Arbejdsbyrde og klare grænser | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik denk dat ik opgebrand begin te raken door deze werkdruk.

   Jeg tror, jeg er ved at blive udbrændt af den her arbejdsbyrde.

   denk

   tror

   opgebrand

   udbrændt

   begin

   begynde

   raken

   blive

   door

   på grund af

   deze

   denne / den her

   werkdruk

   arbejdsbyrde

   Uddybende forklaring

   denk betyder her “tror” i formen ik denk: første person ental i nutid af denken (“at tænke/tro”). I denne sætning introducerer ik denk dat ... en vurdering, ikke en sikker konstatering. Eksempel: Ik denk dat hij thuis is. — “Jeg tror, at han er hjemme.” opgebrand betyder her “udbrændt”. Det er perfektum participium af opbranden, men bruges her som et beskrivende ord efter raken: man bliver udbrændt. Det er ikke det samme som blot moe (“træt”); opgebrand beskriver en mere gennemgribende udmattelse. begin er første person ental i nutid af beginnen (“at begynde”). I ik begin te ... viser det, at en udvikling starter. Formen ændrer sig efter personen: ik begin, men hij begint. Eksempel: Ik begin te begrijpen. — “Jeg begynder at forstå.” raken står som infinitiv efter te i te raken. Her betyder det “blive” eller “komme til at være”, ikke den anden almindelige betydning “ramme/berøre”. Konstruktionen beginnen te raken betyder derfor “begynde at blive”. door forbinder årsagen med det, der sker: “på grund af” eller “som følge af”. Her angiver door deze werkdruk, at arbejdsbyrden er årsagen til, at personen bliver udbrændt. Eksempel: Zij is ziek door de stress. — “Hun er syg på grund af stressen.” deze betyder her “denne” eller mere naturligt “den her”. Det er et påpegende ord foran werkdruk. På nederlandsk bruges deze ved et entalsord med de og ved flertalsord; i denne sætning er werkdruk et entalsord med de, så deze werkdruk betyder “denne arbejdsbyrde”. werkdruk er substantivet “arbejdsbyrde” eller “arbejdspres” og har artiklen de: de werkdruk. Det betegner mængden eller belastningen af arbejde, ikke blot én konkret opgave. Samlet står ik denk dat først som “jeg tror, at”. Inde i dat-ledsætningen er ik personen, der oplever udviklingen: opgebrand begin te raken betyder “begynder at blive udbrændt”. Til sidst angiver door deze werkdruk årsagen. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg tror, jeg er ved at blive udbrændt af den her arbejdsbyrde.”

2. Heb je echte pauzes genomen, of ben je alleen maar tussen taken gewisseld?

   Har du holdt rigtige pauser, eller har du bare skiftet mellem opgaver?

