Bagagevægt før flyrejsen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mijn koffer voelt zwaar aan en de bagagelimiet is echt streng.

   Min kuffert føles tung, og bagagegrænsen er virkelig streng.

   koffer

   kuffert

   voelt … aan

   føles

   zwaar

   tung

   bagagelimiet

   bagagegrænse

   echt

   virkelig

   streng

   streng

   Uddybende forklaring

   koffer betyder her “kuffert”. Det er et de-ord: de koffer. Flertal er koffers. I mijn koffer viser mijn ejerskab, mens koffer er selve navneordet. voelt ... aan er den adskilte form af aanvoelen, som her betyder “føles” eller “virker ved berøring/indtryk”. I en hovedsætning står aan efter resten af verballeddet: De tas voelt zwaar aan. — “Tasken føles tung.” Ved en infinitiv står det samlet: De tas kan zwaar aanvoelen. — “Tasken kan føles tung.” Formen voelt er nutid, 3. person ental, til subjektet mijn koffer. zwaar betyder “tung”. Det er et tillægsord, der beskriver, hvordan kufferten føles. Sammenligning kan dannes som zwaar – zwaarder – het zwaarst (“tung – tungere – tungest”). Eksempel: Deze doos is zwaarder. — “Denne kasse er tungere.” bagagelimiet er et sammensat navneord: bagage + limiet, altså “bagagegrænse”. Det er et de-ord: de bagagelimiet, som det også fremgår af den faste sætning. Flertallet er bagagelimieten. Sammensatte navneord skrives her som ét ord, og det sidste led bestemmer blandt andet ordets grammatiske køn. echt betyder “virkelig” og forstærker udsagnet streng; det beskriver ikke selve bagagegrænsen som et selvstændigt navneord. Eksempel: De regel is echt duidelijk. — “Reglen er virkelig tydelig.” streng betyder her “streng”. Det er et tillægsord. Dets komparativ er strenger (“strengere”), og superlativ er het strengst (“strengest”). Eksempel: Deze limiet is strenger. — “Denne grænse er strengere.” Samlet siger Mijn koffer voelt zwaar aan “Min kuffert føles tung”: mijn koffer er det, der føles, voelt ... aan udtrykker selve følelsen, og zwaar beskriver den. de bagagelimiet is echt streng siger, at bagagegrænsen er virkelig streng. en forbinder de to udsagn, så hele sætningen betyder: “Min kuffert føles tung, og bagagegrænsen er virkelig streng.”

2. Weeg hem voordat we vertrekken, zodat je hem nu opnieuw kunt inpakken als dat nodig is.

   Vej den, før vi går, så du kan pakke den om nu, hvis det er nødvendigt.

