En gåtur som en nyttig mental pause | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik kan niet beslissen welke versie van het ontwerp beter werkt.

   Jeg kan ikke beslutte, hvilken version af designet der fungerer bedst.

   Ik kan

   jeg kan

   niet

   ikke

   beslissen

   beslutte

   welke

   hvilken

   versie

   version

   ontwerp

   design

   beter

   bedre

   werkt

   fungerer

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og er en almindelig måde at udtrykke mulighed eller evne på. kan er nutidsformen af kunnen; andre nutidsformer er for eksempel jij kunt og hij/zij kan. Eksempel: Ik kan morgen komen. — “Jeg kan komme i morgen.” niet er nægtelsen “ikke”. Her står den sammen med kan: Ik kan niet ... betyder “Jeg kan ikke ...”. Placeringen og den præcise rækkevidde af nægtelsen kan afhænge af sætningens opbygning, men i denne sætning nægtes muligheden for at beslutte. beslissen betyder “at beslutte”. Det er infinitiven efter kan; efter et modalverbum som kunnen står det andet verbum normalt i infinitiv. Eksempel: Zij kan vandaag beslissen. — “Hun kan beslutte i dag.” welke betyder “hvilken” og bruges til at spørge eller henvise til et valg inden for en gruppe. Her indleder det den del, der identificerer, hvilken version der sammenlignes. welke bøjes ikke efter ental eller flertal i denne brug: welke versie — “hvilken version”, welke versies — “hvilke versioner”. versie betyder “version”. Flertallet er versies. I welke versie er det den version, hvis funktion sammenlignes med en anden mulighed. ontwerp betyder “design” eller “udkast”. I den fulde tekst står det som het ontwerp, hvor het er bestemt artikel foran dette intetkønsord. ontwerp kan derfor bruges om det design eller udkast, som versionerne hører til; selve ordet ændres ikke her. beter betyder “bedre”. Det er komparativformen af goed — “god”: goed, beter, best — “god”, “bedre”, “bedst”. Her sammenlignes versionernes funktion, ikke versionernes størrelse eller antal. Eksempel: Deze oplossing is beter. — “Denne løsning er bedre.” werkt betyder her “fungerer”. Det er nutidsformen af werken med tredje person ental, fordi welke versie er det, der fungerer. werken kan også betyde “arbejde”, men i denne sammenhæng handler det om, hvor godt noget fungerer. Eksempel: Het plan werkt goed. — “Planen fungerer godt.” Sammen danner welke versie van het ontwerp beter werkt en underordnet del: “hvilken version af designet der fungerer bedst”. van het ontwerp angiver relationen til designet. beter werkt betyder bogstaveligt “fungerer bedre”, og sammenligningen gør det muligt at vælge den mere velfungerende version. Hele sætningen Ik kan niet beslissen welke versie van het ontwerp beter werkt. betyder derfor: “Jeg kan ikke beslutte, hvilken version af designet der fungerer bedst.”

2. Laten we een paar minuten naar buiten gaan en het bespreken.

   Lad os gå udenfor i et par minutter og tale det igennem.