   Heb je

   har du

   echte

   ægte, reelle

   pauzes

   pauser

   genomen

   taget, holdt

   ben je

   er du

   alleen maar

   bare, kun

   tussen

   mellem

   taken

   opgaver

   gewisseld

   skiftet

   Uddybende forklaring

   Heb je står først som et spørgsmål med omvendt ordstilling: je hebt bliver til heb je. Her er heb hjælpeverbum for den gennemførte fortid sammen med genomen, ikke hovedbetydningen “have” alene. Eksempel: Heb je gegeten? — “Har du spist?” echte betyder her “rigtige” i betydningen reelle eller faktiske. Det er tillægsformen af echt; foran flertalsordet pauzes får den endelsen -e. Echte pauzes står derfor i kontrast til noget, der kun føles som en pause. pauzes er flertal af pauze, “pause”. En nyttig fast forbindelse er een pauze nemen — “at holde en pause”. Eksempel: Ik neem een korte pauze. — “Jeg holder en kort pause.” genomen er kort tillægsform af nemen (“tage”) og betyder her “taget” i forbindelsen pauzes nemen: på dansk siger man naturligt “holde pauser”. Sammen med heb danner det den gennemførte fortid: heb ... genomen — “har ... holdt/tage[t]”. Den observerede form er altså genomen, ikke en form af et andet verbum. ben je er også omvendt spørgsmålsstilling: je bent bliver til ben je. I denne sætning er ben hjælpeverbum til gewisseld, så ben je ... gewisseld? betyder “har du skiftet ...?”, ikke blot “er du ...?”. Det viser, at hjælpeverbet kan være zijn med denne brug af wisselen. alleen maar er en fast begrænsende forbindelse, “bare” eller “kun”. Den begrænser her handlingen til at skifte mellem opgaver og fremstiller den ikke som egentlige pauser. tussen betyder “mellem” og indleder forbindelsen tussen taken. Det angiver et skift fra den ene opgave til den anden eller mellem flere opgaver. taken er flertal af taak, “opgave”. Taak har stammen taak, men flertallet får formen taken; vokalen ændres altså også i denne bøjning. Eksempel: Ik heb vandaag twee taken. — “Jeg har to opgaver i dag.” gewisseld er kort tillægsform af wisselen, “skifte”. Her bruges wisselen uden et direkte objekt i mønstret tussen X en Y wisselen eller tussen taken wisselen: “skifte mellem X og Y/opgaver”. I den gennemførte fortid står det med zijn: ben ... gewisseld. Eksempel: Zij is van onderwerp gewisseld. — “Hun har skiftet emne.” Hele spørgsmålet sætter to muligheder op med of (“eller”): echte pauzes nemen spørger, om personen faktisk har holdt pauser, mens alleen maar tussen taken wisselen spørger, om personen blot har skiftet mellem opgaver. Den samlede betydning er: “Har du holdt rigtige pauser, eller har du bare skiftet mellem opgaver?”

3. Meestal ben ik van taak gewisseld, en dat voelt niet echt als rust.

   For det meste har jeg skiftet mellem opgaver, og det føles ikke rigtig som hvile.

   Meestal

   for det meste

   ben ik

   er jeg

   taak

   opgave

   gewisseld

   skiftet

   dat

   det

   voelt

   føles

   niet echt

   ikke rigtig

   rust

   hvile

   Uddybende forklaring

   Meestal betyder her “for det meste” og placerer udsagnet som en generel beskrivelse, ikke som en absolut påstand. Det kan også stå efter verbet: Ik ben meestal .... ben ik viser omvendt ordstilling i hovedsætningen: fordi Meestal står først, kommer det finitte verbum ben før subjektet ik. ben er 1. person ental af zijn og fungerer her som hjælpeverbum i perfektumsformen ben ... gewisseld. taak betyder “opgave”. I konstruktionen van taak wisselen bruges det om at skifte opgave eller skifte mellem opgaver. Den observerede form er ental, men konstruktionen siger ikke i sig selv, hvor mange konkrete opgaver der er; den faste oversættelse angiver meningen som at skifte mellem opgaver. gewisseld er perfektum participium af wisselen (“skifte”): wisselen – wisselde – gewisseld. Sammen med ben danner det ben ... gewisseld, altså “har skiftet”. Den adskilte placering skyldes, at det finitte hjælpeverbum står tidligt i hovedsætningen, mens participiet står senere. dat henviser her til den forudgående situation som helhed: at taleren for det meste har skiftet mellem opgaver. Det er et demonstrativt pronomen/forbindende ord i neutrum ental; dets grammatiske form identificerer ikke en bestemt enkelt genstand. voelt betyder “føles” i denne sætning. Det er nutidsformen af voelen med 3. person ental, fordi subjektet er dat: dat voelt. I andre sammenhænge kan voelen også betyde “føle” om en person, men her beskriver det, hvordan situationen opleves. niet echt betyder “ikke rigtig”. niet nægter udsagnet, mens echt dæmper eller nuancerer det; sammen bliver betydningen, at noget ikke i egentlig eller særlig grad har en bestemt karakter. rust er et substantiv, “hvile” eller “ro”. Efter als sammenlignes oplevelsen med hvile: als rust = “som hvile”. Samlet er strukturen Meestal ben ik van taak gewisseld (“For det meste har jeg skiftet mellem opgaver”) efterfulgt af en dat voelt niet echt als rust (“og det føles ikke rigtig som hvile”). Hele udsagnet siger dermed, at opgaveskiftet ikke opleves som en reel pause eller hvile.