   Weeg

   vej

   hem

   den

   voordat

   før

   we

   vi

   vertrekken

   tage af sted

   zodat

   så

   je

   du

   nu

   nu

   opnieuw

   igen

   kunt

   kan

   inpakken

   pakke

   als dat nodig is

   hvis det er nødvendigt

   Uddybende forklaring

   Weeg er imperativ af wegen (at veje). Imperativen står uden subjekt: Weeg de koffer. — “Vej kufferten.” Her er det en direkte opfordring til den person, der lytter. hem er objektsformen “ham/den” og er genstand for weeg. Her henviser den til kufferten, som omtales i den omgivende tekst. Eksempel: Ik zie hem. — “Jeg ser ham/den.” voordat betyder “før” og indleder en ledsætning. we betyder “vi”, og vertrekken betyder “tage af sted”. Sammen betyder voordat we vertrekken “før vi tager af sted”. Eksempel: Bel me voordat je gaat. — “Ring til mig, før du går.” zodat betyder her “så” eller “sådan at” og indleder det, som den første handling skal gøre muligt. je er subjektet “du” i den faste oversættelse. Det nederlandske je kan i andre sammenhænge også henvise til flere personer, men denne sætning angiver ikke det gennem selve formen alene. nu betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. opnieuw betyder “igen” eller “på ny”. Sammen viser de, at den følgende pakning skal ske igen nu. Eksempel: Probeer het opnieuw. — “Prøv igen.” kunt er en nutidsform af modalverbet kunnen (at kunne) med subjektet je. Formen bruges med anden person og kan stå med både entals- og flertalsbetydning, fordi je ikke skelner mellem disse tal i denne form. Efter et modalverb står det andet verb normalt som infinitiv: je kunt inpakken — “du kan pakke”. Eksempel: Je kunt nu vertrekken. — “Du kan tage af sted nu.” inpakken betyder her “pakke” eller “pakke om”. Det står som samlet infinitiv efter kunt. Som separabelt verb kan det deles i en hovedsætning: Ik pak de koffer in. — “Jeg pakker kufferten.” als dat nodig is betyder “hvis det er nødvendigt”. als indleder betingelsen, dat henviser til den relevante situation, nodig betyder “nødvendig”, og is er formen af zijn (at være) i denne ledsætning. Eksempel: We nemen een taxi als dat nodig is. — “Vi tager en taxa, hvis det er nødvendigt.” Samlet betyder sætningen: “Vej den, før vi går, så du kan pakke den om nu, hvis det er nødvendigt.” Weeg hem er opfordringen, voordat we vertrekken angiver tidspunktet, og zodat je hem nu opnieuw kunt inpakken forklarer, hvad vejningen skal gøre muligt. Den afsluttende betingelse begrænser dette til tilfælde, hvor det er nødvendigt.

3. Hij zit boven de limiet, dus moet ik er iets uithalen.

   Den er over grænsen, så jeg er nødt til at tage noget ud.

   Hij

   den omtalte genstand

   zit

   befinder sig

   boven

   over

   limiet

   grænse

   dus

   så

   moet ik

   jeg er nødt til

   er

   derfra; fra det

   iets

   noget

   uithalen

   tage ud; fjerne

   Uddybende forklaring

   Hij betyder her “den omtalte genstand” og er et 3. persons entalspronomen. For en ting bruges hij normalt ved et hankøns- eller de-ord, mens neutrum ofte har het; formen vælges altså ikke ud fra, om referenten er en person. Her støttes genstandsreferencen af den faste oversættelse og den nærliggende bagagekontekst. zit er 3. person ental af zitten. Grundbetydningen er “sidde”, men her betyder konstruktionen zit boven de limiet, at noget befinder sig over en grænse; det betyder ikke nødvendigvis, at genstanden fysisk sidder. I en almindelig stedbetydning kan man sige Hij zit op de stoel. — “Han sidder på stolen.” boven betyder her “over” og angiver, at den relevante mængde eller vægt ligger højere end grænsen. limiet er et navneord, der betyder “grænse”; de limiet betyder “grænsen”. dus betyder “så” eller “derfor” og forbinder konstateringen med den følgende konsekvens. I denne hovedsætning står verbet moet før subjektet ik: dus moet ik .... moet ik består af nutidsformen moet af moeten og subjektet ik. Her udtrykker moet nødvendighed: “jeg er nødt til”. En nyttig nutidsrække er ik moet, hij moet, wij moeten; for eksempel Wij moeten vertrekken. — “Vi er nødt til at gå.” er er her det nederlandske sted-/forbindelsespronomen, der henviser til et sted eller en genstand, som noget tages fra: omtrent “derfra” eller “fra det”. Selve betydningen “ud” kommer især fra uit i det adskillelige verbum uithalen; er alene betyder ikke “ud”. Den præcise beholder eller genstand er ikke navngivet i denne sætning. iets er et ubestemt pronomen og betyder “noget”. Det angiver en ubestemt ting, men ikke et bestemt antal eller hvilken ting det er. Eksempel: Ik zie iets. — “Jeg ser noget.” uithalen er infinitiven af det adskillelige verbum uithalen, “tage ud” eller “fjerne”. Efter modalverbet står infinitiven samlet til sidst: Ik moet iets uithalen. — “Jeg er nødt til at tage noget ud.” Uden modalverbum skilles forstavelsen normalt: Ik haal iets uit. — “Jeg tager noget ud.” Samlet betyder Hij zit boven de limiet “Den omtalte genstand er over grænsen”. dus markerer følgen, og moet ik er iets uithalen betyder “så er jeg nødt til at tage noget ud af det/derfra”. Hele ytringen betyder derfor: “Den er over grænsen, så jeg er nødt til at tage noget ud.”

