Ik
Ik betyder »jeg« og er den, der ikke ved præcis, hvordan teamet håndterer pauser. Formen står som subjekt i sætningen "Ik weet niet precies" og kan genbruges i mønsteret Ik weet ... når man taler om sin egen viden.
weet
weet betyder »ved« i "Ik weet niet precies". Det er en form af weten og bruges med ik; et almindeligt mønster er Ik weet het niet, når man ikke kender svaret.
niet
niet gør udsagnet negativt, så "weet niet" betyder »ved ikke«. Det placeres her efter verbet weet; brug det i mønsteret Ik weet niet ... når du vil sige, at du mangler viden.
precies
precies betyder »præcis« og viser, at taleren ikke har helt klar viden om teamets praksis. Det står sammen med weet niet i "Ik weet niet precies" og kan bruges til at begrænse, hvor sikkert et svar er.
hoe
hoe betyder »hvordan« og indleder spørgsmålet om den måde, teamet håndterer pauser på. Det står foran en underordnet sætning i "hoe dit team met pauzes omgaat"; brug hoe til at spørge til en måde eller fremgangsmåde.
dit
dit betyder »dette« og peger her på det team, som samtalen handler om. Det står foran team i "dit team" og kan genbruges foran et tilsvarende navneord, når noget udpeges tæt på samtalen.
team
team betyder »team« og betegner arbejdsgruppen i "dit team". Det bruges her som det, der håndterer pauser, og kan sættes efter dit eller het i korte beskrivelser af en arbejdsgruppe.
met
met betyder »med« i udtrykket "met pauzes omgaan", som her handler om, hvordan teamet forholder sig til eller håndterer pauser. Konstruktionen kan genbruges som met iets omgaan, når man beskriver, hvordan nogen håndterer noget.
pauzes
pauzes betyder »pauser« og er det, teamet skal forholde sig til i "met pauzes omgaan". Ordet bruges som det, der håndteres, og kan genbruges efter met, når man taler om at håndtere pauser.
omgaat
omgaat betyder her »forholder sig til« eller »håndterer« i "dit team met pauzes omgaat". Det hører til verbet omgaan og står sammen med met; brug mønsteret met iets omgaan om en måde at håndtere noget på.
Het
Het betyder »det« og henviser her til politikken eller regelsættet i "Het beleid is flexibel". Det står foran beleid som den bestemte omtale af dette regelsæt; brug het på samme måde foran et tilsvarende het-ord, når det er bestemt.
beleid
beleid betyder »politik« eller »regelsæt« og beskriver arbejdspladsens regler for pauser. I "Het beleid is flexibel" er det det, der beskrives som fleksibelt; ordet kan bruges om officielle retningslinjer på en arbejdsplads.
is
is betyder »er« og forbinder beleid med beskrivelsen flexibel i "Het beleid is flexibel". Det er en form af zijn og bruges i mønsteret X is Y til at beskrive en egenskab eller tilstand.
flexibel
flexibel betyder »fleksibel« og beskriver, at politikken giver plads til tilpasning. Det står efter is i "Het beleid is flexibel" og kan bruges efter is om regler, planer eller aftaler.
maar
maar betyder »men« og markerer kontrasten mellem fleksible regler og behovet for dækning. Det forbinder de to dele i "Het beleid is flexibel, maar ..."; brug det, når den næste oplysning begrænser eller nuancerer den første.
tijdens
tijdens betyder »under« eller »i løbet af« og angiver det tidsrum, hvor dækning stadig er nødvendig. Det står foran "de service-uren"; brug tijdens foran en periode eller aktivitet for at placere noget i tiden.
de
de er den bestemte artikel i "de service-uren" og svarer her til »de«. Den står foran service-uren som en bestemt periode; brug de foran et de-ord, når det omtales bestemt.
service-uren
service-uren betyder »servicetimerne« og betegner de timer, hvor service skal være dækket. Det står efter tijdens de i "tijdens de service-uren"; ordet kan bruges om arbejdstimer med aktiv service.
moet
moet betyder »skal« og udtrykker et krav om, at nogen er til rådighed i servicetimerne. Det er en form af moeten og står foran "er nog steeds iemand beschikbaar"; brug moet til nødvendige arbejdsregler eller krav.
er
er fungerer her som »der« i "moet er nog steeds iemand beschikbaar" og introducerer, at der skal være en person til rådighed. Det bruges i mønsteret er iemand beschikbaar, når man angiver, at nogen findes eller er til stede.
nog
nog bidrager sammen med steeds til betydningen »stadig« i "nog steeds iemand beschikbaar". Det viser, at kravet fortsat gælder; brug nog steeds som en fast kombination, når en situation fortsætter.
steeds
steeds forstærker sammen med nog betydningen »stadig« i "nog steeds iemand beschikbaar". Kombinationen viser, at tilgængelighed fortsat er nødvendig; brug nog steeds om en fortsat tilstand eller regel.
iemand
iemand betyder »nogen« og betegner den person, der skal være til rådighed i "iemand beschikbaar". Det bruges uden at angive hvem; et almindeligt mønster er iemand is beschikbaar, når en ubestemt person kan hjælpe.
beschikbaar
beschikbaar betyder »tilgængelig« eller »til rådighed« og beskriver den person, der kan dække servicen. Det står efter iemand i "iemand beschikbaar zijn"; brug det om personer, hjælp eller ressourcer, der kan bruges.
zijn
zijn betyder »være« i "iemand beschikbaar zijn" og fuldender betydningen »at nogen er til rådighed«. Det står efter moet som verbets grundform; brug mønsteret beschikbaar zijn om at tale om tilgængelighed.
