At aflyse en aftale med kort varsel | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Het spijt me echt, maar ik moet onze afspraak voor vanavond afzeggen.

   Jeg er virkelig ked af det, men jeg er nødt til at aflyse vores plan for i aften.

   Het spijt me

   det er jeg ked af

   echt

   virkelig

   maar

   men

   ik moet

   jeg er nødt til

   onze afspraak

   vores aftale

   voor vanavond

   for i aften

   afzeggen

   aflyse

   Uddybende forklaring

   Het spijt me er et fast nederlandsk udtryk for “det er jeg ked af”. Formen spijt hører til verbet spijten, men i dette udtryk er den normale opbygning het spijt me: het fungerer som grammatisk subjekt, og me er den person, som beklager det. Det er ikke det samme som en almindelig formulering med ik som subjekt. echt betyder her “virkelig” og forstærker beklagelsen. Det kan også bruges i andre sammenhænge med betydningen “ægte” eller “rigtig”, men her er det en gradsmarkør. maar forbinder to dele med betydningen “men”. Her kommer beklagelsen først, og derefter den information, der forklarer, hvad taleren må gøre. ik moet består af subjektet ik og den bøjede form moet af moeten, “at skulle” eller “at være nødt til”. moet er nutidsformen i 1. person ental. I 2. person ental har jij også formen moet, mens flertalsformen er moeten, for eksempel wij moeten. Efter et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv, som afzeggen gør her. onze afspraak betyder “vores aftale” eller “vores planlagte aftale”. onze er possessivet “vores”. afspraak er et navneord for en aftale eller en arrangeret tid; den faste oversættelse vælger “plan”, men den nederlandske form peger på en konkret aftale eller arrangement. Et nyttigt mønster er mijn afspraak “min aftale” og onze afspraak “vores aftale”. voor vanavond betyder “for i aften”. voor angiver her, hvilken tid eller aftale noget gælder for, mens vanavond er ét tidsord med betydningen “i aften”. Det beskriver tidspunktet for aftalen, ikke en ekstra handling. afzeggen betyder “at aflyse” eller “at melde afbud”. Det er et sammensat verbum, som i infinitiv står samlet efter moet. I en hovedsætning med et bøjet verbum kan det optræde som zeg ... af, for eksempel: Ik zeg de afspraak af. — “Jeg aflyser aftalen.” Her bruges infinitiven afzeggen, fordi den følger efter moet. Samlet bliver mønstret: Het spijt me echt, maar + ik moet + onze afspraak + voor vanavond + afzeggen. Det giver betydningen: “Jeg er virkelig ked af det, men jeg er nødt til at aflyse vores aftale for i aften.”

2. Dat is jammer. Is er iets dringends gebeurd?

   Det er skuffende. Er der sket noget akut?

   Dat

   det

   jammer

   ærgerligt; skuffende

   Is er

   er der

   iets

   noget

   dringends

   akut; hastende

   gebeurd

   sket

   Uddybende forklaring

   Dat er et hollandsk demonstrativt pronomen med betydningen “det” og står her som subjekt. I denne kontekst peger det tilbage på den netop nævnte situation. Demonstrativerne dit og dat bruges blandt andet efter grammatisk køn og afstand; i dette faste udtryk er dat den form, der bruges. jammer er et prædikativt adjektiv, der her betyder “ærgerligt” eller “skuffende”. Det beskriver situationen efter is: Dat is jammer = “Det er ærgerligt”. Ordet kan også indgå i vurderinger som Dat is echt jammer — “Det er virkelig ærgerligt.” Is er danner begyndelsen på et spørgsmål om, hvorvidt noget findes eller er sket. is er nutidsformen af zijn (“at være”), og er fungerer her som et eksistentielt/formelt “der”. I et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Is er ...? betyder “Er der ...?”. Det er ikke en samlet verbform; is og er har hver sin funktion. iets er et ubestemt pronomen, der betyder “noget”. Det henviser her til noget, som ikke er nærmere identificeret. Sammenlign iets (“noget”) med niets (“ingenting”): Is er iets gebeurd? betyder “Er der sket noget?”, mens Er is niets gebeurd betyder “Der er ikke sket noget.” dringends betyder her “akut” eller “hastende”. Det er adjektivet dringend i den form, der bruges efter det ubestemte pronomen iets: iets dringends = “noget akut”. Endelsen -s hører til adjektivet i denne konstruktion; den er ikke en del af iets. gebeurd er perfektum participium af verbet gebeuren (“at ske”). Det bruges sammen med is i perfektum: is gebeurd = “er sket” eller “har fundet sted”. Spørgsmålet Is er iets dringends gebeurd? spørger derfor, om der er sket noget akut, uden at angive hvad det er. Samlet består den første sætning af Dat som subjekt, is som verbet “er” og jammer som vurdering: “Det er ærgerligt.” I det næste spørgsmål står is først på grund af ja/nej-spørgsmålets ordstilling, efterfulgt af er, iets dringends og participiet gebeurd: “Er der sket noget akut?”`},

