At indhente det forsømte | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik heb onlangs een paar lessen gemist en loop achter.

   Jeg har for nylig misset nogle timer og føler mig bagud.

   Ik heb

   jeg har

   onlangs

   for nylig

   een paar

   nogle få; et par

   lessen

   timer; lektioner

   gemist

   misset

   loop achter

   er bagud

   Uddybende forklaring

   Ik heb kombinerer pronomenet ik (jeg) med heb, nutidsformen af hebben (at have). Her fungerer heb som hjælpeverbum i perfektum: ik heb gemist betyder “jeg har misset”. Hjælpeverbet bøjes efter subjektet: jij hebt, hij/zij heeft, wij hebben. Eksempel: Ik heb gewerkt. — “Jeg har arbejdet.” onlangs betyder “for nylig”. Det er et ubøjeligt tidsadverbium, som placerer hændelsen i den nære fortid. Eksempel: Zij is onlangs verhuisd. — “Hun er for nylig flyttet.” een paar betyder her “nogle få” eller “et par” og står foran et substantiv i flertal. Det angiver et lille, ikke nærmere specificeret antal; een skal ikke her læses som en præcis optælling af én. Eksempel: Ik heb een paar vragen. — “Jeg har nogle få spørgsmål.” lessen er flertal af substantivet les (time; lektion). een les er ental, mens lessen bruges om flere timer eller lektioner. Eksempel: De lessen beginnen om negen uur. — “Timerne begynder klokken ni.” gemist er perfektum participium af missen (at misse). Sammen med heb danner det heb gemist (“har misset”). I denne sætning handler missen om ikke at have deltaget i timerne, sådan som den faste oversættelse angiver, ikke om at savne en person. Eksempel: Ik heb de bus gemist. — “Jeg har misset bussen.” loop achter er den adskilte form i denne sætning af det separable verbum achterlopen (at være bagud). loop er 1. person ental nutid af lopen, og achter står sidst i verbalkonstruktionen. Formen ændres med subjektet, for eksempel ik loop achter, men hij loopt achter; achterlopen betyder ikke her blot “gå bagud”, men “være kommet bagud”. Eksempel: Ik loop achter met mijn werk. — “Jeg er bagud med mit arbejde.” Hele sætningen består af perfektumkonstruktionen Ik heb ... gemist med tidsangivelsen onlangs og mængdeleddet een paar lessen, efterfulgt af loop achter. Den samlede betydning er: “Jeg har for nylig misset nogle timer og føler mig bagud.” Den danske formulering føler mig bagud er den faste oversættelses måde at gengive talerens oplevelse af at være bagud på. I den følgende kontekst passer de achterstand inhalen til at indhente det, man er bagud med.

2. Je kunt de achterstand inhalen.

   Du kan indhente det.

   Je kunt

   du kan

   achterstand

   efterslæb

   inhalen

   indhente

   Uddybende forklaring

   Je kunt betyder her “du kan”. Je er pronomenet “du”, og kunt er en nutidsform af kunnen (“at kunne”). Ved andre subjekter ses for eksempel ik kan (“jeg kan”) og wij kunnen (“vi kan”). Efter kunnen står et andet verbum normalt i infinitiv: Je kunt oefenen betyder “Du kan øve dig”. achterstand betyder her “efterslæb” eller noget, man er bagud med. Med den bestemte artikel står det som de achterstand. Et nyttigt modsætningspar er een voorsprong (“et forspring”) over for een achterstand (“et efterslæb”). inhalen er infinitiven af verbet “at indhente”. Her bruges det om at indhente et efterslæb. Verbet kan også bruges om fysisk at indhente nogen eller noget. Eksempel: Ik wil mijn achterstand inhalen. — “Jeg vil indhente mit efterslæb.” Je kunt udtrykker muligheden for handlingen, de achterstand er det, der skal indhentes, og inhalen er selve handlingen. Tilsammen betyder sætningen: “Du kan indhente det.”

3. Maar als je alles tegelijk probeert te leren, wordt het moeilijker.

   Men hvis du prøver at lære alt på én gang, bliver det sværere.

