Planlægning af en sikker vandretur | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Het bergpad ziet er mooi uit, maar het is misschien te moeilijk voor beginners.

   Bjergstien ser smuk ud, men den er måske for svær for begyndere.

   bergpad

   bjergsti

   ziet er … uit

   ser ud

   mooi

   smuk

   misschien

   måske

   moeilijk

   svær

   beginners

   begyndere

   Uddybende forklaring

   bergpad betyder her “bjergsti”. Det er et nederlandsk sammensat substantiv: berg betyder bjerg, og pad betyder sti. Flertallet er bergpaden; i den faste sætning står entalsformen med het: het bergpad. Eksempel: Het bergpad is smal. — “Bjergstien er smal.” ziet er ... uit er den adskilte konstruktion er ... uitzien, som bruges om, hvordan noget ser ud eller virker. Her er ziet nutidsformen af zien (“se”) for tredje person ental, mens uit står senere i sætningen. er hører også til konstruktionen; det betyder ikke her et selvstændigt dansk “der”. Eksempel: De kamer ziet er rustig uit. — “Værelset ser roligt ud.” mooi betyder “smuk” eller “flot” i denne sammenhæng. Det er et beskrivende tillægsord, der fortæller, hvordan stien ser ud. Eksempel: De tuin ziet er mooi uit. — “Haven ser flot ud.” misschien betyder “måske” og markerer usikkerhed om udsagnet. Det ændrer ikke selve vanskelighedsgraden, men viser, at taleren ikke fremsætter vurderingen som sikker. Eksempel: Misschien is het pad gesloten. — “Måske er stien lukket.” moeilijk betyder “svær” eller “vanskelig”. Her beskriver det het og står i udtrykket te moeilijk: te gør betydningen “for svær”, altså sværere end det passende eller mulige i den relevante situation. Adjektivets grundform er moeilijk; en sammenligning kan være moeilijker (“sværere”) og het moeilijkst (“sværest”). Eksempel: Deze oefening is te moeilijk voor kinderen. — “Denne øvelse er for svær for børn.” beginners betyder “begyndere”. Det er flertal af beginner, en person der lige er begyndt eller har begrænset erfaring. Efter voor angiver gruppen, som vurderingen gælder for: voor beginners — “for begyndere”. Eksempel: Deze cursus is voor beginners. — “Dette kursus er for begyndere.” Hele sætningen begynder med Het bergpad ziet er mooi uit: “Bjergstien ser smuk ud.” maar betyder “men” og indleder kontrasten. I anden del kombineres het is misschien te moeilijk (“den er måske for svær”) med voor beginners (“for begyndere”). Den samlede betydning er derfor: “Bjergstien ser smuk ud, men den er måske for svær for begyndere.”

2. Laten we de afstand, het hoogteverschil en de weersverwachting controleren voordat we beslissen.

   Lad os tjekke afstanden, højdeforskellen og vejrudsigten, før vi beslutter os.

