Et privat opkald i pausen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik moet tijdens de pauze een privégesprek voeren.

   Jeg har brug for at foretage et privat opkald i pausen.

   Ik moet

   jeg skal

   tijdens

   i løbet af

   de pauze

   pausen

   privégesprek

   privat samtale

   voeren

   føre eller have (en samtale)

   Uddybende forklaring

   Ik moet betyder her “jeg skal” og består af pronomenet ik (“jeg”) og verbet moet, nutidsformen af moeten (“skal, være nødt til”). Efter moet står næste verbum i infinitiv: moet ... voeren. Eksempel: Ik moet werken. — “Jeg skal arbejde.” tijdens betyder “i løbet af” eller “under” og angiver det tidsrum, hvor noget foregår. Det efterfølges her af de pauze. Eksempel: Tijdens de les lees ik. — “I løbet af timen læser jeg.” de pauze betyder “pausen”. pauze er substantivet, og de er den bestemte artikel, som hører til dette substantiv. Eksempel: De pauze begint om tien uur. — “Pausen begynder klokken ti.” privégesprek er et sammensat substantiv: privé betyder “privat”, og gesprek betyder “samtale”. I den faste oversættelse gengives udtrykket som “et privat opkald”. Det observerede ord er et substantiv og skrives her som ét ord. Eksempel: We voeren een privégesprek. — “Vi har en privat samtale.” voeren betyder i denne konstruktion “at føre” eller “at have” en samtale. Det er infinitiven, som bruges efter moet. Samme verbum kan bruges i andre forbindelser, men her knytter det sig til privégesprek: een gesprek voeren betyder “at føre en samtale”. Samlet danner Ik moet ... voeren mønstret “jeg skal ... føre/foretage”, mens tijdens de pauze angiver tidspunktet. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg har brug for at foretage et privat opkald i pausen.”

2. Gebruik de rustige gang als het onderwerp gevoelig is.

   Brug den stille gang, hvis emnet er følsomt.

   Gebruik

   brug

   rustige

   stille

   gang

   gang

   onderwerp

   emne

   gevoelig

   følsomt

   Uddybende forklaring

   Gebruik er imperativformen af gebruiken („at bruge“). Den bruges her som en direkte opfordring til én eller flere personer; i nederlandsk er imperativens form normalt lig stammen: gebruik. Eksempel: Gebruik deze sleutel. — „Brug denne nøgle.“ rustige betyder her „stille“ eller „rolig“. Grundformen er rustig; rustige er den attributive form foran gang. Ved et bestemt substantiv som de gang får adjektivet normalt endelsen -e: de rustige gang. Det er adjektivet rustige, ikke substantivet gang, der bærer denne bøjning. gang betyder her „gang“ i betydningen en passage eller korridor. Det er et substantiv med artiklen de: de gang. Eksempel: De gang is stil. — „Gangen er stille.“ als indleder betingelsen „hvis“ i denne sætning. Det kan også bruges om „når“, når betydningen handler om en situation, der forventes at opstå; her er den relevante læsning en betingelse. het onderwerp betyder „emnet“ eller „samtaleemnet“. onderwerp er grundformen, og het er den bestemte artikel for dette substantiv. Eksempel: Het onderwerp is belangrijk. — „Emnet er vigtigt.“ gevoelig betyder her „følsomt“ om emnet. Det står efter verbet is og bruges derfor prædikativt; i denne position har adjektivet formen gevoelig uden -e. Det må ikke forveksles med den attributive form i for eksempel een gevoelig onderwerp — „et følsomt emne“. Samlet består sætningen af opfordringen Gebruik de rustige gang — „Brug den stille gang“ — efterfulgt af betingelsen als het onderwerp gevoelig is — „hvis emnet er følsomt“. Hele betydningen er derfor: „Brug den stille gang, hvis emnet er følsomt.“ Mønstret kan genbruges som Gebruik [sted eller ting] als [betingelse].

3. Ik wil de mensen die nog aan het werk zijn niet storen.

   Jeg vil ikke forstyrre folk, der stadig arbejder.

