Ændre en rejseplan på grund af sygdom | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Een vriendin zegt dat ze koorts heeft en waarschijnlijk morgen niet kan reizen.

   En veninde siger, at hun har feber og sandsynligvis ikke kan rejse i morgen.

   vriendin

   veninde

   zegt

   siger

   ze

   hun

   koorts

   feber

   heeft

   har

   waarschijnlijk

   sandsynligvis

   morgen

   i morgen

   niet

   ikke

   kan

   kan

   reizen

   rejse

   Uddybende forklaring

   vriendin betyder her “veninde”. Det er et substantiv; vriend betyder “ven”, mens vriendin er den tilsvarende feminine personbetegnelse. Et eksempel er: Mijn vriendin woont in Utrecht. — “Min veninde bor i Utrecht.” zegt betyder “siger” her. Grundformen er zeggen; zegt er nutidsformen i tredje person ental. Sammenlign ik zeg — “jeg siger” — med zij zegt — “hun siger”. ze betyder her “hun”, hvilket også fremgår af den faste oversættelse. ze er den ubetonede form af det personlige pronomen i denne funktion; den betonede form er zij. I andre sammenhænge kan ze også være flertalsformen “de”, så den præcise reference bestemmes af konteksten. koorts betyder “feber”. Det bruges i den almindelige konstruktion koorts hebben — bogstaveligt “have feber”. Substantivet har bestemt artikel: de koorts. heeft betyder “har” i denne sætning. Grundformen er hebben, og heeft er nutidsformen til tredje person ental: zij heeft — “hun har”. Formen heb bruges med ik, mens hebt bruges med jij og u i nutid. waarschijnlijk betyder “sandsynligvis”. Det er et adverbium, som angiver, at udsagnet vurderes som sandsynligt, ikke sikkert. Eksempel: Waarschijnlijk komt hij morgen. — “Han kommer sandsynligvis i morgen.” morgen betyder “i morgen” i denne tidsangivelse. Det kan stå uden en præposition: Ik werk morgen. — “Jeg arbejder i morgen.” niet betyder “ikke”. Her står det sammen med kan reizen og gør muligheden for at rejse negativ: hun kan sandsynligvis ikke rejse i morgen. Placeringen af niet hjælper derfor med at vise, hvad negationen gælder. kan betyder “kan” her. Grundformen er kunnen; kan er nutidsformen i første person ental og tredje person ental, blandt andet zij kan — “hun kan”. Som modalverbum står kan sammen med infinitiven reizen, som kommer senere i samme del af sætningen. reizen betyder “rejse”. Det er infinitiven og bruges efter modalverbet kan: Zij kan reizen. — “Hun kan rejse.” Uden modalverbum kan nutidsformen være zij reist — “hun rejser”. Hele sætningen består af Een vriendin zegt — “En veninde siger” — efterfulgt af en ledsætning indledt med dat: dat ze koorts heeft — “at hun har feber”. Derefter føjes en anden oplysning til med en: waarschijnlijk morgen niet kan reizen — “sandsynligvis ikke kan rejse i morgen”. I ledsætningen står de finitte verber typisk sent: heeft afslutter den første del, og kan står før infinitiven reizen. Den samlede betydning er: “En veninde siger, at hun har feber og sandsynligvis ikke kan rejse i morgen.”

2. Dan moeten we rekening met haar houden en bespreken of we de reis moeten verzetten.

   Så bør vi tage hensyn til hende og tale om, hvorvidt vi skal flytte turen.

