Pas på dine værdigenstande på en travl festival | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Dit festival is veel drukker dan ik had verwacht.

   Der er langt flere mennesker på denne festival, end jeg havde forventet.

   Dit

   denne

   festival

   festival

   is

   er

   veel

   meget

   drukker

   mere travl eller fyldt

   dan

   end

   ik

   jeg

   had

   havde

   verwacht

   forventet

   Uddybende forklaring

   Dit betyder “denne” her og står foran festival. På nederlandsk bruges dit med et entalsord af het-typen; deze bruges med et de-ord i ental eller med flertal. Formen vælges altså ikke kun ud fra, at der er én festival, men også ud fra substantivets grammatiske klasse. festival er et substantiv, der betyder “festival”. Det bruges grammatisk som et het-ord: het festival, dit festival. Eksempel: Dit festival begint morgen. — “Denne festival begynder i morgen.” is er nutidsformen i tredje person ental af zijn (“at være”): ik ben, jij bent, hij/zij/het is. Her forbinder den festivalen med beskrivelsen veel drukker. veel betyder her “meget” og forstærker sammenligningen drukker. Det angiver ikke et bestemt antal mennesker; i veel drukker viser det, at forskellen i travlhed eller fylde er stor. drukker er komparativ af adjektivet druk (“travl” eller “fyldt”, afhængigt af sammenhængen). Kæden er druk → drukker → het drukst: travl/fyldt → mere travl/fyldt → mest travl/fyldt. Her beskriver drukker festivalen som mere fyldt med mennesker end det forventede niveau. dan betyder “end” og indleder den anden del af sammenligningen. Mønstret er A is drukker dan B: “A er mere travl eller fyldt end B”. Her er sammenligningsgrundlaget den grad af travlhed eller fylde, som taleren havde forventet. ik er førsteperson entals-pronomenet “jeg” og er subjekt for had verwacht. Det er taleren, der havde forventet noget. had er datidsformen af hjælpeverbet hebben (“at have”). Formen er den samme i første, anden og tredje person ental: ik had, jij had, hij/zij/het had. Sammen med perfektum participium verwacht danner den pluskvamperfektum: noget, der var forventet før et andet tidspunkt i fortiden. verwacht er perfektum participium af verwachten (“at forvente”). I forbindelsen had verwacht betyder det “havde forventet”. Eksempel: Ik had meer regen verwacht. — “Jeg havde forventet mere regn.” Hele sætningen bygges sådan op: Dit festival er emnet, is veel drukker siger, at festivalen har markant flere mennesker eller er markant mere fyldt, og dan ik had verwacht angiver sammenligningsgrundlaget: hvad jeg tidligere havde forventet. Derfor betyder sætningen: “Denne festival har langt flere mennesker, end jeg havde forventet.” Den faste oversættelse udtrykker samme pointe.

2. Bewaar je waardevolle spullen in een vak met een rits, niet in het buitenvak.

   Opbevar dine værdigenstande i en lomme med lynlås, ikke i den udvendige lomme.