   Ik wil

   jeg vil

   mensen

   mennesker

   die

   som

   nog

   stadig

   aan het werk … zijn

   være på arbejde

   niet

   ikke

   storen

   forstyrre

   Uddybende forklaring

   Ik wil betyder her “jeg vil” og består af pronomenet ik og nutidsformen wil af verbet willen (“ville”). Wil bruges med ik; infinitiven står normalt efter et modalverbum: Ik wil komen = “Jeg vil komme”. Her kommer den nægtende del senere i sætningen, så ønsket er “jeg vil ikke …”. mensen betyder “folk/mennesker”. Det er flertal af mens (“menneske”); flertalsformen er mensen, ikke en form med endelsen -en direkte føjet til den synlige entalsform. Eksempel: Veel mensen werken hier. = “Mange mennesker arbejder her.” die indleder her en relativsætning, som beskriver de mensen: “som/der”. I denne brug står die ved et flertalsord; det bruges også ved fælleskønsord i ental, mens dat bruges ved intetkønsord i ental. Eksempel: Ik ken de mensen die daar wonen. = “Jeg kender de mennesker, som bor der.” nog betyder her “stadig” og viser, at situationen fortsætter på det omtalte tidspunkt. Det kan også betyde “endnu” i andre sammenhænge, men her passer fortsættelsesbetydningen til oversættelsen. Eksempel: Zij werkt nog. = “Hun arbejder stadig.” aan het werk zijn er en fast måde at udtrykke, at nogen er i gang med at arbejde eller er på arbejde. zijn er infinitiven af zijn (“at være”), og i relativsætningen passer den til det flertallige die gennem formen zijn: die ... zijn. Eksempel: De mensen zijn aan het werk. = “Folkene er på arbejde.” niet nægter det, der følger i den samlede verbale betydning: taleren vil undlade at forstyrre. I nederlandsk står niet ofte før infinitiven eller det nægtede led, mens andre sætningsdele kan stå mellem modalverbet og niet. storen er infinitiven af verbet storen, “at forstyrre”. Efter wil bruges infinitiven: Ik wil niet storen = “Jeg vil ikke forstyrre.” Formen storen er ikke en datidsform; den er grundformen, som kræves efter dette modalverbum. Samlet er strukturen Ik wil [de mensen die nog aan het werk zijn] niet storen: “Jeg vil ikke forstyrre de mennesker, som stadig arbejder.” de mensen er det, der ikke skal forstyrres, og die nog aan het werk zijn begrænser beskrivelsen til de mennesker, der stadig er i gang med arbejdet. Sætningen udtrykker talerens hensigt om at lade dem være i fred.

4. De vergadering begint zo weer, dus houd het kort als dat kan.

   Mødet starter snart igen, så hold det kort, hvis du kan.

   vergadering

   møde

   begint

   begynder

   zo weer

   snart igen

   dus

   så

   houd

   hold

   kort

   kort

   als dat kan

   hvis det kan lade sig gøre

   Uddybende forklaring

   vergadering betyder her “møde”. Det er et de-ord på nederlandsk: de vergadering. Flertalsformen er vergaderingen. Eksempel: De vergadering is morgen. — “Mødet er i morgen.” begint betyder “begynder” i denne sætning. Grundformen er beginnen; begint er nutidsformen ved et entals-subjekt som de vergadering: de vergadering begint. Eksempel: De les begint om negen uur. — “Timen begynder klokken ni.” zo weer betyder her “snart igen”. zo kan have flere funktioner på nederlandsk, men sammen med weer og i denne sammenhæng angiver det, at noget snart starter på ny. weer betyder “igen” i denne brug. Eksempel: Ik kom zo weer. — “Jeg kommer snart igen.” dus betyder “så” eller “derfor” og forbinder en situation med den følgende konsekvens. Her kommer anmodningen efter dus. Eksempel: Het regent, dus ik neem een paraplu mee. — “Det regner, så jeg tager en paraply med.” houd betyder “hold” i en opfordring. Grundformen er houden; imperativ singularis har formen houd, og samme form bruges også i almindelige høflige eller flertallige opfordringer uden et udtrykt pronomen. Eksempel: Houd de deur open. — “Hold døren åben.” kort betyder “kort” eller her mere naturligt “kortfattet”. Det står som beskrivende ord i konstruktionen het kort houden, hvor kort beskriver den måde, noget skal holdes på. Sammenligningen er kort, korter, kortst; i denne sætning er der ingen sammenligning. als dat kan er en betingelsesformel: “hvis det kan lade sig gøre” eller, som i oversættelsen, “hvis du kan”. als indleder betingelsen. dat er et neutralt entalsord eller stedfortrædende pronomen, og kan er en nutidsform af kunnen; her udtrykker kombinationen, at den foregående handling kun ønskes, hvis den er mulig. Eksempel: Kom als dat kan. — “Kom, hvis du kan.” Hele sætningen bygges sådan: De vergadering begint zo weer siger, at mødet snart begynder igen. dus markerer resultatet eller den følgende anmodning, houd het kort betyder “hold det kort”, og als dat kan begrænser anmodningen til det mulige. Den samlede betydning er: “Mødet starter snart igen, så hold det kort, hvis du kan.”

