En kort, fokuseret pause før produktiviteten falder | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med En kort, fokuseret pause før produktiviteten falder kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Ik zit al bijna twee uur naar dit spreadsheet te staren.

Ik zit al beina tvae uur naar dit spredsjit te staaren. Jeg har siddet og stirret på dette regneark i næsten to timer.

Je concentratie neemt waarschijnlijk af, ook al blijf je doorgaan.

Juh konsæntraatsi neemt waarskhajnlek af, ook al blæjf juh doorgaan. Dit fokus er nok ved at svinde, selv om du bliver ved med at presse på.

Mijn ogen voelen moe aan, maar ik wilde voor de lunch klaar zijn.

Mejn oogen voelen muu aan, maar ik ville voor de lons klaar zæjn. Mine øjne føles trætte, men jeg ville gerne blive færdig før frokost.

Een korte pauze kan je misschien helpen om daarna sneller klaar te zijn.

Een korte pavze kan juh misskhiin helpen om daarnaa snæller klaar te zæjn. En kort pause kan måske hjælpe dig med at blive hurtigere færdig bagefter.

Misschien moet ik me even uitrekken en water halen in plaats van op mijn telefoon te kijken.

Misskhiin muut ik me eeven øitrekkən en vaater halen in plaats fan op mejn telefoon te kaijken. Måske burde jeg strække mig og hente vand i stedet for at tjekke min telefon.

Dat zou je ogen en je lichaam helpen om goed te rusten.

Dat sau juh oogen en juh liekhaam helpen om ghut te rysten. Det ville hjælpe dine øjne og din krop med at hvile ordentligt.

Laten we een korte pauze nemen en terugkomen met een duidelijker plan.

Laaten ve een korte pavze neemen en terukkoomen met een døjdeleker plan. Lad os tage en kort pause og komme tilbage med en klarere plan.

Als we terug zijn, kunnen we alleen de rijen bekijken die problemen geven.

Als ve teruk zæjn, kunnen ve aleen de ræjen bekajken die probleemen gheeven. Når vi kommer tilbage, kan vi kun gennemgå de rækker, der giver problemer.

Dat klinkt gerichter dan mezelf door alles heen te dwingen.

Dat klinkt gherikhter dan mezelv door alles heen te dwingen. Det lyder mere fokuseret end at tvinge mig selv igennem det hele.

Dan stellen we een timer in en beginnen we eerst met die rijen.

Dan stellen ve een taimer in en beghinnen ve eerst met die ræjen. Så lad os sætte en timer og begynde med de rækker som det første.

Ord for ord

Ik “Ik” betyder “jeg” og er den, der har stirret på regnearket. Det står som subjekt før verbet, som i den nye sætning “Ik werk vandaag thuis” (“Jeg arbejder hjemme i dag”).

zit “Zit” beskriver her, at taleren er i gang med en vedvarende aktivitet, ikke kun at han fysisk sidder. I “Ik zit al bijna twee uur naar dit spreadsheet te staren” bruges det sammen med “te staren” om en aktivitet, der fortsætter over tid.

al “Al” betyder her “allerede” og viser, at tidsrummet næsten er nået op på to timer. Det står foran tidsudtrykket “bijna twee uur”, som i “Ik wacht al een uur” (“Jeg har allerede ventet i en time”).

bijna “Bijna” betyder “næsten” og viser, at tidsrummet ligger tæt på to timer, men endnu ikke er helt to timer. Det kan stå foran et tal- eller tidsudtryk, som i den nye sætning “bijna tien minuten” (“næsten ti minutter”).

uur “Uur” betyder “time” og bruges her i tidsudtrykket “bijna twee uur”. Ved angivelse af varighed står det efter tallet, som i den nye sætning “drie uur werken” (“arbejde i tre timer”).

naar “Naar” angiver her retningen for blikket: taleren ser på regnearket. Det bruges sammen med “staren” i “naar dit spreadsheet te staren”; ved en anden aktivitet kan man for eksempel sige “naar de televisie kijken” (“se fjernsyn”).

dit “Dit” betyder “dette” og peger på det regneark, der ligger foran taleren. Det står direkte foran “spreadsheet” i “dit spreadsheet”, som i den nye sætning “dit document” (“dette dokument”).

