At indhente det forsømte | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med At indhente det forsømte kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Ik heb onlangs een paar lessen gemist en loop achter.

ik hep ånlangs en paar lessen gemist en lohp achter. Jeg har for nylig misset nogle timer og føler mig bagud.

Je kunt de achterstand inhalen.

ye kønt dø achterstand inhaalen. Du kan indhente det.

Maar als je alles tegelijk probeert te leren, wordt het moeilijker.

maar als ye alles te-che-lejk prøbeert te leere, vort et muuleker. Men hvis du prøver at lære alt på én gang, bliver det sværere.

Kun je me vertellen welke opdracht ik als eerste moet doen?

køn ye me vertelle velke opdracht ik als eerste mut dun? Kunne du fortælle mig, hvilken opgave jeg skal tage mig af først?

De mondelinge samenvatting moet binnenkort worden ingeleverd, en het werkblad kan wachten tot later.

dø måndelinge saamen-vatting mut binne-kort vorden ingeleeverd, en et verkblat kan vachten tot laater. Den mundtlige opsummering skal snart afleveres, og arbejdsarket kan vente til senere.

Dan moet ik met de spreekopdracht beginnen.

dan mut ik met dø spreekopdracht bechinne. Så bør jeg begynde med den mundtlige opgave.

Begin daarmee en vraag de leraar om aantekeningen van de lessen die je hebt gemist.

bechïn daarmee en vraach dø leeraar åm aanteekeninge van dø lessen die ye hep gemist. Begynd dér, og bed læreren om noter fra de timer, du gik glip af.

Ik voel me minder zeker omdat de anderen samen hebben geoefend.

ik vul me minder seeker åmdat dø andere saamen heben cheoefent. Jeg føler mig mindre sikker, fordi de andre øvede sammen.

We kunnen de opdracht na de les doornemen.

ve kønne dø opdracht naa dø les doorneme. Vi kan gennemgå opgaven efter timen.

Zodat je weet wat je kunt verwachten.

soodat ye veet vat ye kønt vervachte. Så du ved, hvad du kan forvente.

Dan zou de volgende stap beter te overzien zijn.

dan zau dø volchende stap beeter te oversien sæjn. Det ville gøre det næste skridt mere overskueligt.

Een gerichte oefensessie is beter dan het werk vermijden.

en cherichte uufensessie is beeter dan et verk vermæjde. En fokuseret træningssession er bedre end at undgå arbejdet.

Ord for ord

Ik ‘Ik’ betyder her ‘jeg’ og er den, der har misset timerne. Det står som subjekt foran verbet i ‘Ik heb ... gemist’. Du bruger det, når du fortæller om dig selv.

heb ‘heb’ betyder her ‘har’ og hjælper med at udtrykke, at timerne allerede er blevet misset i ‘Ik heb ... gemist’. Det står før ‘gemist’ i denne konstruktion. Du bruger samme mønster, når du fortæller om noget, du har gjort.

onlangs ‘onlangs’ betyder ‘for nylig’ og placerer det at misse timerne tæt på nutiden. Det står i ‘onlangs een paar lessen gemist’. Du bruger det, når du omtaler en forholdsvis nylig begivenhed.

een ‘een’ betyder her ‘en’ eller ‘et’ i udtrykket ‘een paar lessen’. Det står foran ‘paar’ og er en del af betydningen ‘nogle få’. Du bruger det før et navneord, når du omtaler noget ubestemt.

paar ‘paar’ betyder her ‘nogle få’ i ‘een paar lessen’, ikke nødvendigvis præcis to. Det står efter ‘een’ og før et navneord i flertal. Du bruger ‘een paar’ til at angive et lille antal ting.

lessen ‘lessen’ betyder ‘lektioner’ eller ‘timer’ og er de undervisningstimer, som personen har misset. Formen bruges i ‘een paar lessen’. Du bruger den, når du taler om flere undervisningslektioner.

gemist ‘gemist’ betyder ‘misset’ eller ‘gået glip af’ i ‘lessen gemist’. Sammen med ‘heb’ beskriver det noget, der allerede er sket. Du bruger det, når du fortæller, at du ikke var til stede ved noget.

