Arbejdsbyrde og klare grænser | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med Arbejdsbyrde og klare grænser kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Ik denk dat ik opgebrand begin te raken door deze werkdruk.

ik dæn(k) dat ik opghebrant begin te raakən dour deze værkdrøk Jeg tror, jeg er ved at blive udbrændt af den her arbejdsbyrde.

Heb je echte pauzes genomen, of ben je alleen maar tussen taken gewisseld?

hæb je ægte pauzes genoome, of ben je aleen maar tøssən taakən ghəvissəlt Har du holdt rigtige pauser, eller har du bare skiftet mellem opgaver?

Meestal ben ik van taak gewisseld, en dat voelt niet echt als rust.

meestal ben ik van taak ghəvissəlt, en dat voelt nit æcht als røst For det meste har jeg skiftet mellem opgaver, og det føles ikke rigtig som hvile.

Dat zou verklaren waarom de druk blijft oplopen.

dat zau vərklaarən waarom de drøk blæift oploopən Det ville forklare, hvorfor presset bliver ved med at stige.

Ik voel me schuldig als de deadline dichtbij komt en ik stop.

ik voel me schøldigh als de deadline dichtbij komt en ik stop Jeg får dårlig samvittighed over at stoppe, når deadline nærmer sig.

Een grens stellen is geen luiheid als het je helpt om te herstellen.

ən ghræns stællən is geen løjhait als het je hjælpt om te hærstællən At sætte en grænse er ikke dovenskab, hvis det hjælper dig med at komme dig.

Misschien moet ik mijn manager vertellen wat er realistisch is voor de deadline.

misschien moet ik mæin manager vərtællən wat er realistisch is voor de deadline Måske burde jeg fortælle min leder, hvad der er realistisk, før deadline.

Wees duidelijk over wat je tegen die tijd kunt afmaken en wat meer tijd nodig heeft.

vees døjdelijk over wat je tegen die tæit kønt afmaakən en wat meer tæit nodig heeft Vær tydelig om, hvad du kan nå inden da, og hvad der kræver mere tid.

Ik lunch vandaag niet aan mijn bureau.

ik løntsj vandaag nit aan mæin byroo Jeg spiser frokost væk fra mit skrivebord i dag.

Dat is een kleine maar nuttige stap om je energie terug te krijgen.

dat is en kleine maar nøttəghe stap om je eenərghi terug te kræighən Det er et lille, men nyttigt skridt på vejen til at få din energi tilbage.

Ord for ord

Ik “Ik” betyder «jeg» og er den, der tænker eller føler i dialogen. Det står som subjekt foran verbet, for eksempel i “Ik denk”. En ny sætning kan begynde med “Ik” efterfulgt af et udsagnsord.

denk “denk” betyder «tror» eller «tænker» her i “Ik denk dat ik opgebrand begin te raken”. Formen bruges til at indlede en personlig vurdering. Et almindeligt mønster er “Ik denk dat ...” efterfulgt af det, man mener.

dat I “Ik denk dat ik opgebrand begin te raken” indleder “dat” den sætning, der forklarer, hvad personen tror. I “Dat zou verklaren” henviser “Dat” til det, der lige er blevet sagt. Formen kan altså både forbinde et udsagn med dets indhold og pege tilbage på en situation.

opgebrand “opgebrand” betyder «udbrændt» i “ik opgebrand begin te raken”. Det beskriver en tilstand, som personen er ved at komme ind i. Formen kan bruges sammen med “raken” for at udtrykke, at man bliver udbrændt.

begin “begin” betyder «begynder» i “ik opgebrand begin te raken”. Det viser, at udviklingen er startet, men endnu ikke nødvendigvis er afsluttet. Et nyttigt mønster er “begin te” efterfulgt af den handling eller udvikling, der starter.

te “te” står i “begin te raken” og markerer den infinitive form efter “begin”. Sammen viser “begin te raken”, at det er selve det at blive udbrændt, der begynder. Et almindeligt mønster er “begin te” plus et udsagnsord.

