Ansvar for en beskadiget lånt taske | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik moet je iets vertellen over de tas die ik heb geleend.

   Jeg er nødt til at fortælle dig noget om den taske, jeg lånte.

   Ik moet

   jeg er nødt til

   je

   dig

   iets

   noget

   vertellen

   fortælle

   over

   om

   tas

   taske

   die

   som/der

   heb … geleend

   har lånt

   Uddybende forklaring

   Ik moet udtrykker, at taleren har en nødvendighed eller forpligtelse. moet er nutidsformen af moeten i 1. person ental; efter den står normalt et infinitiv: Ik moet vertrekken = “Jeg er nødt til at gå”. Her kommer infinitiven vertellen senere i sætningen. je er her det ubetonede objektspronomen “dig”. Den samme form kan have andre funktioner i nederlandsk, blandt andet som “du” eller “din”, så funktionen bestemmes af konstruktionen. Eksempel: Ik zie je = “Jeg ser dig”. iets betyder “noget” og bruges om en ikke nærmere bestemt ting eller sag. Det er et ubestemt pronomen: Ik weet iets = “Jeg ved noget”. vertellen er infinitiven “fortælle”. Sammen med modalverbet moet står den i infinitiv og beskriver den handling, som taleren er nødt til at udføre. iets vertellen betyder her “fortælle noget”. over er præpositionen “om” i betydningen emne eller genstand for det, man fortæller. Mønstret vertellen over ... kan genbruges, for eksempel Zij vertelt over haar werk = “Hun fortæller om sit arbejde”. tas er substantivet “taske”. Den bestemte form er de tas, mens flertallet er tassen. I denne sætning er de en del af den bestemte nominalgruppe, selv om det ikke står i det valgte citat. die er et relativt pronomen, der knytter den efterfølgende beskrivende ledsætning til de tas. Her fungerer die som objekt for geleend: det er tasken, som taleren lånte. I nederlandsk bruges die blandt andet efter de-ord som de tas; formen kan også have andre funktioner, så dens rolle afhænger af ledsætningen. heb er 1. person ental af hebben i nutid. Sammen med geleend danner det perfektum: ik heb geleend = “jeg har lånt”. geleend er perfektum participium af lenen “låne”. Det er lenen, ikke tas, der har formen geleend. Eksempel: Ik heb een boek geleend = “Jeg har lånt en bog”. Samlet bygges sætningen således op: Ik moet angiver nødvendigheden, je iets vertellen angiver at fortælle dig noget, og over de tas angiver emnet. Relativleddet die ik heb geleend præciserer, hvilken taske der menes: den, som taleren har lånt. Derfor betyder hele ytringen: “Jeg er nødt til at fortælle dig noget om den taske, jeg lånte.”

2. Is er tijdens je reis iets mee gebeurd?

   Skete der noget med den under din tur?

   Is er

   er der

   tijdens

   under

   je

   din

   reis

   rejse

   iets

   noget

   mee

   med den/det

   gebeurd

   sket

   Uddybende forklaring

   Is er står først som et fast spørgsmålsmønster: er er formen af zijn (“at være”), og is er ...? spørger, om der findes eller er sket noget. Ordstillingen er omvendt: verbet is kommer før er, som er det upersonlige “der”. Det er ikke et spørgsmål om, hvem der gjorde noget, men om hvorvidt noget skete. tijdens betyder “under” og bruges foran en periode eller begivenhed: tijdens de reis = “under rejsen”. Det er en præposition; den ændrer ikke form efter det følgende navneord. je står her foran reis og betyder “din”. Som ubetonet possessivt bestemmelsesord har je samme form foran forskellige substantiver og ved ental/flertal. Den betonede variant jouw bruges, når “din” skal fremhæves eller sættes i kontrast til en andens. reis betyder “rejse”. Substantivet har flertal reizen. I den faste sætning er det perioden, som tijdens knytter til spørgsmålet. iets er det ubestemte pronomen “noget”. Det betegner her en ubestemt ting eller hændelse, ikke et bestemt antal. Et nyttigt modstykke er niets = “ingenting”. Eksempel: Ik heb iets gezien. — “Jeg har set noget.” mee indgår her i konstruktionen mee gebeuren: “ske med den/det”. Det betyder ikke alene blot “med”; sammen med konteksten knytter det hændelsen til den ting, der omtales. Den faste oversættelse identificerer denne ting som “den”, og den foregående tekst gør tasken til den relevante omtalte genstand. gebeurd er perfektum participium af gebeuren (“at ske”). Det beskriver selve hændelsen og står sammen med hjælpeverbet is: is gebeurd = “er sket/skete”. Gebeuren bruges om noget, der sker, snarere end om en person, der aktivt udfører handlingen. Eksempel: Wat is er gebeurd? — “Hvad er der sket?” Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Is er spørger, om der er sket noget; tijdens je reis afgrænser tidspunktet til din rejse; og iets mee gebeurd spørger, om der er sket noget med den omtalte genstand. Hele betydningen er derfor: “Skete der noget med den under din tur?” Dette er en naturlig, samtalepræget måde at spørge om en mulig hændelse med en genstand på.