4. Dat zou verklaren waarom de druk blijft oplopen.

   Det ville forklare, hvorfor presset bliver ved med at stige.

   Dat zou

   det ville

   verklaren

   forklare

   waarom

   hvorfor

   druk

   pres

   blijft oplopen

   bliver ved med at stige

   Uddybende forklaring

   Dat zou betyder her “det ville”. Dat er et pronomen, som henviser til en allerede nævnt situation eller forklaring; den præcise situation identificeres ikke yderligere i selve sætningen. zou er en form af zullen og markerer her en tænkt eller betinget følge: “ville”, ikke et sikkert udsagn om nutiden. Sammenlign: Dat zal helpen. — “Det vil hjælpe.” verklaren betyder “forklare”. Det står i infinitiv efter zou; efter hjælpeverbet står hovedverbet altså i infinitiv. Infinitiven er verklaren, mens en nutidsform for “han/hun forklarer” er verklaart. Eksempel: Dat kan het verschil verklaren. — “Det kan forklare forskellen.” waarom betyder “hvorfor” og indleder her en indirekte spørgende ledsætning: waarom .... Den spørger efter årsagen til noget. Eksempel: Ik weet niet waarom hij stopt. — “Jeg ved ikke, hvorfor han stopper.” druk betyder “pres” i denne sætning. Det er et navneord; med bestemt artikel kan man sige de druk — “presset”. Ordet kan også bruges om travlhed eller belastning i andre sammenhænge, men her er den tilsigtede betydning det pres, der fortsætter med at vokse. blijft oplopen betyder “bliver ved med at stige”. blijft er nutidsformen af blijven for ental med subjektet, og blijven + infinitiv udtrykker, at en handling eller udvikling fortsætter. oplopen er infinitiven “stige” eller “tiltage”; i andre konstruktioner kan det delbare verbum vise sig som loopt ... op, men efter blijven står infinitiven samlet: blijft oplopen. Eksempel: De kosten blijven oplopen. — “Omkostningerne bliver ved med at stige.” Hele strukturen er Dat zou verklaren waarom ...: “Det ville forklare, hvorfor ...”. I ledsætningen er de druk det, der udvikler sig, og blijft oplopen siger, at presset fortsætter med at stige. Hele utterancen betyder derfor: “Det ville forklare, hvorfor presset bliver ved med at stige.”

5. Ik voel me schuldig als de deadline dichtbij komt en ik stop.

   Jeg får dårlig samvittighed over at stoppe, når deadline nærmer sig.

