Lån en kuffert og aftal betingelserne | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mag ik je middelgrote koffer lenen voor mijn reis volgende week?

   Må jeg låne din mellemstore kuffert til min rejse i næste uge?

   Mag ik

   Må jeg

   je

   din

   middelgrote

   mellemstor

   koffer

   kuffert

   lenen

   låne

   voor

   til

   mijn

   min

   reis

   rejse

   volgende week

   næste uge

   Uddybende forklaring

   Mag ik består af mag, nutidsformen af mogen, og ik, «jeg». Med ik udtrykker mogen her tilladelse: «må jeg …?» I et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet. Sammenlign den almindelige rækkefølge Ik mag ... («Jeg må ...») med spørgsmålet Mag ik ...?. je betyder her «din» og er den ubetonede possessive form, der knytter sig til koffer. Den samme form kan have andre pronominale funktioner i nederlandsk, så dens rolle her kommer af placeringen og betydningen i sætningen. middelgrote betyder «mellemstor». Det er den attributive form af adjektivet middelgroot foran koffer; endelsen -e markerer denne placering i denne nominalgruppe. Nyttig sammenligning: groot «stor», groter «større», grootst «størst». I et eksempel som een middelgrote tas betyder udtrykket «en mellemstor taske». koffer er et navneord for «kuffert». Det er et de-ord: de koffer. Flertal er koffers («kufferter»). I den faste sætning er det den konkrete genstand, som taleren vil låne. lenen er infinitiven «låne». Efter mag står det andet verb i infinitiv: Mag ik ... lenen? betyder «Må jeg låne ...?» Det er ikke det samme som uitlenen, som betyder «låne ud»; lenen beskriver her, at taleren modtager noget til midlertidig brug. voor betyder her «til» i betydningen formål eller anvendelse. Mønstret iets lenen voor ... kan bruges om at låne noget til en bestemt aktivitet eller periode. Eksempel: Ik leen een fiets voor de tocht. — «Jeg låner en cykel til turen.» mijn betyder «min». Det er en possessiv bestemmer foran reis og ændrer ikke form efter ental eller flertal: mijn reis («min rejse»), mijn reizen («mine rejser»). Det står i kontrast til je («din») i samme sætning. reis betyder «rejse». Det er et navneord; verbet reizen betyder «at rejse». Her er reis bestemt af mijn, så udtrykket betyder «min rejse». volgende week betyder «næste uge». volgende er et tidsbestemmende adjektiv foran week, og hele udtrykket fungerer som et tidsudtryk. Det kan stå efter en anden nominalgruppe, som her: mijn reis volgende week — «min rejse i næste uge». Hele strukturen er Mag ik + genstanden je middelgrote koffer + infinitiven lenen + formålet voor mijn reis + tiden volgende week. Derfor spørger taleren høfligt, om vedkommende må låne den anden persons mellemstore kuffert til sin rejse i næste uge.

2. Dat mag, maar wees voorzichtig met het handvat, want het is een beetje kwetsbaar.

   Det må du godt, men pas på håndtaget, fordi det er lidt skrøbeligt.

