At vælge en repetitionsmetode | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med At vælge en repetitionsmetode kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Ik wil de les van vandaag doornemen.

ik vil dø les van van-dahkh dohr-neh-men. Jeg vil gerne gennemgå dagens lektion.

Maar ik weet niet goed waar ik moet beginnen.

mar ik veh-t nit khut var ik mut be-khin-nen. Men jeg er ikke sikker på, hvor jeg skal begynde.

Begin met de aantekeningen die direct met echte situaties te maken hebben.

be-khin met dø ahn-teh-keh-ning-en di di-rekt met ekh-te si-tu-ah-tsis te mah-ken he-ben. Begynd med de noter, der hænger direkte sammen med virkelige situationer.

Meestal lees ik alles opnieuw, maar dat kost te veel tijd.

meh-stahl les ik ah-les op-nihv, mar dat kost te veel tait. Jeg læser normalt det hele igen, men det tager for meget tid.

Kies de delen die je in een kort gesprek kunt gebruiken.

kis dø deh-len di yø in en kort khe-sprek kunt khe-brøyk-en. Vælg de dele, du kan bruge i en kort samtale.

We zouden voorbeeldzinnen kunnen schrijven voordat we gaan oefenen met spreken.

ve zau-den vohr-belt-sin-en kø-nen skh-ræi-ven vohr-dat ve khahn u-fe-nen met spreh-ken. Vi kunne skrive eksempelsætninger, før vi øver os i at tale.

Door de voorbeeldzinnen hardop te zeggen, merk je of je de uitdrukkingen in een gesprek kunt gebruiken.

dohr dø vohr-belt-sin-en hart-op te zeh-khen, merk yø of yø dø øyt-drøk-ing-en in en khe-sprek kunt khe-brøyk-en. At sige eksempelsætningerne højt viser, om du kan bruge udtrykkene i en samtale.

Dat klinkt nuttiger dan de hele pagina opnieuw te kopiëren.

dat klinkt nøyt-e-kher dan dø heh-le pah-zji-na op-nihv te koh-pi-eh-ren. Det lyder mere nyttigt end at kopiere hele siden igen.

Het laat ook zien welke punten duidelijk zijn en welke meer oefening nodig hebben.

et laht ohk sin vel-ke pønt-en døyd-e-lək zæin en vel-ke mehr u-fe-ning noh-dikh he-ben. Det viser også, hvilke punkter der er klare, og hvilke der kræver mere øvelse.

Laten we allebei een paar nuttige uitdrukkingen kiezen en ze na de les uitproberen.

lah-ten ve ah-le-bæi en pahr nøyt-e-khe øyt-drøk-ing-en kih-zen en zeh nah dø les øyt-pru-ben. Lad os hver især vælge nogle få nyttige udtryk og afprøve dem efter timen.

Een korte routine is makkelijker te herhalen dan een lang herhalingsplan.

en kort ru-ti-ne is mah-ke-le-ker te heh-rah-len dan en lang heh-rah-lings-plan. En kort rutine vil være nemmere at gentage end en lang plan for repetition.

Ord for ord

Ik “Ik” betyder “jeg” og er den, der vil gennemgå lektionen i “Ik wil de les van vandaag doornemen”. Brug “Ik” som subjekt, når du fortæller, hvad du selv vil eller gør.

wil “wil” udtrykker her, at taleren ønsker at gennemgå lektionen. Det står i mønstret “Ik wil” efterfulgt af en handling; brug “Ik wil” til at sige, hvad du gerne vil gøre.

de “de” står foran det bestemte navneord i “de les” og svarer her til “den” i “lektionen”. Brug “de” foran et bestemt navneord, som i “de aantekeningen”.

les “les” betyder “lektion” i “de les van vandaag”. Det kan bruges om det undervisningsindhold eller den undervisning, man arbejder med; her kombineres det med “van vandaag”.

van “van” forbinder “les” med tidspunktet i “de les van vandaag” og betyder her “fra” eller “af”. Mønstret “navneord + van + tidspunkt” angiver, hvilken dag eller periode noget hører til.

vandaag “vandaag” betyder “i dag” og præciserer, hvilken lektion der menes i “de les van vandaag”. Brug det efter et navneord med “van” for at angive dagens forbindelse.

doornemen “doornemen” betyder her at gennemgå eller repetere noget grundigt. I “Ik wil de les van vandaag doornemen” står det som den handling, taleren ønsker at udføre; brug mønstret “iets doornemen” om stof, noter eller en tekst.

