At finde fokus igen efter en pause | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Na de lunch voel ik me helemaal niet meer verbonden met de taak.

   Efter frokosten føler jeg mig helt afkoblet fra opgaven.

   lunch

   frokost

   voel ik me

   føler jeg mig

   helemaal niet meer

   slet ikke længere

   verbonden

   forbundet; tilknyttet

   taak

   opgave

   Uddybende forklaring

   lunch er et substantiv: frokost. I Na de lunch betyder na “efter” og angiver tidspunktet efter frokosten. de hører til substantivet; lær derfor udtrykket som na de lunch = “efter frokosten”. voel ik me bygger på verbet voelen = “at føle”. Den observerede form voel er nutid med subjektet ik; me er det refleksive pronomen og viser, at følelsen gælder taleren selv. Mønstret kan genbruges som ik voel me ... = “jeg føler mig ...”. Eksempel: Ik voel me rustig. = “Jeg føler mig rolig.” helemaal niet meer er en samlet tids- og gradsbetonet nægtelse. niet nægter det, der følger i betydningen, helemaal forstærker nægtelsen til “slet ikke”, og meer betyder her “længere”. Sammen giver de “slet ikke længere”; udtrykket siger altså, at en tidligere tilstand ikke længere gælder. verbonden er formen, der her betyder “forbundet” eller “tilknyttet”. Den hænger sammen med verbet verbinden = “at forbinde” og er en perfektum participium, som også kan bruges beskrivende. I mønstret zich verbonden voelen met ... betyder det “føle sig forbundet med ...”. met indleder det, som forbindelsen gælder. taak er et substantiv og betyder “opgave”. I met de taak er de bestemt artikel, så der er tale om den konkrete opgave, som sætningen henviser til; artiklen udtrykker ikke i sig selv et antal. Eksempel: De taak is moeilijk. = “Opgaven er svær.” Hele sætningen samles sådan: Na de lunch placerer følelsen efter frokosten; voel ik me angiver, at taleren selv har følelsen; helemaal niet meer siger, at følelsen ikke længere findes overhovedet; og verbonden met de taak angiver, hvad taleren ikke længere føler sig knyttet til. Betydningen er derfor: “Efter frokosten føler jeg mig slet ikke længere forbundet med opgaven.”

2. Begin met een korte terugblik in plaats van meteen aan het moeilijkste deel te beginnen.

   Begynd med en kort gennemgang i stedet for at kaste dig over den sværeste del.

   Begin

   begynd

   met

   med

   korte

   kort

   terugblik

   tilbageblik; gennemgang

   in plaats van

   i stedet for

   meteen

   straks

   aan

   på

   moeilijkste

   sværeste

   deel

   del

   te beginnen

   at begynde

   Uddybende forklaring

   Begin er imperativ af beginnen (at begynde). Her er det en direkte opfordring; subjektet står ikke udtrykt. Den samme grundform kommer senere som infinitiv i te beginnen, men dér indgår den i en anden konstruktion. met betyder her “med” og indleder det, man skal begynde med. Mønstret beginnen met + substantiv kan genbruges: We beginnen met de oefening. — “Vi begynder med øvelsen.” korte beskriver terugblik. Det er den bøjede form af kort og står her foran et entalsord af de-typen. kort betyder her kort i omfang eller varighed. terugblik er et substantiv, der betyder et tilbageblik eller en gennemgang af noget tidligere. Det bruges som ét sammensat substantiv. Her er een korte terugblik det, man skal begynde med. in plaats van er en fast konstruktion med betydningen “i stedet for”. Den indleder det alternativ, som ikke skal vælges som første skridt. meteen er et adverbium, der betyder “straks” eller “med det samme”. Her beskriver det, at man ellers ville begynde direkte på den nævnte del. aan betyder her “på” i forbindelsen aan iets beginnen: at begynde på noget. Det skal ikke forstås som den separate konstruktion aan het + infinitiv, der kan udtrykke en igangværende handling. Her er het moeilijkste deel et substantivled, som aan knytter til beginnen. moeilijkste er superlativformen af moeilijk (“svær”). Formkæden er moeilijk — moeilijker — moeilijkste: svær — sværere — sværest. Her beskriver formen deel og udpeger den del, der har den højeste grad af sværhed i den relevante sammenhæng. deel er et substantiv, der betyder “del”. Det er hovedordet i het moeilijkste deel; het hører sammen med dette substantiv. moeilijkste er derimod adjektivet og har moeilijk som sin grundform. te beginnen består af te og infinitiven beginnen, “at begynde”. Efter in plaats van kan te-infinitiven udtrykke den handling, der fravælges som alternativ. Mønstret kan genbruges: In plaats van te wachten, gaan we verder. — “I stedet for at vente går vi videre.” Samlet betyder Begin met een korte terugblik in plaats van meteen aan het moeilijkste deel te beginnen: “Begynd med en kort gennemgang i stedet for at kaste dig over den sværeste del.” Opfordringen angiver rækkefølgen: start med tilbageblikket, ikke direkte med den sværeste del.