   Laten we

   lad os

   een paar

   et par / nogle få

   minuten

   minutter

   naar buiten

   udenfor

   gaan

   gå

   bespreken

   diskutere / tale igennem

   Uddybende forklaring

   Laten we bruges til et forslag i betydningen “lad os …”. laten er grundformen; her indgår den sammen med we i den faste konstruktion Laten we + infinitiv: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” Det følgende verbum står i infinitiv, så gaan er ikke bøjet i denne konstruktion. een paar angiver en lille, upræcist afgrænset mængde: “et par” eller “nogle få”. Det betyder ikke nødvendigvis præcis to. een er her en ubestemt bestemmelse, ikke i sig selv en påstand om et bestemt antal. Eksempel: een paar dagen — “et par dage”. minuten er flertalsformen af substantivet minuut — “minut”. Entalsformen er een minuut, og flertalsformen er minuten. Efter een paar står substantivet her i flertal: een paar minuten — “et par minutter”. naar buiten er et retningsudtryk, der betyder “ud/udenfor” eller “til det fri”. naar markerer retning, mens buiten betyder “udenfor”. Det adskiller sig fra buiten alene, som ofte beskriver opholdssted: We zijn buiten. — “Vi er udenfor.” gaan er infinitiven af gaan, “at gå”. Sammen med naar buiten beskriver det bevægelsen ud: naar buiten gaan — “gå udenfor”. Efter Laten we står infinitiven uændret. Eksempel: Laten we naar huis gaan. — “Lad os gå hjem.” bespreken er infinitiven “at diskutere” eller “at tale noget igennem”. I sætningen har het funktionen som direkte objekt, så het bespreken betyder “at tale det igennem”. Grundformen er bespreken; verbet er ikke separabelt. Eksempel: We bespreken het plan. — “Vi diskuterer planen.” Samlet er strukturen Laten we + naar buiten gaan + en + het bespreken: “Lad os gå udenfor og tale det igennem.” en forbinder de to handlinger. het betyder her “det” og fungerer som objekt for bespreken; selve ytringen identificerer ikke entydigt, hvad “det” er. Hele ytringen er derfor et forslag om at gå udenfor og tale den relevante sag igennem, uden at tilføje en bestemt identifikation af sagen.

3. Frisse lucht kan misschien helpen, maar ik wil niet te veel tijd verliezen.

   Frisk luft kan måske hjælpe, men jeg vil ikke miste for meget tid.

   Frisse

   frisk

   lucht

   luft

   kan

   kan

   misschien

   måske

   helpen

   hjælpe

   maar

   men

   ik wil

   jeg vil

   niet

   ikke

   te veel

   for meget

   tijd

   tid

   verliezen

   miste

   Uddybende forklaring

   Frisse betyder her “frisk” og står foran lucht. Grundformen er fris; frisse er den attributive form, der bruges foran dette bestemte navneordsmønster. Formen vælges ikke blot på grund af ental: hollandsk bøjning afhænger blandt andet af bestemthed og navneordets grammatiske klasse. Et nyttigt kontrastpar er frisse lucht (“frisk luft”) og fris i prædikativ brug, som i De lucht is fris (“Luften er frisk”). lucht er navneordet “luft”. I denne sætning er det det, der kan hjælpe. Et almindeligt eksempel er De lucht is koud — “Luften er kold.” kan betyder her “kan” og udtrykker mulighed eller potentiel virkning. Det er nutidsformen af kunnen; i nutid hedder det for eksempel ik kan (“jeg kan”) og wij kunnen (“vi kan”). Efter kan står infinitiven helpen uden te. misschien betyder “måske” og gør udsagnet usikkert eller muligt snarere end sikkert. Det kan placeres andre steder i hollandsk, men her står det efter kan og før helpen. helpen betyder “hjælpe”. Det er infinitiven, som følger efter kan: kan helpen betyder “kan hjælpe”. Nutidsformen for første person ental er ik help, mens infinitiven stadig er helpen. maar betyder “men” og forbinder to dele med en kontrast: muligheden for, at frisk luft kan hjælpe, over for ønsket om ikke at miste for meget tid. ik wil er “jeg vil”. wil er første person ental i nutid af willen (“ville/ønske”). Efter wil kan der stå en infinitiv, som i Ik wil vertrekken — “Jeg vil tage af sted.” Her står ik wil foran nægtelsen og infinitiven verliezen. niet betyder “ikke”. Her nægter det den efterfølgende handling som helhed: taleren vil ikke miste for meget tid. Det er derfor ikke selve tijd, der benægtes. te veel betyder “for meget”. Det angiver en overdreven mængde; det er ikke i sig selv et bestemt tal. I te veel tijd beskriver det mængden af tijd. Den beslægtede form te veel bruges også med noget, der kan tælles, men konstruktionen her handler om mængde. tijd er navneordet “tid”. Udtrykket tijd verliezen betyder bogstaveligt “miste tid” og bruges om at bruge tid uden at ville det eller uden at nå det ønskede. Et nyt eksempel er We verliezen tijd — “Vi mister tid.” verliezen betyder “miste” og står her som infinitiv efter wil. Grundformen er netop verliezen; første person ental i nutid er ik verlies, og datidsformen er ik verloor. I denne sætning er det ikke ik, der står foran verbet som en separat bøjet form, men infinitiven efter wil bevarer formen verliezen. Samlet består sætningen af Frisse lucht kan misschien helpen (“Frisk luft kan måske hjælpe”) og maar ik wil niet te veel tijd verliezen (“men jeg vil ikke miste for meget tid”). maar markerer kontrasten, og niet nægter talerens ønske eller plan om at miste en overdreven mængde tid. Hele betydningen er: “Frisk luft kan måske hjælpe, men jeg vil ikke miste for meget tid.”

