Sammen vælge en film | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je wilt een thriller, maar ik hoopte op iets luchtigers.

   Du vil gerne se en thriller, men jeg håbede på noget lettere.

   Je wilt

   du vil

   thriller

   thriller

   hoopte

   håbede

   iets

   noget

   luchtigers

   lettere

   Uddybende forklaring

   Je wilt betyder her, at den anden person gerne vil se en thriller. willen er grundformen for “at ville”. Formen wilt er nutid i 2. person ental sammen med je/jij; sammenlign ik wil og hij wil. Eksempel: Je wilt naar huis. — “Du vil hjem.” thriller er et låneord og et substantiv for en thriller. Det bruges her efter een, som betyder “en/et” uden i sig selv at angive et bestemt antal. Eksempel: We kijken een thriller. — “Vi ser en thriller.” hoopte betyder her “håbede” og er datidsformen af hopen, “at håbe”. Endelsen -te markerer datid i denne form, og subjektet ik viser, at det er talerens håb: ik hoopte. Konstruktionen hopen op bruges om det, man håber på, som i Ik hoopte op goed nieuws. — “Jeg håbede på gode nyheder.” iets er et ubestemt pronomen og betyder “noget”. Det henviser her til noget, som taleren håbede på, uden at specificere hvad det er. Det modsatte pronomen er niets, “ingenting”, men det ændrer udsagnet til en benægtelse. Eksempel: Ik wil iets anders. — “Jeg vil have noget andet.” luchtigers betyder her “lettere”, i betydningen mindre tungt eller mere let underholdende. Grundformen er adjektivet luchtig; den almindelige komparativ er luchtiger, “lettere”. Efter iets får adjektivet i denne konstruktion endelsen -s, så formen bliver luchtigers: iets luchtigers. Eksempel: Zij zoekt iets luchtigers. — “Hun leder efter noget lettere.” Samlet består udsagnet af ønsket Je wilt een thriller og talerens tidligere håb ik hoopte op iets luchtigers. Maar forbinder dem som en kontrast: den anden person vil se en thriller, mens taleren håbede på noget lettere. Hoopte placerer håbet i datid, og iets luchtigers angiver noget ubestemt, som sammenlignes med den nævnte thriller eller det nævnte valg.

2. Misschien kunnen we een film vinden die we allebei graag willen zien.

   Måske kan vi finde en film, som vi begge har lyst til at se.

   Misschien

   måske

   kunnen we

   kan vi

   film

   film

   vinden

   finde

   die

   som

   allebei

   begge

   graag

   gerne

   willen

   vil

   zien

   se

   Uddybende forklaring

   Misschien betyder her “måske” og gør udsagnet forsigtigt uden at gøre det til et spørgsmål. Eksempel: Misschien komt hij morgen. – “Måske kommer han i morgen.” kunnen we betyder “kan vi” i denne sætning. kunnen er modalverbet “kunne” i nutid med subjektet we (“vi”); we er den korte, almindelige form af wij. Fordi Misschien står først i hovedsætningen, kommer det finitte verbum før subjektet: Misschien kunnen we .... Efter et modalverbum står det næste verbum normalt i infinitiv: We kunnen wachten. – “Vi kan vente.” film er substantivet “film”. Med een bliver det til en ubestemt film, men een angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over den ubestemte reference. Eksempel: We zoeken een film. – “Vi leder efter en film.” vinden er infinitiven “finde”. Her betyder den ikke nødvendigvis fysisk at finde en genstand; sammen med een film betyder den at finde eller vælge en film, som passer til situationen. Den står i infinitiv, fordi den følger modalverbet kunnen. die betyder her “som” og indleder en relativsætning om film. I een film die we ... willen zien er die det, som we vil se; det er altså filmens rolle i relativsætningen, ikke subjektets. Eksempel: Ik lees een boek dat jij kent. – “Jeg læser en bog, som du kender.” allebei betyder “begge” og bruges her om de to deltagere, der omtales som we. Det gør betydningen fælles for dem begge. Eksempel: We zijn allebei moe. – “Vi er begge trætte.” graag betyder her “gerne” og viser, at handlingen ønskes eller foretrækkes. Sammen med et verbum kan graag ofte stå efter subjektet: Ik lees graag. – “Jeg læser gerne.” willen er infinitiven og grundformen “ville”, men willen i den observerede sætning er ikke en infinitiv: sammen med subjektet we er det den finitte nutidsform “vil”. Det udtrykker her et ønske om at se filmen. I en hovedsætning står formen typisk før infinitiven: We willen gaan. – “Vi vil gerne gå.” zien er infinitiven “se”. Den står efter willen, fordi willen zien betyder “ville se”. I relativsætningen står de finitte og infinitte verber samlet sidst: die we ... willen zien. Samlet er strukturen Misschien + kunnen we + infinitiven vinden + een film + relativsætningen die we allebei graag willen zien. Den betyder: “Måske kan vi finde en film, som vi begge gerne vil se.” Udsagnet foreslår en mulig fælles film uden at fastslå, at en bestemt film allerede er valgt.

