Et privat opkald i pausen | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med Et privat opkald i pausen kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Ik moet tijdens de pauze een privégesprek voeren.

Ik mut tæjdens de paoze en privee-khe-spræk voe-re. Jeg har brug for at foretage et privat opkald i pausen.

Gebruik de rustige gang als het onderwerp gevoelig is.

Khə-brøjk de ryste-khe khang als et ånder-værp khe-voo-likh is. Brug den stille gang, hvis emnet er følsomt.

Ik wil de mensen die nog aan het werk zijn niet storen.

Ik vil de mense di nokh an et værk zæjn nit stoore. Jeg vil ikke forstyrre folk, der stadig arbejder.

De vergadering begint zo weer, dus houd het kort als dat kan.

De vær-kha-de-ring be-khint zo veer, dys haut et kort als dat kan. Mødet starter snart igen, så hold det kort, hvis du kan.

Als ik niet precies op tijd terug ben, zou je dan kunnen bijhouden wat ik mis?

Als ik nit pre-sis op tæjt trøk ben, zau je dan ky-ne bæj-hau-de vat ik mis? Hvis jeg ikke er tilbage præcis til tiden, kan du så holde styr på alt det, jeg går glip af?

Dat kan ik doen, maar stuur me een bericht als het telefoongesprek langer duurt.

Dat kan ik doon, mar styr me en be-rikht als et tee-le-foon-khe-spræk lang-er dyurt. Det kan jeg godt, men send mig en besked, hvis opkaldet tager længere tid.

Dat doe ik. Ik zou terug moeten zijn voor het volgende agendapunt.

Dat doo ik. Ik zau trøk mutte zæjn voor et vol-khen-de a-zjæn-da-punt. Det gør jeg. Jeg burde være tilbage før næste punkt på dagsordenen.

Het eerste deel na de pauze is alleen een korte update.

Et eer-ste deel na de paoze is a-leen en kor-te øp-deet. Den første del efter pausen er bare en kort opdatering.

Dat helpt. Ik ga nu naar buiten.

Dat helpt. Ik kha nu nar bøj-te. Det hjælper. Jeg går udenfor nu.

Neem de tijd die je nodig hebt, maar houd de klok in de gaten.

Neem de tæjt di je noo-dikh hept, mar haut de klok in de kha-te. Brug den tid, du har brug for, men hold øje med uret.

Ord for ord

Ik «Ik» betyder «jeg» og angiver den person, der taler. I «Ik moet tijdens de pauze een privégesprek voeren» er det taleren, der har brug for at føre samtalen. Bruges som subjekt, når man fortæller om egne handlinger, behov eller planer.

moet «moet» betyder her «skal» eller «er nødt til» og udtrykker et nødvendigt behov. I «Ik moet tijdens de pauze een privégesprek voeren» står det sammen med infinitiven «voeren». Det kan bruges, når man forklarer, hvad man er nødt til at gøre i en bestemt situation.

tijdens «tijdens» betyder «under» eller «i løbet af» og placerer noget inden for et tidsrum. I «tijdens de pauze» angiver det, at samtalen foregår i pausen. Det bruges foran en tidsperiode eller begivenhed.

de «de» er det bestemte kendeord i forbindelser som «de pauze», «de rustige gang» og «de klok». Det viser, at der henvises til en bestemt pause, gang eller klokke i situationen. Bruges foran bestemte navneord, som når man taler om noget, samtalepartnerne kender.

pauze «pauze» betyder «pause» og henviser her til arbejds- eller mødepausen. Det forekommer i «tijdens de pauze» og «na de pauze», hvor det kombineres med tidsord. Bruges, når man taler om et afbræk i arbejde, undervisning eller et møde.

een «een» introducerer «een privégesprek», altså en privat samtale, som ikke tidligere er bestemt. Det fungerer som ubestemt kendeord foran et entalsnavneord. Bruges, når man nævner én ting eller person uden at specificere den nærmere.

privégesprek «privégesprek» betyder «privat samtale» og er den samtale, taleren vil føre i pausen. I «een privégesprek voeren» beskriver det, hvilken type samtale der er tale om. Bruges om en samtale, hvis indhold ikke skal høres af andre.

voeren I «een privégesprek voeren» betyder «voeren» at føre eller have en samtale; hele forbindelsen betyder at have en privat samtale. Formen står efter «moet» i dialogen. Bruges med et samtaleord som objekt, når man beskriver, at man gennemfører en samtale.