4. We kunnen gewoon een blokje om lopen en ons op de belangrijkste beslissing richten.

   Vi kan bare gå en tur rundt om blokken og fokusere på den vigtigste beslutning.

   We kunnen

   vi kan

   gewoon

   bare

   een blokje om

   en lille tur rundt om blokken

   lopen

   gå

   ons

   os

   belangrijkste

   vigtigste

   beslissing

   beslutning

   richten

   rette; fokusere

   Uddybende forklaring

   We kunnen betyder her “vi kan” og består af subjektet we (“vi”) og modalverbet kunnen (“at kunne”). Efter kunnen står det næste verbum i infinitiv: kunnen ... lopen. Formen kunnen passer til we; i nutid hedder det for eksempel ik kan, men we kunnen. Eksempel: We kunnen morgen komen. — “Vi kan komme i morgen.” gewoon betyder her “bare” eller “simpelthen”. Det gør forslaget mere ligetil og uformelt; det betyder ikke nødvendigvis “på den sædvanlige måde”. Eksempel: We nemen gewoon de bus. — “Vi tager bare bussen.” een blokje om er en fast nederlandsk vending for en kort tur rundt om blokken. blokje er diminutivformen af blok (“blok” eller “karré”), mens om her hører til vendingen. Diminutiven gør udtrykket mindre eller mere uformelt, men den danske oversættelse bør forstås som en kort tur, ikke som et krav om en bestemt størrelse. Eksempel: Ik loop een blokje om. — “Jeg går en tur rundt om blokken.” lopen betyder her “at gå” eller “at gå en tur”. Det er infinitiven efter modalverbet kunnen. I andre sammenhænge kan lopen også beskrive det at gå til fods eller at bevæge sig, men her passer betydningen “gå en tur” sammen med een blokje om. Eksempel: Wij lopen naar huis. — “Vi går hjem.” ons er den refleksive form, der svarer til “os”, og den hører sammen med konstruktionen zich richten op: “at rette sin opmærksomhed mod” eller “at fokusere på”. Med we bliver den relevante form ons; for eksempel har ik formen me, mens we har ons. Eksempel: We richten ons op het doel. — “Vi fokuserer på målet.” belangrijkste betyder “vigtigste”. Det er superlativformen af adjektivet belangrijk (“vigtig”): belangrijk → belangrijker (“vigtigere”) → belangrijkste (“vigtigste”). Her står superlativformen foran beslissing og udpeger den beslutning, der er vigtigst i den relevante sammenhæng. Eksempel: Dit is de belangrijkste stap. — “Dette er det vigtigste skridt.” beslissing betyder “beslutning”. Det er et substantiv med bestemt artikel de: de beslissing. I den faste sætning står det efter belangrijkste i udtrykket “den vigtigste beslutning”. Eksempel: De beslissing komt later. — “Beslutningen kommer senere.” richten betyder her “rette” i betydningen “rette sin opmærksomhed mod” og indgår sammen med ons og op i ons richten op: “fokusere på”. Det er infinitiven, fordi den følger efter kunnen. I nutid hedder formen for eksempel ik richt, mens den hedder we richten; richten er altså ikke den finitte form med we. Eksempel: We richten onze aandacht op het probleem. — “Vi retter vores opmærksomhed mod problemet.” Sætningen bygges sådan op: We kunnen angiver “vi kan”, gewoon gør forslaget enkelt, og een blokje om lopen betyder “gå en tur rundt om blokken”. Derefter beskriver ons ... richten op det andet formål: at fokusere på de belangrijkste beslissing, “den vigtigste beslutning”. Hele betydningen er derfor: “Vi kan bare gå en tur rundt om blokken og fokusere på den vigtigste beslutning.” Konstruktionen er et uformelt, praktisk forslag.