raken “raken” betyder «blive» eller «komme i en tilstand» i “opgebrand begin te raken”. Det beskriver en overgang til udbrændthed, ikke bare en allerede fast tilstand. Formen bruges her i mønstret “te raken” efter “begin”.

door “door” betyder «på grund af» i “door deze werkdruk”. Det angiver årsagen til, at personen er ved at blive udbrændt. Et nyttigt mønster er “door” efterfulgt af den person eller ting, der forårsager noget.

deze “deze” betyder «denne» i “deze werkdruk” og peger på den aktuelle arbejdsbyrde. Det står direkte foran “werkdruk”. Mønstret “deze” plus et navneord bruges til at pege på noget bestemt og nærværende.

werkdruk “werkdruk” betyder «arbejdspres» eller «arbejdsbyrde» i “deze werkdruk”. Ordet betegner den mængde pres, som arbejdet skaber. Det kan bruges i samtaler om arbejdsmængde, deadlines og belastning.

Heb “Heb” betyder «har» i spørgsmålet “Heb je echte pauzes genomen”. Her indleder det et spørgsmål om, hvorvidt pauser er blevet taget. Et almindeligt spørgsmålsmønster er “Heb je ...?” efterfulgt af det, man spørger til.

je “je” betyder «du» i “Heb je echte pauzes genomen”. Det er den person, som spørgsmålet retter sig til. Det bruges ofte som subjekt efter et spørgende hjælpeverbum, som i “Heb je ...?”.

echte “echte” betyder «rigtige» eller «ægte» i “echte pauzes”. Det understreger, at pauserne faktisk skal være pauser og ikke bare andre arbejdsaktiviteter. Formen står foran navneordet “pauzes”.

pauzes “pauzes” betyder «pauser» i “echte pauzes genomen”. Det er de afbrydelser fra arbejdet, som personen bliver spurgt, om han eller hun har taget. Ordet kan bruges sammen med “nemen”, som i “pauzes nemen”.

genomen “genomen” betyder «taget» i “pauzes genomen”. Sammen med “Heb ... genomen” handler det om pauser, der allerede skulle være blevet taget. Et almindeligt mønster er “pauzes nemen” for at sige, at man tager pauser.

of “of” betyder «eller» i “of ben je alleen maar tussen taken gewisseld”. Det introducerer det andet alternativ i spørgsmålet. Formen bruges til at forbinde to muligheder eller spørgsmål.

ben “ben” betyder «er» eller «har været» i “ben je alleen maar tussen taken gewisseld”. Her indgår det i en formulering om, hvad personen har gjort mellem opgaver. Formen står foran subjektet i spørgsmålet “ben je ...?”.

alleen “alleen” betyder «kun» i “alleen maar tussen taken gewisseld”. Sammen med “maar” understreger det, at personen kun har skiftet mellem opgaver. Mønstret “alleen maar” bruges til at begrænse en handling til netop det, der nævnes.

maar “maar” bidrager sammen med “alleen” til betydningen «bare» i “alleen maar tussen taken gewisseld”. Her begrænser det beskrivelsen til, at personen kun har skiftet opgaver. Det står i mønstret “alleen maar” foran handlingen.

tussen “tussen” betyder «mellem» i “tussen taken”. Det viser, at skiftet foregår fra én opgave til en anden. Et almindeligt mønster er “tussen” efterfulgt af de ting eller aktiviteter, man bevæger sig mellem.

taken “taken” betyder «opgaver» i “tussen taken”. Det er de arbejdsopgaver, som personen skifter imellem. Ordet kan bruges efter “tussen” for at beskrive flere opgaver, der sammenlignes eller veksles mellem.

gewisseld “gewisseld” betyder «skiftet» i “tussen taken gewisseld”. Her beskriver det, at personen har skiftet fra en arbejdsopgave til en anden. Det bruges i dialogen sammen med “tussen taken”.