3. Wat dacht je van deze mysteriekomedie? De recensies zeggen dat hij niet al te heftig is.

   Hvad med denne mysteriekomedie? Anmeldelserne siger, at den ikke er alt for intens.

   Wat dacht je van

   Hvad siger du til …?

   deze

   denne

   mysteriekomedie

   mysteriekomedie

   recensies

   anmeldelser

   zeggen

   siger

   hij

   den

   niet al te

   ikke alt for

   heftig

   intens

   Uddybende forklaring

   Wat dacht je van er en fast hollandsk måde at spørge, hvad nogen synes om et forslag: “Hvad siger du til …?” Mønstret Wat dacht je van + substantiv kan genbruges, når man foreslår eller vurderer noget. dacht er datidsformen af denken (“at tænke”), men i dette faste spørgsmål handler det naturligt om den andens vurdering nu. Eksempel: Wat dacht je van een wandeling? — “Hvad siger du til en gåtur?” deze betyder “denne” og står foran mysteriekomedie. Formen bruges her med et entalsord af den type, der tager de; den er også den form, der bruges foran flertalsord. Den modsatte afstandsform er ofte die (“den dér/de dér”), mens dit bruges foran entalsord, der tager het. mysteriekomedie er et sammensat substantiv: en komedie med et mysterium som tema eller element. Det er et de-ord, hvilket ses i deze mysteriekomedie. Sammensatte ord skrives ofte samlet på nederlandsk, så ordets dele skal ikke behandles som to separate ord i sætningen. recensies betyder “anmeldelser”. Det er flertal af recensie; entalsformen er recensie, og flertallet får her endelsen -s. Eksempel: De recensie is positief. — “Anmeldelsen er positiv.” zeggen betyder “siger” eller “fortæller”. Formen er flertal i nutid og passer til de recensies: de recensies zeggen. Entalsformen i nutid er zegt, som i De recensie zegt … — “Anmeldelsen siger …”. Konstruktionen zeggen dat indleder her det indhold, som anmeldelserne angiver. hij er et personligt pronomen i tredje person ental. I denne sætning henviser det, i overensstemmelse med den faste oversættelse og den efterfølgende samtalekontekst, til filmen/mysteriekomedien, ikke til anmeldelserne. Nederlandsk bruger ofte hij om et entalsord af de-typen, også når referenten ikke er en person. Eksempel: De film is lang, maar hij is boeiend. — “Filmen er lang, men den er spændende.” niet al te betyder “ikke alt for” og dæmper graden af det følgende adjektiv. niet laver benægtelsen, mens al te betyder “alt for” i betydningen “i overdreven grad”. Konstruktionen kan genbruges med andre adjektiver, for eksempel niet al te moeilijk — “ikke alt for svær”. heftig betyder her “intens” eller “kraftig” om filmens indhold eller oplevelse. Det er adjektivets grundform; efter is står det som prædikativ: hij is heftig. En gradbøjning er heftiger (“mere intens”) og het heftigst (“mest intens”), selv om den faste sætning bruger grundformen. Samlet spørger Wat dacht je van deze mysteriekomedie? om, hvad den anden synes om denne film som forslag. Derefter giver De recensies zeggen dat hij niet al te heftig is en begrundende vurdering: anmeldelserne siger, at filmen ikke er alt for intens. Den samlede betydning er derfor: “Hvad siger du til denne mysteriekomedie? Anmeldelserne siger, at den ikke er alt for intens.”