   Laten we

   lad os

   afstand

   afstand

   hoogteverschil

   højdeforskel

   weersverwachting

   vejrudsigt

   controleren

   tjekke

   voordat

   før

   beslissen

   beslutte

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast nederlandsk konstruktion, der bruges til at foreslå en fælles handling: “lad os …”. we er første person flertal, altså taleren sammen med mindst én anden person. Efter konstruktionen står normalt et infinitiv: Laten we controleren. = “Lad os tjekke.” Den er ikke det samme som en almindelig opfordring til én bestemt person. afstand betyder her “afstand”. Det er et substantiv; den almindelige flertalsform er afstanden? Nej: bestemt ental er de afstand, mens flertal er afstanden? I nederlandsk er flertalsformen afstanden, og bestemthed markeres her ikke med en særskilt artikel i flertal. I den faste sætning står de afstand: de markerer bestemt ental for dette de-ord. Eksempel: De afstand is groot. = “Afstanden er stor.” hoogteverschil betyder “højdeforskel”. Det er et sammensat substantiv af hoogte (“højde”) og verschil (“forskel”); hele ordet betyder forskellen i højde, ikke blot en højde. Flertalsformen er hoogteverschillen. Det står med het i den faste sætning, fordi dette substantiv er et het-ord: het hoogteverschil. weersverwachting betyder “vejrudsigt”. Det er et sammensat substantiv, hvor weer betyder “vejr”, og verwachting betyder “forventning” eller i denne sammenhæng “udsigt”. Flertalsformen er weersverwachtingen. Eksempel: De weersverwachting verandert. = “Vejrudsigten ændrer sig.” controleren er infinitiven “at tjekke” eller “at kontrollere”. Den står efter Laten we, så den fælles handling bliver “lad os tjekke”. Verbet får en anden form i nutid: ik controleer = “jeg tjekker”, we controleren = “vi tjekker”. Eksempel: We controleren de route. = “Vi tjekker ruten.” voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. I nederlandsk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en ledsætning: voordat we beslissen = “før vi beslutter”. Det angiver her rækkefølgen mellem først at kontrollere noget og derefter at beslutte. beslissen betyder “at beslutte”. Det er infinitiven, men i we beslissen er formen nutid, første person flertal: “vi beslutter”. Nederlandsk bruger her ikke et særskilt refleksivt pronomen i den observerede formulering; den danske oversættelses formulering “beslutter os” udtrykker samme betydning på dansk. Eksempel: We beslissen morgen. = “Vi beslutter os i morgen.” Samlet består sætningen af forslaget Laten we + handlingen controleren + de tre ting, der skal kontrolleres: de afstand, het hoogteverschil og de weersverwachting. voordat we beslissen tilføjer, at kontrollen skal ske før den fælles beslutning. Hele betydningen er derfor: “Lad os tjekke afstanden, højdeforskellen og vejrudsigten, før vi beslutter os.”

3. Het is een vrij lange route.

   Det er en ret lang rute.

   Het is

   Det er

   vrij

   ret; temmelig

   lange

   lang

   route

   rute

   Uddybende forklaring

   Het is betyder her “Det er”. is er nutidsformen af zijn i tredje person ental. Het fungerer som subjektpronomen, men den faste sætning identificerer ikke entydigt, hvad het henviser til; derfor bør det ikke uden videre beskrives som et upersonligt eller foreløbigt subjekt. Eksempel: Het is koud. — “Det er koldt.” Her bruges het is i en upersonlig vejrbeskrivelse. vrij betyder her “ret” eller “temmelig” og angiver en forholdsvis høj grad af det følgende adjektiv. Det betyder ikke “fri” i denne sætning. Eksempel: De wandeling is vrij kort. — “Turen er ret kort.” lange er bøjningsformen af adjektivet lang foran substantivet route. Grundformen er lang; i denne placering får adjektivet endelsen -e: een lange route. Sammenlign een lange route — “en lang rute” med De route is lang — “Ruten er lang”. route betyder “rute” eller “vejstrækning”. Det er et de-ord på nederlandsk, men det forklarer ikke alene valget af den ubestemte artikel: een bruges ved ental i både de-ord og het-ord. Flertalsformen er routes: We plannen twee routes. — “Vi planlægger to ruter.” Samlet betyder Het is een vrij lange route.: “Det er en ret lang rute.” Het is danner udsagnet, een lange route angiver det, der beskrives, og vrij angiver graden “ret” eller “temmelig”.