Gebruik «Gebruik» er en direkte opfordring til at bruge den rolige gang. I «Gebruik de rustige gang» fortæller B, hvilket sted A bør vælge. Bruges i råd eller instruktioner om at benytte en bestemt ting eller et bestemt sted.

rustige «rustige» beskriver gangen som rolig eller stille i «de rustige gang». Formen står foran navneordet og gør det klart, hvilken gang der menes. Bruges, når man vil vælge et sted med mindre støj eller aktivitet.

gang «gang» betyder her «gang» eller «korridor» i en bygning. I «de rustige gang» er det det sted, hvor A kan føre en følsom samtale. Bruges om et gennemgangsområde mellem rum, for eksempel på en arbejdsplads.

als «als» betyder her «hvis» og indleder en betingelse, som i «als het onderwerp gevoelig is». I «Als ik niet precies op tijd terug ben» indleder det også en betingelse om A’s tilbagekomst. Bruges til at knytte en mulig situation til det, der skal ske bagefter.

het «het» er det bestemte kendeord i «het onderwerp» og «Het eerste deel». Det markerer, at der tales om et bestemt emne eller en bestemt del af mødet. Bruges foran bestemte navneord i ental, når de er identificerbare i sammenhængen.

onderwerp «onderwerp» betyder «emne» og henviser her til indholdet i den private samtale. I «het onderwerp gevoelig is» beskrives emnet som følsomt. Bruges om det, en samtale, tekst eller diskussion handler om.

gevoelig «gevoelig» betyder her «følsom» og beskriver emnet i «het onderwerp gevoelig is». Det står efter «is» som en beskrivelse af emnet. Bruges, når et emne kræver diskretion eller kan påvirke mennesker stærkt.

is «is» forbinder et subjekt med en beskrivelse eller tilstand, som i «het onderwerp gevoelig is». Her siger formen, at emnet er følsomt. Den samme form indgår også i «terug ben» og kan bruges til at beskrive, hvor nogen er, eller hvilken tilstand noget er i.

wil «wil» betyder «vil» og udtrykker talerens ønske eller hensigt. I «Ik wil de mensen die nog aan het werk zijn niet storen» siger A, at han eller hun ikke ønsker at forstyrre de andre. Bruges ofte sammen med en handling, som man ønsker eller ikke ønsker at udføre.

mensen «mensen» betyder «mennesker» eller «folk» og henviser her til kollegerne, der stadig arbejder. I «de mensen die nog aan het werk zijn» står det som det navneord, der bliver nærmere beskrevet. Bruges om personer generelt, især når man taler om en gruppe.

die «die» betyder her «som» og indleder den beskrivende del «die nog aan het werk zijn». Det henviser tilbage til «de mensen» og identificerer, hvilke mennesker der menes. Bruges til at tilføje oplysninger om et navneord, for eksempel om personer i en bestemt situation.

nog «nog» betyder her «stadig» og viser, at arbejdet fortsætter på tidspunktet for samtalen. I «nog aan het werk zijn» beskriver det en igangværende situation. Bruges, når en tilstand eller handling fortsætter frem til et bestemt tidspunkt.

aan I «aan het werk zijn» indgår «aan» i en fast forbindelse om at være i gang med arbejde. Hele forbindelsen betyder, at folk stadig arbejder; betydningen kommer ikke fra «aan» alene. Bruges i denne forbindelse til at beskrive en persons aktuelle arbejdsstatus.

