Planlægning af et besøg til et designarrangement | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Er is deze week een designevenement.

   Der er et designarrangement i denne uge.

   Er is

   der er

   deze

   denne

   week

   uge

   designevenement

   designarrangement

   Uddybende forklaring

   Er is betyder her “der er” og bruges til at præsentere, at noget findes eller foregår i en bestemt sammenhæng. Det er en nederlandsk eksistenskonstruktion; er fungerer ikke her som et almindeligt personligt pronomen. Eksempel: Er is een probleem. — “Der er et problem.” deze betyder “denne” og står her foran week. Nederlandsk bruger deze med entalsord af de-typen og med alle flertalsord. dit bruges derimod med entalsord af het-typen. Valget afhænger altså af substantivets grammatiske type og tal, ikke kun af betydningen “nær”. week betyder “uge”. Det er et substantiv og indgår her i tidsudtrykket deze week, “denne uge”. Eksempel: Volgende week ben ik vrij. — “Næste uge har jeg fri.” Her henviser volgende til en anden uge end den aktuelle. designevenement betyder “designarrangement”. Det er et sammensat substantiv, hvor design angiver temaet, og evenement betyder “arrangement” eller “begivenhed”. Sammensætningen skrives her som ét ord. Eksempel: Het evenement begint om acht uur. — “Arrangementet begynder klokken otte.” Samlet består udsagnet af eksistenskonstruktionen Er is, tidsudtrykket deze week og substantivgruppen een designevenement. een gør arrangementet ubestemt; i denne sætning angiver det ikke i sig selv et bestemt antal. Hele sætningen betyder derfor: “Der er et designarrangement i denne uge.”

2. Ik dacht dat je misschien mee wilde gaan.

   Jeg tænkte, at du måske havde lyst til at tage med.

   dacht

   tænkte

   dat

   at

   je

   du

   misschien

   måske

   mee

   med

   wilde

   ville; havde lyst til

   gaan

   gå; tage af sted

   Uddybende forklaring

   dacht er datidsformen af denken (at tænke). Her er den bøjet i første person ental sammen med Ik: ik denk = jeg tænker, ik dacht = jeg tænkte. Eksempel: Ik dacht aan jou. = Jeg tænkte på dig. dat indleder ledsætningen, altså den del der angiver indholdet af tanken. I en nederlandsk ledsætning står det finitte verbum normalt senere; her kommer wilde derfor efter je. je betyder her du, som den faste oversættelse angiver. Formen kan i andre sammenhænge også være et pronomen for flere personer, men den mulighed er ikke den valgte læsning i denne sætning. misschien betyder måske og gør hele udsagnet usikkert. Eksempel: Misschien kom ik morgen. = Måske kommer jeg i morgen. mee er en partikel med betydningen med i forbindelsen med at tage med eller følge med. Den er ikke selve verbet gaan. wilde er datidsformen af willen (at ville eller have lyst til). I denne sætning udtrykker den, at je havde lyst til eller ville tage med. Datidsformen wilde bruges i ental og skelner ikke her mellem de forskellige entals personer; flertal har formen wilden. I ledsætningen står den før infinitiven. gaan er infinitiven af gaan (at gå eller tage af sted). Sammen med partiklen danner den det separable verbum meegaan (at tage med). I denne sætning er verbet adskilt: mee ... gaan, fordi wilde står imellem. gaan bærer ikke datidsbøjningen; den ligger i wilde. Samlet er strukturen Ik dacht + dat + je misschien mee wilde gaan: Jeg tænkte, at du måske havde lyst til at tage med. Den første del angiver den tidligere tanke, og ledsætningen angiver dens indhold.

3. Misschien. Wat voor evenement is het?

   Måske. Hvad er det for et arrangement?

