Planlægning af en gruppemiddag | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med Planlægning af en gruppemiddag kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

We moeten een restaurant kiezen voor onze groep op zaterdag.

Vuh moo-tuhn uhn res-toh-rant kee-zuhn vohr on-zuh ghroop op saa-tuh-dakh. Vi skal vælge en restaurant til vores gruppe på lørdag.

Dan moeten we ieders eetvoorkeuren controleren voordat we reserveren.

Dan moo-tuhn vuh ee-ders eet-fohr-køø-ruhn kon-tro-lee-ruhn vohr-dat vuh re-ser-vee-ruhn. Så bør vi tjekke alles madpræferencer, før vi reserverer.

Sommige mensen willen sushi, maar anderen geven de voorkeur aan een warme maaltijd.

Som-muh-ghuh men-suhn vil-luhn su-shi, maar an-duh-ruhn ghee-vuhn duh voohr-køør aan uhn war-muh maal-tæjt. Nogle vil have sushi, men andre foretrækker et varmt måltid.

Een plek met een gevarieerd menu zou flexibeler zijn.

Uhn plek met uhn ghuh-va-ree-rt me-nyu zau flek-see-bee-luhr zæjn. Et sted med en varieret menu ville være mere fleksibelt.

Ik heb een informeel restaurant gevonden met vegetarische opties en grote tafels.

Ik hep uhn in-for-meel res-toh-rant ghuh-von-duhn met vee-ghuh-taar-is-khuh op-see-s en ghroo-tuh taa-fuhls. Jeg har fundet en uformel restaurant med vegetariske muligheder og store borde.

Dat klinkt als een veiligere keuze voor een gemengde groep.

Dat klinkt als uhn væj-luh-ghuh-ruh køø-zuh vohr uhn ghuh-meng-duh ghroop. Det lyder som et mere sikkert valg til en blandet gruppe.

Moet ik het eerst aan de groep vragen voordat ik reserveer, of gewoon nu kiezen?

Muut ik ut eerst aan duh groop vraa-ghuhn vohr-dat ik re-ser-veer, of ghuh-voon nyu kee-zuhn? Skal jeg spørge gruppen, før jeg bestiller, eller vælge det nu?

Geef ze twee opties en vraag om een snelle reactie.

Gheef zuh tvee op-see-s en vraakh om uhn snel-luh re-ak-see. Giv dem to muligheder, og bed om et hurtigt svar.

Ik stuur een korte peiling, zodat we vanavond kunnen beslissen.

Ik styr uhn kor-tuh pæj-ling, zo-dat vuh vaa-naa-vont kun-nuhn buh-slis-suhn. Jeg sender en kort afstemning, så vi kan beslutte os i aften.

Dat zou het plan op gang moeten houden zonder te veel mensen om hun mening te vragen.

Dat zau ut plan op khang moo-tuhn hau-duh zon-duhr tuh veel men-suhn om hyn mee-ning tuh vraa-ghuhn. Det burde holde planen i gang uden at spørge for mange om deres mening.

Ord for ord

We «We» betyder vi og er subjektet i sætningerne om, hvad gruppen skal gøre. Det står foran verbet, som i «We moeten een restaurant kiezen» og «We moeten ... controleren». Det kan bruges, når taleren handler sammen med andre.

moeten «moeten» betyder skal eller er nødt til og viser, at gruppen har en nødvendig opgave. Her står det foran en anden verbform i «We moeten een restaurant kiezen» og «We moeten ... controleren». Brug mønsteret til at sige, hvad nogen skal gøre.

een «een» er den ubestemte artikel foran «restaurant» og svarer her til en restaurant. Den bruges, når restauranten ikke allerede er bestemt for lytteren. Den kan stå foran et ubestemt navneord.

restaurant «restaurant» betyder restaurant og er det sted, gruppen skal vælge. Her står ordet efter «een» og før handlingen «kiezen». Det kan bruges, når man taler om et sted, hvor man spiser.