Maar “Maar” betyder “men” og indleder en kontrast mellem ønsket om at repetere og usikkerheden om, hvor man skal starte. Brug “maar” til at forbinde to udsagn, der ikke passer helt sammen.

weet “weet” betyder “ved” i “ik weet niet goed”. Sammen med “niet” viser det, at taleren ikke rigtig ved, hvor han eller hun skal begynde; brug mønstret “ik weet niet ...” ved manglende viden.

niet “niet” nægter udsagnet i “ik weet niet goed” og gør betydningen til “ved ikke”. Det står her sammen med “weet”; brug “niet” til at benægte en handling, viden eller vurdering.

goed “goed” betyder her “rigtigt” eller “ordentligt” i “ik weet niet goed”. Udtrykket viser, at taleren ikke rigtig ved, hvor han eller hun skal begynde, og “niet goed” kan bruges til at dæmpe en sikker vurdering.

waar “waar” betyder “hvor” i spørgsmålet om, hvor taleren skal begynde. Det indleder den underordnede del “waar ik moet beginnen”; brug “waar” til at spørge eller tale om et sted eller et startpunkt.

moet “moet” betyder her “skal” og viser, hvad taleren har brug for at gøre i “waar ik moet beginnen”. Det står sammen med infinitiven “beginnen”; brug mønstret “jeg skal + handling” med “moet” og en efterfølgende handling.

beginnen “beginnen” betyder “begynde” i “waar ik moet beginnen”. Det står efter “moet” og angiver den handling, der skal starte; brug “beginnen” om at starte en lektion, opgave eller aktivitet.

Begin “Begin” er en direkte opfordring til at starte med noget. I “Begin met de aantekeningen” angiver det den første handling i repetitionsrutinen; brug mønstret “Begin met ...” for at foreslå et startpunkt.

met “met” betyder “med” i “Begin met de aantekeningen” og viser, hvad man skal starte med. Brug “Begin met” efterfulgt af et navneord, når du giver en rækkefølge eller et praktisk råd.

aantekeningen “aantekeningen” betyder “noter” i “de aantekeningen die direct met echte situaties te maken hebben”. Det henviser til skrevne noter fra undervisningen; brug det med “de”, når du taler om bestemte noter.

die “die” betyder her “som” eller “der” og knytter “de aantekeningen” til forklaringen om deres forbindelse med virkelige situationer. Brug mønstret “navneord + die + beskrivelse” til at tilføje information om et navneord.

direct “direct” betyder “direkte” og beskriver forbindelsen mellem noterne og virkelige situationer. Det står foran “met” i “direct met echte situaties te maken hebben”; brug det til at vise en umiddelbar forbindelse.

echte “echte” betyder “ægte” eller “virkelige” og beskriver “situaties” i “echte situaties”. Brug mønstret “echte + navneord” om situationer, eksempler eller erfaringer, der forekommer i virkeligheden.

situaties “situaties” betyder “situationer” i “echte situaties”. Her handler det om virkelige sammenhænge, hvor noterne kan bruges; brug det efter et beskrivende ord som “echte”.

te “te” markerer infinitiven “maken” i konstruktionen “te maken hebben met”. Sammen med “maken” og “hebben” viser hele konstruktionen, at noterne hænger sammen med virkelige situationer; brug ikke “te” alene til denne betydning.

maken “maken” indgår her i den faste konstruktion “te maken hebben met”, som betyder at have forbindelse med eller hænge sammen med. I denne linje betyder det derfor ikke alene “lave”; brug hele konstruktionen med “met”.

hebben “hebben” indgår sammen med “te maken” og “met” i “te maken hebben met”. Hele udtrykket beskriver en forbindelse, som noterne har med virkelige situationer; brug konstruktionen med det, der forbindes, efter “met”.