spreadsheet “Spreadsheet” betyder “regneark” og er det arbejdsdokument, taleren stirrer på. Det kan bruges som navneord efter en bestemmelse, som i “dit spreadsheet” eller den nye sætning “een spreadsheet openen” (“åbne et regneark”).

te “Te” markerer infinitiven i “te staren” og svarer her til “at” i “at stirre”. Det står foran verbet i konstruktionen “naar ... te staren”, som i den nye sætning “Ik probeer te luisteren” (“Jeg prøver at lytte”).

staren “Staren” betyder her at stirre fast på regnearket i længere tid. Formen står efter “te” i “te staren”; i en ny sætning kan man bruge mønstret “naar iets staren” om at stirre på noget.

Je “Je” betyder her “din” og viser, at koncentrationen tilhører den person, der bliver tiltalt. I “Je concentratie” står det foran navneordet, som i den nye sætning “je agenda” (“din kalender”).

concentratie “Concentratie” betyder “koncentration” og er det, der bliver mindre i dialogen. Det bruges som navneord i “Je concentratie neemt waarschijnlijk af”; en genanvendelig forbindelse er “concentratie verliezen” (“miste koncentrationen”).

neemt “Neemt” er verbet i “neemt ... af”, hvor koncentrationen bliver mindre. Sammen med “af” danner det udtrykket “neemt af”; den samme verbform kan også bruges i “De druk neemt af” (“Presset bliver mindre”).

waarschijnlijk “Waarschijnlijk” betyder “sandsynligvis” og viser, at taleren vurderer koncentrationens fald som sandsynligt, men ikke sikkert. Det kan stå foran verballeddet, som i den nye sætning “Hij komt waarschijnlijk later” (“Han kommer sandsynligvis senere”).

af “Af” indgår her i “neemt ... af” og markerer, at koncentrationen aftager. Det skal forstås sammen med “neemt”, ikke alene; samme mønster ses i den nye sætning “De energie neemt af” (“Energien falder”).

ook “Ook” betyder her “også” og står sammen med “al” i “ook al”, som indrømmer en omstændighed: “selv om”. Udtrykket bruges til at sætte “ook al blijf je doorgaan” op imod hovedudsagnet.

blijf “Blijf” betyder her “fortsætter med at være eller gøre noget” og indgår i “blijf doorgaan”. Sammen med “doorgaan” viser formen, at personen bliver ved med arbejdet; mønstret kan bruges i “blijf rustig” (“forbliv rolig”).

doorgaan “Doorgaan” betyder her “fortsætte” med at arbejde, og står efter “blijf” i “blijf doorgaan”. En genanvendelig forbindelse er “met iets doorgaan” om at fortsætte med noget.

Mijn “Mijn” betyder “min” og viser, at øjnene tilhører taleren. Det står foran “ogen” i “Mijn ogen”; samme placering ses i den nye sætning “Mijn laptop is oud” (“Min bærbare computer er gammel”).

ogen “Ogen” betyder “øjne” og er det, der føles træt i dialogen. Det står efter “Mijn” i “Mijn ogen”; en almindelig forbindelse er “pijn in mijn ogen” (“smerter i mine øjne”).

voelen “Voelen” betyder her “føles” og beskriver, hvordan øjnene opleves. I “Mijn ogen voelen moe aan” bruges det sammen med “aan” som en samlet måde at beskrive en kropslig fornemmelse på.

moe “Moe” betyder “træt” og beskriver øjnenes tilstand i “Mijn ogen voelen moe aan”. Det står efter “voelen” og før “aan”; i en ny sætning kan man sige “Ik ben moe” (“Jeg er træt”).

aan “Aan” er en del af udtrykket “voelen ... aan”, som her betyder “føles”. Det står efter beskrivelsen “moe”; betydningen kommer fra hele forbindelsen “voelen moe aan”, ikke fra “aan” alene.

maar “Maar” betyder “men” og forbinder de trætte øjne med ønsket om at blive færdig før frokost. Det markerer en modsætning mellem de to dele, som i den nye sætning “Ik ben moe, maar ik werk verder” (“Jeg er træt, men jeg arbejder videre”).