werk «werk» betyder «arbejde» og indgår i «aan het werk zijn», som betyder at være på arbejde eller i gang med at arbejde. Her beskriver det de mennesker, som A ikke vil forstyrre. Bruges, når man taler om arbejde som aktivitet eller arbejdsstatus.

zijn «zijn» indgår i «aan het werk zijn» og hjælper med at beskrive, at nogen er i gang med arbejde. Det står også i «terug moeten zijn», hvor det handler om at være tilbage. Bruges til at beskrive en tilstand eller placering sammen med den relevante beskrivelse.

niet «niet» betyder «ikke» og nægter handlingen i «niet storen». I «Ik wil ... niet storen» siger A, at han eller hun ikke vil forstyrre de arbejdende personer. Bruges til at gøre en handling eller beskrivelse negativ.

storen «storen» betyder «forstyrre» og står i «de mensen die nog aan het werk zijn niet storen». Det beskriver den handling, A ønsker at undgå. Bruges, når en person eller aktivitet afbryder andres arbejde, samtale eller koncentration.

vergadering «vergadering» betyder «møde» og er her det møde, som snart fortsætter. I «De vergadering begint zo weer» er mødet subjekt for verbet «begint». Bruges om et planlagt møde, hvor flere personer samles for at tale eller arbejde.

begint «begint» betyder «begynder» og beskriver, at mødet starter igen i «De vergadering begint zo weer». Formen bruges om en begivenhed, der går i gang. Bruges med et møde, en aktivitet eller en anden begivenhed som subjekt.

zo «zo» betyder her «snart» eller «lige om lidt» i «begint zo weer». Det placerer genstarten tæt på det tidspunkt, hvor der tales. Bruges til at angive, at noget vil ske om kort tid.

weer «weer» betyder «igen» og viser, at mødet har været afbrudt og snart starter på ny. I «begint zo weer» beskriver det gentagelsen af mødet. Bruges, når en handling eller tilstand vender tilbage.

dus «dus» betyder «så» eller «derfor» og forbinder mødet, der snart fortsætter, med rådet om at holde samtalen kort. I «dus houd het kort» markerer det en følge eller konklusion. Bruges til at indlede resultatet af det, der netop er blevet sagt.

houd «houd» er en opfordring til at holde noget på en bestemt måde. I «houd het kort» betyder det, at samtalen skal være kort, og i «houd de klok in de gaten» indgår det i rådet om at holde øje med uret. Bruges i instruktioner eller råd om at bevare en tilstand eller følge noget.

kort «kort» betyder her «kortvarigt» i «houd het kort», altså at samtalen ikke skal vare længe. Det beskriver varigheden af samtalen, ikke dens fysiske længde. Bruges, når man beder nogen begrænse varigheden af en samtale eller aktivitet.

dat «dat» henviser til noget, der allerede er nævnt, som i «Dat kan ik doen» og «Dat helpt». I «als dat kan» henviser det til den foreslåede måde at gøre det på. Bruges til at samle en tidligere handling, idé eller situation op som subjekt eller objekt.

kan «kan» udtrykker mulighed eller evne. I «als dat kan» handler det om, hvorvidt det er muligt at holde samtalen kort, og i «Dat kan ik doen» om evnen til at hjælpe. Bruges sammen med en handling, når man taler om, hvad der er muligt eller kan gennemføres.

precies «precies» betyder «præcis» og understreger, at tidspunktet skal overholdes nøjagtigt. I «precies op tijd» lægger det vægt på at være tilbage uden forsinkelse. Bruges til at gøre et tidspunkt eller en oplysning mere nøjagtig.

op I «op tijd» indgår «op» i tidsudtrykket «op tijd», som betyder «til tiden». Det beskriver, at A skal være tilbage på det aftalte tidspunkt. Bruges i faste forbindelser om, hvornår noget sker.

