At lære af et skuffende testresultat | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mijn toetsresultaat viel tegen, ook al had ik veel gestudeerd.

   Mit testresultat var skuffende, selv om jeg havde studeret meget.

   Mijn

   min

   toetsresultaat

   testresultat

   viel tegen

   skuffede / var skuffende

   ook al

   selv om

   had ik

   havde jeg

   veel

   meget

   gestudeerd

   studeret

   Uddybende forklaring

   Mijn betyder her „mit” og viser, at testresultatet forbindes med taleren. Det er den første persons possessivform; den står foran substantivet. I moderne nederlandsk er mijn normalt den fulde form, mens m'n er en mere uformel forkortelse. toetsresultaat betyder „testresultat”. Det er et sammensat substantiv: toets er en test eller prøve, og resultaat er resultatet. I faste sammensætninger skrives sådanne dele samlet på nederlandsk. Et genbrugeligt mønster er for eksempel het resultaat van de toets — „testens resultat”. viel tegen betyder her „var skuffende”. Det kommer fra det adskillelige verbum tegenvallen, som bruges, når noget viser sig at være dårligere eller mindre godt end forventet. I datid hedder det viel ... tegen i ental: Het resultaat viel tegen — „Resultatet var skuffende.” Viel er datidsformen af vallen; tegen er verbets adskilte del. Det er ikke det samme som det almindelige verbum vallen alene, „falde”. ook al indleder en indrømmende ledsætning og betyder „selv om”. Det markerer en kontrast mellem en omstændighed og hovedsætningens resultat. Mønstret er ook al + ledsætning, for eksempel Ook al regent het, we gaan. — „Selv om det regner, tager vi af sted.” had ik betyder her „havde jeg”. Had er datidsformen af hjælpeverbet hebben for ik. I den indledte ook al-sætning står det finitte verbum før subjektet: ook al had ik ...; denne rækkefølge er en del af den nederlandske sætningsbygning i denne type indledende ledsætning. veel betyder „meget” her, fordi det beskriver omfanget af studeringen. Det står foran participiet i verballeddet. Det kan også stå ved et tælleligt substantiv i betydningen „mange”, men her er det en mængdeangivelse for en aktivitet: Ik heb veel gelezen — „Jeg har læst meget.” gestudeerd er perfektum participium af studeren, „studere”. Sammen med had danner det pluskvamperfektum: had gestudeerd — „havde studeret”. Formen viser, at studeringen ligger før det fortidige resultat, uden at sætningen dermed angiver præcis, hvornår studeringen fandt sted. Hele sætningen bygges således op: Mijn toetsresultaat er „mit testresultat”, og viel tegen siger, at resultatet var skuffende. Ook al had ik veel gestudeerd tilføjer indrømmelsen „selv om jeg havde studeret meget”. Samlet betyder den: „Mit testresultat var skuffende, selv om jeg havde studeret meget.”

2. Voordat je je motivatie verliest, kijk naar welke onderdelen het probleem veroorzaakten.

   Før du mister motivationen, så se på, hvilke dele der skabte problemet.