   Maar

   men

   als je

   hvis du

   alles

   alt

   tegelijk

   på én gang

   probeert

   forsøger

   te leren

   at lære

   wordt

   bliver

   moeilijker

   sværere

   Uddybende forklaring

   Maar betyder her “men” og markerer en modsætning til det foregående. Det står først i sætningen og forbinder denne tanke med en anden, uden selv at ændre udsagnets tid eller modalitet. als je betyder “hvis du”. als indleder her en betingelsesledsætning, mens je er et uformelt eller neutralt pronomen for “du”. Eksempel: Als je tijd hebt, kom ik. — “Hvis du har tid, kommer jeg.” alles betyder “alt” eller “alle ting” og fungerer her som genstandsled til leren: det er alt det, man prøver at lære. Det er ikke det samme som alle, som normalt står foran eller henviser til tællelige personer eller ting, for eksempel alle boeken — “alle bøger”. tegelijk er et biord, der betyder “på én gang” eller “samtidig”. Sammen med alles præciserer det, at læringen foregår på samme tid: alles tegelijk — “alt på én gang”. Eksempel: Ze praten tegelijk. — “De taler samtidig.” probeert er nutidsformen af verbet proberen — “at prøve/forsøge”. Formen har subjektet je i denne sætning: je probeert. I en konstruktion med te står det efterfølgende verb i infinitiv, som i proberen te leren — “prøve at lære”. Eksempel: Je probeert het antwoord te vinden. — “Du prøver at finde svaret.” te leren består af te plus infinitiven leren, “at lære”. leren kan bruges om at tilegne sig viden eller færdigheder; her er det det, man forsøger at gøre. Mønstret proberen te + infinitiv kan genbruges med andre verber: Ik probeer rustig te blijven. — “Jeg prøver at forblive rolig.” wordt er nutidsformen af worden — “at blive” — med det tredje persons entals-subjekt het. I het wordt beskriver worden en forandring: noget går over i en ny tilstand. Det er ikke moeilijker, der bøjes som verbet; wordt bærer verbets person- og talform. moeilijker er komparativformen af adjektivet moeilijk, “svær/vanskelig”. Den betyder “sværere” og sammenligner den nye situation med en tidligere eller underforstået situation. Den almindelige kæde er moeilijk — moeilijker — het moeilijkst: “svær” — “sværere” — “sværest”. Eksempel: Deze oefening is moeilijker. — “Denne øvelse er sværere.” Hele strukturen er Maar als je ..., wordt het ...: “Men hvis du ..., bliver det ...”. Betingelsen er als je alles tegelijk probeert te leren — “hvis du prøver at lære alt på én gang”. Hovedsætningen wordt het moeilijker siger, at situationen bliver sværere; het er subjektet for denne generelle situation, uden at sætningen behøver at identificere en bestemt ting. Samlet betyder udsagnet: “Men hvis du prøver at lære alt på én gang, bliver det sværere.”

4. Kun je me vertellen welke opdracht ik als eerste moet doen?

   Kunne du fortælle mig, hvilken opgave jeg skal tage mig af først?