4. De weersverwachting zegt dat er 's middags lichte regen valt.

   Vejrudsigten siger, at der kommer let regn om eftermiddagen.

   weersverwachting

   vejrudsigt

   zegt

   siger

   dat

   at

   er

   der

   's middags

   om eftermiddagen

   lichte

   let

   regen

   regn

   valt

   falder; bruges her om regn

   Uddybende forklaring

   weersverwachting betyder her “vejrudsigt”. Det er et sammensat navneord: weer betyder vejr, og verwachting betyder forventning eller udsigt. Ordet har bestemt artikel de: de weersverwachting. Eksempel: De weersverwachting is goed. — “Vejrudsigten er god.” zegt er nutidsformen af zeggen (“sige”) i tredje person ental: hij/zij zegt. I denne sætning er vejrudsigten den grammatiske afsender af udsagnet. Efter zeggen kan dat indlede det, der bliver sagt. dat betyder her “at” og indleder en ledsætning. I en hovedsætning står verbet normalt på anden plads, mens verbet i denne dat-ledsætning står til sidst: ... dat er lichte regen valt. Eksempel: Zij zegt dat hij komt. — “Hun siger, at han kommer.” er er her et upersonligt stedord i en vejrsætning. Det fungerer ikke som et bestemt navngivet sted eller en bestemt deltager; konstruktionen præsenterer, at der forekommer nedbør. I nederlandsk bruges er ofte sammen med vejrfænomener: Er ligt sneeuw. — “Der ligger sne.” 's middags er et fast tidsudtryk, der betyder “om eftermiddagen”. Det angiver tidspunktet for regnen og er ikke et selvstændigt navneord, der skal forstås som en person eller deltager. Eksempel: Ik werk 's middags. — “Jeg arbejder om eftermiddagen.” lichte er bøjningsformen af adjektivet licht (“let” eller “svag”) foran regen. Her beskriver det regnens intensitet. Formen får -e i denne navneordsgruppe: lichte regen. Sammenlign lichte regen — “let regn” med lichte sneeuw — “let sne”. regen betyder “regn”. Det er navneordet, som lichte beskriver. I nederlandsk bruges regen normalt som stof- eller masseord, så sætningen taler om nedbør generelt og ikke om et bestemt antal regndråber. Eksempel: De regen stopt. — “Regnen stopper.” valt er nutidsformen af vallen (“falde”) i tredje person ental. Ved nedbør bruges vallen idiomatisk om, at regn eller sne falder eller forekommer: Er valt sneeuw. — “Der falder sne.” I den faste vejrsammenhæng betyder valt derfor ikke nødvendigvis en konkret bevægelse, som man skal fokusere på; det beskriver selve nedbøren. Hele strukturen er De weersverwachting zegt dat ...: “Vejrudsigten siger, at ...”. Inde i ledsætningen står vejrudtrykket er ... valt, tidsudtrykket ’s middags angiver hvornår, og lichte regen angiver hvilken nedbør der forekommer. Samlet betyder sætningen: “Vejrudsigten siger, at der kommer let regn om eftermiddagen.”

5. Dan moeten we vroeg vertrekken en een plan achter de hand hebben.

   Så skal vi af sted tidligt og have en plan i reserve.

