Effektiv pakning til en forretningsrejse | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik wil alleen een handbagagekoffer meenemen op de zakenreis.

   Jeg vil kun tage en håndbagagetaske med på forretningsrejsen.

   Ik wil

   jeg vil

   alleen

   kun

   handbagagekoffer

   håndbagagekuffert

   meenemen

   tage med

   zakenreis

   forretningsrejse

   Uddybende forklaring

   Ik wil er en kort konstruktion med første persons ental af willen, altså “jeg vil”. willen bruges her til at udtrykke talerens ønske eller intention. Sammenlign: Ik wil vertrekken. — “Jeg vil tage af sted.” Ved andre personer ændres formen, fx jij wilt — “du vil” og wij willen — “vi vil”. alleen betyder her “kun” og begrænser det, taleren vil tage med. Det svarer ikke til dansk “alene” i betydningen “uden andre personer”. handbagagekoffer er et sammensat navneord: handbagage + koffer, altså en kuffert til håndbagage. Det er et de-ord; i den faste sætning står det som een handbagagekoffer, hvor een markerer en ubestemt kuffert, ikke nødvendigvis tallet én. Eksempel: Ik heb een handbagagekoffer. — “Jeg har en håndbagagekuffert.” meenemen betyder “tage med”. Det er et separabelt verbum, hvis grundform er meenemen; mee bærer betydningen “med”, mens nemen betyder “tage”. Efter et modalverbum som wil står infinitiven samlet: Ik wil mijn jas meenemen. — “Jeg vil tage min jakke med.” I en almindelig hovedsætning uden modalverbum deles verbet ofte: Ik neem mijn jas mee. — “Jeg tager min jakke med.” zakenreis betyder “forretningsrejse”. Det er et sammensat navneord af zaken og reis, og det er et de-ord, derfor de zakenreis — “forretningsrejsen”. Den bestemte artikel de viser her, at der henvises til en bestemt rejse, ikke blot en hvilken som helst forretningsrejse. Samlet bliver strukturen Ik wil + alleen + een handbagagekoffer + meenemen + op de zakenreis: “Jeg vil kun tage en håndbagagekuffert med på forretningsrejsen.” op de zakenreis angiver den rejse, som handlingen knytter sig til, mens alleen begrænser det, der skal tages med.

2. Stem het inpakken af op de outfit voor de vergadering en neem zo min mogelijk extra spullen mee.

   Så planlæg ud fra mødetøjet, og hold ekstra ting på et minimum.

   Stem … af … op

   tilpas … til

   inpakken

   at pakke

   outfit

   outfit

   vergadering

   møde

   neem … mee

   tag med

   zo min mogelijk

   så lidt som muligt

   extra

   ekstra

   spullen

   ting

   Uddybende forklaring

   Stem ... af op er en fast konstruktion med betydningen “tilpas eller planlæg noget efter noget andet”. Her står Stem som imperativ af afstemmen (“at afstemme/tilpasse”); het inpakken er det, der skal tilpasses, og de outfit er grundlaget. Mønstret kan genbruges sådan: Stem X af op Y = “tilpas X efter Y”. inpakken er en substantiveret infinitiv af inpakken, “at pakke”. Den betegner selve pakningen som aktivitet eller opgave, ikke en bestemt pakke. Infinitiven er inpakken; pakken er et andet verb, som blandt andet kan betyde “at tage” eller “at få fat i”, og det er derfor ikke automatisk synonymt med inpakken. Inpakken kan efter sammenhængen handle om at pakke ting eller om at pakke noget ind. outfit er et lånord for et sæt tøj eller et look. I de outfit voor de vergadering betyder det det tøj, der er beregnet til mødet. voor betyder her “til” i betydningen formål eller anledning. vergadering betyder “møde”. Flertalsformen er vergaderingen. Eksempel: De vergadering begint om negen uur. — “Mødet begynder klokken ni.” neem ... mee er den adskilte form af verbet meenemen, “at tage med”. neem er imperativformen, og mee står senere i sætningen: Neem je jas mee. — “Tag din jakke med.” I denne sætning er den underforståede person den, der tiltales; konstruktionen siger ikke i sig selv, hvem det er. zo min mogelijk er mønstret “så lidt/få som muligt”. min sammenligner en mindre mængde med andre mulige mængder, og mogelijk betyder “muligt”. Det efterfølgende extra spullen viser, hvad mængden gælder: ekstra ting. Med et tælleligt flertal kan man også se zo weinig mogelijk (“så få som muligt”), men her står den faste formulering zo min mogelijk. extra betyder “ekstra” eller “yderligere”. Det beskriver her ting ud over det nødvendige til den nævnte situation. spullen betyder “ting” eller “ejendele” og er flertal af spul. Eksempel: Ik neem weinig spullen mee. — “Jeg tager få ting med.” Samlet betyder Stem het inpakken af op de outfit voor de vergadering “planlæg pakningen efter tøjet til mødet”. Derefter giver en neem zo min mogelijk extra spullen mee en anden opfordring: “og tag så få ekstra ting med som muligt”. Hele ytringen er derfor: “Planlæg pakningen efter mødetøjet, og hold ekstra ting på et minimum.”