en ‘en’ betyder ‘og’ og forbinder her ‘Ik heb onlangs een paar lessen gemist’ med ‘loop achter’. Det knytter to oplysninger om samme situation sammen. Du bruger det til at forbinde ord eller sætninger.

loop ‘loop’ betyder her ‘går’ som del af udtrykket ‘loop achter’, der beskriver, at man er bagud. Det kombineres i dialogen med ‘achter’. Du bruger udtrykket, når manglende undervisning eller arbejde har skabt et efterslæb.

achter ‘achter’ bidrager med betydningen ‘bagud’ i det faste udtryk ‘loop achter’. Sammen med ‘loop’ beskriver det, at man ikke er nået lige så langt som forventet. Du bruger det i denne type beskrivelse af et fagligt eller praktisk efterslæb.

Je ‘Je’ betyder ‘du’ og er den person, som får råd om at indhente det forsømte. Det står som subjekt i ‘Je kunt de achterstand inhalen’. Du bruger det, når du henvender dig til én person.

kunt ‘kunt’ betyder her ‘kan’ og udtrykker mulighed eller evne i ‘Je kunt de achterstand inhalen’. Det står før handlingen ‘inhalen’. Du bruger det, når du siger, at nogen har mulighed for at gøre noget.

de ‘de’ betyder her ‘den’ og står foran ‘achterstand’ i ‘de achterstand’. Det viser, at der er tale om et bestemt efterslæb. Du bruger det foran et bestemt navneord som dette.

achterstand ‘achterstand’ betyder ‘efterslæb’ eller ‘det forsømte’ og er det, som personen skal indhente. I ‘de achterstand inhalen’ er det genstanden for handlingen. Du bruger ordet om arbejde, undervisning eller andet, man er kommet bagud med.

inhalen ‘inhalen’ betyder her ‘indhente’ i ‘de achterstand inhalen’. Det beskriver handlingen at indhente noget, man er bagud med. Du bruger det sammen med et efterslæb eller noget andet, der skal indhentes.

Maar ‘Maar’ betyder ‘men’ og markerer en begrænsning af det foregående råd om at indhente det forsømte. Det står først i sætningen ‘Maar als je ...’. Du bruger det, når du vil tilføje en modsætning eller vigtig begrænsning.

als ‘als’ betyder her ‘hvis’ og indleder betingelsen ‘als je alles tegelijk probeert te leren’. Det viser, hvad der sker under en bestemt forudsætning. Du bruger det til at indlede en betinget sætning.

alles ‘alles’ betyder ‘alt’ og henviser her til hele det stof, som personen prøver at lære. Det står sammen med ‘tegelijk’ i ‘alles tegelijk’. Du bruger det, når du taler om en hel mængde uden at nævne de enkelte dele.

tegelijk ‘tegelijk’ betyder ‘på én gang’ og viser, at alt læres samtidig i ‘alles tegelijk’. Det beskriver tidspunktet eller måden, handlingen foregår på. Du bruger det, når flere ting sker samtidig.

probeert ‘probeert’ betyder ‘prøver’ i ‘probeert te leren’. Formen står efter ‘je’ og følges af ‘te leren’. Du bruger mønsteret ‘proberen te’ til at fortælle, at nogen forsøger at gøre noget.

te ‘te’ markerer infinitiven i ‘te leren’ efter ‘probeert’. Det forbinder forsøget med den handling, der forsøges udført. Du bruger det i mønsteret ‘proberen te’ efterfulgt af en handling.

leren ‘leren’ betyder ‘lære’ i ‘alles tegelijk probeert te leren’. Det er den handling, personen forsøger at udføre. Du bruger det til at tale om at tilegne sig viden eller færdigheder.

wordt ‘wordt’ betyder her ‘bliver’ i ‘wordt het moeilijker’. Det beskriver, at situationen ændrer sig til at være sværere. Du bruger det, når noget udvikler sig til en ny tilstand.

het ‘het’ betyder her ‘det’ i ‘het moeilijker’ og henviser til situationen, som bliver sværere. Det står sammen med ‘wordt’ og ‘moeilijker’. Du bruger det til at omtale en situation uden at gentage hele forklaringen.

moeilijker ‘moeilijker’ betyder ‘sværere’ og beskriver resultatet af at prøve at lære alt samtidig. Det står efter ‘wordt het’. Du bruger det, når du sammenligner en situation med en mindre vanskelig situation.