Meestal “Meestal” betyder «for det meste» i begyndelsen af “Meestal ben ik van taak gewisseld”. Det viser, at beskrivelsen gælder hovedparten af tiden, men ikke nødvendigvis alt. Det kan stå først i en sætning for at angive, hvor typisk noget er.

van “van” indgår i “van taak gewisseld” og viser, hvilken opgave der skiftes fra. Sammen med “taak” beskriver det skift mellem arbejdsopgaver. Et nyttigt mønster er “van ... wisselen” for at sige, at man skifter fra noget.

taak “taak” betyder «opgave» i “van taak gewisseld”. Her står det som den aktivitet, personen har skiftet fra eller mellem. Ordet kan bruges i arbejdssammenhænge sammen med “wisselen”.

en “en” betyder «og» i “en dat voelt niet echt als rust”. Det forbinder beskrivelsen af opgaveskift med personens vurdering af, hvordan det føles. Formen bruges til at føje en ny oplysning til den foregående.

voelt “voelt” betyder «føles» i “dat voelt niet echt als rust”. Det beskriver personens oplevelse af, at opgaveskift ikke føles som hvile. Et nyttigt mønster er “voelt als” efterfulgt af det, noget føles som.

niet “niet” betyder «ikke» i “niet echt als rust”. Det gør vurderingen negativ: opgaveskift føles ikke rigtigt som hvile. Det står her foran den del, der beskriver oplevelsen.

echt “echt” betyder «rigtigt» eller «virkeligt» i “niet echt als rust”. Sammen med “niet” blødgør det ikke betydningen, men siger, at noget ikke føles reelt som hvile. Det kan bruges foran en vurdering for at understrege, hvor ægte eller tydelig den er.

als I “als rust” betyder “als” «som» og sammenligner opgaveskift med hvile. I “als de deadline dichtbij komt” betyder det «når» og indleder en situation. Formen bruges altså her både til en sammenligning og til at angive, hvornår noget sker.

rust “rust” betyder «hvile» i “als rust”. Det er den tilstand, som personen siger, at opgaveskift ikke føles som. Ordet kan bruges til at tale om en pause eller en periode uden arbejdsbelastning.

zou “zou” betyder «ville» i “Dat zou verklaren”. Det præsenterer forklaringen som en mulig følge af det, der lige er sagt. Et almindeligt mønster er “Dat zou” efterfulgt af en forklaring på en situation.

verklaren “verklaren” betyder «forklare» i “Dat zou verklaren waarom de druk blijft oplopen”. Det introducerer grunden til, at presset fortsætter med at stige. Et nyttigt mønster er “verklaren waarom ...” når man forklarer årsagen til noget.

waarom “waarom” betyder «hvorfor» i “waarom de druk blijft oplopen”. Det indleder forklaringen på pressets udvikling. Formen bruges efter “verklaren” for at præsentere årsagen til en situation.

de “de” betyder «den» eller «det» foran “druk” i “de druk”. Det angiver, at der er tale om et bestemt pres, som samtalen allerede handler om. Formen står foran navneordet.

druk “druk” betyder «pres» i “de druk blijft oplopen”. Her er det arbejdspresset, som bliver ved med at vokse. Ordet kan bruges i samtaler om belastning, arbejde og deadlines.

blijft “blijft” betyder «bliver ved med» i “blijft oplopen”. Det viser, at udviklingen fortsætter. Et nyttigt mønster er “blijft” efterfulgt af et udsagnsord for at beskrive en handling eller udvikling, der fortsætter.

oplopen “oplopen” betyder «stige» eller «bygge sig op» i “de druk blijft oplopen”. Det beskriver, at presset gradvist bliver større. Formen bruges her efter “blijft” i mønstret “blijft oplopen”.

voel “voel” betyder «føler» i “Ik voel me schuldig”. Det beskriver personens egen følelsesmæssige oplevelse. Et almindeligt mønster er “Ik voel me” efterfulgt af en følelse eller tilstand.

me “me” betyder «mig» i “Ik voel me schuldig”. Sammen med “voel” viser det, at følelsen gælder personen selv. Mønstret “voel me” bruges til at beskrive, hvordan man har det.