5. Daarmee kan ik even pauze nemen zonder het probleem helemaal los te laten.

   Det ville give mig en pause uden at slippe problemet helt.

   Daarmee

   dermed

   kan ik

   jeg kan

   even

   lige et øjeblik

   pauze

   pause

   nemen

   tage

   zonder

   uden

   probleem

   problem

   helemaal

   helt

   los te laten

   give slip på

   Uddybende forklaring

   Daarmee betyder her “dermed” eller “med det”. Det er et adverbium, som peger på noget allerede kendt i situationen; det behøver ikke selv at nævne, hvad “det” er. kan ik indeholder nutidsformen kan af verbet kunnen og pronomenet ik (“jeg”). Kan viser mulighed eller evne: ik kan = “jeg kan”. Fordi Daarmee står først, kommer verbet før subjektet: Daarmee kan ik .... Efter et modalverbum står det næste verbum i infinitiv. even betyder her “kortvarigt” eller “lige”. Det gør pausen kort eller midlertidig, ikke nødvendigvis ubetydelig. Eksempel: Ik ga even zitten. = “Jeg sætter mig lige et øjeblik.” pauze er et substantiv, “pause”. Sammen med nemen danner det den almindelige vending pauze nemen, “at holde eller tage en pause”. nemen er infinitiven af verbet “at tage”. Her kommer den efter kan: kan ... pauze nemen. I vendingen een pauze nemen betyder det ikke, at man fysisk tager en genstand, men at man holder en pause. zonder betyder “uden” og indleder her en infinitivkonstruktion: zonder ... te .... Den efterfølgende handling fremstilles som noget, der ikke sker. het probleem betyder “problemet”. Probleem er et substantiv, og het er den bestemte artikel, der hører til dette ord. I den samlede konstruktion er problemet det, man ikke helt giver slip på. helemaal betyder “helt” eller “fuldstændigt”. Det lægger sig til handlingen los te laten og viser, at det ikke er problemet, man slipper fuldstændigt. los te laten kommer af det separable verbum loslaten, “at give slip på” eller billedligt “at slippe”. I en infinitiv med te står formen som los te laten, hvor te indsættes mellem verbets dele. Eksempel: Zij probeert de angst los te laten. = “Hun prøver at give slip på frygten.” Mønsteret zonder + ... + te + infinitiv betyder “uden at ...”. Her er subjektet i den underforståede handling det samme som i hovedsætningen: ik er den, der ikke slipper problemet. Hele udsagnet samler sig derfor til: “Det ville give mig en pause uden at slippe problemet helt.” Meningen er en midlertidig pause, ikke en fuldstændig opgivelse af problemet.

6. Soms voelt de beslissing makkelijker als we rondlopen.

   Nogle gange føles beslutningen lettere, når vi bevæger os rundt.

