En kort, fokuseret pause før produktiviteten falder | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik zit al bijna twee uur naar dit spreadsheet te staren.

   Jeg har siddet og stirret på dette regneark i næsten to timer.

   Ik zit

   jeg sidder

   al

   allerede

   bijna

   næsten

   twee uur

   to timer

   naar

   på

   dit

   dette

   spreadsheet

   regneark

   te staren

   at stirre

   Uddybende forklaring

   Ik zit betyder her, at taleren sidder og er i gang med noget. zitten er grundformen; zit er nutidsformen for ik og også for hij/zij/het. I nederlandsk kan zitten sammen med te og en infinitiv udtrykke en igangværende aktivitet: Ik zit te lezen = »Jeg sidder og læser«. Det er ikke selve zit, der betyder »stirre«; den betydning kommer fra den efterfølgende aktivitet. al betyder her »allerede« og markerer, at situationen har stået på indtil nu. Sammen med en tidsangivelse kan det naturligt gengives med »i« eller »har ... i« på dansk: Ik zit al een uur te wachten = »Jeg har ventet i en time«. bijna betyder »næsten« og gør tidsmængden lidt mindre end den nævnte mængde. Det står her foran twee uur, så bijna twee uur betyder »næsten to timer«. twee uur er tidsudtrykket »to timer«. Efter talord som twee står uur normalt i denne samme form, selv om betydningen er flertal. Et andet eksempel er drie uur = »tre timer«. naar betyder her »på« i forbindelsen naar iets staren: man stirrer på noget. I den faste sætning står naar lige før dit spreadsheet, mens te staren står senere; de danner tilsammen den adskilte konstruktion naar ... te staren. naar kan i andre sammenhænge også angive retning, men det er ikke betydningen her. dit betyder »dette« og står foran det, som taleren omtaler som nært relevant. Formen dit bruges med entalsord af het-typen; den tilsvarende form med et de-ord er deze. Her identificerer oversættelsen referenten som »dette regneark«, så dit knytter sig til spreadsheet. spreadsheet betyder »regneark«. Det kan bruges om et digitalt regneark. Sammen med dit står det her som et entalsord af het-typen i denne formulering. te staren betyder »at stirre«. Grundformen er staren, og te står foran infinitiven i konstruktionen zitten te + infinitiv. I den observerede form er staren ikke bøjet efter person; zit bærer nutidsformen. Et kort eksempel er Zij zit naar het scherm te staren = »Hun sidder og stirrer på skærmen«. Samlet bygges sætningen sådan op: Ik zit angiver en igangværende aktivitet, al bijna twee uur angiver, at den allerede har varet næsten to timer, og naar dit spreadsheet te staren angiver aktiviteten og dens mål. Hele betydningen er derfor: »Jeg har siddet og stirret på dette regneark i næsten to timer.«

2. Je concentratie neemt waarschijnlijk af, ook al blijf je doorgaan.

   Dit fokus er nok ved at svinde, selv om du bliver ved med at presse på.