3. Ik verloor mijn vaart, omdat we midden in de analyse pauzeerden.

   Jeg mistede fremdriften, fordi vi holdt pause midt i analysen.

   Ik

   jeg

   verloor

   mistede

   mijn

   min

   vaart

   fremdrift

   omdat

   fordi

   we

   vi

   midden in

   midt i

   analyse

   analyse

   pauzeerden

   holdt pause

   Uddybende forklaring

   Ik er første persons entalspronomen: “jeg”. Det viser, at taleren selv er den, der mister fremdriften. Til sammenligning er we første person flertal: “vi”. Eksempel: Ik lees. — “Jeg læser.” verloor er datidsformen af verliezen, “at miste”. Formen bruges her med ik: ik verlies i nutid bliver ik verloor i datid. I denne sætning er vaart objektet for verliezen, og forbindelsen vaart verliezen betyder at miste fremdrift eller momentum. Vaart betegner her noget abstrakt, ikke en fysisk genstand. Eksempel: Zij verloor haar sleutel. — “Hun mistede sin nøgle.” mijn betyder “min” og er et possessivt bestemmende ord. Det angiver, at fremdriften hører til taleren. mijn bruges både foran et entalsord og foran flertal; formen viser ikke i sig selv, om det følgende substantiv er ental eller flertal. Eksempel: mijn boek — “min bog”. vaart betyder her “fremdrift” eller “momentum”. Sammen med verliezen danner det den genanvendelige forbindelse vaart verliezen: “at miste fremdriften”. Det kan bruges om at miste tempo eller kontinuitet i en aktivitet, ikke kun om fysisk bevægelse. omdat indleder en årsagsbisætning og betyder “fordi”. I nederlandsk står det finitte verbum normalt sidst i en sådan bisætning. Derfor kommer pauzeerden efter resten af bisætningen i omdat we midden in de analyse pauzeerden. we betyder “vi” og er et første persons flertalspronomen. Det er subjektet i årsagsbisætningen, så det er “vi”, der holdt pause dér. Formen we ændres ikke efter grammatisk køn. midden in er en fast præpositionsforbindelse, “midt i”. Den placerer noget inde i eller undervejs i en aktivitet. Eksempel: We zijn midden in het gesprek. — “Vi er midt i samtalen.” analyse betyder “analyse”. I den fulde tekst står det med artiklen de: de analyse, “analysen”. Substantivet betegner her den analyse, som pausen fandt sted undervejs i; artiklen og substantivet tilsammen angiver den bestemte analyse. pauzeerden er datidsformen af pauzeren, “at holde pause”. Endelsen -den viser her datid i flertal, og subjektet er we: we pauzeerden, “vi holdt pause”. Nutidsformen er we pauzeren. Eksempel: We pauzeerden na een uur. — “Vi holdt pause efter en time.” Hele sætningen bygges sådan op: Ik verloor mijn vaart betyder “Jeg mistede min fremdrift”. Derefter forklarer årsagsbisætningen med omdat, hvorfor det skete: we midden in de analyse pauzeerden — “vi holdt pause midt i analysen”. Samlet betyder den: “Jeg mistede fremdriften, fordi vi holdt pause midt i analysen.”

4. Kijk naar de laatste notitie en kies de volgende prioriteit.

   Se på den sidste note, og vælg den næste prioritet.