   Dan

   så; derefter

   moeten we

   bør vi

   rekening met haar houden

   tage hensyn til hende

   haar

   hende

   bespreken

   drøfte; tale om

   of

   om hvorvidt

   reis

   rejse; tur

   verzetten

   flytte

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og knytter beslutningen til det, der netop er nævnt. Det kan også betyde “derefter” i andre sammenhænge; her er den naturlige betydning en følge eller konklusion. moeten we betyder “bør vi” i denne sætning. moeten er infinitiven af modalverbet moeten; sammen med we udtrykker det nødvendighed eller en anbefaling. Når Dan står først, kommer verbet før subjektet: Dan moeten we .... Sammenlign: We moeten ... = “Vi skal/bør ...”. rekening met haar houden er en fast nederlandsk konstruktion, der betyder “tage hensyn til hende” eller “tage hende med i overvejelserne”. Det nyttige mønster er rekening houden met + person/ting. houden betyder her ikke blot “holde” fysisk; i denne konstruktion handler det om at tage noget i betragtning. haar er objektformen af pronomenet for “hun/hende”. I den faste sætning henviser det med den angivne oversættelse til den kvindelige person, der har feber. Formen haar bruges som objekt: Ik zie haar = “Jeg ser hende”. Den samme form kan i andre sammenhænge også være et possessivt ord (“hendes”), men det er ikke betydningen her. bespreken betyder “drøfte” eller “tale om” og er her et selvstændigt verbum efter en: we ... houden en bespreken .... Et genbrugeligt eksempel er We bespreken het plan = “Vi drøfter planen”. of indleder her et indirekte spørgsmål og betyder “om hvorvidt”. Mønstret er bespreken of ... = “drøfte, om ...”. Det er ikke det samme som of i en valgmulighed som koffie of thee = “kaffe eller te”. de reis betyder “turen” eller “rejsen”. reis er substantivet; det tilsvarende verbum er reizen = “at rejse”. I denne sætning står substantivet med bestemt artikel de: de reis. Artiklen er ikke en talangivelse. verzetten betyder her “flytte” en planlagt begivenhed, altså ændre dens tidspunkt. Et eksempel er We moeten de afspraak verzetten = “Vi skal flytte aftalen”. I andre sammenhænge kan verzetten have andre betydninger, så betydningen “flytte” kommer her af forbindelsen med de reis. I den indre del of we de reis moeten verzetten står we som subjekt, de reis som det, der flyttes, og modalverbet moeten før infinitiven verzetten ved slutningen af ledsætningen. Hele sætningen samler derfor delene til: “Så bør vi tage hensyn til hende og drøfte, om vi skal flytte turen.”

3. Het kan lastig worden om de reis te verzetten als we nog veel langer wachten.

   Det kan blive svært at flytte turen, hvis vi venter meget længere.

   Het

   det

   kan

   kan

   lastig

   svært

   worden

   blive

   de reis

   turen

   te verzetten

   at flytte

   als

   hvis

   we

   vi

   nog

   endnu

   veel

   meget

   langer

   længere

   wachten

   vente

   Uddybende forklaring

   Het er et upersonligt foreløbigt subjekt i denne konstruktion. Det henviser ikke her til en bestemt ting eller person. Den efterfølgende om-konstruktion angiver, hvad der kan blive vanskeligt: om ... te verzetten. kan er modalverbet kunnen i nutid, 3. person ental. Sammen med infinitiven worden udtrykker det mulighed: noget kan ske eller udvikle sig på en bestemt måde. Efter et modalverbum står den anden verbform som infinitiv, ofte senere i den nederlandske hovedsætning. lastig betyder her, at noget kræver besvær eller ikke er let. Det er et beskrivende tillægsord. For eksempel betyder Dat is lastig “Det er besværligt”. worden er infinitiven af worden, “blive”. Sammen med lastig betyder lastig worden “blive besværligt”: tilstanden ændrer sig til at være besværlig. Mønstret iets wordt + tillægsord kan bruges om en ændring, for eksempel Het wordt koud — “Det bliver koldt”. de reis er “turen” eller “rejsen”. reis er et navneord med fælleskøn og tager den bestemte artikel de i ental. I denne sætning er det turen, der skal flyttes eller omlægges; de markerer den bestemte form her, ikke et antal. te verzetten er infinitivskonstruktionen “at flytte” her, nærmere bestemt at ændre tidspunktet for turen. Verbet er verzetten; te markerer infinitiven i denne konstruktion. Det kan også bruges om en booking, som i We willen de boeking verzetten — “Vi vil flytte bookingen”. als indleder en betingelsesbisætning og betyder “hvis” i denne brug. I bisætningen står verbet wachten til sidst. we er pronomenet “vi”. Det er subjektet for wachten, men sætningen angiver ikke, præcis hvilke personer gruppen består af. nog betyder her “endnu” og viser, at ventetiden fortsætter eller bliver længere. veel betyder “meget” og forstærker sammen med langer graden af forlængelsen. langer er komparativformen af lang, “lang”. Her beskriver den en længere ventetid: lang — “lang”, langer — “længere”. veel langer betyder “meget længere”. Komparativen hører til lang, ikke til wachten. wachten er både infinitiven og nutidsformen for 1. og 2. person flertal af verbet wachten, “vente”. Her er det en finit nutidsform: we wachten betyder “vi venter”. Formen står til sidst i bisætningen efter als; den er ikke infinitiv i denne sætning, selv om den ser ud som infinitiven. Samlet er strukturen Het kan lastig worden om ... te ... als ...: “Det kan blive besværligt at ... hvis ...”. om de reis te verzetten er det, der kan blive besværligt, mens als we nog veel langer wachten angiver betingelsen. Hele ytringen betyder derfor: “Det kan blive svært at flytte turen, hvis vi venter meget længere.”