4. Dat zou kunnen werken. Heeft hij ondertiteling?

   Det kunne fungere. Har den undertekster?

   Dat

   det

   zou kunnen

   kunne måske

   werken

   fungere

   Heeft hij

   har den?

   ondertiteling

   undertekster

   Uddybende forklaring

   Dat står her alene som et demonstrativt pronomen og betyder “det”. I denne samtale henviser det til forslaget om filmen, som den faste oversættelse gengiver som “det”. Som pronomen bruges dat blandt andet ved ental med et het-ord; det er ikke den samme funktion som dat som underordnende bindeord. zou kunnen udtrykker en mulighed: “kunne måske”. zou er en form af zullen, og sammen med infinitiven kunnen danner det her en forsigtig eller hypotetisk modal betydning. Mønstret kan genbruges som Dat zou kunnen ... — “Det kunne måske ...”. werken betyder her “fungere” eller “virke”. Det er infinitiven efter modalverbet kunnen; efter et modalverbum står det selvstændige hovedverbum normalt i infinitiv. Eksempel: Dat kan werken. — “Det kan fungere.” Heeft hij betyder “har den?” i denne samtale. heeft er nutidsformen af hebben for tredje person ental. hij er et personligt pronomen i tredje person ental, hankønsformen; nederlandsk bruger også hij om et de-ord, der betegner en ting, og her henviser det til filmen, ikke til en person. Spørgsmålet dannes ved at sætte verbet heeft før subjektet hij. Eksempel: Heeft hij geluid? — “Har den lyd?” ondertiteling betyder “undertekster” som funktion eller tilgængelighed. Det er et masse- eller ikke-tælleligt substantiv i denne formulering, så det står uden en artikel, der angiver et bestemt antal. Det er ikke nødvendigvis én enkelt undertekst; spørgsmålet handler om, hvorvidt filmen har undertekster. Eksempel: De film heeft ondertiteling. — “Filmen har undertekster.” Samlet bliver Dat zou kunnen werken. til “Det kunne fungere.” Derefter spørger Heeft hij ondertiteling?: “Har den undertekster?” hij fortsætter her med at henvise til filmen, og ondertiteling angiver undertekstning som en funktion. Hele ytringen er derfor: “Det kunne fungere. Har den undertekster?”

5. Ja, hij heeft ondertiteling en hij duurt niet al te lang.

   Ja, det har den, og den er ikke alt for lang.

   hij

   den

   heeft

   har

   ondertiteling

   undertekster

   duurt

   varer

   lang

   lang

   niet al te lang

   ikke alt for lang

   Uddybende forklaring

   hij betyder her “den” og viser tilbage til filmen eller det audiovisuelle værk, som samtalen handler om. I nederlandsk er hij et personligt stedord i tredje person ental; den konkrete reference kommer her fra den faste oversættelse og konteksten, ikke fra stedordet alene. heeft er nutidsformen af hebben (“at have”) for tredje person ental: ik heb, men hij heeft. Her bruges den til at sige, at værket har undertekster. Eksempel: De film heeft ondertiteling. — “Filmen har undertekster.” ondertiteling betyder “undertekster” eller “tekstning”. Det er et sammensat substantiv, som i denne formulering står i ental og fungerer som det, værket har. Det kan bruges i samme mønster med andre egenskaber: De film heeft geluid. — “Filmen har lyd.” duurt er tredje person ental i nutid af duren (“at vare”). Formen bruges om tidslængden af en begivenhed, film eller anden aktivitet: De film duurt twee uur. — “Filmen varer to timer.” lang betyder her “lang” i betydningen langvarig. Adjektivets grundform er lang; sammenligningen er langer (“længere”), og superlativformen er langst (“længst”). I denne sætning beskriver lang varigheden, ikke en fysisk genstand. niet al te lang er et samlet mønster for “ikke alt for lang”. niet ophæver udsagnet, mens al te betyder “alt for” eller “overdrevent”; derfor er meningen, at varigheden ikke er overdreven. Eksempel: De vergadering duurt niet al te lang. — “Mødet varer ikke alt for længe.” Samlet betyder Ja “ja”, og hij heeft ondertiteling siger, at filmen har undertekster. hij duurt niet al te lang siger, at filmen ikke varer alt for længe. Hele ytringen betyder derfor: “Ja, den har undertekster, og den er ikke alt for lang.”