3. Ik heb één vergadering en één informeel diner op het programma staan.

   Jeg har ét møde og én afslappet middag på rejseplanen.

   Ik heb

   jeg har

   één

   én

   vergadering

   møde

   en

   og

   informeel

   uformel; afslappet

   diner

   middag

   op het programma staan

   stå på programmet

   Uddybende forklaring

   Ik heb betyder her “jeg har”. heb er nutidsformen af hebben for første person ental: ik heb, mens man fx siger wij hebben. Her angiver konstruktionen, at taleren har to planlagte programpunkter. één betyder “én” og har accent for at fremhæve det præcise antal. Det er talordet één, ikke den ubestemte artikel een; sammenlign één vergadering (“én bestemt i antal”) med een vergadering (“et møde”, uden fremhævet antal). Den samme form gentages senere før diner. vergadering betyder “møde”. Det er substantivet de vergadering; flertalsformen er vergaderingen. I denne sætning er det første af de to punkter: één vergadering. en betyder “og” og forbinder to ligeværdige led. Her forbinder det één vergadering med één informeel diner. informeel betyder her “afslappet” eller “uformel”. Det er adjektivet informeel. Før et intetkønsord i ental efter den ubestemte artikel een står adjektivet uden -e: een informeel diner. Med et de-ord eller i bestemt form får man ofte informele, fx een informele vergadering og het informele diner. diner betyder “middag” i betydningen et middagsmåltid eller en middagsbegivenhed. Det er et intetkønsord: het diner; flertalsformen er diners. Her beskrives det som informeel, altså en afslappet middag. op het programma staan er en fast konstruktion, der betyder “stå på programmet” eller “være planlagt”. staan er infinitiven af staan (“stå”), og i denne konstruktion beskriver den, at noget er opført på en plan eller dagsorden. Mødet og middagen er tilsammen det, der står på programmet. Samlet bygges sætningen sådan: Ik heb (“jeg har”) + één vergadering (“ét møde”) + en (“og”) + één informeel diner (“én afslappet middag”) + op het programma staan (“stå på programmet”). Hele betydningen er: “Jeg har ét møde og én afslappet middag på programmet.”

4. Pak kleding die bij beide gelegenheden past.

   Pak tøj, der passer til begge dele.