   Dat mag

   Det må du gerne

   wees

   vær

   voorzichtig

   forsigtig

   handvat

   håndtag

   een beetje

   lidt

   is

   er

   kwetsbaar

   skrøbelig

   Uddybende forklaring

   Dat mag bruger mag, nutidsformen af mogen, i en tilladelsesbetydning: “det er tilladt” eller “det må du gerne”. I den foregående sætning spørges der om lov til at låne noget, så Dat mag giver tilladelse til det. Formen bøjes sådan: ik mag, men wij mogen. Eksempel: Je mag hier zitten. — “Du må gerne sidde her.” wees er imperativ af zijn (“at være”). Her er det en direkte opfordring: “vær”. Imperativen wees bruges i denne form, når man henvender sig til én eller flere personer. Eksempel: Wees geduldig. — “Vær tålmodig.” voorzichtig betyder “forsigtig”. I wees voorzichtig beskriver adjektivet den egenskab, som personen opfordres til at have. Det står ikke i en særskilt bøjet form her. handvat betyder “håndtag”. Det er et intetkønsord, så den bestemte form er het handvat. I met het handvat angiver met forbindelsen til eller håndteringen af håndtaget: “med hensyn til håndtaget” eller mere naturligt “med håndtaget”. Eksempel: Het handvat is stevig. — “Håndtaget er solidt.” een beetje betyder “lidt” og angiver en lille grad. een er her en del af det faste udtryk og betyder ikke nødvendigvis, at der tælles én genstand. Eksempel: De tas is een beetje zwaar. — “Tasken er lidt tung.” is er nutidsformen af zijn i tredje person ental. Den forbinder det omtalte het med egenskaben kwetsbaar; den bærer altså verbets person- og talbøjning, ikke adjektivet. kwetsbaar betyder “skrøbelig” eller “sårbar” og beskriver noget, der let kan blive beskadiget. Her gælder det det, som het henviser til i den faste betydning, nemlig håndtaget. Eksempel: Dit materiaal is kwetsbaar. — “Dette materiale er skrøbeligt.” Samlet består ytringen af en tilladelse, en forsigtig opfordring og en begrundelse: Dat mag giver lov, maar wees voorzichtig met het handvat tilføjer advarslen om håndtaget, og want het is een beetje kwetsbaar forklarer den med, at det er lidt skrøbeligt. maar betyder “men”, og want betyder “fordi” i den forklarende forbindelse. Ytringen er naturlig i en uformel, praktisk samtale.

3. Dat zal ik onthouden en ik zal hem niet te vol pakken.

   Det vil jeg huske og undgå at pakke den for meget.

   Dat

   det

   zal ik

   vil jeg

   onthouden

   huske

   hem

   den

   niet te vol

   ikke for fuldt

   pakken

   pakke

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og henviser til det, der netop er blevet sagt eller aftalt. Som demonstrativt pronomen kan dat pege på en sag, et udsagn eller noget, der allerede er identificeret; den præcise referent er ikke nærmere angivet i selve sætningen. zal ik består af zal, nutidsformen af hjælpeverbet zullen, og subjektet ik. Fordi Dat står først, kommer det finitte verbum før subjektet: Dat zal ik .... Konstruktionen udtrykker her en fremadrettet beslutning eller forsikring: “det vil jeg”. I en almindelig hovedsætning uden dette foranstillede led står rækkefølgen typisk ik zal ...; med andre subjekter hedder det for eksempel hij zal og wij zullen. onthouden er grundformen og betyder her “huske”. Efter zal står verbet i infinitiv: zal ... onthouden. Eksempel: Ik zal je naam onthouden. — “Jeg vil huske dit navn.” hem er objektformen af pronomenet hij og betyder her “den” ifølge den faste oversættelse. Hem bruges som genstandsled om en entalsreferent, typisk en person eller en ting, der grammatisk behandles som et de-ord; den konkrete referent identificeres ikke entydigt af denne sætning alene. Her er hem genstandsled for pakken. niet te vol betyder “ikke for fuldt”. te vol angiver en grad, der er mere end ønsket, og niet afviser denne grad. Det betyder derfor, at resultatet ikke skal blive for fuldt, ikke nødvendigvis at der slet ikke bliver pakket. Eksempel: De tas is te vol. — “Tasken er for fuld.” pakken er infinitiven af verbet pakken og betyder “pakke”. Den står efter hjælpeverbet zal; sammen med hem og niet te vol beskriver den handlingen og det resultat, der skal undgås. Eksempel: Ik pak de doos voorzichtig. — “Jeg pakker kassen forsigtigt.” Sætningen samler først Dat zal ik onthouden til “Det vil jeg huske”. Derefter følger en ik zal hem niet te vol pakken: ik zal angiver den fremadrettede beslutning, hem er genstandsleddet, og niet te vol angiver, at den omtalte genstand ikke skal pakkes for fuldt. Hele betydningen er derfor: “Det vil jeg huske, og jeg vil ikke pakke den for fuldt.” Den faste danske oversættelse formulerer den sidste del naturligt som “og undgå at pakke den for meget”.