   Je

   du

   concentratie

   fokus

   neemt … af

   svinder; bliver mindre

   waarschijnlijk

   sandsynligvis

   ook al

   selv om

   blijf je

   du bliver

   doorgaan

   fortsætte

   Uddybende forklaring

   Je betyder her “du” og er subjektet. Det er et uformelt pronomen i anden person; je kan i andre sammenhænge også henvise til flere personer, men den faste oversættelse angiver her “du”. concentratie er substantivet “koncentration/fokus”. Det er et de-ord: de concentratie; flertalsformen er concentraties. I sætningen er det koncentrationen, der beskrives som aftagende. neemt ... af er den adskillelige verbalkonstruktion fra infinitiven afnemen, “at blive mindre” eller “at aftage”. I en hovedsætning står den bøjede del neemt på verbets plads, mens partiklen af står senere. neemt er nutidsformen til tredje person ental, fordi subjektet de concentratie er ental. Eksempel: De druk neemt af. — “Trykket aftager.” waarschijnlijk er et biord, der gør udsagnet sandsynligt snarere end sikkert: “sandsynligvis”. Det gælder hele vurderingen af, at koncentrationen aftager. ook al indleder en indrømmende ledsætning og betyder her “selv om”. Konstruktionen præsenterer en omstændighed, der ikke ændrer hovedudsagnet. Eksempel: Ook al regent het, we gaan naar buiten. — “Selv om det regner, går vi udenfor.” blijf je indeholder nutidsformen blijf af blijven, “at blive” eller “at fortsætte”, sammen med pronomenet je, “du”. Her får blijven betydningen “fortsætte” gennem kombinationen med infinitiven doorgaan. Rækkefølgen blijf je er den verb-initiale rækkefølge, som kan stå efter ook al i denne indrømmende ledsætning. doorgaan er infinitiven “at fortsætte” eller “at gå videre”. Sammen med blijven danner den blijven doorgaan, altså “blive ved med at fortsætte” eller mere naturligt “blive ved”. Eksempel: Zij blijft oefenen. — “Hun bliver ved med at øve sig.” Samlet består udsagnet af Je concentratie neemt waarschijnlijk af — “Din koncentration aftager sandsynligvis” — og ook al blijf je doorgaan — “selv om du bliver ved”. Hele meningen er derfor: “Dit fokus er nok ved at svinde, selv om du bliver ved med at presse på.”

3. Mijn ogen voelen moe aan, maar ik wilde voor de lunch klaar zijn.

   Mine øjne føles trætte, men jeg ville gerne blive færdig før frokost.

   ogen

   øjne

   voelen … aan

   føles

   moe

   træt

   ik wilde

   jeg ville gerne

   lunch

   frokost

   klaar zijn

   være færdig

   Uddybende forklaring

   ogen betyder her «øjne». Det er flertal af oog («øje»): oog → ogen. Den uregelmæssige vokalændring og endelsen -en hører til substantivets flertalsform. voelen ... aan er den adskilte form af verbet aanvoelen og betyder her at føles eller opleves på en bestemt måde. I nutid står aan her til sidst: Mijn ogen voelen ... aan. Et nyttigt mønster er iets voelt + bijvoeglijk naamwoord + aan, for eksempel: De stoel voelt hard aan. — «Stolen føles hård.» moe betyder «træt». Her beskriver adjektivet, hvordan øjnene føles; det står prædikativt efter voelen ... aan. moe er ikke en form af ogen og får derfor ikke flertalsendelse i denne konstruktion. ik wilde indeholder pronomenet ik («jeg») og datidsformen wilde af willen («ville/ønske»). I den faste sætning udtrykker det et ønske eller en intention i fortiden, svarende til «ville gerne». Sammenlign ik wil — «jeg vil/ønsker» — med ik wilde — «jeg ville/ønskede». Eksempel: Ik wilde vroeg vertrekken. — «Jeg ville gerne tage tidligt af sted.» lunch betyder «frokost» og er et substantiv. I forbindelsen voor de lunch fungerer det som tidspunktet for en grænse: noget skulle være færdigt før frokosten, ikke nødvendigvis under selve frokosten. klaar zijn betyder her «være færdig». zijn er infinitiven af zijn («at være»), og klaar er adjektivet «klar»; sammen kan de beskrive, at en opgave eller aktivitet er afsluttet. Eksempel: We moeten om zes uur klaar zijn. — «Vi skal være færdige klokken seks.» Samlet beskriver første del, at talerens øjne føles trætte. maar forbinder den kontrasterende anden del: trods denne tilstand ville taleren være færdig før frokosten. Mønstret iets voelt ... aan, maar ik wilde ... klaar zijn kan genbruges ved at udskifte kropsdelen, beskrivelsen eller tidsgrænsen.