   Bewaar

   opbevar

   je

   dine

   waardevolle

   værdifulde

   spullen

   ting; ejendele

   in een vak

   i en lomme

   met een rits

   med lynlås

   niet

   ikke

   in het buitenvak

   i den udvendige lomme

   Uddybende forklaring

   Bewaar er imperativformen af bewaren (“at opbevare”). Den bruges her som en direkte, genbrugelig opfordring: Bewaar je ... = “Opbevar dine ...”. Formen alene angiver ikke, om tiltalen er til én eller flere personer; je kan bruges om begge i uformel tiltale. je betyder her “dine” og står foran substantivet spullen som et possessivt ord. Her angiver det ejerskab; det beskriver ikke, hvem der udfører handlingen. Den samme form kan også have andre funktioner i nederlandsk. waardevolle betyder “værdifulde” i denne sammenhæng. Grundformen er waardevol. Adjektivet står foran flertalsordet spullen og har derfor formen med -e: waardevol → waardevolle. Eksempel: een waardevolle ring — “en værdifuld ring”. spullen betyder “ting” eller “ejendele”. Det er flertalsformen af spul; her henviser det samlet til de ting, der skal opbevares, uden at sætningen specificerer dem nærmere. Eksempel: Mijn spullen liggen hier. — “Mine ting ligger her.” in een vak betyder “i en lomme” eller mere generelt “i et rum/afsnit”. een er en ubestemt artikel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. vak er et selvstændigt substantiv for et afgrænset rum, for eksempel i en taske. Eksempel: De sleutels zitten in een vak. — “Nøglerne ligger i et rum/en lomme.” met een rits betyder “med lynlås”. rits er substantivet “lynlås”, og met angiver, at lommen har eller er udstyret med denne egenskab. Sammen med een vak identificerer udtrykket den lomme, der har en lynlås. niet er nægtelsen “ikke”. Her nægter den den anden placering, ikke selve opbevaringshandlingen: den instruerede placering er den første, mens den efterfølgende placering afvises. in het buitenvak betyder “i den udvendige lomme”. buitenvak er et sammensat substantiv: buiten bidrager med betydningen “udvendig/udenpå”, og vak betyder “lomme” eller “rum”. het er den bestemte artikel, som bruges med dette neutrale entalsord: het buitenvak. Udtrykket betegner her den udvendige lomme i kontrast til een vak. Hele mønstret er Bewaar [ejendele] in [den ønskede lomme], niet in [den fravalgte lomme]. Her bliver je waardevolle spullen det, der skal opbevares, in een vak met een rits angiver den ønskede placering, og niet in het buitenvak udelukker den udvendige lomme. Samlet betyder sætningen: “Opbevar dine værdigenstande i en lomme med lynlås, ikke i den udvendige lomme.”

3. Ik verplaats mijn telefoon voordat de muziek me afleidt.

   Jeg flytter min telefon, før musikken distraherer mig.

   Ik

   jeg

   verplaats

   flytter

   mijn

   min

   telefoon

   telefon

   voordat

   før

   muziek

   musik

   me

   mig

   afleidt

   distraherer

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er subjektet, altså den person der udfører handlingen. Formen bruges som subjekt; som objekt ses den ubetonede form me senere i sætningen og den betonede form mij i andre sammenhænge. verplaats er nutidsformen af verplaatsen, “at flytte” eller “at placere et andet sted”. Her er formen 1. person ental: ik verplaats. Den siger ikke, hvor telefonen flyttes hen. Eksempel: Ik verplaats de tas. — “Jeg flytter tasken.” mijn er et possessivt bestemmelsesord og betyder “min” foran et navneord: mijn telefoon. Det viser, hvem telefonen hører til eller forbindes med, men udtrykker ikke i sig selv et tal som “én”. telefoon betyder “telefon”. Det er navneordet i den direkte genstandsledsgruppe mijn telefoon, som er det, der flyttes. En nyttig form er de telefoon; flertal er telefoons. voordat betyder “før” og indleder her en ledsætning om tidspunkt. I nederlandsk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en ledsætning. Mønstret er derfor voordat + subjekt + objekt + verbum. muziek betyder “musik” og er subjektet i ledsætningen: det er musikken, der udfører den næste handling. Ordet bruges ofte som et entalsnavneord, så verbet får entalsformen afleidt. me betyder “mig” og er her det ub betonede objekt for afleidt: musikken distraherer mig. Det er objektformen af ik; den betonede form er mij, som bruges, når kontrasten eller eftertrykket er vigtigt. afleidt er 3. person ental nutid af afleiden, “at distrahere”. I en hovedsætning bliver den delte verbalkonstruktion synlig: De muziek leidt me af. — “Musikken distraherer mig.” Efter voordat står den finitte form samlet sidst i ledsætningen: voordat de muziek me afleidt. Samlet bygges udsagnet sådan: Ik verplaats mijn telefoon betyder “Jeg flytter min telefon”, og voordat de muziek me afleidt betyder “før musikken distraherer mig”. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg flytter min telefon, før musikken distraherer mig.”

4. Doe het nu. Zakkenrollers letten vaak op mensen die niet meer opletten.

   Gør det nu. Lommetyve holder ofte øje med folk, der ikke længere er opmærksomme.

