At aflyse en aftale med kort varsel | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med At aflyse en aftale med kort varsel kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Het spijt me echt, maar ik moet onze afspraak voor vanavond afzeggen.

ut spæjt muh ækht, maar ik mut ån-zuh aafspraak voor vanånt afzækhuh. Jeg er virkelig ked af det, men jeg er nødt til at aflyse vores plan for i aften.

Dat is jammer. Is er iets dringends gebeurd?

dat is jammuh. is uh iets dringuhnts khuhbørt? Det er skuffende. Er der sket noget akut?

Er is een probleem in de familie ontstaan en ik kan het huis niet uit.

ær is un prohbleem in duh faamili onstaan un ik kan ut højs nit øjt. Der er opstået et problem i familien, og jeg kan ikke gå hjemmefra.

Ik begrijp het, maar ik had het liever eerder geweten.

ik buhkh-ræjp ut, maar ik hat ut liivuh, eerdruh khuhveetuh. Jeg forstår det, men jeg ville ønske, jeg havde vidst det tidligere.

Je hebt gelijk. Ik had het je moeten vertellen zodra ik het wist.

juh hept khuhlæjk. ik hat ut juh muutuh vertelluh zodraa ik ut vist. Du har ret. Jeg burde have fortalt dig det, så snart jeg vidste det.

Dat waardeer ik. Ik was al begonnen me klaar te maken.

dat vaardee(r) ik. ik vas al buhkhonnuh muh klaar tuh maakuh. Det sætter jeg pris på. Jeg var allerede begyndt at gøre mig klar.

Laat me het goedmaken door een andere datum te kiezen die jou uitkomt.

laat muh ut khutmaakuh door un anduhruh daatym tuh kiizuh di jau øjtkåmt. Lad mig gøre det godt igen ved at vælge en anden dato, der passer dig.

We kunnen een nieuwe afspraak maken, maar bevestig het alsjeblieft zodra het wat rustiger is.

vuh kynuh un niivuh aafspraak maakuh, maar buhvestikh ut als-juh-blift zodraa ut vat rystukhuh is. Vi kan godt finde en ny dato, men bekræft det venligst, når der er kommet mere ro på.

Ik stuur je een bericht zodra ik meer weet.

ik styr juh un buh-rikht zodraa ik meer veet. Jeg skriver til dig, når jeg ved mere.

Ik weet dat de verandering op het laatste moment je avond heeft verstoord.

ik veet dat duh vuh-randuh-ring op ut laatstuh mooment juh aavont heeft vuhstoort. Jeg ved, at ændringen i sidste øjeblik forstyrrede din aften.

Ik hoop dat alles goed gaat met je familie.

ik hoop dat alluhs khut gaat met juh faamili. Jeg håber, at alt er i orden med din familie.

Ord for ord

Het spijt me «Het spijt me» betyder i dialogen, at taleren oprigtigt beklager aflysningen. Hele udtrykket bruges som en undskyldning, mens «Het», «spijt» og «me» sammen udgør den faste betydning. Brug det over for en person, når du vil beklage noget, du har gjort eller må gøre.

echt «echt» forstærker undskyldningen i «Het spijt me echt» og betyder «virkelig». Det står her efter udtrykket, som det forstærker. Brug det til at gøre en følelse eller vurdering tydeligere, især i en personlig undskyldning.

maar «maar» forbinder undskyldningen med forklaringen på, hvorfor aftalen må aflyses, og betyder «men». Det markerer en overgang mellem to dele, der står i modsætning til hinanden. Brug det til at give en begrundelse efter en indledende reaktion.

ik «ik» betyder «jeg» og viser, at taleren selv er den, der må aflyse, ikke kan gå hjemmefra eller vil skrive senere. Formen står som subjekt i flere sætninger; i «Ik» er den blot skrevet med stort begyndelsesbogstav. Brug «ik» som subjekt for handlinger, du selv udfører.

moet «moet» betyder her «er nødt til» i «ik moet ... afzeggen». Det udtrykker nødvendighed og står sammen med den efterfølgende handling «afzeggen». Brug mønsteret «moet + handling» til at forklare, hvad der nødvendigvis skal ske.

