At vælge en repetitionsmetode | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik wil de les van vandaag doornemen.

   Jeg vil gerne gennemgå dagens lektion.

   Ik wil

   jeg vil gerne

   les

   lektion

   vandaag

   i dag

   doornemen

   gennemgå

   Uddybende forklaring

   Ik wil betyder her, at taleren ønsker eller har til hensigt at gennemgå noget. Ik er 1. person ental, “jeg”, og wil er nutidsformen af willen med dette subjekt. Sammen kan mønstret Ik wil + infinitiv bruges til “jeg vil gerne …” eller “jeg ønsker at …”. Eksempel: Ik wil leren. — “Jeg vil gerne lære.” les betyder “lektion”. Det er et navneord; i den faste formulering står det med bestemt artikel i de les. de viser her, at der er tale om en bestemt lektion, ikke en ubestemt lektion. Eksempel: De les begint. — “Lektionen begynder.” vandaag betyder “i dag” og er et tidsadverbium. I de les van vandaag knytter van vandaag tidspunktet til lektionen: “dagens lektion”. Mønstret het/de ... van vandaag kan bruges om noget, der hører til i dag. Eksempel: Het nieuws van vandaag — “dagens nyheder.” doornemen betyder “gennemgå” eller “se grundigt på”. Det er infinitiven efter wil. Verbet er et deleligt verbum: i en hovedsætning med et andet finit verbum står delene normalt adskilt, for eksempel Ik neem de les door. — “Jeg gennemgår lektionen.” Her står infinitiven samlet, fordi den følger efter wil. Samlet er strukturen Ik wil + de les van vandaag + doornemen: “Jeg vil gerne gennemgå dagens lektion.”

2. Maar ik weet niet goed waar ik moet beginnen.

   Men jeg er ikke sikker på, hvor jeg skal begynde.

   Maar

   men

   weet

   ved

   niet goed

   ikke rigtigt

   waar

   hvor

   moet

   skal

   beginnen

   begynde

   Uddybende forklaring

   Maar betyder her “men” og knytter ytringen til noget foregående med en kontrast eller begrænsning. Det er en bindeform, som ikke ændrer deltagere eller handlinger i sig selv. weet er nutidsformen af weten (“at vide”) for ik, jij/je og hij/zij/het i almindeligt nederlandsk: ik weet, je weet, hij weet. I denne sætning handler det om talerens viden eller sikkerhed. Sammenlign med kennen, som typisk bruges om at kende en person eller være bekendt med et sted eller emne: Ik ken die stad = “Jeg kender den by.” niet goed betyder her “ikke rigtigt” eller “ikke helt”. niet benægter, mens goed normalt betyder “godt” eller “godt nok”; sammen dæmper ordene udsagnet, så taleren ikke siger, at vedkommende slet ikke ved det, men at vedkommende ikke rigtig ved det. goed er her adverbialt knyttet til weet, ikke en beskrivelse af et navneord. waar betyder “hvor” og indleder her et indirekte spørgsmål. Det spørger efter stedet eller det trin, hvor handlingen skal begynde. I direkte form kan man sige Waar begin ik? = “Hvor begynder jeg?” Efter waar kommer den underordnede sætning ik moet beginnen; i nederlandsk står det bøjede modalverbum derfor før infinitiven til sidst i denne del. moet er nutidsformen af moeten (“at skulle/måtte”) for ik, jij/je og hij/zij/het: ik moet, je moet, zij moet. Her udtrykker det, hvilket begyndelsespunkt taleren skal vælge, ikke en sikker påstand om, at taleren allerede er begyndt. Efter et modalverbum står hovedverbet normalt i infinitiv: Ik moet werken = “Jeg skal arbejde.” beginnen er infinitiven “at begynde” og står her efter moet. Den bruges om at starte en aktivitet, proces eller række af handlinger. Nutidsformen med et entydigt subjekt er for eksempel ik begin = “jeg begynder”; infinitiven er stadig beginnen efter et modalverbum. Sætningen bygges sådan op: Maar (“men”) + ik weet niet goed (“jeg ved ikke rigtigt”) + det indirekte spørgsmål waar ik moet beginnen (“hvor jeg skal begynde”). Hele ytringen betyder derfor: “Men jeg er ikke sikker på, hvor jeg skal begynde.” Den danske oversættelse gengiver weet niet goed naturligt som manglende sikkerhed, mens den nederlandske struktur bogstaveligt tager udgangspunkt i, hvad taleren ikke ved.