4. Een korte pauze kan je misschien helpen om daarna sneller klaar te zijn.

   En kort pause kan måske hjælpe dig med at blive hurtigere færdig bagefter.

   korte

   kort

   pauze

   pause

   kan

   kan

   je

   dig

   misschien

   måske

   helpen

   hjælpe

   om … te zijn

   for at være

   daarna

   bagefter

   sneller

   hurtigere

   klaar

   færdig

   Uddybende forklaring

   korte beskriver pauze i den faste sætning. Det er den bøjede form af kort. Her står adjektivet foran entalssubstantivet pauze, som er et fælleskønssubstantiv, og derfor får det endelsen -e: een korte pauze. Det er ikke een alene, der bestemmer endelsen; med et intetkønssubstantiv i ental kan man for eksempel få een kort verhaal. pauze betyder “pause”. Det er substantivet, som beskrives af korte, og gruppen een korte pauze er sætningens subjekt. een markerer en ubestemt pause, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal. kan er en bøjet form af kunnen og udtrykker her mulighed: pausen kan måske hjælpe. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv uden te, som i kan helpen = “kan hjælpe”. kan bruges blandt andet med entalssubjekter som een pauze og je; formen varierer ikke efter grammatisk køn. I flertal er formen af kunnen normalt kunnen. je er her objektet for helpen og svarer derfor til “dig”. Den samme nederlandske form kan også bruges som subjekt i andre sætninger; rollen bestemmes af konstruktionen. Eksempel: Ik help je = “Jeg hjælper dig.” misschien betyder “måske” og gør udsagnet mindre sikkert. Det ændrer ikke selve handlingen helpen, men angiver graden af sikkerhed omkring muligheden. helpen er infinitiven af helpen og betyder “at hjælpe”. Her står den efter kan, så der bruges ikke te: kan je helpen = “kan hjælpe dig”. Eksempel: Deze tip kan mij helpen = “Dette tip kan hjælpe mig.” om ... te zijn danner her en infinitivisk formåls- eller resultatkonstruktion, svarende til “for at være”. om står før infinitivgruppen, mens te står umiddelbart før zijn; derfor er konstruktionen diskontinuerlig i de valgte tekststykker. zijn er infinitiven af “at være”. Her betyder klaar te zijn “at være færdig”, og om daarna sneller klaar te zijn betyder “for bagefter at være hurtigere færdig”. daarna betyder “bagefter” eller “derefter”. Her placerer det det beskrevne resultat efter det, der sker først i situationen. Eksempel: We eten en gaan daarna naar huis = “Vi spiser og går bagefter hjem.” sneller er komparativformen af snel, “hurtig”, og betyder “hurtigere”. Her beskriver den, at det at blive færdig sker hurtigere end ved et underforstået sammenligningspunkt; sammenligningspunktet er ikke angivet med dan. Formkæden er snel – sneller – het snelst: “hurtig” – “hurtigere” – “hurtigst”. Eksempel: Zij werkt sneller vandaag = “Hun arbejder hurtigere i dag.” klaar betyder her “færdig”. Sammen med zijn danner det klaar zijn, “at være færdig”; sneller beskriver, hvor hurtigt denne tilstand nås. klaar er her et beskrivende ord, ikke selve verbet. I andre sammenhænge kan klaar også betyde “klar”, men den faste oversættelse viser betydningen “færdig” her. Samlet er strukturen Een korte pauze kan je misschien helpen om daarna sneller klaar te zijn: “En kort pause kan måske hjælpe dig med bagefter at blive hurtigere færdig.” een korte pauze er subjektet, kan ... helpen udtrykker en mulig hjælp til je, og om ... te zijn angiver det resultat, som hjælpen kan føre til. kan og misschien gør formuleringen forsigtig.

5. Misschien moet ik me even uitrekken en water halen in plaats van op mijn telefoon te kijken.

   Måske burde jeg strække mig og hente vand i stedet for at tjekke min telefon.