   Misschien

   måske

   Wat voor

   hvilken slags

   evenement

   arrangement

   is het

   er det

   Uddybende forklaring

   Misschien betyder her “måske”. Det er et adverbium, som viser usikkerhed eller en mulighed, uden at fastslå at noget sker. Det kan stå først i en sætning, som her. I den foregående tekst står det også i je misschien mee wilde gaan: “at du måske havde lyst til at tage med”. Wat voor bruges til at spørge om slags eller type. Mønstret Wat voor + substantiv ...? svarer til “hvilken slags ...?” og spørger her efter typen af arrangementet, ikke efter arrangementets navn. Eksempel: Wat voor boek lees je? — “Hvilken slags bog læser du?” evenement er substantivet “arrangement” eller “begivenhed”. Det er et intetkønsord; derfor bruges bestemthedsordet het i en bestemt nominalgruppe: het evenement — “arrangementet”. Flertalsformen er evenementen. I den faste sætning står evenement efter Wat voor, fordi spørgsmålet handler om, hvilken slags arrangement der er tale om. is het består af verbet is, nutidsformen af zijn (“at være”), og pronomenet het. I dette spørgsmål står verbet før pronomenet, som det er almindeligt i et nederlandsk ja/nej-spørgsmål eller et spørgsmål med spørgeled først. zijn har blandt andet formerne ik ben, jij bent og het is; formen is passer her til het. Het fungerer her som det neutrale pronomen i udsagnet om arrangementet; den faste oversættelse gør den tilsigtede reference til arrangementet tydelig. Samlet bliver Wat voor evenement is het? til “Hvad er det for et arrangement?” eller mere direkte “Hvilken slags arrangement er det?” Først siger taleren Misschien — “Måske” — og stiller derefter spørgsmålet om arrangementets type. Den næste tekst nævner korte oplæg og en lille udstilling, men selve spørgsmålet beder kun om at identificere slagsen eller typen af arrangement.

4. Er zijn een paar korte presentaties en een kleine tentoonstelling.

   Der er et par korte oplæg og en lille udstilling.

   Er zijn

   der er

   een paar

   et par

   korte

   korte

   presentaties

   oplæg

   kleine

   lille

   tentoonstelling

   udstilling

   Uddybende forklaring

   Er zijn bruges til at præsentere, at noget findes eller er til stede: “der er”. zijn er infinitiven og er også nutidsformen efter er med et flertalsled. Sammenlign Er is een tentoonstelling (“Der er en udstilling”) med Er zijn presentaties (“Der er oplæg”). een paar betyder her “et par” i betydningen et lille antal, ikke nødvendigvis præcis to. Mønstret een paar + flertal kan genbruges, for eksempel: een paar vragen — “et par spørgsmål”. korte beskriver presentaties og betyder “korte”. Adjektivets grundform er kort; foran dette flertalsord har det formen korte. Sammenlign een korte presentatie (“en kort præsentation”) og korte presentaties (“korte præsentationer”). presentaties er flertal af presentatie og betyder “oplæg” eller “præsentationer”. Endelsen -s markerer her flertal: een presentatie → presentaties. kleine betyder “lille” og beskriver tentoonstelling. Grundformen er klein. Formen har -e, fordi tentoonstelling er et de-ord; det gælder også med den ubestemte artikel een i denne konstruktion. Sammenlign een kleine tentoonstelling (“en lille udstilling”) med een klein huis (“et lille hus”), hvor et neutrum entalsord efter een ikke får -e. I flertal står adjektivet også med -e, for eksempel kleine tentoonstellingen (“små udstillinger”). tentoonstelling betyder “udstilling”. Det er et entalsord; i flertal bliver det tentoonstellingen, for eksempel: Er zijn twee tentoonstellingen — “Der er to udstillinger”. Artiklen een i den givne sætning markerer en ubestemt udstilling, men siger ikke i sig selv, at der kun er én. Sætningen bygges således op: Er zijn (“der er”) efterfølges af een paar korte presentaties (“et par korte oplæg”). Derefter forbinder en den næste del, een kleine tentoonstelling (“en lille udstilling”). Hele udsagnet betyder derfor: “Der er et par korte oplæg og en lille udstilling.”