3. Er is een probleem in de familie ontstaan en ik kan het huis niet uit.

   Der er opstået et problem i familien, og jeg kan ikke gå hjemmefra.

   Er is

   der er

   een probleem

   et problem

   in

   i

   de familie

   familien

   ontstaan

   opstå

   ik kan

   jeg kan

   het huis

   hjemmet

   niet

   ikke

   uit

   ud

   Uddybende forklaring

   Er is indleder en eksistentiel konstruktion: den siger, at noget findes eller er sket, uden at er betyder “befinder sig” et bestemt sted. Mønsteret Er is + entalssubstantiv svarer ofte til “der er …”. Ved flertal bruges Er zijn, for eksempel: Er zijn twee problemen. — “Der er to problemer.” een probleem betyder her “et problem”. een er den ubestemte artikel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal, men præsenterer et ubestemt problem. Flertalsformen af probleem er problemen: Er zijn problemen. — “Der er problemer.” in er præpositionen “i” og angiver her, hvilket område eller hvilken sammenhæng problemet knytter sig til. Den bruges blandt andet om noget, der er inden for et sted eller en gruppe: in de stad — “i byen”. de familie betyder “familien”. de er bestemt artikel, og familie er et de-ord på nederlandsk. Som fast udtryk kan in de familie betyde “i familien” uden at fastslå, hvilket familiemedlem der er tale om. ontstaan betyder her “opstå”. Det er grundformen og også den form, der står som perfektum participium i denne konstruktion. is ontstaan er perfektum: zijn i formen is + ontstaan, altså at problemet er opstået. Verbet ontstaan bruges om noget, der begynder at eksistere eller opstår; det er ikke det samme som gebeuren, “ske”. Eksempel: Er is een verschil ontstaan. — “Der er opstået en forskel.” ik kan består af pronomenet ik, “jeg”, og modalverbet kunnen i nutidsformen kan. kan viser, at taleren har eller ikke har mulighed for noget. Efter et modalverbum står et andet verbum normalt i infinitiv, ofte sidst i sætningen: Ik kan komen. — “Jeg kan komme.” Her er den relevante handling udtrykt gennem konstruktionen med het huis og uit. het huis betyder “huset” eller i denne sammenhæng “hjemmet”. het er bestemt artikel for et het-ord, og huis er et het-ord. Den bestemte form peger på det hjem eller hus, som er relevant i situationen; teksten identificerer ikke yderligere, hvilket hus det er. niet er den almindelige nederlandske nægtelse “ikke”. Den nægter her muligheden i ik kan sammen med den følgende udgangskonstruktion. Placeringen gør derfor ikke niet til betydningen af et enkelt nabord; den bidrager til hele udsagnet “kan ikke …”. uit betyder her “ud” og indgår sammen med het huis i mønsteret het huis uit gaan: “gå hjemmefra” eller “gå ud af huset”. I den faste sætning står gaan ikke særskilt efter kan; efter et modalverbum kan handlingen forstås gennem den samlede konstruktion het huis niet uit kunnen. Eksempel: Ik kan vandaag het huis niet uit. — “Jeg kan ikke gå hjemmefra i dag.” Samlet bygges sætningen sådan op: Er is præsenterer en ny situation, nemlig een probleem; in de familie angiver, at problemet er i familien; ontstaan siger, at det er opstået. Derefter skifter sætningen til taleren: ik kan ... niet nægter muligheden, og het huis uit angiver at forlade hjemmet. Hele betydningen er derfor: “Der er opstået et problem i familien, og jeg kan ikke gå hjemmefra.”