kiezen «kiezen» betyder vælge og er handlingen, gruppen skal udføre. I «We moeten een restaurant kiezen» står det efter «moeten». Det kan genbruges med noget, man skal vælge, for eksempel en restaurant eller en mulighed.

voor «voor» betyder for eller til i «voor onze groep» og angiver, hvem restauranten er beregnet til. Det står foran den gruppe, som valget gælder. Brug mønsteret «voor» plus en person eller gruppe til at angive modtager eller målgruppe.

onze «onze» betyder vores og beskriver, at gruppen hører til taleren og de andre. I «voor onze groep» står det foran «groep». Det kan bruges foran noget, som tilhører eller vedrører taleren og andre sammen.

groep «groep» betyder gruppe og henviser her til de personer, der skal spise sammen. I «onze groep» er det den gruppe, restauranten skal vælges til. Ordet kan bruges om flere personer, der behandles som en samlet enhed.

op «op» bruges to steder i dialogen: «op zaterdag» betyder på lørdag, mens «op gang» er en del af udtrykket at holde noget i gang. Før en ugedag angiver det tidspunkt. I «op gang houden» bidrager det til betydningen, at en plan fortsætter.

zaterdag «zaterdag» betyder lørdag og angiver, hvornår gruppen skal spise. Det står efter «op» i «op zaterdag». Brug det sammen med «op», når du angiver en aktivitet på lørdag.

Dan «Dan» betyder så eller derefter og forbinder den første beslutning med det næste skridt. I «Dan moeten we ...» betyder det, at kontrollen skal ske som følge af det foregående. Det kan bruges i begyndelsen af en sætning, når man går videre i en plan.

ieders «ieders» betyder alles eller hver persons og viser, at præferencerne tilhører hver enkelt person i gruppen. I «ieders eetvoorkeuren» står det foran det, der skal kontrolleres. Det kan bruges til at samle individuelle personers ejerskab i én formulering.

eetvoorkeuren «eetvoorkeuren» betyder madpræferencer og handler her om, hvad personerne foretrækker at spise. Ordet er sammensat af noget, der vedrører spisning, og præferencer. Det bruges i «ieders eetvoorkeuren» som det, man spørger gruppen om.

controleren «controleren» betyder kontrollere eller tjekke, her gruppens madpræferencer. I «moeten ... controleren» står det som handlingen efter «moeten». Det kan bruges med oplysninger eller detaljer, man vil undersøge, før man går videre.

voordat «voordat» betyder før og indleder den handling, der skal ske inden reservationen. I «voordat we reserveren» og «voordat ik reserveer» står det foran en hel sætning. Brug det til at sætte en forudgående handling op mod den næste.

reserveren «reserveren» betyder reservere eller bestille, her at bestille bord på restauranten. I «voordat we reserveren» står det efter «we» og beskriver gruppens næste mulige handling. Det kan bruges efter «voordat», når man siger, hvad der skal ske før en reservation.

Sommige «Sommige» betyder nogle og udpeger en del af personerne i gruppen. I «Sommige mensen willen sushi» står det først og står i kontrast til «anderen». Det kan bruges foran en gruppe, når man kun mener en del af den.

mensen «mensen» betyder mennesker eller personer og henviser her til nogle af deltagerne i gruppen. Det står efter «Sommige» i «Sommige mensen». Ordet kan bruges til at omtale personer generelt.

willen «willen» betyder vil eller ønsker og beskriver, hvad nogle personer gerne vil spise. I «Sommige mensen willen sushi» står det før det ønskede, «sushi». Det kan bruges med et ønske og det, som ønskes.

sushi «sushi» betyder sushi og er den mad, nogle af personerne ønsker. I «willen sushi» står det efter verbet for at vise, hvad ønsket gælder. Ordet kan bruges, når man taler om sushi som en ret eller mulighed på en menu.

maar «maar» betyder men og markerer en modsætning mellem personer, der vil have sushi, og personer, der foretrækker et varmt måltid. Det står mellem de to dele i «..., maar anderen ...». Brug det til at forbinde to modstående oplysninger.

