Beskriv en mistet pung | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik kan mijn portemonnee niet vinden en ik had hem voor het laatst in het café.

   Jeg kan ikke finde min pung, og jeg havde den sidst på caféen.

   Ik kan

   jeg kan

   portemonnee

   pung

   vinden

   finde

   had

   havde

   hem

   den

   voor het laatst

   sidst

   café

   café

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her «jeg kan» og danner en konstruktion med infinitiven: ik kan + infinitiv betyder, at taleren kan eller har mulighed for noget. I nederlandsk står infinitiven normalt senere i denne konstruktion. Eksempel: Ik kan komen. — «Jeg kan komme.» portemonnee betyder «pung». Det er et navneord med bestemt artikel de: de portemonnee. I den faste sætning står mijn foran ordet og betyder «min», så mijn portemonnee er «min pung». vinden betyder «finde». Det er infinitiven efter kan; formen ændres derfor ikke til nutidens personform i denne konstruktion. Eksempel: Ik kan mijn sleutels vinden. — «Jeg kan finde mine nøgler.» had betyder her «havde». Det er datidsformen af hebben («have») for ik. Her er had det almindelige verbum «have» i datid, ikke et hjælpeverbum for en afsluttet tid: ik had hem betyder «jeg havde den». Eksempel: Ik had de sleutel. — «Jeg havde nøglen.» hem betyder her «den» som objektpronomen. Det er en entalsform, der blandt andet kan bruges som objekt for et hankøns- eller fælleskønsreferent; her henviser den ifølge den faste oversættelse til mijn portemonnee. Eksempel: Ik zie hem. — «Jeg ser ham/den.» voor het laatst er et fast tidsudtryk, der betyder «sidst» eller «for sidste gang». Her peger det på det seneste tidspunkt, hvor taleren havde pungen. Eksempel: Ik zag haar voor het laatst gisteren. — «Jeg så hende sidst i går.» café betyder «café». I het café står den bestemte artikel het foran ordet, og in het café angiver stedet: «på caféen» eller «i caféen». Samlet består første del af Ik kan mijn portemonnee niet vinden: niet nægter verballeddet, så betydningen er «Jeg kan ikke finde min pung». Anden del er en ik had hem voor het laatst in het café: en betyder «og», hem viser tilbage til pungen ifølge den faste oversættelse, og tids- og stedsudtrykkene angiver, at taleren sidst havde den på caféen. Hele ytringen betyder derfor: «Jeg kan ikke finde min pung, og jeg havde den sidst på caféen.»

2. Maak voordat je belt een beschrijving van hoe de portemonnee eruitziet.

   Inden du ringer, skal du lave en beskrivelse af, hvordan pungen ser ud.

   Maak

   lav

   voordat

   inden/før

   je

   du

   belt

   ringer

   beschrijving

   beskrivelse

   hoe

   hvordan

   portemonnee

   pung

   eruitziet

   ser ud

   Uddybende forklaring

   Maak er imperativformen af maken («at lave»). Den bruges her som en direkte instruktion til én person. Eksempel: Maak een foto. — «Tag et billede.» voordat betyder «inden/før» og indleder en ledsætning om noget, der skal ske tidligere. I en nederlandsk ledsætning står det finitte verbum normalt sidst: voordat je belt — «inden du ringer». je er det almindelige andenpersonspronomen «du» her og er subjekt for belt. belt er nutidsformen af bellen («at ringe»). Med je som subjekt bruges formen je belt. Eksempel: Je belt morgen. — «Du ringer i morgen.» beschrijving er et navneord, der betyder «beskrivelse». Det hænger sammen med beschrijven («at beskrive»), men beschrijving betegner selve beskrivelsen, ikke handlingen. Eksempel: een korte beschrijving — «en kort beskrivelse». hoe betyder «hvordan» og indleder her en indirekte beskrivelse af udseendet. Mønstret een beschrijving van hoe ... kan genbruges som «en beskrivelse af, hvordan ...». portemonnee betyder «pung» eller «tegnebogen» og er det, der beskrives. Eksempel: De portemonnee is klein. — «Pungen er lille.» eruitziet er tredje person ental i nutid af det adskillelige verbum eruitzien («at se ud»). I hovedsætningen adskilles verbets dele: de portemonnee ziet eruit. I ledsætningen står det finitte verbum til sidst, og delene står samlet i den skrevne form eruitziet: hoe de portemonnee eruitziet. Det beskriver udseendet, ikke blot det at se på noget. Hele sætningen bygges sådan: imperativet Maak efterfølges af een beschrijving van ..., altså «lav en beskrivelse af ...». Ledsætningen voordat je belt placerer handlingen før det at ringe, og hoe de portemonnee eruitziet angiver, hvad beskrivelsen skal handle om. Samlet betyder den: «Inden du ringer, skal du lave en beskrivelse af, hvordan pungen ser ud.»

