En kort præsentation om studievaner | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med En kort præsentation om studievaner kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Ik moet volgende week een korte presentatie geven.

Ik mut folhende vek en korte prezentaatsi heven. Jeg skal holde en kort præsentation i næste uge.

Begin met een duidelijke opzet voordat je volledige zinnen schrijft.

Behin met en døydelike opset voordat je fulleedige sine(n) sk ræjft. Begynd med en klar disposition, før du skriver hele sætninger.

Mijn onderwerp is hoe ik mijn studiegewoonten heb veranderd.

Mæjn onderværp is hu ik mæjn stydi-hevoonte(n) hep verandert. Mit emne er, hvordan jeg ændrede mine studievaner.

Daar kunnen veel mensen zich in herkennen, dus denk na over wat het publiek zal leren.

Daar kunne fel mense(n) sih in herkene(n), dus dænk naa over vat et pyblik zal leere(n). Det er noget, mange kan genkende, så tænk over, hvad publikum vil lære.

Ik wil het probleem, de verandering en het resultaat uitleggen.

Ik vil et proobleem, de verandering en et resultaat øytlehen. Jeg vil forklare problemet, ændringen og resultatet.

Die structuur werkt. Voeg eenvoudige overgangen tussen die delen toe.

Dii stryktyyr werkt. Voeg eenvoudihe ooverhange(n) tyssen die deele(n) too. Den struktur fungerer. Tilføj enkle overgange mellem de dele.

Moet ik de hele presentatie uit mijn hoofd leren?

Mut ik de heele prezentaatsi øyt mæjn hoot leere(n)? Skal jeg lære hele præsentationen udenad?

Oefen met aantekeningen, zodat je natuurlijker klinkt.

Ufen met aanteekeninge(n), soodat je naatyrlyker klinkt. Øv dig med noter, så det lyder mere naturligt, når du taler.

Ik zal twee keer oefenen en mezelf opnemen.

Ik zal tvee keer ufene(n) en melf opneeme(n). Jeg vil øve mig to gange og optage mig selv.

Dat helpt je om je timing te verbeteren en zelfverzekerder te klinken.

Dat helpt je om je tajming te verbeetere(n) en zelfverzeekerder te klinke(n). Det vil hjælpe dig med at forbedre din timing og lyde mere selvsikkert.

Ord for ord

Ik “Ik” betyder “jeg” og er den, der skal holde præsentationen eller udføre handlingen. Det står som subjekt foran verbet, som i “Ik moet”. Brug “Ik” til at fortælle, hvad du selv gør eller skal gøre.

moet “moet” betyder her “skal” eller “er nødt til” og viser, at præsentationen er en nødvendighed. I “Ik moet ... geven” står det foran resten af verbalkonstruktionen. Brug mønsteret “Ik moet ...” om noget, du skal gøre.

volgende “volgende” betyder “næste” i tidsudtrykket “volgende week”. Det beskriver den uge, der kommer efter den nuværende eller omtalte uge. Brug “volgende” foran tidsord som “week”, når du taler om den næste periode.

week “week” betyder “uge” i “volgende week”. Sammen angiver ordene, hvornår præsentationen skal finde sted. Brug “week” i tidsudtryk som “volgende week”, når du taler om en uges tidspunkt.

een “een” er det ubestemte kendeord foran “korte presentatie” og svarer her til “en”. Det introducerer en præsentation, som ikke allerede er bestemt for lytteren. Brug “een” foran et ubestemt navneord, når du nævner noget for første gang.

korte “korte” betyder “kort” og beskriver præsentationen i “een korte presentatie”. Formen står foran navneordet og tilpasser sig den navneordsgruppe, den indgår i. Brug “korte” til at beskrive en præsentation eller anden aktivitet, der ikke varer længe.

presentatie “presentatie” betyder “præsentation”, altså det, taleren skal holde i næste uge. I “een korte presentatie geven” indgår det som det, man giver eller holder. Brug “presentatie” om et planlagt mundtligt oplæg, for eksempel i en klasse.

geven “geven” betyder her “give” eller mere naturligt “holde” i udtrykket “een korte presentatie geven”. Det står efter “moet”, fordi præsentationen er den handling, taleren skal udføre. Brug mønsteret “een presentatie geven”, når du taler om at holde et oplæg.