4. Kunnen we de boeking verzetten in plaats van die helemaal te annuleren?

   Kan vi flytte bookingen i stedet for at aflyse den helt?

   Kunnen we

   kan vi

   de boeking

   bookingen

   verzetten

   flytte

   in plaats van

   i stedet for

   die

   den

   helemaal

   helt

   annuleren

   aflyse

   Uddybende forklaring

   Kunnen we betyder her “kan vi”. Kunnen er både infinitiven og formen for nutid i flertal; her er det den finitte nutidsform med subjektet we. Som modalverbum står det foran subjektet i spørgsmålet: Kunnen we ...? = “Kan vi ...?”. Et eksempel er Kunnen we morgen vertrekken? — “Kan vi tage af sted i morgen?” de boeking betyder “bookingen”. Boeking er et navneord i ental, og de er den bestemte artikel, som bruges med dette ord; artiklen udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. Et nyttigt eksempel er De boeking is bevestigd. — “Bookingen er bekræftet.” verzetten betyder her “flytte” i betydningen ændre tidspunktet for en booking, altså at ombooke eller udsætte/fremskynde den efter behov. Det er infinitiven af verzetten. I denne sætning står infinitiven samlet efter modalverbet kunnen: Kunnen we de boeking verzetten? — “Kan vi flytte bookingen?” I en hovedsætning uden modalverbum kan man for eksempel sige We verzetten de afspraak. — “Vi flytter aftalen.” in plaats van er den faste konstruktion “i stedet for”. Den kan efterfølges af et navneord eller af te plus infinitiv. Her indleder den alternativet til at flytte bookingen: “i stedet for at ...”. Et eksempel er Ik neem de bus in plaats van de trein. — “Jeg tager bussen i stedet for toget.” die betyder her “den” og henviser i den faste oversættelse til bookingen. Formen die bruges blandt andet med entalsord med de og med flertal; dens konkrete reference bestemmes af sammenhængen, ikke blot af formen alene. I die helemaal te annuleren er den objektet for annuleren. helemaal betyder “helt” eller “fuldstændigt”. Det forstærker her handlingen annuleren: bookingen skal aflyses fuldstændigt. Et eksempel er De winkel is helemaal gesloten. — “Butikken er helt lukket.” annuleren betyder “aflyse”. Det er infinitiven af annuleren; sammen med te i den foregående konstruktion dannes te annuleren, “at aflyse”. Et eksempel er We moeten de afspraak annuleren. — “Vi er nødt til at aflyse aftalen.” Samlet består spørgsmålet af modalverbet og subjektet Kunnen we, handlingen de boeking verzetten, og alternativet in plaats van die helemaal te annuleren. Derfor spørger taleren, om bookingen kan flyttes i stedet for at aflyse den helt. Konstruktionen kan genbruges som Kunnen we X in plaats van Y te doen? — “Kan vi X i stedet for at gøre Y?”

5. Laat me bellen en vragen welke mogelijkheden er zijn.

   Lad mig ringe og spørge, hvilke muligheder der er.