5. Als ik niet precies op tijd terug ben, zou je dan kunnen bijhouden wat ik mis?

   Hvis jeg ikke er tilbage præcis til tiden, kan du så holde styr på alt det, jeg går glip af?

   Als ik

   hvis jeg

   niet

   ikke

   precies op tijd

   præcis til tiden

   terug

   tilbage

   ben

   er

   zou je dan kunnen

   kan du så

   bijhouden

   holde styr på

   wat

   det, som

   mis

   går glip af

   Uddybende forklaring

   Als ik indleder en betingelsesled: “hvis jeg”. als bruges her til en mulig betingelse, og ik er 1. persons ental, “jeg”. Eksempel: Als ik tijd heb, bel ik je. — “Hvis jeg har tid, ringer jeg til dig.” niet er nægtelsen “ikke”. Her nægter det, at taleren er tilbage til det angivne tidspunkt. Placeringen tæt på ben gør ikke hele resten af sætningen til en nægtelse; den nægter den relevante verbale betydning. precies op tijd betyder “præcis til tiden”. precies gør tidspunktet mere specifikt, mens op tijd er den faste vending “til tiden”. Eksempel: De trein komt op tijd. — “Toget kommer til tiden.” terug betyder “tilbage” og angiver retning eller tilbagevenden. Her beskriver det den tilstand, taleren skal være i: at være tilbage. ben er formen af zijn, “at være”, i 1. persons ental i nutid: ik ben. Den bruges sammen med subjektet ik; den ændrer sig efter person, for eksempel jij bent, “du er”. I terug ben står terug før verbet i denne ledsætning, fordi nederlandsk ledsætningsordstilling placerer det finitte verbum senere. zou je dan kunnen er en høflig, betinget anmodningskonstruktion: “kunne du så ...?” zou er en form af zullen og giver her en forsigtig eller betinget tone, je er “du”, dan betyder “så”, og kunnen er infinitiven “kunne”. Den efterfølgende handling står i infinitiv efter kunnen. Eksempel: Zou je dat kunnen uitleggen? — “Kunne du forklare det?” bijhouden betyder her “holde styr på” eller “notere og følge med i”. Det er et sammensat nederlandsk verbum, hvis infinitiv er bijhouden; i andre former kan det adskilles, for eksempel Ik houd de afspraken bij. — “Jeg holder styr på aftalerne.” Det er ikke det samme som det mere generelle houden, “holde”. wat indleder her det indhold, som skal holdes styr på: “det, som” eller i denne sammenhæng “alt det, som”. Det peger ikke alene på et bestemt navngivet objekt; betydningen udfyldes af den følgende ledsætning. mis kommer fra missen, “at gå glip af” eller “mangle”. Formen ik mis er nutid i 1. persons ental. Her betyder den, at taleren går glip af noget, mens wat fungerer som det, der bliver gået glip af. Eksempel: Ik mis de eerste tien minuten. — “Jeg går glip af de første ti minutter.” Samlet er strukturen: Als ik ... , zou je dan kunnen ... ? — “Hvis jeg ..., kunne du så ...?” Først opstilles betingelsen Als ik niet precies op tijd terug ben — “Hvis jeg ikke er tilbage præcis til tiden”. Derefter kommer den forsigtige anmodning zou je dan kunnen bijhouden wat ik mis — “kunne du så holde styr på det, jeg går glip af?” Hele ytringen spørger altså, om modtageren kan registrere eller holde overblik over det, taleren ikke når at få med, hvis taleren ikke er tilbage til tiden.