6. Kortere films zijn beter als we laat beginnen.

   Kortere film er bedre, når vi begynder sent.

   Kortere

   kortere

   films

   film

   beter

   bedre

   als

   når

   we

   vi

   laat

   sent

   beginnen

   begynde

   Uddybende forklaring

   Kortere betyder her “kortere” og er komparativ af kort. Det sammenligner filmenes længde med noget andet, som ikke er specificeret i sætningen. En nyttig kæde er kort – kortere – kortst. Eksempel: Deze film is korter. = “Denne film er kortere.” films betyder “film”. Formen er flertal af film; entalsformen er også film, så flertallet ses her på endelsen -s. Eksempel: Twee films zijn interessant. = “To film er interessante.” beter betyder her “bedre”. Det er komparativ af goed (“god”), altså en uregelmæssig sammenligning: goed – beter – best. Eksempel: Deze versie is beter. = “Denne version er bedre.” als forbinder her hovedsætningen med en tidsledsætning. Sammen med den givne oversættelse betyder als we laat beginnen “når vi begynder sent”. I andre sammenhænge kan als også indgå i en betingelse med betydningen “hvis”, men det er ikke betydningen her. Eksempel: Als we vroeg vertrekken, zijn we op tijd. = “Hvis vi tager tidligt af sted, er vi til tiden.” Her er als betingende; i mål­sætningen bruges det tidsligt. we er et personligt pronomen, der betyder “vi” og fungerer som subjekt for beginnen. Det bruges om taleren sammen med mindst én anden person. Den tilhørende entalsform er ik (“jeg”), mens wij er en mere udfoldet variant af “vi”; we er den almindelige ubetonede form. laat betyder her “sent” og beskriver tidspunktet for at begynde. Det er et adverbium i denne brug, ikke komparativen “senere”. Eksempel: We komen laat. = “Vi kommer sent.” beginnen betyder “begynde”. Det er infinitiven, og efter subjektet we har nederlandsk i nutid formen beginnen: ik begin, men we beginnen. Eksempel: We beginnen om acht uur. = “Vi begynder klokken otte.” Sætningen bygges sådan op: Kortere films er subjektet, “kortere film”; zijn beter siger, at de er bedre; og als we laat beginnen angiver tidspunktet, “når vi begynder sent”. Samlet betyder den: “Kortere film er bedre, når vi begynder sent.”

7. De trailer heeft wat spanning, maar hij ziet er nog steeds grappig uit.

   Traileren har lidt spænding, men den ser stadig sjov ud.