   Doe het

   gør det

   nu

   nu

   Zakkenrollers

   lommetyve

   letten … op

   holde øje med

   vaak

   ofte

   mensen

   folk

   niet meer

   ikke længere

   opletten

   være opmærksom

   Uddybende forklaring

   Doe het er en kort imperativisk konstruktion med doen og het: “gør det”. Doe er imperativ af doen; subjektet “du” er normalt underforstået. Het er et pronomen, hvis konkrete henvisning ikke fremgår af denne sætning alene. Eksempel: Doe de deur dicht. — “Luk døren.” Nu betyder “nu” og placerer handlingen i det aktuelle tidspunkt. Det kan stå sammen med en imperativ: Kom nu. — “Kom nu.” Zakkenrollers betyder her “lommetyve”. Det er flertal af zakkenroller; den observerede flertalsform ender på -s. Ordet betegner personer, ikke selve handlingen. Eksempel: De zakkenroller loopt weg. — “Lommetyven går væk.” letten op er kombinationen af verbet letten og præpositionen op med betydningen “holde øje med” eller “rette opmærksomheden mod”. I Zakkenrollers letten ... op mensen er letten nutidsformen for et flertalssubjekt, og op knytter sig til det, tyvene holder øje med. Eksempel: Zij letten op de weg. — “De holder øje med vejen.” Vaak betyder “ofte” og angiver, at noget sker hyppigt, ikke ved hver eneste lejlighed. Eksempel: Ik reis vaak met de trein. — “Jeg rejser ofte med toget.” Mensen betyder “folk” eller “mennesker” og er flertal af mens. Formen mensen er altså substantivets flertal; den står her efter op som det, tyvene holder øje med. Eksempel: Veel mensen wachten. — “Mange mennesker venter.” Niet meer betyder “ikke længere”. Niet benægter, og meer bidrager her med den tidslige betydning “længere”: noget gjaldt før, men gælder ikke nu. Eksempel: Ik woon daar niet meer. — “Jeg bor ikke længere der.” Opletten betyder her “være opmærksom”. Det er et separabelt verbum. I en hovedsætning kan det fx blive til Let op! — “Pas på!” I ledsætningen die niet meer opletten står verbet samlet, fordi separable verber normalt har præfikset foran verbet i en underordnet sætning. Die er pluralis, og opletten er her den finitte pluralisform; den ser ud som infinitiven. Det er placeringen i ledsætningen, ikke pluralis i sig selv, der forklarer, hvorfor op står foran letten i den samlede form. Det adskiller sig fra letten op tidligere i sætningen: letten op betyder her at holde øje med nogen, mens opletten beskriver at være opmærksom. Hele udtalelsen samles således: Doe het nu. siger “Gør det nu.” Derefter siger Zakkenrollers letten vaak op mensen die niet meer opletten, at lommetyve ofte holder øje med folk, der ikke længere er opmærksomme. Die henviser her til mensen og indleder den relative ledsætning; niet meer opletten beskriver, hvad disse folk ikke længere gør.

5. Moet ik mijn rugzak voor me dragen?

   Skal jeg bære min rygsæk foran mig?

   Moet ik

   skal jeg

   mijn

   min

   rugzak

   rygsæk

   voor me

   foran mig

   dragen

   bære

   Uddybende forklaring

   Moet ik består af moeten i nutid, 1. person ental, og ik. Her bruges det til et spørgsmål om, hvorvidt taleren skal gøre noget: “Skal jeg …?” I et ja/nej-spørgsmål står det finitte udsagnsord før subjektet, mens infinitiven kommer senere i sætningen. Eksempel: Moet ik wachten? – “Skal jeg vente?” mijn betyder “min” og er et possessivt ord, der viser, hvem noget tilhører. Den samme form bruges foran ental, uanset substantivets grammatiske køn: mijn tas – “min tas” og mijn boek – “min bog”. Det er ikke det samme som mij, der er objektsformen “mig”. rugzak betyder “rygsæk”. Det er et sammensat substantiv: rug betyder “ryg”, og zak betyder “tas/sæk”, men i denne faste betydning skal rugzak læres som ordet for en rygsæk. Flertal er rugzakken: Twee rugzakken – “To rygsække.” voor me betyder her “foran mig”. voor angiver placering foran noget, og me er den tryksvage objektsform af “jeg”, svarende til “mig”. Den trykstærke form mij kan bruges ved kontrast eller eftertryk, men me er almindelig i denne placering. Eksempel: De tas staat voor me. – “Tasken står foran mig.” dragen er infinitiven af dragen, “at bære”. I hovedsætningen kommer infinitiven efter det finitte moet: ik moet ... dragen. Den almindelige nutidsform med ik er ik draag, mens datidsformen er ik droeg, og perfektumformen er heeft gedragen. Eksempel: Ik draag mijn jas. – “Jeg bærer min jakke.” Samlet følger sætningen mønsteret Moet ik + det, der bæres + placeringen + infinitiven dragen. mijn rugzak er genstanden, voor me angiver, hvor rygsækken skal være, og spørgsmålet betyder derfor: “Skal jeg bære min rygsæk foran mig?” Spørgsmålet passer til en situation, hvor taleren spørger om den sikrere måde at bære rygsækken på.