schuldig “schuldig” betyder «skyldig» eller «at have dårlig samvittighed» i “Ik voel me schuldig”. Her handler følelsen om at stoppe arbejdet, når deadline nærmer sig. Formen kan bruges efter “voel me” til at beskrive en skyldfølelse.

deadline “deadline” betyder «deadline» i “de deadline”. Det er det tidspunkt, arbejdet skal være færdigt. Ordet bruges i arbejdssammenhænge sammen med handlinger som at nærme sig eller nå en frist.

dichtbij “dichtbij” betyder «nær» eller «tæt på» i “de deadline dichtbij komt”. Det viser, at deadline-tidspunktet nærmer sig. Formen kan bruges efter et navneord for at sige, at noget er tæt på.

komt “komt” betyder «kommer» i “de deadline dichtbij komt”. Sammen med “dichtbij” betyder det, at deadline nærmer sig. Et nyttigt mønster er “dichtbij komen” for et tidspunkt eller en begivenhed, der nærmer sig.

stop “stop” betyder «stopper» i “en ik stop”. Det beskriver handlingen at afbryde arbejdet, som personen føler sig skyldig over. Formen kan bruges til at sige, at man standser en aktivitet.

Een “Een” betyder «en» i “Een grens stellen”. Det introducerer en enkelt grænse som emnet for udsagnet. Formen står foran navneordet “grens”.

grens “grens” betyder «grænse» i “Een grens stellen”. Her handler det om en personlig eller arbejdsmæssig grænse, der kan hjælpe personen med at komme sig. Ordet bruges i det faste mønster “een grens stellen”.

stellen “stellen” betyder «sætte» eller «fastsætte» i “Een grens stellen”. Sammen med “grens” betyder udtrykket at sætte en grænse. Mønstret kan genbruges med “een grens” som det, man fastsætter.

is “is” betyder «er» i “Een grens stellen is geen luiheid”. Det forbinder handlingen at sætte en grænse med vurderingen af, hvad den ikke er. Formen bruges her efter hele udtrykket “Een grens stellen”.

geen “geen” betyder «ikke nogen» eller «ikke en» i “geen luiheid”. Det afviser, at det at sætte en grænse skal opfattes som dovenskab. Det står foran navneordet, der benægtes.

luiheid “luiheid” betyder «dovenskab» i “geen luiheid”. Her siger taleren, at en grænse ikke er et tegn på dovenskab, hvis den hjælper personen med at komme sig. Ordet kan bruges til at beskrive en egenskab eller vurdering af en handling.

het “het” er subjektet i “als het je helpt” og henviser til det, der kan hjælpe personen med at komme sig, herunder grænsen. Det står foran “je helpt” i bisætningen. Formen bruges her som et kort pronomen for den omtalte situation eller handling.

helpt “helpt” betyder «hjælper» i “het je helpt om te herstellen”. Det beskriver, at noget gør det lettere for personen at komme sig. Et nyttigt mønster er “helpt om te” efterfulgt af den handling eller udvikling, der bliver mulig.

om “om” står i “om te herstellen” og markerer formålet eller den handling, som hjælpen gør mulig. Sammen betyder “helpt om te herstellen” at hjælpe med at komme sig. Et almindeligt mønster er “om te” plus et udsagnsord.

herstellen “herstellen” betyder «komme sig» eller «restituere» i “om te herstellen”. Det beskriver at få kræfterne eller tilstanden tilbage efter belastning. Formen bruges her efter “om te”.