   Soms

   nogle gange

   voelt

   føles

   beslissing

   beslutning

   makkelijker

   lettere

   als

   når

   we

   vi

   rondlopen

   bevæge sig rundt

   Uddybende forklaring

   Soms betyder her “nogle gange”. Det er et tidsadverbium, som angiver, at udsagnet gælder ved nogle lejligheder, ikke nødvendigvis altid. voelt er nutidsformen af voelen (“at føle”) for tredjeperson ental. Her beskriver verbet, hvordan noget opleves: beslutningen opleves som lettere. Formen voelt skal ikke forveksles med voelen, som blandt andet bruges med we: we voelen (“vi føler”). beslissing betyder “beslutning”. Flertalsformen er beslissingen. I de beslissing er de den bestemte artikel; artiklen viser her ikke i sig selv, hvor mange beslutninger der er. makkelijker er komparativformen af makkelijk (“let” eller “nem”). Kæden er makkelijk – makkelijker – het makkelijkst: let – lettere – lettest. I denne sætning sammenlignes oplevelsen med en anden eller tidligere oplevelse, som ikke er angivet nærmere. als betyder her “når” og indleder en tidsmæssig ledsætning. Den samme form kan i andre sammenhænge også betyde “hvis”, så betydningen afhænger af forbindelsen og situationen. Et eksempel: Als ik tijd heb, lees ik. – “Når jeg har tid, læser jeg.” we er pronomenet “vi”, altså første person flertal. Det identificerer taleren sammen med mindst én anden deltager, men sætningen specificerer ikke, hvem de øvrige deltagere er. rondlopen betyder “at bevæge sig eller gå rundt”. Det er et sammensat verbum med rond (“rundt”) og lopen (“gå”). I en hovedsætning kan det adskilles: We lopen rond. – “Vi går rundt.” Efter als står verbet sidst i ledsætningen. I als we rondlopen er rondlopen den finitte nutidsform til we; den ser ud som infinitiven, men fungerer her ikke som infinitiv. Infinitiven er også rondlopen, for eksempel i We willen rondlopen. – “Vi vil gå rundt.” Samlet betyder Soms voelt de beslissing makkelijker “Nogle gange føles beslutningen lettere”, og als we rondlopen angiver, hvornår denne oplevelse opstår: “når vi bevæger os rundt”. Hele udsagnet er derfor: “Nogle gange føles beslutningen lettere, når vi bevæger os rundt.”

7. Ik neem mijn telefoon mee voor het geval we de mock-up moeten bekijken.

   Jeg tager min telefon med, hvis vi får brug for at se på modellen.

   neem … mee

   tage med

   mijn telefoon

   min telefon

   voor het geval

   hvis det skulle blive nødvendigt

   de mock-up

   modellen

   moeten

   skal være nødt til

   bekijken

   se på

   Uddybende forklaring

   neem ... mee er den adskillelige konstruktion fra verbet meenemen, “tage med”. I denne sætning står den bøjede del neem tidligt, mens mee står til sidst: ik neem ... mee. neem er nutidsformen med subjektet ik; infinitiven er meenemen. Eksempel: Ik neem een jas mee. — “Jeg tager en jakke med.” mijn telefoon betyder her “min telefon”. mijn er en possessiv form, der viser, hvem telefonen hører til eller er knyttet til; telefoon er substantivet. Eksempel: Mijn telefoon ligt hier. — “Min telefon ligger her.” voor het geval introducerer en mulig situation, som man tager højde for: “hvis det skulle blive nødvendigt” eller “i tilfælde af at”. Her forbindes den med we de mock-up moeten bekijken, så betydningen er, at telefonen tages med med henblik på muligheden for, at gruppen får brug for at se på modellen. En almindelig variant er voor het geval dat efterfulgt af en ledsætning. de mock-up er et lånt substantiv med den bestemte artikel de; her betyder det “modellen”, altså den mock-up, der skal ses på. Den bestemte form peger på en bestemt model i situationen. Flertalsformen er normalt mock-ups. moeten er infinitiven af modalverbet moeten, “skulle/være nødt til at”. Her står den efter subjektet we og udtrykker, at det kan blive nødvendigt for “vi” at udføre handlingen. I en hovedsætning får verbet personbøjning, for eksempel we moeten; i denne ledsætning står infinitiven moeten sidst sammen med bekijken. bekijken betyder “se på” eller “undersøge visuelt”. Det er en infinitiv og står her efter modalverbet moeten: moeten bekijken. Eksempel: We moeten het plan bekijken. — “Vi skal se på planen.” Samlet er strukturen Ik neem ... mee + voor het geval + ledsætningen we de mock-up moeten bekijken: “Jeg tager min telefon med, hvis vi får brug for at se på modellen.” Den mulige handling ligger i ledsætningen, mens hovedsætningen beskriver den praktiske forberedelse.

8. Houd het tempo rustig, zodat het niet in nog een taak verandert.

   Hold et roligt tempo, så det ikke bliver til endnu en opgave.