   Misschien

   måske

   moet ik

   bør jeg

   me

   mig

   even

   lige; et øjeblik

   uitrekken

   strække sig

   water

   vand

   halen

   hente

   in plaats van

   i stedet for

   telefoon

   telefon

   te kijken

   at kigge

   Uddybende forklaring

   Misschien betyder her "måske" og gør udsagnet mindre sikkert. Det står først i sætningen og kan bruges på samme måde i andre udsagn: Misschien komt hij morgen. — "Måske kommer han i morgen." moet ik består af moeten ("at skulle/være nødt til") i nutid og pronomenet ik ("jeg"). Formen moet bruges med ik i denne konstruktion; infinitiven er moeten. Sammen med ik udtrykker det her, at taleren mener, at han eller hun bør gøre noget. I et spørgsmål står verbet foran subjektet: Moet ik wachten? — "Skal jeg vente?" Her er moet ik derimod del af en hel sætning, som begynder med Misschien. me er et refleksivt pronomen, der viser, at handlingen vender tilbage til taleren: ik rek me uit betyder "jeg strækker mig". Den korte form me bruges sammen med ik; andre personer har andre former, for eksempel hij rekt zich uit — "han strækker sig". even betyder her "lige" eller "et øjeblik" og gør handlingen kort eller uformel i fremstillingen. Det angiver ikke nødvendigvis et præcist tidsrum. Ik kijk even. — "Jeg kigger lige." uitrekken er et adskilleligt verbum, der betyder "at strække"; med en person som genstand kan det betyde "at strække sig". Infinitiven er uitrekken, mens den bøjede form deles: Ik rek me uit. — "Jeg strækker mig." Efter moet står infinitiven samlet: Ik moet me uitrekken. — "Jeg skal/bør strække mig." water betyder "vand". Det er et stofnavneord, så det bruges ofte uden en ubestemt artikel, når man taler om vand generelt eller om en ubestemt mængde: Ik drink water. — "Jeg drikker vand." halen er infinitiven af halen og betyder her "at hente". Den kan også bruges om at hente eller få noget et sted fra, men i denne sætning er betydningen at gå efter vand og bringe det tilbage. Efter moet bliver infinitiven stående: Ik moet water halen. — "Jeg skal hente vand." in plaats van er en fast sammenligning, der betyder "i stedet for". Her efterfølges den af op mijn telefoon te kijken, altså en handling, som erstattes af de to nævnte aktiviteter. Mønstret in plaats van + te-infinitiv kan bruges sådan: Ik wandel in plaats van de bus te nemen. — "Jeg går i stedet for at tage bussen." telefoon betyder "telefon". I mijn telefoon betyder mijn "min" og angiver ejerskab; telefoon er selve navneordet. Præpositionsforbindelsen op mijn telefoon betyder her "på min telefon". te kijken består af te plus infinitiven kijken, "at kigge/se". kijken er den selvstændige grundform, og te kijken bruges her som infinitiv efter in plaats van. Den foregående præposition op gør betydningen op mijn telefoon te kijken til "at kigge på min telefon"; te kijken alene betyder ikke "på min telefon". Samlet betyder Misschien moet ik me even uitrekken en water halen in plaats van op mijn telefoon te kijken: "Måske burde jeg strække mig og hente vand i stedet for at tjekke min telefon." moet knytter de to infinitiver uitrekken og halen til talerens mulige handlinger, mens in plaats van stiller dem over for handlingen op mijn telefoon te kijken. Det er derfor én overvejelse med to foreslåede aktiviteter og én aktivitet, der skal erstattes.

6. Dat zou je ogen en je lichaam helpen om goed te rusten.

   Det ville hjælpe dine øjne og din krop med at hvile ordentligt.