tijd «tijd» betyder «tid» og indgår her både i «op tijd» og «de tijd die je nodig hebt». I den første forbindelse handler det om det rette tidspunkt, og i den anden om den nødvendige varighed. Bruges, når man taler om tidspunkt eller varighed.

terug «terug» betyder «tilbage» og beskriver A’s tilbagekomst til mødet. I «precies op tijd terug ben» siger det, at A skal komme tilbage til tiden. Bruges sammen med bevægelse eller tilstand, når nogen vender tilbage til et sted.

ben «ben» betyder her «er» og bruges i «terug ben» til at beskrive, at taleren er tilbage. Formen indgår i forbindelsen med «terug», ikke som en selvstændig handling. Bruges til at angive en persons aktuelle placering eller tilstand.

zou «zou» gør spørgsmålet «zou je dan kunnen bijhouden» mere høfligt og mindre direkte. Her bruges det til at spørge, om B vil hjælpe med at følge med i det, A går glip af. Bruges i høflige forespørgsler om en mulig handling.

je «je» betyder «du» og henviser i «zou je dan kunnen bijhouden» til den person, der bliver bedt om at hjælpe. Det står som den person, der skal udføre handlingen. Bruges, når man henvender sig direkte til en samtalepartner.

dan «dan» betyder her «så» eller «i så fald» og forbinder betingelsen med forespørgslen. I «Als ik niet precies op tijd terug ben, zou je dan kunnen bijhouden wat ik mis?» betyder det omtrent «så vil du kunne ...?». Bruges efter en betingelse for at vise, hvad der ønskes i den situation.

kunnen «kunnen» betyder «kunne» og udtrykker mulighed eller evne i «zou je dan kunnen bijhouden». Det står sammen med handlingen «bijhouden», som B bliver bedt om at udføre. Bruges foran en anden handling, når man spørger, om noget er muligt eller kan lade sig gøre.

bijhouden «bijhouden» betyder her «holde styr på» eller «følge løbende med i». I «bijhouden wat ik mis» beder A B om at registrere eller huske de oplysninger, A ikke får med. Bruges om at følge udviklingen i information, opgaver eller begivenheder over tid.

wat «wat» betyder her «det, som» og indleder «wat ik mis». Det henviser til de oplysninger eller dele af mødet, som A ikke får med, uden at de specificeres på forhånd. Bruges til at indlede en ledsætning om noget ubestemt, man ser, ved eller mangler.

mis «mis» betyder her «går glip af» eller «ikke får med». I «wat ik mis» handler det om de dele af mødet, A ikke hører, hvis telefonopkaldet varer for længe. Bruges om information, begivenheder eller dele af en aktivitet, som man ikke oplever.

doen «doen» betyder «gøre» og står i «Dat kan ik doen» som den handling, B siger, at han eller hun kan udføre. Det er den handling, der blev foreslået i den foregående forespørgsel. Bruges efter et modalverbum, når man henviser til at udføre en allerede nævnt handling.

maar «maar» betyder «men» og markerer en begrænsning eller tilføjelse til det, der netop blev accepteret. I «Dat kan ik doen, maar stuur me een bericht» accepterer B at hjælpe, men beder samtidig A om at sende en besked. Bruges til at forbinde to udsagn med en kontrast eller betingelse.

stuur «stuur» er en opfordring til at sende noget. I «stuur me een bericht» beder B A om at sende en besked, hvis opkaldet varer længere. Bruges i instruktioner eller råd om at sende en besked, fil eller anden information.

me «me» betyder «mig» og er modtageren i «stuur me een bericht». Det viser, hvem beskeden skal sendes til. Bruges efter et handlingsord, når man angiver den person, der modtager noget.

bericht «bericht» betyder «besked» og er det, A skal sende, hvis opkaldet tager længere tid. I «stuur me een bericht» står det som det, der bliver sendt. Bruges om en kort skriftlig eller elektronisk meddelelse.