3. Begin met de aantekeningen die direct met echte situaties te maken hebben.

   Begynd med de noter, der hænger direkte sammen med virkelige situationer.

   Begin

   begynd

   aantekeningen

   noter

   direct

   direkte

   echte

   virkelige

   situaties

   situationer

   te maken hebben

   at have at gøre med

   Uddybende forklaring

   Begin er imperativ af beginnen (“at begynde”). Imperativen bruges her som en direkte opfordring: “Begynd …”. Nutidsformen er ik begin, mens infinitiven er beginnen. aantekeningen betyder noter. Det er flertal af aantekening; entalsformen bruges om én note, mens aantekeningen bruges om flere. direct betyder direkte eller uden mellemled. Her beskriver det, hvor tæt forbindelsen til situationerne er. Et nyttigt modstykke er indirect (“indirekte”). echte er en bøjet form af adjektivet echt (“virkelig, ægte”). I echte situaties får adjektivet endelsen -e, fordi situaties er flertal. Den samme endelse ses i een echte situatie, fordi situatie er et fælleskønsord. I et intetkønsord i ental efter een kan adjektivet derimod stå uden -e, for eksempel een echt probleem (“et virkeligt problem”). situaties betyder situationer. Det er flertal af situatie; entalsformen er situatie, og flertalsformen er situaties. te maken hebben indgår her i konstruktionen iets te maken hebben met iets, som betyder “at have at gøre med noget” eller “at hænge sammen med noget”. Eksempel: Dat heeft niets met mij te maken. — “Det har ikke noget med mig at gøre.” die ... te maken hebben er en relativsætning, som beskriver de aantekeningen. die viser tilbage til noterne, og hebben står i flertal, fordi subjektet i relativsætningen er flertallet die (= noterne). met echte situaties angiver, hvad forbindelsen gælder. Hele sætningen bygges sådan: Begin met de aantekeningen betyder “Begynd med noterne”, og die direct met echte situaties te maken hebben begrænser det til de noter, der hænger direkte sammen med virkelige situationer. Den samlede betydning er derfor: “Begynd med de noter, der hænger direkte sammen med virkelige situationer.”

4. Meestal lees ik alles opnieuw, maar dat kost te veel tijd.

   Jeg læser normalt det hele igen, men det tager for meget tid.

   Meestal

   normalt

   lees

   læser

   alles

   det hele

   opnieuw

   igen

   maar

   men

   dat

   det

   kost

   koster

   te veel

   for meget

   tijd

   tid

   Uddybende forklaring

   Meestal betyder her “normalt” eller “som regel”. Det er et adverbium og står først for at angive, hvor ofte noget sker. Et nyttigt mønster er Meestal + verballed + subjekt: Meestal lees ik ... betyder “Normalt læser jeg ...”. lees er nutidsformen af lezen (“at læse”) i første person ental: ik lees. I hovedsætningen står det finitte verbum på anden plads, så efter det indledende Meestal kommer lees, og subjektet ik følger bagefter. Eksempel: Vandaag lees ik de tekst. — “I dag læser jeg teksten.” alles betyder “det hele” og er et ubestemt pronomen, der henviser til hele den relevante mængde eller helhed. Det er ikke et bestemt navneord med en særskilt kønsform. Eksempel: Ik begrijp alles. — “Jeg forstår det hele.” opnieuw betyder “igen” og viser, at handlingen gentages. Sammen med lees bliver betydningen “læser igen”: Ik lees de tekst opnieuw. — “Jeg læser teksten igen.” maar betyder “men” og forbinder to udsagn med en kontrast. Før maar beskrives den normale handling; efter maar kommer en begrænsende eller modsat oplysning. dat betyder her “det” og fungerer som et pronomen for den foregående situation eller handling som helhed. Det står som subjekt i den næste del: dat kost .... Pronomenets form er ikke en angivelse af, at en bestemt person udfører handlingen. kost er nutidsformen af kosten (“at koste”) i tredje person ental. I denne sætning er dat subjekt, og derfor hedder det dat kost; med et flertalssubjekt bruges normalt kosten, for eksempel Die boeken kosten veel. — “De bøger koster meget.” te veel betyder “for meget”. te gør mængden overdreven i forhold til det passende eller ønskelige, og veel betyder “meget”. Konstruktionen te + mængdeord kan bruges om en for stor mængde: te weinig — “for lidt” og te veel — “for meget”. tijd betyder “tid”. Her er det den tid, som gentagelsen kræver, og te veel tijd er derfor “for meget tid”. tijd bruges her som et stof- eller mængdeord, så den samlede mængde udtrykkes med veel. Hele sætningen bygges sådan op: Meestal lees ik alles opnieuw — “Jeg læser normalt det hele igen”. maar skaber kontrasten, og dat kost te veel tijd siger, at denne foregående handling som helhed kræver for meget tid. Den samlede betydning er: “Jeg læser normalt det hele igen, men det tager for meget tid.”