   Dan

   så; derefter

   moeten we

   skal vi

   vroeg

   tidligt

   vertrekken

   tage af sted

   plan

   plan

   achter de hand hebben

   have i reserve

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og knytter denne følge eller beslutning til det foregående. Det kan også bruges om rækkefølge, for eksempel: “Eerst eten, dan vertrekken.” = “Først spise, så tage af sted.” moeten we består af modalverbet moeten og pronomenet we. moeten betyder, at noget er nødvendigt eller påkrævet; we er subjektet “vi”. I en almindelig hovedsætning står det finitte verbum normalt efter subjektet: we moeten. Her står moeten før we, fordi Dan står først og udløser inversion i hovedsætningen; det gør ikke sætningen til et spørgsmål. Sammen betyder moeten we her “skal vi”. Et eksempel på samme mønster er: “Morgen moeten we wachten.” = “I morgen skal vi vente.” vroeg betyder “tidligt” og angiver tidspunktet for handlingen. Det er her et adverbium, fordi det beskriver, hvornår man skal tage af sted. Det modsatte er laat = “sent”. Eksempel: “We vertrekken vroeg.” = “Vi tager tidligt af sted.” vertrekken betyder “tage af sted” eller “forlade et sted”. Det er grundformen efter modalverbet moeten: we moeten vertrekken = “vi skal tage af sted”. I en almindelig nutidsform uden modalverbum får man for eksempel we vertrekken = “vi tager af sted”. plan betyder “plan”. Formen er et entalssubstantiv; een plan betyder “en plan”. een markerer her ubestemthed og gør ikke i sig selv et bestemt antal til en del af udsagnet. Flertal er plannen = “planer”. achter de hand hebben er et fast udtryk, der betyder “have i reserve” eller “have som en mulighed klar”. hebben er grundformen “have”, og i denne konstruktion står den efter en som den anden infinitiv, der hører sammen med moeten: moeten ... hebben = “skal ... have”. Udtrykket kan bruges om noget, man kan tage i brug, hvis det bliver nødvendigt. Eksempel: “We hebben een extra plan achter de hand.” = “Vi har en ekstra plan i reserve.” Samlet betyder Dan moeten we vroeg vertrekken en een plan achter de hand hebben: “Så skal vi tage tidligt af sted og have en plan i reserve.” Dan markerer følgen, moeten we angiver nødvendighed for subjektet “vi”, og modalverbet gælder både vertrekken og hebben; derfor står begge handlinger i infinitiv. Første handling er at tage tidligt af sted, og den anden er at have en plan klar som reserve.

6. Er is een kortere route die teruggaat naar hetzelfde station.

   Der er en kortere rute, der fører tilbage til den samme station.

   Er is

   der er

   kortere

   kortere

   route

   rute

   die

   som

   teruggaat

   fører tilbage

   hetzelfde

   den samme

   station

   station

   Uddybende forklaring

   Er is bruges til at præsentere, at noget findes eller er til stede: “der er”. Her introducerer konstruktionen en rute. Mønstret Er is + navneord kan genbruges: Er is een probleem. — “Der er et problem.” I denne konstruktion er er ikke det personlige stedord “han”. kortere betyder her “kortere” og sammenligner ruten med en anden relevant mulighed. Grundformen er kort; komparativen er korter, men den attributive form foran et navneord er kortere. Superlativen er kortste. Eksempel: Dit is een kortere weg. — “Dette er en kortere vej.” route betyder “rute” eller “vejstrækning”. Det er navneordet, som kortere beskriver. Eksempel: We kiezen een andere route. — “Vi vælger en anden rute.” die forbinder den relative beskrivelse med route og betyder her “som”. Det henviser i denne sætning til ruten. Med et entalssubstantiv af de-typen bruges die; med et het-ord i ental bruges ofte dat, for eksempel het pad dat teruggaat — “stien, som fører tilbage”. teruggaat betyder her “fører tilbage” og er en bøjet form af det adskillelige udsagnsord teruggaan — “gå tilbage”. gaat viser nutid, tredje person ental, og i den relative ledsætning står præfikset terug- sammen med verbet: die teruggaat. Eksempel: De weg gaat terug naar het dorp. — “Vejen fører tilbage til landsbyen.” hetzelfde betyder “den samme” foran station og markerer identitet med en station, der allerede er kendt eller nævnt. I denne form står het sammen med zelfde, fordi station er et het-ord i ental. Ved et de-ord i ental og ved flertal bruges dezelfde, for eksempel dezelfde trein — “det samme tog”. station betyder “station”. station er her et entalsnavneord; selve formen ændres ikke i denne sætning for at markere bestemthed. Bestemthed vises i stedet af ordet foran, som i het station — “stationen”. Flertalsformen er stations. Samlet består sætningen af præsentationen Er is, navneordsgruppen een kortere route og den relative beskrivelse die teruggaat naar hetzelfde station. Den samlede betydning er: “Der er en kortere rute, der fører tilbage til den samme station.”

7. Dat klinkt veiliger als het pad glad wordt.

   Det lyder mere sikkert, hvis stien bliver glat.