   trailer

   trailer

   heeft

   har

   wat

   lidt

   spanning

   spænding

   maar

   men

   hij

   den

   ziet er … uit

   ser ... ud

   nog steeds

   stadig

   grappig

   sjov

   Uddybende forklaring

   trailer betyder her “trailer” og er et navneord med de-ord: de trailer. I den næste ytring henviser hij til denne trailer. Eksempel: De trailer is kort. — “Traileren er kort.” heeft er nutidsformen af hebben (“at have”) i tredje person ental: hij/zij/het heeft. Den bruges her om at sige, at traileren har en bestemt egenskab. Eksempel: De film heeft humor. — “Filmen har humor.” wat angiver her en mindre eller ubestemt mængde og betyder “lidt/noget”. Det er ikke et præcist tal. Eksempel: De film heeft wat actie. — “Filmen har lidt action.” spanning er et navneord for spænding eller spændingsfyldt stemning. Det hænger sammen med spannend (“spændende”), men spanning er selve navneordet. Eksempel: Er is veel spanning. — “Der er meget spænding.” maar forbinder to udsagn med en kontrast og betyder “men”. Eksempel: Hij is kort, maar duidelijk. — “Han er kort, men tydelig.” hij er et personligt pronomen i tredje person ental. Her bruges det om traileren, sådan som den danske oversættelse “den” viser; den konkrete grammatiske form er stadig det nederlandske hij. For en de-ord-entitet kan hij altså svare til dansk den, ikke nødvendigvis han. Eksempel: De trailer is grappig. Hij is kort. — “Traileren er sjov. Den er kort.” ziet er ... uit er den adskilte konstruktion af eruitzien (“at se ud / at fremtræde”). ziet er nutidsformen af zien for tredje person ental, mens uit står senere i sætningen. Konstruktionen beskriver, hvordan noget fremstår, ikke blot hvad nogen ser. Eksempel: De film ziet er goed uit. — “Filmen ser god ud.” nog steeds betyder “stadig” og viser, at egenskaben fortsat gælder. Det er en adverbial konstruktion, som ikke ændrer sig efter navneordets køn eller tal. Eksempel: Hij is nog steeds grappig. — “Han er stadig sjov.” grappig er et beskrivende tillægsord, her med betydningen “sjov” eller “morsom”. I denne konstruktion står det efter ziet er og beskriver trailerens fremtræden. Eksempel: De trailer ziet er grappig uit. — “Traileren ser sjov ud.” Samlet betyder De trailer heeft wat spanning “Traileren har lidt spænding”. maar markerer derefter kontrasten: hij ziet er nog steeds grappig uit betyder “den ser stadig sjov ud”. Hele ytringen er derfor: “Traileren har lidt spænding, men den ser stadig sjov ud.”

8. Dan past hij beter bij ons dan een pure thriller.

   Så passer den bedre til os end en ren thriller.

   Dan

   så / i så fald

   past

   passer

   hij

   den

   beter

   bedre

   bij ons

   til os

   dan

   end

   pure

   ren

   thriller

   thriller

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til det, der allerede er sagt. Det er ikke nødvendigvis en tidsangivelse som “derefter”. past er en form af verbet passen (“at passe”). Her er past nutid, 3. person ental: “passer”. I konstruktionen passen bij angives, hvad noget passer til: Het past bij mij = “Det passer til mig”. hij er det nederlandske personlige pronomen for 3. person ental i subjektrollen. I denne sammenhæng gengiver det “den” om traileren, som er nævnt i den foregående sætning; den konkrete reference støttes også af oversættelsen. Formen hij ændres ikke, fordi referenten er en trailer. beter er komparativformen af goed: goed – beter – best (“god” – “bedre” – “bedst”). Den sammenligner her, hvor godt traileren passer, med noget andet. bij ons betyder “til os” i konstruktionen passen bij. bij er præpositionen, og ons er formen af “vi/os” efter denne præposition her. Sammenlign bij mij (“til mig”) og bij jou (“til dig”). dan betyder “end”, når det indleder den anden del af en sammenligning. Mønstret er beter ... dan ... = “bedre ... end ...”. Dette dan har altså en anden funktion end det indledende Dan. pure betyder “ren” her i betydningen “en ren eller ublandet thriller”, ikke nødvendigvis fysisk ren. Adjektivet står foran substantivet og har formen pure i denne nominalgruppe. thriller er et substantiv for en thriller. Det står efter den ubestemte artikel een; artiklen markerer en ubestemt nominalgruppe, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over den sædvanlige entalsform her. Samlet danner Dan past hij beter bij ons betydningen “Så passer den bedre til os”. dan een pure thriller angiver sammenligningsleddet: “end en ren thriller”. Hele ytringen betyder derfor: “Så passer den bedre til os end en ren thriller.”