3. De rits liep vast en een deel ervan kwam los.

   Lynlåsen satte sig fast, og en del af den gik løs.

   rits

   lynlås

   liep vast

   satte sig fast

   deel

   del

   ervan

   af den/det

   kwam los

   gik løs

   Uddybende forklaring

   rits betyder her “lynlås”. Det er et fælleskønsord på nederlandsk: de rits. Flertal er ritsen. Eksempel: De rits is kapot. = “Lynlåsen er i stykker.” liep vast betyder her, at lynlåsen satte sig fast. Det er datidsformen af den separable form vastlopen: lopen bliver til liep i datid, og vast står efter verbet. Vastlopen kan også bruges om noget, der går i stå eller ikke længere kan bevæge sig. Eksempel: De deur liep vast. = “Døren satte sig fast.” deel betyder “del” og er et intetkønsord: het deel. Flertal er delen. Her betegner det en del af lynlåsen, ikke hele lynlåsen. Eksempel: Een deel is weg. = “En del er væk.” ervan betyder her “af den” og henviser til lynlåsen. Det er en fast sammenskrivning af er + van; i denne brug står er for det, som van knytter delen til. I mønstret een deel ervan betyder helheden derfor “en del af den”. Eksempel: Ik neem een deel ervan. = “Jeg tager en del af det.” kwam los betyder “gik løs”. Det er datidsformen af loskomen: komen bliver til kwam i datid, mens los angiver, at noget løsner sig. Her er det en del af lynlåsen, der gik løs. Eksempel: De knop kwam los. = “Knappen gik løs.” Hele sætningen bygges sådan op: De rits liep vast = “Lynlåsen satte sig fast”, og een deel ervan kwam los = “en del af den gik løs”. En forbinder de to hændelser. Samlet betyder sætningen: “Lynlåsen satte sig fast, og en del af den gik løs.”

4. Was de rits al beschadigd?

   Var lynlåsen allerede beskadiget?

   Was

   var

   de rits

   lynlåsen

   al

   allerede

   beschadigd

   beskadiget

   Uddybende forklaring

   Was er dat dat bøjede datidsled af zijn (“at være”). I et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Was ...? svarer her til “Var ...?”. Sammenlign nutid is (“er”) og datid was (“var”). Eksempel: Was de deur open? — “Var døren åben?” de rits betyder “lynlåsen”. Rits er et fælleskønsord, så den bestemte artikel er de; artiklen hører til navneordet og er ikke en del af selve ordets betydning. Eksempel: De rits is kapot. — “Lynlåsen er i stykker.” al betyder her “allerede” og angiver, at tilstanden eksisterede på det relevante tidligere tidspunkt. Det er ikke det samme som nog, der ofte betyder “endnu” eller “stadig” afhængigt af sammenhængen. Eksempel: Was hij al klaar? — “Var han allerede færdig?” beschadigd betyder “beskadiget” i denne sætning. Formen er et perfektum participium, som også kan bruges beskrivende som et adjektiv. Den hænger sammen med verbet beschadigen (“beskadige”): beschadigen → beschadigd. Her beskriver den ritsens tilstand; den siger ikke, hvem der beskadigede den. Eksempel: De tas is beschadigd. — “Tasken er beskadiget.” Sætningen følger mønstret Was + bestemt navneordsled + al + tilstandsbeskrivelse?. Was de rits spørger, om lynlåsen var i den angivne tilstand, al tilføjer betydningen “allerede”, og beschadigd angiver tilstanden. Samlet betyder Was de rits al beschadigd?: “Var lynlåsen allerede beskadiget?”