5. Kies de delen die je in een kort gesprek kunt gebruiken.

   Vælg de dele, du kan bruge i en kort samtale.

   Kies

   vælg

   delen

   delene

   kort

   kort

   gesprek

   samtale

   kunt

   kan

   gebruiken

   bruge

   Uddybende forklaring

   Kies er imperativ af kiezen (at vælge). Imperativen bruges her som en direkte opfordring til én eller flere personer; grundformen er kiezen, og nutidsformen er for eksempel ik kies. delen er flertal af deel (en del). Formen delen betyder flere dele, mens de delen er den bestemte form. I denne sætning er delene ikke nærmere specificeret med et tal. kort betyder kort i længde eller varighed. I een kort gesprek står adjektivet foran substantivet gesprek; fordi gesprek er et het-ord, og fordi det står efter det ubestemte een, har adjektivet her formen kort uden -e. Sammenlign: een korte zin — en kort sætning. gesprek betyder en samtale. Flertalsformen er gesprekken. Udtrykket een kort gesprek er derfor en kort samtale, ikke en påstand om et bestemt antal samtaler. kunt er nutidsformen af modalverbet kunnen for je/jij: je kunt betyder “du kan”. Modalverbet står sammen med infinitiven gebruiken: je kunt gebruiken — “du kan bruge”. I en mere formel eller alternativ nutidsform ses også u kunt for “De kan”. gebruiken er infinitiven af gebruiken og betyder at bruge. Efter et modalverbum som kunnen står infinitiven normalt sidst i den relevante verbalkonstruktion. Eksempel: Je kunt dit woord gebruiken. — Du kan bruge dette ord. Mellem delen og resten står die, som knytter en beskrivende ledsætning til delen: de delen die ... betyder “de dele, som ...”. je er subjektet i denne ledsætning, og in een kort gesprek angiver situationen, hvor delene kan bruges. Hele sætningen samles derfor som: Kies de delen die je in een kort gesprek kunt gebruiken. — “Vælg de dele, du kan bruge i en kort samtale.”

6. We zouden voorbeeldzinnen kunnen schrijven voordat we gaan oefenen met spreken.

   Vi kunne skrive eksempelsætninger, før vi øver os i at tale.