wilde “Wilde” udtrykker her et ønske eller en intention om at blive færdig før frokosten. Det står i “ik wilde ... klaar zijn”; en genanvendelig struktur er “Ik wilde iets zeggen” (“Jeg ville sige noget”).

voor “Voor” betyder her “før” og placerer færdiggørelsen tidsmæssigt før frokosten. Det står foran tidsudtrykket “de lunch”, som i den nye sætning “voor de vergadering” (“før mødet”).

de “De” er den bestemte artikel i “de lunch” og viser, at der menes den relevante frokost. Den står direkte foran “lunch”; samme funktion ses i den nye sætning “de vergadering” (“mødet”).

lunch “Lunch” betyder “frokost” og er det tidspunkt, som taleren vil nå at blive færdig før. Det bruges efter “de” i “de lunch”; en almindelig forbindelse er “tijdens de lunch” (“under frokosten”).

klaar “Klaar” betyder her “færdig” og beskriver den ønskede tilstand for taleren. Det står sammen med “zijn” i “klaar zijn”; en ny sætning kan være “Ben je klaar?” (“Er du færdig?”).

zijn “Zijn” betyder “være” og indgår i “klaar zijn”, altså at være færdig. Det står efter beskrivelsen “klaar”, som i den nye sætning “Ik wil klaar zijn om vijf uur” (“Jeg vil være færdig klokken fem”).

Een “Een” betyder her “en” og introducerer en kort pause, som endnu ikke er nævnt som en bestemt pause. Det står foran “korte pauze”, som i den nye sætning “een kleine verandering” (“en lille ændring”).

korte “Korte” betyder “kort” og beskriver varigheden af pausen i “een korte pauze”. Det står foran navneordet efter “een”; samme mønster ses i den nye sætning “een korte vergadering” (“et kort møde”).

pauze “Pauze” betyder “pause” og er det afbræk fra arbejdet, som foreslås. Det bruges i forbindelsen “een korte pauze nemen”, hvor man tager en pause; samme mønster kan bruges med “een pauze inlassen” (“lægge en pause ind”).

kan “Kan” udtrykker her mulighed: en kort pause kan måske hjælpe. Det står foran “helpen” i “kan ... helpen”; en ny sætning kan være “Dat kan werken” (“Det kan virke”).

misschien “Misschien” betyder “måske” og gør forslaget mindre sikkert og mere forsigtigt. Det står i “kan je misschien helpen”; en almindelig placering er også først i en sætning, som i “Misschien heb je gelijk” (“Måske har du ret”).

helpen “Helpen” betyder “hjælpe” og beskriver her, at pausen kan gøre det lettere for personen at blive færdig. Det står med personen “je” og infinitivkonstruktionen “om daarna sneller klaar te zijn”: “iemand helpen om iets te doen” betyder at hjælpe nogen med at gøre noget.

om “Om” markerer her infinitivkonstruktionen “om daarna sneller klaar te zijn”, altså formålet eller resultatet med hjælpen. Det står sammen med “te” omkring verballeddet; mønstret kan bruges i “om beter te werken” (“for at arbejde bedre”).

daarna “Daarna” betyder “bagefter” og placerer det at blive færdig efter pausen. Det står foran “sneller klaar te zijn”; en ny sætning kan være “Daarna gaan we naar huis” (“Bagefter går vi hjem”).

sneller “Sneller” betyder “hurtigere” og beskriver, at arbejdet muligvis kan afsluttes med større fart efter pausen. Det står foran “klaar te zijn” i “sneller klaar te zijn”; samme sammenlignende mønster ses i “sneller lopen” (“gå hurtigere”).

moet “Moet” udtrykker her et forslag eller en anbefaling i “Misschien moet ik me even uitrekken”. Sammen med “misschien” bliver det mindre direkte; strukturen “Ik moet ...” kan bruges, når man siger, hvad man bør eller skal gøre.

me “Me” betyder her “mig” og viser, at personen selv udfører handlingen i “me uitrekken”. Det er knyttet til verbet og ikke til “water halen”; en genanvendelig struktur er “Ik was me” (“Jeg vasker mig”).

even “Even” betyder her omtrent “lige” eller “et øjeblik” og gør forslaget om at strække sig kort og uformelt. Det står foran “uitrekken” i “me even uitrekken”; samme brug ses i “Wacht even” (“Vent lige”).