   Kun je

   kan du

   me

   mig

   vertellen

   fortælle

   welke

   hvilken

   opdracht

   opgave

   ik

   jeg

   als eerste

   først

   moet

   skal

   doen

   gøre

   Uddybende forklaring

   Kun je er en fast spørgekonstruktion med kunnen i nutid og subjektet je: “kan du …?”. Kunnen udtrykker her mulighed eller evne, ikke en sikker fremtidig handling. I en almindelig hovedsætning står verbet foran subjektet i et ja/nej-spørgsmål: Kun je ...? me er objektsformen af det personlige pronomen ik: ik = “jeg” som den, der udfører noget, mens me = “mig” som den, noget bliver fortalt til eller gjort for. Her er modtageren af fortællingen ikke identificeret ved et egennavn; formen viser kun pronomenets rolle. vertellen er infinitiven af vertellen og betyder “fortælle”. Efter et modalverb som kunnen står det andet verbum normalt i infinitiv: Kun je me helpen? = “Kan du hjælpe mig?” welke spørger, hvilken bestemt mulighed eller genstand man mener blandt flere mulige. Det bruges sammen med et navneord, som i welke opdracht? = “hvilken opgave?”. Det er ikke det samme som wat, der typisk spørger “hvad?” uden et navneord direkte efter sig. opdracht er et navneord for en opgave eller arbejdsordre. I denne sætning betyder det “opgave” i en læringssammenhæng. Flertalsformen er opdrachten: één opdracht = “én opgave”, twee opdrachten = “to opgaver”. ik er førstepersons entalspronomenet “jeg”. Det er subjektet for den indlejrede del, altså den person, der skal udføre opgaven. Sammenlign ik doe = “jeg gør” med jij doet = “du gør”; verbets form kan derfor ændre sig efter subjektet. als eerste er et adverbialt udtryk, der betyder “først” eller “som det første”. Det angiver rækkefølge: Ik lees als eerste de tekst. = “Jeg læser teksten først.” Det beskriver her, hvilken opgave der skal vælges først, ikke en egenskab ved selve opgaven. moet er nutidsformen af modalverbet moeten med subjektet ik, og den udtrykker nødvendighed eller noget, der skal gøres. Efter moet står infinitiven til sidst i den indlejrede del: ik moet werken = “jeg skal arbejde”. Her betyder moet derfor “skal”, mens doen bærer den konkrete handling. doen er infinitiven af doen, “gøre”. I udtrykket een opdracht doen betyder det at udføre eller tage sig af en opgave; det skal ikke forstås som en ordret, ubestemt “gøre”-handling. Eksempel: Ik moet dit vandaag doen. = “Jeg skal gøre dette i dag.” Samlet er strukturen Kun je me vertellen [welke opdracht ik als eerste moet doen]?. Spørgsmålet beder modtageren fortælle, hvilken opgave der skal udføres først. I den indlejrede del er ik den, der udfører opgaven, moet viser nødvendighed, og als eerste angiver rækkefølgen.

5. De mondelinge samenvatting moet binnenkort worden ingeleverd, en het werkblad kan wachten tot later.

   Den mundtlige opsummering skal snart afleveres, og arbejdsarket kan vente til senere.

   mondelinge

   mundtlig

   samenvatting

   opsummering

   moet

   skal

   binnenkort

   snart

   worden ingeleverd

   afleveres

   werkblad

   arbejdsark

   kan

   kan

   wachten

   vente

   tot later

   til senere

   Uddybende forklaring

   mondelinge beskriver noget, der foregår mundtligt. Grundformen er mondeling; foran et substantiv får adjektivet her endelsen -e: de mondelinge .... Det modsatte er schriftelijke (“skriftlig”). Eksempel: een mondelinge opdracht — “en mundtlig opgave”. samenvatting betyder “opsummering”. Det er et de-ord: de samenvatting; flertal er samenvattingen. Sammen betyder de mondelinge samenvatting “den mundtlige opsummering”. moet er nutidsformen af modalverbet moeten for hij/zij/het og betyder her “skal”. Et modalverbum står sammen med et andet verbum, som normalt står i infinitiv: Het werk moet wachten — “Arbejdet skal vente”. binnenkort betyder “snart” eller “inden længe”. Det angiver, at handlingen forventes i nær fremtid, uden at angive et præcist tidspunkt. worden ingeleverd er en passiv konstruktion, “blive afleveret”. worden er hjælpeverbet, og ingeleverd er perfektum participium af inleveren (“aflevere”). I den passive konstruktion er det, der afleveres, grammatisk subjekt: De opdracht wordt ingeleverd — “Opgaven bliver afleveret”. Den, der afleverer, nævnes ikke her. Sammen danner de mondelinge samenvatting moet binnenkort worden ingeleverd betydningen “den mundtlige opsummering skal snart afleveres”. moet ... worden ingeleverd kombinerer nødvendighed med passiv; binnenkort placerer afleveringen i den nære fremtid. werkblad betyder “arbejdsark”. Det er et het-ord: het werkblad; flertal er werkbladen. Eksempel: Het werkblad ligt op tafel — “Arbejdsarket ligger på bordet”. kan er nutidsformen af kunnen og betyder her “kan” i betydningen mulighed eller mulighed for at gøre noget. Som modalverbum får det det følgende verbum i infinitiv: Het kan wachten — “Det kan vente”. wachten betyder “vente”. Infinitiven bruges efter kan; formen ændres derfor ikke efter subjektet i dette eksempel. Eksempel: Wij kunnen wachten — “Vi kan vente”. tot later betyder “til senere”: tot angiver grænsen for, hvornår noget gælder, og later betyder “senere”. Her siger udtrykket, at arbejdsarket kan vente indtil et senere tidspunkt. Hele utterancen består af to forbundne dele: Først siges det, at den mundtlige opsummering snart skal afleveres. Derefter siges det, at arbejdsarket kan vente til senere. en forbinder de to dele, så den samlede betydning er: “Den mundtlige opsummering skal snart afleveres, og arbejdsarket kan vente til senere.”