   We zouden

   vi kunne

   voorbeeldzinnen

   eksempelsætninger

   kunnen

   kunne

   schrijven

   skrive

   voordat

   før

   oefenen

   øve sig

   spreken

   tale

   Uddybende forklaring

   We zouden betyder her “vi kunne” og indleder den hypotetiske mulighed. zouden er en bøjet form af zullen; i denne konstruktion bruges den sammen med en infinitiv for at danne en betinget eller forsigtigt fremsat mulighed. We er subjektet “vi” og har flertalsformen, mens zouden passer til dette subjekt. voorbeeldzinnen betyder “eksempelsætninger”. Det er flertal af voorbeeldzin (“eksempelsætning”): zin bliver til zinnen i flertal, og hele sammensætningen betyder sætninger, der fungerer som eksempler. kunnen betyder “kunne”. Efter zouden står det som infinitiv: zouden kunnen svarer her til “ville kunne” eller naturligt på dansk “kunne”. Et nyttigt mønster er zou(den) + kunnen + infinitiv, for eksempel: We zouden kunnen wachten. — “Vi kunne vente.” schrijven betyder “skrive”. Det er infinitiven, altså grundformen. I zouden kunnen schrijven står både kunnen og schrijven i infinitiv efter den finitte form zouden; schrijven er den handling, der er mulig. voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. Det, der står efter voordat, beskriver tidspunktet for den handling, der nævnes først. Et genanvendeligt mønster er voordat + subjekt + ..., for eksempel: Bel me voordat je vertrekt. — “Ring til mig, før du tager af sted.” oefenen betyder “øve sig” eller “træne”. Her bruges infinitiven efter gaan: gaan oefenen betyder “gå i gang med at øve sig” eller, i denne sammenhæng, “øve sig”. Den finitte form gaan bærer person- og tidsbøjningen, mens oefenen forbliver infinitiv. spreken betyder “tale”. Det står efter met i konstruktionen oefenen met spreken, altså “øve sig i at tale”. spreken er infinitiven; den navngiver den færdighed eller aktivitet, man øver. Hele sætningen bygges således op: We zouden ... kunnen schrijven = “Vi kunne skrive ...”; voorbeeldzinnen er det, der skal skrives; og voordat we gaan oefenen met spreken angiver, at skrivningen sker før øvelsen i at tale. Samlet betyder den: “Vi kunne skrive eksempelsætninger, før vi øver os i at tale.”

7. Door de voorbeeldzinnen hardop te zeggen, merk je of je de uitdrukkingen in een gesprek kunt gebruiken.

   At sige eksempelsætningerne højt viser, om du kan bruge udtrykkene i en samtale.

   Door … te zeggen

   ved at sige

   voorbeeldzinnen

   eksempelsætninger

   hardop

   højt

   merk

   lægger mærke til

   of

   om hvorvidt

   uitdrukkingen

   udtryk

   gesprek

   samtale

   kunt

   kan

   gebruiken

   bruge

   Uddybende forklaring

   Door sammen med te zeggen danner mønstret door + te + infinitiv: det betyder “ved at gøre noget” og angiver den måde, hvorpå noget sker. te zeggen er infinitiven af zeggen (“sige”). I denne sætning er det du, der siger eksempelsætningerne. voorbeeldzinnen betyder “eksempelsætninger”. Det er flertal af voorbeeldzin; flertalsformen får endelsen -en. I helheden er det de eksempelsætninger, der siges højt. hardop er et biord og betyder “højt”, altså med hørbar stemme. Det står her sammen med at sige noget: hardop zeggen. Det modsatte kan udtrykkes med stil i betydningen “stille”. Eksempel: Lees de zin hardop. — “Læs sætningen højt.” merk er en bøjet form af merken, “lægge mærke til” eller “bemærke”. Med je foran verbet hedder det je merkt. Her står verbet før je, fordi den indledende Door ...-del kommer først; ved denne omvendte ordstilling bliver formen merk je uden -t. of indleder en ledsætning med betydningen “om hvorvidt”. Her åbner det spørgsmålet om, hvorvidt du kan bruge udtrykkene. Det er ikke det samme som det spørgende waar (“hvor”), som spørger efter et sted. uitdrukkingen betyder her “udtryk” som del af det bestemte led de uitdrukkingen, “udtrykkene”. Formen er flertal af uitdrukking, “udtryk”; -ing er en del af substantivets form, mens flertallet markeres med -en. Sammen med de bliver betydningen bestemt. gesprek betyder “samtale”. I een gesprek står substantivet i ental efter den ubestemte artikel og betyder “en samtale”; artiklen angiver ikke nødvendigvis et tal, som sætningen vil fremhæve. Eksempel: We voeren een gesprek. — “Vi har en samtale.” kunt er nutidsformen af modalverbet kunnen for je: je kunt — “du kan”. Je kan bruges også i nederlandsk, men je kunt er en almindelig variant. Et modalverb efterfølges her af en infinitiv uden te. gebruiken er infinitiven af gebruiken, “bruge”. Den står efter kunt i konstruktionen kunt ... gebruiken: je kunt de uitdrukkingen gebruiken — “du kan bruge udtrykkene”. Det er gebruiken, ikke uitdrukkingen, der udtrykker handlingen. Samlet betyder Door de voorbeeldzinnen hardop te zeggen “ved at sige eksempelsætningerne højt”. merk je betyder “lægger du mærke til”, og of je de uitdrukkingen in een gesprek kunt gebruiken betyder “om du kan bruge udtrykkene i en samtale”. Hele ytringen betyder derfor: “Ved at sige eksempelsætningerne højt opdager du, om du kan bruge udtrykkene i en samtale.”