telefoongesprek «telefoongesprek» betyder «telefonsamtale» og henviser til det opkald, A er gået væk for at føre. I «als het telefoongesprek langer duurt» er det telefonsamtalen, hvis varighed kan ændre sig. Bruges om en samtale, der foregår over telefonen.

langer «langer» betyder «længere» og viser, at telefonsamtalen kan vare mere tid end forventet. I «langer duurt» beskriver det samtalens varighed. Bruges, når en aktivitet varer længere end det oprindeligt planlagte eller forventede.

duurt «duurt» betyder «varer» og beskriver, hvor lang tid telefonsamtalen tager. I «het telefoongesprek langer duurt» er telefonsamtalen det, der har en varighed. Bruges om møder, samtaler eller aktiviteter, når man angiver eller vurderer deres varighed.

doe «doe» betyder «gør» i «Dat doe ik» og fungerer som A’s bekræftelse af, at han eller hun vil sende en besked. Det er den bøjede form, der hører sammen med «doen». Bruges som svar, når man accepterer eller bekræfter en tidligere nævnt handling.

moeten «moeten» udtrykker nødvendighed eller forventning i «zou terug moeten zijn». Her siger A, at han eller hun forventer at være tilbage før næste punkt på dagsordenen. Bruges sammen med en anden handling eller tilstand, når noget skal være tilfældet.

voor «voor» betyder her «før» og placerer A’s tilbagekomst tidligere end «het volgende agendapunt». I «voor het volgende agendapunt» angiver det en tidsgrænse. Bruges foran et tidspunkt eller en begivenhed, når noget skal ske inden da.

volgende «volgende» betyder «næste» og beskriver det agendapunkt, der kommer efter det aktuelle. I «het volgende agendapunt» står det foran navneordet for at angive rækkefølge. Bruges om den næste del, begivenhed eller opgave i en serie.

agendapunt «agendapunt» betyder «punkt på dagsordenen» og henviser til en bestemt del af mødet. I «het volgende agendapunt» er det det punkt, som kommer efter det aktuelle. Bruges om et emne eller en aktivitet, der står på en mødedagsorden.

eerste «eerste» betyder «første» og beskriver den del af mødet, der kommer umiddelbart efter pausen. I «Het eerste deel na de pauze» angiver det placering i rækkefølgen. Bruges, når man identificerer den første del eller begivenhed i en serie.

deel «deel» betyder «del» og henviser her til en afgrænset del af mødet. I «Het eerste deel na de pauze» beskrives denne del som den første efter pausen. Bruges om en afgrænset sektion af en begivenhed, tekst eller aktivitet.

na «na» betyder «efter» og placerer den første del i forhold til pausen. I «na de pauze» betyder det, at delen kommer, når pausen er slut. Bruges foran en begivenhed eller tidsperiode for at angive, hvad der sker bagefter.

alleen «alleen» betyder her «kun» eller «bare» og begrænser beskrivelsen af den første del af mødet. I «alleen een korte update» siger B, at der kun er en kort opdatering. Bruges til at fremhæve, at omfanget eller indholdet er begrænset.

korte «korte» betyder «kort» eller «kortvarig» og beskriver «een korte update». Det viser, at opdateringen ikke forventes at vare længe. Bruges foran et navneord, når man beskriver en begrænset varighed eller længde.

update «update» betyder «opdatering» og henviser til en kort mundtlig orientering efter pausen. I «een korte update» er det indholdet af den første mødedel. Bruges om nye oplysninger eller en kort status på noget, der allerede er i gang.

helpt «helpt» betyder «hjælper» i «Dat helpt», hvor A siger, at B’s information er nyttig. Det henviser til, at det er lettere for A at gå fra mødet, når den første del kun er en kort opdatering. Bruges som reaktion på råd eller information, der gør en situation lettere.

ga «ga» betyder «går» i «Ik ga nu naar buiten» og beskriver A’s bevægelse ud af bygningen eller møderummet. Det bruges sammen med «naar buiten» for at angive retningen. Bruges, når man fortæller, at man bevæger sig til et andet sted.