4. Ik begrijp het, maar ik had het liever eerder geweten.

   Jeg forstår det, men jeg ville ønske, jeg havde vidst det tidligere.

   begrijp

   forstår

   het

   det

   had

   havde

   liever

   hellere

   eerder

   tidligere

   geweten

   vidst

   Uddybende forklaring

   begrijp står i nutid og betyder her “forstår”. Grundformen er begrijpen; ik begrijp er 1. person ental i nutid. Eksempel: Ik begrijp de vraag. — “Jeg forstår spørgsmålet.” het er her et objektpronomen med betydningen “det”. Den konkrete reference er ikke identificeret i den faste sætning, så man kan ikke udlede, hvad “det” henviser til. I Ik begrijp het er het objektet for begrijp. Det samme ord forekommer også senere i had het ... geweten som objekt for geweten. had er datidsformen af hjælpeverbet hebben for ik: ik heb — “jeg har”, ik had — “jeg havde”. Sammen med geweten danner det den sammensatte fortidsform had ... geweten. I denne formulering bruges den sammen med liever til at udtrykke en ønsket eller beklaget alternativ fortid. Det siger ikke, at taleren faktisk vidste det tidligere. liever betyder “hellere” og viser en præference. Det er den sammenlignende form, der hører sammen med graag (“gerne”); superlativformen er het liefst (“helst”). Eksempel: Ik blijf liever thuis. — “Jeg bliver hellere hjemme.” eerder betyder her “tidligere”. Det er den sammenlignende form af vroeg (“tidligt”): vroeg — “tidligt”, eerder — “tidligere”, het vroegst — “tidligst”. Her angiver eerder et tidligere tidspunkt for at vide det, uden selv at angive et bestemt klokkeslæt. Eksempel: Ik had het eerder moeten zeggen. — “Jeg burde have sagt det tidligere.” geweten er perfektum participium af weten (“vide”): weten — “vide”, wist — “vidste”, geweten — “vidst”. Her står det efter hjælpeverbet had, og de to dele kan adskilles af het, liever og eerder: had het liever eerder geweten. Eksempel: Ik heb het nooit geweten. — “Jeg har aldrig vidst det.” Samlet består udsagnet af Ik begrijp het — “Jeg forstår det” — efterfulgt af maar — “men” — og ønsket ik had het liever eerder geweten: “jeg ville hellere have vidst det tidligere”. Konstruktionen had ... geweten udtrykker her en beklagelse eller præference for en anden fortid, så hele betydningen bliver: “Jeg forstår det, men jeg ville ønske, jeg havde vidst det tidligere.”

5. Je hebt gelijk. Ik had het je moeten vertellen zodra ik het wist.

   Du har ret. Jeg burde have fortalt dig det, så snart jeg vidste det.