   Pak

   pak

   kleding

   tøj

   bij

   til

   beide

   begge

   gelegenheden

   lejligheder / anledninger

   past

   passer

   Uddybende forklaring

   Pak er imperativ af pakken (“at pakke”). Imperativen bruges her som en direkte opfordring; det underforståede subjekt er “du”. Eksempel: Pak je tas. – “Pak din tas.” kleding betyder “tøj” og er et masseord for beklædning, ikke en bestemt enkelt genstand. Det står direkte efter imperativen som det, der skal pakkes. Eksempel: De kleding ligt op bed. – “Tøjet ligger på sengen.” bij betyder her “til” i betydningskombinationen bij iets passen: at passe til eller være egnet til noget. Eksempel: Deze jas past bij je broek. – “Denne jakke passer til dine bukser.” beide betyder “begge” og angiver de to omtalte enheder samlet. I konteksten er det mødet og den uformelle middag. Beide står her foran flertalsordet gelegenheden; betydningen “begge” viser, at der er tale om to enheder, men ordet er ikke i sig selv en bøjningsform af gelegenheid. gelegenheden er flertalsformen af gelegenheid, “lejlighed” eller “anledning”. gelegenheid er ental, mens gelegenheden har endelsen -en og betegner flere lejligheder eller anledninger. Formen alene markerer ikke bestemthed; i denne sætning danner beide gelegenheden sammen betydningen “begge lejligheder/anledninger”. Eksempel: Bij speciale gelegenheden draag ik een pak. – “Ved særlige lejligheder har jeg jakkesæt på.” past er nutidsformen af verbet passen i tredje person ental. I ledsætningen er die det grammatiske subjekt og henviser tilbage til kleding; kleding behandles her som et entals-masseord, derfor står verbet i ental. Formen past er altså verbet “passer” i denne brug, ikke en selvstændig bøjningsform af gelegenheid. Eksempel: De jas past bij de gelegenheid. – “Jakken passer til lejligheden.” Sætningen bygges sådan op: Pak kleding betyder “Pak tøj”, og relativsætningen die bij beide gelegenheden past beskriver tøjet som tøj, der passer til begge lejligheder. Samlet bliver betydningen derfor: “Pak tøj, der passer til begge dele.”

5. Anders zit de tas snel vol.

   Ellers bliver tasken hurtigt fyldt.

   Anders

   ellers

   zit

   sidder; er

   de tas

   tasken

   snel

   hurtigt

   vol

   fuld

   Uddybende forklaring

   Anders betyder her “ellers” og bruges til at angive en alternativ følge: hvis man ikke gør det, der er nævnt i den foregående sætning, bliver resultatet sådan. Det er ikke et navn i denne sammenhæng. zit er formen af zitten for tredje person ental i nutid. Grundbetydningen er “sidde”, men i denne konstruktion betyder det snarere, at noget befinder sig i en tilstand. Sammenlign den nyttige konstruktion iets zit vol: “noget er fyldt”. Eksempel: De doos zit vol. — “Æsken er fyldt.” de tas betyder “tasken”. tas er substantivet “taske”, og de er den bestemte artikel i denne nominalgruppe. Eksempel: De tas is zwaar. — “Tasken er tung.” snel betyder “hurtigt” og beskriver her, hvor hurtigt tilstanden opstår. Det kan også bruges om noget, der bevæger sig hurtigt, men i denne sætning handler det om, at tasken bliver fyldt på kort tid. vol betyder “fuld”. Det er et beskrivende ord, som står efter zit og beskriver taskens tilstand. Det bøjes ikke her efter de tas; formen er vol. Eksempel: De kast zit vol. — “Skabet er fyldt.” Samlet består sætningen af Anders (“ellers”) + zit (“er/befinder sig”) + de tas (“tasken”) + snel (“hurtigt”) + vol (“fuld”). Den betyder derfor: “Ellers bliver tasken hurtigt fyldt.”

6. Ik ben bang dat mijn overhemd kreukt voor de vergadering.

   Jeg er bekymret for, at min skjorte bliver krøllet før mødet.