8. Dat klinkt nuttiger dan de hele pagina opnieuw te kopiëren.

   Det lyder mere nyttigt end at kopiere hele siden igen.

   Dat

   det

   klinkt

   lyder

   nuttiger

   mere nyttig

   dan

   end

   hele

   hele

   pagina

   side

   opnieuw

   igen

   kopiëren

   kopiere

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og er et selvstændigt neutrumpronomen. Det peger på det forslag eller den handling, der vurderes, uden at formen i sig selv angiver et bestemt substantiv. Sammenlign det med die eller dat som henvisende former i andre sammenhænge; den konkrete form afhænger af det, der henvises til. klinkt kommer fra grundformen klinken, “at lyde”. Formen er nutid, 3. person ental, fordi subjektet er Dat: dat klinkt = “det lyder”. Verbet kan beskrive både en faktisk lyd og, som her, hvordan noget virker eller fremstår for taleren. nuttiger er komparativ af adjektivet nuttig, “nyttig”: nuttig – nuttiger – het nuttigst. Endelsen -er betyder “mere nyttig” i denne sammenligning. Det er adjektivet nuttiger, ikke pagina, der bærer sammenligningen. Eksempel: Deze uitleg is nuttiger. = “Denne forklaring er mere nyttig.” dan betyder “end” og indleder den anden del af sammenligningen. Det faste mønster er X is/klinkt ...er dan Y: “X er/lyder mere ... end Y”. Her sammenlignes den foregående idé med handlingen efter dan. hele betyder “hele” og står foran pagina. I denne form bøjes adjektivet sammen med et bestemt substantiv i ental: de hele pagina. Eksempel: Ik lees de hele brief. = “Jeg læser hele brevet.” pagina er substantivet “side”. de pagina er den bestemte form; flertal er pagina’s eller, afhængigt af skrivemåde og sammenhæng, en form med apostrof, ikke en ændring af betydningen til “hele”. Her er pagina det, der kopieres. opnieuw er et adverbium, der betyder “igen” eller “på ny”. Det beskriver, at handlingen gentages. Eksempel: Probeer het opnieuw. = “Prøv det igen.” kopiëren er infinitiven “at kopiere”. Den står i konstruktionen dan ... te kopiëren, hvor te + infinitiv danner en handling, som den første mulighed sammenlignes med. Eksempel: Het is moeilijk om alles te kopiëren. = “Det er svært at kopiere alting.” Samlet består udsagnet af Dat klinkt nuttiger (“Det lyder mere nyttigt”) og sammenligningen dan de hele pagina opnieuw te kopiëren (“end at kopiere hele siden igen”). Den samlede betydning er derfor: “Det lyder mere nyttigt end at kopiere hele siden igen.”

9. Het laat ook zien welke punten duidelijk zijn en welke meer oefening nodig hebben.

   Det viser også, hvilke punkter der er klare, og hvilke der kræver mere øvelse.

