Ik
“Ik” betyder “jeg” og står som den, der vil tage kufferten med. Formen bruges som subjekt, for eksempel i den eksisterende formulering “Ik wil”.
wil
“wil” betyder her “vil” eller “ønsker” og udtrykker et ønske om at tage noget med. Det står foran handlingen “meenemen” i “Ik wil alleen een handbagagekoffer meenemen”.
alleen
“alleen” betyder her “kun”, fordi taleren vil begrænse sig til én håndbagagekuffert. Det placeres foran det, begrænsningen gælder: “alleen een handbagagekoffer”.
een
“een” betyder her “en” og markerer en ubestemt håndbagagekuffert. Det står foran entalsordet “handbagagekoffer”.
handbagagekoffer
“handbagagekoffer” betyder en kuffert, der tages med som håndbagage. Det er den konkrete bagagetype, der omtales i “een handbagagekoffer meenemen”.
meenemen
“meenemen” betyder “tage med” og betegner handlingen at have kufferten med på rejsen. Det bruges efter “wil” i “Ik wil alleen een handbagagekoffer meenemen”.
op
“op” betyder her “på” i forbindelsen “op de zakenreis” og knytter kufferten til forretningsrejsen. Det bruges sammen med “de zakenreis” om at tage noget med på en rejse.
de
“de” er den bestemte artikel foran “zakenreis” i “op de zakenreis”. Den viser, at der er tale om den konkrete forretningsrejse, som samtalen handler om.
zakenreis
“zakenreis” betyder “forretningsrejse”. Ordet bruges her som den rejse, som håndbagagekufferten skal med på.
Stem
“Stem” er en opfordring til at tilpasse eller afstemme pakningen. Sammen med “af” og “op” indgår det i “Stem het inpakken af op de outfit voor de vergadering”.
het
“het” står foran “inpakken” og gør det til den bestemte aktivitet “pakningen” eller “det at pakke”. I “het inpakken” henviser det til selve pakningen, der skal afstemmes.
inpakken
“inpakken” betyder her “det at pakke” eller “pakningen” som aktivitet. Formen står efter “het” i “Stem het inpakken af op de outfit voor de vergadering”.
af
“af” er den partikel, der sammen med “Stem” danner betydningen “afstemme eller tilpasse”. Mønstret “Stem ... af op ...” bruges til at vise, hvad noget skal tilpasses efter.
outfit
“outfit” betyder et sæt tøj eller et påklædningssæt til en bestemt anledning. Her er det tøjet til mødet, som pakningen skal afstemmes efter.
voor
“voor” betyder her “til” og forbinder outfittet med den anledning, det er beregnet til. I “outfit voor de vergadering” betyder det “outfit til mødet”.
vergadering
“vergadering” betyder “møde”. Her betegner det den konkrete mødeanledning, som outfittet skal passe til.
en
“en” betyder “og” og forbinder to dele af samtalen: mødeoutfittet og opfordringen om at tage så få ekstra ting med som muligt. Det fungerer som forbindelsesord mellem de to dele.
neem
“neem” er en opfordring til at tage noget med. Sammen med “mee” indgår det i “neem zo min mogelijk extra spullen mee”, hvor genstanden placeres mellem verbet og partiklen.
zo
“zo” markerer graden i udtrykket “zo min mogelijk” og bidrager til betydningen “så lidt eller så få som muligt”. Det bruges foran den mængde, der skal begrænses.
min
“min” bidrager i “zo min mogelijk” med betydningen “så lidt eller så få som muligt”. Her gælder den begrænsede mængde de ekstra ting, som skal tages med.
mogelijk
“mogelijk” betyder “muligt” og afslutter udtrykket “zo min mogelijk”. Sammen angiver ordene den mindst mulige mængde.
extra
“extra” betyder “ekstra” eller “yderligere” og beskriver de ting, der kommer ud over det nødvendige tøj og udstyr. Det står direkte foran “spullen”.
spullen
“spullen” betyder “ting” eller “sager” og henviser her til ekstra genstande i bagagen. Forbindelsen “extra spullen” kan genbruges om yderligere ting, man tager med.
mee
“mee” betyder her “med” og viser, at tingene skal med på rejsen. Det danner sammen med “neem” udtrykket “neem ... mee” for at tage noget med.
heb
“heb” betyder “har” og bruges her til at angive, hvad der er på rejseplanen. Det indgår i “Ik heb één vergadering en één informeel diner op het programma staan”.
informeel
“informeel” betyder “uformel” og beskriver middagen som afslappet frem for formel. Det står foran “diner” i “één informeel diner”.
diner
“diner” betyder “middag”. Her er det den uformelle middag, som sammen med mødet står på programmet.
programma
“programma” betyder her “program” eller “rejseplan”. I forbindelsen “op het programma staan” angiver det, hvilke aktiviteter der er planlagt.
staan
“staan” betyder bogstaveligt “stå”, men i “op het programma staan” betyder det, at noget er opført eller planlagt på programmet. Det bruges her om mødet og middagen.