6. Dan moet ik met de spreekopdracht beginnen.

   Så bør jeg begynde med den mundtlige opgave.

   Dan

   så; derefter

   moet ik

   skal jeg

   met

   med

   spreekopdracht

   mundtlig opgave

   beginnen

   begynde

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “derefter” og knytter udsagnet til det næste trin. Det kan også svare til “på det tidspunkt”, men i denne sætning er rækkefølgen mellem opgaver den relevante betydning. moet ik kommer fra verbet moeten (“skulle”). I den faste sætning udtrykker moet nødvendighed eller en anbefaling, som i oversættelsen “bør”. Grundformen er moeten; med ik får man normalt ik moet. Når Dan står først, følger nederlandsk verbal andenplads: verbet står før subjektet, altså Dan moet ik .... Det er ikke en anden tid eller en anden personform. met betyder “med”. Sammen med beginnen danner det et nyttigt mønster: met iets beginnen = “begynde med noget”. Her er met en præposition, der indleder det, man starter med. spreekopdracht er et sammensat navneord, der betyder “mundtlig opgave”. Den første del spreek- angiver forbindelse med at tale, mens opdracht betyder “opgave” eller “arbejde, man skal udføre”. Et andet eksempel er een schrijfopdracht = “en skriftlig opgave”; det er et nyt eksempel på samme slags sammensætning, ikke en oplysning om den faste sætning. beginnen betyder “begynde” og er grundformen af verbet. Et nyttigt mønster er beginnen met ...: Ik begin met lezen. = “Jeg begynder med at læse.” Formen beginnen står her efter moet, fordi nederlandsk bruger infinitiv efter dette hjælpeverb. Samlet bliver mønsteret Dan moet ik met ... beginnen: “Så bør jeg begynde med ...”. Dan angiver næste trin, moet ik angiver, at taleren bør eller skal gøre det, og met de spreekopdracht angiver, hvad begyndelsen skal være rettet mod. Derfor betyder hele udsagnet: “Så bør jeg begynde med den mundtlige opgave.”

7. Begin daarmee en vraag de leraar om aantekeningen van de lessen die je hebt gemist.

   Begynd dér, og bed læreren om noter fra de timer, du gik glip af.