4. Verplaats zware spullen naar je rugzak als de gewichtslimiet van je rugzak het toelaat.

   Flyt tunge ting over i din rygsæk, hvis rygsækkens vægtgrænse tillader det.

   Verplaats

   flyt

   zware

   tunge

   spullen

   ting

   rugzak

   rygsæk

   gewichtslimiet

   vægtgrænse

   als

   hvis

   het toelaat

   tillader det

   Uddybende forklaring

   Verplaats er imperativformen af det regelmæssige verbum verplaatsen (at flytte). Formen er rettet til én eller flere tiltalte, og subjektet står normalt ikke synligt i en nederlandsk imperativ. Eksempel: Verplaats de stoel. — Flyt stolen. zware betyder her “tunge”. Det er den attributive form af adjektivet zwaar foran flertalsordet spullen; zwaar får her endelsen -e. Sammenlign een zwaar pakket — en tung pakke — med zware pakketten — tunge pakker. Det er adjektivet, ikke navneordet, der har denne form. spullen betyder “ting” eller “ejendele” og bruges normalt som et flertalsord. Det er en bred betegnelse for genstande, man har med sig. Eksempel: Ik pak mijn spullen. — Jeg pakker mine ting. rugzak betyder “rygsæk”. Det er et sammensat navneord: rug betyder ryg, og zak betyder pose eller taske, men i den faste sammensætning betyder hele ordet “rygsæk”. Her står det efter je, som betyder “din” i denne sammenhæng. Den senere forekomst af rugzak gentager den samme genstand i udtrykket om rygsækkens vægtgrænse. gewichtslimiet betyder “vægtgrænse” eller “vægtbegrænsning”. Det er et sammensat navneord med gewicht (“vægt”) og limiet (“grænse”). I de gewichtslimiet van je rugzak er det rygsækkens vægtgrænse, der er relevant. van forbinder grænsen med det, den tilhører: de limiet van de tas — taskens grænse. als indleder her en betingelse og betyder “hvis”. Mønstret als ... , ... svarer til “hvis ..., ...”; betingelsen står i denne sætning til sidst: als de gewichtslimiet ... het toelaat. Eksempel: Ik kom als ik tijd heb. — Jeg kommer, hvis jeg har tid. het toelaat betyder her “tillader det”. toelaat er nutidsformen af det adskillelige verbum toelaten i tredje person ental: de limiet laat het toe, men i denne underordnede sætning står verbets dele samlet som toelaat. het er et neutralt pronomen, der her henviser til den foreslåede flytning af de tunge ting, sådan som den faste oversættelse angiver. Eksempel: De regel laat het toe. — Reglen tillader det. Samlet bygges sætningen sådan op: Imperativen Verplaats giver besked om at flytte zware spullen; naar je rugzak angiver destinationen, altså til din rygsæk. Derefter begrænser als-leddet beskeden: flytningen skal kun foretages, hvis de gewichtslimiet van je rugzak — rygsækkens vægtgrænse — het toelaat, altså hvis grænsen tillader det. Hele betydningen er: “Flyt tunge ting over i din rygsæk, hvis rygsækkens vægtgrænse tillader det.”