   Dat

   det

   klinkt

   lyder

   veiliger

   mere sikkert

   als

   hvis

   pad

   sti

   glad

   glat

   wordt

   bliver

   Uddybende forklaring

   Dat er et demonstrativt pronomen, som her betyder “det”. Det står som subjekt for klinkt; den konkrete ting, det henviser til, er ikke nærmere identificeret i den faste sætning. Som pronomen til et intetkønsord har det formen dat, mens die bruges i andre grammatiske sammenhænge, blandt andet med fælleskøn i ental eller flertal. klinkt er nutidsformen i tredje person ental af klinken (“at lyde”). Formen bruges om, hvordan noget opfattes auditivt eller billedligt: Dat klinkt goed. — “Det lyder godt.” veiliger er komparativ af tillægsordet veilig (“sikker”). Kæden er veilig — veiliger — veiligst: sikker — mere sikker — sikrest. Her sammenlignes den beskrevne mulighed med en anden mulighed, uden at sætningen specificerer, hvad sammenligningen er med. Eksempel: Deze weg is veiliger. — “Denne vej er sikrere.” als indleder her en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. Det er altså ikke den sammenlignende betydning “end” i denne sætning. I hollandsk står verbet typisk sidst i en sådan underordnet sætning, som i als het pad glad wordt. pad betyder “sti” eller “spor”. Det er et intetkønsord: het pad. Flertal er paden. Eksempel: Het pad is smal. — “Stien er smal.” glad betyder her “glat”. Det er et tillægsord, der beskriver pad efter tilstandsverbet wordt; det betyder derfor, at stien bliver glat, ikke at den allerede nødvendigvis er glat. Eksempel: De vloer wordt glad. — “Gulvet bliver glat.” wordt er tredje person ental i nutid af worden (“at blive”). I konstruktionen wordt ... markerer det en overgang til en ny tilstand. Sammenlign is glad (“er glat”) med wordt glad (“bliver glat”). Samlet består udsagnet af Dat klinkt veiliger (“Det lyder sikrere”) og betingelsen als het pad glad wordt (“hvis stien bliver glat”). Hele betydningen er derfor: “Det lyder mere sikkert, hvis stien bliver glat.”

8. Zullen we tegen iedereen zeggen dat ze goede schoenen en water moeten meenemen?

   Skal vi sige til alle, at de skal tage ordentlige sko og vand med?