uitrekken “Uittrekken” betyder her “strække sig”, især kroppen efter lang tids arbejde. Det bruges sammen med “me” i “me even uitrekken”; en ny sætning kan være “Ik wil me na het zitten uitrekken” (“Jeg vil strække mig efter at have siddet”).

en “En” betyder “og” og forbinder de to foreslåede handlinger: at strække sig og hente vand. Det står mellem “uitrekken” og “water halen”, som i den nye sætning “Ik lees en schrijf” (“Jeg læser og skriver”).

water “Water” betyder “vand” og er det, taleren vil hente i pausen. Det står som genstand i “water halen”; en almindelig forbindelse er “water drinken” (“drikke vand”).

halen “Halen” betyder her “hente” og bruges om at gå efter vand og bringe det tilbage. Det står efter “water” i “water halen”; samme mønster ses i den nye sætning “koffie halen” (“hente kaffe”).

in “In” indgår i forbindelsen “in plaats van” og er med til at udtrykke et valg i stedet for noget andet. Her står det ikke alene som stedangivelse; hele “in plaats van op mijn telefoon te kijken” betyder “i stedet for at kigge på min telefon”.

plaats “Plaats” betyder i “in plaats van” “sted” i betydningen et alternativ eller en erstatning. Hele forbindelsen “in plaats van” bruges til at vælge én handling frem for en anden, som i den nye sætning “in plaats van te wachten” (“i stedet for at vente”).

van “Van” er en del af den faste forbindelse “in plaats van”, der betyder “i stedet for”. Det forbinder alternativet med handlingen “op mijn telefoon te kijken”; betydningen kommer fra hele udtrykket.

op “Op” angiver her, hvad telefonen bruges til at se på, i forbindelsen “op mijn telefoon te kijken”. Sammen med “kijken” bruges det om at kigge på en skærm eller overflade, som i den nye sætning “op het scherm kijken” (“kigge på skærmen”).

telefoon “Telefoon” betyder “telefon” og er det, taleren ellers ville have kigget på i pausen. Det står efter “mijn” i “mijn telefoon”; en almindelig forbindelse er “een telefoon gebruiken” (“bruge en telefon”).

kijken “Kijken” betyder “kigge” eller “se” og indgår her i “op mijn telefoon te kijken”. Det bruges med “op” foran det, man kigger på; en ny sætning kan være “naar de klok kijken” (“kigge på uret”).

Dat “Dat” betyder her “det” og henviser til forslaget om at strække sig og hente vand. Det står som subjekt i “Dat zou ... helpen”; samme henvisende brug ses i den nye sætning “Dat is een goed idee” (“Det er en god idé”).

zou “Zou” udtrykker her en mulig eller tænkt virkning: forslaget ville kunne hjælpe øjne og krop. Det står i “Dat zou ... helpen”; en almindelig struktur er “Dat zou goed zijn” (“Det ville være godt”).

lichaam “Lichaam” betyder “krop” og nævnes sammen med øjnene som noget, der har brug for hvile. Det står efter “je” i “je lichaam”; en ny sætning kan være “Mijn lichaam heeft rust nodig” (“Min krop har brug for hvile”).

goed “Goed” betyder her “godt” og beskriver, at kroppen og øjnene skal hvile på en ordentlig måde. Det står foran “te rusten” i “goed te rusten”; samme brug ses i “goed luisteren” (“lytte godt efter”).

rusten “Rusten” betyder “hvile” og beskriver den ønskede virkning af pausen. Det står efter “helpen om” i “helpen om goed te rusten”; en ny sætning kan være “Ik wil vanavond rusten” (“Jeg vil hvile i aften”).