   Kijk naar

   se på

   laatste

   sidste

   notitie

   note

   kies

   vælg

   volgende

   næste

   prioriteit

   prioritet

   Uddybende forklaring

   Kijk naar er en opfordring: “se på”. Verbet er kijken (“at se/kigge”), og konstruktionen kijken naar + noget bruges, når opmærksomheden rettes mod noget. Kijk er imperativformen til én eller flere personer; subjektet er normalt underforstået. Eksempel: Kijk naar de kaart. — “Se på kortet.” laatste betyder her “sidste” i rækkefølgen. Det er den bestemte form af superlativforbindelsen til laat (“sen”): laat – later – laatste. I de laatste notitie får adjektivet endelsen -e, fordi det står foran et substantiv med det bestemte kendeord de. Eksempel: de laatste trein — “det sidste tog”. notitie er et fælleskønsord, der betyder “note” eller “notits”. Flertallet er notities. I den faste sætning er de notitie det, man skal se på; laatste præciserer, hvilken note der menes. kies betyder “vælg” og er imperativformen af kiezen (“at vælge”). Det uregelmæssige skift er kiezen → koos (datid) → gekozen (kort tillægsform). Eksempel: Kies een antwoord. — “Vælg et svar.” volgende betyder “næste” i en rækkefølge. Det står foran prioriteit og har her -e-endelse i den bestemte nominalgruppe de volgende prioriteit. Det kan også bruges foran andre substantiver, for eksempel de volgende stap — “det næste skridt”. prioriteit betyder “prioritet”, altså noget der skal komme før andet i opmærksomhed eller behandling. Flertallet er prioriteiten. Som fagligt ord kan det beskrive både én prioriteret opgave og dens plads blandt flere prioriteringer. Samlet består utterancen af to imperativer, forbundet med en: Kijk naar de laatste notitie = “Se på den sidste note”, og kies de volgende prioriteit = “vælg den næste prioritet”. Hele sætningen betyder derfor: “Se på den sidste note, og vælg den næste prioritet.”

5. De volgende stap is controleren of de cijfers kloppen met het bronbestand.

   Det næste skridt er at tjekke, om tallene passer med kildefilen.

   volgende

   næste

   stap

   skridt

   controleren

   tjekke

   cijfers

   tal

   kloppen met

   passe med

   bronbestand

   kildefil

   Uddybende forklaring

   volgende betyder her “næste” og står foran stap. Det er den attributive form af volgend; i denne faste form bruges volgende også foran flertal, fx de volgende stappen = “de næste skridt”. stap betyder “skridt” eller et trin i en proces. Det er et fælleskønsord: de stap; flertallet er stappen. Eksempel: De volgende stap is eenvoudig. = “Det næste skridt er enkelt.” controleren betyder “at kontrollere” eller “at tjekke”. Det er infinitiven, og her fungerer den som den handling, der udgør det næste skridt: De volgende stap is controleren ... = “Det næste skridt er at tjekke ...”. Som bøjet nutidsform får verbet fx ik controleer = “jeg kontrollerer” og zij controleert = “hun kontrollerer”. cijfers betyder her “tal” eller “talværdier”. Det er flertal af cijfer (“tal/ciffer”); de cijfers er altså “tallene”. Eksempel: De cijfers zijn duidelijk. = “Tallene er tydelige.” kloppen met betyder “at passe med” eller “at stemme overens med”. I teksten står infinitiven kloppen, fordi den er en del af spørgsmålet efter controleren of: of de cijfers kloppen ... = “om tallene passer ...”. Konstruktionen iets klopt met iets bruges, når to oplysninger stemmer overens. Eksempel: De gegevens kloppen met het rapport. = “Oplysningerne stemmer med rapporten.” bronbestand betyder “kildefil”. Det er et sammensat substantiv: bron (“kilde”) + bestand (“fil”); hele ordets køn følger hovedleddet bestand, så man siger het bronbestand. Flertallet er bronbestanden. Hele sætningen bygges sådan: De volgende stap (“det næste skridt”) + is controleren (“er at tjekke”) + of (“om”) + de cijfers (“tallene”) + kloppen met het bronbestand (“passer med kildefilen”). Den samlede betydning er derfor: “Det næste skridt er at tjekke, om tallene passer med kildefilen.”

6. Dan heb je een duidelijk punt om het werk te hervatten.

   Det giver dig et klart sted at genoptage arbejdet.