3. Het is een kleine zwarte portemonnee met een versleten hoek.

   Det er en lille sort pung med et slidt hjørne.

   Het is

   Det er

   kleine

   lille

   zwarte

   sort

   portemonnee

   pung

   versleten

   slidt

   hoek

   hjørne

   Uddybende forklaring

   Het is betyder her “Det er” og indleder en identifikation eller beskrivelse. het er et ubøjet pronomen i denne faste konstruktion; det angiver ikke i sig selv, hvem eller hvad der identificeres. Et genbrugeligt mønster er Het is ... = “Det er ...”. kleine betyder her “lille” og står foran portemonnee. Grundformen er klein; den attributive form er kleine i denne nominalgruppe, fordi portemonnee er et fælleskønsord, og gruppen indledes med det ubestemte kendeord een. Eksempel: een kleine tas = “en lille taske”. zwarte betyder “sort” og beskriver også portemonnee. Grundformen er zwart, mens den attributive form her er zwarte under samme betingelser som kleine. Eksempel: een zwarte jas = “en sort jakke”. portemonnee betyder “pung”. Det er et navneord; i denne sætning er det det, som het is identificerer. Eksempel: Mijn portemonnee is klein. = “Min pung er lille.” versleten betyder her “slidt” og beskriver hoek. Formen hænger sammen med verbet verslijten (“slide”), men versleten fungerer her som et tillægsord eller perfektum participium foran navneordet. Formen ender allerede på -en og får ikke endnu en -e i een versleten hoek. Eksempel: een versleten jas = “en slidt jakke”. hoek betyder “hjørne”. Udtrykket een versleten hoek betyder derfor “et slidt hjørne”. een er et ubestemt kendeord; det fastslår ikke alene et bestemt antal som en grammatisk pointe, men markerer en ubestemt nominalgruppe. Til sidst samles delene sådan: Het is identificerer noget, een kleine zwarte portemonnee beskriver det som en lille sort pung, og met een versleten hoek tilføjer, at den har et slidt hjørne. Hele ytringen betyder: “Det er en lille sort pung med et slidt hjørne.”

4. Dat zou het personeel moeten helpen om hem te controleren zonder naar privégegevens te vragen.

   Det burde hjælpe personalet med at tjekke uden at spørge efter private oplysninger.