Kun ‘Kun’ betyder ‘kan’ i spørgsmålet ‘Kun je me vertellen ...?’ og bruges til at bede nogen om information. Det står først, fordi sætningen er et spørgsmål. Du bruger denne formulering til en høflig forespørgsel.

me ‘me’ betyder ‘mig’ og er den person, som skal have informationen i ‘Kun je me vertellen ...?’ Det står efter ‘je’ og før ‘vertellen’. Du bruger det, når en handling er rettet mod dig.

vertellen ‘vertellen’ betyder ‘fortælle’ i ‘Kun je me vertellen welke opdracht ...?’ Det følges her af den information, der ønskes. Du bruger det til at bede nogen om at give en oplysning.

welke ‘welke’ betyder ‘hvilken’ og bruges til at vælge én bestemt opgave i ‘welke opdracht’. Det står foran ‘opdracht’. Du bruger det, når du spørger, hvilken mulighed eller ting der er tale om.

opdracht ‘opdracht’ betyder ‘opgave’ og henviser til det arbejde, eleven skal prioritere. Det står efter ‘welke’ i ‘welke opdracht’. Du bruger ordet om en opgave, man skal udføre som del af undervisning eller arbejde.

eerste ‘eerste’ betyder ‘første’ i udtrykket ‘als eerste’, som angiver prioriteten. Det viser, hvilken opgave der skal udføres først. Du bruger ‘als eerste’, når du beskriver det første punkt i en rækkefølge.

moet ‘moet’ betyder her ‘skal’ eller ‘bør’ i ‘moet doen’. Det udtrykker, hvad personen bør gøre som første prioritet. Du bruger det til at tale om nødvendighed eller en anbefalet handling.

doen ‘doen’ betyder ‘gøre’ eller ‘lave’ i ‘welke opdracht ... moet doen’. Det henviser her til at udføre opgaven. Du bruger det sammen med en opgave, når du taler om at få den udført.

mondelinge ‘mondelinge’ betyder ‘mundtlig’ og beskriver ‘samenvatting’ i ‘de mondelinge samenvatting’. Det står foran navneordet og fortæller, at opsummeringen skal foregå mundtligt. Du bruger det til at beskrive en opgave, der udføres med tale.

samenvatting ‘samenvatting’ betyder ‘opsummering’ og er den mundtlige opgave, der snart skal afleveres. Det står efter ‘mondelinge’. Du bruger ordet om en kort gengivelse af de vigtigste oplysninger.

binnenkort ‘binnenkort’ betyder ‘snart’ og angiver, at afleveringen af opsummeringen ligger nær i tid. Det står i ‘moet binnenkort worden ingeleverd’. Du bruger det, når noget forventes at ske i den nærmeste fremtid.

worden ‘worden’ fungerer sammen med ‘ingeleverd’ i ‘worden ingeleverd’ og viser, at opgaven bliver afleveret. Det beskriver handlingen fra opgavens side snarere end hvem der afleverer den. Du møder samme mønster, når noget skal eller bliver gjort.

ingeleverd ‘ingeleverd’ betyder ‘afleveret’ i ‘worden ingeleverd’. Sammen med ‘worden’ beskriver det, at opsummeringen skal afleveres. Du bruger formen, når en opgave eller et dokument afleveres.

werkblad ‘werkblad’ betyder ‘arbejdsark’ og er den opgave, som kan vente til senere. Det står i ‘het werkblad’. Du bruger ordet om et ark med øvelser eller opgaver.

kan ‘kan’ betyder ‘kan’ i ‘kan wachten tot later’ og udtrykker, at arbejdsarket ikke behøver at blive gjort nu. Det står før ‘wachten’. Du bruger det til at sige, at noget er muligt eller kan udskydes.