Laten “Laten” indgår i “Laten we ...” og bruges til at foreslå en fælles handling: “lad os”. Det står foran “we” og efterfølges af verbet, som i den nye sætning “Laten we beginnen” (“Lad os begynde”).

we “We” betyder “vi” og viser, at taleren foreslår en handling, som begge personer skal udføre. Det står efter “Laten” i “Laten we een korte pauze nemen”; en ny sætning kan være “We werken samen” (“Vi arbejder sammen”).

nemen “Nemen” betyder her “tage” i den faste forbindelse “een korte pauze nemen”, altså at holde en kort pause. Det står efter “we” i “Laten we ... nemen”; samme mønster kan bruges i “een beslissing nemen” (“træffe en beslutning”).

terugkomen “Terugkomen” betyder “komme tilbage” og beskriver, at de vender tilbage til arbejdet efter pausen. Det står efter “en” i “en terugkomen”; en ny sætning kan være “We komen om twee uur terug” (“Vi kommer tilbage klokken to”).

met “Met” betyder “med” og angiver her den tilstand eller det resultat, de vender tilbage med: “met een duidelijker plan”. Det står foran navneordsgruppen, som i den nye sætning “met een oplossing” (“med en løsning”).

duidelijker “Duidelijker” betyder “tydeligere” og beskriver planen som mere klar efter pausen. Det står foran “plan” i “een duidelijker plan”; samme mønster kan bruges i “een duidelijker antwoord” (“et tydeligere svar”).

plan “Plan” betyder “plan” og er den klarere arbejdsplan, de vil have, når de vender tilbage. Det står efter “een duidelijker” i “een duidelijker plan”; en almindelig forbindelse er “een plan maken” (“lægge en plan”).

Als “Als” betyder her “når” og indleder tidspunktet for, at de er tilbage, ikke et usikkert valg. Det står først i “Als we terug zijn”; en ny sætning kan være “Als ik klaar ben, bel ik je” (“Når jeg er færdig, ringer jeg til dig”).

terug “Terug” betyder “tilbage” og viser, at de igen er på arbejdet i “terug zijn”. Det står foran “zijn” i denne tidsangivelse; en ny sætning kan være “Ik ga terug naar kantoor” (“Jeg går tilbage til kontoret”).

kunnen “Kunnen” betyder “kunne” og udtrykker her, hvad de har mulighed for at gøre, når de kommer tilbage. Det står foran “alleen de rijen bekijken”; en almindelig struktur er “We kunnen morgen beginnen” (“Vi kan begynde i morgen”).

alleen “Alleen” betyder her “kun” og begrænser gennemgangen til de rækker, der giver problemer. Det står foran “de rijen bekijken”; samme begrænsende brug ses i den nye sætning “Ik lees alleen de eerste pagina” (“Jeg læser kun den første side”).

rijen “Rijen” betyder “rækker” og henviser her til rækkerne i regnearket. Det står efter “de” i “de rijen” og gentages senere i “die rijen”; en ny sætning kan være “Ik controleer de rijen” (“Jeg kontrollerer rækkerne”).

bekijken “Bekijken” betyder her “gennemgå” eller “se på” rækkerne med problemer. Det står efter “kunnen” i “kunnen ... bekijken”; en genanvendelig forbindelse er “een document bekijken” (“gennemgå et dokument”).

die “Die” henviser her til de bestemte rækker og indleder beskrivelsen “die problemen geven”. Det svarer til “som” eller “der” i den danske ledsætning; en ny sætning kan være “de vragen die moeilijk zijn” (“de spørgsmål, som er svære”).

problemen “Problemen” betyder “problemer” og er det, som de pågældende rækker giver. Det står i “problemen geven”; en ny sætning kan være “We bespreken de problemen” (“Vi diskuterer problemerne”).

geven “Geven” betyder her ikke blot at give noget til nogen, men indgår i “problemen geven”, hvor rækkerne skaber problemer. Hele forbindelsen betyder “give problemer”; en ny sætning kan være “Dat kan problemen geven” (“Det kan give problemer”).

klinkt “Klinkt” betyder her “lyder” eller “virker” ud fra det, der er blevet foreslået. Det står foran “gerichter” i “Dat klinkt gerichter”; en ny sætning kan være “Dat klinkt goed” (“Det lyder godt”).

gerichter “Gerichter” betyder her “mere målrettet” eller “mere fokuseret” og beskriver den foreslåede arbejdsmetode. Det står efter “klinkt” og sammenlignes med den tidligere metode ved hjælp af “dan”; samme form kan bruges i “een gerichtere aanpak” (“en mere målrettet tilgang”).