5. Dus het zou makkelijk moeten zijn om even binnen te lopen.

   Så det burde være nemt bare at kigge forbi.

   Dus

   så

   het zou

   det ville

   makkelijk

   nemt

   moeten

   burde

   zijn

   være

   even

   lige; bare

   binnen te lopen

   at kigge forbi

   Uddybende forklaring

   Dus betyder her “så” eller “derfor” og binder udsagnet til noget, der allerede er nævnt. Det er et forbindelsesord; det ændrer ikke selv udsagnets tid eller sikkerhedsgrad. het zou består af pronomenet het og formen zou. Het er et entalspronomen, men den konkrete ting eller situation, som det henviser til, er ikke entydigt angivet i den faste tekst. Zou er en form af zullen og bruges her til en forventning eller vurdering med betydningen “ville”. Sammenlign det nyttige mønster het zou ... zijn — “det ville være ...”. makkelijk betyder “nemt” i denne sætning. Det er et beskrivende ord, der siger, at den omtalte handling ikke kræver stor indsats. Formen makkelijk ændrer sig ikke her på grund af het. Et eksempel er Dat is makkelijk. — “Det er nemt.” moeten betyder her “burde” i kombinationen zou ... moeten. Det er modalverbet moeten i infinitiv, fordi det står efter zou. Mønstret zou moeten + infinitiv udtrykker normalt, at noget forventes eller vurderes som passende, snarere end en direkte ordre. Eksempel: Het zou moeten werken. — “Det burde virke.” zijn er infinitiven af zijn, “at være”. Den fungerer sammen med makkelijk i makkelijk zijn: noget vurderes som nemt. Efter zou moeten står den i infinitiv, så rækken bliver zou moeten zijn, “burde være”. even er her et kort tids- eller mådesignal med betydningen “lige” eller “bare”. I forbindelsen even binnenlopen gør det besøget let og kortvarigt i formuleringen; det angiver ikke nødvendigvis en præcis tidslængde. Eksempel: Ik kom even langs. — “Jeg kigger lige forbi.” binnen te lopen hører sammen med infinitivskonstruktionen om ... te i hele sætningen. Binnenlopen er et separabelt nederlandsk verbum: i den almindelige infinitiv med te står det som binnen te lopen. Her betyder det “at kigge forbi” eller “at gå indenfor på et kort besøg”, ikke blot den fysiske handling at gå et sted hen. Eksempel: Zij komt morgen binnenlopen. — “Hun kigger forbi i morgen.” Hele konstruktionen er om even binnen te lopen: om ... te indleder en infinitivisk del, der forklarer, hvad der er nemt. Dus giver forbindelsen “så”, het zou moeten zijn giver vurderingen “det burde være”, og makkelijk beskriver vurderingen. Samlet bliver betydningen: “Så det burde være nemt bare at kigge forbi.”

6. Moeten bezoekers zich van tevoren aanmelden?

   Skal besøgende tilmelde sig på forhånd?