   Dat

   det

   zou … moeten

   burde

   personeel

   personale

   helpen

   hjælpe

   om … te

   for at

   hem

   ham

   controleren

   tjekke

   zonder … te

   uden at

   privégegevens

   private oplysninger

   vragen

   spørge

   Uddybende forklaring

   Dat står først som et selvstændigt demonstrativt pronomen og betyder her “det” eller “det dér”. Det fungerer som subjekt. Pronomenet identificerer ikke i sig selv præcist, hvad der menes; den konkrete reference må komme fra sammenhængen. zou moeten betyder her “burde”. zou er en form af zullen, og sammen med moeten danner det her et modererende modaludtryk: resultatet fremstilles som forventet eller ønskeligt, ikke som en sikker påstand. moeten står i infinitiv efter zou. Mønstret zou moeten + infinitiv kan genbruges: Dat zou moeten werken. — “Det burde virke.” personeel betyder “personale”. Det er et kollektivt substantiv; i standardnederlandsk bruges det med bestemt artikel het: het personeel. Formen betegner personale som en gruppe, uden at sætningen fastslår, hvor mange personer gruppen består af. helpen betyder “hjælpe”. Her står det efter modaludtrykket zou moeten, så det er infinitiv: zou moeten helpen. Konstruktionen iemand helpen om iets te doen betyder “hjælpe nogen med at gøre noget” eller “hjælpe nogen til at gøre noget”. Eksempel: De uitleg helpt mij om het formulier in te vullen. — “Forklaringen hjælper mig med at udfylde formularen.” om te indleder her den infinitiviske del om hem te controleren. Den angiver, hvad hjælpen består i eller har til formål: “med at” eller “for at”. I nederlandsk står te foran infinitiven, mens om ofte markerer formålet med handlingen. om te må ikke forstås som en selvstændig handling; betydningen kommer sammen med infinitiven bagefter. hem er et objektspronomen i ental, traditionelt den maskuline form svarende til “ham”. Det er den, der bliver kontrolleret, men den faste tekst identificerer ikke entydigt, hvem pronomenet henviser til. Formen hem er ikke subjektformen; subjektformen er hij. Eksempel: Ik zie hem. — “Jeg ser ham.” controleren betyder her “kontrollere” eller “tjekke”. Det er infinitiven efter te: hem te controleren. Verbet kan bruges om at undersøge, om noget eller nogen stemmer, er korrekt eller opfylder et krav; den præcise type kontrol bestemmes af sammenhængen. zonder te betyder “uden at”. Det indleder en handling, som ikke udføres: her spørger personalet ikke efter private oplysninger, mens den øvrige handling beskrives. Mønstret kan genbruges: zonder naar ... te vragen. Eksempel: Ze ging weg zonder iets te zeggen. — “Hun gik uden at sige noget.” privégegevens betyder “private oplysninger”. Det er et sammensat substantiv: privé angiver, at oplysningerne er private, og gegevens betyder “oplysninger/data”. I denne sætning står ordet efter præpositionen naar, fordi verbet vragen her bruger mønstret naar iets vragen — “spørge efter noget”. vragen betyder “spørge”. Her er det infinitiven efter te i te vragen. Kombinationen naar iets vragen betyder “spørge efter noget” eller “bede om noget”: Ik vraag naar de openingstijden. — “Jeg spørger efter åbningstiderne.” Samlet er strukturen Dat zou het personeel moeten helpen om hem te controleren zonder naar privégegevens te vragen: “Det burde hjælpe personalet med at tjekke ham uden at spørge efter private oplysninger.” Dat er det, der forventes at være nyttigt; het personeel er den gruppe, der får hjælp; hem te controleren angiver den handling, hjælpen skal gøre mulig; og zonder ... te vragen angiver den handling, der undgås.

5. Ik bel en leg uit wanneer ik merkte dat hij weg was.

   Jeg ringer og forklarer, hvornår jeg opdagede, at den manglede.