   Dat

   det

   zou

   ville

   je

   din/dine

   ogen

   øjne

   en

   og

   lichaam

   krop

   helpen

   hjælpe

   om … te

   at …

   goed

   ordentligt

   rusten

   hvile

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” eller “det dér” og fungerer som et demonstrativt pronomen. Det peger på noget, der allerede er nævnt eller forstået i situationen; den præcise reference er ikke yderligere angivet i den faste sætning. Formen dat bruges ved ental i intetkøn. Til sammenligning er dit et possessivt ord, ikke en variant af dette pronomen. zou er en form af zullen og bruges her til en betinget eller hypotetisk mulighed: “ville”. Sammen med infinitiven helpen danner det mønstret zou ... helpen = “ville hjælpe”. Zou står altså ikke alene som hovedverbet for hjælpen. je betyder her “din/dine”. Hollandsk je kan også betyde “du” eller “dig”, men foran ogen og lichaam er det possessivt. Formen er den samme foran ental og flertal i dette mønster: je oog = “dit øje” og je ogen = “dine øjne”. Jouw kan bruges med ekstra eftertryk. ogen betyder “øjne” og er flertal af oog = “øje”. Den uregelmæssige vokalændring skal læres som en del af ordets flertalsform: een oog → twee ogen. en forbinder to ligeordnede led. Her forbinder det ogen og lichaam, så begge dele er med i det, der ville blive hjulpet. lichaam betyder “krop”. Det er ental; flertallet er lichamen. I den faste sætning er je det possessive ord, mens lichaam selv bærer betydningen “krop”. helpen betyder “hjælpe” og står i infinitiv efter zou. Det kan også bruges i konstruktionen iemand helpen = “hjælpe nogen”, uden præposition: Ik help mijn vriend. = “Jeg hjælper min ven.” Her er je ogen en je lichaam det, som hjælpen vedrører. om ... te indleder her en infinitivskonstruktion. Mønstret om goed te rusten svarer til “for at hvile ordentligt” eller “med at hvile ordentligt” efter helpen. Om og te hører sammen i denne konstruktion, selv om andre ord kan stå imellem dem. goed betyder her “godt” og beskriver måden at hvile på, altså “ordentligt”. Som tillægsord foran et substantiv kan goed betyde “god”, for eksempel een goed plan = “en god plan”; i denne sætning fungerer det som adverbium. rusten er infinitiven “hvile”. Den har samme form som den form, der bruges efter te: te rusten. Et nyttigt eksempel er Het is goed om te rusten. = “Det er godt at hvile.” Samlet bygges sætningen sådan: Dat = “det”, zou ... helpen = “ville hjælpe”, og je ogen en je lichaam = “dine øjne og din krop”. Til sidst angiver om goed te rusten, hvad hjælpen går ud på: “at hvile ordentligt”. Hele betydningen er derfor: “Det ville hjælpe dine øjne og din krop med at hvile ordentligt.”

7. Laten we een korte pauze nemen en terugkomen met een duidelijker plan.

   Lad os tage en kort pause og komme tilbage med en klarere plan.

   Laten we

   lad os

   korte

   kort

   pauze

   pause

   nemen

   tage

   terugkomen

   komme tilbage

   duidelijker

   klarere

   plan

   plan

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast måde at foreslå en fælles handling på: “lad os …”. we betyder “vi”, og konstruktionen bruges med verbets grundform, som i nemen og terugkomen. korte betyder her “kort”. Grundformen er kort. Formen har endelsen -e, fordi adjektivet står attributivt foran det almindelige køn, entalssubstantivet pauze; det gælder også efter den ubestemte artikel een: een korte pauze betyder “en kort pause”. Til sammenligning har et adjektiv foran et intetkønssubstantiv i ental efter een normalt ingen -e, for eksempel een kort plan — “en kort plan”. pauze er et substantiv for en pause eller et afbræk. I een korte pauze står det efter den ubestemte artikel een; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal, men markerer en ubestemt pause. nemen betyder her “tage” i den faste og meget almindelige kombination een pauze nemen, altså “tage en pause”. Grundformen bruges efter Laten we: Laten we een pauze nemen betyder “Lad os tage en pause”. terugkomen betyder “komme tilbage” eller “vende tilbage”. Det er et sammensat udsagnsord med terug- (“tilbage”) og komen (“komme”). I denne sætning står det i grundformen efter Laten we. Eksempel: We komen morgen terug. — “Vi kommer tilbage i morgen.” duidelijker betyder her “klarere” eller “tydeligere” og er komparativformen af duidelijk (“klar/tydelig”). Den sammenligner planen med en plan, der er mindre klar, og beskriver her plan, ikke pauze. Eksempel: Dit plan is duidelijker. — “Denne plan er klarere.” plan betyder “plan”. Det er substantivet, som duidelijker beskriver. En enkel kombination er een duidelijk plan — “en klar plan”; med sammenligning bliver det een duidelijker plan — “en klarere plan”. Her står plan efter een, og den attributive komparativ duidelijker får ikke en ekstra -e i denne konstruktion. Samlet består ytringen af forslaget Laten we, handlingen een korte pauze nemen (“tage en kort pause”) og den næste handling terugkomen met een duidelijker plan (“komme tilbage med en klarere plan”). met angiver, hvad man kommer tilbage med. Hele betydningen er derfor: “Lad os tage en kort pause og komme tilbage med en klarere plan.”