Pak
“Pak” er en opfordring til at pakke noget. Her står det foran “kleding” i “Pak kleding die bij beide gelegenheden past”.
kleding
“kleding” betyder “tøj” og er det, der skal pakkes. Det beskrives nærmere af “die bij beide gelegenheden past”.
die
“die” betyder her “som” eller “der” og indleder den del, der beskriver tøjet. I “kleding die bij beide gelegenheden past” forklarer det, hvilket tøj der menes.
bij
“bij” betyder her “til” i forbindelsen “bij beide gelegenheden passen”. Sammen med “passen” viser det, hvilken anledning tøjet passer til.
beide
“beide” betyder “begge” og henviser til de to nævnte anledninger: mødet og middagen. Det står foran “gelegenheden” i “bij beide gelegenheden”.
gelegenheden
“gelegenheden” betyder “anledninger” eller “lejligheder”. Her henviser det til mødet og middagen, som tøjet skal passe til.
past
“past” betyder her “passer” eller “egner sig til”. Tøjet passer til begge anledninger i “kleding die bij beide gelegenheden past”.
Anders
“Anders” betyder “ellers” og indleder en konsekvens, hvis man pakker for meget. Det bruges her til at forbinde rådet med advarslen om, at tasken hurtigt bliver fuld.
zit
“zit” bidrager i “Anders zit de tas snel vol” til beskrivelsen af taskens tilstand, nemlig at den bliver eller er fuld. Det bruges sammen med “vol” om, hvor fyldt tasken er.
tas
“tas” betyder “taske” og er den bagage, der hurtigt bliver fuld. Det står med bestemt artikel i “de tas”.
snel
“snel” betyder “hurtigt” og beskriver, hvor hurtigt tasken bliver fuld. Det står mellem “de tas” og “vol” i “zit de tas snel vol”.
vol
“vol” betyder “fuld” og beskriver taskens tilstand. I “Anders zit de tas snel vol” forklarer det, hvad der sker, hvis der pakkes for mange ekstra ting.
ben
“ben” betyder “er” og forbinder taleren med tilstanden “bang”. Det indgår i “Ik ben bang dat mijn overhemd kreukt”.
bang
“bang” betyder “bange” eller bekymret. I “Ik ben bang dat ...” bruges det til at udtrykke bekymring over noget, der kan ske.
dat
“dat” betyder her “at” og indleder indholdet af bekymringen. I “dat mijn overhemd kreukt” fortæller det, hvad taleren er bange for.
mijn
“mijn” betyder “min” eller “mit” og viser, hvem skjorten tilhører. Det står foran “overhemd” i “mijn overhemd”.
overhemd
“overhemd” betyder “skjorte”. Her er det den skjorte, som taleren er bekymret for kan krølle før mødet.
kreukt
“kreukt” betyder her “krøller” eller “bliver krøllet”. Det beskriver den mulige tilstand for skjorten i “mijn overhemd kreukt”.
Rol
“Rol” er en opfordring til at rulle skjorten sammen. Det bruges sammen med “op” i “Rol het voorzichtig op”, hvor “het” henviser til skjorten.
voorzichtig
“voorzichtig” betyder “forsigtigt” og beskriver, hvordan skjorten skal rulles. Det står mellem “het” og “op” i “Rol het voorzichtig op”.
uit
“uit” er partiklen i “pak het uit” og bidrager til betydningen “pak det ud”. Sammen med “pak” beskriver det, at skjorten tages ud af sin sammenrullede tilstand.
zodra
“zodra” betyder “så snart” og indleder et tidspunkt for den næste handling. I “zodra je bij het hotel aankomt” skal skjorten pakkes ud umiddelbart efter ankomsten.
je
“je” betyder “du” og er den person, der ankommer til hotellet. Det står i ledsætningen “zodra je bij het hotel aankomt”.
hotel
“hotel” betyder “hotel”. I “bij het hotel aankomt” er det stedet, som personen ankommer til.
aankomt
“aankomt” betyder “ankommer” eller “når frem”. Her beskriver det, at personen når frem til hotellet i “bij het hotel aankomt”.
Moeten
“Moeten” udtrykker her “skal” eller “bør” i et spørgsmål om, hvor opladere og dokumenter skal placeres. Spørgsmålet begynder med “Moeten de opladers en de documenten ...?”.
opladers
“opladers” betyder “opladere”. Her er det opladerne, der sammen med dokumenterne skal placeres i forlommen.
documenten
“documenten” betyder “dokumenter”. I spørgsmålet omtales de som genstande, der muligvis skal ligge i forlommen.
in
“in” betyder “i” og angiver placeringen inde i forlommen. Det står i “in het voorvak zitten”.
voorvak
“voorvak” betyder “forlomme”, altså lommen foran på tasken. Det er den foreslåede placering for opladere og dokumenter.
zitten
“zitten” betyder her “være placeret” eller “ligge”. I “in het voorvak zitten” beskriver det, at genstandene befinder sig i forlommen.