   Voordat

   før

   motivatie

   motivation

   verliest

   mister

   kijk naar

   se på

   welke

   hvilke

   onderdelen

   dele

   probleem

   problem

   veroorzaakten

   skabte

   Uddybende forklaring

   Voordat betyder her “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. I nederlandsk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en ledsætning: Voordat je je motivatie verliest = “før du mister din motivation”. motivatie er et substantiv med betydningen “motivation”. I je motivatie betyder je “din” og fungerer som possessivt bestemmelsesord; motivatie selv får ikke en særlig bøjningsendelse her. Eksempel: Mijn motivatie is groot. — “Min motivation er stor.” verliest betyder her “mister”. Det er nutidsformen af verliezen og bruges med je: je verliest = “du mister”. Formen med et andet subjekt ændres efter person og tal, for eksempel ik verlies, zij verliest, wij verliezen. Det er verbet verliezen, ikke substantivet motivatie, der bærer denne bøjning. kijk naar er en fast kombination med betydningen “se på”. kijk er imperativformen af kijken (“at se”), og naar angiver det, man retter blikket eller opmærksomheden mod. Eksempel: Kijk naar het bord. — “Se på bordet.” welke betyder “hvilke” i denne sammenhæng og bruges foran et substantiv, når man spørger, hvilke medlemmer af en gruppe der er tale om. Sammenlign welke onderdelen — “hvilke dele” — med wat — “hvad”, som ikke står foran et sådant pluralissubstantiv på samme måde. onderdelen betyder “dele” eller “komponenter”. Entalsformen er onderdeel, og flertalsformen er onderdelen. Her er onderdelen subjektet for veroorzaakten: det er delene, der forårsagede problemet. Eksempel: Welke onderdelen ontbreken? — “Hvilke dele mangler?” probleem betyder “problem”. I kilden står det som het probleem, altså med den bestemte artikel het, fordi der henvises til et bestemt problem i udsagnet. Entalsformen er probleem; flertalsformen er problemen. Eksempel: We bespreken het probleem. — “Vi diskuterer problemet.” veroorzaakten betyder “forårsagede” eller “skabte”. Det er datidsformen af veroorzaken (“at forårsage”) med et subjekt i flertal. Her passer flertallet til onderdelen: de onderdelen veroorzaakten het probleem. Sammenlign ental: Het onderdeel veroorzaakte het probleem. — “Delen forårsagede problemet.” Hele strukturen er Voordat ... , kijk naar ...: først tidsleddet “før ...”, derefter en opfordring “se på ...”. Den indlejrede del welke onderdelen het probleem veroorzaakten er et indirekte spørgsmål: “hvilke dele der forårsagede problemet”. I nederlandsk står veroorzaakten til sidst i denne indlejrede spørgesætning. Samlet betyder udsagnet: “Før du mister din motivation, så se på, hvilke dele der skabte problemet.”

3. De meeste van mijn fouten gingen over luistervaardigheid en woordvormen.

   De fleste af mine fejl handlede om lytteforståelse og ordformer.

   De meeste

   de fleste

   mijn

   min

   fouten

   fejl

   gingen over

   handlede om

   luistervaardigheid

   lytteforståelse

   woordvormen

   ordformer

   Uddybende forklaring

   De meeste betyder her “de fleste”. meeste er superlativformen af veel (“mange/meget”): veel → meer (“flere/mere”) → meest/meeste (“flest/mest”). I denne navneordsgruppe står formen med de, fordi den beskriver det bestemte flertal fouten. mijn betyder “min/mine” og viser ejerskab. Formen er den samme foran ental og flertal: mijn fout (“min fejl”) og mijn fouten (“mine fejl”). fouten betyder “fejl”. Grundformen er fout; fouten er flertalsformen. Det er dette ord, der står i flertal, og derfor passer verbets flertalsform gingen til det. gingen over betyder her “handlede om” eller “drejede sig om”. Grundudtrykket er gaan over; ging er datidsformen af gaan i ental, mens gingen er datidsformen i flertal. Eksempel: De les ging over grammatica. — “Lektionen handlede om grammatik.” luistervaardigheid betyder “lytteforståelse” eller mere bogstaveligt “lyttefærdighed”. Det er et sammensat navneord med luister (“lytte-”) og vaardigheid (“færdighed”). Her betegner det et område, som fejlene handlede om. woordvormen betyder “ordformer”. Grundformen er woordvorm (“ordform”), og woordvormen er flertal. Sammensætningen består af woord (“ord”) og vorm (“form”), men den bruges her som ét navneord for en bestemt grammatisk eller sproglig form af et ord. Samlet bygges udsagnet sådan op: De meeste van mijn fouten = “de fleste af mine fejl”; gingen over forbinder disse fejl med det, de handlede om; og luistervaardigheid en woordvormen nævner de to områder. Hele sætningen betyder derfor: “De fleste af mine fejl handlede om lytteforståelse og ordformer.”