   Zullen we

   skal vi

   tegen iedereen

   til alle

   zeggen

   sige

   dat

   at

   ze

   de

   goede

   gode

   schoenen

   sko

   water

   vand

   moeten

   skal

   meenemen

   tage med

   Uddybende forklaring

   Zullen we bruges her til at foreslå noget sammen: “skal vi …?”. zullen er her en finit form i nutid, 1. person flertal; formen er identisk med infinitiven zullen. Efter denne konstruktion kommer normalt en infinitiv, her zeggen. Det er et forslag eller spørgsmål om en fælles handling, ikke en fast konstatering. tegen iedereen betyder, at det, der siges, rettes til alle. iedereen er et ubestemt pronomen med betydningen “alle” eller “enhver person”; i denne sætning er det den samlede gruppe, som man vil sige det til. Præpositionen tegen bruges her med betydningen “til” i forbindelse med at sige noget til nogen. zeggen er infinitivformen “sige”. Et nyttigt mønster er iets tegen iemand zeggen: “sige noget til nogen”. I denne sætning følger indholdet af det, man vil sige, efter dat. dat indleder her en ledsætning og svarer til “at”. I en sådan ledsætning står verballeddet ofte senere end i en hovedsætning; her står moeten til sidst i ledsætningen, mens meenemen står foran det. ze er et personligt pronomen i tredje person flertal og betyder her “de”. Den faste oversættelse og den næste replik understøtter, at det er de personer, som skal tage tingene med. Formen markerer subjektet for moeten, men identificerer ikke i sig selv et bestemt navneord. goede beskriver schoenen og betyder her “gode” eller, i den faste betydning, “ordentlige”. Formen goede står foran dette substantiv i flertal. Sammenlign grundformen goed med goede: goede schoenen betyder “gode/ordentlige sko”. schoenen betyder “sko”. Det er flertal af schoen (“sko” i ental). Flertallet kan her naturligt betegne sko som et par eller flere sko; dansk siger også bare “sko” i denne oversættelse. water betyder “vand”. Det bruges normalt som et masseord, så formen ændres ikke for et bestemt antal. Her er det den anden ting, som personerne skal tage med, ved siden af skoene. moeten betyder her “skal” og udtrykker nødvendighed eller en forpligtelse. I ze ... moeten meenemen er moeten den finitte nutidsform i tredje person flertal, ikke en infinitiv: ental har moet, mens flertal har moeten. Det er den del, der bøjes efter subjektet ze. meenemen betyder “tage med” eller “have med”. Det er et sammensat, separabelt verbum, men i infinitiven står det samlet som meenemen. Efter modalverbet moeten står denne infinitiv samlet: moeten meenemen = “skal tage med”. I en anden konstruktion kan verbet skilles, for eksempel Ik neem water mee = “Jeg tager vand med”. Hele strukturen er Zullen we ... zeggen dat ... moeten meenemen?: “Skal vi sige til alle, at de skal tage … med?” Først foreslås den fælles handling zullen we zeggen; derefter angiver tegen iedereen, hvem udsagnet rettes til. dat indleder indholdet, og ze ... moeten meenemen siger, at de pågældende personer skal tage goede schoenen og water med.

9. Ze moeten ze allebei meenemen.

   De skal have begge dele med.

   Ze

   de

   moeten

   skal

   ze

   dem/det

   allebei

   begge to

   meenemen

   tage med

   Uddybende forklaring

   Ze står først som subjekt: “de”. Formen er den almindelige 3. persons pluralis af det personlige pronomen og ændres ikke her efter grammatisk køn. I denne sætning er det subjektet, der skal tage noget med. moeten betyder her, at subjektet har pligt eller nødvendighed til at gøre noget. Det er nutidsformen af moeten i pluralis; infinitiven er også moeten. Som modalverbum står det sammen med en infinitiv, som kommer senere i sætningen. Eksempel: We moeten vertrekken. — “Vi skal af sted.” Det andet ze er objektet for handlingen. I den faste betydning henviser det til de to ting, som skal tages med; den foreliggende oversættelse gengiver dem som “begge dele”. Den ubetonede objektsform ze kan ikke alene vise grammatisk køn eller et bestemt antal, så her er allebei og den faste oversættelse vigtige for betydningen. allebei betyder “begge to” eller “begge dele” og bruges, når der er tale om netop to enheder. Her præciserer det, at begge de omtalte ting skal med, ikke kun én af dem. Eksempel: Ze zijn allebei klaar. — “De er begge to klar.” meenemen er infinitiven af det adskillelige verbum meenemen, “tage med” eller “have med”. Det er dette verbum, der bærer selve handlingen, mens moeten udtrykker nødvendigheden. I hovedsætninger uden modalverbum kan verbet deles: Ik neem water mee. — “Jeg tager vand med.” Efter moeten står infinitiven samlet til sidst: Ik moet water meenemen. — “Jeg skal tage vand med.” Samlet betyder Ze moeten ze allebei meenemen: “De skal have begge dele med.” Opbygningen er subjekt + modalverbum + objekt + præciseringen “begge to/begge dele” + infinitiven “tage med”.

10. We moeten duidelijk maken dat we omkeren als dat nodig is.

    Vi bør gøre det klart, at vi vender om, hvis det er nødvendigt.