wachten ‘wachten’ betyder ‘vente’ i ‘kan wachten tot later’. Her betyder det, at arbejdsarket kan udskydes. Du bruger det sammen med et tidspunkt eller en grænse, for eksempel ‘tot later’.

tot ‘tot’ betyder ‘til’ eller ‘indtil’ i ‘tot later’ og angiver, hvor længe arbejdsarket kan vente. Det står foran tidspunktet ‘later’. Du bruger det til at angive en tidsmæssig grænse.

later ‘later’ betyder ‘senere’ i ‘wachten tot later’. Det henviser til et tidspunkt efter nu, uden at angive præcis hvornår. Du bruger det, når noget skal ske på et senere tidspunkt.

Dan ‘Dan’ betyder ‘så’ eller ‘derpå’ og viser, hvad der følger af valget af den mundtlige opgave. Det står først i ‘Dan moet ik ... beginnen’. Du bruger det til at markere næste skridt eller en konklusion.

met ‘met’ betyder ‘med’ i ‘met de spreekopdracht beginnen’ og angiver, hvilken opgave man starter med. Det står før ‘de spreekopdracht’. Du bruger mønsteret, når du siger, hvad en aktivitet begynder med.

spreekopdracht ‘spreekopdracht’ betyder ‘mundtlig opgave’ eller ‘taleopgave’. Det er den opgave, som personen vælger at begynde med i ‘met de spreekopdracht’. Du bruger ordet om en opgave, hvor man skal tale.

beginnen ‘beginnen’ betyder ‘begynde’ i ‘met de spreekopdracht beginnen’. Det beskriver starten på arbejdet med den mundtlige opgave. Du bruger det sammen med ‘met’ for at angive, hvad man starter med.

Begin ‘Begin’ betyder ‘begynd’ og er en direkte opfordring i ‘Begin daarmee’. Det beder personen om at starte med den allerede nævnte opgave. Du bruger formen, når du giver en kort instruktion om at starte.

daarmee ‘daarmee’ betyder ‘med det’ eller ‘med den’ og henviser her til den mundtlige opgave, der netop blev nævnt. Det står efter ‘Begin’. Du bruger det til at henvise tilbage til noget, man skal fortsætte eller arbejde med.

vraag ‘vraag’ betyder ‘spørg’ eller ‘bed om’ i ‘vraag de leraar om aantekeningen’. Det er en opfordring til at bede læreren om noter. Du bruger mønsteret ‘iemand om iets vragen’, når du spørger en person om noget.

leraar ‘leraar’ betyder ‘lærer’ og er den person, som eleven skal bede om noter. Det står efter ‘de’ i ‘de leraar’. Du bruger ordet, når du taler om den person, der underviser.

om ‘om’ forbinder i ‘de leraar om aantekeningen’ den person, der spørges, med det, der ønskes. Sammen med ‘vraag’ indgår det i mønsteret ‘iemand om iets vragen’. Du bruger det, når du beder nogen om noget.

aantekeningen ‘aantekeningen’ betyder ‘noter’ og er det materiale, eleven skal bede læreren om. Det står efter ‘om’ i ‘om aantekeningen’. Du bruger ordet om skrevne noter fra en undervisning eller samtale.

van ‘van’ betyder ‘fra’ i ‘aantekeningen van de lessen’. Det angiver, hvilke lektioner noterne stammer fra. Du bruger det til at vise oprindelse eller tilknytning.

die ‘die’ betyder her ‘som’ eller ‘der’ og forbinder ‘de lessen’ med den information, at eleven har misset dem. Det står i ‘de lessen die je hebt gemist’. Du bruger det til at knytte en beskrivende ledsætning til et navneord.

hebt ‘hebt’ betyder ‘har’ i ‘je hebt gemist’ og hjælper med at beskrive de lektioner, som allerede er blevet misset. Det står efter ‘je’ og før ‘gemist’. Du bruger det, når du fortæller om noget, du har gjort.

voel ‘voel’ betyder ‘føler’ i ‘Ik voel me minder zeker’. Det beskriver personens aktuelle oplevelse af at være mindre sikker. Du bruger det sammen med ‘me’, når du beskriver, hvordan du selv har det.