4. Er zit ook een kras op de zijkant.

   Den har også en ridse på siden.

   Er zit

   der er

   ook

   også

   kras

   ridse

   zijkant

   side

   Uddybende forklaring

   Er zit er en fast måde at angive, at noget befinder sig et sted eller er til stede. zit er nutidsformen af zitten (at sidde), men i denne konstruktion oversættes det naturligt med dansk der er eller, afhængigt af genstanden, der sidder. Formen zit bruges med ental i nutid; flertalsformen er zitten. Eksempel: Er zit een boek op tafel. — Der ligger en bog på bordet. ook betyder også og føjer denne oplysning til noget, der allerede er nævnt eller kendt. Det står her efter Er zit og før den nye oplysning. Eksempel: Er zit ook een vlek op. — Der er også en plet på den. kras er her et navneord med betydningen en ridse i en overflade. Det har bestemt artikel de: de kras; flertal er krassen. Det er ikke det samme som scheur, der betyder en revne. Eksempel: Ik zie een kras. — Jeg kan se en ridse. zijkant er et navneord for en side eller sideflade; den bestemte form er de zijkant. I op de zijkant angiver præpositionen op, at ridsen befinder sig på denne sideflade. Eksempel: De sticker zit op de zijkant. — Mærkaten sidder på siden. Samlet betyder Er zit ook een kras op de zijkant: Der er også en ridse på siden. Konstruktionen Er zit ... op ... kan genbruges ved at indsætte en anden genstand og placering, for eksempel Er zit een vlek op de voorkant. — Der er en plet på forsiden.

5. Wil je dat ik een foto maak voordat ik hem gebruik?

   Vil du have, at jeg tager et billede, før jeg bruger den?

   Wil je

   vil du

   dat

   at

   ik

   jeg

   foto

   billede

   maak

   laver; tager (et billede)

   voordat

   før

   hem

   ham; den

   gebruik

   bruger

   Uddybende forklaring

   Wil je er en ja/nej-spørgsmålsform af willen (at ville). I et almindeligt udsagn står subjektet typisk før verbet: Je wilt ...; i spørgsmålet står verbet først: Wil je ...? Formen wil er nutid med je i denne inversion. Her spørges der om et ønske, ikke om evne. Eksempel: Wil je komen? – Vil du komme? dat indleder en ledsætning, som her udtrykker det, taleren spørger om. I ledsætningen står verbet maak senere: dat ik een foto maak. Det er et vigtigt mønster efter willen: Wil je dat ...? – Vil du have, at ...? ik betyder jeg og er subjektet for både maak og gebruik. Det er altså den samme taler, der skal tage billedet og senere bruge genstanden. foto betyder et fotografi eller billede. Det står med den ubestemte artikel een i een foto; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal som undervisningsfokus, men introducerer en ikke nærmere bestemt genstand. Eksempel: Ik maak een foto. – Jeg tager et billede. maak er nutidsformen af maken (at lave, skabe eller gøre). Med ik bruges maak: ik maak; infinitiven er maken. I den faste forbindelse een foto maken betyder verbet ikke blot fysisk at lave noget, men idiomatisk at tage et billede. Eksempel: Zij maakt een foto. – Hun tager et billede. voordat betyder før og indleder en tidsledsætning. Det, der står efter voordat, sker tidligere end handlingen i hovedsætningen: først billedet, derefter brugen. Eksempel: Bel me voordat je vertrekt. – Ring til mig, før du tager af sted. hem er et objektspronomen i ental. Her svarer det til den genstand, som taleren skal bruge; den præcise genstand navngives ikke i denne sætning, men den faste danske oversættelse gengiver den som den. Formen hem bruges for et maskulint eller fælleskønnet objekt i denne funktion. Som subjekt ville man ikke bruge hem, men hij (han/den i subjektfunktion). gebruik er nutidsformen af gebruiken (at bruge) med subjektet ik: ik gebruik. Eksempel: Ik gebruik hem morgen. – Jeg bruger den i morgen. Her er gebruik ikke en fortidsform; den konkrete rækkefølge med voordat viser, at brugen ligger efter billedtagningen. Hele strukturen er Wil je dat ik ... voordat ik ...?: Wil je gør det til et spørgsmål om den anden persons ønske; dat ik een foto maak angiver den foreslåede handling; og voordat ik hem gebruik placerer brugen bagefter. Derfor betyder hele ytringen: Vil du have, at jeg tager et billede, før jeg bruger den?