   Ik voel me

   jeg føler mig

   schuldig

   skyldig

   als

   når

   de deadline

   deadlinefristen

   dichtbij

   nær

   komt

   nærmer sig

   stop

   stopper

   Uddybende forklaring

   Ik voel me: Det betyder her “jeg føler mig”. voelen er grundformen “at føle”, og voel er nutidsformen for ik. me er det refleksive pronomen “mig” og viser, at den følende person er den samme som subjektet: Ik voel me ... = “Jeg føler mig ...”. schuldig: Her betyder det “skyldig” i betydningen at have dårlig samvittighed. Adjektivet har samme form efter ik voel me som i grundformen schuldig; det er ikke verbet, der bøjes her. Eksempel: Ik voel me schuldig. — “Jeg føler mig skyldig.” als: Her indleder als en betingelse eller et tidspunkt og betyder “når” i den givne oversættelse. I denne sætning knytter det situationen med deadline til situationen, hvor taleren stopper. Det er ikke nødvendigvis det samme som wanneer, som ofte bruges i direkte spørgsmål om tidspunkt. de deadline: deadline er et navneord for den fastsatte frist, og de er den bestemte artikel foran dette ord. Den engelske form bruges også på nederlandsk. Eksempel: De deadline komt morgen. — “Fristen er i morgen.” dichtbij: Her betyder det “nær” eller “tæt på” og beskriver, at fristen nærmer sig. Det er et adverbium; i kombinationen dichtbij komen får det betydningen “komme tættere på” eller “nærme sig”. Det står ikke som en bøjning af deadline. komt: Dette er nutidsformen af komen, “at komme”, for hij/zij/het eller et entalsnavneord som de deadline: de deadline komt. I udtrykket dichtbij komt betyder verbet ikke blot fysisk at ankomme, men indgår i betydningen “nærmer sig”. Eksempel: De vakantie komt dichtbij. — “Ferien nærmer sig.” stop: Her er stop nutidsformen af stoppen, “at stoppe”, for ik: ik stop. Grundformen er altså stoppen, mens den observerede form har mistet infinitivendelsen -en. Den står i hovedsætningen efter ledsætningen: ... en ik stop = “... og jeg stopper”. Samlet består sætningen af Ik voel me schuldig (“Jeg føler mig skyldig”), ledsætningen als de deadline dichtbij komt (“når deadline nærmer sig”) og den forbundne handling en ik stop (“og jeg stopper”). Den samlede betydning er: “Jeg får dårlig samvittighed over at stoppe, når deadline nærmer sig.”

6. Een grens stellen is geen luiheid als het je helpt om te herstellen.

   At sætte en grænse er ikke dovenskab, hvis det hjælper dig med at komme dig.

   grens

   grænse

   stellen

   sætte; fastsætte

   luiheid

   dovenskab

   helpt

   hjælper

   te herstellen

   at komme sig; at komme sig igen

   Uddybende forklaring

   grens betyder her en grænse eller begrænsning, som man kan sætte for sig selv eller andre. Det er et de-ord: een grens, bestemt de grens. Eksempel: Ik trek een grens. — "Jeg sætter en grænse." stellen betyder i forbindelsen een grens stellen "at sætte en grænse". Det nyttige mønster er iets stellen: verbet stellen kan også betyde "stille" eller "placere" i andre forbindelser, men her er det den faste betydning "sætte" en grænse. Dets grundform er stellen; en nutidsform med han/hun/den/det er stelt, og en tidligere form er stelde. Een grens stellen står som ét samlet infinitivudtryk og fungerer som det, sætningen handler om: "at sætte en grænse". Een er en ubestemt artikel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Grenzen stellen is soms nodig. — "Det er nogle gange nødvendigt at sætte grænser." is geen luiheid siger, at denne handling ikke skal klassificeres som luiheid, "dovenskab". is er nutidsformen af zijn ("at være"), og geen benægter et substantiv eller en substantivgruppe: geen luiheid = "ikke dovenskab". luiheid er et abstrakt substantiv; det beskriver egenskaben eller tilstanden, ikke en person, der er doven. als indleder betingelsen "hvis". Det forbinder her betingelsen med hovedudsagnet: det at sætte en grænse er ikke dovenskab, hvis det hjælper med at komme sig. het er subjekt for helpt i ledsætningen. I den faste betydning viser det tilbage til handlingen een grens stellen, altså "det" at sætte en grænse. helpt kommer fra grundformen helpen ("hjælpe") og er nutid, 3. person ental, fordi subjektet er het. Eksempel: Deze pauze helpt. — "Denne pause hjælper." je er den direkte modtager af hjælpen, svarende til "dig" i oversættelsen. Det er den uformelle 2. personsform; i andre sammenhænge kan samme form også bruges om en generel "man", men her er betydningen rettet til den person, der tiltales. om te herstellen udtrykker formålet eller resultatet, som hjælpen vedrører: "at komme sig". herstellen er grundformen og betyder her at komme sig eller genvinde kræfter, ikke at reparere en genstand. Efter helpen bruges ofte mønsteret iemand helpen om te + infinitiv: Het helpt me om te rusten. — "Det hjælper mig med at hvile." te markerer infinitiven herstellen; om indleder her denne infinitivforbindelse. Samlet betyder Een grens stellen is geen luiheid: "At sætte en grænse er ikke dovenskab." Betingelsen als het je helpt om te herstellen tilføjer: "hvis det hjælper dig med at komme dig." Hele udsagnet bliver derfor: "At sætte en grænse er ikke dovenskab, hvis det hjælper dig med at komme dig."