8. Als we terug zijn, kunnen we alleen de rijen bekijken die problemen geven.

   Når vi kommer tilbage, kan vi kun gennemgå de rækker, der giver problemer.

   Als we terug zijn

   når vi er tilbage

   kunnen we

   kan vi

   alleen

   kun

   rijen

   rækker

   bekijken

   gennemgå; se på

   problemen

   problemer

   geven

   give

   Uddybende forklaring

   Als we terug zijn betyder her “når vi er tilbage”. Als indleder her en tidsledsætning; i andre sammenhænge kan det også indlede en betingelsesledsætning. terug betyder “tilbage”. zijn er den finitte form af zijn (“at være”) sammen med we; i flertal er formen zijn, ligesom infinitiven. Eksempel: Als we klaar zijn, gaan we naar huis. — “Når vi er færdige, går vi hjem.” kunnen we betyder “kan vi”. kunnen er nutidsformen af kunnen (“at kunne”) med we. Fordi ledsætningen står først, kommer det finitte verbum før subjektet i hovedsætningen: kunnen we. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv. Eksempel: Kunnen we morgen beginnen? — “Kan vi begynde i morgen?” alleen betyder her “kun” og begrænser de rijen, som kan gennemgås. Formen kan også betyde “alene” i en anden sammenhæng. rijen betyder her “rækker”. Det er flertalsformen af substantivet rij: een rij, twee rijen. Eksempel: Deze rijen zijn leeg. — “Disse rækker er tomme.” bekijken betyder her “gennemgå” eller “se på”. Det er infinitiven af bekijken, og den står efter modalverbet i kombinationen kunnen bekijken. Eksempel: We bekijken het document. — “Vi gennemgår dokumentet.” problemen betyder “problemer”. Det er flertalsformen af probleem: een probleem, problemen. Her er problemen det, som rækkerne giver. geven betyder her “give” i forbindelsen problemen geven, altså “give problemer” eller “forårsage problemer”. Her er geven ikke en infinitiv, men den finitte nutidsform i flertal af verbet geven; subjektet er die, som henviser til rækkerne. Eksempel: Sommige onderdelen geven problemen. — “Nogle dele giver problemer.” I ental hedder det for eksempel Het onderdeel geeft problemen. — “Delen giver problemer.” Samlet er strukturen: Als we terug zijn (“når vi er tilbage”) + kunnen we (“kan vi”) + alleen de rijen bekijken (“kun gennemgå rækkerne”) + die problemen geven (“der giver problemer”). Hele betydningen er: “Når vi kommer tilbage, kan vi kun gennemgå de rækker, der giver problemer.”

9. Dat klinkt gerichter dan mezelf door alles heen te dwingen.

   Det lyder mere fokuseret end at tvinge mig selv igennem det hele.