Meestal “Meestal” betyder “som regel” eller “for det meste” og viser, at handlingen sker normalt i “Meestal lees ik alles opnieuw”. Brug det i begyndelsen af en sætning for at beskrive en vane.

lees “lees” betyder “læser” i “Meestal lees ik alles opnieuw”. Det beskriver talerens sædvanlige handling; brug mønstret “Meestal lees ik ...” til at fortælle om, hvordan du normalt arbejder med tekst.

alles “alles” betyder “alt” og henviser her til hele lektionens indhold i “lees ik alles opnieuw”. Brug “alles” som samlet betegnelse, når ingen dele skal udelades.

opnieuw “opnieuw” betyder “igen” eller “på ny” og viser, at taleren læser materialet en gang til. I “lees ik alles opnieuw” står det sammen med handlingen; brug det, når noget gentages.

kost “kost” betyder her “koster” i betydningen kræver tid i “dat kost te veel tijd”. Brug mønstret “iets kost tijd” om den tid eller indsats, en aktivitet kræver.

veel “veel” betyder “meget” i “te veel tijd” og angiver en for stor mængde tid. Sammen med “te” betyder det “for meget”; brug mønstret “te veel + stof eller tid” om en overdreven mængde.

tijd “tijd” betyder “tid” i “dat kost te veel tijd”. Det er det, den lange gennemgang kræver for meget af; brug det efter “kost” til at beskrive tidsforbruget.

Kies “Kies” er en opfordring til at vælge bestemte dele af materialet. I “Kies de delen” giver taleren et praktisk råd; brug mønstret “Kies ...” når du beder nogen vælge noget.

delen “delen” betyder “delene” og henviser til udvalgte dele af lektionen i “Kies de delen die ...”. Brug det med “de” om bestemte afsnit eller dele af et materiale.

je “je” betyder “du” i “die je in een kort gesprek kunt gebruiken”. Det er personen, der kan bruge delene i en samtale; brug “je” til en direkte eller generel henvendelse til én person.

in “in” betyder “i” og angiver sammenhængen i “in een kort gesprek”. Her viser det, hvor delene kan bruges; brug mønstret “in + samtale eller situation” om en anvendelsessammenhæng.

een “een” er den ubestemte artikel i “een kort gesprek” og svarer til “en” eller “et”. Brug “een” foran et enkelt, ikke nærmere bestemt navneord, som i denne samtale.

kort “kort” betyder “kort” og beskriver “gesprek” i “een kort gesprek”. Her begrænser det samtalens længde; brug mønstret “een + kort + navneord” om en kort aktivitet eller samtale.

gesprek “gesprek” betyder “samtale” i “een kort gesprek”. Det er den situation, hvor de valgte dele skal kunne bruges; brug det efter “een” om en konkret, ikke nærmere bestemt samtale.

kunt “kunt” betyder “kan” i “je ... kunt gebruiken” og viser, at personen er i stand til at bruge delene. Det står sammen med subjektet “je” og infinitiven “gebruiken”; brug mønstret “je kunt + handling” om en mulighed eller evne.

gebruiken “gebruiken” betyder “bruge” i “die je in een kort gesprek kunt gebruiken”. Det beskriver, hvad man kan gøre med de valgte dele; brug mønstret “iets gebruiken in een gesprek” om praktisk anvendelse.