   Begin

   begynd

   daarmee

   med det

   vraag … om

   bed om

   leraar

   lærer

   aantekeningen

   noter

   lessen

   timer eller lektioner

   gemist

   gået glip af

   Uddybende forklaring

   Begin er imperativ af beginnen (“at begynde”). Imperativen bruges til en direkte opfordring til én eller flere personer; infinitiven beginnen er den form, man slår op under. daarmee betyder her “med det” og henviser i den givne sammenhæng til den tidligere nævnte mundtlige opgave. daar betyder “der”, mens daarmee fungerer samlet som et henvisende pronomen med betydningen “med det”. vraag ... om er den genanvendelige konstruktion iemand om iets vragen: “bede nogen om noget”. vraag er imperativ af vragen. I denne sætning står om senere, fordi det, der bliver bedt om, kommer efter om. leraar betyder “lærer”. Med artiklen de får vi de leraar, “læreren”. Et eksempel: Ik vraag de leraar om hulp. — “Jeg beder læreren om hjælp.” aantekeningen betyder “noter” og er flertal af aantekening, “note”. Flertalsformen viser, at der er tale om flere noter; den siger ikke i sig selv, hvor mange. lessen betyder her “timer” eller “lektioner” og er flertal af les. I de lessen henviser den bestemte form til de lektioner, som resten af sætningen identificerer. gemist er perfektum participium af missen, “at gå glip af” eller “at misse”. I je hebt gemist bruges det sammen med hebt, som er en form af hebben: je hebt gemist betyder “du er gået glip af”. Et eksempel: Ik heb de les gemist. — “Jeg gik glip af timen.” I die je hebt gemist er die et relativt pronomen, som knytter beskrivelsen til de lessen: “som du er gået glip af”. je er subjektet i denne ledsætning, og hebt gemist står samlet som verballed; i en nederlandsk ledsætning står verballeddet typisk mod slutningen. Hele sætningen bygges således op: Begin daarmee — “Begynd med det”; en vraag de leraar om aantekeningen — “og bed læreren om noter”; van de lessen die je hebt gemist — “fra de timer, du er gået glip af”. Samlet betyder den: “Begynd dér, og bed læreren om noter fra de timer, du gik glip af.”

8. Ik voel me minder zeker omdat de anderen samen hebben geoefend.

   Jeg føler mig mindre sikker, fordi de andre øvede sammen.

   voel

   føler

   me

   mig

   minder

   mindre

   zeker

   sikker

   omdat

   fordi

   anderen

   andre

   samen

   sammen

   hebben

   har

   geoefend

   øvet

   Uddybende forklaring

   voel hører til verbet voelen «at føle». Her er det 1. person ental i nutid: ik voel «jeg føler». Sammen med me danner det den almindelige konstruktion ik voel me «jeg føler mig». Verbet skifter altså form efter personen: ik voel, men for eksempel wij voelen. me er den refleksive objektsform, der passer til subjektet ik: ik voel me «jeg føler mig». I andre personer bruges andre former, for eksempel zij voelt zich «hun føler sig». Her er me ikke en selvstændig angivelse af en anden deltager; det viser, at følelsen vedrører taleren. minder betyder her «mindre» og er komparativformen af weinig i betydningen «lidt/få» eller af et udtryk for lavere grad. Mønstret minder + adjektiv sammenligner en grad: minder zeker betyder «mindre sikker». Det siger ikke nødvendigvis, at taleren er helt usikker. zeker betyder her «sikker» eller «forvisset». Det er et adjektiv, og i minder zeker er det graden af sikkerhed, der sammenlignes. Eksempel: Ik ben zeker van mijn antwoord. — «Jeg er sikker på mit svar.» omdat indleder en ledsætning med årsagen til det, der siges i hovedsætningen. Det svarer her til «fordi». I nederlandsk står verballeddet typisk samlet sidst i en sådan ledsætning: omdat ... hebben geoefend. anderen betyder her «de andre» og bruges substantiveret om mennesker, uden at den konkrete gruppe identificeres nærmere i den faste tekst. Formen hænger sammen med de: de andere kan betegne én anden, mens de anderen betegner flere andre. Endelsen -en i anderen markerer her flertal i denne brug. samen betyder «sammen» og beskriver, at de pågældende udførte øvningen i fællesskab. Det kan genbruges med forskellige subjekter, for eksempel Wij werken samen. — «Vi arbejder sammen.» hebben er nutidsformen af hjælpeverbet hebben «at have». Her betyder det ikke ejerskab; det hjælper med at danne perfektum sammen med geoefend. Fordi subjektet de anderen er flertal, står hjælpeverbet i formen hebben; med ik ville man bruge heb. geoefend er perfektum participium af verbet oefenen «at øve». Sammen med hebben danner det perfektum: hebben geoefend «har øvet». I ledsætningen står geoefend efter hebben, så de anderen samen hebben geoefend betyder «de andre har øvet sammen». Hele ytringen bygges således op som Ik voel me («Jeg føler mig») + minder zeker («mindre sikker») + omdat («fordi») + de anderen samen hebben geoefend («de andre har øvet sammen»). Den samlede betydning er: «Jeg føler mig mindre sikker, fordi de andre øvede sammen.»