   Het

   det

   laat … zien

   viser

   welke

   hvilke

   punten

   punkter

   duidelijk

   klar(e)

   zijn

   er

   meer

   mere

   oefening

   øvelse

   nodig hebben

   have brug for

   Uddybende forklaring

   Het er et nederlandsk pronomen, der her gengiver "det" som sætningens subjekt. Den præcise reference er ikke angivet i selve sætningen; formen er neutrum ental. Et almindeligt mønster er het ... for noget, der allerede er kendt fra sammenhængen. laat zien betyder her "viser". laat er nutidsformen af laten med subjektet het i tredje person ental, mens zien er infinitiv. Sammen danner de den almindelige konstruktion iets laten zien = "vise noget". Eksempel: De foto laat de verschillen zien. = "Billedet viser forskellene." welke betyder her "hvilke" og indleder to parallelle underordnede led, hvor der udvælges mellem punkter. Det er ikke et spørgsmål til modtageren i denne sætning. Mønstret welke ... en welke ... kan bruges til at sammenligne to grupper eller egenskaber. punten er flertal af punt, "punkt". Flertalsformen ender her på -en: punt → punten. I denne sætning henviser ordet til punkter eller aspekter, uden at deres konkrete indhold bliver specificeret. duidelijk er et ubøjet beskrivende adjektiv, der betyder "klar" eller "tydelig". Det står efter zijn som beskrivelse af subjektet: punten zijn duidelijk = "punkter er klare". Formen ændres ikke her for at vise flertal. zijn er nutidsformen af zijn med et subjekt i flertal, her welke punten; den betyder "er". Sammenlign Het punt is duidelijk. = "Punktet er klart" med De punten zijn duidelijk. = "Punkterne er klare." Det er verbet, ikke duidelijk, der viser forskellen mellem ental og flertal. meer betyder "mere" og angiver en større mængde eller grad. Her står det foran oefening og betyder, at der er brug for mere øvelse, ikke at en bestemt numerisk mængde bliver angivet. oefening er et substantiv i ental, "øvelse". I denne sammenhæng bruges det som et stof- eller aktivitetsord, så ental kan betegne øvelse generelt. Eksempel: Ik heb meer oefening nodig. = "Jeg har brug for mere øvelse." nodig hebben er konstruktionen "have brug for". I kildesætningen er hebben nutidsformen, fordi subjektet welke viser tilbage til punten, som er flertal; nodig betyder "nødvendig" i denne faste konstruktion. Eksempel: We hebben meer tijd nodig. = "Vi har brug for mere tid." Hele sætningen består af Het laat ook zien ("Det viser også") efterfulgt af to parallelle led: welke punten duidelijk zijn ("hvilke punkter der er klare") og welke meer oefening nodig hebben ("hvilke der kræver mere øvelse"). ook betyder "også" og føjer denne information til noget, der allerede er nævnt. I de to underordnede led står verbet til sidst: først zijn og derefter hebben. Samlet betyder sætningen: "Det viser også, hvilke punkter der er klare, og hvilke der kræver mere øvelse."

10. Laten we allebei een paar nuttige uitdrukkingen kiezen en ze na de les uitproberen.

    Lad os hver især vælge nogle få nyttige udtryk og afprøve dem efter timen.