We “We” betyder “vi” og viser, at begge samtalepartnere skal udføre handlingen i “We zouden ... kunnen schrijven”. Brug “We” som subjekt, når en aktivitet gælder taleren og mindst én anden person.

zouden “zouden” udtrykker her et forslag eller en mulig plan i “We zouden voorbeeldzinnen kunnen schrijven”. Sammen med “kunnen” gør det forslaget mindre direkte; brug mønstret “We zouden ... kunnen ...” til at foreslå en fælles aktivitet.

voorbeeldzinnen “voorbeeldzinnen” betyder “eksempelsætninger” og er det, de vil skrive før taleøvelsen. Brug det om sætninger, der viser, hvordan et ord eller udtryk kan bruges.

kunnen “kunnen” betyder “kunne” og viser mulighed i “zouden ... kunnen schrijven”. Det står sammen med “schrijven” og fortæller, hvad de muligvis kan gøre; brug mønstret “kunnen + handling” om mulighed eller evne.

schrijven “schrijven” betyder “skrive” og er handlingen i “voorbeeldzinnen kunnen schrijven”. Det står efter “kunnen”; brug mønstret “eksempelsætninger schrijven” om at formulere egne sætninger til øvelse.

voordat “voordat” betyder “før” og forbinder skrivningen med den senere taleøvelse i “voordat we gaan oefenen met spreken”. Brug “voordat” til at angive, at én aktivitet sker tidligere end en anden.

gaan “gaan” betyder her “begynde at” i “we gaan oefenen”, ikke fysisk at gå. Sammen med “oefenen” viser det, hvilken aktivitet der skal starte; brug mønstret “gaan + handling” om noget, man går i gang med.

oefenen “oefenen” betyder “øve” i “gaan oefenen met spreken”. Her handler det om at træne tale; brug mønstret “oefenen met” efterfulgt af det, man træner.

spreken “spreken” betyder “tale” i “oefenen met spreken”. Det angiver den færdighed, de vil øve; brug mønstret “oefenen met spreken” om at træne mundtlig brug af sproget.

Door “Door” betyder her “ved at” eller “gennem” og indleder metoden i “Door de voorbeeldzinnen hardop te zeggen”. Konstruktionen “Door ... te ...” viser, hvordan man opnår et resultat; brug hele konstruktionen med handlingen efter “te”.

hardop “hardop” betyder “højt” og beskriver, hvordan eksempelsætningerne skal siges i “hardop te zeggen”. Brug det sammen med taleverber, når noget skal siges, så andre eller taleren selv kan høre det.

zeggen “zeggen” betyder “sige” i konstruktionen “hardop te zeggen”. Her er det handlingen, der gør det muligt at opdage, om udtrykkene kan bruges; brug mønstret “iets hardop zeggen” om at sige noget højt.

merk “merk” betyder her “bemærker” eller “opdager” i “merk je of ...”. Det henvender sig til den person, der skal lægge mærke til resultatet; brug mønstret “merken of + udsagn” om at opdage, om noget er tilfældet.

of “of” betyder her “om” eller “hvorvidt” i “merk je of je de uitdrukkingen ... kunt gebruiken”. Det indleder en indirekte ja- eller nej-oplysning; brug “merken of” til at undersøge, om noget fungerer.

uitdrukkingen “uitdrukkingen” betyder “udtrykkene” og henviser til de sprogudtryk, der skal bruges i samtalen. Det står i “de uitdrukkingen”; brug det om faste eller nyttige formuleringer, man lærer og anvender.

Dat “Dat” betyder “det” og henviser til den foreslåede metode i “Dat klinkt nuttiger”. Brug “Dat” som subjekt, når du vurderer noget, der allerede er nævnt.

klinkt “klinkt” betyder “lyder” i “Dat klinkt nuttiger”. Det bruges til at vurdere, hvordan et forslag eller en idé virker for taleren; brug mønstret “Dat klinkt + beskrivelse” om en vurdering.

nuttiger “nuttiger” betyder “mere nyttigt” og sammenligner taleøvelsen med at kopiere hele siden. Det står i mønstret “nuttiger dan ...”; brug denne sammenligning, når én metode vurderes som mere nyttig end en anden.