   Ik ben bang dat

   Jeg er bekymret for, at …

   mijn

   min

   overhemd

   skjorte

   kreukt

   bliver krøllet

   voor

   før

   vergadering

   møde

   Uddybende forklaring

   Ik ben bang dat er en fast konstruktion, der betyder “jeg er bekymret for, at …”. ben er nutidsformen af zijn (“at være”) for ik; bang er et beskrivende ord, der her udtrykker bekymring. Efter dat kommer den underordnede sætning. Eksempel: Ik ben bang dat hij te laat komt. — “Jeg er bekymret for, at han kommer for sent.” mijn betyder “min” og viser ejerskab. Det ændrer ikke form efter det ejede ords køn eller tal: mijn overhemd betyder “min skjorte”, mens mijn schoenen betyder “mine sko”. overhemd er et navneord for en skjorte, nærmere bestemt en skjorte med krave og knapper. Flertalsformen er overhemden. Eksempel: Het overhemd is schoon. — “Skjorten er ren.” kreukt er nutidsformen af verbet kreuken med et entals-subjekt i tredje person, her mijn overhemd. Verbet betyder at krølle eller få til at krølle; i denne sætning beskriver det, at skjorten bliver krøllet. Eksempel: De broek kreukt snel. — “Bukserne bliver hurtigt krøllede.” voor betyder her “før” og angiver tidspunktet for det, der følger. Det kan også have andre funktioner i nederlandsk, men her forbindes det med et tidspunkt: voor de vergadering — “før mødet”. vergadering er et navneord for et møde. Flertalsformen er vergaderingen. I de vergadering står den bestemte artikel de foran navneordet; de er ikke en del af selve navneordet. Sammen betyder hele sætningen: “Jeg er bekymret for, at min skjorte bliver krøllet før mødet.” Konstruktionen Ik ben bang dat ... angiver bekymringen, mijn overhemd er det, bekymringen handler om, kreukt beskriver skjortens tilstand, og voor de vergadering angiver tidspunktet.

7. Rol het voorzichtig op en pak het uit zodra je bij het hotel aankomt.

   Rul den forsigtigt sammen, og pak den ud, så snart du kommer til hotellet.

   Rol … op

   rul sammen

   het

   det

   voorzichtig

   forsigtigt

   pak … uit

   pak ud

   het

   det bestemte

   zodra

   så snart

   je

   du

   bij

   ved; til

   hotel

   hotel

   aankomt

   ankommer

   Uddybende forklaring

   Rol er imperativ af rollen (at rulle). Sammen med op danner det den adskillige konstruktion oprollen: Rol het op betyder “Rul det sammen”. I infinitiv står den samlet: Ik wil het oprollen — “Jeg vil rulle det sammen”. Det første het er et pronomen, der fungerer som objekt for Rol ... op. Det betyder her “det”; i den faste danske oversættelse gengives det som “den”. Pronomenets konkrete referent skal ikke udledes af dets form alene. voorzichtig beskriver måden, handlingen udføres på: “forsigtigt”. Det kan også stå som adjektiv foran et navneord: een voorzichtige bestuurder — “en forsigtig bilist”. I denne sætning fungerer det som adverbium. pak er imperativ af pakken (at pakke). Sammen med uit danner det det adskillige verbum uitpakken (at pakke ud). I hovedsætningen skilles delene: Pak het uit — “Pak det ud”. Det andet het, efter uit, er den bestemte artikel foran hotel: het hotel betyder “hotellet”. Det er altså ikke samme funktion som det første het, der stod som pronomen. zodra betyder “så snart” og indleder en underordnet tidsledsætning. Det angiver, at handlingen sker, når den begivenhed, der følger, indtræffer. Eksempel: Bel me zodra je klaar bent — “Ring til mig, så snart du er færdig.” je betyder “du” her og er subjektet i ledsætningen. Den almindelige flertalsform er jullie: Jullie komen morgen — “I kommer i morgen.” bij er en præposition. I forbindelsen bij het hotel angiver den stedet ved hotellet; sammen med aankomen bliver den naturlige danske gengivelse her “til hotellet”. hotel betyder “hotel”. Med den bestemte artikel får vi het hotel — “hotellet”. Eksempel: Het hotel is dichtbij — “Hotellet er tæt på.” aankomt er nutidsformen af aankomen (at ankomme) for je. Fordi verbet står i en underordnet sætning efter zodra, kommer det finitte verbum sidst: zodra je bij het hotel aankomt. I en hovedsætning skilles verbet normalt: Je komt bij het hotel aan — “Du ankommer ved hotellet.” Samlet betyder Rol het voorzichtig op: “Rul den forsigtigt sammen”. Derefter betyder pak het uit: “pak den ud”. Tidsledsætningen zodra je bij het hotel aankomt angiver, hvornår det skal ske: “så snart du kommer til hotellet”. Hele utterancen betyder derfor: “Rul den forsigtigt sammen, og pak den ud, så snart du kommer til hotellet.”