minder ‘minder’ betyder ‘mindre’ i ‘minder zeker’ og viser, at personen føler sig mindre sikker end før eller end andre. Det står foran ‘zeker’. Du bruger det til at udtrykke en lavere grad af en egenskab eller følelse.

zeker ‘zeker’ betyder ‘sikker’ i ‘Ik voel me minder zeker’ og beskriver personens tillid til egne færdigheder. Sammen med ‘minder’ betyder det ‘mindre sikker’. Du bruger det, når du taler om at være sikker eller usikker på noget.

omdat ‘omdat’ betyder ‘fordi’ og indleder årsagen til, at personen føler sig mindre sikker. Det står foran ‘de anderen samen hebben geoefend’. Du bruger det til at forklare grunden til en situation.

anderen ‘anderen’ betyder ‘andre’ i ‘de anderen’ og henviser til de øvrige elever. Det står efter ‘de’. Du bruger det, når du omtaler personer, der ikke er den person eller gruppe, der allerede er i fokus.

samen ‘samen’ betyder ‘sammen’ og viser, at de andre øvede i fællesskab i ‘samen hebben geoefend’. Det beskriver måden, handlingen foregik på. Du bruger det, når flere personer gør noget i fællesskab.

geoefend ‘geoefend’ betyder ‘øvet’ i ‘hebben geoefend’. Det beskriver, hvad de andre har gjort sammen. Du bruger det, når du taler om træning eller gentagelse af en færdighed.

We ‘We’ betyder ‘vi’ og henviser til de to personer, der kan gennemgå opgaven sammen. Det står som subjekt i ‘We kunnen ... doornemen’. Du bruger det, når du taler om dig selv og mindst én anden person.

kunnen ‘kunnen’ betyder ‘kan’ i ‘We kunnen de opdracht ... doornemen’ og udtrykker mulighed for at gøre noget sammen. Det står før ‘doornemen’. Du bruger det, når du foreslår eller beskriver en mulig fælles handling.

na ‘na’ betyder ‘efter’ i ‘na de les’ og angiver, hvornår gennemgangen skal finde sted. Det står foran ‘de les’. Du bruger det til at placere en handling efter en begivenhed eller tidsperiode.

les ‘les’ betyder ‘lektion’ eller ‘time’ i ‘na de les’. Det er den undervisning, som først skal være afsluttet. Du bruger ordet om én undervisningslektion.

doornemen ‘doornemen’ betyder ‘gennemgå’ eller ‘se på sammen’ i ‘de opdracht ... doornemen’. Det beskriver en fælles gennemgang af opgaven efter timen. Du bruger det, når du systematisk gennemgår materiale eller en opgave.

Zodat ‘Zodat’ betyder ‘så at’ eller ‘for at’ og forklarer formålet med at gennemgå opgaven. Det indleder ‘zodat je weet wat je kunt verwachten’. Du bruger det til at vise, hvilket resultat en handling skal føre til.

weet ‘weet’ betyder ‘ved’ i ‘je weet wat je kunt verwachten’. Det beskriver, at personen får kendskab til, hvad der kommer. Du bruger det, når du taler om viden eller noget, man er klar over.

wat ‘wat’ betyder ‘hvad’ i ‘wat je kunt verwachten’ og henviser til det, som personen kan forvente. Det indleder den information, som personen skal vide. Du bruger det til at spørge om eller omtale indholdet af noget.

verwachten ‘verwachten’ betyder ‘forvente’ i ‘wat je kunt verwachten’. Det handler her om at vide, hvad der vil ske i den næste opgave. Du bruger det, når du taler om noget, man regner med vil ske.

zou ‘zou’ betyder ‘ville’ i ‘Dan zou de volgende stap ... zijn’. Det udtrykker et forventet eller tænkt resultat af hjælpen. Du bruger det, når du beskriver, hvad noget ville føre til under en bestemt situation.

volgende ‘volgende’ betyder ‘næste’ og beskriver ‘stap’ i ‘de volgende stap’. Det viser, hvilket trin der kommer efter det nuværende. Du bruger det til at tale om det næste punkt i en rækkefølge.