Begin “Begin” er en opfordring til at begynde med en klar disposition. Det står først i sætningen og henvender sig direkte til den anden person. Brug “Begin met ...” for at anbefale, at nogen starter med noget bestemt.

met “met” betyder “med” i “Begin met een duidelijke opzet” og angiver, hvad man skal starte med. Det står foran den ting, der fungerer som begyndelsespunkt. Brug “Begin met ...” om det første trin i en opgave eller plan.

duidelijke “duidelijke” betyder “klar” eller “tydelig” og beskriver “opzet”. Her signalerer det, at dispositionen skal være let at forstå og følge. Brug “duidelijke” foran et navneord, når du vil fremhæve, at noget er forståeligt eller velordnet.

opzet “opzet” betyder her “disposition” eller “omrids” for præsentationen. I “een duidelijke opzet” er det den overordnede plan, man laver før de fulde sætninger. Brug “opzet” om en planlagt struktur for en tekst, præsentation eller opgave.

voordat “voordat” betyder “før” og indleder tidspunktet for den næste handling i “voordat je volledige zinnen schrijft”. Det viser, at dispositionen skal laves tidligere end skrivningen af de fulde sætninger. Brug “voordat” til at forbinde to handlinger, hvor den ene sker først.

je “je” betyder her “du” i “voordat je volledige zinnen schrijft” og viser, hvem der skriver. Det står foran verbet i den ledsætning, som følger efter “voordat”. Brug “je” til at henvende dig til én person i en almindelig samtale.

volledige “volledige” betyder “fuldstændige” eller “komplette” og beskriver “zinnen”. Her står det i kontrast til den korte disposition, fordi man først skal skrive hele sætninger senere. Brug “volledige” om noget, der indeholder alle nødvendige dele.

zinnen “zinnen” betyder “sætninger” og er det, der skal skrives efter dispositionen. I “volledige zinnen” handler det om hele formulerede sætninger, ikke kun stikord. Brug “zinnen” om de enkelte sproglige enheder i en tekst eller præsentation.

schrijft “schrijft” betyder “skriver” i “je volledige zinnen schrijft”. Det beskriver handlingen, som skal ske efter arbejdet med dispositionen. Brug “schrijft” til at tale om, at en person formulerer tekst på skrift.

Mijn “Mijn” betyder “min” eller “mit” og viser, at emnet tilhører eller handler om taleren. I “Mijn onderwerp” står det foran navneordet “onderwerp”. Brug “Mijn” foran noget, du præsenterer som dit eget.

onderwerp “onderwerp” betyder “emne” for præsentationen. I “Mijn onderwerp is ...” introducerer det det tema, taleren vil tale om. Brug “Mijn onderwerp is ...” til at præsentere emnet for en tekst, samtale eller præsentation.

is “is” betyder “er” og forbinder “Mijn onderwerp” med den information, der forklarer emnet. I “Mijn onderwerp is hoe ...” følger selve beskrivelsen af emnet efter verbet. Brug “... is ...” til at identificere eller forklare noget.

hoe “hoe” betyder “hvordan” og indleder forklaringen på, hvad emnet handler om. I “hoe ik mijn studiegewoonten heb veranderd” spørges der ikke direkte, men ordet indleder en indlejret beskrivelse af måden eller processen. Brug “hoe” til at indlede en forklaring af, hvordan noget sker eller er sket.

studiegewoonten “studiegewoonten” betyder “studievaner” og er det, taleren har ændret. Ordet bruges som genstand for “heb veranderd”. Brug “studiegewoonten” til at tale om de vaner og rutiner, man har i forbindelse med at studere.

heb “heb” betyder “har” i “ik ... heb veranderd” og indgår sammen med “veranderd” i beskrivelsen af en tidligere ændring. Det står efter “ik” og før den form, der beskriver det ændrede. Brug mønsteret “ik heb ...” til at fortælle om noget, du har gjort eller oplevet.

veranderd “veranderd” betyder “ændret” i “mijn studiegewoonten heb veranderd”. Det forklarer, at studievanerne ikke længere er som før. Brug “veranderd” om en vane, plan eller situation, der er blevet anderledes.

Daar “Daar” betyder her “det” og henviser til emnet eller erfaringen, der netop blev nævnt. I “Daar kunnen veel mensen zich in herkennen” er det dette emne, mange kan genkende sig selv i. Brug “Daar” til at henvise tilbage til noget, der allerede er sagt.

kunnen “kunnen” betyder “kan” i “kunnen ... zich in herkennen” og viser muligheden for, at mange mennesker kan genkende sig selv i emnet. Det står før den øvrige verbalkonstruktion. Brug “kunnen” til at sige, at nogen har mulighed for eller evne til at gøre noget.