6. Een foto zou de staat ervan voor ons allebei duidelijk maken.

   Et billede ville gøre dens tilstand tydelig for os begge.

   foto

   billede

   zou

   ville

   staat

   tilstand

   ervan

   dens; af det

   voor ons allebei

   for os begge

   duidelijk maken

   gøre tydelig

   Uddybende forklaring

   foto betyder her “billede”. Det er et substantiv; flertal er foto’s. Et enkelt eksempel: Ik maak een foto. — “Jeg tager et billede.” zou er en form af zullen. Her bruges den sammen med infinitiven maken til at udtrykke et muligt eller tænkt resultat: “ville gøre”. I denne brug markerer zou ikke almindelig fortid. Sammenlign: Het zou helpen. — “Det ville hjælpe.” staat betyder her “tilstand” eller “forfatning”. Det er substantivet staat, ikke en form af et verbum i denne sætning. Det kan bruges om, hvor godt eller dårligt noget er bevaret: De staat van de fiets is goed. — “Cyk lens tilstand er god.” ervan består af er + van og betyder her “af det”, som i oversættelsen gengives med “dens”. I forbindelsen de staat ervan knytter det tilstanden til det allerede omtalte objekt uden at gentage objektets navn. voor ons allebei betyder “for os begge”. ons er første person flertal i denne præpositionsforbindelse, og allebei betyder “begge”. Udtrykket angiver, hvem noget bliver tydeligt for; det siger ikke i sig selv, hvem der har taget billedet. duidelijk maken betyder “gøre tydelig” eller “gøre klart”. duidelijk beskriver resultatet, mens maken er infinitiven “gøre/lave”. I nederlandsk kan duidelijk maken bruges som et genanvendeligt mønster for at gøre noget forståeligt eller synligt: De uitleg maakt het probleem duidelijk. — “Forklaringen gør problemet klart.” Her står infinitiven maken efter zou, fordi den mulige handling beskrives som “ville gøre”. Samlet betyder Een foto “et billede”, og zou ... duidelijk maken angiver, at billedet ville gøre noget klart. de staat ervan er “dens tilstand”, mens voor ons allebei angiver, at denne tilstand ville blive tydelig for begge personer. Hele ytringen betyder derfor: “Et billede ville gøre dens tilstand tydelig for os begge.”

7. Ik breng hem terug de dag nadat ik terugkom.

   Jeg afleverer den dagen efter, jeg er kommet hjem.