   Dat

   det

   klinkt

   lyder

   gerichter

   mere målrettet

   dan

   end

   mezelf

   mig selv

   door … heen

   igennem

   alles

   alt

   dwingen

   tvinge

   Uddybende forklaring

   Dat er et demonstrativt pronomen med betydningen “det” her. Det peger på den situation eller fremgangsmåde, der allerede er under overvejelse; den præcise antecedent behøver ikke at være et bestemt navneord. Det neutrale pronomen ændres ikke efter, hvem der udfører handlingen. klinkt er nutidsformen af klinken og betyder “lyder”. Det er tredje person ental, fordi subjektet er Dat. Et nyttigt mønster er iets klinkt ... = “noget lyder ...”. gerichter er komparativ af gericht (“målrettet”, “fokuseret”). Endelsen -er sammenligner denne fremgangsmåde med den anden mulighed: den lyder mere fokuseret. Her står gerichter som beskrivende led efter klinken; det er ikke navneordet, der har denne bøjning. Grundform: gericht → komparativ gerichter → superlativ gerichtst. dan indleder den anden del af sammenligningen og betyder “end”. Mønstret er A klinkt gerichter dan B = “A lyder mere fokuseret end B”. mezelf betyder “mig selv”. Det er den refleksive form for første person ental og henviser her til den person, der taler. Sammenlign for eksempel Hij dwingt zichzelf = “Han tvinger sig selv”; pronomenet skifter efter den person, det viser tilbage til. door ... heen er en todelt konstruktion for at bevæge sig eller komme “igennem”. I denne sætning står alles mellem de to dele, så konstruktionen bliver door alles heen. door og heen skal derfor læses sammen, ikke som to uafhængige betydninger. alles er et ubestemt pronomen, der betyder “alt” eller “det hele”. Det fungerer her som det, man kommer igennem. Det er ikke en bestemt opregning af genstande, men en samlet betegnelse for det hele. dwingen er infinitiv af dwingen og betyder “tvinge”. Efter te i den samlede infinitivkonstruktion bliver te dwingen “at tvinge”. Her er mezelf det direkte objekt: taleren tvinger sig selv til at komme igennem alt. Et genanvendeligt mønster er iemand dwingen = “at tvinge nogen”. Samlet bygges sætningen sådan op: Dat klinkt gerichter betyder “Det lyder mere fokuseret”, og dan mezelf door alles heen te dwingen sammenligner dette med “end at tvinge mig selv igennem det hele”. Hele betydningen er derfor: “Det lyder mere fokuseret end at tvinge mig selv igennem det hele.”

10. Dan stellen we een timer in en beginnen we eerst met die rijen.

    Så lad os sætte en timer og begynde med de rækker som det første.

    Dan

    så / derefter

    stellen … in

    indstille

    timer

    timer

    beginnen

    begynde

    eerst

    først

    die

    de / de dér

    rijen

    rækker

    Uddybende forklaring

    Dan betyder her “så” eller “derefter” og forbinder dette forslag med det foregående. I kombinationen Dan stellen we ... får det betydningen “så gør vi ...”. stellen ... in er den adskillelige konstruktion af instellen, “at indstille/sætte”. I nutid hedder den we stellen ... in: præfikset in står til sidst, mens verbets hoveddel stellen står tidligere i sætningen. Eksempel: We stellen de wekker in. — “Vi indstiller vækkeuret.” timer er et navneord for en timer. Efter een står det i ental; flertallet er timers. Her er een timer det, som indstilles. Det danske “en” i oversættelsen er ikke i sig selv en påstand om et nærmere bestemt antal. beginnen betyder “at begynde”. Med subjektet we får verbet formen beginnen, som også er grundformen i denne sammenhæng. Konstruktionen beginnen met betyder “begynde med” og efterfølges her af die rijen. eerst er et adverbium, “først”. Det angiver rækkefølgen: at begynde med rækkerne er det første trin i den foreslåede handling. Det beskriver ikke selve rækkerne. die står foran rijen og betyder her “de” eller “de dér”. Formen bruges med et substantiv i flertal og også med et substantiv af fælleskøn i ental; her er flertal den relevante form. I denne ytring gør die rækkerne bestemte og identificerbare, med en demonstrativ betydning svarende til “de rækker” eller “de dér rækker”. rijen er flertal af rij, “række”. Ental er rij, mens rijen angiver flere rækker. Eksempel: Ik zie drie rijen. — “Jeg ser tre rækker.” Det er et eksempel på ordets almindelige flertalsbrug, ikke en oplysning om et bestemt antal i den faste sætning. Samlet bliver Dan stellen we een timer in til “Så sætter vi en timer”, og en beginnen we eerst met die rijen til “og begynder først med de rækker”. Hele ytringen foreslår altså, at man først indstiller en timer og derefter begynder arbejdet med de bestemte rækker.