   Houd

   hold fast / sørg for

   tempo

   tempo

   rustig

   roligt

   zodat

   så

   niet

   ikke

   nog

   endnu

   taak

   opgave

   in … verandert

   bliver til noget

   Uddybende forklaring

   Houd er imperativformen af houden og betyder her “hold” eller “sørg for at holde”. Imperativ bruges til en direkte opfordring og har ikke et udtrykt subjekt i denne sætning. Et nyttigt mønster er Houd + objekt + beskrivelse: “Hold objektet [på en bestemt måde]”. tempo er et substantiv, “tempo”. Det står efter het, som er den bestemte artikel for dette ord: het tempo. I denne sætning er tempoet det, der skal holdes roligt. rustig betyder her “rolig” eller “jævn”. Det beskriver tempoet efter Houd het tempo; betydningen er derfor ikke bare, at en person er rolig, men at tempoet skal være roligt. Som adverbium kan rustig også beskrive en handling, for eksempel: Doe rustig. — “Tag det roligt.” zodat indleder en ledsætning med resultatet eller det ønskede formål: “så” eller “sådan at”. Efter zodat står det finitte verbum normalt senere i ledsætningen. Her kommer verandert derfor til sidst. niet er nægtelsen “ikke”. Den nægter her, at noget sker: det skal ikke blive til endnu en opgave. nog betyder her “endnu” i udtrykket nog een taak: en yderligere opgave, oven i det, der allerede er tale om. Det er ikke i sig selv et talord. een er den ubestemte artikel, mens nog tilføjer betydningen “en ekstra/endnu en”. taak er et substantiv, “opgave”. een taak betyder “en opgave”, og nog een taak betyder i denne sammenhæng “endnu en opgave” eller “en ekstra opgave”. in ... verandert er den adskilte konstruktion veranderen in, “blive til” eller “forvandle sig til”. verandert er nutidsformen af veranderen i tredje person ental, fordi subjektet er het. I ledsætningen står præpositionen in foran resultatet nog een taak, mens verbet verandert står til sidst: het verandert in een taak bliver i denne ordstilling het ... in een taak verandert. Hele sætningen kan samles sådan: Houd het tempo rustig — “Hold tempoet roligt” — efterfulgt af zodat het niet in nog een taak verandert — “så det ikke bliver til endnu en opgave”. het i ledsætningen henviser her til tempoet, sådan som den faste oversættelse angiver. Den samlede betydning er: “Hold et roligt tempo, så det ikke bliver til endnu en opgave.”

9. Na een korte wandeling kunnen we terugkomen en één richting kiezen.

   Efter en kort gåtur kan vi komme tilbage og vælge én retning.

   Na

   efter

   korte

   kort

   wandeling

   gåtur

   kunnen we

   kan vi

   terugkomen

   komme tilbage

   één

   én

   richting

   retning

   kiezen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Na een korte wandeling betyder her “efter en kort gåtur”. Na bruges foran den periode eller begivenhed, som noget sker efter: na de pauze = efter pausen. korte er bøjningsformen af adjektivet kort; den står sammen med wandeling, som er et fælleskønsord i ental. Derfor får adjektivet endelsen -e i een korte wandeling. Det er ikke selve wandeling, der er en form af adjektivet. Eksempel: een korte pauze = en kort pause. wandeling er et substantiv for en gåtur. Det hænger sammen med verbet wandelen = at gå en tur, men substantivet skal læres som sin egen form. Eksempel: We maken een wandeling. = Vi går en tur. kunnen we består af modalverbet kunnen og subjektet we. Her betyder det “kan vi”. Ordstillingen skyldes, at det indledende tidsled står først; det gør ikke ytringen til et spørgsmål. kunnen har grundformen kunnen; i nutid hedder det blandt andet ik kan og we kunnen. Når et modalverbum bruges med et andet verbum, står det andet verbum normalt senere i infinitiv: We kunnen wachten. = Vi kan vente. Her udtrykker kunnen muligheden for at vende tilbage og vælge en retning; det siger ikke, at handlingerne allerede er gennemført. terugkomen betyder “komme tilbage”. Det er et sammensat verbum af terug og komen; grundformen er terugkomen. I en hovedsætning med et bøjet modalverbum står infinitiven her efter modalverbet: We kunnen terugkomen. = Vi kan komme tilbage. I andre former kan verbet bøjes som ik kom terug = jeg kommer tilbage. één betyder her “én” med tydelig vægt på tallet. Accenttegnet bruges til at fremhæve tallet, så betydningen er at vælge netop én retning, ikke flere. Det er forskelligt fra det ubestemte artikelord een, som i sig selv ikke angiver et bestemt antal. Eksempel: Kies één optie. = Vælg én mulighed. richting betyder “retning”. Det er et substantiv, som kan bruges om den vej eller orientering, man vælger. Eksempel: Deze richting is goed. = Denne retning er god. kiezen betyder “vælge”. Grundformen er kiezen; en nutidsform er ik kies, mens infinitiven står efter kunnen: we kunnen ... kiezen. Verbet beskriver selve beslutningen mellem muligheder, ikke nødvendigvis at valget allerede er truffet. Eksempel: We kiezen een andere route. = Vi vælger en anden rute. Samlet bygges ytringen sådan op: Na een korte wandeling angiver tidspunktet efter en kort gåtur, kunnen we angiver muligheden, og terugkomen en één richting kiezen er de to handlinger, der er mulige. Hele betydningen er derfor: “Efter en kort gåtur kan vi komme tilbage og vælge én retning.”