6. Dat kan ik doen, maar stuur me een bericht als het telefoongesprek langer duurt.

   Det kan jeg godt, men send mig en besked, hvis opkaldet tager længere tid.

   Dat

   det

   kan ik

   kan jeg

   doen

   gøre

   maar

   men

   stuur

   send

   me

   mig

   bericht

   besked

   als

   hvis

   telefoongesprek

   telefonsamtale

   langer

   længere

   duurt

   varer

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og peger i dialogen tilbage på den foreslåede handling: at holde styr på det, der bliver misset. Det er et demonstrativt pronomen; dets konkrete henvisning kommer fra sammenhængen, ikke fra en fast betydning af selve ordet. kan ik består af kan, nutidsformen af modalverbet kunnen i denne form med ik, og pronomenet ik, “jeg”. I en almindelig hovedsætning står kan før subjektet, fordi Dat står først: Dat kan ik .... Efter et modalt verbum står det følgende verbum normalt i infinitiv. doen er infinitiven af doen, “gøre”. Sammen med kan giver kan ... doen betydningen “kan ... gøre”. Eksempel: Ik kan dat doen. — “Jeg kan gøre det.” maar betyder “men” og forbinder en bekræftelse med en begrænsning eller yderligere betingelse. stuur er imperativformen af sturen, “sende”. Den bruges her som en direkte anmodning uden udtrykt subjekt. Imperativen kan bruges over for én eller flere personer; formen alene angiver ikke, hvor mange der tiltales. Eksempel: Stuur me een bericht. — “Send mig en besked.” me er den tryksvage objektsform af ik og betyder her “mig”. I stuur me er personen modtageren for det, der skal sendes. Den mere betonede form mij kan bruges, når “mig” skal fremhæves. bericht betyder “besked”. Det er et tælleligt navneord; i den fulde nominalgruppe står det som een bericht, “en besked”. Her præsenterer een beskeden som en ikke nærmere bestemt besked, ikke som et særligt fremhævet tal. als indleder her en betinget ledsætning og betyder “hvis”. Det finitte verbum står efter subjektet i ledsætningen: als het telefoongesprek langer duurt. telefoongesprek betyder “telefonsamtale” eller “opkald”. Det er et sammensat navneord, og hele ordet er subjektet for duurt; telefoon er ikke et separat subjekt i denne sætning. langer er komparativ af adjektivet lang, “lang”: lang — langer — langst, “lang” — “længere” — “længst”. Her beskriver det, at telefonsamtalen varer længere end det tidsforløb, der er relevant i situationen. Eksempel: De vergadering duurt langer. — “Mødet varer længere.” duurt er tredje person ental i nutid af duren, “vare”. Subjektet er het telefoongesprek, og derfor bruges entalsformen duurt. Eksempel: De les duurt een uur. — “Timen varer en time.” Samlet betyder Dat kan ik doen “Det kan jeg godt gøre”. maar stuur me een bericht tilføjer anmodningen “men send mig en besked”, og als het telefoongesprek langer duurt angiver betingelsen “hvis telefonsamtalen varer længere”. Hele ytringen er derfor: “Det kan jeg godt, men send mig en besked, hvis opkaldet tager længere tid.”

7. Dat doe ik. Ik zou terug moeten zijn voor het volgende agendapunt.

   Det gør jeg. Jeg burde være tilbage før næste punkt på dagsordenen.