6. Dat zou veiliger zijn bij de eetkraampjes en de toegangspoorten.

   Det ville være mere sikkert ved madboderne og indgangene.

   Dat

   det

   zou

   ville

   veiliger

   sikrere

   zijn

   være

   bij

   ved

   eetkraampjes

   madboder

   toegangspoorten

   indgange

   Uddybende forklaring

   Dat er et demonstrativt pronomen i neutrum ental. Her betyder det "det" og peger tilbage på en allerede omtalt mulighed eller handling; sætningen identificerer ikke nærmere, hvad dat henviser til. zou er en bøjet form af zullen og bruges her til den betingede betydning "ville". Sammen med infinitiven zijn danner det mønsteret zou + infinitiv: "ville være". Det udtrykker altså en vurdering af, hvad der ville være tilfældet, ikke en sikker konstatering. veiliger er komparativ af adjektivet veilig ("sikker"). Rækken er veilig – veiliger – het veiligst/de veiligste: sikker – sikrere – mest sikker. Her står adjektivet efter zijn og sammenligner den omtalte mulighed med en anden mulighed, som ikke gentages i sætningen. zijn er infinitiven af wezen/zijn og betyder "være". Efter det modale zou bruges infinitiven: zou zijn, "ville være". bij betyder her "ved" eller "i nærheden af" og angiver stedet, hvor noget ville være sikrere. Det kan også have andre stedlige eller relationelle anvendelser, men her knytter det sig til de efterfølgende steder. eetkraampjes er flertal af eetkraampje, "madbod". Ordet er en sammensætning med eet- (spise/mad) og kraampje (lille bod); flertallet dannes her med -s. Sammen med de betyder de eetkraampjes "madboderne". toegangspoorten er flertal af toegangspoort, "indgangsport" eller "indgang". toegang betyder adgang, og poort betyder port; i denne sammenhæng er den naturlige danske betydning "indgangene". de toegangspoorten er den anden stedangivelse, koordineret med den første ved hjælp af en. Samlet bygges udsagnet sådan op: Dat (det) + zou ... zijn (ville være) + veiliger (sikrere) + bij (ved) + de to koordinerede stedangivelser. Hele betydningen er derfor: "Det ville være mere sikkert ved madboderne og indgangene."

7. Ik stop mijn portemonnee ook in het binnenvak.

   Jeg lægger også min tegnebog i den indvendige lomme.

   stop

   lægger

   portemonnee

   tegnebog

   ook

   også

   binnenvak

   indvendig lomme

   Uddybende forklaring

   stop betyder her “lægger” eller “placerer”, ikke “holder op”. Det er nutidsformen af stoppen med ik: ik stop. I denne betydning bruges verbet om at anbringe noget i noget andet. Eksempel: Ik stop de brief in de envelop. — “Jeg lægger brevet i konvolutten.” portemonnee betyder “tegnebog”. Det er et navneord; den bestemte form er de portemonnee, og flertallet er portemonnees. I sætningen er mijn et ejestedord, som betyder “min” og viser, hvem tegnebogen tilhører. Eksempel: Mijn portemonnee ligt in mijn tas. — “Min tegnebog ligger i min taske.” ook betyder “også”. Det føjer dette udsagn til noget andet, der allerede er relevant: taleren lægger også tegnebogen der. Eksempel: Ik neem ook mijn sleutels mee. — “Jeg tager også mine nøgler med.” binnenvak betyder “indvendig lomme”. Det er et sammensat navneord af binnen (“inde/indvendig”) og vak (“rum” eller “lomme”). Den bestemte form er het binnenvak; her står het foran navneordet, fordi det er et het-ord. Præpositionen in betyder “i” og angiver placeringen. Eksempel: De pas zit in het binnenvak. — “Passet ligger i den indvendige lomme.” Samlet består sætningen af Ik stop (“jeg lægger”), mijn portemonnee (“min tegnebog”), ook (“også”) og in het binnenvak (“i den indvendige lomme”). Den faste betydning er derfor: “Jeg lægger også min tegnebog i den indvendige lomme.”

8. Zo kun je er moeilijker bij.

   På den måde er det sværere at komme til den.