4. Dat patroon is nuttig, omdat het laat zien waar ik me op moet richten.

   Det mønster er nyttigt, fordi det viser, hvor jeg skal fokusere.

   Dat

   det

   patroon

   mønster

   nuttig

   nyttig

   laat zien

   viser

   waar

   hvor

   moet

   skal

   me op … richten

   fokusere på

   Uddybende forklaring

   Dat står her foran patroon og betyder “det”. Det er et nederlandsk demonstrativ, der passer til entalsordet patroon, som er et het-woord. I denne sætning peger dat på mønsteret. patroon betyder “mønster” og er et navneord: het patroon, flertal de patronen. Her er det det mønster, som viser, hvor taleren skal fokusere. nuttig betyder “nyttig”. Adjektivet står efter is og beskriver dat patroon. I denne prædikative brug får nuttig ikke en særlig køns- eller talendelse. Eksempel: Deze uitleg is nuttig. — “Denne forklaring er nyttig.” laat zien er konstruktionen laten zien, “vise”. laat er nutidsformen af laten med subjektet het i het laat zien: “det viser”. Konstruktionen kan bruges om at gøre information synlig eller forståelig, ikke kun om fysisk fremvisning. waar betyder her “hvor” og indleder den indirekte spørgedel efter laat zien: hvor taleren skal rette sin opmærksomhed. moet betyder her “skal” og er nutidsformen af modalverbet moeten med subjektet ik. Det udtrykker nødvendighed eller det, der er nødvendigt at gøre. Grundformen er moeten. Eksempel: Ik moet werken. — “Jeg skal arbejde.” me op ... richten hører sammen med konstruktionen zich richten op, “at fokusere på” eller “rette sin opmærksomhed mod”. me er den refleksive form, der passer til ik, og op markerer det, som fokus rettes mod. I den indlejrede del står infinitiven richten sidst, mens moet står foran den: waar ik me op moet richten. Her betyder konstruktionen at fokusere på noget. Sætningen kan samles sådan: Dat patroon is nuttig betyder “Det mønster er nyttigt”. omdat indleder årsagen, het laat zien betyder “det viser”, og waar ik me op moet richten betyder “hvor jeg skal fokusere”. Hele betydningen er: “Det mønster er nyttigt, fordi det viser, hvor jeg skal fokusere.”

5. Ik dacht dat langer studeren genoeg zou zijn.

   Jeg troede, at det var nok at studere længere.

   Ik

   jeg

   dacht

   troede

   langer

   længere

   studeren

   at studere

   genoeg

   nok

   zou zijn

   ville være

   Uddybende forklaring

   Ik betyder her “jeg” og er den person, der tænkte. Det er første person ental af det personlige pronomen; i andre roller bruges for eksempel mij efter en præposition eller som objekt. dacht er datidsformen af denken (“at tænke”). Her betyder den “troede”, fordi tanken præsenteres som noget, taleren havde i fortiden. Eksempel: Ik denk dat het werkt. — “Jeg tror, at det virker.” langer betyder her “længere” og beskriver varigheden af studeringen. Det er komparativformen af lang: lang — langer — langst (“lang” — “længere” — “længst”). I denne brug sammenlignes den underforståede studietid med en kortere tid; sammenligningsleddet behøver ikke at blive nævnt. studeren er infinitiven (“at studere”). Sammen med langer danner den udtrykket “at studere længere”. Infinitiven kan også bruges som handlingens navn, for eksempel Studeren kost tijd. — “Det tager tid at studere.” genoeg betyder “nok” i betydningen tilstrækkeligt. Det står her som vurderingen af, om den længere studietid ville være tilstrækkelig. Det må ikke forveksles med et bestemt antal: ordet siger, at noget er tilstrækkeligt, men angiver ikke hvor meget. zou zijn betyder “ville være”. zou er en datidsform af hjælpeverbet zullen, og zijn er infinitiven “at være”. I denne ledsætning bruges kombinationen til at gengive noget, der fra det daværende synspunkt blev opfattet som en mulig eller forventet følge: den længere studering ville være nok. Sammenlign Het zou genoeg zijn. — “Det ville være nok.” Hele sætningen bygges sådan: Ik dacht (“jeg troede”) efterfølges af dat, som indleder den indholdssætning, der gengiver tanken. I denne ledsætning kommer langer studeren først som det, der vurderes, derefter genoeg zou zijn (“ville være nok”). Samlet betyder Ik dacht dat langer studeren genoeg zou zijn.: “Jeg troede, at det var nok at studere længere.”