anderen «anderen» betyder andre og henviser her til de personer, som ikke hører til gruppen, der vil have sushi. I «maar anderen geven de voorkeur ...» fungerer det som den anden gruppe i modsætningen. Det kan bruges til at omtale en anden del af en allerede nævnt gruppe.

geven «geven» betyder give, men i «geven de voorkeur aan» indgår det i den faste konstruktion at foretrække. Her viser «geven» sammen med «de voorkeur aan», hvad de andre helst vil have. Brug hele mønsteret med det foretrukne efter «aan».

de «de» er den bestemte artikel foran «voorkeur» i udtrykket «de voorkeur». Den gør præferencen til den bestemte konstruktion, som bruges til at sige, hvad nogen foretrækker. Lær den sammen med «geven» og «aan» i denne formulering.

voorkeur «voorkeur» betyder præference og er det, de andre giver til den varme ret i «geven de voorkeur aan een warme maaltijd». Ordet bruges her ikke alene, men som del af konstruktionen «de voorkeur aan». Det kan bruges, når man forklarer, hvad nogen foretrækker.

aan «aan» bruges både i «geven de voorkeur aan een warme maaltijd» og «aan de groep vragen». I den første konstruktion markerer det det foretrukne, mens det i den anden markerer gruppen, man spørger. Betydningen afhænger derfor af den konstruktion, det står i.

warme «warme» betyder varm og beskriver «maaltijd» som et varmt måltid. I «een warme maaltijd» står det foran navneordet og tilføjer en egenskab. Det kan bruges foran noget, man beskriver som varmt.

maaltijd «maaltijd» betyder måltid og er her det, som nogle personer foretrækker frem for sushi. Det står efter «een warme» i «een warme maaltijd». Ordet kan bruges om en samlet spiseanledning eller den mad, man spiser ved den.

plek «plek» betyder sted og henviser her til et sted, hvor gruppen kan spise. I «Een plek met een gevarieerd menu» beskrives stedet gennem dets menu. Det kan bruges om en konkret lokalitet eller mulighed.

met «met» betyder med og forbinder stedet med det, som stedet har: «met een gevarieerd menu». Senere forbinder det også restauranten med «vegetarische opties» og «grote tafels». Brug det til at beskrive noget, der har eller indeholder noget andet.

gevarieerd «gevarieerd» betyder varieret og beskriver menuen som en menu med forskellige muligheder. I «een gevarieerd menu» står det foran «menu». Det kan bruges til at fremhæve variation i et udvalg.

menu «menu» betyder menu og er her det udvalg af retter, som restauranten tilbyder. I «met een gevarieerd menu» beskriver det, hvad stedet har at vælge imellem. Ordet kan bruges, når man taler om en restaurants madudvalg.

zou «zou» betyder ville eller skulle i den hypotetiske vurdering af stedet. I «zou flexibeler zijn» gør det udsagnet til en vurdering af, hvad stedet ville være. Det kan bruges sammen med en beskrivelse, når man taler om en mulig eller tænkt situation.

flexibeler «flexibeler» betyder mere fleksibel og vurderer stedet som bedre egnet til forskellige præferencer. I «zou flexibeler zijn» står det efter «zou» og før «zijn». Det kan bruges til at sammenligne, hvor let noget kan tilpasses forskellige behov.

zijn «zijn» betyder være og forbinder stedet med vurderingen «flexibeler» i «zou flexibeler zijn». Det står efter «zou» som den handling eller tilstand, vurderingen handler om. Det kan bruges til at beskrive, hvad noget er eller ville være.