9. We kunnen de opdracht na de les doornemen.

   Vi kan gennemgå opgaven efter timen.

   We kunnen

   vi kan

   opdracht

   opgave

   na

   efter

   les

   lektion

   doornemen

   gennemgå

   Uddybende forklaring

   We kunnen: we betyder “vi”, og kunnen er her den finitte form af modalverbet kunnen (“at kunne”). Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv; derfor kommer doornemen til sidst i sætningen. Mønstret er We kunnen + infinitiv = “Vi kan …”. Eksempel: We kunnen wachten. — “Vi kan vente.” opdracht: betyder her “opgave”. Det er et tælleligt navneord, og i den faste sætning står det med det bestemte kendeord de: de opdracht = “opgaven”. Eksempel: De opdracht is moeilijk. — “Opgaven er svær.” na: er præpositionen “efter” og angiver her tidspunktet for noget, der sker senere end en anden begivenhed. Mønstret na + tidsangivelse kan bruges i mange sætninger: na de les = “efter timen/lektionen”. Det står i denne sætning før tidsleddet. les: betyder “lektion” eller “time”. Sammen med de bliver de les den bestemte form “lektionen/timen”. Eksempel: Na de les ga ik naar huis. — “Efter timen går jeg hjem.” doornemen: betyder her “at gennemgå” eller “at tage noget igennem”. Det er et separabelt verbum: infinitiven er doornemen, mens delene i en hovedsætning kan skilles, som i We nemen de opdracht door. — “Vi gennemgår opgaven.” Efter kunnen bruges infinitiven samlet til sidst: kunnen doornemen. Samlet er strukturen We kunnen de opdracht na de les doornemen: We kunnen angiver, at “vi” har mulighed for eller evne til noget, de opdracht er det, der gennemgås, og na de les angiver tidspunktet. Hele betydningen er: “Vi kan gennemgå opgaven efter timen.”

10. Zodat je weet wat je kunt verwachten.

    Så du ved, hvad du kan forvente.

    Zodat

    så / for at

    weet

    ved

    wat

    hvad

    kunt

    kan

    verwachten

    forvente

    Uddybende forklaring

    Zodat indleder her en underordnet sætning med betydningen “så du ...” eller “for at du ...”. Den forbinder altså denne sætning med noget tidligere og viser det tilsigtede resultat eller formål. I en nederlandsk underordnet sætning står det bøjede verbum typisk senere i sætningen. weet betyder her “ved” og er nutidsformen af weten (“at vide”) med je som subjekt: je weet. Det handler om viden, ikke om at lære noget at kende; sammenlign kennen, som normalt bruges om at kende en person eller være fortrolig med noget. wat betyder “hvad”. Her indleder det en indirekte spørgende del: wat je kunt verwachten = “hvad du kan forvente”. Det er ikke et spørgsmål med omvendt ordstilling; subjektet je står før modalverbet. kunt er nutidsformen af modalverbet kunnen (“at kunne”) med je: je kunt. je kan bruges også i nederlandsk. Modalverbet efterfølges af infinitiven, så kunt verwachten betyder “kan forvente”. verwachten er infinitiven “at forvente”. Efter kunnen står den som infinitiv og beskriver den handling eller begivenhed, som er mulig eller forventelig. Et tilsvarende mønster er Je kunt hulp verwachten — “Du kan forvente hjælp.” Sætningen samles sådan: zodat + je weet angiver formålet eller resultatet “så du ved”, og wat je kunt verwachten udfolder, hvad denne viden består i: “hvad du kan forvente”. Hele betydningen er derfor: “Så du ved, hvad du kan forvente.”

11. Dan zou de volgende stap beter te overzien zijn.

    Det ville gøre det næste skridt mere overskueligt.