   Moeten bezoekers

   skal besøgende

   zich … aanmelden

   tilmelde sig

   van tevoren

   på forhånd

   Uddybende forklaring

   Moeten bezoekers består af moeten og bezoekers. Moeten er nutidsformen af modalverbet moeten for flertal og betyder her, at noget er nødvendigt eller påkrævet. I et spørgsmål står modalverbet foran subjektet: Moeten bezoekers ...? = “Skal besøgende ...?” I en almindelig hovedsætning står det typisk efter subjektet: Bezoekers moeten zich aanmelden. = “Besøgende skal tilmelde sig.” Bezoekers betyder “besøgende” og er flertal af bezoeker (“besøgende”). Formen bruges her som subjekt for moeten, fordi der spørges om, hvad besøgende skal gøre. Entalsformen er een bezoeker; flertalsformen er bezoekers. zich aanmelden er et refleksivt verbum, der betyder “at tilmelde sig” eller “at registrere sig”. Aanmelden er grundformen; zich viser, at personen tilmelder sig selv. I andre personer ændres det refleksive pronomen: Ik meld me aan = “Jeg tilmelder mig”, mens zij melden zich aan = “de tilmelder sig”. Verbet kan derfor forekomme som en adskillelig form: zich aanmelden i infinitiv, men zich aan ... melden i visse hovedsætninger, for eksempel Bezoekers melden zich aan. = “Besøgende tilmelder sig.” Van tevoren er et fast tidsudtryk, der betyder “på forhånd” eller “i forvejen”. Det angiver, at tilmeldingen skal ske før det tidspunkt eller den begivenhed, der tales om. Eksempel: Meld je van tevoren aan. = “Tilmeld dig på forhånd.” Samlet er strukturen Moeten + subjektet bezoekers + refleksivt verbum zich aanmelden + tidsudtrykket van tevoren. Den nederlandske ordstilling danner derfor spørgsmålet: “Skal besøgende tilmelde sig på forhånd?”

7. Ik kijk op de pagina van het evenement en stuur je de details.

   Jeg tjekker arrangementets side og sender dig oplysningerne.

   kijk

   tjekker; ser på

   pagina

   side

   evenement

   arrangement

   stuur

   sender

   je

   dig

   details

   oplysninger

   Uddybende forklaring

   kijk er nutidsformen af kijken i første person ental: ik kijk = “jeg ser/tjekker”. I denne sætning bruges kijken op om at se på eller tjekke noget online. Eksempel: Ik kijk op de website. — “Jeg tjekker hjemmesiden.” pagina betyder “side”, her en webside. Flertallet er pagina’s; ordet har altså en apostrof i flertal. I de pagina står det bestemte kendeord de foran ental. evenement betyder “arrangement” eller “begivenhed”. Det er et intetkønsord: het evenement, og i van het evenement viser van forholdet “arrangementets” eller “tilhørende arrangementet”. van kan derfor ofte bruges dér, hvor dansk bruger genitiv med -s. stuur er nutidsformen af sturen i første person ental: ik stuur = “jeg sender”. Den samme form bruges også som bydeform til én person, men her viser ik tydeligt, at det er “jeg sender”. Eksempel: Ik stuur je een bericht. — “Jeg sender dig en besked.” je er den ubetonede objektsform af pronomenet “du” og betyder her “dig”, altså modtageren for stuur. Den betonede form jou bruges, når modtageren skal fremhæves: Ik stuur jou de details. — “Jeg sender dig oplysningerne” med tryk på “dig”. details er flertal af detail og betyder “oplysninger” eller “detaljer”. I de details står det bestemte kendeord de foran flertal; den faste oversættelse gør betydningen bestemt: “oplysningerne”. Sætningen bygges sådan op: Ik kijk op de pagina van het evenement = “Jeg tjekker arrangementets side”. Derefter forbinder en den næste handling: stuur je de details = “sender dig oplysningerne”. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg tjekker arrangementets side og sender dig oplysningerne.”

8. Kun je ook uitzoeken waar we elkaar moeten ontmoeten?

   Kan du også finde ud af, hvor vi skal mødes?