5. Of ging hij kapot terwijl je hem gebruikte?

   Eller gik den i stykker, mens du brugte den?

   Of

   eller

   ging … kapot

   gik i stykker

   hij

   den

   terwijl

   mens

   je

   du

   hem

   den

   gebruikte

   brugte

   Uddybende forklaring

   Of står først og gør hele ytringen til et alternativt spørgsmål: “eller …?”. Det svarer her til dansk eller, ikke til en del af verbet. ging kapot er en fast og meget brugbar konstruktion med betydningen “gik i stykker”. ging er datidsformen af gaan (“gå”), og kapot beskriver resultatet, nemlig at noget ikke længere fungerer eller er helt. I denne ytring er det konstruktionen gaan kapot, der betyder “gå i stykker”; den skal ikke forstås som almindelig bevægelse til et sted. Eksempel: Mijn telefoon ging kapot. — “Min telefon gik i stykker.” hij er et nederlandsk pronomen i entalsform og subjektsform. Her svarer det ifølge den faste oversættelse til “den” og henviser til den genstand, der omtales; den foregående kontekst nævner lynlåsen. Formen hij bruges også om en mandlig person, men i denne ytring er den relevante betydning genstanden. Som objekt står den tilsvarende form hem, som ses senere i sætningen. terwijl indleder en ledsætning og betyder “mens”. Det forbinder en hændelse med en anden handling, der foregår samtidig. Eksempel: Ze luisterde terwijl ik sprak. — “Hun lyttede, mens jeg talte.” je betyder her “du” og er subjektet i ledsætningen. Nederlandsk je er en almindelig, uformel form; i andre sammenhænge kan je også være flertalsformen “I”, men den faste oversættelse angiver her ental: “du”. hem er objektformen af hij og betyder her “den” — den samme genstand, som er subjekt i den første del. Pronomenet står som det direkte objekt for handlingen: nogen bruger genstanden. Eksempel: Ik zie hem. — “Jeg ser den.” gebruikte er datidsformen af gebruiken (“bruge”). Med subjektet je betyder je gebruikte “du brugte”. Datiden viser, at brugen ligger i fortiden; formen gebruikte er den samme med entals- og flertalssubjekt, mens pronomenet viser, hvem der gjorde det. Sætningen følger mønsteret Of + datidsverbum + subjekt + ... terwijl + subjekt + objekt + datidsverbum? Første del spørger, om genstanden gik i stykker. Ledsætningen angiver den samtidige situation: det skete, mens du brugte genstanden. Samlet betyder ytringen: “Eller gik den i stykker, mens du brugte den?”

6. Hij leek eerst in orde, dus ik wil mijn verantwoordelijkheid nemen.

   Den så ud til at være i orden før, så jeg vil tage ansvar.