Ik «Ik» betyder jeg og viser, at taleren selv har fundet restauranten og sender afstemningen. Det står som subjekt i «Ik heb ... gevonden» og «Ik stuur ...». Brug det, når du fortæller om noget, du selv gør eller har gjort.

heb «heb» betyder har og indgår sammen med «gevonden» i «Ik heb een informeel restaurant gevonden». Her fortæller taleren, at restauranten er fundet. Mønsteret kan genbruges med et andet objekt mellem «heb» og «gevonden».

informeel «informeel» betyder uformel og beskriver restauranten som afslappet snarere end formel. I «een informeel restaurant» står det foran «restaurant». Det kan bruges til at beskrive en afslappet stil eller ramme.

gevonden «gevonden» betyder fundet og viser sammen med «heb», at taleren har fundet restauranten. I «Ik heb een informeel restaurant gevonden» er restauranten det, der er fundet. Det kan bruges efter «heb», når man fortæller om noget, man har fundet.

vegetarische «vegetarische» betyder vegetariske og beskriver «opties» som muligheder uden kød. I «vegetarische opties» står det foran navneordet. Det kan bruges til at beskrive madmuligheder, der er vegetariske.

opties «opties» betyder muligheder eller valgmuligheder og henviser her til de vegetariske retter eller valg, restauranten tilbyder. I «vegetarische opties» står det efter beskrivelsen «vegetarische». Ordet kan bruges om flere mulige valg.

en «en» betyder og og forbinder «vegetarische opties» med «grote tafels». Det føjer en anden egenskab ved restauranten til den første. Brug det til at forbinde ord eller led, der hører sammen.

grote «grote» betyder store og beskriver «tafels» som borde med god plads til gruppen. I «grote tafels» står det foran navneordet. Det kan bruges til at beskrive noget, der har stor størrelse.

tafels «tafels» betyder borde og er en anden fordel ved restauranten i «met vegetarische opties en grote tafels». Ordet henviser her til borde, hvor en gruppe kan sidde. Det kan bruges, når man taler om borde i en restaurant eller et andet lokale.

Dat «Dat» betyder det og peger tilbage på forslaget om restauranten med vegetariske muligheder og store borde. I «Dat klinkt als ...» er det hele det foregående forslag, der vurderes. Det kan bruges til at henvise tilbage til en netop nævnt idé eller situation.

klinkt «klinkt» betyder lyder og bruges her til at give en vurdering af forslaget. I «Dat klinkt als een veiligere keuze» handler det om, hvordan forslaget virker for taleren. Det kan bruges med «als», når noget lyder som en bestemt mulighed eller vurdering.

als «als» betyder som i «Dat klinkt als een veiligere keuze» og forbinder det, der lyder, med den vurdering, det sammenlignes med. Her indleder det beskrivelsen af restauranten som et sikrere valg. Brug mønsteret «klinkt als» til at sige, hvordan noget virker eller lyder.

veiligere «veiligere» betyder sikrere og beskriver valget som et mindre risikabelt valg for en blandet gruppe. I «een veiligere keuze» står det foran «keuze». Det kan bruges, når man vurderer én mulighed som sikrere end en anden.

keuze «keuze» betyder valg og henviser her til restaurantforslaget. I «een veiligere keuze» vurderes dette valg som egnet til gruppen. Ordet kan bruges om en mulighed, som nogen vælger eller overvejer.

gemengde «gemengde» betyder blandet og beskriver gruppen som en gruppe med forskellige madpræferencer. I «een gemengde groep» står det foran «groep». Det kan bruges, når en gruppe består af forskellige typer eller præferencer.

Moet «Moet» betyder skal eller bør og indleder et spørgsmål om, hvad taleren bør gøre. I «Moet ik ...?» står det før «ik», fordi hele sætningen er et spørgsmål. Det kan bruges til at spørge, om en handling er nødvendig eller tilrådelig.

het «het» betyder det og henviser her til restauranten eller valget af restaurant i «Moet ik het ... vragen». Det fungerer som det, der skal spørges om hos gruppen. Det kan bruges som kort henvisning til noget, der allerede er nævnt.

eerst «eerst» betyder først og viser, at det at spørge gruppen skal ske før den næste handling. I «het eerst aan de groep vragen» placerer det spørgsmålet som det første skridt. Det kan bruges til at angive rækkefølge i en plan.