   Dat doe ik

   Det gør jeg

   zou

   ville/skulle

   terug

   tilbage

   moeten

   skulle/burde

   zijn

   være

   volgende

   næste

   agendapunt

   punkt på dagsordenen

   Uddybende forklaring

   Dat doe ik betyder her “Det gør jeg”. Dat står først som det, man henviser til, og doe ik viser den nederlandske ordstilling, hvor verbet kommer før subjektet, når et andet led står først. Den mere neutrale rækkefølge er Ik doe dat — “Jeg gør det”. Eksempel: Dat begrijp ik. — “Det forstår jeg.” zou er en form af zullen. Formen kan blandt andet udtrykke en hypotetisk eller tilbageholdende formulering. Sammen med moeten danner den her zou ... moeten, som i denne sætning bedst svarer til “burde”. Eksempel: Ik zou morgen komen. — “Jeg ville komme i morgen.” terug betyder “tilbage” og angiver, at man vender tilbage til et tidligere sted eller en tidligere aktivitet. Det kan stå sammen med forskellige bevægelses- og tilstandsverber, for eksempel terugkomen — “komme tilbage”. Her beskriver det den tilstand, taleren forventer at være i igen. moeten betyder “skulle” eller “burde”. I zou ... moeten kombineres det med zou, så hele kombinationen her svarer til “burde”. moeten står i infinitiv efter zou, mens zijn er den anden infinitiv i konstruktionen. Eksempel: Je moet vertrekken. — “Du skal tage af sted.” zijn betyder “være”. Efter et modalverbum som moeten står det i infinitiv: moeten zijn, “skulle/burde være”. Det er altså zijn, ikke terug, der er verbet for selve tilstanden “være tilbage”. Eksempel: Zij moet thuis zijn. — “Hun skal være hjemme.” volgende betyder “næste” og beskriver agendapunt. I het volgende agendapunt står adjektivet med den form, der bruges foran dette bestemte het-ord. Eksempel: de volgende dag — “den næste dag”. agendapunt er et sammensat substantiv: agenda + punt, altså et punkt på en dagsorden. I denne sætning betyder det “punkt på dagsordenen”. Sammensatte nederlandske substantiver skrives ofte i ét ord, så agendapunt skal ikke behandles som to separate ord i den nederlandske sætning. Eksempel: Het volgende agendapunt begint om tien uur. — “Det næste punkt på dagsordenen begynder klokken ti.” Samlet betyder Ik zou terug moeten zijn “Jeg burde være tilbage”. Her danner zou ... moeten zijn en modal konstruktion, mens terug præciserer tilstanden. voor het volgende agendapunt betyder “før det næste punkt på dagsordenen”: voor placerer tidspunktet før dette punkt. Hele ytringen betyder derfor: “Det gør jeg. Jeg burde være tilbage før næste punkt på dagsordenen.”

8. Het eerste deel na de pauze is alleen een korte update.

   Den første del efter pausen er bare en kort opdatering.

   eerste

   første

   deel

   del

   na

   efter

   pauze

   pause

   alleen

   kun; bare

   is

   er

   korte

   kort

   update

   opdatering

   Uddybende forklaring

   eerste betyder her “første” og angiver rækkefølge. Det er den første form i den almindelige ordningsrække: eerste, tweede, derde. Det beskriver deel, ikke et tidspunkt eller et antal. deel betyder her “del”. Flertal er delen. Ordet henviser i denne sætning til en del af forløbet; kildeteksten siger ikke mere specifikt, at det er et afsnit. na betyder “efter” og placerer noget senere end noget andet i tid eller rækkefølge. Mønstret na + substantiv kan bruges i korte tidsudtryk, for eksempel na de les — “efter lektionen”. pauze betyder “pause”. Det er et de-ord: de pauze; den bestemte form er derfor de pauze, som i udtrykket na de pauze — “efter pausen”. alleen betyder her “bare” eller “kun”. Det begrænser beskrivelsen: udsagnet præsenterer det som en kort opdatering og ikke som noget mere omfattende. is er tredje person ental af zijn, “at være”. Rækken er zijn — infinitiv, is — tredje person ental i nutid, og zijn — flertal i nutid. Eksempel: Het is kort. — “Det er kort.” korte betyder “kort” og beskriver update. Det er adjektivet kort, der får endelsen -e; update er et de-ord, og et adjektiv foran et entalssubstantiv af denne type har her formen korte. Sammenlign et neutrum-ord i en ubestemt nominalgruppe: een kort verhaal — “en kort historie”. update betyder “opdatering” og bruges som substantiv på nederlandsk. Flertalsformen er normalt updates. I denne sætning er det update, som korte beskriver; een er en ubestemt artikel og angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Samlet består udsagnet af Het eerste deel — “den første del”, na de pauze — “efter pausen”, og is alleen een korte update — “er bare en kort opdatering”. Hele betydningen er derfor: “Den første del efter pausen er bare en kort opdatering.”