veel “veel” betyder “mange” i “veel mensen”. Det angiver et stort antal mennesker, som kan genkende sig selv i emnet. Brug “veel” foran et flertalsnavneord, når du taler om et stort antal.

mensen “mensen” betyder “mennesker” og er de personer, der kan genkende sig selv i emnet. Det står efter “veel” i udtrykket “veel mensen”. Brug “mensen” om personer generelt, især når du taler om en gruppe.

zich “zich” betyder “sig” i konstruktionen “zich in iets herkennen”. Her viser det, at mennesker genkender sig selv i et emne eller en erfaring. Brug “zich in ... herkennen” om at kunne se sine egne erfaringer eller følelser i noget.

in “in” betyder “i” i den faste konstruktion “zich in herkennen”. Det forbinder personen med det emne eller den erfaring, som personen kan genkende sig selv i. Brug “zich in iets herkennen”, når du taler om at kunne relatere til noget.

herkennen “herkennen” betyder her “genkende” eller “kunne relatere til” i “zich in herkennen”. Sammen med “zich” og “in” beskriver det, at mennesker ser deres egen erfaring i emnet. Brug “zich in ... herkennen” om en situation eller idé, som føles genkendelig.

dus “dus” betyder “så” eller “derfor” og forbinder vurderingen af emnet med rådet om at tænke på publikum. Her betyder det, at emnet netop derfor bør ses fra publikums side. Brug “dus” til at markere en konklusion eller følge af det foregående.

denk “denk” er en opfordring til at tænke over noget i “denk na over”. Det henvender sig direkte til personen, der forbereder præsentationen. Brug “Denk na over ...” for at bede nogen overveje et spørgsmål eller et emne.

na “na” er partiklen i udtrykket “denk na over” og gør betydningen til at overveje eller reflektere over noget. Den står efter “denk” i denne opfordring. Brug hele mønsteret “denk na over ...”, når du vil bede nogen tænke grundigt over et emne.

over “over” betyder “om” i “denk na over wat het publiek zal leren”. Det angiver det emne, som personen skal overveje. Brug “nadenken over ...” eller opfordringen “denk na over ...” med det, man vil reflektere over.

wat “wat” betyder “hvad” og indleder indholdet af spørgsmålet om publikums læring. I “wat het publiek zal leren” står det først i den indlejrede del, der forklarer, hvad man skal tænke over. Brug “wat” til at indlede en indirekte beskrivelse af, hvad noget er eller indebærer.

het “het” er det bestemte kendeord foran “publiek” i “het publiek”. Det viser, at der er tale om det publikum, som præsentationen henvender sig til. Brug “het” foran et navneord, når den bestemte reference er kendt i situationen.

publiek “publiek” betyder “publikum”, altså de mennesker, der skal høre præsentationen. I “wat het publiek zal leren” er publikum den gruppe, som skal lære noget. Brug “publiek” om tilhørerne ved en præsentation, forestilling eller anden offentlig fremførelse.

zal “zal” betyder her “vil” eller “kommer til at” og viser, hvad publikum forventes at lære. Det står før “leren” i “het publiek zal leren”. Brug “zal” til at tale om noget, der forventes at ske senere.

leren “leren” betyder “lære” i “wat het publiek zal leren”. Det beskriver det udbytte eller den viden, publikum får fra præsentationen. Brug “leren” efter “zal”, når du taler om, hvad nogen vil lære.

wil “wil” betyder “vil” eller “ønsker” i “Ik wil ... uitleggen”. Det viser talerens intention med præsentationen. Brug mønsteret “Ik wil ...” til at fortælle, hvad du har til hensigt at gøre.

probleem “probleem” betyder “problem” og er den første del, taleren vil forklare. I “het probleem, de verandering en het resultaat” indgår det i en opremsning af præsentationens struktur. Brug “probleem” om den vanskelighed eller udfordring, som en forklaring handler om.

de “de” er det bestemte kendeord i “de verandering” og “de delen”. Her henviser det til en bestemt ændring eller til bestemte dele, som allerede er en del af præsentationens struktur. Brug “de” foran et navneord, når det, man taler om, er bestemt i sammenhængen.

verandering “verandering” betyder “ændring” og er den anden del af det, taleren vil forklare. Den handler her om ændringen i studievanerne. Brug “verandering” om en proces eller situation, hvor noget bliver anderledes.

en “en” betyder “og” og forbinder “het probleem, de verandering en het resultaat”. Det bruges til at føje det sidste element til opremsningen. Brug “en” til at forbinde ord eller dele, der hører sammen.

resultaat “resultaat” betyder “resultat” og er den tredje del af præsentationens indhold. Det angiver, hvad ændringen førte til. Brug “resultaat” om det, der kommer ud af en handling, ændring eller proces.

uitleggen “uitleggen” betyder “forklare” og står efter “wil” i “Ik wil ... uitleggen”. Det er den handling, taleren ønsker at udføre med hensyn til problemet, ændringen og resultatet. Brug “iets uitleggen” med det emne, du vil gøre forståeligt.