onze «onze» betyder «vores» i «onze afspraak» og viser, at aftalen tilhører eller vedrører taleren og modtageren sammen. Det står foran det navneord, som ejerskabet eller relationen gælder. Brug det, når du taler om noget, som deles af dig og andre.

afspraak «afspraak» betyder «aftale» eller en planlagt aftale mellem personer. I dialogen er det «onze afspraak voor vanavond», som skal aflyses og senere kan laves på ny. Brug ordet om en planlagt tid, hvor personer skal mødes eller gøre noget sammen.

voor «voor» angiver her, hvilken tid aftalen gælder for: «voor vanavond» betyder «til i aften» eller «for i aften». Det står foran tidsudtrykket «vanavond». Brug det til at knytte en aftale eller plan til et bestemt tidspunkt.

vanavond «vanavond» betyder «i aften» og præciserer, hvornår aftalen skulle finde sted. Det står efter «voor» i «voor vanavond». Brug det, når du taler om planer eller begivenheder senere samme aften.

afzeggen «afzeggen» betyder «at aflyse» en aftale eller plan, som ikke længere skal gennemføres. I dialogen er det den handling, som taleren er nødt til at udføre. Brug ordet om at aflyse en aftale, reservation eller anden planlagt aktivitet.

Dat «Dat» betyder «det» i «Dat is jammer» og peger på den aflysning, som netop er blevet nævnt. Formen «dat» bruges også senere som «at» i «Ik begrijp het, maar ...»; betydningen afhænger af den sætning, den indleder. Brug «Dat is ...» til at reagere på noget, der allerede er sagt.

is «is» betyder «er» i vurderingen «Dat is jammer» og i spørgsmålet «Is er iets dringends gebeurd?». I spørgsmålet står det først, fordi sætningen er et ja-nej-spørgsmål. Brug «is» til at beskrive en situation eller spørge, om noget er tilfældet.

jammer «jammer» betyder «ærgerligt» eller «skuffende» i den faste reaktion «Dat is jammer». Det udtrykker beklagelse over, at noget ikke bliver som forventet. Brug udtrykket, når en anden fortæller om en aflysning eller en anden skuffende situation.

er «er» betyder her «der» i spørgsmålet «Is er iets dringends gebeurd?». Sammen med «is» introducerer det spørgsmålet om, hvorvidt noget er sket. Brug «er» i konstruktioner, hvor du spørger eller fortæller, at noget findes eller forekommer.

iets «iets» betyder «noget» i «iets dringends» og gør spørgsmålet åbent, fordi den konkrete hændelse endnu ikke er kendt. Det kan stå foran en beskrivelse som «dringends». Brug det, når du henviser ubestemt til en ting eller hændelse.

dringends «dringends» beskriver i «iets dringends» noget, der er akut eller kræver hurtig opmærksomhed. Det præciserer, hvilken slags hændelse den anden spørger til. Brug det om noget, der ikke kan vente.

gebeurd «gebeurd» betyder «sket» i spørgsmålet «Is er iets dringends gebeurd?». Sammen med «is» spørger det, om en hændelse allerede har fundet sted. Brug det sammen med en beskrivelse af det, der kan være sket.

een «een» betyder «en» eller «et» og introducerer noget ubestemt, som i «een probleem» og «een andere datum». Det står foran det navneord, der nævnes for første gang eller ikke identificeres nærmere. Brug det, når du taler om én ubestemt ting eller mulighed.

probleem «probleem» betyder «problem» i «een probleem in de familie». Det er den familiesag, som forklarer, hvorfor taleren ikke kan forlade hjemmet. Brug ordet om en vanskelig situation, der kræver opmærksomhed eller en løsning.

in «in» betyder «i» og placerer problemet i familien i udtrykket «in de familie». Det forbinder «probleem» med det område eller den sammenhæng, hvor problemet findes. Brug det til at angive, hvor noget befinder sig eller hvilken sammenhæng det hører til.

de «de» står som bestemt artikel i «de familie» og «de verandering» og viser, at taleren henviser til en bestemt familie eller ændring. Betydningen kommer fra kombinationen med navneordet, ikke fra «de» alene. Brug det foran et navneord, som samtalen allerede identificerer eller gør bestemt.