   Laat me

   lad mig

   bellen

   ringe

   vragen

   spørge

   welke

   hvilke

   mogelijkheden

   muligheder

   er zijn

   være til

   Uddybende forklaring

   Laat me betyder her “lad mig”. Det er en fast, genbrugelig konstruktion: laat er imperativ af laten (“lade”), og me er objektformen “mig”. Konstruktionen efterfølges ofte af et infinitiv: Laat me kijken = “Lad mig se”. Den siger ikke i sig selv, at handlingen faktisk bliver gennemført; den udtrykker en anmodning eller et forslag om at få lov til at gøre den. bellen betyder “ringe”. Formen er infinitiv, altså grundformen efter laat me; den er ikke bøjet efter et synligt subjekt her. Grundverbet er bellen. Et nyttigt mønster er iemand bellen = “ringe til nogen”, for eksempel Ik bel mijn broer = “Jeg ringer til min bror”. vragen betyder “spørge”. Det er også en infinitiv og står efter en som den anden handling i konstruktionen. Grundverbet er vragen; i andre sammenhænge kan det bøjes, for eksempel ik vraag = “jeg spørger”. Her forbindes bellen og vragen, så den samme underforståede person skal udføre begge handlinger: “lade mig ringe og spørge”. welke betyder “hvilke” i den efterfølgende spørgende ledsætning. Det er et spørgende bestemmelsesord, der står foran et navneord og angiver et valg blandt muligheder: welke boeken? = “hvilke bøger?”. Det er ikke selve navneordet og skal derfor læres sammen med det ord, det bestemmer. mogelijkheden betyder “muligheder”. Det er flertalsformen af mogelijkheid (“mulighed”); endelsen -en markerer her flertal. I denne sætning spørges der om, hvilke muligheder der findes, ikke om en bestemt mulighed. Et genbrugeligt eksempel er Er zijn twee mogelijkheden = “Der er to muligheder”. er zijn betyder her “der er” eller “findes”. er indgår i en eksistenskonstruktion. I den observerede form er zijn præsensformen for flertal af verbet zijn; infinitiven eller grundformen er også zijn. I welke mogelijkheden er zijn står den finitte verbform efter subjektet welke mogelijkheden, sådan som det er almindeligt i en underordnet spørgende ledsætning. Sammenlign hovedsætningen Er zijn mogelijkheden = “Der er muligheder” med ledsætningen welke mogelijkheden er zijn = “hvilke muligheder der er”. Samlet består sætningen af anmodningen Laat me plus de to forbundne infinitiver bellen en vragen: “Lad mig ringe og spørge”. Spørgsmålet er indholdet af vragen: welke mogelijkheden er zijn = “hvilke muligheder der er”. Hele betydningen er derfor: “Lad mig ringe og spørge, hvilke muligheder der er.”

6. Vraag ook of ze het goed zou vinden als we zonder haar gaan.

   Spørg også, om hun ville være tryg ved, at vi rejser uden hende.

   Vraag

   spørg

   ook

   også

   of

   om hvorvidt

   ze

   hun

   het goed zou vinden

   ville synes, det var i orden

   we

   vi

   zonder haar

   uden hende

   gaan

   tage af sted

   Uddybende forklaring

   Vraag er imperativ af vragen (“at spørge”). Det er den form, man bruger til en direkte opfordring til én eller flere personer. Eksempel: Vraag het aan hem. – “Spørg ham om det.” ook betyder “også” og føjer denne opfordring til noget andet, der allerede er eller skal gøres. Her forbindes den med idéen om at ringe og spørge. of indleder et indirekte ja/nej-spørgsmål: “om hvorvidt”. Det gør ikke sætningen til et direkte spørgsmål med omvendt ordstilling. Mønstret er vragen of ... – “spørge, om ...”. ze betyder her “hun”, sådan som den faste danske oversættelse angiver. Formen ze er en tryksvag pronomenform og kan i andre sammenhænge også betyde “de”; her er betydningen “hun” fastlagt af oversættelsen. het goed zou vinden er en genbrugelig måde at sige “ville synes, at det var i orden” eller “ville være indforstået med det” på. vinden er grundformen “at synes/anse”; vindt er nutidsformen i ental, mens zou vinden udtrykker et tænkt eller betinget “ville synes”. I mønstret iets goed vinden betyder goed her, at noget anses for acceptabelt. Eksempel: Zij zou het goed vinden. – “Hun ville synes, at det var i orden.” we betyder “vi” og er subjektet i den efterfølgende als-sætning. Pronomenet markerer flere personer, men sætningen specificerer ikke yderligere, hvem alle personerne er. zonder haar betyder “uden hende”. zonder er præpositionen “uden”, og haar er objektsformen “hende” for den kvindelige person, der omtales som “hun” i oversættelsen. Sammenlign: zonder hem – “uden ham”. gaan er infinitiven “at gå”, som også er nutidsformen efter we: we gaan betyder her “vi tager af sted/rejser”. Eksempel: We gaan morgen. – “Vi tager af sted i morgen.” Hele strukturen er Vraag ook of [ze het goed zou vinden] als [we zonder haar gaan]. Først kommer opfordringen “Spørg også”. of indleder det, der skal spørges om: om hun ville synes, at det var i orden. als indleder situationen “at vi tager af sted uden hende”; i den faste oversættelse gengives denne sammenhæng med “at”, ikke som et selvstændigt direkte spørgsmål. Den samlede betydning er: “Spørg også, om hun ville være tryg ved, at vi rejser uden hende.”