8. Moeten de opladers en de documenten in het voorvak zitten?

   Skal opladerne og dokumenterne ligge i forlommen?

   Moeten

   skal

   opladers

   opladere

   documenten

   dokumenter

   voorvak

   forlomme

   zitten

   være placeret

   Uddybende forklaring

   Moeten er nutidsformen af moeten, som betyder “skal” og udtrykker nødvendighed eller et krav. I dette spørgsmål står det først og får subjektet til at komme bagefter: Moeten ... zitten? svarer til “Skal ... være placeret?”. I en almindelig meddelelsessætning står verbet normalt efter subjektet: De opladers moeten in het voorvak zitten. = “Opladerne skal være i forlommen.” opladers betyder her “opladere”. Det er flertal af oplader; den bestemte flertalsgruppe markeres af de: de oplader = “opladeren”, de opladers = “opladere/opladerne” afhængigt af sammenhængen. Formen opladers er altså selv flertalsformen, mens de står foran gruppen. documenten betyder “dokumenter”. Det er flertal af document; de documenten betyder “dokumenterne” i denne sætning. Eksempel: Ik bewaar de documenten hier. = “Jeg opbevarer dokumenterne her.” voorvak betyder “forlomme”. Det er et sammensat navneord: voor angiver den forreste placering, og vak betyder et rum eller en lomme. Med het bliver det bestemt: het voorvak = “forlommen”. Eksempel: De sleutel ligt in het voorvak. = “Nøglen ligger i forlommen.” zitten betyder her “være placeret” eller “ligge” om ting, der befinder sig et bestemt sted. Det er infinitiven, som står efter modalverbet moeten: moeten ... zitten. Den beskriver den forventede placering af både opladerne og dokumenterne; den siger ikke, at de nødvendigvis sidder fast i noget. Hele spørgsmålet følger mønstret Moeten + subjekt + plaatsbepaling + infinitiv?. de opladers en de documenten er det samlede subjekt, in het voorvak angiver placeringen, og zitten fuldender konstruktionen efter moeten. Samlet betyder sætningen: “Skal opladerne og dokumenterne ligge i forlommen?”

9. Houd spullen die je snel bij de hand wilt hebben daar, samen met een reservekopie van de agenda.

   Læg ting, du hurtigt vil kunne få fat i, der, sammen med en ekstra kopi af dagsordenen.