   hebt gelijk

   har ret

   had

   havde

   moeten vertellen

   burde fortælle

   zodra

   så snart

   wist

   vidste

   Uddybende forklaring

   hebt gelijk indgår i den faste konstruktion gelijk hebben, som betyder at have ret. hebt er nutidsformen af hebben sammen med je: je hebt. I den samlede sætning er Je hebt gelijk derfor en nutidig konstatering: “Du har ret.” had er datidsformen i ental af hebben. Her fungerer den som finit hjælpeverbum i had ... moeten vertellen, ikke som selvstændigt “havde” i betydningen besiddelse. Sammen med infinitiverne bagefter placerer den den nødvendige handling i fortiden og giver betydningen “burde have fortalt”. Eksempel: Ik had moeten bellen. — “Jeg burde have ringet.” moeten vertellen består af modalverbet moeten (“at skulle/burde”) og infinitiven vertellen (“at fortælle”). I denne konstruktion står begge som infinitiver efter had. Ik had het je moeten vertellen betyder derfor “Jeg burde have fortalt dig det”: je er modtageren, mens het er et neutralt pronomen for det, der skulle fortælles; den konkrete referent er ikke angivet. Det er ikke det samme som nutidigt Ik moet het je vertellen — “Jeg skal/bør fortælle dig det.” zodra er en underordnende konjunktion med betydningen “så snart”. Den indleder tidsleddet zodra ik het wist. I denne ledsætning står det finitte verbum efter subjektet: ik ... wist. wist er datidsformen af weten, “at vide”. Den relevante formrække er weten — weet — wist — geweten (infinitiv, nutid, datid, perfektum participium). Her betyder ik het wist “jeg vidste det”. het er et neutralt pronomen som objekt for weten; teksten angiver ikke nærmere, hvad det henviser til. Eksempel: Ik wist het niet. — “Jeg vidste det ikke.” Samlet bygges udsagnet sådan op: Je hebt gelijk = “Du har ret”. Derefter siger Ik had het je moeten vertellen, at taleren burde have fortalt modtageren det, og zodra ik het wist angiver tidspunktet: det skulle være sket så snart taleren vidste det. Hele betydningen er: “Du har ret. Jeg burde have fortalt dig det, så snart jeg vidste det.”

6. Dat waardeer ik. Ik was al begonnen me klaar te maken.

   Det sætter jeg pris på. Jeg var allerede begyndt at gøre mig klar.

   Dat

   det

   waardeer

   sætter pris på

   ik

   jeg

   was

   var

   al

   allerede

   begonnen

   begyndt

   me klaar te maken

   at gøre mig klar

   Uddybende forklaring

   Dat er et demonstrativt pronomen, som her henviser til den værdsatte sag eller handling, uden at et bestemt navneord er nævnt i selve sætningen. I denne brug svarer det til dansk det. waardeer er nutid, 1. person ental, af waarderen — “at sætte pris på”. I hovedsætningen står verbet før subjektet, fordi Dat står først: Dat waardeer ik. ik betyder “jeg” og er subjektet for waardeer. Sammen viser de, hvem der sætter pris på noget. was er datid af zijn og fungerer her som hjælpeverbum. Sammen med begonnen danner det en fortidskonstruktion: was begonnen = “var begyndt”. al betyder “allerede”. Det viser, at handlingen var startet før et relevant tidspunkt i situationen; det ændrer ikke selve verbets tid. begonnen er perfektum participium af beginnen — “at begynde”. Sammen med was får vi Ik was begonnen — “Jeg var begyndt”. Eksempel: Zij was al begonnen. — “Hun var allerede begyndt.” me klaar te maken er en infinitivkonstruktion med det refleksive pronomen me: “at gøre mig klar”. klaarmaken er et separabelt verbum, så infinitiven med te står som klaar te maken. Det refleksive me viser her, at den person, der gøres klar, er den samme som subjektet: Ik maak me klaar — “Jeg gør mig klar.” Hele ytringen består først af Dat waardeer ik — “Det sætter jeg pris på”. Derefter følger Ik was al begonnen me klaar te maken — “Jeg var allerede begyndt at gøre mig klar”. Samlet siger taleren, at vedkommende værdsætter det, som Dat henviser til, og allerede var begyndt at gøre sig klar.

7. Laat me het goedmaken door een andere datum te kiezen die jou uitkomt.

   Lad mig gøre det godt igen ved at vælge en anden dato, der passer dig.