vragen «vragen» betyder spørge og beskriver handlingen at bede gruppen om en mening. I «aan de groep vragen» står det efter «ik» i spørgsmålet. Det kan bruges med en person eller gruppe efter «aan», når man spørger dem.

reserveer «reserveer» betyder her at reservere eller bestille og står efter «ik» i «voordat ik reserveer». Det fortæller, hvad taleren måske vil gøre efter at have spurgt gruppen. Formen bruges i en ledsætning efter «voordat».

of «of» betyder eller og indleder det andet alternativ i spørgsmålet. I «of gewoon nu kiezen» sættes det at spørge gruppen op mod at vælge nu. Brug det til at forbinde to mulige handlinger eller svar.

gewoon «gewoon» betyder bare eller simpelthen og gør valget om at vælge nu mere direkte og ukompliceret. I «gewoon nu kiezen» modificerer det handlingen «kiezen». Det kan bruges, når man foreslår en enkel handling uden et ekstra trin.

nu «nu» betyder nu og angiver, at valget kan træffes med det samme. I «gewoon nu kiezen» står det tæt på handlingen, der foreslås. Det kan bruges til at placere en handling på det aktuelle tidspunkt.

Geef «Geef» betyder giv og er en direkte opfordring til den anden person. I «Geef ze twee opties» efterfølges det af dem, der skal have mulighederne, og selve antallet af muligheder. Det kan bruges til at bede nogen om at give noget til andre.

ze «ze» betyder dem og henviser her til personerne i gruppen. I «Geef ze twee opties» er gruppen modtageren af de to muligheder. Det kan bruges som et kort pronomen for personer, der allerede er nævnt.

vraag «vraag» betyder spørg og er en opfordring til at bede gruppen om en reaktion. I «vraag om een snelle reactie» står «om» foran det, der ønskes. Brug hele mønsteret, når du beder om et svar eller en reaktion.

om «om» bruges både i «vraag om een snelle reactie» og i «om hun mening te vragen». I den første konstruktion markerer det det, man beder om; i den anden indgår det i konstruktionen for at spørge efter en mening. Betydningen skal derfor læses sammen med verbet og resten af konstruktionen.

snelle «snelle» betyder hurtig og beskriver reaktionen som en reaktion, der kommer hurtigt. I «een snelle reactie» står det foran «reactie». Det kan bruges til at angive, at et svar eller en handling ikke skal tage lang tid.

reactie «reactie» betyder svar eller reaktion og er det, taleren beder gruppen om. I «vraag om een snelle reactie» er det gruppens tilbagemelding, der ønskes. Ordet kan bruges om en persons svar på en besked eller forespørgsel.

stuur «stuur» betyder sender og bruges her, når taleren meddeler, at en kort afstemning bliver sendt til gruppen. I «Ik stuur een korte peiling» står det efter «Ik» og før det, der sendes. Det kan bruges med en besked, afstemning eller anden information som objekt.

korte «korte» betyder kort og beskriver «peiling» som en afstemning, der ikke er omfattende. I «een korte peiling» står det foran navneordet. Det kan bruges til at beskrive noget med begrænset længde eller omfang.

peiling «peiling» betyder afstemning eller meningsmåling og er det redskab, gruppen skal bruge til at vælge. I «een korte peiling» beskrives den som hurtig at besvare. Ordet kan bruges om en undersøgelse, hvor man indsamler flere personers meninger.

zodat «zodat» betyder så at og indleder formålet eller den forventede følge af afstemningen. I «zodat we vanavond kunnen beslissen» forklarer det, hvorfor afstemningen sendes. Det kan bruges til at forbinde en handling med det resultat, den skal gøre mulig.

vanavond «vanavond» betyder i aften og angiver, hvornår gruppen skal kunne beslutte sig. Det står i «zodat we vanavond kunnen beslissen». Ordet kan bruges til at placere en plan eller handling på samme aftens tidspunkt.