   Houd

   hold; opbevar

   spullen

   ting

   snel

   hurtigt

   bij de hand

   lige ved hånden

   wilt hebben

   vil have

   daar

   der

   samen met

   sammen med

   een reservekopie

   en ekstra kopi

   agenda

   dagsorden

   Uddybende forklaring

   Houd er imperativ af houden og betyder her at opbevare eller holde noget på et bestemt sted. Imperativen har ikke et udtrykt subjekt: Houd ... daar svarer til “Opbevar ... der”. Hou forekommer også som en kortere imperativvariant, men den observerede form er Houd. spullen er et almindeligt, lidt uformelt flertalsord for ting eller ejendele. Entalsformen er spul; flertallet spullen bruges om flere ting uden at specificere dem nærmere. I denne sætning er det de ting, der ønskes hurtigt tilgængelige. die indleder her en relativsætning, som knytter den følgende beskrivelse til spullen. Den beskriver altså de ting, man hurtigt vil kunne have ved hånden, uden at ændre hovedsætningens imperativ. snel betyder “hurtigt”. Det står i relativsætningen og beskriver, hvor hurtigt man ønsker at kunne få adgang til tingene. Et enkelt genbrugeligt eksempel er: Kom snel. — “Kom hurtigt.” bij de hand indgår i den nyttige konstruktion iets bij de hand hebben: at have noget lige ved hånden eller let tilgængeligt. bij de hand alene betyder ikke, at noget fysisk nødvendigvis holdes i hånden; her handler det om nem adgang. Eksempel: Ik heb mijn paspoort bij de hand. — “Jeg har mit pas lige ved hånden.” wilt hebben består af wilt, nutidsformen af willen med subjektet je, og infinitiven hebben. Konstruktionen betyder her “vil have” og udtrykker det ønskede resultat: at tingene skal være ved hånden. Willen har blandt andet formerne ik wil, jij/je wilt og wij willen; je wil bruges også i almindeligt nederlandsk. I kombination med bij de hand bliver betydningen “vil have ved hånden”, ikke blot “vil eje”. daar betyder “der” og angiver stedet, hvor tingene skal opbevares. Sammen med imperativen og spullen bliver den første del derfor: “Opbevar tingene der”. samen met er en fast præpositionsforbindelse, der føjer noget til: “sammen med”. Det markerer, at det næste ikke er en del af spullen, men skal placeres samme sted som dem. een reservekopie betyder “en reservekopi” eller “en ekstra kopi”. reservekopie er et sammensat substantiv: reserve angiver, at kopien er til brug som sikkerhed eller erstatning, og kopie er selve kopien. Artiklen een er ubestemt og skal ikke i sig selv forstås som en talangivelse; her introducerer den en reservekopi. agenda betyder i denne sætning “dagsorden”, sådan som den danske oversættelse angiver. I den fulde nominalgruppe står det som de agenda, hvor de gør henvisningen bestemt. I andre sammenhænge kan agenda også betegne en kalender eller planlægningsbog, men det er ikke betydningen i denne sætning. Hele strukturen er: Houd [spullen die ...] daar, samen met [een reservekopie van de agenda]. Først gives en opfordring til at opbevare tingene der; relativsætningen afgrænser dem som de ting, man hurtigt vil have ved hånden; til sidst tilføjes en reservekopi af dagsordenen som noget, der skal ligge samme sted. Den samlede betydning er: “Læg ting, du hurtigt vil kunne få fat i, der, sammen med en ekstra kopi af dagsordenen.”

10. Dan hoef ik op het vliegveld niet de hele tas open te maken.

    Så behøver jeg ikke åbne hele tasken i lufthavnen.

    Dan

    så

    hoef ik

    behøver jeg

    vliegveld

    lufthavn

    niet

    ikke

    hele

    hele

    tas

    taske

    open te maken

    åbne

    Uddybende forklaring

    Dan betyder her “så” eller “i så fald” og knytter sætningen til den foregående situation. Det kan også stå først i andre betingede eller konkluderende sammenhænge: Dan ga ik naar huis. = “Så går jeg hjem.” Når Dan står først, kommer verbet ofte før subjektet: Dan hoef ik ...; det kaldes inversion. hoef ik kommer fra hoeven, “at behøve”. Formen hoef er nutid med ik; med andre subjekter ses for eksempel je hoeft og wij hoeven. I denne sætning bruges hoeven sammen med niet og et te-infinitiv: niet hoeven te + verb = “ikke behøve at ...”. Det udtrykker manglende nødvendighed, ikke manglende mulighed. Eksempel: Je hoeft niet te wachten. = “Du behøver ikke at vente.” vliegveld betyder “lufthavn”. Det er et sammensat navneord: vlieg + veld, men som helhed er det dette ene navneord, der betyder lufthavn. Her står det i den faste stedangivelse op het vliegveld, “i lufthavnen”. Præpositionen op kan i denne stedbetydning bruges om at være på eller ved et sted, og het er den bestemte artikel til vliegveld. niet betyder “ikke”. Her nægter det nødvendigheden sammen med hoef ... te maken: personen behøver ikke at åbne tasken. Det er derfor ikke selve eksistensen af tasken eller lufthavnen, der nægtes. hele betyder “hele” og står foran tas i den bestemte nominalgruppe de hele tas. Formen hele er den bøjede form af heel foran dette bestemte navneord. Eksempel: de hele dag = “hele dagen”. tas betyder “taske”. Det er et fælles navneord med artiklen de: de tas. I den faste sætning er tas genstanden for handlingen, altså det, der åbnes. Eksempel: De tas is zwaar. = “Tasken er tung.” open te maken betyder “at åbne”. Det kommer fra det adskillelige verbum openmaken, “åbne”. I en te-infinitiv deles verbet: open te maken, ikke openmaken te. Eksempel: Ik probeer de deur open te maken. = “Jeg prøver at åbne døren.” Hele sætningen bygges sådan op: Dan = “så”; hoef ik = “behøver jeg”; op het vliegveld = “i lufthavnen”; niet = “ikke”; og de hele tas open te maken = “at åbne hele tasken”. Samlet betyder den: “Så behøver jeg ikke åbne hele tasken i lufthavnen.”