   Hij

   han / den

   leek

   så ud til

   eerst

   først / tidligere

   in orde

   i orden

   dus

   så / derfor

   ik wil

   jeg vil

   verantwoordelijkheid

   ansvar

   nemen

   tage

   Uddybende forklaring

   Hij er et entalspronomen i tredje person. Her henviser det ifølge oversættelsen til den omtalte genstand og oversættes derfor med den. Formen viser ikke i sig selv, at referenten er en mand; den er et nederlandsk personligt pronomen, som i denne sammenhæng bruges om den omtalte genstand. leek er datidsformen af lijken og betyder her, at noget fremstod på en bestemt måde: “så ud til”. Mønstret lijken + ... bruges til et indtryk eller en vurdering, ikke til en sikker konstatering. Eksempel: Het leek eenvoudig. — “Det så enkelt ud.” eerst angiver et tidligere tidspunkt i forløbet; her “før” eller “til at begynde med”. Det står i kontrast til et senere tidspunkt, uden at ordet i sig selv angiver præcis hvornår. in orde er en fast, genanvendelig vending for at være i god, fungerende eller acceptabel tilstand. I denne sætning beskriver den, hvordan den omtalte genstand så ud tidligere. Eksempel: Alles is in orde. — “Alt er i orden.” Sammen danner leek ... in orde mønstret lijken + in orde: “se ud til at være i orden”. Hij leek eerst in orde betyder derfor, at genstanden tidligere fremstod som værende i orden; det er en vurdering af dens daværende fremtræden. dus forbinder den første vurdering med en følge eller konklusion og betyder her “så” eller “derfor”. Det gør ikke i sig selv årsagssammenhængen stærkere end den, taleren udtrykker i sætningen. ik wil består af pronomenet ik og den bøjede form wil af verbet willen (“ville”). wil er nutid, første person ental, og udtrykker her talerens intention: “jeg vil”. Infinitiven er willen, ikke wil. Eksempel: Ik wil helpen. — “Jeg vil hjælpe.” verantwoordelijkheid er et navneord, der betyder ansvar. Det står her som det, taleren vil påtage sig. Eksempel: Zij neemt verantwoordelijkheid. — “Hun tager ansvar.” nemen er infinitiven af nemen og betyder “tage”. Efter wil står det næste verbum i infinitiv: ik wil ... nemen. Det er nemen, der bærer betydningen “tage”; wil angiver talerens intention. verantwoordelijkheid nemen er en almindelig kombination, bogstaveligt “tage ansvar”. Den samlede del ik wil mijn verantwoordelijkheid nemen betyder “jeg vil tage mit ansvar” eller naturligt “jeg vil tage ansvar”; mijn angiver, at ansvaret knyttes til taleren. Hele ytringen samler først en tidligere vurdering, Hij leek eerst in orde, og derefter konklusionen dus ik wil mijn verantwoordelijkheid nemen. Den betyder: “Den så ud til at være i orden før, så jeg vil tage ansvar.”

7. Ik waardeer je eerlijkheid. De rits kan misschien nog gerepareerd worden.

   Jeg sætter pris på din ærlighed. Lynlåsen kan måske stadig repareres.

   waardeer

   sætter pris på

   je

   din

   eerlijkheid

   ærlighed

   rits

   lynlås

   kan

   kan

   misschien

   måske

   nog

   stadig

   gerepareerd worden

   blive repareret

   Uddybende forklaring

   waardeer betyder her “sætter pris på”. Det er nutidsformen af waarderen med det udtrykkelige subjekt ik: ik waardeer. Formen bruges om at værdsætte en person eller egenskab. Eksempel: Ik waardeer je hulp. — “Jeg sætter pris på din hjælp.” je betyder her “din” og står foran substantivet eerlijkheid. Det er den ubetonede possessive form; den betonede variant er jouw, som bruges ved kontrast eller ekstra eftertryk. Eksempel: Is dit je boek? — “Er det din bog?” eerlijkheid betyder “ærlighed”. Det er et substantiv, der betegner egenskaben ved at være eerlijk (“ærlig”). Det er ikke selve adjektivet, men navnet på egenskaben. Eksempel: Eerlijkheid is belangrijk. — “Ærlighed er vigtig.” rits betyder “lynlås”. Det er et entalsord med bestemt artikel de: de rits. I den faste sætning er lynlåsen den ting, der eventuelt kan repareres. Eksempel: De rits is kapot. — “Lynlåsen er i stykker.” kan betyder “kan” og er en nutidsform af modalverbet kunnen. Her står den i tredje person ental, fordi subjektet er de rits: de rits kan. Et modalverb står ofte sammen med et andet verbum i infinitiv. Her indgår kan i en passiv konstruktion sammen med gerepareerd worden, så betydningen er mulighed for, at reparation kan udføres. misschien betyder “måske” og markerer usikker mulighed. Det ændrer ikke, hvem eller hvad rits henviser til; det gør blot udsagnet mindre sikkert. Eksempel: Misschien komt hij morgen. — “Måske kommer han i morgen.” nog betyder her “stadig”. Det viser, at muligheden for reparation fortsat gælder på det relevante tidspunkt. I andre sammenhænge kan nog også forbindes med betydninger som “endnu” eller “mere”, men her er den fortsatte mulighed den relevante betydning. Eksempel: De winkel is nog open. — “Butikken er stadig åben.” gerepareerd worden er en passiv verbal konstruktion: gerepareerd er perfektum participium af repareren, og worden er infinitiven af worden, som danner passiven. Mønstret kan + participium + worden betyder, at noget kan blive repareret, uden at den udførende person nævnes. Det er rits, ikke gerepareerd, der er entalsordet i sætningen; participiet ændrer ikke form efter dette substantivs køn eller tal i denne konstruktion. Eksempel: De fiets kan gerepareerd worden. — “Cyklen kan repareres.” Samlet består første sætning af Ik waardeer (“jeg sætter pris på”) og je eerlijkheid (“din ærlighed”). Den samlede betydning er: “Jeg sætter pris på din ærlighed.” I anden sætning er de rits subjektet, kan ... worden udtrykker mulighed i passiv, misschien betyder “måske”, og nog betyder “stadig”. Derfor betyder hele anden sætning: “Lynlåsen kan måske stadig repareres.”