   Zo

   sådan; på den måde

   kun je

   kan du

   er … bij

   komme til den; nå den

   moeilijker

   sværere

   Uddybende forklaring

   Zo betyder her “på den måde” og peger på måden, noget foregår på. Det kan også indlede en forklaring på en konsekvens. Eksempel: Zo werkt het. — “Sådan fungerer det.” kun je består af kunnen og je. kunnen udtrykker mulighed eller evne. kun er nutidsformen, der bruges foran je i denne omvendte ordstilling; uden inversion hedder det normalt je kunt. Efter det indledende Zo kommer verbet derfor før subjektet: Zo kun je .... Eksempel: Zo kun je beter oefenen. — “På den måde kan du øve dig bedre.” er ... bij er den adskilte form af forbindelsen erbij kunnen. I denne ytring betyder forbindelsen, at man kan komme til eller nå den omtalte genstand. er er her ikke et selvstændigt pronomen, der alene navngiver genstanden; det er en del af den nederlandske pronominale adverbforbindelse erbij, mens den faste oversættelse gengiver den tilsigtede genstand som “den”. Eksempel: Ik kan er niet bij. — “Jeg kan ikke få fat i den.” moeilijker er komparativ af adjektivet moeilijk — “svær”. Kæden er moeilijk → moeilijker → het moeilijkst: svær → sværere → sværest. Komparativen angiver større vanskelighed end et sammenligningspunkt; her gælder det adgangen. Eksempel: Nu is het moeilijker. — “Nu er det sværere.” Samlet betyder Zo “på den måde”, kun je “kan du”, er ... bij “komme til den”, og moeilijker “sværere”. Hele ytringen betyder derfor: “På den måde er det sværere at komme til den.”

9. Maar je kunt nog steeds van het festival genieten.

   Men du kan stadig nyde festivalen.

   Maar

   men

   je kunt

   du kan

   nog steeds

   stadig

   festival

   festival

   genieten

   nyde

   Uddybende forklaring

   Maar betyder her “men” og kobler udsagnet til noget, der allerede er sagt, uden selv at ændre resten af udsagnets betydning. je kunt betyder “du kan”. kunt er nutidsformen af kunnen for je/jij og udtrykker her mulighed eller evne. Mønstret je kunt + infinitiv kan genbruges: Je kunt komen. — “Du kan komme.” nog steeds betyder “stadig” og viser, at muligheden fortsætter på trods af en ændring eller hindring. Det er en fast adverbialforbindelse; nog alene betyder ikke det samme som hele forbindelsen. festival betyder “festival”. I teksten står det som het festival; het er den bestemte artikel foran dette substantiv i den viste frase. Substantivet får ikke en særlig flertalsform her, fordi der tales om én bestemt festival i denne sætning. genieten betyder “at nyde” eller “at have glæde af”. Det er infinitiven efter kunt; efter et modalverb som kunnen står det andet verbum normalt i infinitiv: Je kunt muziek genieten er ikke den naturlige konstruktion med denne betydning, mens Je kunt van muziek genieten. betyder “Du kan nyde musik.” Ved genieten bruges ofte van foran det, man nyder: mønstret er genieten van + noget. Hele sætningen bygges sådan: Maar (“men”) + je kunt (“du kan”) + nog steeds (“stadig”) + van het festival genieten (“nyde festivalen”). Den samlede betydning er: “Men du kan stadig nyde festivalen.”

10. Ik wil me niet ongerust voelen, alleen voorzichtig zijn.

    Jeg vil ikke føle mig urolig, bare være forsigtig.