stap ‘stap’ betyder ‘skridt’ eller ‘trin’ og henviser her til det næste trin i arbejdet. Det står efter ‘volgende’. Du bruger det om et næste trin i en proces eller plan.

beter ‘beter’ betyder ‘bedre’ i ‘beter te overzien’ og viser, at næste skridt bliver lettere at få overblik over. Det sammenligner den planlagte situation med situationen før hjælpen. Du bruger det til at udtrykke en forbedring.

overzien ‘overzien’ betyder her ‘overskue’ i ‘beter te overzien’. Det handler om at kunne forstå eller få overblik over næste skridt. Du bruger det, når en opgave eller situation bliver mulig at danne sig et klart overblik over.

zijn ‘zijn’ betyder ‘være’ i ‘zou ... te overzien zijn’. Det fungerer sammen med ‘zou’ og beskriver den tilstand, næste skridt ville have. Du bruger infinitiven efter en formulering som ‘zou ... zijn’.

gerichte ‘gerichte’ betyder ‘fokuseret’ og beskriver ‘oefensessie’ i ‘een gerichte oefensessie’. Det viser, at øvesessionen har et bestemt fokus. Du bruger det til at beskrive målrettet træning eller arbejde.

oefensessie ‘oefensessie’ betyder ‘øvesession’ eller ‘træningssession’. Det er en enkelt, fokuseret periode med øvelse i dialogen. Du bruger ordet om en planlagt session, hvor man træner noget bestemt.

is ‘is’ betyder ‘er’ i ‘Een gerichte oefensessie is beter dan ...’. Det forbinder øvesessionen med vurderingen ‘beter’. Du bruger det til at beskrive eller sammenligne en situation eller ting.

werk ‘werk’ betyder ‘arbejde’ i ‘het werk vermijden’. Det er det arbejde, man ellers kunne forsøge at undgå. Du bruger ordet om opgaver eller indsats, der skal udføres.

vermijden ‘vermijden’ betyder ‘undgå’ i ‘het werk vermijden’. Det beskriver handlingen at holde sig fra arbejdet i stedet for at tage fat på det. Du bruger det, når du taler om at undgå en opgave, situation eller handling.

Grammatikpunkter

achterlopen → ik loop achter

Ik loop achter met de lessen.

ik lohp achter met dø lessen.

Jeg er bagud med timerne.

Ved et adskilleligt verbum står achter til sidst i hovedsætningen: ik loop achter.

hebben + voltooid deelwoord

Ik heb de opdracht ingeleverd.

ik hep dø opdracht ingeleeverd.

Jeg har afleveret opgaven.

I perfektum bruger nederlandsk hebben + participium: heb ... ingeleverd.

Nederlandsk Ordforråd

achterlopen Verbum

achterloope at være bagud loop achter

Ik heb onlangs een paar lessen gemist en loop achter.

achterstand Substantiv

achterstand efterslæb; bagudstand

de achterstand inhalen

binnenkort Adverbium

binnekort snart

moet binnenkort worden ingeleverd

inhalen Verbum

inhaale at indhente

de achterstand inhalen

inleveren Verbum

inleevere at aflevere ingeleverd

worden ingeleverd

leren Verbum

leere at lære

alles tegelijk probeert te leren

les Substantiv

les time lessen

een paar lessen

missen Verbum

misse at gå glip af; at mangle gemist

lessen gemist

mondeling Adjektiv

måndeling mundtlig mondelinge

de mondelinge samenvatting

opdracht Substantiv

opdracht opgave

welke opdracht ik als eerste moet doen

samenvatting Substantiv

saamenvatting opsummering

de mondelinge samenvatting

tegelijk Adverbium

te-che-lejk samtidig; på én gang

alles tegelijk proberen te leren

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Du kan indhente det.

Vis Svar

Je kunt de achterstand inhalen.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

mundtlig

Vis Svar

mondelinge

efterslæb; bagudstand

Vis Svar

achterstand

at gå glip af; at mangle

Vis Svar

gemist

at indhente

Vis Svar

inhalen