   Laat me

   lad mig

   het goedmaken

   gøre det godt igen

   door … te

   ved at

   andere

   anden

   datum

   dato

   kiezen

   vælge

   jou uitkomt

   passer dig

   Uddybende forklaring

   Laat me: laat er imperativformen af laten i en konstruktion, der betyder “lad mig …”, og me er den ikke-subjektive form “mig”. Mønstret Laat me + infinitiv kan genbruges, fx Laat me helpen. — “Lad mig hjælpe.” Her beder taleren om selv at få lov til at udføre handlingen. het goedmaken: goedmaken er et separabelt sammensat verbum med infinitiven goedmaken og betyder her “gøre det godt igen” eller “råde bod på noget”. het er det, der skal gøres godt igen. I en hovedsætning kan verbet deles: Ik maak het goed. — “Jeg gør det godt igen.” Det er den samlede konstruktion, ikke kun goed, der har denne betydning. door ... te: door sammen med te plus infinitiv angiver den måde eller handling, som noget sker ved: “ved at …”. Her hører door sammen med te kiezen, selv om de står adskilt af andre ord. Et genbrugeligt eksempel er Je leert door veel te oefenen. — “Man lærer ved at øve sig meget.” andere: andere betyder her “anden” og beskriver substantivet datum. Grundformen er ander; i een andere datum står adjektivet med endelsen -e, som passer til denne nominalgruppe. Til sammenligning står den neutrale form i fx een ander idee — “en anden idé”. datum: datum betyder “dato”. Det er et de-ord på nederlandsk, og flertalsformen er data eller i almindeligt sprog også datums, afhængigt af brug og stil. Her handler ordet om en alternativ dato. kiezen: kiezen er infinitiven “vælge”. En nyttig formkæde er ik kies — “jeg vælger” og ik koos — “jeg valgte”. Efter te står infinitiven: te kiezen. Eksempel: Ik kies een datum. — “Jeg vælger en dato.” jou uitkomt: uitkomen betyder her “passe” eller “være belejlig for”. jou er den ikke-subjektive form “dig” i betydningen den person, som datoen passer for. I den relative sætning er die subjektet, som viser tilbage til datum, og uitkomt er nutidsformen af det separable verbum uitkomen i tredje person ental; i en ledsætning står verbet samlet. Een tijd die jou uitkomt betyder “et tidspunkt, der passer dig”. Samlet består sætningen af opfordringen Laat me, handlingen het goedmaken og måden door ... te kiezen: taleren beder om at få lov til at gøre det godt igen ved at vælge en anden dato, der passer modtageren. Den faste danske oversættelse er derfor: “Lad mig gøre det godt igen ved at vælge en anden dato, der passer dig.”

8. We kunnen een nieuwe afspraak maken, maar bevestig het alsjeblieft zodra het wat rustiger is.

   Vi kan godt finde en ny dato, men bekræft det venligst, når der er kommet mere ro på.

   We kunnen

   vi kan

   nieuwe

   ny

   afspraak

   aftale

   maken

   lave

   bevestig

   bekræft

   het

   det

   alsjeblieft

   venligst

   zodra

   så snart

   rustiger

   roligere

   Uddybende forklaring

   We kunnen er en kort konstruktion med pronomenet we og modalverbet kunnen. Her betyder den, at taleren og mindst én anden person har mulighed for at gøre noget: “vi kan”. kunnen står her i nutid; efter et modalverbum står det følgende verbum normalt i infinitiv uden te. nieuwe beskriver afspraak og betyder “ny” i denne sammenhæng. Grundformen er nieuw; nieuwe er den form, der står foran dette substantiv i den givne nominalgruppe. Et nyttigt kontrastpar er een nieuwe afspraak (“en ny aftale”) og de nieuwe afspraak (“den nye aftale”). afspraak betyder her en aftale eller en planlagt tid, altså det som i den faste oversættelse gengives som en ny dato. Det er et de-ord: de afspraak, flertal afspraken. Betydningen afhænger af sammenhængen; ordet kan også betegne en aftale i betydningen et arrangement eller en forståelse. maken er infinitiven “lave” eller “indgå” og står efter kunnen: kunnen ... maken. I hele gruppen betyder een nieuwe afspraak maken at finde eller lave en ny aftale/dato. Eksempel: We maken een afspraak. — “Vi laver en aftale.” bevestig er en imperativform af bevestigen, “bekræfte”. Den henvender sig direkte til den anden person, mens subjektet normalt udelades i en imperativ. Eksempel: Bevestig de afspraak. — “Bekræft aftalen.” het er et pronomen, der betyder “det”. Her fungerer det som objekt for bevestig og henviser til det, der skal bekræftes; den faste oversættelse identificerer ikke et mere specifikt grammatisk substantiv for pronomenet. het kan også være bestemt artikel i andre sammenhænge, men her står det selvstændigt som pronomen. alsjeblieft er en høflig anmodning svarende til “venligst” eller “please”. Det gør imperativen blødere i tonen, men ændrer ikke dens grammatiske form. zodra betyder “så snart” og indleder en underordnet tidsledsætning. I zodra het wat rustiger is står verbet is derfor sidst i ledsætningen. Eksempel: Ik bel je zodra ik thuis ben. — “Jeg ringer til dig, så snart jeg er hjemme.” rustiger er komparativformen af rustig, “rolig”. Den betyder “roligere”, altså at situationen har mere ro end før eller end på et relevant sammenligningspunkt. Den beskriver ikke et bestemt antal eller en bestemt grad; wat i den fulde ledsætning dæmper udtrykket til omtrent “lidt/mere roligt”. Grundform: rustig; komparativ: rustiger; superlativ: rustigst. Samlet danner We kunnen een nieuwe afspraak maken udsagnet “Vi kan finde/lave en ny aftale eller dato”. maar markerer derefter en modsætning: bevestig het alsjeblieft er anmodningen om at bekræfte det, og zodra het wat rustiger is angiver tidspunktet “så snart der er kommet mere ro på”. Hele ytringen betyder derfor: “Vi kan godt finde en ny dato, men bekræft det venligst, når der er kommet mere ro på.”