familie «familie» betyder «familie» i «de familie» og beskriver den sammenhæng, hvor problemet er opstået. Senere henviser «je familie» til modtagerens familie. Brug ordet, når du taler om familiemedlemmer som en samlet gruppe.

ontstaan «ontstaan» betyder «opstået» i «een probleem ... ontstaan» og fortæller, at problemet er kommet til eller er begyndt at eksistere. Det beskriver her en ny familiesituation, ikke en planlagt handling. Brug det om problemer eller situationer, der opstår.

en «en» betyder «og» og forbinder familiesagen med den næste oplysning om, at taleren ikke kan gå hjemmefra. Det føjer to oplysninger til den samme forklaring. Brug det til at forbinde ord eller sætninger, der hører sammen.

kan «kan» betyder «kan» i «ik kan het huis niet uit» og handler her om, hvad taleren er i stand til eller har mulighed for. Sammen med «niet» udtrykker det, at taleren ikke kan forlade hjemmet. Brug det til at beskrive mulighed eller manglende mulighed.

het «het» betyder «det» i «het huis» og står som bestemt artikel foran «huis». I «Het spijt me» indgår «Het» derimod i et fast undskyldningsudtryk, så betydningen skal forstås fra hele udtrykket. Brug «het» sammen med det bestemte navneord, som her i «het huis».

huis «huis» betyder «hus» i udtrykket «het huis niet uit». Sammen med «uit» beskriver det, at taleren ikke kan forlade hjemmet. Brug ordet, når du taler om en persons bolig eller hjem.

niet «niet» nægter muligheden i «ik kan het huis niet uit» og betyder «ikke». Det viser, at taleren ikke kan udføre handlingen, som resten af sætningen beskriver. Brug det til at gøre en handling eller mulighed negativ.

uit «uit» betyder her «ud» i udtrykket «het huis niet uit», som betyder ikke at kunne komme ud af huset. Sammen med «het huis» beskriver det bevægelse væk fra hjemmet. Brug det i forbindelser, hvor nogen eller noget bevæger sig ud fra et sted.

begrijp «begrijp» betyder «forstår» i «Ik begrijp het» og viser, at taleren accepterer eller forstår den anden persons forklaring. «het» er det, som bliver forstået. Brug mønsteret «begrijp + det, der forklares», når du vil vise forståelse.

had «had» indgår i «ik had het liever eerder geweten» og hjælper med at tale om noget, som taleren gerne ville have vidst tidligere. Betydningen kommer sammen med «liever» og «geweten», ikke fra «had» alene. Brug det i en sætning om noget, der burde have været kendt på et tidligere tidspunkt.

liever «liever» betyder «helst» i «ik had het liever eerder geweten» og udtrykker, at modtageren foretrak at få informationen tidligere. Det markerer en ønsket situation, som ikke blev opfyldt. Brug det til at udtrykke en præference eller et ønske om en anden måde, noget kunne være sket på.

eerder «eerder» betyder «tidligere» i «eerder geweten» og angiver et tidspunkt før det tidspunkt, hvor modtageren faktisk fik informationen. Det knytter sig her til at vide noget. Brug det til at sammenligne tidspunktet for information eller handling med et senere tidspunkt.

geweten «geweten» betyder «vidst» i «het liever eerder geweten» og handler om at have haft kendskab til situationen. Sammen med «had» udtrykker det, at modtageren gerne ville have haft denne viden tidligere. Brug det, når du taler om, hvornår nogen havde information.

Je «Je» betyder «du» i «Je hebt gelijk» og «je» betyder «dig» i «het je moeten vertellen». Formen henviser altså til modtageren, men dens funktion følger placeringen i sætningen. Brug den til at tale direkte til den person, du henvender dig til.

hebt «hebt» bruges i «Je hebt gelijk» og betyder «har» som del af udtrykket «du har ret». Det står sammen med «Je» og «gelijk» for at anerkende, at den anden persons vurdering er korrekt. Brug dette faste udtryk, når du vil give nogen ret.

gelijk «gelijk» betyder «ret» i «Je hebt gelijk», altså at den anden persons vurdering er korrekt. Hele udtrykket bruges til at anerkende en andens synspunkt. Brug «Je hebt gelijk», når du indrømmer, at den anden har ret.