7. Misschien moet ik mijn manager vertellen wat er realistisch is voor de deadline.

   Måske burde jeg fortælle min leder, hvad der er realistisk, før deadline.

   Misschien

   måske

   moet ik

   bør jeg

   manager

   leder

   vertellen

   fortælle

   wat er

   hvad der

   realistisch

   realistisk

   voor

   før; inden

   deadline

   deadline

   Uddybende forklaring

   Misschien betyder her “måske” og gør udsagnet mindre sikkert eller mindre kategorisk. Det kan stå først i hovedsætningen; derfor kommer verbet før subjektet i moet ik. moet ik består af nutidsformen moet af moeten og pronomenet ik. moet er den form, der bruges med ik; med flertal bruges for eksempel moeten. Her udtrykker moeten nødvendighed eller en anbefaling, som bliver blødere på grund af Misschien. Ordstillingen er ikke et spørgsmål: når et andet led står først, står verbet ofte før subjektet i en nederlandsk hovedsætning. manager er et navneord for en leder eller manager. I mijn manager viser mijn, at lederen er knyttet til talerens arbejde eller situation. manager er det ord, der betegner personen; mijn er ikke selve navneordet. vertellen er infinitiven af vertellen, “at fortælle”. Efter et modalverb som moeten står det andet verbum normalt i infinitiv: ik moet vertellen = “jeg må/skal fortælle”. Verbet kan bruges med en person som modtager og indholdet bagefter, som i mønstret iemand vertellen wat .... wat er indleder sammen med resten en indholdssætning. wat spørger her efter det indhold eller den vurdering, der skal fortælles: “hvad”. er er et ubetonet nederlandsk element i sætningen; det giver ikke grundlag for at navngive en bestemt referent. Den fulde del wat er realistisch is betyder derfor “hvad der er realistisk”. realistisch er et beskrivende adjektiv og betyder “realistisk”. Her står det som prædikativ efter is, så det har grundformen uden en ekstra adjektivendelse. Nyttige sammenligningsformer er realistischer = “mere realistisk” og het meest realistisch = “mest realistisk”. voor betyder i denne sætning “før” i tidsmæssig betydning. Det forbinder vurderingen med et tidspunkt eller en frist: voor de deadline = “før deadline”. Den samme præposition kan have andre betydninger i andre sammenhænge, men her er tidsbetydningen den relevante. deadline er et navneord for en frist eller sidste afleveringsdato. Det er et engelsk lån, som også bruges på nederlandsk. I denne sætning betegner det den frist, som fortælleren sammenholder det realistiske med. Samlet er strukturen: Misschien + moet ik + mijn manager vertellen + wat er realistisch is + voor de deadline. Den betyder: “Måske burde jeg fortælle min leder, hvad der er realistisk, før deadline.”

8. Wees duidelijk over wat je tegen die tijd kunt afmaken en wat meer tijd nodig heeft.

   Vær tydelig om, hvad du kan nå inden da, og hvad der kræver mere tid.