dan “dan” betyder “end” og indleder den anden del af sammenligningen i “nuttiger dan de hele pagina opnieuw te kopiëren”. Brug “dan” efter en sammenlignende form for at vise, hvad noget sammenlignes med.

hele “hele” betyder “hele” og viser, at det er den komplette side, der ellers ville blive kopieret i “de hele pagina”. Brug “de hele” foran et bestemt navneord, når ingen del af det skal udelades.

pagina “pagina” betyder “side” i “de hele pagina opnieuw te kopiëren”. Det er det komplette materiale, taleren ikke længere vil kopiere; brug det om en side i en bog, notesamling eller et dokument.

kopiëren “kopiëren” betyder “kopiere” i “de hele pagina opnieuw te kopiëren”. Det beskriver den aktivitet, som vurderes som mindre nyttig end at øve sig; brug det om at gengive en tekst eller side.

Het “Het” betyder “det” og er subjektet i “Het laat ook zien”. Det henviser til metoden eller aktiviteten, der netop er omtalt; brug “Het” til at fortsætte med at tale om en allerede nævnt ting eller situation.

laat “laat” indgår sammen med “zien” i “Het laat ook zien”, som betyder “det viser også”. Her er hele konstruktionen vigtig; brug “iets laat zien” om noget, der gør en oplysning synlig eller tydelig.

ook “ook” betyder “også” og tilføjer endnu en funktion ved metoden i “Het laat ook zien”. Brug “ook” til at føje en ekstra oplysning til noget, der allerede er sagt.

zien “zien” indgår i “laat ... zien”, hvor hele udtrykket betyder “vise”. I denne linje viser aktiviteten, hvilke punkter der er klare; brug mønstret “iets laat zien” om det, en handling eller ting afslører.

welke “welke” betyder “hvilke” og bruges i “welke punten duidelijk zijn” til at udpege bestemte punkter. Brug mønstret “welke + navneord” til at spørge om eller identificere, hvilke ting der menes.

punten “punten” betyder “punkter” og henviser til dele af lektionen, som kan være klare eller kræve mere øvelse. Brug det efter “welke” til at tale om bestemte faglige punkter.

duidelijk “duidelijk” betyder “tydelig” eller “klar” i “welke punten duidelijk zijn”. Det beskriver punkter, som eleven allerede forstår; brug det efter et navneord eller sammen med “zijn” for at vurdere klarhed.

zijn “zijn” betyder “er” eller “være” i “welke punten duidelijk zijn”. Det forbinder “punten” med beskrivelsen “duidelijk”; brug mønstret “noget zijn + beskrivelse” til at sige, hvordan noget er.

meer “meer” betyder “mere” i “meer oefening nodig hebben”. Det angiver, at der kræves en større mængde øvelse end den nuværende; brug “meer + navneord” om en ekstra mængde.

oefening “oefening” betyder “øvelse” i “meer oefening nodig hebben”. Det er den ekstra træning, nogle punkter kræver; brug det med “nodig hebben” om noget, der er nødvendigt for at blive bedre.

nodig “nodig” betyder “nødvendig” i konstruktionen “meer oefening nodig hebben”, som betyder at have brug for mere øvelse. Brug mønstret “iets nodig hebben” om det, en person eller aktivitet har behov for.

Laten “Laten” indgår i opfordringen “Laten we ...”, som betyder “lad os ...”. Det bruges her til at foreslå en fælles handling; brug hele mønstret “Laten we + handling” med en eller flere andre personer.

allebei “allebei” betyder “begge to” og præciserer, at både taleren og samtalepartneren skal vælge udtryk i “Laten we allebei ...”. Brug det, når netop to personer gør det samme.

paar “paar” betyder her “nogle få” i “een paar nuttige uitdrukkingen”, ikke et par som to sammenhørende ting. Brug mønstret “een paar + navneord” om et lille, ubestemt antal.