moeten «moeten» indgår i «had het je moeten vertellen» og viser, at taleren burde have fortalt modtageren det tidligere. Sammen med «vertellen» beskriver det en handling, som burde være udført. Brug det i konstruktioner om en pligt eller handling, der var nødvendig.

vertellen «vertellen» betyder «fortælle» i «het je moeten vertellen». «het» er det, der skulle fortælles, og «je» er den person, der skulle have fået informationen. Brug ordet, når du vil give en person oplysninger om noget.

zodra «zodra» betyder «så snart» og forbinder den ønskede handling med det tidspunkt, hvor taleren fik viden: «zodra ik het wist». Det angiver, at den ene handling skal ske umiddelbart efter den anden. Brug det til at knytte en besked eller handling til ny information.

wist «wist» betyder «vidste» i «zodra ik het wist» og henviser til det tidspunkt, hvor taleren blev klar over situationen. Det står efter «ik» og før «het». Brug det, når du beskriver, hvornår du havde eller fik viden om noget.

waardeer «waardeer» betyder «sætter pris på» i «Dat waardeer ik» og viser taknemmelighed for den andens forståelse eller reaktion. I den faste rækkefølge kommer det, som værdsættes, først, og personen «ik» kommer bagefter. Brug udtrykket som en høflig anerkendelse af noget, en anden har gjort eller sagt.

was «was» indgår i «Ik was al begonnen me klaar te maken» og placerer det at være begyndt i den tidligere situation. Sammen med «al» og «begonnen» viser det, at forberedelserne allerede var i gang. Brug denne konstruktion, når du forklarer, hvad du allerede var begyndt på.

al «al» betyder «allerede» i «Ik was al begonnen» og fremhæver, at forberedelserne var startet før beskeden kom. Det står foran «begonnen» og gør tidspunktet tydeligt. Brug det, når en handling allerede var sket eller var begyndt på et bestemt tidspunkt.

begonnen «begonnen» betyder «begyndt» i «was al begonnen me klaar te maken». Det viser, at forberedelserne ikke bare var planlagt, men allerede var sat i gang. Brug det sammen med den handling, som nogen er begyndt på.

me «me» betyder «mig» i «me klaar te maken» og viser, at taleren selv er den, der gør sig klar. Det hører sammen med «klaar te maken» i betydningen at gøre sig klar. Brug det, når personen, der udfører handlingen, også selv bliver gjort klar.

klaar «klaar» betyder «klar» i «me klaar te maken» og beskriver den tilstand, som taleren var ved at gøre sig selv klar til. Det indgår her i en fast forbindelse med «maken». Brug det om en person, der er parat til at gå eller gøre noget.

te «te» står i «klaar te maken» foran handlingen «maken» og markerer den infinitive del af konstruktionen. Det forbinder handlingen med «begonnen». Brug «te» foran en infinitiv, når den indgår i en konstruktion som denne.

maken «maken» betyder «gøre» i «me klaar te maken» og «lave» i «een nieuwe afspraak maken». Betydningen følger den samlede forbindelse: først at gøre sig klar, senere at lave en ny aftale. Brug ordet sammen med det, der skal gøres eller laves.

Laat «Laat» betyder «lad» i «Laat me het goedmaken» og indleder en høflig opfordring om at få lov til at gøre noget. «me» angiver, hvem der skal udføre handlingen. Brug «Laat me ...» til at tilbyde eller bede om mulighed for selv at gøre noget.

goedmaken «goedmaken» betyder «gøre det godt igen» i «het goedmaken» og handler om at råde bod på den skuffelse, aflysningen har skabt. «het» henviser til den problematiske situation, som taleren vil rette op på. Brug ordet, når du tilbyder en handling for at reparere en fejl eller skuffelse.

door «door» betyder her «ved at» og introducerer måden, taleren vil gøre det godt igen på: «door een andere datum te kiezen». Det forklarer, hvilken handling tilbuddet gennemføres med. Brug «door ... te ...» til at beskrive midlet eller måden, noget bliver gjort på.

andere «andere» betyder «anden» i «een andere datum» og viser, at datoen skal være forskellig fra den oprindeligt planlagte. Det står foran «datum». Brug det, når du vælger en alternativ mulighed.