   Kun je

   kan du

   ook

   også

   uitzoeken

   finde ud af

   waar

   hvor

   we

   vi

   elkaar

   hinanden

   moeten

   skal

   ontmoeten

   møde

   Uddybende forklaring

   Kun je er en omvendt spørgekonstruktion: kunnen betyder “at kunne”, og je betyder “du”. Her bruges den som en venlig direkte anmodning: “kan du …?” I et spørgsmål står verbet før subjektet: Kun je helpen? = “Kan du hjælpe?” kun er her nutidsformen af kunnen; je er den ubetonede form af jij. ook betyder “også” og føjer denne opgave til noget andet, der allerede er relevant. uitzoeken er et sammensat, separabelt verbum, der her betyder “finde ud af” eller “undersøge”. I infinitiv skrives det samlet: uitzoeken. I en hovedsætning kan det deles: Ik zoek het uit. = “Jeg finder ud af det.” Her står det samlet efter kun, fordi et modalverbum som kunnen efterfølges af infinitiv. waar betyder “hvor” og indleder her en indirekte spørgende ledsætning. Sammenlign: Waar ontmoeten we elkaar? = “Hvor mødes vi?” og Ik weet waar we elkaar ontmoeten. = “Jeg ved, hvor vi mødes.” I den indirekte spørgende ledsætning står den finitte verbform efter subjektet, mens verbalkomplekset afsluttes med moeten ontmoeten. we betyder “vi”. Det er den ubetonede variant af wij; wij kan bruges, når “vi” skal fremhæves eller kontrasteres. Formen angiver første person flertal, men fortæller ikke alene præcist, hvem deltagerne er. elkaar betyder “hinanden” og bruges, når handlingen går gensidigt mellem deltagere. we elkaar ontmoeten betyder derfor, at vi møder hinanden. Eksempel: Ze helpen elkaar. = “De hjælper hinanden.” moeten betyder her “skal”. I denne sætning er det den finitte nutidsform af modalverbet moeten, fordi subjektet er we; det er altså ikke en infinitiv her. Modalverbet udtrykker, at mødet skal finde sted, og står før infinitiven ontmoeten. Eksempel: We moeten vertrekken. = “Vi skal af sted.” ontmoeten betyder “møde”. Her står det som infinitiv efter moeten, og sammen med elkaar får det den gensidige betydning “mødes” på dansk. Eksempel: We ontmoeten elkaar morgen. = “Vi mødes i morgen.” Samlet er strukturen Kun je ook uitzoeken waar we elkaar moeten ontmoeten? = “Kan du også finde ud af, hvor vi skal mødes?” Kun je fremsætter anmodningen, ook føjer opgaven til, uitzoeken angiver det ønskede arbejde, og waar we elkaar moeten ontmoeten angiver, hvad der skal findes ud af. Formuleringen passer til en almindelig samtale eller besked.

9. Als de inschrijving eenvoudig is, laten we dan bij de ingang afspreken vóór de eerste presentatie.

   Hvis tilmeldingen er enkel, så lad os mødes ved indgangen før det første oplæg.

   Als

   hvis

   de inschrijving

   tilmeldingen

   eenvoudig

   enkel

   laten we dan

   lad os så

   bij de ingang

   ved indgangen

   afspreken

   mødes

   vóór

   før

   eerste

   første

   presentatie

   oplæg

   Uddybende forklaring

   Als indleder her en betingelsesledsætning og betyder hvis. I nederlandsk står verbet normalt sidst i sådan en ledsætning: Als ... is. de inschrijving betyder her tilmeldingen. inschrijving er et tælleligt navneord i ental, og de er den bestemte artikel, som bruges med dette navneord. Flertallet er inschrijvingen; det er ikke den form, der står her. eenvoudig beskriver tilmeldingen og betyder her enkel eller ukompliceret. Det står efter koppelverbet is, altså prædikativt, og får derfor ikke den attributive endelse -e. Sammenlign: een eenvoudige inschrijving = en enkel tilmelding, men de inschrijving is eenvoudig = tilmeldingen er enkel. laten we dan er en fast måde at foreslå noget på: lad os så. Mønstret laten we + infinitiv bruges som en opfordring eller et forslag, og dan betyder her så i betydningen i så fald eller derefter. bij de ingang betyder ved indgangen. ingang er navneordet for en indgang, og de er den bestemte artikel. ingang har flertallet ingangen. afspreken er infinitiven, der betyder at aftale at mødes eller, som her, at mødes. Den kan også bruges om at lave en aftale: We spreken morgen af. = Vi aftaler at mødes i morgen. Her bliver den styret af forslagskonstruktionen laten we. vóór er præpositionen før og angiver tidspunktet for mødet. Accenten hjælper med at skelne denne præposition fra voor, som har andre anvendelser og normalt betyder for eller til. eerste betyder første og er et ordenstal. Det beskriver rækkefølgen, ikke antallet. Formen står foran det bestemte navneord presentatie og har her endelsen -e. presentatie betyder oplæg eller præsentation; i denne sætning er oplæg den passende betydning. Det er et navneord: de presentatie. Flertallet er presentaties. Samlet bygges betydningen sådan op: Betingelsen er, at tilmeldingen er enkel. Derefter fremsættes forslaget om at mødes ved indgangen, og tidspunktet begrænses til før det første oplæg. Hele udsagnet betyder derfor: Hvis tilmeldingen er enkel, så lad os mødes ved indgangen før det første oplæg.