nu «nu» betyder «nu» og angiver, at A går udenfor på dette tidspunkt. I «Ik ga nu naar buiten» markerer det, at handlingen sker med det samme. Bruges til at knytte en handling til taletidspunktet.

naar «naar» betyder her «til» og angiver retningen i «naar buiten». Det viser, hvor A bevæger sig hen. Bruges foran et sted eller en retning, når man beskriver bevægelse mod et mål.

buiten «buiten» betyder «udenfor» og er målet for A’s bevægelse i «naar buiten». Det angiver et sted uden for den nuværende bygning eller det nuværende rum. Bruges, når man taler om at være eller gå udenfor.

Neem «Neem» er en opfordring til at tage den tid, der er nødvendig. I «Neem de tijd die je nodig hebt» giver B A tilladelse til ikke at skynde sig unødigt. Bruges som råd, når nogen skal bruge den nødvendige tid på en opgave eller situation.

nodig «nodig» betyder «nødvendig» i «de tijd die je nodig hebt» og beskriver den tid, A har brug for. Det får sin konkrete betydning sammen med «nodig hebt», altså den tid, personen behøver. Bruges til at beskrive noget, der kræves for at gennemføre en handling.

hebt «hebt» betyder «har» i «die je nodig hebt» og siger, hvilken tid personen har brug for. Formen hører sammen med «nodig» i udtrykket om det nødvendige tidsrum. Bruges, når man fortæller, hvad en person har brug for til en opgave eller situation.

klok «klok» betyder «ur» og henviser her til uret, som A bør holde øje med under telefonsamtalen. I «houd de klok in de gaten» hjælper det med at følge tiden. Bruges, når man taler om et ur eller om at kontrollere, hvor meget klokken er.

in de gaten «in de gaten» betyder samlet «holde øje med» eller «være opmærksom på». «in», «de» og «gaten» danner tilsammen den faste forbindelse, så betydningen skal forstås idiomatisk og ikke bogstaveligt som fysiske huller. I «houd de klok in de gaten» handler det om at følge uret, og forbindelsen kan genbruges som råd om at være opmærksom på noget.

Grammatikpunkter

aan het werk zijn

Ik ben tijdens de pauze aan het werk.

Ik ben tæjdens de paoze an et værk.

Jeg er på arbejde under pausen.

Udtrykket beskriver, at man er i gang med at arbejde; det svarer ikke ordret til dansk «på arbejde».

iets in de gaten houden

Houd het gevoelige onderwerp in de gaten.

Haut et khe-voo-li-khe ånder-værp in de kha-te.

Hold øje med det følsomme emne.

Dette faste udtryk betyder «holde øje med»; det kan ikke oversættes ord for ord til dansk.

Nederlandsk Ordforråd

aan het werk Frase

an et værk på arbejde

de mensen die nog aan het werk zijn

gang Substantiv

khang gang

de rustige gang

Gebruik Verbum

khə-brøjk brug

Gebruik de rustige gang

gevoelig Adjektiv

khə-voo-likh følsom

het onderwerp gevoelig is

onderwerp Substantiv

ån-der-værp emne

het onderwerp

pauze Substantiv

paoze pause

tijdens de pauze

privégesprek Substantiv

pri-vee-khe-spræk privat samtale

een privégesprek voeren

rustige Adjektiv

ryste-khe stille, rolig

de rustige gang

storen Verbum

stoore forstyrre

de mensen niet storen

tijdens Præposition

tæjdens under

tijdens de pauze

vergadering Substantiv

vær-kha-de-ring møde

De vergadering begint zo weer

voeren Verbum

voo-re føre, have (en samtale)

een privégesprek voeren

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

emne

Vis Svar

onderwerp

gang

Vis Svar

gang

pause

Vis Svar

pauze

brug

Vis Svar

Gebruik