datum «datum» betyder «dato» i «een andere datum» og henviser til den nye dag eller tid, hvor aftalen kan finde sted. Sammen med «kiezen» beskriver det planlægningen af en ny aftale. Brug ordet, når du fastlægger eller ændrer tidspunktet for en aftale.

kiezen «kiezen» betyder «vælge» i «een andere datum te kiezen». Det beskriver, at taleren vil finde en alternativ dato, som passer modtageren. Brug det, når du træffer et valg mellem forskellige muligheder.

die «die» betyder «som» i «een andere datum die jou uitkomt» og forbinder «datum» med den beskrivelse, der følger. Det henviser her tilbage til den dato, som skal passe modtageren. Brug det til at føje en beskrivende ledsætning til et navneord.

jou «jou» betyder «dig» i «die jou uitkomt» og angiver den person, som den nye dato skal passe for. Formen står inde i beskrivelsen af datoen. Brug mønsteret «een datum die jou uitkomt», når du foreslår en dato, der passer modtageren.

uitkomt «uitkomt» betyder i «die jou uitkomt», at datoen passer eller fungerer for modtageren. Det beskriver ikke fysisk bevægelse, men om en plan er praktisk acceptabel for en person. Brug udtrykket om en tid, dato eller plan, der passer nogen.

We «We» betyder «vi» og er subjekt i «We kunnen een nieuwe afspraak maken». Det omfatter taleren og modtageren som de personer, der kan lave en ny aftale. Brug det, når en handling udføres af dig og mindst én anden person sammen.

kunnen «kunnen» betyder «kan» i «We kunnen een nieuwe afspraak maken» og udtrykker mulighed for at planlægge igen. Det står før handlingen «maken». Brug mønsteret «kunnen + handling» til at tale om, hvad der er muligt.

nieuwe «nieuwe» betyder «ny» i «een nieuwe afspraak» og viser, at aftalen ikke er den oprindelige, men en ny plan. Det står foran «afspraak». Brug det til at beskrive en alternativ eller nyligt oprettet aftale.

bevestig «bevestig» betyder «bekræft» i opfordringen «bevestig het». Det beder modtageren om at give en tydelig bekræftelse, når situationen er roligere. Brug det, når du vil have nogen til at bekræfte en aftale, beslutning eller besked.

alsjeblieft «alsjeblieft» betyder «vær venlig» i «bevestig het alsjeblieft» og gør opfordringen høfligere. Det står her efter den handling, som taleren beder om. Brug det i venlige anmodninger, især når du beder nogen om at gøre noget.

wat «wat» betyder her «lidt» eller «noget» i «wat rustiger» og gør beskrivelsen mindre kategorisk. Det viser, at situationen blot skal være roligere i en vis grad. Brug det foran en beskrivelse, når du vil udtrykke en mindre grad uden at angive præcist hvor meget.

rustiger «rustiger» betyder «roligere» i «zodra het wat rustiger is» og beskriver, at familiesituationen skal være mindre presset. Det bruges som tidspunktet for, hvornår modtageren skal bekræfte aftalen. Brug det om en situation, der bliver mindre hektisk eller anspændt.

stuur «stuur» betyder «sender» i «Ik stuur je een bericht» og beskriver, at taleren vil sende modtageren en besked. «je» er modtageren, og «een bericht» er det, der sendes. Brug mønsteret «stuur + en person + en besked», når du taler om at sende en besked.

bericht «bericht» betyder «besked» i «Ik stuur je een bericht». Det er den meddelelse, taleren vil sende, når der er mere information. Brug ordet om en skriftlig meddelelse, der sendes til en anden person.

meer «meer» betyder «mere» i «meer weet» og henviser til yderligere information, som taleren endnu ikke har. Det står foran «weet» i løftet om at skrive senere. Brug det, når du taler om ekstra viden eller information.

weet «weet» betyder «ved» i «wanneer ik meer weet» og henviser til det tidspunkt, hvor taleren har fået mere information. Det bruges sammen med «meer» om ny viden. Brug det til at fortælle, hvad du ved, eller hvornår du får mere at vide.

verandering «verandering» betyder «ændring» i «de verandering op het laatste moment» og henviser til den sene ændring af aftenens plan. Den beskrives som noget, der påvirkede modtagerens aften. Brug ordet om en plan eller situation, der bliver anderledes end først aftalt.