    We moeten

    vi bør/skal

    duidelijk maken

    gøre klart

    omkeren

    vende om

    als

    hvis

    nodig

    nødvendig

    Uddybende forklaring

    We moeten: we betyder “vi”. moeten er nutidsformen af modalverbet efter we og udtrykker her, at vi bør eller skal gøre noget. Infinitiven er også moeten. Eksempel: We moeten vertrekken. — “Vi er nødt til at tage af sted.” duidelijk maken: Det betyder “gøre klart” eller “tydeliggøre”. maken er infinitiv efter modalverbet moeten; duidelijk beskriver resultatet. Eksempel: We moeten het duidelijk maken. — “Vi skal gøre det klart.” omkeren: Her betyder det “vende om”. Infinitiven er omkeren. I en hovedsætning står det adskilte verbum sådan: We keren om. — “Vi vender om.” I ledsætningen samles delene igen: dat we omkeren. Den observerede form er derfor den finitte verbalkonstruktion i ledsætningen, selv om den ser ud som infinitiven. als: Her indleder als en betingelse og betyder “hvis”. I mønstret als ... kommer betingelsen efter det, der siges eller gøres. nodig: nodig betyder “nødvendig” og står her som prædikativt adjektiv i dat nodig is. Det beskriver, at noget er nødvendigt; dat er subjektet “det”, og is er nutidsformen af “være”. Eksempel: Een kaart is nodig. — “Et kort er nødvendigt.” Samlet betyder We moeten duidelijk maken “vi bør gøre klart”. Det, der skal gøres klart, er dat we omkeren — “at vi vender om”. Til sidst tilføjer als dat nodig is betingelsen “hvis det er nødvendigt”. Hele ytringen betyder: “Vi bør gøre det klart, at vi vender om, hvis det er nødvendigt.”

11. Ik deel vanavond de routekaart en de tijd waarop we afspreken.

    Jeg deler rutekortet og mødetidspunktet i aften.

    Ik

    jeg

    deel

    deler

    vanavond

    i aften

    routekaart

    rutekort

    tijd

    tidspunkt

    waarop

    på hvilket tidspunkt

    we

    vi

    afspreken

    aftaler at mødes

    Uddybende forklaring

    Ik er et personligt pronomen i første person ental: “jeg”. Det er den, der udfører handlingen i denne sætning. Til sammenligning betyder we “vi” og bruges om første person flertal. deel er nutidsformen af delen (“at dele”). Med ik har verbet denne form uden endelsen -t: ik deel, mens man for eksempel siger hij deelt. Et kort eksempel er Ik deel het nieuws. — “Jeg deler nyheden.” vanavond er et tidsadverbium, “i aften”. Her angiver det, hvornår delingen sker. Det står før de ting, der bliver delt, men den danske oversættelse gør den tilsigtede tidsbetydning klar. routekaart er et sammensat navneord: route + kaart, altså et kort over en rute. Formen er ental; med bestemt artikel hedder det de routekaart. Et genanvendeligt eksempel er De routekaart ligt op tafel. — “Rutekortet ligger på bordet.” tijd betyder “tid” og er her nærmere tidspunktet for aftalen eller mødet. Det er et navneord med den bestemte artikel de: de tijd. I konstruktionen de tijd waarop ... bliver tiden specificeret af den efterfølgende relativsætning. waarop forbinder relativsætningen med de tijd. I denne brug betyder det omtrent “på hvilket tidspunkt” eller naturligt “hvor”. waarop består som fast relativt forbindelsesord af waar og op; det er ikke et almindeligt spørgsmål her. Et tilsvarende mønster er de dag waarop we vertrekken — “den dag, hvor vi tager af sted”. we er formen for “vi”, altså første person flertal. Den fungerer som subjekt for afspreken i relativsætningen. Formen ændres ikke efter grammatisk køn; den angiver her flere personer, der omfatter taleren. afspreken betyder her “at aftale at mødes” eller “at mødes efter aftale”. Det er et deleligt verbum. I en hovedsætning står det typisk som we spreken af, men i denne relativsætning står præfikset samlet til sidst i verbalkæden: we afspreken. Formen ser derfor ud som infinitiven, men er her den finitte nutidsform med subjektet we. Et eksempel er We spreken morgen af. — “Vi aftaler at mødes i morgen.” Samlet betyder de routekaart en de tijd waarop we afspreken “rutekortet og tidspunktet, hvor vi mødes”. en forbinder de to ting, der deles. Hele sætningen siger derfor: “Jeg deler rutekortet og mødetidspunktet i aften.”