    Laten we

    lad os

    allebei

    begge to

    een paar

    nogle få

    nuttige

    nyttige

    uitdrukkingen

    udtryk

    kiezen

    vælge

    ze

    dem

    na de les

    efter timen

    uitproberen

    afprøve

    Uddybende forklaring

    Laten we bruges til et forslag i første person flertal: “lad os …”. Efter denne konstruktion står verbet i infinitiv, så kiezen betyder “vælge” her. Mønstret kan genbruges: Laten we beginnen = “Lad os begynde”. allebei betyder, at to deltagere begge gør noget; i denne sætning bliver forslaget derfor præsenteret som noget, de to skal gøre hver især. Det er ikke selve verbet, der viser tallet. een paar betyder her “nogle få” eller “et par”. Udtrykket angiver en lille mængde, men fastslår ikke nødvendigvis et bestemt antal i alle sammenhænge. paar kan også bruges som selvstændigt navneord i andre konstruktioner, men her indgår det i mængdeudtrykket een paar. nuttige er flertalsformen af adjektivet nuttig (“nyttig”). Adjektivet står foran flertalsnavneordet uitdrukkingen i den observerede sætning og får her endelsen -e: nuttige uitdrukkingen. Eksempel: een nuttige tip = “et nyttigt tip”, men nuttige tips = “nyttige tips”. uitdrukkingen er flertal af uitdrukking og betyder “udtryk”. Endelsen -en markerer her flertal. I kombinationen nuttige uitdrukkingen er det altså flere nyttige udtryk, som skal vælges. kiezen er infinitiven “vælge”. Sammen med Laten we danner den første handling i forslaget: “lad os vælge”. Infinitiven ændres ikke efter personen i denne konstruktion. Eksempel: Laten we een voorbeeld kiezen = “Lad os vælge et eksempel.” ze er et objektspronomen i flertal og betyder her “dem”. Den henviser i den faste sætning til uitdrukkingen, som er det, der skal afprøves senere. I andre sammenhænge kan ze have andre funktioner, blandt andet som subjektpronomen, så dens rolle må bestemmes af placeringen og sætningen. na de les betyder “efter timen” eller “efter undervisningen”. na er præpositionen “efter”, og de les er det bestemte udtryk for “timen/lektionen”. Eksempel: Na de les ga ik naar huis = “Efter timen går jeg hjem.” uitproberen er infinitiven “afprøve” eller “prøve ud”. Det er et separabelt nederlandsk verb; i en hovedsætning med bøjet verb kan det skilles ad, for eksempel We proberen de methode uit = “Vi afprøver metoden.” Her står infinitiven samlet efter Laten we, og den anden handling er forbundet med kiezen. Samlet består sætningen af forslagskonstruktionen Laten we, mængde- og navneordsgruppen allebei een paar nuttige uitdrukkingen kiezen, og den efterfølgende handling ze na de les uitproberen. Den samlede betydning er: “Lad os hver især vælge nogle få nyttige udtryk og afprøve dem efter timen.”

11. Een korte routine is makkelijker te herhalen dan een lang herhalingsplan.

    En kort rutine vil være nemmere at gentage end en lang plan for repetition.

    korte

    kort

    routine

    rutine

    makkelijker

    nemmere

    te herhalen

    at gentage

    lang

    lang

    herhalingsplan

    repetitionsplan

    Uddybende forklaring

    korte beskriver routine og betyder her, at rutinen har kort varighed eller omfang. Grundformen er kort; i denne sætning får adjektivet endelsen -e, fordi routine er et de-ord i ental efter det ubestemte kendeord een. Eksempel: een korte les — “en kort lektion”. routine er et substantiv for en fast eller gentagen fremgangsmåde. Det er et de-ord: de routine. Eksempel: Deze routine werkt goed. — “Denne rutine fungerer godt.” makkelijker er komparativ af makkelijk (“nem”). Kæden er makkelijk → makkelijker → het makkelijkst. Her bruges komparativen, fordi den sammenligner rutinen med planen; sammenligningsleddet indledes af dan. Eksempel: Deze oefening is makkelijker dan de vorige. — “Denne øvelse er nemmere end den forrige.” te herhalen består af te plus infinitiven herhalen (“at gentage”). Konstruktionen te + infinitiv bruges blandt andet efter adjektiver som makkelijker: noget er nemmere at gøre. Eksempel: Ik probeer de zin te herhalen. — “Jeg prøver at gentage sætningen.” Her betyder herhalen at gentage det, der omtales i sammenhængen. lang beskriver herhalingsplan og betyder, at planen har stort omfang eller lang varighed. Grundformen er lang. Her står det uden -e, fordi plan i herhalingsplan er et het-ord, og et adjektiv foran et het-ord i ental efter een normalt ikke får -e: een lang plan. Til sammenligning: de lange plan er ikke korrekt; med bestemt kendeord hedder det het lange plan. herhalingsplan er et sammensat substantiv: herhaling (“gentagelse”) + forbindelses-s + plan (“plan”). Det betyder en plan for gentagelse eller repetition. I nederlandske sammensætninger bestemmer det sidste led normalt ordets grammatiske køn; derfor følger ordet herhalingsplan mønstret for het plan. Eksempel: We maken een herhalingsplan. — “Vi laver en repetitionsplan.” Hele sætningen bygges sådan op: Een korte routine er sammenligningsgrundlaget, is makkelijker te herhalen siger, at den er nemmere at gentage, og dan een lang herhalingsplan angiver, hvad den sammenlignes med. is står i nutid, selv om den faste danske oversættelse gengiver betydningen med “vil være”. Samlet betyder sætningen: “En kort rutine er nemmere at gentage end en lang plan for repetition.”