6. Soms is de strategie belangrijker dan het aantal uren.

   Nogle gange er strategien vigtigere end antallet af timer.

   Soms

   nogle gange

   is

   er

   de strategie

   strategien

   belangrijker

   vigtigere

   dan

   end

   het aantal

   antallet

   uren

   timer

   Uddybende forklaring

   Soms betyder her “nogle gange”. Det er et tidsadverbium og kan genbruges til at vise, at noget kun gælder ved visse lejligheder. Eksempel: Soms lees ik 's avonds. — “Nogle gange læser jeg om aftenen.” is er formen af zijn (“at være”) for nutid med ental: ik ben, jij bent, hij/zij/het is; i flertal bruges zijn. Her forbinder is emnet med en beskrivelse eller sammenligning. de strategie betyder “strategien”. Strategie er et navneord med de; den ubestemte form er een strategie, og flertal er strategieën. I denne sætning er strategien det, der sammenlignes med antallet af timer. belangrijker er komparativformen af tillægsordet belangrijk (“vigtig”): belangrijk → belangrijker (“vigtigere”) → het belangrijkst (“vigtigst”). Endelsen -er viser her en direkte sammenligning med noget, der kommer efter dan. dan betyder “end” i denne sammenligning. Mønstret er A is bijvoeglijker dan B — “A er mere [tillægsord] end B”. Det er ikke det samme som als, som bruges i en lighedssammenligning, for eksempel even belangrijk als — “lige så vigtig som”. het aantal betyder “antallet”. Aantal bruges om, hvor mange der er af noget, og står her med bestemt artikel het. Et genbrugeligt mønster er het aantal + flertal: het aantal uren betyder “antallet af timer”. Selve aantal er ental, selv om navneordet efter det normalt står i flertal. uren betyder “timer”. Entalsformen er uur, og flertalsformen er uren. Her er uren det, der tælles i udtrykket het aantal uren; det betyder ikke bare en ubestemt mængde timer, men indgår i det bestemte udtryk “antallet af timer”. Eksempel: Het aantal uren is beperkt. — “Antallet af timer er begrænset.” Samlet følger sætningen mønstret Soms is A belangrijker dan B: “Nogle gange er A vigtigere end B.” Her er A de strategie, og B er het aantal uren, så hele betydningen er: “Nogle gange er strategien vigtigere end antallet af timer.”

7. Dan moet ik de volgende keer mijn luistervaardigheid oefenen onder tijdsdruk.

   Så næste gang bør jeg øve mig i at lytte under tidspres.