10. Een korte pauze kan ons misschien een uur extra gepieker besparen.

    En kort pause kan måske spare os for endnu en times grubleri.

    korte

    kort

    pauze

    pause

    kan

    kan

    ons

    os

    misschien

    måske

    uur

    time

    extra

    ekstra eller yderligere

    gepieker

    grubleri

    besparen

    spare

    Uddybende forklaring

    korte betyder her “kort” og beskriver pauze. Grundformen er kort; korte er den bøjede attributive form. I een korte pauze får adjektivet -e, fordi pauze er et de-ord. Sammenlign een kort uur — “en kort time”, hvor uur er et het-ord i ental efter den ubestemte artikel. Det er altså korte, ikke pauze, der bærer adjektivendelsen. Eksemplet een korte wandeling betyder “en kort gåtur”. pauze er et navneord for en pause. Sammen med een korte danner det den ubestemte navneordsgruppe een korte pauze, “en kort pause”. Her fungerer een som ubestemt artikel; artiklen alene fastslår ikke et tal. kan er formen af modalverbet kunnen og betyder her “kan”. Den står sammen med infinitiven besparen og udtrykker mulighed. I nutid hedder det f.eks. ik kan — “jeg kan” og wij kunnen — “vi kan”; i denne sætning er kan knyttet til subjektet Een korte pauze. ons betyder “os” og er objektformen af førstepersonspronomenet i flertal. Her er ons den, der bliver sparet for noget i konstruktionen iemand iets besparen. Sammenlign subjektformen wij — “vi” med objektformen ons — “os”. misschien betyder “måske” og markerer usikkerhed. Sammen med kan gør det mulighedsudsagnet mindre sikkert: “kan måske”. uur betyder “time”. I een uur extra betegner det et tidsmål. Eksempel: Ik wacht een uur. — “Jeg venter en time.” extra betyder her “ekstra” eller “yderligere”. I een uur extra gepieker beskriver det den yderligere time med grubleri, som nævnes i sætningen. Formen extra bøjes ikke her. gepieker betyder “grubleri” eller “bekymret tankespind”. Det bruges her som et masseagtigt navneord, så udsagnet handler om grubleri som aktivitet eller mængde, ikke om et bestemt antal separate tanker. besparen er infinitiven af besparen, “spare”. Efter modalverbet kan står infinitiven uden te: kan ... besparen. Konstruktionen iemand iets besparen betyder “spare nogen for noget”; her er ons den, der spares, og een uur extra gepieker det, man spares for. Eksempel: Deze keuze kan ons tijd besparen. — “Dette valg kan spare os tid.” Samlet er Een korte pauze subjektet, kan angiver mulighed, og misschien gør muligheden usikker. ons er modtageren af besparelsen, mens een uur extra gepieker er det, man kan blive sparet for. Hele sætningen betyder derfor: “En kort pause kan måske spare os for endnu en times grubleri.”