7. Ik stel de reis liever uit, omdat die als groepsreis was gepland.

   Jeg vil helst udskyde den, fordi den var planlagt som en grupperejse.

   stel … uit

   udskyder

   reis

   rejse

   liever

   helst

   omdat

   fordi

   die

   den

   als

   som

   groepsreis

   grupperejse

   was gepland

   var planlagt

   Uddybende forklaring

   stel ... uit hører til det adskillelige verbum uitstellen = at udsætte. I hovedsætningen står verbets dele hver for sig: stel er nutidsformen med subjektet ik, mens uit står senere. I en ledsætning eller efter et modalverbum kan delene stå samlet, for eksempel: Ik wil de reis uitstellen. — Jeg vil udsætte rejsen. reis betyder en rejse eller tur. Flertalsformen er reizen. Her er de reis det, der bliver udsat; den bestemte artikel de hører sammen med dette navneord. liever betyder her “helst” og bruges til at udtrykke en foretrukken mulighed. Det er den sammenlignende form af graag: graag = gerne, liever = hellere/helst. For eksempel: Ik blijf liever thuis. — Jeg bliver helst hjemme. omdat indleder en begrundende ledsætning og betyder “fordi”. På nederlandsk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en ledsætning. Derfor kommer was efter als groepsreis i den næste del. die betyder her “den” og henviser til de reis. Formen die bruges blandt andet for entalsord med de og for flertal; her er referenten ental, nemlig rejsen. Den skal ikke forveksles med dat, som bruges med et entalsord med het. als betyder her “som” og angiver, hvilken rolle eller form noget havde: als groepsreis = som grupperejse. Det er ikke her et betingelsesord som i “hvis”. groepsreis er et sammensat navneord: groep = gruppe og reis = rejse. Det betyder en rejse, der foregår som en grupperejse. Flertalsformen er groepsreizen. was gepland betyder “var planlagt”. gepland er perfektum participium af plannen = at planlægge, og was er datidsformen af zijn = at være. Konstruktionen was gepland er en passiv formulering i datid: fokus ligger på, at rejsen havde fået denne plan, ikke på hvem der planlagde den. Et eksempel er: De bijeenkomst was gepland. — Mødet var planlagt. Hele sætningen bygges sådan op: Ik stel de reis liever uit = “Jeg vil helst udsætte rejsen”, og omdat die als groepsreis was gepland = “fordi den var planlagt som en grupperejse”. Samlet betyder den: “Jeg vil helst udsætte den, fordi den var planlagt som en grupperejse.”

8. Dat klinkt logisch, vooral als ze maar een paar dagen nodig heeft om te herstellen.

   Det giver mening, især hvis hun kun har brug for et par dage til at komme sig.