   Dan moet ik

   Så bør jeg

   volgende

   næste

   keer

   gang

   luistervaardigheid

   lyttefærdighed

   oefenen

   øve sig

   tijdsdruk

   tidspres

   Uddybende forklaring

   Dan moet ik betyder her, at taleren derefter bør gøre noget. Dan kan betyde "så" eller "derefter"; her passer "så" til den faste oversættelse. Moet er nutidsformen af moeten sammen med ik. I denne sammenhæng udtrykker moeten en anbefaling eller nødvendighed, ikke et spørgsmål, selv om ordstillingen moet ik også kan forekomme i et direkte spørgsmål. Efter et indledende adverbium som dan står verbet før subjektet: Dan moet ik .... Modalverbet får infinitiven oefenen senere i sætningen. Volgende betyder "næste" i de volgende keer. Det er en bøjet form af volgend; foran dette navneord har adjektivet endelsen -e. Mønsteret kan genbruges i for eksempel de volgende dag — "den næste dag". Volgende betyder her den, der kommer efter den nuværende eller omtalte gang, ikke nødvendigvis den umiddelbart næste kalenderdag. Keer betyder "gang" eller "lejlighed". Det er et tælleligt navneord: ental keer, flertal keren. Sammen med de volgende danner det den almindelige tidsangivelse de volgende keer, "næste gang". Luistervaardigheid betyder evnen eller færdigheden i at forstå talt sprog. Det er et sammensat navneord med luisteren (at lytte) og vaardigheid (færdighed); som helhed betegner det en lyttefærdighed, ikke blot én enkelt lyttehandling. Flertalsformen er luistervaardigheden. Eksempel: Mijn luistervaardigheid verbetert. — "Min lyttefærdighed bliver bedre." Oefenen er infinitiven af oefenen og betyder at øve eller træne. Her er det den handling, som moet knytter sig til: moet ... oefenen. Infinitiven står efter modalverbet i denne konstruktion. Eksempel: Ik oefen mijn uitspraak. — "Jeg øver min udtale." I den faste sætning øver taleren sin lyttefærdighed; der står ikke et særskilt refleksivt pronomen i den nederlandske tekst. Tijdsdruk betyder tidspres. Det er et sammensat navneord med tijd (tid) og druk (pres), og det bruges normalt som et ikke-tælleligt forhold. Sammen med præpositionen onder i onder tijdsdruk betyder det "under tidspres". Eksempel: We werken onder tijdsdruk. — "Vi arbejder under tidspres." Samlet bliver strukturen Dan moet ik de volgende keer mijn luistervaardigheid oefenen onder tijdsdruk: "Så næste gang bør jeg øve min lyttefærdighed under tidspres." De volgende keer angiver tidspunktet, mijn luistervaardigheid er det, der skal trænes, og onder tijdsdruk angiver betingelsen for træningen.

8. Probeer dat en neem woordfamilies door in plaats van losse woorden.

   Prøv det, og gennemgå ordfamilier i stedet for enkeltstående ord.

   Probeer

   prøv

   dat

   det

   neem … door

   gennemgå

   woordfamilies

   ordfamilier

   in plaats van

   i stedet for

   losse

   enkeltstående

   woorden

   ord

   Uddybende forklaring

   Probeer er imperativformen af proberen (“at prøve”). Den bruges her som en direkte opfordring uden udtrykt subjekt. Grundformen er proberen, og stammen i imperativ er probeer. Eksempel: Probeer opnieuw. — “Prøv igen.” dat betyder her “det” og peger på noget, der skal prøves; den præcise referent er ikke navngivet i selve sætningen. Det er et demonstrativt pronomen, ikke et personligt pronomen. Som bestemmende ord står dat foran et intetkønsord i ental, mens die bruges ved fælleskøn eller flertal; som selvstændigt pronomen afhænger valget også af det, der henvises til. neem ... door er den adskillelige konstruktion doornemen, her med betydningen “gennemgå”. neem er imperativ af nemen, og partiklen door står efter objektet og afslutter verbgruppen i denne hovedsætning. I en infinitiv- eller ledsætningsform bliver konstruktionen samlet: Ik wil de tekst doornemen. — “Jeg vil gennemgå teksten.” woordfamilies er flertal af woordfamilie (“ordfamilie”). En ordfamilie består typisk af beslægtede ord, som kan forbindes gennem form og betydning. Flertalsendelsen er -s her: woordfamilie → woordfamilies. in plaats van er en fast præpositionsforbindelse med betydningen “i stedet for”. Den kan efterfølges af et substantiv eller en anden handling: In plaats van koffie drink ik thee. — “I stedet for kaffe drikker jeg te.” losse er den bøjede form af adjektivet los (“løs” eller her “enkeltstående”). Det står foran flertalsordet woorden, så adjektivet får endelsen -e: los → losse woorden. Her beskriver det ord, der behandles hver for sig, ikke som del af ordfamilier. woorden er flertal af substantivet woord (“ord”). Sammenlign één woord — “ét ord” — med meerdere woorden — “flere ord”. Hele opfordringen bygges sådan: Probeer dat (“Prøv det”) + en (“og”) + neem woordfamilies door (“gennemgå ordfamilier”) + in plaats van losse woorden (“i stedet for enkeltstående ord”). Den samlede betydning er derfor: “Prøv det, og gennemgå ordfamilier i stedet for enkeltstående ord.”