Misschien “Misschien” betyder «måske» i “Misschien moet ik mijn manager vertellen ...”. Det viser, at personen overvejer en mulig handling uden at have besluttet sig helt. Det kan stå først i en sætning for at markere usikkerhed eller overvejelse.

moet “moet” betyder «bør» eller «skal» i “Misschien moet ik mijn manager vertellen”. Sammen med “Misschien” udtrykker det en overvejelse om, hvad personen bør gøre. Et nyttigt mønster er “moet ik” efterfulgt af den handling, man overvejer.

mijn “mijn” betyder «min» i “mijn manager”. Det viser, at manageren har en relation til personen som dennes manager. Formen står foran navneordet for at angive tilhørsforhold.

manager “manager” betyder «manager» eller «leder» i “mijn manager”. Det er den person, som taleren overvejer at fortælle om, hvad der er realistisk. Ordet bruges i arbejdssammenhænge om en leder.

vertellen “vertellen” betyder «fortælle» i “mijn manager vertellen wat er realistisch is”. Det beskriver at give manageren oplysninger om, hvad der kan lade sig gøre. Et nyttigt mønster er “iemand vertellen wat ...” for at fortælle nogen, hvad noget er eller betyder.

wat “wat” betyder «hvad» i “wat er realistisch is” og “wat je tegen die tijd kunt afmaken”. Det indleder det indhold, der skal forklares eller vurderes. Formen bruges til at spørge til eller omtale en bestemt oplysning eller handling.

er “er” indgår i “wat er realistisch is” som et lille stedord, der gør sætningen grammatisk komplet uden at pege på et bestemt sted. Her hjælper det med at formulere, hvad der er realistisk. Det står før “realistisch is” i denne sætning.

realistisch “realistisch” betyder «realistisk» i “wat er realistisch is”. Det beskriver, hvad der faktisk kan nås eller lade sig gøre før deadline. Formen bruges efter “wat er” for at vurdere en plan eller mulighed.

voor “voor” betyder «før» i “voor de deadline”. Det angiver, at vurderingen eller informationen skal gives inden fristen. Et nyttigt mønster er “voor” efterfulgt af et tidspunkt eller en begivenhed.

Wees “Wees” betyder «vær» i “Wees duidelijk over ...”. Det er en direkte opfordring til at kommunikere klart. Et almindeligt mønster er “Wees” efterfulgt af en egenskab, som modtageren bør vise.

duidelijk “duidelijk” betyder «tydelig» eller «klar» i “Wees duidelijk over wat je ...”. Det opfordrer personen til at forklare grænserne for, hvad der kan afsluttes. Et nyttigt mønster er “duidelijk over” efterfulgt af det emne, man skal være klar omkring.

over “over” betyder «om» eller «angående» i “duidelijk over wat je tegen die tijd kunt afmaken”. Det angiver, hvad personen skal være tydelig omkring. Mønstret “duidelijk over” kan bruges, når man forklarer et bestemt emne.

tegen “tegen” betyder «inden» eller «på det tidspunkt» i “tegen die tijd”. Udtrykket angiver en frist: noget skal være færdigt senest på det tidspunkt. Et nyttigt mønster er “tegen die tijd” for at henvise til en tidligere nævnt tid.

die “die” betyder «den» i “die tijd” og peger tilbage på den tid, der er relevant i samtalen, især deadline. Det står foran “tijd”. Mønstret “tegen die tijd” betyder «inden da».

tijd “tijd” betyder «tid» i “tegen die tijd”. Her henviser det til det tidspunkt, hvor noget senest skal være færdigt. Ordet bruges sammen med “tegen” til at angive en tidsfrist.

kunt “kunt” betyder «kan» i “wat je tegen die tijd kunt afmaken”. Det handler om, hvad personen er i stand til at afslutte inden det angivne tidspunkt. Et nyttigt mønster er “kunt” efterfulgt af den handling, man kan udføre.

afmaken “afmaken” betyder «gøre færdig» eller «afslutte» i “kunt afmaken”. Det beskriver at færdiggøre en opgave inden deadline. Formen bruges efter “kunt” til at angive, hvad personen kan nå.

meer “meer” betyder «mere» i “meer tijd nodig heeft”. Det angiver, at den resterende opgave kræver en større mængde tid end den tid, der allerede er til rådighed. Det står foran “tijd”.