5. De boeken zijn waarschijnlijk het grootste probleem.

   Bøgerne er nok det største problem.

   boeken

   bøger

   zijn

   er

   waarschijnlijk

   nok

   grootste

   største

   probleem

   problem

   Uddybende forklaring

   boeken betyder her “bøger”. Grundformen er boek, og flertalsformen dannes med -en: boek → boeken. Sammen med de bliver de boeken bestemt flertal, altså “bøgerne”. Eksempel: De boeken liggen op tafel. — “Bøgerne ligger på bordet.” zijn er nutidsformen af verbet zijn (“at være”) med et subjekt i flertal. I ental bruges normalt is: Het boek is zwaar. — “Bogen er tung.” Her forbinder zijn subjektet de boeken med det, der beskriver dem. waarschijnlijk betyder “sandsynligvis” eller “nok” og angiver, at udsagnet fremsættes som sandsynligt, ikke som sikker viden. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter subjektet. Eksempel: De vlucht vertrekt waarschijnlijk op tijd. — “Flyet afgår sandsynligvis til tiden.” grootste er superlativformen af adjektivet groot (“stor”): groot → groter (“større”) → grootste (“størst”). I het grootste probleem står superlativformen foran substantivet og har endelsen -e; het hører til hele den bestemte nominalgruppe. probleem betyder “problem”. Det er et het-ord i ental: het probleem; flertalsformen er problemen. I den faste sætning er det ikke selve probleem, der er i flertal; flertallet ses i boeken og i verbet zijn. Samlet består udsagnet af de boeken (“bøgerne”) + zijn (“er”) + waarschijnlijk (“nok/sandsynligvis”) + het grootste probleem (“det største problem”). Hele betydningen er derfor: “Bøgerne er nok det største problem.”

6. Neem alleen het boek mee dat je tijdens de vlucht nodig hebt.

   Tag kun den bog med, du skal bruge på flyveturen.

   Neem … mee

   tag med

   alleen

   kun

   boek

   bog

   dat

   som / der

   je

   du

   tijdens

   under

   vlucht

   flyvetur

   nodig hebt

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Neem ... mee er den adskilte verbalkonstruktion fra meenemen, “tage med”. I en opfordring står verbets bydeform først, mens partiklen mee står senere i sætningen. Mønsteret er Neem [noget] mee — “Tag [noget] med”. Eksempel: Neem je jas mee. — “Tag din jakke med.” alleen betyder her “kun” og begrænser det, der skal tages med: kun bogen, ikke andre ting. Placeringen lige før het boek gør denne afgrænsning tydelig. boek betyder “bog”. Det står med artiklen het; boek er altså et såkaldt het-ord i ental. I flertal bruges boeken: de boeken — “bøgerne”. dat er her et relativt pronomen, der indleder den beskrivende ledsætning om het boek: “som/der”. I nederlandsk bruges dat typisk efter et entalsord med het, mens die bruges efter et de-ord eller et flertalsord. Her er dat ikke et selvstændigt nyt objekt; det viser tilbage til bogen og fungerer som det, der er nødvendigt i ledsætningen. je betyder “du” i denne ledsætning og er subjekt for hebt. Formen je kan også bruges som et ubetonet “dig” i andre sammenhænge, så funktionen bestemmes af sætningen. Eksempel: Ik zie je. — “Jeg ser dig.” Her er je derimod den, der har brug for bogen. tijdens er en præposition med betydningen “under” eller “i løbet af” og angiver en tidsperiode. Mønsteret er tijdens + tidsperiode: tijdens de les — “under lektionen”. vlucht betyder “flyvning” eller i denne sammenhæng “flyvetur”. Sammen med de bliver de vlucht “flyveturen” i den bestemte form. tijdens de vlucht betyder derfor “under flyveturen”. nodig hebt hører sammen i udtrykket nodig hebben, “have brug for”. nodig betyder her “nødvendig/nødvendigt” i dette faste udtryk, og hebt er nutidsformen af hebben for je: je hebt. Eksempel: Ik heb water nodig. — “Jeg har brug for vand.” I ledsætningen dat je tijdens de vlucht nodig hebt står je før tidsleddet, mens den finitte verbform hebt står til sidst, som det normalt sker i en nederlandsk ledsætning. Det relative dat repræsenterer det, man har brug for: je ... nodig hebt betyder derfor “du har brug for ...”, og her er dette “...” bogen. Hele sætningen samler sig sådan: Neem ... mee giver opfordringen “tag med”, alleen het boek afgrænser den til “kun bogen”, og dat je tijdens de vlucht nodig hebt beskriver, hvilken bog det er — den bog, du har brug for under flyveturen. Den samlede betydning er: “Tag kun den bog med, du skal bruge på flyveturen.”