12. Dat zou iedereen moeten helpen zich voor te bereiden en te beslissen of ze mee kunnen.

    Det burde hjælpe alle med at forberede sig og beslutte, om de kan tage med.

    Dat

    det

    zou … moeten

    burde

    iedereen

    alle

    helpen

    hjælpe

    zich voor te bereiden

    forberede sig

    beslissen

    beslutte

    of

    om

    ze

    de

    mee kunnen

    kunne tage med

    Uddybende forklaring

    Dat betyder her “det” og fungerer som et henvisende pronomen for det indhold eller den situation, der omtales. Den konkrete referent er ikke navngivet i selve sætningen; formen dat er ikke i sig selv et personligt pronomen. zou moeten er en fast modal kombination: zou er en form af zullen, og sammen med infinitiven moeten udtrykker den her en forventning eller vurdering svarende til “burde”. zou står i ental, fordi subjektet Dat er ental. moeten betyder “skulle” i betydningen at være nødt til eller have pligt til, men i denne kombination bliver den samlede danske betydning “burde”. iedereen betyder “alle” eller “enhver person”. Det er grammatisk ental på nederlandsk, selv om betydningen omfatter en gruppe. Det forklarer, hvorfor den finitte form er zou og ikke en flertalsform. Eksempel: Iedereen kan komen. — “Alle kan komme.” helpen er infinitiven “hjælpe”. Efter zou moeten står den som den næste infinitiv i kæden: noget “burde hjælpe”. Den person, der hjælpes, står efter verbet i denne sætning: iedereen helpen — “hjælpe alle”. zich voor te bereiden er den refleksive infinitiv af zich voorbereiden, “at forberede sig”. zich viser, at den, der forbereder sig, er den samme som den, der hjælpes; te markerer infinitiven i denne konstruktion. Det adskilte verbum voorbereiden får te ind mellem forstavelsen voor og delen bereiden: zich voor te bereiden. Eksempel: Zij probeert zich voor te bereiden. — “Hun prøver at forberede sig.” beslissen er infinitiven “beslutte” eller “træffe en beslutning”. Den står parallelt med voor te bereiden, fordi begge handlinger er knyttet til helpen: at hjælpe nogen med at forberede sig og beslutte. Eksempel: We moeten beslissen. — “Vi skal beslutte.” of indleder her et indirekte spørgsmål eller en underordnet ja/nej-sætning og betyder “om”. Det indleder spørgsmålet om, hvorvidt de kan tage med; det er ikke det danske “eller” i denne brug. ze betyder her “de” og henviser i den faste oversættelse til iedereen, altså de personer, der omtales som alle. I denne brug er ze den ubetonede form af tredjepersons flertal; den står som subjekt i den underordnede sætning. Den konkrete gruppe er bestemt af den faste betydning, ikke af ordets nærmeste placering alene. mee kunnen betyder “kunne tage med”. kunnen er infinitiven af kunnen, “kunne”, og mee tilføjer betydningen “med” eller “sammen med de andre”. I en underordnet nederlandsk sætning står verballeddet her til sidst: of ze mee kunnen. Eksempel: Ik weet niet of hij mee kan. — “Jeg ved ikke, om han kan tage med.” Samlet bygges sætningen sådan op: Dat er det, der vurderes; zou moeten helpen siger, at det burde hjælpe; iedereen angiver, hvem der hjælpes. De to parallelle handlinger er zich voor te bereiden og te beslissen, og of ze mee kunnen angiver, hvad beslutningen drejer sig om. Den samlede betydning er: “Det burde hjælpe alle med at forberede sig og beslutte, om de kan tage med.”