   Wees

   vær

   duidelijk

   tydelig

   over

   om

   wat

   hvad

   je

   du

   tegen die tijd

   inden da

   kunt

   kan

   afmaken

   færdiggøre

   meer

   mere

   tijd

   tid

   nodig heeft

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Wees er imperativformen af zijn: “vær”. Imperativen kan bruges uden udtrykt subjekt, og denne form kan henvende sig til én eller flere personer. I andre tider ses for eksempel zijn (infinitiv) og was (datid). duidelijk betyder her, at noget skal formuleres klart og uden uklarhed. Det er et adjektiv efter verbet wees og beskriver den klarhed, som opfordringen kræver. Eksempel: Wees duidelijk. — “Vær tydelig.” over indleder her det område eller indhold, som man skal være tydelig om: “om/med hensyn til”. Det efterfølges af to indholdsled med wat. wat betyder her “hvad”. Det indleder den første indholdssætning i over wat ... kunt afmaken: altså hvilket arbejde eller hvilke ting der kan færdiggøres. Wat kan også indlede et direkte spørgsmål, men her er det en del af indholdet efter over, ikke et selvstændigt spørgsmål. je er et ubetonet pronomen for “du” og er subjekt for kunt afmaken. Det er den person, som opfordringen henvender sig til. tegen die tijd betyder “inden da” eller “på det tidspunkt”. die tijd peger på et tidspunkt, der allerede er relevant i sammenhængen; tegen angiver, at noget skal være nået senest omkring dette tidspunkt. kunt er nutidsformen af kunnen for je: “kan”. Sammen med infinitiven afmaken udtrykker den mulighed eller evne. I en modal konstruktion står den anden verbumsform som infinitiv: je kunt ... afmaken — “du kan ... færdiggøre”. afmaken er infinitiven “færdiggøre” eller “gøre færdig”. Her siger den, hvad je kan nå at gøre. Eksempel: Ik kan het vandaag afmaken. — “Jeg kan færdiggøre det i dag.” meer betyder “mere” og står foran tijd for at angive en større mængde tid end den implicitte normale eller tilgængelige mængde. Det er komparativformen af veel: veel — “meget/mange”, meer — “mere”, meest — “mest”. tijd er substantivet “tid”. I meer tijd er det den mængde tid, som noget kræver; tijd får ikke her en særskilt flertalsmarkering. nodig heeft hører sammen i udtrykket nodig hebben, “have brug for” eller “kræve”. heeft er nutidsformen af hebben for 3. person ental. I wat meer tijd nodig heeft er wat subjektet, og derfor står heeft til sidst i den indholdssætning. Eksempel: Dit werk heeft meer tijd nodig. — “Dette arbejde kræver mere tid.” Samlet er strukturen Wees duidelijk over [wat je tegen die tijd kunt afmaken] en [wat meer tijd nodig heeft]. Opfordringen er at være tydelig om to ting: hvad du kan færdiggøre inden det relevante tidspunkt, og hvad der kræver mere tid. Hele sætningen betyder derfor: “Vær tydelig om, hvad du kan nå inden da, og hvad der kræver mere tid.”

9. Ik lunch vandaag niet aan mijn bureau.

   Jeg spiser frokost væk fra mit skrivebord i dag.