9. Ik reserveer stoelen op de middelste rij.

   Jeg reserverer pladser på den midterste række.

   Ik

   jeg

   reserveer

   reserverer

   stoelen

   pladser

   op de

   på den

   middelste

   midterste

   rij

   række

   Uddybende forklaring

   Ik er det nederlandske personlige pronomen for første person ental: “jeg”. Det står som den, der udfører handlingen. I en anden sætning kan det fx være: Ik lees. — “Jeg læser.” reserveer betyder her “reserverer”. Det er nutidsformen i første person ental af infinitiven reserveren: ik reserveer. Ved andre personer ændres formen, fx hij reserveert — “han reserverer”. stoelen betyder “pladser” her, konkret sæder/stole. Det er flertal af stoel — “stol”. Ental og flertal står fx i kontrast: een stoel — “en stol”; twee stoelen — “to stole”. op de betyder her “på den” og indleder stedangivelsen. de er den bestemte artikel, der bruges med dette navneord i den faste vending de rij. Det er ikke i sig selv en angivelse af et antal. middelste betyder “midterste”. Formen beskriver, hvilken række der menes, nemlig rækken i midten. Den bruges som tillægsord foran rij; fx de middelste stoel betyder “den midterste stol”. rij betyder “række”. Her er det en række, som pladserne befinder sig på. Et andet naturligt eksempel er De kinderen zitten in een rij. — “Børnene sidder på række.” Sammen bliver Ik reserveer stoelen til “Jeg reserverer pladser”, og op de middelste rij angiver placeringen: “på den midterste række”. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg reserverer pladser på den midterste række.”

10. Ik denk dat we die allebei leuk zullen vinden.

    Jeg tror, vi begge vil kunne lide den film.

    Ik denk

    jeg tror

    dat

    at

    we

    vi

    die

    den

    allebei

    begge

    leuk

    sjov eller rar

    zullen

    vil

    vinden

    finde; synes om

    Uddybende forklaring

    Ik denk betyder her “jeg tror”. denk er nutidsformen af denken (“at tænke”); ik denk bruges også til en forsigtig vurdering eller antagelse. Eksempel: Ik denk het. — “Jeg tror det.” dat betyder “at” og indleder her ledsætningen med det, taleren tror. we betyder “vi”. Det er den ubundne eller tryksvage subjektsform i 1. person flertal; wij er den fulde form og bruges ofte, når pronomenet skal fremhæves. Eksempel: We gaan morgen. — “Vi tager af sted i morgen.” die betyder her “den” og fungerer som objektpronomen. Den faste oversættelse identificerer objektet som filmen. Die bruges som demonstrativt pronomen for et de-ord i ental eller for et substantiv i flertal; her er den understøttede konkrete reference en film. allebei betyder “begge” og viser, at de to personer, der er omfattet af we, begge står for vurderingen. Det er ikke selve objektet, der er “begge”. Eksempel: We vinden het allebei leuk. — “Vi kan begge lide det.” leuk betyder her, at objektet opleves positivt, omtrent “sjovt”, “rart” eller “godt”. Sammen med vinden danner det den almindelige nederlandske konstruktion leuk vinden, som i denne sætning betyder “at kunne lide”. zullen er nutidsformen af hjælpeverbet zullen. Her bruges det sammen med infinitiven vinden til at udtrykke den forventede fremtidige vurdering: “vil kunne lide”. I ledsætningen står zullen før infinitiven vinden. vinden er infinitiven af vinden. Alene kan den betyde “at finde”, men i leuk vinden betyder den ikke bogstaveligt “finde”; hele konstruktionen betyder “at kunne lide”. Eksempel: Ik vind de film leuk. — “Jeg kan lide filmen.” Hele strukturen er Ik denk dat ...: “Jeg tror, at ...”. Inde i ledsætningen er we subjektet, die objektet, allebei angiver de to personers fælles deltagelse, og leuk zullen vinden betyder “vil kunne lide”. Derfor betyder hele sætningen: “Jeg tror, vi begge vil kunne lide den film.”