    Dan

    så

    zou

    ville

    volgende

    næste

    stap

    skridt

    beter

    bedre

    te overzien

    at overskue

    zijn

    være

    Uddybende forklaring

    Dan betyder her “så” eller “derefter” og markerer resultatet af det foregående. Eksempel: Dan begin ik. — “Så begynder jeg.” zou er en form af zullen, som her bruges til en tænkt eller betinget situation: “ville”. Sammen med infinitiven zijn danner det betydningen “ville være”. Det er ikke selve zou, der betyder “være”; zijn bærer den betydning. Eksempel: Dat zou handig zijn. — “Det ville være praktisk.” volgende betyder “følgende” eller “næste”. Det står foran substantivet stap og har her den almindelige attributive -e-form. Eksempel: de volgende dag — “den næste dag”. stap betyder “skridt” og kan både være et fysisk skridt og et trin i en proces. Her er det et trin i en proces. Flertal er stappen: de volgende stappen — “de næste skridt”. beter er komparativformen af goed: goed — beter — het best, altså “god” — “bedre” — “bedst”. Her beskriver beter ikke en direkte sammenligning med noget bestemt; det betyder, at det næste skridt vil være mere overskueligt eller lettere at håndtere. te overzien betyder “at overskue” eller “at danne sig et overblik over”. Konstruktionen te + infinitiv kan beskrive, hvad der er muligt eller let at gøre. Eksempel: De situatie is moeilijk te overzien. — “Situationen er svær at overskue.” zijn er infinitiven “at være”. Den står til sidst, fordi zou er den finitte verbform, mens zijn bliver stående som infinitiv i konstruktionen zou ... zijn — “ville ... være”. Samlet er strukturen Dan zou de volgende stap beter te overzien zijn: “Så ville det næste skridt være lettere at overskue.” Dan knytter udsagnet til en følge, zou ... zijn gør udsagnet tænkt eller betinget, og beter te overzien beskriver, at skridtet bliver mere overskueligt. Det svarer til den faste oversættelses mening: “Det ville gøre det næste skridt mere overskueligt.”

12. Een gerichte oefensessie is beter dan het werk vermijden.

    En fokuseret træningssession er bedre end at undgå arbejdet.

    gerichte

    målrettet

    oefensessie

    træningssession

    beter

    bedre

    werk

    arbejde

    vermijden

    undgå

    Uddybende forklaring

    gerichte betyder her “målrettet” og står foran oefensessie. Grundformen er gericht; i denne attributive position får adjektivet endelsen -e: een gerichte oefensessie. Sammenlign for eksempel een gerichte aanpak — “en målrettet tilgang”. oefensessie er et sammensat navneord: oefen- knytter sig til øvelse/træning, og sessie betyder session. Det betegner her en afgrænset træningssession. Flertal er oefensessies, som i Twee oefensessies zijn genoeg — “To træningssessioner er nok.” beter er komparativformen af goed: goed — “god”, beter — “bedre”, best — “bedst”. Konstruktionen beter dan sammenligner to muligheder. I denne sætning sammenlignes en målrettet træningssession med det at undgå arbejdet. werk er navneordet “arbejde” og står her med den bestemte artikel het: het werk. Det handler i den faste oversættelse om arbejdet, ikke om en ubestemt mængde arbejde. Et genanvendeligt eksempel er Het werk begint vroeg — “Arbejdet begynder tidligt.” vermijden er infinitiven “at undgå”. Efter dan kan en handling sammenlignes som en infinitivskonstruktion: beter dan het werk vermijden — “bedre end at undgå arbejdet”. I en helsætning bøjes verbet efter subjektet, for eksempel Zij vermijdt het werk — “Hun undgår arbejdet.” Samlet betyder Een gerichte oefensessie is beter dan het werk vermijden: “En målrettet træningssession er bedre end at undgå arbejdet.” Een markerer et ubestemt navneordsled, mens is forbinder dette led med sammenligningen beter dan .... Mønstret kan genbruges som X is beter dan Y — “X er bedre end Y”.