   bel

   ringer

   leg uit

   forklarer

   wanneer

   hvornår

   merkte

   opdagede

   hij

   han

   weg

   væk

   was

   var

   Uddybende forklaring

   bel er første person ental i nutid af bellen, “at ringe”. Ik bel morgen. betyder “Jeg ringer i morgen.” Formen viser, at taleren er subjektet; den siger ikke i sig selv, om opkaldet sker lige nu eller er en planlagt/gentagen handling. leg uit hører sammen som det adskillelige verbum uitleggen, “at forklare”. I hovedsætningen står leg på verbets plads, mens uit står senere. Ik leg het uit. betyder “Jeg forklarer det.” Her forbindes bel og leg uit med en, så samme taler udfører begge handlinger. wanneer betyder her “hvornår” og indleder den underordnede del, der angiver tidspunktet for opdagelsen. Det kan også bruges i et direkte spørgsmål: Wanneer vertrek je? — “Hvornår tager du af sted?” I den givne sætning er det ikke et selvstændigt spørgsmål, men en del af forklaringen. merkte er datidsformen af merken, “at bemærke” eller “at opdage”. I denne sætning beskriver den, hvornår taleren opdagede noget. Ik merkte het meteen. betyder “Jeg opdagede det med det samme.” Formen merkte kan være datid med både ik og et entals-tredjepersonssubjekt; subjektet her forstås som ik. hij er det hollandske personlige pronomen i tredje person ental. Her svarer den faste oversættelses læsning til “den”, altså det, som var væk eller manglede; den præcise ting er ikke navngivet i sætningen. Formen hij angiver ikke i sig selv, at referenten skal være en person. weg betyder “væk” eller “borte”. Det beskriver en tilstand, ikke selve opdagelseshandlingen. De tas is weg. betyder “Tasken er væk.” was er datidsformen af zijn, “at være”, i ental. Nutidsformen er is; derfor står was her, fordi tilstanden “være væk” ligger i fortiden: hij weg was. I den underordnede sætning står det finitte verbum til sidst, hvilket giver mønstret dat + subjekt + ... + verbum. Samlet består sætningen af Ik bel en leg uit — “Jeg ringer og forklarer” — efterfulgt af wanneer ik merkte dat hij weg was — “hvornår jeg opdagede, at den manglede”. Den faste samlede betydning er: “Jeg ringer og forklarer, hvornår jeg opdagede, at den manglede.”

6. Noem een paar dingen die erin zitten, maar deel geen gegevens uit persoonlijke documenten.

   Nævn nogle få ting, der er i den, men del ikke oplysninger fra personlige dokumenter.

   Noem

   nævn

   een paar

   nogle få

   dingen

   ting

   erin

   i den

   zitten

   er i / befinder sig i

   deel

   del

   gegevens

   oplysninger

   persoonlijke

   personlige

   documenten

   dokumenter

   Uddybende forklaring

   Noem er imperativ af noemen (“at nævne”). Formen bruges som en direkte opfordring til én eller flere personer; subjektet står normalt ikke skrevet. Et genbrugeligt mønster er Noem ... = “Nævn ...”. Eksempel: Noem drie kleuren. – “Nævn tre farver.” een paar er en almindelig mængdeangivelse for “nogle få” eller “et par”. Her angiver den en lille, ikke nærmere fastlagt mængde af ting; den betyder ikke nødvendigvis præcis to. paar står her foran flertalsordet dingen. dingen er flertal af ding, “ting”. Formen dingen bruges om flere genstande eller forhold. Eksempel: Ik zie daar twee dingen. – “Jeg ser to ting dér.” erin betyder her “i den” eller “i det” og består af er + in. Her henviser er til den genstand, der omtales som “den” i oversættelsen; den følgende kontekst identificerer den som en pung. in angiver placering indeni. erin er ikke selve navnet på genstanden. Eksempel: De sleutel zit erin. – “Nøglen er i den.” zitten er infinitivformen og også den nuværende flertalsform af zitten; her betyder den “befinde sig” eller “være placeret”. I dingen die erin zitten er dingen subjektet i den relative del, og flertallet forklarer formen zitten. Konstruktionen iets zit erin bruges om noget, der er inden i noget andet; den beskriver placering, ikke nødvendigvis siddende stilling. Eksempel: Er zitten twee foto’s in de tas. – “Der er to fotos i tasken.” deel er imperativ af delen, “at dele”. Her betyder det “del”, mens geen gegevens er det, der ikke skal deles. Eksempel: Deel de informatie niet. – “Del ikke oplysningerne.” gegevens betyder “oplysninger” eller “data” og er flertal af gegeven. Det bruges ofte om registrerede eller konkrete informationer. Her er geen gegevens den nægtede nominalgruppe: “ingen oplysninger”. geen afviser, at sådanne oplysninger skal deles, uden at angive et bestemt antal. persoonlijke er adjektivformen af persoonlijk, “personlig”. Den står foran documenten, som er flertal. Endelsen -e bruges her, fordi adjektivet står attributivt foran et flertalsnavneord; det er ikke en særskilt flertalsform af substantivet. Adjektivet beskriver dokumenterne som personlige. Eksempel: persoonlijke gegevens – “personlige oplysninger”. documenten er flertal af document, “dokument”. Formen bruges om flere dokumenter. I uit persoonlijke documenten angiver præpositionen uit, at oplysningerne kommer fra disse dokumenter. Her er uit altså “fra” og ikke partiklen i det adskillelige verbum uitdelen. Hele opbygningen er først opfordringen Noem een paar dingen die erin zitten: “Nævn nogle få ting, der er i den.” Den relative del die erin zitten beskriver, hvilke ting der skal nævnes. Derefter kommer kontrasten maar deel geen gegevens uit persoonlijke documenten: “men del ikke oplysninger fra personlige dokumenter.” maar betyder “men”. I denne sætning er uit persoonlijke documenten en præpositionsforbindelse, der angiver, hvor oplysningerne kommer fra; deel er imperativet “del”, og geen gegevens betyder “ingen oplysninger”. Samlet betyder sætningen: “Nævn nogle få ting, der er i den, men del ikke oplysninger fra personlige dokumenter.”