9. Ik stuur je een bericht zodra ik meer weet.

   Jeg skriver til dig, når jeg ved mere.

   Ik

   jeg

   stuur

   sender

   je

   dig

   bericht

   besked

   zodra

   så snart

   meer

   mere

   weet

   ved

   Uddybende forklaring

   Ik er første person ental og betyder “jeg”. Formen er den samme som subjektform i andre nutidssætninger, for eksempel: Ik lees. — “Jeg læser.” Her er det Ik, der udfører handlingen. stuur er nutidsformen af sturen — “sende”. Den bruges her med ik: Ik stuur een bericht. — “Jeg sender en besked.” I den faste oversættelse gengives handlingen som “skriver”, fordi det er en besked til modtageren; den nederlandske form betyder grundlæggende “sender”. Sammenlign Ik stuur een e-mail. — “Jeg sender en e-mail.” je er den ubetonede objektsform, der betyder “dig” her. Den står efter verbet som modtageren for handlingen: Ik bel je. — “Jeg ringer til dig.” Formen je kan også være et ubetonet “du” som subjekt i andre sætninger, så dens rolle afhænger af placeringen og konstruktionen. een bericht betyder “en besked”. bericht er et intetkønsord, og een er den ubestemte artikel. Artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal; udtrykket introducerer en ubestemt besked. Eksempel: Ik krijg een bericht. — “Jeg får en besked.” zodra er en underordnende tidskonjunktion med betydningen “så snart”. Den indleder den betingede tidsramme zodra ik meer weet. I en ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst: Ik bel je zodra ik thuis ben. — “Jeg ringer til dig, så snart jeg er hjemme.” meer betyder her “mere” i betydningen en større mængde viden. Det er sammenligningsformen af veel — “meget”: veel → meer → het meest. I meer weet beskriver meer, hvor meget der vides, ikke selve personen. weet er nutidsformen af weten — “vide” — med subjektet ik: ik weet. Den udtrykker viden om en oplysning eller kendsgerning. Den må ikke forveksles med kennen, som typisk bruges om at kende en person eller være bekendt med et sted eller værk: Ik ken haar. — “Jeg kender hende.” Samlet består sætningen af hovedsætningen Ik stuur je een bericht — “Jeg sender dig en besked” — efterfulgt af tidsledsætningen zodra ik meer weet — “så snart jeg ved mere”. Hele betydningen er derfor: “Jeg skriver til dig, når jeg ved mere.” Tidsledsætningen angiver, hvornår beskeden sendes; den ændrer ikke, hvem der sender den eller hvem modtageren er.