11. De veiligheidscontrole wordt makkelijker als die spullen binnen handbereik zijn.

    Sikkerhedskontrollen bliver nemmere, når de ting er lige ved hånden.

    veiligheidscontrole

    sikkerhedskontrol

    wordt

    bliver

    makkelijker

    nemmere

    als

    når

    die

    de/det

    spullen

    ting

    binnen handbereik

    lige ved hånden

    zijn

    er

    Uddybende forklaring

    veiligheidscontrole betyder her sikkerhedskontrol. Det er et sammensat nederlandsk substantiv: veiligheid betyder sikkerhed, og controle betyder kontrol. Sammensætningen har flertal veiligheidscontroles; med bestemt artikel står den her som de veiligheidscontrole. wordt er 3. person ental i nutid af worden, hvis grundbetydning her er “blive”. Sammen med et adjektiv beskriver det en forandring: De controle wordt makkelijker betyder “Kontrollen bliver nemmere”. Det er ikke passiv i denne brug; sammenlign eksemplet De tas wordt gecontroleerd — “Tasken bliver kontrolleret”, hvor wordt indgår i en passiv konstruktion. makkelijker er komparativ af makkelijk — “nem”. Mønstret er makkelijk → makkelijker → het makkelijkst: nem → nemmere → nemmest. Her beskriver komparativen, at sikkerhedskontrollen bliver nemmere, uden at sætningen angiver præcis, hvad den sammenlignes med. als indleder her den tidslige ledsætning “når”. Det kan også betyde “hvis” i betingelser, så betydningen afhænger af sammenhængen. I denne sætning passer “når”, fordi den beskriver situationen, hvor tingene er let tilgængelige. die står foran spullen og er et demonstrativt bestemmelsesord: “de”. Formen die bruges her med et substantiv i flertal. Den konkrete henvisning er de ting, som den faste oversættelse gengiver som “de ting”; formen alene fortæller ikke mere om deres identitet. spullen er flertal af spul og betyder “ting” eller “sager”, ofte i en uformel og bred betydning. Eksemplet Waar zijn mijn spullen? betyder “Hvor er mine ting?” binnen handbereik er et fast udtryk, bogstaveligt “inden for hånds rækkevidde”, med betydningen “lige ved hånden” eller “let tilgængelig”. Det kan bruges om noget, man hurtigt kan nå eller få fat i; eksempelvis betyder Leg je telefoon binnen handbereik “Læg din telefon lige ved hånden.” zijn er nutidsformen af zijn — “at være” — i flertal og også infinitiven “at være”. I ledsætningen er subjektet spullen, som er flertal, derfor bruges zijn: die spullen zijn ... betyder “de ting er ...”. I nederlandsk står verbet i denne ledsætning til sidst. Hele strukturen er De veiligheidscontrole wordt makkelijker als die spullen binnen handbereik zijn: “Sikkerhedskontrollen bliver nemmere, når de ting er lige ved hånden.” Først beskrives forandringen (wordt makkelijker), og derefter betingelsen eller tidspunktet (als ... zijn), som forklarer, hvornår kontrollen er nemmere.