7. In de portemonnee zitten een foto en een opgevouwen briefje.

   Der er et foto og en sammenfoldet seddel i den.

   portemonnee

   pung

   zitten

   er / befinder sig

   foto

   foto

   opgevouwen

   sammenfoldet

   briefje

   seddel

   Uddybende forklaring

   portemonnee betyder her «pung». Det er et substantiv med bestemt artikel de: de portemonnee. I sætningen står det i præpositionsleddet in de portemonnee, som angiver stedet: «i pungen». zitten betyder her, at noget befinder sig et sted. Grundformen er zitten; i nutid hedder det zit ved ental og zitten ved flertal. Her kommer stedleddet først, og derefter står verbet før subjektet: In de portemonnee zitten .... Det er en almindelig nederlandsk ordfølge, når et stedled står først. Eksempel: Op tafel staat een boek. — «På bordet står der en bog.» foto betyder «foto». Det er substantivet i ledet een foto; een er en ubestemt artikel og angiver ikke i sig selv et bestemt tal. I denne sætning er fotoet ét af de to nævnte indholdselementer. opgevouwen betyder «sammenfoldet» her og beskriver briefje. Formen kommer fra verbet opvouwen, «at folde sammen», med perfektum participium opgevouwen. Participiet kan bruges som tillægsord foran et substantiv. Eksempel: een opgevouwen kaart — «et sammenfoldet kort». briefje betyder her «seddel» eller «lille stykke papir». Formen er diminutivet af brief, men i den faste oversættelse er den relevante betydning en seddel, ikke nødvendigvis en bestemt slags dokument. Diminutivformer på -je er grammatisk intetkønnede; derfor har man het briefje i bestemt form og een briefje i ubestemt form. opgevouwen beskriver seddelens tilstand. Til sidst samles delene sådan: In de portemonnee angiver stedet, zitten er flertalsformen af «befinde sig», og subjektet er den samlede række een foto en een opgevouwen briefje. Derfor betyder hele ytringen: «Der er et foto og en sammenfoldet seddel i pungen.»