    Ik wil

    jeg vil

    me

    mig

    niet

    ikke

    ongerust

    urolig

    voelen

    føle

    alleen

    bare

    voorzichtig

    forsigtig

    zijn

    være

    Uddybende forklaring

    Ik wil betyder her, at taleren ønsker eller har til hensigt noget. wil er nutidsformen af willen i første person ental; sammenlign wij willen = “vi vil”. Efter wil står det følgende udsagnsords infinitiv: voelen og den underforståede fortsættelse zijn. me er et refleksivt pronomen i første person ental og henviser til taleren selv. I mønstret zich voelen bruges det sammen med voelen: Ik voel me goed betyder “Jeg har det godt”. Pronomenets form viser rollen i konstruktionen; det fastslår ikke i sig selv noget om et bestemt køn. niet er nægtelsen “ikke”. Her nægtes den ønskede tilstand me ongerust voelen: taleren vil ikke føle sig urolig. Placeringen gør derfor en vigtig forskel fra en sætning, hvor et andet led nægtes. ongerust er et tillægsord, der her betyder “urolig” eller “bekymret”. I me ongerust voelen beskriver det den tilstand, som taleren ikke ønsker at opleve. Et nyttigt mønster er zich ongerust voelen = “føle sig urolig”; ongerust er ikke et udsagnsord. voelen er infinitiven “føle”. Efter et modal- eller viljesudsagnsord som willen står den normalt uden te: Ik wil rusten = “Jeg vil hvile”. I den faste sætning indgår den som me ongerust voelen, altså “føle sig urolig”. alleen begrænser her det ønskede alternativ og betyder “bare” eller “kun”. Det peger i denne sammenhæng på, at taleren ikke ønsker den urolige følelse, men ønsker at være forsigtig. Ordet kan i andre sammenhænge også betyde “alene”, men det er ikke betydningen her. voorzichtig er tillægsordet “forsigtig”. Her står det som beskrivelse af den tilstand eller måde, taleren ønsker: at være forsigtig. Som prædikativt tillægsord har det denne form; det er ikke et adverbium, der ændrer zijn til et nyt udsagnsord. zijn er infinitiven “være”, altså grundformen af ben i “jeg er” og is i “han/hun er”. Her fungerer den sammen med voorzichtig i mønstret voorzichtig zijn = “være forsigtig”. Samlet bygges betydningen op sådan: Ik wil angiver talerens ønske, me niet ongerust voelen nævner den tilstand, taleren ikke ønsker, og alleen voorzichtig zijn angiver det ønskede alternativ. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg vil ikke føle mig urolig, bare være forsigtig.”

11. Laten we dan goed opletten zonder ons de hele middag zorgen te maken.

    Så lad os være opmærksomme uden at bekymre os hele eftermiddagen.

    Laten we

    lad os

    dan

    så

    goed

    godt

    opletten

    være opmærksom

    zonder

    uden

    ons

    os

    hele

    hele

    middag

    eftermiddag

    zorgen te maken

    del af udtrykket “bekymre sig”

    Uddybende forklaring

    Laten we er den almindelige nederlandske opfordringskonstruktion “lad os …”. laten står her i formen laten, og we er første person flertal. Efter konstruktionen kommer normalt et infinitiv: Laten we beginnen = “Lad os begynde”. Den siger ikke i sig selv, hvor mange andre personer der deltager. dan betyder her “så” som en samtaleforbindelse. Det kan i andre sammenhænge betyde “så” eller “derefter”, men her knytter det opfordringen til det foregående. goed betyder her “godt” og fungerer som adverbium: det beskriver, hvordan man skal opletten. Det er ikke substantivet “det gode” og heller ikke en beskrivelse af en bestemt ting. opletten betyder “at være opmærksom” eller “at passe godt på”. Det er infinitiven, som står efter Laten we. Verbet er separabelt: i en hovedsætning kan man få Ik let goed op = “Jeg er meget opmærksom”. I opfordringen samles infinitiven igen: Laten we goed opletten. zonder betyder “uden” og indleder her en konstruktion med te + infinitiv. Mønstret er zonder ... te + infinitiv, for eksempel: Zij vertrekt zonder afscheid te nemen = “Hun går uden at sige farvel”. ons er første person flertal som refleksivt pronomen, “os”, og hører her sammen med udtrykket zich zorgen maken. Det omfatter taleren og mindst én anden person, men teksten angiver ikke et bestemt antal. Formen svarer til zich i tredje person: We maken ons zorgen = “Vi bekymrer os”. hele betyder “hele” i de hele middag. Adjektivet heel får formen hele foran dette bestemte substantiv. Det er heel, ikke middag, der har denne form. Sammenlign de hele dag = “hele dagen” og een hele dag = “en hel dag”. middag betyder “eftermiddag”. Det er et substantiv; den bestemte gruppe de hele middag betyder “hele eftermiddagen”. Eksempel: Ik werk de hele middag = “Jeg arbejder hele eftermiddagen”. zorgen te maken er den del af det faste udtryk zich zorgen maken, “at bekymre sig”. maken er infinitiven af maken og får te foran sig i konstruktionen efter zonder: zonder zich zorgen te maken = “uden at bekymre sig”. zorgen er her ikke et selvstændigt udsagnsord, men indgår i udtrykket; man siger ikke kun zorgen maken uden et passende refleksivt pronomen, når betydningen er “bekymre sig”. Samlet bliver Laten we dan goed opletten til “Så lad os være opmærksomme”. zonder ons de hele middag zorgen te maken tilføjer betingelsen eller måden: “uden at bekymre os hele eftermiddagen”. Hele ytringen betyder derfor: “Så lad os være opmærksomme uden at bekymre os hele eftermiddagen.”