nodig “nodig” betyder «nødvendig» eller «behøvet» i “meer tijd nodig heeft”. Sammen med “tijd” viser det, at en opgave kræver yderligere tid. Et nyttigt mønster er “tijd nodig hebben” for at sige, at noget har brug for tid.

heeft “heeft” betyder «har» i “wat meer tijd nodig heeft”. Sammen med “nodig” udtrykker det, at noget behøver mere tid. Mønstret “meer tijd nodig heeft” bruges til at beskrive en opgave eller situation, der ikke kan afsluttes endnu.

lunch “lunch” bruges som udsagnsord i “Ik lunch vandaag niet aan mijn bureau” og betyder «spiser frokost». Det beskriver personens plan om at holde frokost væk fra skrivebordet. Formen kan bruges efter et subjekt for at fortælle, at man spiser frokost.

vandaag “vandaag” betyder «i dag» i “Ik lunch vandaag niet aan mijn bureau”. Det placerer handlingen på den aktuelle dag. Det kan stå sammen med udsagnsordet for at angive, hvornår noget sker.

aan “aan” betyder «ved» eller «på» i “aan mijn bureau”. Det angiver stedet, hvor man normalt kunne spise frokost, nemlig ved skrivebordet. Et nyttigt mønster er “aan” efterfulgt af et sted eller en arbejdsplads.

bureau “bureau” betyder «skrivebord» i “aan mijn bureau”. Det er det sted, som personen vil holde afstand til under frokosten. Ordet kan bruges med “aan” for at angive, at man befinder sig ved et skrivebord.

kleine “kleine” betyder «lille» i “een kleine maar nuttige stap”. Det beskriver skridtet som begrænset, men stadig værdifuldt. Formen står foran navneordet “stap”.

nuttige “nuttige” betyder «nyttigt» i “een kleine maar nuttige stap”. Det viser, at handlingen har en praktisk positiv effekt, selv om den er lille. Formen står foran “stap” og forbindes med “maar” for at vise kontrasten mellem lille og nyttig.

stap “stap” betyder «skridt» i “een kleine maar nuttige stap”. Her er det en konkret handling, der kan hjælpe personen med at få energien tilbage. Ordet kan bruges billedligt om et fremskridt mod et mål.

energie “energie” betyder «energi» i “je energie terug te krijgen”. Det henviser til de kræfter, personen ønsker at få tilbage efter belastningen. Ordet bruges her som det, man kan få tilbage.

terug “terug” betyder «tilbage» i “je energie terug te krijgen”. Det viser, at energien har været der før og ønskes genvundet. Et nyttigt mønster er “iets terug krijgen” for at få noget tilbage.

krijgen “krijgen” betyder «få» eller «genvinde» i “je energie terug te krijgen”. Sammen med “terug” beskriver det at få energien tilbage. Formen står efter “te” i mønstret “terug te krijgen”.

Grammatikpunkter

te + infinitief

energie terug te krijgen

eenərghi tə trøgh tə kræighən

at få energien tilbage

Efter te står verbet i infinitiv. Konstruktionen bruges ofte til at udtrykke formål eller noget, man vil opnå.

Adjektiv med -e foran et substantiv

een echte pauze

ən æghtə pauzə

en rigtig pause

Adjektiver får ofte endelsen -e foran et substantiv, især efter een eller de/het.

Nederlandsk Ordforråd

druk Substantiv

drøk pres

echt Adjektiv

æght rigtig echte

nemen Verbum

neemən at tage genomen

opbranden Verbum

opbrændən at blive udbrændt opgebrand

oplopen Verbum

oploopən at stige

pauze Substantiv

pauzə pause pauzes

raken Verbum

raakən at blive

rust Substantiv

røst hvile

schuldig Adjektiv

schøldigh skyldig

taak Substantiv

taak opgave taken

werkdruk Substantiv

værkdrøk arbejdsbyrde

wisselen Verbum

vissələn at skifte gewisseld

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

opgave

Vis Svar

taken

at tage

Vis Svar

genomen

pause

Vis Svar

pauzes

hvile

Vis Svar

rust