9. Ik voel me nog steeds slecht over dit resultaat.

   Jeg har det stadig dårligt med det resultat.

   Ik voel me

   jeg føler mig

   nog steeds

   stadig

   slecht

   dårlig

   resultaat

   resultat

   Uddybende forklaring

   Ik voel me betyder her “jeg har det / jeg føler mig”. Grundverbet er voelen (“føle”); voel er nutidsformen i 1. person ental sammen med ik. me er den korte, ubetonede form af pronomenet “mig” og hører til konstruktionen zich voelen: Ik voel me goed = “Jeg har det godt”. nog steeds betyder “stadig” og viser, at tilstanden fortsætter. Det står her før slecht, som det knytter sig til. Et nyttigt modstykke er niet meer (“ikke længere”): Ik voel me niet meer slecht = “Jeg har det ikke længere dårligt.” slecht betyder her “dårligt” i beskrivelsen af, hvordan taleren har det. Det er den samme form, der også kan bruges om noget, der er “dårligt” eller “ringe”; i denne konstruktion beskriver det talerens tilstand. Modstykket er goed (“godt”): Ik voel me goed = “Jeg har det godt.” resultaat betyder “resultat”. Flertalsformen er resultaten: goede resultaten = “gode resultater”. I den fulde gruppe over dit resultaat betyder over “om/med hensyn til”, mens dit betyder “dette” foran dette intetkønsord. dit resultaat betyder derfor “dette resultat”. Samlet bygges sætningen sådan op: Ik voel me (“jeg har det”), nog steeds (“stadig”), slecht (“dårligt”), og over dit resultaat (“med dette resultat”). Hele betydningen er: “Jeg har det stadig dårligt med det resultat.”

10. Maar het laat me in ieder geval zien wat ik moet verbeteren.

    Men det viser mig i det mindste, hvad jeg skal rette op på.