   Dat

   det

   klinkt

   lyder

   logisch

   logisk

   vooral als

   især hvis

   ze

   hun

   maar

   kun

   een paar dagen

   et par dage

   nodig heeft

   har brug for

   om te herstellen

   for at komme sig

   Uddybende forklaring

   Dat står først som subjekt og betyder her “det/den pågældende ting”, i overensstemmelse med oversættelsens “det”. Som hollandsk demonstrativt pronomen er dat neutrum ental; det er ikke i sig selv et personligt pronomen. klinkt er nutidsformen af klinken i 3. person ental. Her betyder det “lyder”, altså hvordan noget fremstår eller virker. Eksempel: Dat klinkt goed. – “Det lyder godt.” logisch er et beskrivende adjektiv: noget hænger sammen eller giver mening. I Dat klinkt logisch beskriver det, hvordan det foregående dat lyder; logisch er ikke en verbalform. vooral als indleder betingelsen og betyder “især hvis”. als bruges her til en betingelse, ikke til en sammenligning. Eksempel: Ik ga mee als je wilt. – “Jeg tager med, hvis du vil.” ze betyder her “hun”, som den faste oversættelse angiver. Formen kan i andre sammenhænge også have andre funktioner, men her er den et personligt pronomen i 3. person ental og fungerer som subjekt for heeft. maar betyder her “kun” og begrænser mængden: hun har kun brug for det angivne antal dage. Denne betydning skal ikke forveksles med maar i betydningen “men”. een paar dagen betyder “et par dage” eller mere generelt et lille antal dage. dagen er flertal af dag; een paar angiver ikke nødvendigvis et præcist tal i enhver sammenhæng, men udtrykker en lille mængde. Eksempel: Ik blijf een paar dagen. – “Jeg bliver et par dage.” nodig heeft er den adskilte del af konstruktionen nodig hebben, “at have brug for”. heeft er 3. person ental nutid af hebben; nodig er det beskrivende ord, der udtrykker behovet. I denne sætning passer heeft til subjektet ze. Eksempel: Hij heeft rust nodig. – “Han har brug for hvile.” om te herstellen udtrykker formålet: “for at komme sig”. herstellen er infinitiven “komme sig/at komme sig”, og mønstret om te + infinitiv bruges her til at forklare, hvad dagene skal bruges til. Eksempel: Ze blijft thuis om te herstellen. – “Hun bliver hjemme for at komme sig.” Samlet bygges sætningen sådan op: Dat klinkt logisch betyder “Det lyder logisk”. Betingelsen vooral als ze maar een paar dagen nodig heeft om te herstellen tilføjer, at det især gælder, hvis hun kun har brug for et lille antal dage for at komme sig. Hele betydningen er derfor: “Det giver mening, især hvis hun kun har brug for et par dage til at komme sig.”

9. Ik stuur iedereen een bericht met de mogelijkheden en een duidelijke update.

   Jeg sender alle en besked med mulighederne og en klar opdatering.

   stuur

   sender

   iedereen

   alle

   bericht

   besked

   mogelijkheden

   mulighederne

   duidelijke

   klar

   update

   opdatering

   Uddybende forklaring

   stuur betyder her “sender” og er nutidsformen af verbet sturen (“at sende”). Formen bruges med ik: ik stuur = “jeg sender”. Andre almindelige nutidsformer er fx jij stuurt og wij sturen; -t i stuurt hører altså sammen med jij, mens ik har den korte form stuur. iedereen betyder her “alle” og fungerer som den samlede modtager af beskeden. Det er et ubestemt pronomen, så ordet angiver ikke et bestemt antal personer. Det kan også stå som subjekt, fx Iedereen komt. — “Alle kommer.” bericht betyder “besked” eller “meddelelse”. Det er et tælleligt substantiv, og her står det i ental i konstruktionen een bericht = “en besked”. Flertalsformen er berichten. Her markerer een den ubestemte entalsform; det skal ikke i sig selv forstås som en påstand om et bestemt antal. mogelijkheden betyder i denne sætning “mulighederne”. Grundformen er mogelijkheid (“mulighed”), og mogelijkheden er flertal. I nederlandsk kan et substantiv i flertal stå uden artikel, så selve formen markerer ikke bestemthed; her støttes den bestemte betydning “mulighederne” af den faste oversættelse og sammenhængen. Endelsen -heid bliver til -heden i flertal i denne type substantiv, fx moeilijkheid → moeilijkheden (“vanskelighed” → “vanskeligheder”). duidelijke betyder “klar” i betydningen let at forstå eller tydeligt formuleret. Grundformen er duidelijk. I een duidelijke update får adjektivet endelsen -e, fordi update er et de-ord; kombinationen af een med et de-ord kræver også denne form. Samme form ses fx i duidelijke berichten — “klare beskeder”. update betyder “opdatering”. Det er et låneord, der bruges som substantiv på nederlandsk; flertalsformen er normalt updates. Her står det i ental i een duidelijke update = “en klar opdatering”. Samlet er strukturen Ik stuur iedereen een bericht — “Jeg sender alle en besked”. Derefter tilføjer met de mogelijkheden en een duidelijke update, hvad beskeden indeholder eller ledsages af: “med mulighederne og en klar opdatering”. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg sender alle en besked med mulighederne og en klar opdatering.”