10. Dat komt mij goed uit. Stuur het plan zodra je het hebt.

    Det passer mig. Send planen, når du har den.

    komt mij goed uit

    passer mig godt

    Stuur

    send

    plan

    plan

    zodra

    så snart

    hebt

    har

    Uddybende forklaring

    komt mij goed uit betyder her, at noget passer mig eller er belejligt. Det er en fast nederlandsk konstruktion: iets komt iemand goed uit. komt er nutidsformen af komen for tredje person ental; i denne sætning er Dat subjektet. mij angiver den person, som situationen passer for, og goed uit fuldender betydningen. Eksempel: Dat komt ons goed uit. — Det passer os godt. Stuur betyder her “send”. Det er imperativformen af sturen — at sende. Den samme imperativform kan bruges til en enkelt modtager eller flere modtagere; formen alene angiver ikke antallet. Her fungerer den som en anmodning eller opfordring. Eksempel: Stuur de brief vandaag. — Send brevet i dag. plan betyder “plan”. I den faste sætning står det med artiklen het: het plan. Flertalsformen er plannen. Eksempel: Het plan is duidelijk. — Planen er tydelig. zodra betyder “så snart” og indleder en tidsbisætning. Det angiver, hvornår handlingen i hovedsætningen skal ske: når den nævnte situation er indtruffet. Eksempel: Ik bel je zodra ik aankom. — Jeg ringer til dig, så snart jeg ankommer. hebt betyder her “har”. Det er nutidsformen af hebben med jij eller je som subjekt: jij hebt. I je het hebt er je subjektet, mens het er objektet; den faste oversættelse identificerer het som planen. Eksempel: Stuur het zodra je het hebt. — Send det, så snart du har det. Samlet betyder Dat komt mij goed uit. “Det passer mig.” Derefter giver Stuur het plan en opfordring om at sende planen, og zodra je het hebt angiver tidspunktet: så snart modtageren har den. Hele ytringen betyder derfor: “Det passer mig. Send planen, når du har den.”

11. Vanavond bevestig ik de regels voor inschrijving en stel ik een tijd voor om af te spreken.

    I aften bekræfter jeg tilmeldingsreglerne og foreslår et tidspunkt at mødes.