Houd
“Houd” er en opfordring til at holde eller opbevare noget et bestemt sted. Her bruges det i “Houd spullen die je snel bij de hand wilt hebben daar”.
bij de hand
“bij de hand” betyder samlet “lige ved hånden” eller “let tilgængelig”. “bij” angiver nærhed, “de” er artiklen, og “hand” betyder “hånd”; sammen beskriver de, at man hurtigt kan få fat i noget. Udtrykket bruges i “die je snel bij de hand wilt hebben”.
wilt
“wilt” betyder “vil” og udtrykker det ønskede resultat, at tingene skal være lette at få fat i. Det står i “die je snel bij de hand wilt hebben”.
hebben
“hebben” betyder “have”, men indgår her i forbindelsen “bij de hand wilt hebben”, som betyder at have noget lige ved hånden. Det beskriver den tilgængelighed, man ønsker for tingene.
daar
“daar” betyder “der” og peger tilbage på det sted, der allerede er nævnt, nemlig forlommen. Det bruges til at undgå at gentage stedangivelsen.
samen
“samen” betyder “sammen” og viser, at de hurtigtilgængelige ting skal placeres sammen med reservekopien. Det står i “samen met een reservekopie van de agenda”.
met
“met” betyder “med” og forbinder de ting, der skal ligge der, med reservekopien. Det indgår i “samen met een reservekopie”.
reservekopie
“reservekopie” betyder “reservekopi” eller “ekstra kopi”. Her er det en ekstra kopi af agendaen, som skal opbevares sammen med de øvrige ting.
van
“van” betyder her “af” og forbinder reservekopien med det dokument, den er en kopi af. I “reservekopie van de agenda” betyder det “reservekopi af agendaen”.
agenda
“agenda” betyder her “dagsorden” eller “agenda” for mødet. Det er det dokument, som reservekopien er lavet af.
Dan
“Dan” betyder “så” eller “derefter” og viser resultatet af rådet om placeringen. I “Dan hoef ik ...” forklarer det, hvad taleren derefter ikke behøver at gøre.
hoef
“hoef” betyder her “behøver” og indgår sammen med “niet” og “te” i betydningen ikke at være nødt til noget. I sætningen betyder det, at taleren ikke behøver åbne hele tasken.
vliegveld
“vliegveld” betyder “lufthavn”. I “op het vliegveld” er det stedet, hvor tasken ellers skulle åbnes.
niet
“niet” betyder “ikke” og gør behovet negativt: taleren behøver ikke åbne tasken. Det står i konstruktionen med “hoef” og “te maken”.
hele
“hele” betyder “hele” eller “samtlige dele af” og beskriver tasken som en samlet enhed. Det står i “de hele tas”.
open
“open” betyder “åben” og indgår her i handlingen at åbne tasken. Det står sammen med “maken” i “de hele tas open te maken”.
te
“te” markerer infinitiven i “open te maken” og forbinder handlingen med konstruktionen efter “hoef ... niet”. Her gør det “maken” til den handling, som taleren ikke behøver udføre.
maken
“maken” betyder normalt “lave” eller “gøre”, men i “open te maken” betyder det “åbne”, fordi det står sammen med “open”. Hele udtrykket beskriver at åbne tasken.
veiligheidscontrole
“veiligheidscontrole” betyder “sikkerhedskontrol”. Her er det kontrollen i lufthavnen, som bliver nemmere, når de nødvendige ting er let tilgængelige.
wordt
“wordt” betyder “bliver” og viser en ændring i sikkerhedskontrollen. Det står i “wordt makkelijker”.
makkelijker
“makkelijker” betyder “nemmere” og beskriver, at sikkerhedskontrollen bliver lettere at gennemføre. Formen bruges efter “wordt” i “De veiligheidscontrole wordt makkelijker”.
als
“als” betyder her “når” og indleder den situation, der gør kontrollen nemmere. Det står foran ledsætningen “als die spullen binnen handbereik zijn”.
binnen
“binnen” betyder “inden for” og viser, at tingene befinder sig inden for rækkevidde. Sammen med “handbereik” danner det “binnen handbereik zijn”.
handbereik
“handbereik” betyder “rækkevidde”. I “binnen handbereik” beskriver det, at tingene er så tæt på, at man hurtigt kan få fat i dem.
zijn
“zijn” betyder “være” og forbinder tingene med tilstanden “binnen handbereik”. I “die spullen binnen handbereik zijn” betyder det, at tingene er inden for rækkevidde.