9. Dat helpt. Ik ga nu naar buiten.

   Det hjælper. Jeg går udenfor nu.

   Dat

   det

   helpt

   hjælper

   Ik

   jeg

   ga

   går

   nu

   nu

   naar buiten

   udenfor

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” som et selvstændigt demonstrativt pronomen. Det henviser til noget, der allerede er fremtrædende i situationen, men den faste tekst identificerer ikke et mere specifikt referent. Som pronomen står dat i ental intetkøn; det er ikke bare en artikel foran et navneord. helpt kommer fra helpen (“at hjælpe”). Formen er nutid, 3. person ental: het helpt = “det hjælper”. Endelsen -t hører til verbets bøjning i denne form. Eksempel: Dat helpt echt. — “Det hjælper virkelig.” Ik betyder “jeg” og er subjektet, altså den person, der udfører den efterfølgende handling. Sammenlign ik med jij (“du”) og hij (“han”); pronomenet vælges efter, hvem der handler. ga kommer fra gaan (“at gå”/“at tage af sted”). Her er det nutid, 1. person ental: ik ga. Verbet kan derfor bruges om, at taleren bevæger sig et sted hen. Eksempel: Ik ga naar huis. — “Jeg går hjem.” nu betyder “nu” og angiver tidspunktet for handlingen. Her præciserer det, at det at gå udenfor sker nu; det ændrer ikke, hvem der går. naar buiten er en fast, nyttig retningsforbindelse: “udenfor” eller “ud”. naar markerer retning, og buiten angiver området udenfor. Derfor beskriver forbindelsen bevægelse ud, ikke blot ophold på et sted. Sammenlign Ik ben buiten. — “Jeg er udenfor.” Her er buiten uden naar, fordi sætningen beskriver placering og ikke retning. Hele utterancen består først af Dat helpt — “Det hjælper”. Derefter kommer Ik ga naar buiten: subjektet Ik står sammen med det bøjede verbum ga, mens naar buiten angiver retningen. nu tilføjer tidspunktet. Samlet bliver betydningen: “Det hjælper. Jeg går udenfor nu.”

10. Neem de tijd die je nodig hebt, maar houd de klok in de gaten.

    Brug den tid, du har brug for, men hold øje med uret.

    Neem

    brug

    de tijd

    tiden

    die je nodig hebt

    som du har brug for

    houd … in de gaten

    holde øje med

    de klok

    uret

    Uddybende forklaring

    Neem er imperativformen af nemen (at tage). Den kan bruges som en direkte opfordring til én eller flere personer; subjektet står normalt ikke udtrykt i imperativen. Eksempel: Neem een stoel. = “Tag en stol.” de tijd betyder “den tid”. tijd er et substantiv, og de er den bestemte artikel, som hører til dette de-ord i ental. Eksempel: Ik heb tijd. = “Jeg har tid.” Her står tijd uden artikel i betydningen “tid” generelt. die je nodig hebt er en relativsætning: die betyder her “som”, je betyder “du”, og nodig hebt betyder “har brug for”. hebt er en bøjet form af hebben (at have) for je/anden person ental; infinitiven er hebben. I denne relativsætning står verbet til sidst. Eksempel: Neem wat je nodig hebt. = “Tag det, du har brug for.” houd ... in de gaten er en fast konstruktion, der betyder “hold øje med”. houd er imperativformen af houden (at holde), ikke den almindelige nutidsform for anden person ental; den er je houdt. in de gaten er den anden del af den faste konstruktion, selv om de klok står imellem delene. Eksempel: Houd de kinderen in de gaten. = “Hold øje med børnene.” de klok betyder her “uret”. klok er et substantiv, der tager den bestemte artikel de. Eksempel: De klok loopt achter. = “Uret går for langsomt.” Hele sætningen bygges sådan op: Neem de tijd die je nodig hebt betyder “Brug den tid, du har brug for”. Derefter kommer maar (“men”), som forbinder den anden opfordring: houd de klok in de gaten — “hold øje med uret”. Samlet betyder sætningen: “Brug den tid, du har brug for, men hold øje med uret.”