8. Ik kan de tas laten repareren of hem vervangen als dat nodig is.

   Jeg kan få tasken repareret eller erstatte den, hvis det er nødvendigt.

   Ik kan

   jeg kan

   de tas

   tasken

   laten repareren

   få repareret

   hem

   den

   vervangen

   erstatte

   als dat nodig is

   hvis det er nødvendigt

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og består af pronomenet ik og modalverbet kan, som er nutidsformen af kunnen. Kan udtrykker mulighed eller evne; i denne sætning handler det om, at taleren har mulighed for at få noget gjort. Efter et nederlandsk modalverbum står det næste verbum normalt i infinitiv: Ik kan ... repareren. de tas betyder “tasken”. Tas er substantivet i grundform; de er den bestemte artikel, som bruges med dette substantiv. Artiklen de fortæller ikke i sig selv, om der er én eller flere tasker; ental fremgår af formen tas, mens flertal er tassen. laten repareren betyder “få repareret”. Laten er infinitiven af laten og bruges her til at lade en anden udføre handlingen. Repareren er infinitiven “reparere”. Mønstret iets laten repareren betyder derfor, at man sørger for, at noget bliver repareret, ikke nødvendigvis at man selv udfører reparationen. Eksempel: Ik laat mijn fiets repareren. — “Jeg får repareret min cykel.” hem betyder her “den” og er objektformen af det personlige pronomen hij. Den faste oversættelse identificerer her hem som tasken. Formen hem står som objekt og angiver ikke, at tasken er en mand. Valget mellem nederlandske objektpronominer afhænger af det ords grammatiske og naturlige køn samt den konkrete reference; en de-artikel alene er derfor ikke en tilstrækkelig regel for at vælge hem. Eksempel: Ik zie hem. — “Jeg ser ham.” vervangen betyder “erstatte” eller “skifte ud” og er infinitiven. Her er det taleren, der kan udføre eller sørge for udskiftningen, mens hem angiver det, der udskiftes. Eksempel: We vervangen de rits. — “Vi udskifter lynlåsen.” als dat nodig is betyder “hvis det er nødvendigt”. Als indleder en betingelse. Nodig betyder “nødvendig”, og is er nutidsformen af zijn, “at være”. Dat betyder her “det” og peger på den relevante situation eller handling, som vurderes som nødvendig; den faste oversættelse fastlægger ikke et mere specifikt selvstændigt substantiv. I en ledsætning står verbet normalt sidst, derfor nodig is. Samlet bygges sætningen således op: Ik kan angiver talerens mulighed, de tas laten repareren siger, at tasken kan blive repareret gennem en anden, og of hem vervangen tilføjer alternativet at udskifte den. Als dat nodig is begrænser dette alternativ eller den samlede mulighed med betingelsen “hvis det er nødvendigt”. Hele betydningen er: “Jeg kan få tasken repareret eller erstatte den, hvis det er nødvendigt.”

9. Laten we hem naar een reparatiewerkplaats brengen voordat we beslissen.

   Lad os tage den med til et værksted, før vi beslutter os.