op «op» indgår i tidsudtrykket «op het laatste moment» og betyder her ikke blot «på», men markerer tidspunktet for den sene ændring. Hele udtrykket betyder, at ændringen skete meget sent. Brug «op het laatste moment» om noget, der sker lige før det planlagte tidspunkt.

laatste «laatste» betyder «sidste» i «het laatste moment» og er en del af udtrykket for det senest mulige tidspunkt. Det præciserer «moment». Brug det i tidsudtryk, når du taler om den afsluttende eller seneste mulighed.

moment «moment» betyder «øjeblik» i «op het laatste moment». Sammen med «laatste» beskriver det det meget sene tidspunkt, hvor ændringen blev meddelt. Brug ordet om et bestemt kort tidspunkt eller øjeblik.

avond «avond» betyder «aften» i «je avond» og henviser til den aften, som modtagerens planer blev påvirket på. «je» viser, at aftenen tilhører eller vedrører modtageren. Brug ordet om den del af dagen, hvor aftenens planer foregår.

heeft «heeft» indgår sammen med «verstoord» i «heeft verstoord» og viser, at ændringen har haft en påvirkning på aftenen. Det står med «de verandering» som det, der forårsagede påvirkningen. Brug det sammen med en handling, når du beskriver en virkning, der allerede er sket.

verstoord «verstoord» betyder «forstyrret» i «de verandering ... heeft verstoord» og beskriver, at ændringen ødelagde eller påvirkede modtagerens aftenplan. «je avond» er det, der blev forstyrret. Brug det om en ændring eller hændelse, der gør en plan vanskelig eller mindre behagelig.

hoop «hoop» betyder «håber» i «Ik hoop dat alles goed gaat met je familie». Det indleder et ønske om, at situationen i familien er i orden. Brug mønsteret «Ik hoop dat ...», når du vil udtrykke et håb om en situation eller fremtidig udvikling.

alles «alles» betyder «alt» i «dat alles goed gaat» og omfatter hele situationen omkring familien. Det gør håbet bredt i stedet for at pege på én bestemt ting. Brug det, når du taler om alle relevante forhold samlet.

goed «goed» betyder her «godt» eller «i orden» i «alles goed gaat». Det beskriver, hvordan situationen udvikler sig, ikke en bestemt genstand. Brug det i forbindelse med, hvordan det går for en person eller situation.

gaat «gaat» betyder her «går» i «alles goed gaat met je familie» og handler om, hvordan det står til med familien, ikke om fysisk bevægelse. Sammen med «goed» udtrykker det, at situationen er i orden. Brug det i mønsteret om, hvordan det går med en person eller situation.

met «met» betyder «med» i «met je familie» og angiver, hvilken person eller gruppe situationen handler om. Her spørges der indirekte til, hvordan det går med modtagerens familie. Brug det til at knytte en tilstand eller udvikling til en person eller gruppe.

Grammatikpunkter

te + infinitief

me klaar te maken

muh klaar tuh maakuh

at gøre mig klar

Efter visse verber bruges te foran infinitiven. Det svarer ofte til dansk "at".

zich klaarmaken

me klaar te maken

muh klaar tuh maakuh

at gøre mig klar

Et refleksivt verbum bruger et pronomen som me, der viser, hvem der gør sig klar.

Nederlandsk Ordforråd

afspraak Substantiv

aafspraak aftale

afzeggen Verbum

afzækhuh aflyse

dringend Adjektiv

dringuhnt akut dringends

echt Adverbium

ækht virkelig

familie Substantiv

faamili familie

gebeuren Verbum

khuhbør-uh ske gebeurd

het huis niet uit kunnen Frase

ut højs nit øjt kynuh ikke kunne gå hjemmefra

het spijt me Frase

ut spæjt muh jeg er ked af det Het spijt me

jammer Adjektiv

jammuh ærgerligt

ontstaan Verbum

onstaan opstå

probleem Substantiv

prohbleem problem

vanavond Adverbium

vånånt i aften

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

ærgerligt

Vis Svar

jammer

problem

Vis Svar

probleem

i aften

Vis Svar

vanavond

ske

Vis Svar

gebeurd