dan “Dan” markerer her sammenligningen mellem den målrettede metode og det at tvinge sig gennem alt. Det står efter “gerichter” i “gerichter dan”; en ny sætning kan være “Dit is beter dan wachten” (“Dette er bedre end at vente”).

mezelf “Mezelf” betyder “mig selv” og viser, at taleren ville tvinge sig selv gennem arbejdet. Det står som den person, der bliver påvirket i “mezelf ... te dwingen”; en ny sætning kan være “Ik bescherm mezelf” (“Jeg beskytter mig selv”).

door “Door” betyder her “gennem” og indgår sammen med “heen” i “door alles heen”. Udtrykket beskriver, at taleren forsøger at komme igennem hele opgaven; en ny sætning kan være “door de stad lopen” (“gå gennem byen”).

alles “Alles” betyder “alt” og henviser her til hele arbejdet, som taleren ellers ville tvinge sig igennem. Det står efter “door” i “door alles heen”; en ny sætning kan være “Ik heb alles gelezen” (“Jeg har læst alt”).

heen “Heen” forstærker her betydningen af at komme gennem noget i udtrykket “door alles heen”. Det skal forstås sammen med “door” og ikke som en separat oversættelse; samme type forbindelse kan bruges om at gå “door de taak heen” (“gennem opgaven”).

dwingen “Dwingen” betyder “tvinge” og beskriver her, at taleren presser sig selv til at fortsætte gennem hele arbejdet. Det står efter “te” i “te dwingen” og med “mezelf” som den, der presses; en ny sætning kan være “Niemand kan je dwingen” (“Ingen kan tvinge dig”).

stellen “Stellen” er den første del af verbet i “stellen ... in”, som her betyder at indstille en timer. Sammen med “in” bruges det i “een timer instellen”; ordstillingen deler verbet i hovedsætningen: “Dan stellen we een timer in”.

timer “Timer” betyder “timer” og er det redskab, de vil indstille for pausen eller arbejdet. Det står efter “een” i “een timer”; en almindelig forbindelse er “een timer instellen” (“indstille en timer”).

beginnen “Beginnen” betyder “begynde” og beskriver, at de vil starte gennemgangen med de valgte rækker. Det står efter “we” i “beginnen we eerst met die rijen”; en genanvendelig struktur er “beginnen met een taak” (“begynde med en opgave”).

eerst “Eerst” betyder her “først” og angiver, at de valgte rækker skal behandles som det første. Det står foran “met die rijen” i “beginnen we eerst met die rijen”; en ny sætning kan være “Eerst drinken we water” (“Først drikker vi vand”).

Grammatikpunkter

afnemen → neemt ... af

Mijn concentratie neemt af.

Mejn konsæntraatsi neemt aaf.

Min koncentration aftager.

Det adskillelige verbum afnemen deles i nutid: neemt står på verbets plads, og af står til sidst.

in plaats van + te + infinitiv

in plaats van te rusten

In plaats fan te rysten

i stedet for at hvile

Efter in plaats van bruges te foran infinitiven, svarende til dansk "at".

Nederlandsk Ordforråd

afnemen Verbum

aafneemen aftage neemt ... af

Je concentratie neemt waarschijnlijk af

bijna Adverbium

beina næsten

al bijna twee uur

concentratie Substantiv

konsæntraatsi koncentration

Je concentratie neemt waarschijnlijk af

doorgaan Verbum

doorgaan fortsætte

blijf je doorgaan

helpen Verbum

helpen hjælpe

kan je misschien helpen

klaar Adjektiv

klaar færdig

voor de lunch klaar zijn

moe Adjektiv

muu træt

Mijn ogen voelen moe aan

pauze Substantiv

pavze pause

Een korte pauze

spreadsheet Substantiv

spredsjit regneark

dit spreadsheet

staren Verbum

staaren stirre te staren

naar dit spreadsheet te staren

waarschijnlijk Adverbium

waarskhajnlek sandsynligvis

neemt waarschijnlijk af

zitten Verbum

zitten sidde zit

Ik zit al bijna twee uur

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

næsten

Vis Svar

bijna

regneark

Vis Svar

spreadsheet

koncentration

Vis Svar

concentratie

fortsætte

Vis Svar

doorgaan