   Ik

   jeg

   lunch

   spiser frokost

   vandaag

   i dag

   niet

   ikke

   aan

   ved

   mijn

   min/mit

   bureau

   skrivebord

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den nederlandske form for første person ental. Den står som subjekt for handlingen; i andre personer bruges for eksempel jij (“du”) og wij (“vi”). lunch er her nutidsformen af verbet lunchen, “at spise frokost”. Formen betyder “jeg spiser frokost”, fordi subjektet er ik; i nederlandsk har mange verber ingen særlig endelse i nutid efter ik. Eksempel: Ik lunch thuis. — “Jeg spiser frokost derhjemme.” vandaag betyder “i dag” og angiver tidspunktet for handlingen. Det kan også stå et andet sted i sætningen uden at ændre den grundlæggende tidsbetydning. niet betyder “ikke” og negerer her situationen, at frokosten foregår ved skrivebordet. Det er altså ikke lunch, der bliver til en anden handling; nægtelsen gælder kombinationen med stedangivelsen. aan betyder i denne sammenhæng “ved/på” som del af stedskonstruktionen aan ... bureau: noget foregår ved et skrivebord. Den præcise danske oversættelse i den faste sætning bliver med nægtelsen “væk fra skrivebordet”. mijn betyder “min/mit” og er et possessivt ord, der angiver, at skrivebordet hører til taleren. Formen mijn ændres ikke efter bureau i denne konstruktion; den er ikke i sig selv en markering af grammatisk køn eller antal. bureau betyder “skrivebord”. Det er et selvstændigt navneord; den bestemte form er het bureau. Eksempel: Het bureau is groot. — “Skrivebordet er stort.” Samlet bliver strukturen Ik lunch vandaag niet aan mijn bureau: subjektet Ik + handlingen lunch + tidsangivelsen vandaag + nægtelsen niet + stedleddet aan mijn bureau. Den faste betydning er: “Jeg spiser frokost væk fra mit skrivebord i dag.”

10. Dat is een kleine maar nuttige stap om je energie terug te krijgen.

    Det er et lille, men nyttigt skridt på vejen til at få din energi tilbage.

    Dat

    det

    is

    er

    kleine

    lille

    maar

    men

    nuttige

    nyttig

    stap

    skridt

    om

    formålsmarkør

    je

    din

    energie

    energi

    terug te krijgen

    få tilbage

    Uddybende forklaring

    Dat betyder her “det” og står som det, der beskrives i sætningen. Det kan henvise til en allerede nævnt situation eller ting, men teksten identificerer ikke et bestemt substantiv som referent. Dat er den neutrale entalsform af det demonstrative pronomen; den tilsvarende form for et de-ord er die. is er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. I mønstret Dat is ... knytter det beskrivelsen efter verbet til dat. kleine betyder her “lille”. Grundformen er klein; kleine er den attributive form foran stap. stap er et de-ord (de stap), og derfor får adjektivet endelsen -e i een kleine stap. Det er altså ikke entallet alene, der bestemmer formen: et neutrum med ubestemt artikel kan for eksempel have een klein .... maar betyder “men” og forbinder to beskrivelser med en kontrast: noget er både lille og nyttigt. nuttige betyder her “nyttigt”. Grundformen er nuttig, og nuttige står attributivt foran stap. Som med kleine får adjektivet -e, fordi det beskriver de-ordet stap i denne nominalgruppe. stap betyder “skridt” og kan både betegne et konkret skridt og et trin eller en fremgangsmåde i en proces. Her er det et trin på vejen mod et formål. Eksempel: Dat is een belangrijke stap. — “Det er et vigtigt skridt.” om er her en formålsmarkør. Sammen med te i om ... te krijgen svarer konstruktionen til “for at få ...” og forklarer formålet med stap, ikke en ekstra handling, der allerede er afsluttet. je står her foran energie som possessivt ord og betyder “din”. I denne brug ændrer je ikke form efter køn eller tal på det, der ejes. Det kan også være et personligt pronomen i andre sammenhænge, men her viser placeringen foran energie, at det er ejerskab. energie betyder “energi”. Det er et substantiv, og i je energie angiver je, hvem energien tilhører. terug te krijgen er infinitivkonstruktionen med verbet terugkrijgen, “at få tilbage”. terug angiver, at noget vender tilbage til en tidligere tilstand eller ejer, mens te krijgen er te plus infinitiven af krijgen (“at få”). Eksempel: Ik hoop mijn energie terug te krijgen. — “Jeg håber at få min energi tilbage.” Samlet bygges sætningen sådan op: Dat is — “Det er”, efterfulgt af den dobbelte beskrivelse een kleine maar nuttige stap — “et lille, men nyttigt skridt”. Derefter angiver om je energie terug te krijgen formålet: “for at få din energi tilbage”. Hele betydningen er derfor: “Det er et lille, men nyttigt skridt på vejen til at få din energi tilbage.”