7. Laat de rest thuis.

   Lad resten blive derhjemme.

   Laat

   lad; efterlad

   rest

   rest

   thuis

   derhjemme

   Uddybende forklaring

   Laat er imperativformen af det nederlandske verbum laten. Her betyder det “lade/efterlade”: en instruktion om, at noget skal blive et sted. Imperativen angiver ikke i sig selv, om henvendelsen er til én eller flere personer. I andre sammenhænge kan laten også betyde “lade nogen gøre noget”, men her betyder det “efterlade”. Eksempel: Laat de deur open. — “Lad døren stå åben.” rest betyder “rest” eller “det, der er tilbage”. Sammen med artiklen de står det som de rest, der betyder “resten”. Her er substantivet det, der skal blive tilbage. Eksempel: De rest is voor morgen. — “Resten er til i morgen.” thuis er et stedadverbium, der betyder “hjemme/derhjemme”. Det angiver stedet, hvor noget eller nogen befinder sig; det er ikke den almindelige destinationsform “hjem” (naar huis). Eksempel: Ik ben thuis. — “Jeg er hjemme.” Sammen bliver Laat de rest thuis til “Lad resten blive derhjemme.” Laat giver instruktionen, de rest er det, der skal efterlades, og thuis angiver stedet. Sætningen siger ikke, hvad “resten” konkret består af; den fastslår kun, at den skal blive derhjemme.

8. Ik kan de jas aantrekken in plaats van hem in te pakken.

   Jeg kan tage jakken på i stedet for at pakke den.

   Ik kan

   jeg kan

   jas

   jakke

   aantrekken

   tage på

   in plaats van

   i stedet for

   hem

   den

   in te pakken

   at pakke

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og danner en konstruktion med modalverbet kunnen: ik kan + infinitiv. Efter kan står verbet uden te, som i Ik kan komen (“Jeg kan komme”). kan angiver mulighed eller evne; i denne sætning er betydningen, at taleren har mulighed for at tage jakken på. jas betyder “jakke”. Det er et de-ord: de jas. Det er selve navneordet, ikke hem, der betegner jakken. Et nyttigt eksempel er De jas is nat — “Jakken er våd.” aantrekken betyder her “tage på” om tøj. Det er et deleligt verbum: i en hovedsætning kan aan stå adskilt, som i Ik trek de jas aan — “Jeg tager jakken på.” Efter modalverbet kan bruges infinitiven samlet: Ik kan de jas aantrekken. in plaats van er den faste konstruktion “i stedet for”. Den indleder her det alternativ, der fravælges. Et genanvendeligt mønster er X in plaats van Y — “X i stedet for Y”. hem betyder her “den” og er objektformen, der henviser til jakken. I nederlandsk kan hem bruges om et bestemt de-ord i objektsposition; her understøtter den faste oversættelse, at det er jakken, der skal pakkes. Det er ikke hem, der bærer betydningen “jakke”; det er et henvisende pronomen. in te pakken betyder “at pakke”. inpakken er et deleligt verbum. I en te-infinitiv står te mellem delene: in te pakken. Sammenlign Ik pak de jas in — “Jeg pakker jakken.” Efter in plaats van bruges her denne te-infinitiv. Hele sætningen bygges således: Ik kan de jas aantrekken = “Jeg kan tage jakken på”, og in plaats van hem in te pakken tilføjer alternativet “i stedet for at pakke den”. Den samlede betydning er: “Jeg kan tage jakken på i stedet for at pakke den.”