   Ik

   jeg

   breng

   afleverer

   hem

   den

   terug

   tilbage

   dag

   dag

   nadat

   efter at

   terugkom

   kommer tilbage

   Uddybende forklaring

   Ik er første person ental og betyder “jeg”. Formen bruges om den talende; som subjekt står den foran verbet i denne hovedsætning. breng er nutidsformen af brengen (“bringe”, “aflevere”) i første person ental. I kombinationen breng ... terug betyder verbet her, at jeg bringer eller afleverer noget tilbage. Sammenlign: Ik breng de doos. — “Jeg bringer kassen.” hem er et nederlandsk personligt pronomen i ental som objekt. I denne faste oversættelse er den tilsigtede betydning “den”; den konkrete genstand identificeres ikke yderligere i selve sætningen. Hem kan bruges om en mandlig person og om et objekt, når nederlandsk kræver denne pronomenform; formen er ikke i sig selv en dansk angivelse af genstandens køn. terug betyder “tilbage”. Med et bevægelses- eller transportverbum som brengen danner det her den genbrugelige kombination iets/iemand terugbrengen: “bringe nogen eller noget tilbage”. Det er brengen, ikke terug, der bøjes i breng. dag betyder “dag”. Med de i de dag er det et bestemt tidsudtryk: “dagen”. I mønstret de dag nadat ... angiver det dagen efter den handling, der beskrives i den efterfølgende ledsætning. nadat betyder “efter at” og indleder en ledsætning om en handling, der allerede er afsluttet eller forventes afsluttet før tidspunktet i hovedsætningen. Det er ikke selve tidsverbet; det er forbindelsesordet mellem de dag og ledsætningen. terugkom er første person ental i nutid af det adskillelige verbum terugkomen (“komme tilbage”). I ledsætningen står ik før den bøjede verbaldel: nadat ik terugkom — “efter at jeg kommer tilbage”. I nederlandsk kan nutid her beskrive et fremtidigt tidspunkt, når tiden allerede er fastlagt af sammenhængen. Terugkomen beskriver, at subjektet selv kommer tilbage, mens terugbrengen beskriver, at subjektet bringer en person eller ting tilbage. Hele strukturen er Ik breng hem terug + de dag nadat ik terugkom: “Jeg afleverer den tilbage den dag efter, at jeg kommer tilbage.” Den faste danske oversættelse formulerer det naturligt som “Jeg afleverer den dagen efter, jeg er kommet hjem.” Hovedsætningen siger, at jeg afleverer den; tidsleddet placerer afleveringen på dagen efter min tilbagekomst.

8. Veeg de wielen af voordat je hem naar binnen brengt.

   Tør venligst hjulene af, før du tager den med indenfor.

   Veeg … af

   tørre af

   wielen

   hjul

   voordat

   før

   je

   du

   hem

   den

   naar binnen

   indenfor

   brengt

   tager med ind

   Uddybende forklaring

   Veeg ... af er den adskillelige konstruktion fra afvegen, som her betyder at tørre noget af. Veeg er imperativformen af vegen; af står separat sidst i hovedsætningen. Eksempel: Veeg de tafel af. — Tør bordet af. wielen betyder hjul i denne sætning. Entalsformen er wiel, og wielen er flertalsformen: een wiel — et hjul, twee wielen — to hjul. Formen viser her, at der er tale om flere hjul. voordat indleder en ledsætning med betydningen før. I en nederlandsk ledsætning står det finitte verbum normalt sidst: voordat je vertrekt — før du tager af sted. Det er ikke selve voordat, der angiver, hvem der udfører handlingen; det gør subjektet je i ledsætningen. je er her subjektpronomenet du. Det kan også være en ubetonet form, der bruges i almindelig tiltale. I je ... brengt er je den, der udfører handlingen. hem er objektpronomenet ham/den og står her som genstand for brengt. Den faste oversættelse identificerer betydningen som den, men angiver ikke entydigt, hvilken konkret genstand pronomenet henviser til. Hem bruges om et entalsobjekt i den relevante pronomenklasse; det er ikke flertalsformen hen. naar binnen er en fast retningsangivelse: ind, indenfor eller ind i et indendørs rum. Den beskriver retningen for at bringe noget, ikke selve handlingen at bringe. brengt er nutidsformen af brengen efter je: je brengt — du bringer/tager med. Brengen betyder at bringe eller tage noget til et sted; præfikset eller retningsleddet kan præcisere, hvorhen. Eksempel: Je brengt de tas naar binnen. — Du tager tasken med ind. Samlet består udsagnet af imperativen Veeg ... af og genstanden de wielen: Tør hjulene af. Voordat indleder derefter betingelsen i tid, je hem naar binnen brengt: før du tager den med ind. Hele betydningen er derfor: Tør hjulene af, før du tager den med indenfor.

9. Dat doe ik buiten voordat ik hem terugbreng.

   Det gør jeg udenfor, før jeg tager den med tilbage.