10. Ik weet dat de verandering op het laatste moment je avond heeft verstoord.

    Jeg ved, at ændringen i sidste øjeblik forstyrrede din aften.

    weet

    ved

    verandering

    ændring

    op het laatste moment

    i sidste øjeblik

    je avond

    din aften

    verstoord

    forstyrret

    Uddybende forklaring

    weet betyder her „ved” og er nutidsformen af weten („at vide”) for ik og også for jij/je: ik weet, je weet. I hovedsætningen står Ik weet dat ...; dat indleder indholdet af det, taleren ved. Eksempel: Ik weet het. — „Jeg ved det.” verandering betyder „ændring” og er et navneord. Grundformen er verandering; den bestemte form er de verandering, fordi dette ord hører sammen med de-ord. Eksempel: De verandering was groot. — „Ændringen var stor.” op het laatste moment er et fast tidsudtryk, „i sidste øjeblik”. op betyder her ikke alene „på” i en fysisk betydning; sammen med tidsudtrykket angiver det tidspunktet. Eksempel: Hij belde op het laatste moment. — „Han ringede i sidste øjeblik.” je avond betyder „din aften”. je er den ubøjede possessive form for „din/dit” foran et navneord; formen ændres ikke efter køn eller tal på det ejede ord. avond betyder „aften”. Eksempel: Hoe was je avond? — „Hvordan var din aften?” verstoord betyder her „forstyrrede”. Det er perfektum participium af verbet verstoren („at forstyrre”). I den fulde verbalkonstruktion heeft verstoord danner det sammen med heeft en fortidsform: heeft bærer den bøjede verbumsform, mens verstoord står som participium. Eksempel: Het geluid heeft mijn rust verstoord. — „Lyden har forstyrret min ro.” Hele strukturen er Ik weet dat ...: „Jeg ved, at ...”. Inde i dat-sætningen er de verandering den handlende årsag, op het laatste moment angiver tidspunktet, og je avond er det, der blev forstyrret. heeft verstoord udtrykker tilsammen, at ændringen forstyrrede din aften. Derfor betyder hele ytringen: „Jeg ved, at ændringen i sidste øjeblik forstyrrede din aften.”

11. Ik hoop dat alles goed gaat met je familie.

    Jeg håber, at alt er i orden med din familie.

    Ik hoop

    jeg håber

    dat

    at

    alles

    alt

    goed

    godt; i orden

    gaat

    går; forløber

    met

    med

    je

    din

    familie

    familie

    Uddybende forklaring

    Ik hoop er nutidsformen af hopen i første person ental: “jeg håber”. Mønsteret ik hoop dat ... bruges til at udtrykke et håb efterfulgt af en ledsætning. Eksempel: Ik hoop dat je snel komt. — “Jeg håber, at du snart kommer.” dat betyder her “at” og indleder ledsætningen. I nederlandsk står det finitte verbum ofte senere i en sådan ledsætning end i en hovedsætning. alles betyder “alt”. Det er et ubestemt pronomen, der henviser til ting eller forhold samlet som en helhed. I denne sætning er alles subjekt for gaat. goed betyder her “godt” i betydningen “i orden” eller “på en god måde”. Sammen med gaat indgår det i det almindelige mønster goed gaan: “gå godt”. Her beskriver det altså, hvordan noget forløber, ikke en bestemt egenskab ved familie. gaat er tredje person ental i nutid af gaan — “går” eller “forløber”. I alles goed gaat er alles subjektet, og derfor står verbet i ental. Eksempel: Het gaat goed. — “Det går godt.” met betyder “med” og forbinder her det forhold, som spørgsmålet om, hvordan det går, vedrører, med familien. je betyder her “din”. Som possessivt ord står det foran substantivet og ændrer ikke form efter familie i denne konstruktion. Det kan også være et personligt pronomen i andre sammenhænge, men her viser den faste oversættelse, at det er ejerskab. familie betyder “familie”. Det er substantivet i udtrykket met je familie, “med din familie”. Samlet består sætningen af håbsudtrykket Ik hoop, ledsætningen dat alles goed gaat og tilføjelsen met je familie. Den betyder derfor: “Jeg håber, at alt er i orden med din familie.”