9. Dat zou moeten helpen zonder dat je alles opnieuw hoeft in te pakken.

   Det burde hjælpe, uden at du behøver at pakke det hele om.

   Dat

   det

   zou moeten

   burde

   helpen

   hjælpe

   zonder dat

   uden at

   je

   du

   alles

   det hele

   opnieuw

   igen

   hoeft

   behøver

   in te pakken

   at pakke

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og står som subjekt. Det er et demonstrativt pronomen i neutrum ental; den konkrete ting eller situation, som det peger på, er ikke entydigt angivet i den faste sætning. zou moeten kombinerer zou, en form af zullen, med moeten, “at skulle”. Sammen udtrykker det her en forventning eller en betinget anbefaling: “burde”. Moeten er det selvstændige hjælpeverbum, mens zou bærer den bøjede form. Et genbrugeligt mønster er zou moeten + infinitiv, for eksempel: Dat zou moeten werken. — “Det burde virke.” helpen betyder “at hjælpe”. Det er infinitivformen efter zou moeten; den ændres ikke efter person i denne konstruktion. Helpen kan bruges både om at hjælpe en person og om at have en nyttig virkning, som i eksemplet Dit kan helpen. — “Dette kan hjælpe.” zonder dat betyder “uden at” og indleder her en ledsætning med et subjekt, je. Det er en anden konstruktion end et simpelt zonder te-infinitivmønster: zonder dat gør den følgende del til en fuld ledsætning. je betyder “du” her. Formen bruges som andenpersons pronomen og kan i nederlandsk også være flertal; den faste sætning angiver ikke, om der tales til én eller flere personer. I denne ledsætning er je subjekt for hoeft. alles betyder “det hele” eller “alt”. Det er et selvstændigt pronomen, ikke et bestemt navneord med en artikel foran. Her er alles det, der bliver pakket, mens opnieuw angiver, at handlingen gentages. opnieuw er et adverbium med betydningen “igen” eller “på ny”. Det ændrer ikke selve verbet, men angiver gentagelse. Eksempel: Probeer het opnieuw. — “Prøv igen.” hoeft er den bøjede form af hoeven. Med je er det anden person ental, og formen er hoeft; den samme form bruges også i tredje person ental, for eksempel hij hoeft. Første person ental er hoef, som i Ik hoef niet te gaan. — “Jeg behøver ikke at gå.” I den samlede konstruktion zonder dat je ... hoeft ... betyder hoeft sammen med zonder dat, at du ikke behøver at udføre handlingen. Eksempel: Je hoeft niet te wachten. — “Du behøver ikke at vente.” in te pakken er infinitivkonstruktionen af det adskillelige verbum inpakken, som her betyder “at pakke” eller “at pakke sammen”. Ved te placeres partiklen inde i infinitiven: inpakken bliver in te pakken. Det er den handling, som hoeft knytter behovet til. Det er opnieuw, ikke selve inpakken, der tilføjer betydningen “igen” eller “om”. Eksempel: Ik moet mijn tas inpakken. — “Jeg skal pakke min taske.” Samlet er strukturen Dat zou moeten helpen — “Det burde hjælpe” — efterfulgt af zonder dat je alles opnieuw hoeft in te pakken — “uden at du behøver at pakke det hele igen/på ny”. Hele ytringen betyder derfor: “Det burde hjælpe, uden at du behøver at pakke det hele om.”

10. Nu zit hij onder de limiet.

    Nu er den under grænsen.