   Dat

   det

   doe

   gør

   ik

   jeg

   buiten

   udenfor

   voordat

   før

   hem

   den

   terugbreng

   tager med tilbage

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som et pronomen for noget, der allerede er kendt i situationen. Det angiver ikke i sig selv, hvad referenten er. Et nyttigt mønster er Dat doe ik ... = “Det gør jeg ...”. doe er nutidsformen af doen (“at gøre”). Med ik hedder den ik doe; når Dat står først, kommer verbet før subjektet: Dat doe ik .... Det er en almindelig ordrækkefølge ved et fremhævet første led, ikke en anden betydning af verbet. ik er første person ental: “jeg”. Kombinationen doe ik viser derfor, at taleren selv udfører handlingen. buiten betyder “udenfor” og angiver her stedet for handlingen. Eksempel: Ik wacht buiten. — “Jeg venter udenfor.” voordat betyder “før” og indleder en ledsætning om en handling, der sker senere end hovedsætningens handling. I en nederlandsk ledsætning efter voordat står det finitte verb normalt til sidst: voordat ik hem terugbreng. hem er et nederlandsk pronomen i objektsform og betyder her “den” ifølge den faste oversættelse. Formen bruges for et grammatisk fælles- eller hankønssubstantiv i ental, men den identificerer ikke alene, hvilken konkret genstand der menes. terugbreng hører til verbet terugbrengen, “at bringe/tage tilbage”. Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning kan man sige Ik breng hem terug, men i ledsætningen står den samlede form til sidst: voordat ik hem terugbreng. Formen breng viser nutid med ik, mens terug- bevarer betydningen “tilbage”. Samlet betyder Dat doe ik buiten “Det gør jeg udenfor”. voordat ik hem terugbreng betyder “før jeg tager den med tilbage”. Hele ytringen bliver derfor: “Det gør jeg udenfor, før jeg tager den med tilbage.”

10. Laat het me weten als het handvat je tijdens de reis problemen geeft.

    Sig til, hvis håndtaget giver dig problemer under rejsen.

    Laat het me weten

    lad mig det vide

    handvat

    håndtag

    tijdens

    under

    reis

    rejse

    problemen

    problemer

    geeft

    giver

    Uddybende forklaring

    Laat het me weten er en fast hollandsk konstruktion, der betyder “sig det til mig” eller naturligt “lad mig vide det”. Laat er imperativ af laten; i denne konstruktion bruges het som det, der skal meddeles, og me angiver modtageren. Et genbrugeligt mønster er Laat het me weten als ... = “Sig til, hvis ...”. handvat betyder her “håndtag”. Det er et intetkønsord: het handvat i ental og de handvatten i flertal. I sætningen er het handvat den ting, der eventuelt giver problemer. je svarer her til “dig” og er den person, som problemerne gives til. Formen je er en almindelig ubetonet form for “du/dig”; dens præcise grammatiske rolle bestemmes af konstruktionen iemand problemen geven. tijdens er en præposition med betydningen “under” i tidslig forstand. Den står i tijdens de reis, altså “under rejsen”. reis er substantivet “rejse”; den bestemte entalsform er de reis, og flertallet er reizen. problemen er flertal af probleem, “problem”. Her er det det, som håndtaget giver personen. Et nyttigt mønster er iemand problemen geven = “give nogen problemer”; for eksempel: De computer geeft me problemen. — “Computeren giver mig problemer.” geeft er nutidsformen af geven i tredje person ental. Formen passer her til subjektet het handvat, ikke til je: het handvat geeft, men ik geef og wij geven. I kombinationen problemen geven betyder verbet konkret “give” problemer, altså “volde/skabe problemer”. Als indleder betingelsen og betyder her “hvis”. I den underordnede als-sætning står verbet til sidst: als het handvat je tijdens de reis problemen geeft. Rækkefølgen viser, at het handvat er subjektet, je er modtageren, og problemen er det, der gives. Samlet bliver betydningen: “Sig til, hvis håndtaget giver dig problemer under rejsen.” Sætningen er en direkte, genbrugelig opfordring med mønsteret Laat het me weten als ....