   Laten we

   lad os

   hem

   den (tasken)

   naar

   til

   een reparatiewerkplaats

   et værksted

   brengen

   tage; bringe

   voordat

   før

   beslissen

   beslutte

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast nederlandsk konstruktion til at foreslå, at taleren og mindst én anden person gør noget sammen. Den kan genbruges sådan: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” Her er we konstruktions subjekt, mens det følgende brengen er handlingen, der foreslås. hem er objektsformen af det personlige pronomen for ental. I denne sætning henviser det, i overensstemmelse med den faste oversættelse og den foregående kontekst, til tasken: “den”. Formen står som objekt for brengen. Eksempel: Ik zie hem. — “Jeg ser ham/den.” Den præcise betydning af pronomenet afhænger af, hvad det henviser til; her er referenten tasken. naar angiver retning mod et mål og betyder “til”. Mønstret iets naar een plaats brengen betyder at bringe eller tage noget til et sted. Eksempel: We brengen de fiets naar de winkel. — “Vi tager cyklen til butikken.” een reparatiewerkplaats er et ubestemt navneordsudtryk: reparatiewerkplaats betyder “værksted”, nærmere bestemt et sted, hvor noget repareres. een gør stedet ubestemt; det angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Ze zoekt een reparatiewerkplaats. — “Hun leder efter et værksted.” brengen er infinitiven af verbet brengen og betyder her at bringe eller tage noget til en destination. Valget mellem “bringe” og “tage” på dansk afhænger af perspektivet, men den nederlandske handling er den samme: noget flyttes til værkstedet. Eksempel: Laten we de computer naar de winkel brengen. — “Lad os tage computeren til butikken.” voordat er en underordnende forbindelsesform med betydningen “før”. Den indleder her den tidsmæssige ledsætning voordat we beslissen: handlingen med at tage tasken til værkstedet foreslås udført før beslutningen. I voordat we beslissen er beslissen ikke en infinitiv, selv om formen ser ud som infinitiven beslissen; efter subjektet we er den her nutidsformen for flertal: “vi beslutter”. Eksempel: We beslissen morgen. — “Vi beslutter i morgen.” I ledsætningen står den finitte verbalform til sidst, som i voordat we beslissen. Samlet betyder Laten we hem naar een reparatiewerkplaats brengen voordat we beslissen.: “Lad os tage den med til et værksted, før vi beslutter os.” Konstruktionen foreslår altså fælles handling: Laten we + hem ... brengen, mens voordat we beslissen angiver, hvornår denne handling skal ske.

10. Het spijt me dat ik het je niet meteen heb verteld toen het gebeurde.

    Undskyld, at jeg ikke fortalte dig det, så snart det skete.

    Het spijt me

    Undskyld / jeg er ked af det

    je

    dig

    niet

    ikke

    meteen

    straks

    verteld

    fortalt

    toen

    da

    gebeurde

    skete

    Uddybende forklaring

    Het spijt me er en fast hollandsk konstruktion, som her betyder »undskyld« eller »jeg er ked af det«. Den skal læres som et fast mønster; me er den person, der føler beklagelsen. Et nyttigt eksempel er: Het spijt me. — »Det er jeg ked af.« je betyder her »dig«. Formen er den samme som subjektformen »du« i mange sammenhænge, så rollen må ses i sætningen: i ik het je heb verteld er je modtageren af det, der bliver fortalt. je kan også stå som subjekt: Je helpt me. — »Du hjælper mig.« niet er nægtelsen »ikke«. Her nægter det handlingen heb verteld: taleren siger, at vedkommende ikke fortalte det. Et enkelt genbrugeligt mønster er ik weet het niet — »jeg ved det ikke«. meteen er et tidsadverbium med betydningen »straks« eller »med det samme«. I denne sætning beskriver det, hvor hurtigt fortællingen skulle være sket i forhold til hændelsen. Det er ikke selve nægtelsen; niet meteen betyder samlet »ikke med det samme«. verteld er kort tillægsform af verbet vertellen (»at fortælle«). Sammen med hjælpeverbet heb danner det perfektum: ik heb verteld — »jeg har fortalt«. I ledsætningen står verballeddet til sidst, men hjælpeverbet heb står foran tillægsformen verteld: dat ik het je niet meteen heb verteld. het er det, der blev fortalt, mens je er modtageren. Eksempel: Ik heb het haar verteld. — »Jeg har fortalt hende det.« toen betyder »da« eller »dengang da« og indleder her en tidsledsætning. Det knytter tidspunktet for fortællingen sammen med tidspunktet for hændelsen: fortællingen skete ikke straks, da hændelsen fandt sted. I denne betydning bruges toen typisk om en konkret fortidig situation. Eksempel: Toen ik aankwam, sliep hij. — »Da jeg ankom, sov han.« gebeurde er datidsformen af gebeuren (»at ske«). Her har den subjektet het, så het gebeurde betyder »det skete«. Formen gebeurde er ikke en form af vertellen; de to verber beskriver henholdsvis hændelsen og det at give oplysninger om den. Hele opbygningen er: Het spijt me + dat ik het je niet meteen heb verteld + toen het gebeurde. Først udtrykker taleren beklagelse, derefter præciserer ledsætningen, at taleren ikke fortalte modtageren det med det samme, og til sidst angiver toen het gebeurde, hvornår hændelsen fandt sted. Samlet betyder sætningen: »Undskyld, at jeg ikke fortalte dig det, så snart det skete.«