kunnen «kunnen» betyder kan eller være i stand til og viser her, at gruppen får mulighed for at beslutte sig. I «kunnen beslissen» står det foran «beslissen». Det kan bruges med en anden handling for at udtrykke mulighed eller evne.

beslissen «beslissen» betyder beslutte og er den handling, som afstemningen skal gøre mulig. I «zodat we vanavond kunnen beslissen» står det efter «kunnen». Det kan bruges med det valg eller den sag, som nogen skal træffe en beslutning om.

plan «plan» betyder plan og henviser her til arrangementet omkring gruppemiddagen. I «het plan op gang houden» er det planen, der skal fortsætte fremad. Ordet kan bruges om en række aftalte eller påtænkte handlinger.

gang «gang» betyder her ikke en fysisk gang, men indgår i udtrykket «op gang houden». Sammen betyder det at holde planen i gang eller få den til at bevæge sig fremad. Lær ordet sammen med denne konstruktion i forbindelse med planer og processer.

houden «houden» betyder holde og indgår i «het plan op gang houden», hvor betydningen er at holde planen i gang. Det står efter «moeten» i «op gang moeten houden». Det kan bruges i denne konstruktion, når man vil sikre, at en plan fortsætter.

zonder «zonder» betyder uden og viser, at planen skal føres videre uden en bestemt ekstra handling. I «zonder te veel mensen om hun mening te vragen» indleder det det, man vil undgå. Det kan bruges til at beskrive, hvad der ikke skal ske.

te «te» står to steder i dialogen: i «te veel» betyder det for i betydningen for mange, og i «te vragen» markerer det verbet i infinitivkonstruktionen. Før «veel» ændrer det mængden, mens det før «vragen» hører sammen med «om». Læs derfor betydningen ud fra den lokale konstruktion.

veel «veel» betyder mange her, fordi det står i «te veel mensen» og beskriver antallet af personer. Sammen betyder «te veel» for mange. Det kan bruges foran en mængde eller gruppe, når antallet er større end ønsket.

hun «hun» betyder deres og viser, at meningen tilhører de personer, man spørger. I «hun mening» står det foran «mening». Det kan bruges foran noget, som tilhører eller vedrører flere allerede nævnte personer.

mening «mening» betyder mening eller holdning og er det, gruppens personer bliver bedt om at give. I «om hun mening te vragen» er det gruppens vurdering, der ønskes. Ordet kan bruges, når man spørger, hvad nogen synes om en sag.

Grammatikpunkter

geven de voorkeur aan + zelfstandig naamwoord

geven de voorkeur aan warme maaltijd

ghee-vuhn duh voohr-køør aan war-muh maal-tæjt

foretrækker et varmt måltid

I nederlandsk står aan fast efter geven de voorkeur; udtrykket betyder at foretrække noget.

te veel + zelfstandig naamwoord

te veel eetvoorkeuren

tuh veel eet-fohr-køø-ruhn

for mange madpræferencer

Te veel står foran navneordet og angiver en større mængde end ønsket eller nødvendigt.

Nederlandsk Ordforråd

anderen Pronomen

an-duh-ruhn andre

controleren Verbum

kon-tro-lee-ruhn at kontrollere; tjekke

eetvoorkeuren Substantiv

eet-fohr-køø-ruhn madpræferencer

groep Substantiv

ghroop gruppe

ieders Determinativ

ee-ders alles; enhver persons

kiezen Verbum

kee-zuhn at vælge

mensen Substantiv

men-suhn mennesker; folk

reserveren Verbum

re-ser-vee-ruhn at reservere

restaurant Substantiv

res-toh-rant restaurant

sommige Determinativ

som-muh-ghuh nogle

willen Verbum

vil-luhn at ville

zaterdag Substantiv

saa-tuh-dakh lørdag

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

alles; enhver persons

Vis Svar

ieders

at reservere

Vis Svar

reserveren

lørdag

Vis Svar

zaterdag

gruppe

Vis Svar

groep