10. Mensen kunnen beter met de verandering omgaan als ze de reden en het tijdstip kennen.

    Folk vil bedre kunne håndtere ændringen, hvis de kender grunden og tidspunktet.

    Mensen

    folk

    kunnen

    kan / kunne

    beter

    bedre

    met … omgaan

    håndtere

    verandering

    ændring

    als ze

    hvis de

    reden

    grund

    tijdstip

    tidspunkt

    kennen

    kende

    Uddybende forklaring

    Mensen betyder her “folk” eller “mennesker”. Det er flertal af mens, “menneske”. Formen er ikke kønsspecifik. Eksempel: Veel mensen werken thuis. — “Mange mennesker arbejder hjemmefra.” kunnen er verbet “kunne” og står her sammen med infinitiven omgaan: kunnen omgaan betyder “kunne håndtere”. kunnen er både infinitiv og nutidsform i flertal; i denne sætning passer flertalsformen til subjektet Mensen. Eksempel: Ze kunnen dit probleem oplossen. — “De kan løse dette problem.” beter er komparativformen af goed, “godt”: goed → beter → best. Her betyder den, at håndteringen foregår på en bedre måde. beter beskriver ikke substantivet verandering, men måden at håndtere på. Eksempel: Na de uitleg begrijpt hij het beter. — “Efter forklaringen forstår han det bedre.” met ... omgaan er en fast verbal konstruktion, der betyder “at håndtere” eller “at omgås” noget. I den viste betydning står det, man håndterer, efter met: met de verandering omgaan. omgaan er infinitiven; verbet kan også bruges i andre betydninger afhængigt af sammenhængen, men her handler det om at håndtere en situation eller ændring. Eksempel: Zij leert met stress omgaan. — “Hun lærer at håndtere stress.” verandering er substantivet “ændring” eller “forandring”. Det betegner her det, folk skal håndtere. Med bestemt artikel bliver det de verandering, “ændringen”. Eksempel: De verandering was groot. — “Ændringen var stor.” als ze indleder her betingelsen “hvis de”. als kan også bruges om “når”, men den faste oversættelse angiver her en betingelse. ze er et personligt pronomen i flertal, og i denne sætning henviser det til Mensen, altså “folk”. Eksempel: Als ze tijd hebben, komen ze. — “Hvis de har tid, kommer de.” reden betyder “grund” eller “årsag”. I de reden er det et bestemt substantiv: “grunden”. Her er reden ental; flertalsformen er redenen. Den bestemte artikel de markerer bestemthed, men angiver ikke alene, om substantivet er ental eller flertal. Eksempel: Ik ken de reden. — “Jeg kender grunden.” tijdstip betyder “tidspunkt”, altså et bestemt tidspunkt snarere end en længere periode. Med het får man het tijdstip, “tidspunktet”. Eksempel: We spreken een tijdstip af. — “Vi aftaler et tidspunkt.” kennen betyder “kende” i betydningen at være bekendt med nogen eller noget. Her står det i nutid efter flertalspronomenet ze; nutidsformen for flertal er kennen, som ser ud som infinitiven. Det adskiller sig fra weten, der typisk bruges om at vide en oplysning eller et faktum: Ik ken de persoon, men Ik weet het antwoord. Eksempel: Ze kennen de stad goed. — “De kender byen godt.” Samlet er strukturen Mensen kunnen beter met de verandering omgaan — “Folk kan bedre håndtere ændringen”. Betingelsesleddet als ze de reden en het tijdstip kennen betyder “hvis de kender grunden og tidspunktet”. Hele ytringen siger derfor: “Folk vil bedre kunne håndtere ændringen, hvis de kender grunden og tidspunktet.”