    Nu

    nu

    zit

    er placeret

    hij

    den

    onder

    under

    de

    den

    limiet

    grænse

    Uddybende forklaring

    Nu betyder “nu” og placerer situationen på taletidspunktet. Det står først i sætningen og kan også stå andre steder, fx: Nu vertrekken we. — “Nu tager vi af sted.” zit er nutidsformen af zitten for tredje person ental. Grundbetydningen er “sidde”, men verbet bruges også om at være placeret eller befinde sig et sted; det er denne betydning, der passer her. Sammenlign hij zit op de stoel — “han sidder på stolen” — med het boek zit in de tas — “bogen ligger i tasken.” hij er et nederlandsk personligt pronomen i tredje person ental. I denne faste oversættelse gengives det som den, altså “den/det” på dansk. Den konkrete genstand, som pronomenet henviser til, er ikke identificeret i det givne materiale. onder betyder “under” og angiver her, at noget ligger lavere end en grænse eller tærskel. Det danner mønstret onder + de/het + substantiv, fx onder de tafel — “under bordet”. de er den bestemte artikel, der bruges foran de-ord i ental og flertal. Den gør limiet bestemt: der er tale om en bestemt grænse, ikke en ubestemt grænse. Artiklen angiver ikke i sig selv et antal. limiet betyder “grænse” eller “tærskel”. Det er et de-ord, så den bestemte form er de limiet; med ubestemt artikel hedder det een limiet — “en grænse”. Sætningen samler delene som Nu + zit + hij + onder de limiet: “Nu er den under grænsen.” zit beskriver her den aktuelle placering eller status, onder de limiet angiver forholdet til den bestemte grænse, og Nu gør det klart, at dette gælder på det aktuelle tidspunkt.

11. Dan kunnen we vertrekken zonder de koffer bij de balie te openen.

    Så kan vi gå uden at åbne kufferten ved skranken.

    Dan

    så

    kunnen we

    kan vi

    vertrekken

    tage af sted

    zonder

    uden

    koffer

    kuffert

    bij

    ved

    balie

    skranke

    openen

    åbne

    Uddybende forklaring

    Dan betyder her “så” og knytter situationen til en følge: “Så kan vi tage af sted …”. Det kan også betyde “derefter” i andre sammenhænge, men her passer følgebetydningen med oversættelsen. kunnen we består af modalverbet kunnen og subjektet we. kunnen betyder “kunne” og står her i nutid med we; modalverbet følges af et infinitiv uden te: we kunnen vertrekken = “vi kan tage af sted”. Formen kunnen bruges også med jullie og zij, mens ental typisk har kan, for eksempel ik kan komen = “jeg kan komme”. vertrekken er infinitiven “tage af sted” eller “forlade et sted”. Efter kunnen står den i infinitiv og beskriver den handling, som er mulig. Eksempel: We kunnen morgen vertrekken. = “Vi kan tage af sted i morgen.” zonder betyder “uden”. Her indleder det en konstruktion med te plus infinitiv: zonder ... te openen = “uden at åbne …”. Konstruktionen beskriver en handling, der ikke udføres samtidig med eller som del af den mulige afrejse. koffer betyder “kuffert”. Den bestemte form ses i den fulde gruppe de koffer: de markerer her en bestemt kuffert, som oversættelsen gengiver som “kufferten”. Eksempel: De koffer is zwaar. = “Kufferten er tung.” bij betyder her “ved” og angiver placering. bij kan også bruges om at være tæt på noget eller nogen; i denne sætning er placeringen knyttet til skranken. balie betyder “skranke”. Gruppen bij de balie betyder “ved skranken”: de er den bestemte artikel, og balie er navneordet for selve skranken. openen er infinitiven “åbne”. Den står efter te i konstruktionen te openen, fordi den er den handling, som ikke udføres: “uden at åbne kufferten”. Eksempel: Zij probeert de deur te openen. = “Hun prøver at åbne døren.” Samlet bliver strukturen Dan kunnen we vertrekken zonder de koffer bij de balie te openen: “Så kan vi tage af sted uden at åbne kufferten ved skranken.” Dan angiver følgen, kunnen we vertrekken udtrykker muligheden for at tage af sted, og zonder ... te openen tilføjer den handling, der undgås.