    Maar

    men

    laat … zien

    viser

    me

    mig

    in ieder geval

    i det mindste

    wat

    hvad

    ik moet

    jeg skal

    verbeteren

    forbedre

    Uddybende forklaring

    Maar betyder "men" og markerer en kontrast til noget, der allerede er sagt. Her knytter det udsagnet til den tidligere negative vurdering uden at ændre udsagnets grundbetydning. laat og zien hører sammen i den almindelige konstruktion laten zien = "vise". laat er nutidsformen af laten for tredje person ental; i denne sætning er het subjekt. Laten zien fungerer her som en konstruktion med laten og infinitiven zien; det er ikke nødvendigt at analysere den som et separabelt verbum. I hovedsætningen står den finitte form laat tidligt, mens infinitiven zien står senere: Het laat me ... zien. me er den ubeklemte objektsform af det personlige pronomen ik og betyder "mig". Her er taleren den person, som noget bliver vist for eller gjort klart for. Sammenlign ik som subjekt i ik moet med me som objekt i laat me zien. in ieder geval er en fast adverbial konstruktion, der betyder "i det mindste" eller "under alle omstændigheder". Her begrænser den ikke, hvad der vises, men fremhæver, at resultatet i det mindste giver denne indsigt. wat betyder her "hvad" og indleder den indlejrede del wat ik moet verbeteren. Det kan bruges til at spørge eller henvise til indholdet af noget, der skal findes ud af. I denne sætning er det ikke et selvstændigt spørgsmål, men det, som het viser. ik moet betyder "jeg skal" i denne sammenhæng. ik er subjektet, og moet er nutidsformen af modalverbet moeten sammen med ik; moeten udtrykker her nødvendighed eller noget, taleren har brug for at gøre. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt til sidst i den indlejrede sætning: ik moet verbeteren. verbeteren er verbet "forbedre". Det er infinitiven efter moet, så det har ikke en personbøjning her. En nyttig kontrast er verbeteren = at gøre noget bedre, mens herstellen typisk betyder at reparere eller genoprette noget, der er gået i stykker. Eksempel: Ik moet mijn Nederlands verbeteren. — "Jeg skal forbedre mit nederlandsk." Samlet er strukturen Het laat me ... zien wat ik moet verbeteren: "Det viser mig, hvad jeg skal forbedre." Med maar og in ieder geval bliver hele betydningen: "Men det viser mig i det mindste, hvad jeg skal rette op på."

11. Nu heb je een concreet plan voor de volgende poging.

    Nu har du en konkret plan til næste forsøg.

    Nu

    nu

    heb je

    har du

    een

    en/et ubestemt artikel

    concreet

    konkret

    plan

    plan

    voor

    til / for

    de volgende

    den næste

    poging

    forsøg

    Uddybende forklaring

    Nu betyder her “nu” og placerer situationen på det aktuelle tidspunkt. Det er et tidsadverbium. I en ny sætning kan det stå først, som i Nu begin ik. — “Nu begynder jeg.” heb je består her af heb, den inverterede 2. persons entalsform af hebben (“at have”), og je, “du”. Sammen betyder det her, at du nu har noget til rådighed eller er nået frem til at have det. Fordi Nu står først, kommer det finitte verbum før subjektet efter det nederlandske mønster med verbet på anden plads: Nu heb je .... Efter subjektet bruges den almindelige form hebt: Je hebt ... — “Du har ...”. Denne rækkefølge gør ikke sætningen til et spørgsmål. een er den ubestemte artikel. Den markerer et ubestemt substantiv, men udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. Den samme artikel bruges foran både de- og het-ord i ental; her står den foran plan. concreet betyder “konkret” i denne sammenhæng: planen er tydelig eller praktisk bestemt, ikke blot vag. Adjektivet står her som attribut før substantivet. Før et entals-het-ord efter den ubestemte artikel får et almindeligt adjektiv normalt ingen -e: een concreet plan. Til sammenligning: een concrete poging — “et konkret forsøg”, hvor poging er et de-ord. plan betyder “plan”. Det er et het-ord: het plan, men efter den ubestemte artikel siger man een plan. Flertal er plannen: concrete plannen — “konkrete planer”. voor betyder her “til” og forbinder planen med det, den er beregnet til: een plan voor ... — “en plan til ...”. Det kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, men her beskriver det planens formål eller mål. de volgende betyder “den næste”. volgende er adjektivet “følgende/næste”, og de er den bestemte artikel foran det efterfølgende de-ord. Adjektivet får derfor -e. Grundformen er volgend; i de volgende poging er volgende den bøjede form. Et eksempel er de volgende dag — “den næste dag”. poging betyder “forsøg”. Det er et de-ord: de poging; derfor står der de volgende poging. Flertalsformen er pogingen: de volgende pogingen — “de næste forsøg”. Samlet bygges sætningen sådan op: Nu placerer situationen i nutiden, heb je siger “har du”, og een concreet plan angiver, hvad du har. voor de volgende poging præciserer, at planen er til det næste forsøg. Hele ytringen betyder derfor: “Nu har du en konkret plan til næste forsøg.”