8. Die details zouden genoeg moeten zijn om hem veilig te identificeren.

   De oplysninger burde være nok til at identificere den på en sikker måde.

   details

   oplysninger

   zouden

   burde

   genoeg

   nok

   moeten

   skulle

   zijn

   være

   hem

   den

   veilig

   på en sikker måde

   identificeren

   identificere

   Uddybende forklaring

   details betyder her “oplysninger”. Det er flertal af detail; ental er detail. Ordet kan betegne konkrete enkeltheder eller information, og her er det informationen, der skal være tilstrækkelig. zouden er en bøjet form af zullen og står her sammen med moeten i konstruktionen zouden ... moeten .... Sammen udtrykker de her en forventning eller vurdering, der på dansk svarer til “burde”, ikke en sikker konstatering. Eksempel: Dat zou genoeg moeten zijn. – “Det burde være nok.” genoeg betyder “nok” eller “tilstrækkeligt”. Det kan stå i mønstret genoeg om te ...: genoeg om te helpen – “nok til at hjælpe”. moeten er infinitiven af moeten, som blandt andet kan betyde “skulle” eller “måtte”. Sammen med zouden betyder zouden ... moeten her “burde”. Det er derfor ikke en selvstændig ordre i denne sætning. zijn er infinitiven af zijn, “at være”. Den står efter moeten i infinitivkonstruktionen moeten zijn, “skulle/burde være”. hem er den entallige objektform af et nederlandsk tredjepersonspronomen. I denne faste oversættelse gengives det som den, ikke ham; formen alene identificerer ikke en bestemt navngiven genstand. Eksempel: Ik zie hem. – “Jeg ser den.” veilig betyder her “på en sikker måde” og beskriver, hvordan identificeringen foregår. Den samme form kan også være et adjektiv: Ze werken veilig. – “De arbejder sikkert.” identificeren er infinitiven “at identificere”. Efter om te danner den formålet om hem veilig te identificeren: “for at identificere den på en sikker måde”. Eksempel: We proberen de persoon te identificeren. – “Vi prøver at identificere personen.” Sætningen bygges sådan op: Die details er subjektet. zouden ... moeten zijn siger, at oplysningerne burde være genoeg, altså tilstrækkelige. om hem veilig te identificeren angiver formålet: oplysningerne burde være nok til på en sikker måde at identificere den. Samlet betyder sætningen: “De oplysninger burde være nok til at identificere den på en sikker måde.”

9. Als ze hem hebben, kan ik een tijd afspreken om hem op te halen.

   Hvis de har den, kan jeg aftale et tidspunkt, hvor jeg kan hente den.