11. Je brengt het nu ter sprake en dat helpt. We zullen zien wat ze zeggen.

    Du siger det nu, og det hjælper. Vi må se, hvad de siger.

    Je

    du

    brengt

    bringer

    het

    det

    nu

    nu

    ter sprake

    på tale

    dat

    det

    helpt

    hjælper

    We zullen

    vi vil

    zien

    se

    wat

    hvad

    ze

    de

    zeggen

    siger

    Uddybende forklaring

    Je betyder her “du”. Det er den almindelige uformelle 2. persons entalsform; den samme form kan også være subjekt i andre nutidskonstruktioner, men verbets form viser her, at modtageren tiltales. brengt kommer af brengen (“bringe”). brengt er nutidsformen med je som subjekt; den bruges også med et 3. persons entalssubjekt. Eksempel: Je brengt een boek. — “Du bringer en bog.” het er her et selvstændigt stedord og betyder “det”, ikke en artikel foran et navneord. Det fungerer som genstandsled for brengt; den faste oversættelse identificerer det som det, der bliver bragt på tale. Het kan også være artikel, men så står det foran et navneord, som i het boek (“bogen”). nu betyder “nu” og placerer handlingen i det aktuelle tidspunkt. ter sprake betyder “på tale” i den faste vending iets ter sprake brengen: “at bringe noget på tale” eller “at nævne noget”. ter sprake er derfor ikke en almindelig bogstavelig beskrivelse af en fysisk bevægelse. Eksempel: Zij brengt het probleem ter sprake. — “Hun bringer problemet på tale.” dat betyder her “det” og er subjektet i den næste hovedsætning. Det peger på den foregående handling eller situation som noget, der hjælper; den præcise sag, der omtales, bliver ikke navngivet i sætningen. Som grammatisk form er dat også den neutrale entalsform af det påpegende stedord, men her bruges det især til at henvise til den foregående situation. helpt kommer af helpen (“hjælpe”). Det er nutidsformen med et entals- eller 2. persons entalssubjekt; her er subjektet dat. Eksempel: Dat helpt veel. — “Det hjælper meget.” We zullen betyder her “vi skal/vil”. zullen står i nutid, men bruges sammen med infinitiven zien til at lægge handlingen i fremtiden eller fremstille den som noget, der skal ske. Formen we er 1. person flertal. Eksempel: We zullen wachten. — “Vi skal vente.” zien betyder “se”. Efter zullen står det som infinitiv: mønstret er we zullen + infinitiv. I denne sætning betyder det at finde ud af eller observere, hvad der sker, ikke nødvendigvis kun at bruge synssansen. wat betyder “hvad” og indleder her en underordnet spørgende sætning: wat ze zeggen — “hvad de siger”. Det er ikke et selvstændigt spørgsmål med omvendt ordstilling. ze betyder her “de”, som den faste oversættelse angiver. Denne form kan i andre sammenhænge også være et ubetonet stedord for “hun”, men den betydning er ikke den relevante her. Ze står som subjekt for zeggen. zeggen betyder “sige”. Her er formen både infinitiv og nutidsform for flertal; efter subjektet ze er den altså nutid “de siger”. I den underordnede sætning står verbet til sidst, som i mønstret wat + subjekt + verb: wat ze zeggen. Samlet bliver første del Je brengt het nu ter sprake til “Du siger det nu” — mere ordret “Du bringer det nu på tale” — og dat helpt til “og det hjælper”. I anden del betyder We zullen zien wat ze zeggen: “Vi må se, hvad de siger.” Her kombineres zullen med infinitiven zien, mens den underordnede sætning slutter med zeggen. Hele ytringen siger derfor, at du nu nævner det, at dette hjælper, og at vi skal finde ud af, hvad de siger.