    Vanavond

    i aften

    bevestig

    bekræfter

    regels

    regler

    inschrijving

    tilmelding

    stel … voor

    foreslår

    tijd

    tidspunkt

    af te spreken

    at mødes

    Uddybende forklaring

    Vanavond betyder her “i aften”. Det er et tidsadverbium, som står først i sætningen. Når et andet led end subjektet står først på nederlandsk, kommer det finitte verbum stadig på anden plads: Vanavond bevestig ik .... bevestig er 1. person ental i nutid af bevestigen (“at bekræfte”). Formen passer til ik; sammenlign ik bevestig og wij bevestigen. Her bekræfter taleren reglerne, ikke blot at noget muligvis er rigtigt. regels betyder “regler” i denne sætning. Det er flertal af regel; ental er regel, flertal regels. I de regels markerer de, at substantivet er bestemt, mens flertalsformen bæres af regels. inschrijving betyder “tilmelding” eller “registrering”. I regels voor inschrijving afgrænser voor området: det er regler for tilmelding. inschrijving er et substantiv; verbet med betydningen “at tilmelde” er inschrijven, men de to former skal ikke blandes sammen. stel ... voor er den adskillelige konstruktion af voorstellen, her med betydningen “foreslå”. I hovedsætningen deles verbet: ik stel een tijd voor. voorstellen kan også betyde “introducere/præsentere” i andre sammenhænge, men objektet een tijd viser her betydningen “foreslå”. Nutidsformen er ik stel ... voor; med infinitiv står den samlede form som voorstellen, for eksempel: Ik wil een tijd voorstellen. — “Jeg vil foreslå et tidspunkt.” tijd betyder “tidspunkt” her. Det er ental af tijd; flertal er tijden. Artiklen een gør udtrykket ubestemt, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal i betydningen “én”. af te spreken betyder “at mødes”. Det bygger på det adskillelige verbum afspreken (“aftale at mødes” eller “mødes” afhængigt af sammenhængen). Efter om bruges infinitivskonstruktionen om af te spreken; af står foran te, fordi verbet er adskilleligt. Et kort eksempel er: We spreken morgen af. — “Vi aftaler det i morgen / Vi mødes i morgen.” Samlet er strukturen: Vanavond + bevestig ik + de regels voor inschrijving + en stel ik + een tijd voor + om af te spreken. Den betyder: “I aften bekræfter jeg tilmeldingsreglerne og foreslår et tidspunkt at mødes.” Den første verbalkæde beskriver bekræftelsen, og den anden beskriver forslaget; om af te spreken forklarer, hvad tidspunktet skal bruges til.

12. Dan kan ik die avond vrijhouden.

    Så kan jeg holde den aften fri.

    Dan

    så

    kan ik

    kan jeg

    die

    den

    avond

    aften

    vrijhouden

    holde fri

    Uddybende forklaring

    Dan betyder her “så” og knytter udsagnet til det foregående forslag. Det kan også betyde “derefter” i andre sammenhænge; betydningen “så” følger af den faste oversættelse her. kan ik består af verbet kunnen i nutid: ik kan = “jeg kan”. Formen kan bruges her med ik; modalverbet står før infinitiven og udtrykker mulighed eller evne. Når Dan står først, kommer det finitte verbum før subjektet: Dan kan ik .... Uden dette første led er den almindelige rækkefølge Ik kan .... die betyder her “den” og står sammen med avond. Det er den bestemte demonstrative form, der bruges med et entalsord af typen de-woord; avond er et sådant ord. Formen die ændres ikke efter grammatisk køn på samme måde som het-ordets dat, så man siger for eksempel die avond men dat moment. avond betyder “aften”. Det er et substantiv: de avond = “aftenen”. I denne sætning er det den aften, der skal holdes fri; den faste oversættelse identificerer ikke en mere specifik kalenderdato. vrijhouden betyder “holde fri” eller “reservere”. Det er infinitiven efter modalverbet kan. Verbet kan analyseres som vrij + houden; i en hovedsætning uden modal kan den tilsvarende verbdel stå adskilt, for eksempel: Ik houd die avond vrij. — “Jeg holder den aften fri.” Efter kan står infinitiven samlet: Ik kan die avond vrijhouden. Samlet bliver mønstret Dan kan ik [die avond] vrijhouden: “Så kan jeg holde den aften fri.” Dan står først, kan er det finitte modalverbum, ik er subjektet, die avond er tidspunktet, og vrijhouden angiver handlingen. Udsagnet udtrykker dermed, at taleren har mulighed for at holde den pågældende aften fri.