   Als

   hvis

   ze

   de

   hem

   den

   hebben

   har

   kan ik

   kan jeg

   tijd

   tidspunkt

   afspreken

   aftale

   op te halen

   at hente

   Uddybende forklaring

   Als indleder her en betingelsessætning og betyder »hvis«. Mønstret Als ... , ... kan genbruges til en betingelse: Als het regent, blijf ik thuis. — »Hvis det regner, bliver jeg hjemme.« ze betyder her »de« og er subjektet i bisætningen. Formen kan også have andre funktioner i nederlandsk, men i denne sætning er den den tredje person flertal, som udfører handlingen. hebben er nutidsformen af hebben (»at have«) for ze: ze hebben. Efter Als står verbet hebben sidst i bisætningen, som det er almindeligt i en nederlandsk ledsætning. hem betyder her »den« og henviser i den faste oversættelse og den foregående kontekst til den genstand, som skal identificeres og hentes. Det er objektformen af det personlige pronomen hij i nederlandsk; formen hem bruges altså som objekt, ikke som subjekt. I denne sætning er det hem, der er genstanden for hebben. kan ik betyder »kan jeg«. kan er nutidsformen af modalverbet kunnen (»at kunne«) for ik. I hovedsætningen står modalverbet før subjektet, fordi sætningen begynder med bisætningen: Als ... , kan ik .... kunnen kan udtrykke mulighed eller evne; her udtrykker kan mulighed for at lave en aftale. een tijd betyder her »et tidspunkt«. tijd er et navneord, der kan betyde »tid« mere generelt, men sammen med een og i denne sammenhæng betegner det et tidspunkt, der kan aftales. een markerer et ubestemt eksemplar eller tidspunkt; det er ikke i sig selv en påstand om et bestemt antal. Eksempel: We spreken een tijd af. — »Vi aftaler et tidspunkt.« afspreken betyder »at aftale«. Det er et separabelt nederlandsk verbum: afspreken i infinitiv, men for eksempel We spreken morgen af. — »Vi aftaler det i morgen.« Her står infinitiven efter kan, så den har formen afspreken. op te halen betyder »at hente«. Det består af det separable verbum ophalen (»hente«) med te i infinitiven; i denne konstruktion placeres te mellem verbets to dele: op te halen. Eksempel: Ik ga het pakket op te halen er ikke den naturlige standardkonstruktion; efter om bruges her netop om het pakket op te halen — »for at hente pakken«. I den faste sætning står om ... op te halen efter afspreken og angiver formålet med tidspunktet. Samlet er strukturen Als ze hem hebben — »Hvis de har den« — efterfulgt af kan ik een tijd afspreken — »kan jeg aftale et tidspunkt«. om hem op te halen forklarer, hvad tidspunktet skal bruges til: »for at hente den«. Hele betydningen bliver derfor: »Hvis de har den, kan jeg aftale et tidspunkt, hvor jeg kan hente den.«

10. Bel nu, dan kijk ik nog een keer in je tas terwijl je wacht.

    Ring nu, så tjekker jeg din taske igen, mens du venter.

    Bel

    ring

    nu

    nu

    dan

    så

    kijk

    tjekker

    nog een keer

    igen

    tas

    taske

    terwijl

    mens

    wacht

    venter

    Uddybende forklaring

    Bel er imperativ af bellen (at ringe): den korte form bruges til en direkte opfordring til én eller flere modtagere. Eksempel: Bel morgen. – “Ring i morgen.” nu betyder “nu” og placerer opfordringen på det aktuelle tidspunkt. Det kan også stå andre steder i en nederlandsk sætning, men her står det lige efter imperativen og gør tidspunktet tydeligt. dan betyder her “så” og forbinder opfordringen med det, taleren selv vil gøre bagefter. Det er ikke en del af verbet kijk; det markerer sammenhængen “gør dette, så gør jeg …”. kijk er nutidsformen af kijken (at se/kigge). Formen er første person ental, fordi subjektet ik står efter verbet: ik kijk. I denne sammenhæng får kijken in betydningen at kigge i eller kontrollere indholdet af noget. Eksempel: Ik kijk in de doos. – “Jeg kigger i kassen.” nog een keer er en fast, brugbar måde at sige “igen” eller mere bogstaveligt “endnu en gang” på. nog betyder her “endnu”, mens een keer betyder “en gang”; sammen udtrykker de gentagelse. Eksempel: Lees het nog een keer. – “Læs det igen.” tas betyder “taske”. I den faste sætning står det i forbindelsen in je tas, altså “i din tas”; je viser her ejerskab over for den person, der tiltales. Eksempel: Mijn tas is zwaar. – “Min taske er tung.” terwijl indleder en ledsætning og betyder “mens”. Det forbinder en igangværende handling med en anden handling, der foregår samtidig. Eksempel: Ik luister terwijl zij praat. – “Jeg lytter, mens hun taler.” wacht er nutidsformen af wachten (at vente). Her er det anden person ental med det underforståede eller udtrykte subjekt je: je wacht. Eksempel: Je wacht buiten. – “Du venter udenfor.” Hele opbygningen er: Bel nu (“Ring nu”), dan kijk ik nog een keer in je tas (“så kigger/kontrollerer jeg din taske igen”) og terwijl je wacht (“mens du venter”). Samlet udtrykker sætningen en opfordring til at ringe nu og talerens samtidige eller efterfølgende handling, mens den tiltalte venter.