Die “Die” betyder “den” eller “den der” og henviser her til den struktur, der netop er blevet beskrevet. I “Die structuur werkt” vurderer taleren den tidligere nævnte struktur. Brug “die” til at pege tilbage på en bestemt ting, der allerede er nævnt.

structuur “structuur” betyder “struktur” og henviser til rækkefølgen med problem, ændring og resultat. I “Die structuur werkt” siger taleren, at denne opbygning fungerer. Brug “structuur” om den måde, dele af en præsentation, tekst eller plan er organiseret på.

werkt “werkt” betyder her “virker” eller “fungerer” i “Die structuur werkt”. Det udtrykker, at den foreslåede struktur er brugbar. Brug “... werkt” til at sige, at en plan, metode eller løsning fungerer i praksis.

Voeg “Voeg” er en opfordring til at tilføje noget til præsentationen. Det står først i sætningen og henvender sig direkte til den anden person. Brug “Voeg ... toe” for at bede nogen tilføje et bestemt element.

eenvoudige “eenvoudige” betyder “enkle” og beskriver “overgangen”. Her anbefales overgange, som er lette at bruge og forstå. Brug “eenvoudige” foran et navneord, når noget ikke er komplekst eller vanskeligt.

overgangen “overgangen” betyder “overgange” og henviser til forbindelserne mellem præsentationens dele. I “eenvoudige overgangen tussen die delen” handler det om at føre publikum fra én del til den næste. Brug “overgangen” om sproglige eller strukturelle forbindelser mellem afsnit eller emner.

tussen “tussen” betyder “mellem” og angiver forholdet mellem overgange og de forskellige dele. I “tussen die delen” viser det, at overgangene placeres fra én del til en anden. Brug “tussen” til at beskrive noget, der befinder sig eller sker mellem to eller flere ting.

delen “delen” betyder her “delene” og henviser til de tidligere nævnte dele: problemet, ændringen og resultatet. I “tussen die delen” bruges det om præsentationens afsnit eller bestanddele. Brug “delen” om separate afsnit eller elementer i en helhed.

toe “toe” er partiklen i “Voeg ... toe” og bidrager til betydningen “tilføje”. Den står efter det, der skal tilføjes, i denne sætning. Brug hele mønsteret “iets toevoegen” eller opfordringen “Voeg iets toe” for at tale om at føje noget til.

hele “hele” betyder “hele” i “de hele presentatie” og viser, at det er præsentationen i sin fulde længde. Det står foran “presentatie” og omfatter alle dens dele. Brug “hele” for at fremhæve, at noget tages eller betragtes som en komplet helhed.

uit mijn hoofd “uit mijn hoofd” betyder “udenad” eller “fra hukommelsen” i spørgsmålet om at lære hele præsentationen. “uit” betyder “ud af”, “mijn” betyder “mit”, og “hoofd” betyder “hoved”; tilsammen er det et fast udtryk for at kunne noget uden at læse op. Brug “iets uit mijn hoofd leren” om at lære noget udenad.

Oefen “Oefen” er en opfordring til at øve eller øve sig før præsentationen. Det står først i sætningen og følges her af “met aantekeningen”. Brug “Oefen ...” for at anbefale gentagen træning af en færdighed eller fremførelse.

aantekeningen “aantekeningen” betyder “noter” og er det materiale, personen skal øve med. I “Oefen met aantekeningen” hjælper noterne taleren med at huske rækkefølgen uden at memorere alt. Brug “aantekeningen” om korte skrevne stikord eller huskepunkter.

zodat “zodat” betyder “sådan at” eller “så” og indleder det ønskede resultat af øvningen. I “zodat je natuurlijker klinkt” er målet, at taleren lyder mere naturlig. Brug “zodat” til at forbinde en handling med det resultat, den skal føre til.

natuurlijker “natuurlijker” betyder “mere naturligt” og beskriver, hvordan taleren skal lyde under præsentationen. Formen sammenligner den forventede måde at tale på med en mindre naturlig måde. Brug “natuurlijker” om tale eller adfærd, der skal virke mere fri og mindre indøvet.