   Dan

   så

   heb je

   har du

   duidelijk

   klart

   punt

   punkt eller sted

   werk

   arbejde

   hervatten

   genoptage

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “dermed” og knytter resultatet til det, der allerede er nævnt. Som tidsadverbium kan det også betyde “dengang” eller “derefter”, men den sammenbindende betydning passer her. heb je betyder her “har du”. Den almindelige rækkefølge er je hebt; efter et indledende adverbium som Dan kommer verbet før subjektet: Dan heb je .... Det er inversion, ikke en ændring af betydningen af hebben. duidelijk betyder “klar” i betydningen let at forstå eller tydeligt afgrænset. Formen er grundformen og står her sammen med punt. Eksempel: een duidelijke uitleg — “en klar forklaring”. Adjektivet får -e foran dette bestemthedsmønster, mens formen i een duidelijk punt er duidelijk. punt betyder grundlæggende “punkt”. I denne sammenhæng er det et klart punkt eller sted i arbejdsforløbet, hvor man kan fortsætte, hvilket stemmer med oversættelsen “et klart sted”. Eksempel: We zijn bij een belangrijk punt aangekomen. — “Vi er nået til et vigtigt punkt.” werk betyder “arbejde” eller “arbejdet” som aktivitet eller opgave. Her står det i forbindelsen het werk, hvor het gør substantivet bestemt: “arbejdet”. werk er et intetkønsord i ental; flertallet er werken, når man taler om flere arbejder eller værker i en relevant betydning. hervatten betyder “genoptage” og står i infinitiv. Det er den verbale del af mønstret om ... te hervatten, som udtrykker formålet med punktet: “for at genoptage ...”. En nyttig formkæde er hervatten — hervat — hervatte — heeft hervat (infinitiv, nutidsform, datidsform og perfektum participium). Eksempel: Zij hervat het gesprek. — “Hun genoptager samtalen.” Mønstret om het werk te hervatten betyder “for at genoptage arbejdet”. Samlet bliver Dan heb je een duidelijk punt om het werk te hervatten derfor: “Så har du et klart sted at genoptage arbejdet.”

7. Ik moet ook chatapps sluiten, omdat ik steeds afgeleid raak.

   Jeg er også nødt til at lukke chatapps, fordi jeg hele tiden bliver distraheret.

   Ik moet

   jeg er nødt til

   ook

   også

   chatapps

   chatapps

   sluiten

   lukke

   omdat

   fordi

   steeds

   hele tiden

   afgeleid

   distraheret

   raak

   bliver

   Uddybende forklaring

   Ik moet betyder her, at taleren er nødt til noget. moet er nutidsformen af moeten med ik; efter moeten står det næste verbum normalt i infinitiv: Ik moet werken = »Jeg er nødt til at arbejde.« Konstruktionen udtrykker nødvendighed, ikke blot en neutral fremtidsplan. ook betyder »også« og føjer dette nødvendige punkt til noget, der allerede er nævnt eller forstået. Eksempel: Ik moet ook rusten. — »Jeg er også nødt til at hvile.« chatapps er flertal af chatapp, altså apps til chat. Ordet er et sammensat låneord; chatapps er den form, der står i den faste sætning. Eksempel: De chatapps staan op mijn telefoon. — »Chatappsene ligger på min telefon.« sluiten er infinitiven »lukke«. Her følger den efter moet: Ik moet de deur sluiten = »Jeg er nødt til at lukke døren.« Det er sluiten, ikke moet, der betegner selve handlingen. omdat indleder en ledsætning med betydningen »fordi«. I nederlandsk står det finitte verbum typisk sidst i sådan en ledsætning. Eksempel: Ik blijf thuis omdat ik ziek ben. — »Jeg bliver hjemme, fordi jeg er syg.« steeds betyder her »hele tiden« eller »igen og igen«. Det beskriver, at distraktionen bliver ved med at opstå; det er ikke selve verbet og betyder ikke »stadig« i betydningen »fortsat at have en bestemt genstand« i denne sætning. afgeleid betyder »distraheret«. Det er perfektum participium af afleiden (»distrahere«), men her fungerer det som en beskrivende form sammen med raken. Eksempel: Zij is snel afgeleid. — »Hun bliver let distraheret.« raak er nutidsformen af raken med ik. Sammen med afgeleid danner afgeleid raken mønsteret »blive distraheret«: Ik raak afgeleid = »Jeg bliver distraheret.« I en fordi-ledsætning står raak til sidst i den viste ledsætning: omdat ik steeds afgeleid raak. Hele strukturen er Ik moet ook [chatapps sluiten], omdat [ik steeds afgeleid raak]: »Jeg er også nødt til at lukke chatapps, fordi jeg hele tiden bliver distraheret.« Første del angiver det, taleren er nødt til at gøre; omdat indleder årsagen, og afgeleid raak beskriver, at taleren bliver distraheret. Denne formulering kan genbruges ved at udskifte genstanden eller tilstanden, for eksempel Ik moet ook mijn telefoon sluiten, omdat ik steeds afgeleid raak. — »Jeg er også nødt til at lukke min telefon, fordi jeg hele tiden bliver distraheret.«

8. Houd ze gesloten terwijl je zonder afleiding werkt en bekijk daarna je berichten.

   Hold dem lukkede, mens du arbejder uden distraktioner, og tjek så dine beskeder.