nuttige “nuttige” betyder “nyttige” og beskriver “uitdrukkingen” i “een paar nuttige uitdrukkingen”. Brug mønstret “nuttige + navneord” om noget, der kan bruges praktisk.

kiezen “kiezen” betyder “vælge” i “Laten we allebei ... kiezen”. Det er den første fælles handling i planen; brug mønstret “iets kiezen” om at udvælge noget blandt flere muligheder.

en “en” betyder “og” og forbinder handlingerne at vælge og afprøve i “kiezen en ze ... uitproberen”. Brug “en” til at forbinde to handlinger eller oplysninger, der hører sammen.

ze “ze” betyder her “dem” og henviser tilbage til “een paar nuttige uitdrukkingen” i “ze ... uitproberen”. Brug “ze” som objekt, når du henviser til flere allerede nævnte ting.

na “na” betyder “efter” og angiver tidspunktet i “na de les”. Her skal udtrykkene afprøves efter undervisningen; brug “na + aktivitet eller tidspunkt” til at placere noget senere.

uitproberen “uitproberen” betyder “afprøve” eller “prøve noget i praksis” i “ze na de les uitproberen”. Brug mønstret “iets uitproberen” om at teste, om en metode, idé eller formulering fungerer.

routine “routine” betyder “rutine” i “Een korte routine”. Det handler om en fast, gentagelig måde at repetere på; brug det om en række handlinger, man normalt følger.

is “is” betyder “er” i “Een korte routine is makkelijker te herhalen”. Det forbinder rutinen med vurderingen “makkelijker”; brug “is” til at beskrive, hvordan noget er eller virker.

makkelijker “makkelijker” betyder “nemmere” og sammenligner den korte rutine med en lang repetitionsplan. Det står i mønstret “makkelijker te herhalen dan ...”; brug det, når en aktivitet kræver mindre besvær end en anden.

herhalen “herhalen” betyder “gentage” i “makkelijker te herhalen”. Det beskriver, hvad man kan gøre igen og igen med rutinen; brug mønstret “iets herhalen” om en aktivitet, metode eller formulering.

lang “lang” betyder “lang” og beskriver “herhalingsplan” i “een lang herhalingsplan”. Her står det som modsætning til den korte rutine; brug “een lang + navneord” om noget, der strækker sig over meget tid eller mange trin.

herhalingsplan “herhalingsplan” betyder “repetitionsplan” og er en plan for, hvordan man repeterer. I “een lang herhalingsplan” sammenlignes den med en kort rutine; brug sammensætningen om en plan, der organiserer repetition.

Grammatikpunkter

voordat + bisætning: verbet står sidst

Voordat we oefenen, schrijven we voorbeeldzinnen.

vohr-dat ve u-fe-nen, skh-ræi-ven ve vohr-belt-sin-en.

Før vi øver os, skriver vi eksempelsætninger.

Efter "voordat" står det finitte verbum sidst i den underordnede sætning.

Separerbart verbum: uitproberen → proberen ... uit

We proberen de nieuwe routine uit.

ve proh-ben dø nih-ve ru-ti-ne øyt.

Vi afprøver den nye rutine.

I en hovedsætning deles "uitproberen": verbet står på anden plads, og "uit" står sidst.

Nederlandsk Ordforråd

aantekeningen Substantiv

ahn-teh-keh-ning-en noter

beginnen Verbum

be-khin-nen begynde

delen Substantiv

deh-len dele

direct Adverbium

di-rekt direkte

doornemen Verbum

dohr-neh-men gennemgå

echte Adjektiv

ekh-te virkelige

gesprek Substantiv

khe-sprek samtale

les Substantiv

les lektion

opnieuw Adverbium

op-nihv igen

situaties Substantiv

si-tu-ah-tsis situationer

vandaag Adverbium

van-dahkh i dag

zeker Adjektiv

zeh-ker sikker

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

gennemgå

Vis Svar

doornemen

begynde

Vis Svar

beginnen

virkelige

Vis Svar

echte

sikker

Vis Svar

zeker