klinkt “klinkt” betyder “lyder” i “je natuurlijker klinkt”. Det beskriver det indtryk, talerens stemme eller måde at tale på giver. Brug “klinken” med et tillægsord, når du beskriver, hvordan noget lyder.

keer “keer” betyder “gang” i tidsangivelsen “twee keer oefenen”. Det tæller, hvor mange gange personen vil øve sig. Brug “keer” efter et tal, når du angiver antallet af gentagelser.

oefenen “oefenen” betyder “øve” i “Ik zal twee keer oefenen”. Det beskriver den gentagne træning før præsentationen. Brug “oefenen” om at gentage en færdighed eller fremførelse for at blive bedre.

mezelf “mezelf” betyder “mig selv” i “mezelf opnemen”. Det viser, at taleren selv er den person, der bliver optaget. Brug “mezelf” til at fremhæve, at handlingen vender tilbage til taleren selv.

opnemen “opnemen” betyder “optage” i “mezelf opnemen”. Her handler det om at lave en optagelse af sin egen øvelse for senere at kunne lytte til den. Brug “iets opnemen” om at optage lyd eller video af noget.

Dat “Dat” betyder “det” og henviser til den foregående plan om at øve sig og optage sig selv. I “Dat helpt je ...” er denne plan det, der hjælper personen. Brug “Dat” til at henvise til en netop nævnt handling, idé eller situation.

helpt “helpt” betyder “hjælper” i “Dat helpt je om ...”. Det viser, at øvelsen og optagelsen gør det lettere at forbedre præsentationen. Brug “iets helpt je om ...” med den handling eller metode, der gør et mål lettere at nå.

om “om” indleder sammen med “te” formålet eller den handling, hjælpen gør mulig i “om je timing te verbeteren”. Det forbinder “helpt” med det, personen skal forbedre eller gøre. Brug mønsteret “helpen om ... te ...” til at beskrive, hvad noget hjælper nogen med.

timing “timing” betyder “timing” eller en god fornemmelse for tid og tempo i præsentationen. I “je timing verbeteren” handler det om at styre, hvor hurtigt og hvornår man siger tingene. Brug “timing” om tempoet og placeringen af handlinger eller tale.

te “te” er infinitivmarkøren i “te verbeteren” og “te klinken”. Den står foran verbet efter “om” og viser de handlinger, som øvelsen skal hjælpe med. Brug mønsteret “om ... te ...” til at udtrykke formål eller den handling, nogen får hjælp til.

verbeteren “verbeteren” betyder “forbedre” i “je timing te verbeteren”. Det beskriver målet om at gøre timingen bedre gennem øvelse og optagelse. Brug “iets verbeteren” med den færdighed eller egenskab, du vil gøre bedre.

zelfverzekerder “zelfverzekerder” betyder “mere selvsikkert” og beskriver, hvordan taleren skal lyde. Det angiver en højere grad af sikkerhed i stemmen eller fremførelsen. Brug “zelfverzekerder klinken” om at lyde mere sikker, når du taler.

klinken “klinken” betyder “lyde” i “zelfverzekerder te klinken”. Det er den anden handling, som øvningen skal hjælpe taleren med at opnå. Brug “... klinken” med et tillægsord eller en sammenligning for at beskrive det indtryk, en persons tale giver.

Grammatikpunkter

duidelijke opzet / volledige zinnen

een duidelijke opzet met volledige zinnen

en døydelike opset met fulleedige zine(n)

en klar opbygning med hele sætninger

Adjektiver får ofte -e foran et navneord: duidelijke og volledige.

zich herkennen in + zelfstandig naamwoord

zich herkennen in studiegewoonten

sih herkene(n) in stydi-hevoonte(n)

kunne genkende sig selv i studievaner

Det refleksive zich bruges sammen med herkennen in, når man genkender sig selv i noget.

Nederlandsk Ordforråd

beginnen Verbum

behinne(n) begynde begin

duidelijke Adjektiv

døjdelike klar

geven Verbum

heven give, holde

korte Adjektiv

korte kort

onderwerp Substantiv

onderværp emne

opzet Substantiv

opset disposition, opbygning

presentatie Substantiv

prezentaatsi præsentation

studiegewoonten Substantiv

stydi-hevoonte(n) studievaner

veranderen Verbum

verandere(n) ændre veranderd

volgende week Frase

folhende vek i næste uge

volledige Adjektiv

fulleedige hel, fuldstændig

zinnen Substantiv

zine(n) sætninger

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

give, holde

Vis Svar

geven

kort

Vis Svar

korte

begynde

Vis Svar

begin

disposition, opbygning

Vis Svar

opzet