   Houd

   hold; keep

   ze

   them

   gesloten

   closed

   terwijl

   while

   je

   you

   zonder

   without

   afleiding

   distraction

   werkt

   work

   bekijk

   check; look at

   daarna

   afterwards

   je

   your

   berichten

   messages

   Uddybende forklaring

   Houd er imperativformen af houden (at holde eller beholde). Her bruges houden sammen med gesloten i betydningen “holde noget lukket”: Houd de deur gesloten betyder “Hold døren lukket”. Imperativ bruges til en direkte opfordring; subjektet je behøver ikke stå i en nederlandsk imperativsætning. ze er her et objektspronomen med betydningen “dem”, som den faste oversættelse angiver. Det står som det, der skal holdes lukket. Formen ze kan i andre sammenhænge også have andre grammatiske funktioner, men her er den ikke subjekt. gesloten betyder “lukket”. Det er perfektum participium af sluiten (“lukke”), men her fungerer det som en tilstand efter houden: noget bliver holdt i lukket tilstand. Sammenlign de app sluiten (“lukke appen”) med de app gesloten houden (“holde appen lukket”). terwijl indleder en ledsætning med betydningen “mens”. I ledsætningen står verbet normalt senere: terwijl je werkt betyder “mens du arbejder”. je er her subjektet “du”. Det er den uformelle subjektform; den samme korte form kan også være possessiv, som i det senere je berichten. zonder betyder “uden” og indleder her en præpositionsforbindelse. zonder afleiding beskriver betingelsen for arbejdet: uden distraktion. afleiding er et substantiv, “distraktion” eller “noget, der afleder opmærksomheden”. Flertalsformen er afleidingen. I denne sætning bruges entalsformen efter zonder som en generel beskrivelse, ikke som en angivelse af et bestemt antal distraktioner. werkt er nutidsformen af werken (“arbejde”) med subjektet je: je werkt = “du arbejder”. Nutidsformen viser, at arbejdet foregår samtidig med den handling, der indledes af Houd. bekijk er imperativformen af bekijken (“se på; tjekke”). Den giver den næste direkte opfordring: bekijk je berichten = “tjek dine beskeder”. Som eksempel: Bekijk dit document. — “Tjek dette dokument.” daarna er et tidsadverbium, “bagefter” eller “derefter”. Det placerer beskedkontrollen efter arbejdet uden distraktion, ikke samtidig med det. Det andet je er possessivt: je berichten betyder “dine beskeder”. Formen je kan derfor have en anden funktion end det første je, selv om de ser ens ud. berichten er flertal af bericht, “besked”. Entalsformen er bericht, og berichten bruges her, fordi oversættelsen og den nederlandske form angiver flere beskeder. Samlet består sætningen af to imperativer: Houd ze gesloten (“Hold dem lukkede”) og bekijk daarna je berichten (“tjek derefter dine beskeder”). terwijl je zonder afleiding werkt indskyder tids- og arbejdssituationen: hold dem lukkede, mens du arbejder uden distraktion, og tjek først dine beskeder bagefter.

9. Dat voelt haalbaar. Ik kan mijn focus geleidelijk weer opbouwen.

   Det føles overkommeligt. Jeg kan genopbygge mit fokus lidt efter lidt.

   Dat

   det

   voelt

   føles

   haalbaar

   overkommeligt

   Ik kan

   jeg kan

   mijn

   mit

   focus

   fokus

   geleidelijk

   lidt efter lidt

   weer

   igen

   opbouwen

   genopbygge

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som subjekt for den upersonlige vurdering af situationen. Den form er et pronomen; det peger ikke nødvendigvis på et bestemt navngivet substantiv i sætningen. voelt betyder “føles” her. Det er nutidsformen af voelen (“at føle”) i 3. person ental. I eksemplet Dat voelt goed. betyder voelt “føles”, mens Ik voel me goed. betyder “jeg føler mig godt tilpas”; konstruktionen er derfor ikke helt den samme. haalbaar betyder “overkommeligt” eller “muligt at gennemføre”. Det er et beskrivende adjektiv. Dat is haalbaar. kan bruges som et genanvendeligt mønster: “Det er overkommeligt.” Ik kan betyder “jeg kan”. kan er nutidsformen af modalverbet kunnen med subjektet ik. Efter et modalverbum står det andet verb normalt i infinitiv: Ik kan werken. — “Jeg kan arbejde.” Kan kan udtrykke mulighed eller evne; her handler det om, at taleren har mulighed for at genopbygge fokuset. mijn betyder “mit” og viser ejerskab. Det står foran focus, som er et de-ord på nederlandsk, og formen mijn ændres ikke efter dette ords ental eller flertal: mijn focus og mijn doelen. focus betyder “fokus”. Det er navneordet for den opmærksomhed eller koncentration, man retter mod noget. Et enkelt genanvendeligt eksempel er Ik verlies mijn focus. — “Jeg mister mit fokus.” geleidelijk betyder “gradvist”. Det beskriver, at en ændring sker trin for trin og ikke på én gang. De druk neemt geleidelijk af. betyder “Presset aftager gradvist.” weer betyder “igen” eller “på ny”. Her viser det, at opbygningen sker på ny efter en tidligere tilstand; det betyder ikke i sig selv “langsomt” eller “gradvist”. opbouwen betyder “at opbygge” og kan i denne sammenhæng oversættes med “at genopbygge”. Det er et infinitivisk sammensat verbum med op- og bouwen; den observerede form står samlet, fordi den følger efter kan. I en hovedsætning uden modalverbum kan det delbare verbum skilles: Ik bouw mijn focus op. — “Jeg bygger mit fokus op.” Samlet består sætningen af vurderingen Dat voelt haalbaar — “Det føles overkommeligt” — efterfulgt af Ik kan ... opbouwen — “Jeg kan ... genopbygge”. mijn focus angiver, hvad der genopbygges, og geleidelijk weer angiver, at det sker gradvist og på ny. Hele betydningen er derfor: “Det føles overkommeligt. Jeg kan genopbygge mit fokus lidt efter lidt.”

10. Begin daar, dan zou de rest minder zwaar moeten voelen.

    Begynd dér, så burde resten føles mindre tungt.

    Begin

    begynd

    daar

    der

    dan

    så

    zou … moeten

    burde/skulle

    de rest

    resten

    minder zwaar

    mindre tungt

    voelen

    føle

    Uddybende forklaring

    Begin er imperativ af beginnen og betyder her, at man skal starte. Infinitiven er beginnen; nutidsformen er for eksempel ik begin. Imperativ bruges til en opfordring eller anvisning: Begin rustig. = “Begynd roligt.” daar betyder “der” og peger her på det sted eller udgangspunkt, som samtalen allerede har gjort relevant. Det er et stedsadverbium; det skal ikke forveksles med daarom, som betyder “derfor”. dan betyder “så” og forbinder her begyndelsen med den forventede følge. Mønstret ..., dan ... kan bruges til at udtrykke “..., så ...”: Begin klein, dan wordt het makkelijker. = “Begynd i det små, så bliver det lettere.” zou og moeten danner sammen en forsigtig forventning eller vurdering. zou er en form af zullen, mens moeten er infinitiven “skulle/være nødt til”. I denne konstruktion gør zou ... moeten udsagnet mindre direkte end en sikker påstand: “burde ...”. Det er ikke moeten alene, der står i den bøjede form; zou bærer den bøjning. Et tilsvarende mønster er Dat zou moeten werken. = “Det burde virke.” de rest betyder “resten”, altså det, der er tilbage af den relevante helhed. rest er substantivet, og de er den bestemte artikel. Eksempel: De rest kan later. = “Resten kan vente.” minder zwaar betyder “mindre tungt”. minder er komparativformen af weinig i betydningen “mindre”, mens zwaar betyder “tung”. Her beskriver kombinationen en lavere grad af tyngde; den behøver ikke kun at handle om fysisk vægt. Sammenlign zwaar = “tung” og minder zwaar = “mindre tung”. voelen betyder “føle” og står her som infinitiv efter zou ... moeten. Den beskriver, hvordan de rest forventes at opleves. voelen kan også bruges om en fysisk fornemmelse: Mijn handen voelen koud. = “Mine hænder føles kolde.” Samlet betyder Begin daar “Begynd dér”. dan indleder følgen, og zou de rest minder zwaar moeten voelen siger, at resten forventes at føles mindre tung. Hele ytringen betyder derfor: “Begynd dér, så burde resten føles mindre tungt.”