Dus
Dus betyder »så« og markerer konklusionen fra reglen om dækning: taleren kan gå væk, hvis betingelsen er opfyldt. Det står først i "Dus kan ik even weggaan"; brug dus til at indlede en slutning eller konsekvens.
kan
kan betyder »kan« og viser her, at taleren har mulighed for at gå væk under bestemte betingelser. Det er en form af kunnen og står foran even weggaan; brug kan + grundform til muligheder eller tilladelse.
even
even betyder her »lige« eller »et øjeblik« og gør weggaan kortvarigt i "even weggaan". Det står foran verbet og bruges ofte for at vise, at man kun gør noget i kort tid.
weggaan
weggaan betyder »gå væk« og beskriver, at taleren forlader sin plads midlertidigt. Det står efter kan i "kan ik even weggaan"; brug kan weggaan, når du taler om muligheden for at forlade et sted.
als
als betyder her »hvis« og indleder betingelsen "als dat nodig is". Det forbinder en betingelse med hovedsætningen; brug als + sætning, når en handling kun gælder under en bestemt omstændighed.
dat
dat betyder »det« i "als dat nodig is" og henviser til situationen eller handlingen, der eventuelt er nødvendig. Det står som subjekt i den betingede del; brug dat til at pege tilbage på noget allerede nævnt.
nodig
nodig betyder »nødvendigt« og beskriver, hvornår det er nødvendigt at gå væk. Det står efter dat i "dat nodig is"; brug iets nodig hebben om at sige, at man har brug for noget, og nodig zijn om nødvendighed.
zolang
zolang betyder »så længe« og indleder betingelsen om, at en anden person er til rådighed. I "zolang er iemand beschikbaar is" angiver det en fortsat forudsætning; brug zolang + sætning, når noget gælder under en vedvarende betingelse.
Laat
Laat indleder en opfordring i "Laat het de anderen gewoon weten" og betyder her »giv besked« eller »sørg for, at de ved det«. Det står først i sætningen og følges af den person, der skal informeres; brug Laat ... weten, når du beder nogen informere andre.
anderen
anderen betyder »de andre« og betegner de kolleger, der skal have besked i "de anderen". Det står efter de og modtager informationen i "Laat het de anderen ... weten"; brug de anderen om andre personer i en kendt gruppe.
gewoon
gewoon betyder her »bare« og gør opfordringen mere enkel og uformel i "gewoon weten". Det viser, at det ikke kræver en særlig procedure; brug gewoon i lignende opfordringer, når noget kan gøres på en enkel måde.
weten
weten betyder »vide«, men i "Laat het de anderen gewoon weten" indgår det i udtrykket »give de andre besked«. Det står efter Laat og forbindes med de andre som modtager; brug Laat iemand iets weten, når du beder nogen informere en person.
je
je betyder »du« og er den person, der skal give de andre besked i "als je een tijdje weg bent". Det står som subjekt i betingelsen; brug je i uformel direkte henvendelse til én person.
een
een betyder »en« eller »et« og indleder tidsudtrykket "een tijdje". Det står foran tijdje og gør tidsrummet ubestemt; brug een foran et enkelt, ikke nærmere angivet navneord.
tijdje
tijdje betyder »et stykke tid« i "een tijdje weg bent". Sammen med een angiver det en kort eller ubestemt periode; brug een tijdje om at sige, at noget varer i nogen tid uden at angive præcist hvor længe.
weg
weg betyder »væk« og beskriver, at personen ikke er på sin plads i "weg bent". Det står efter bent som en tilstandsbeskrivelse; brug weg zijn om at sige, at nogen ikke er til stede eller er gået væk.
bent
bent betyder »er« i "je een tijdje weg bent" og beskriver din tilstand som væk. Det er en form af zijn og står efter weg; brug weg bent i en betingelse om, at du ikke er til stede.
lijkt
lijkt betyder »synes« eller »ser ud til« i "Dat lijkt me redelijk". Det er en form af lijken og står sammen med me for at udtrykke talerens vurdering; brug Dat lijkt me ... til at sige, hvordan noget virker for dig.
me
me betyder »mig« i "Dat lijkt me redelijk" og viser, hvem vurderingen forekommer rimelig for. Det står efter lijkt; brug Dat lijkt me ... når du giver en personlig vurdering af et forslag eller en situation.
redelijk
redelijk betyder »rimelig« og er talerens vurdering af den foreslåede ordning i "Dat lijkt me redelijk". Det står efter lijkt me som beskrivelse af dat; brug det om en løsning, regel eller forventning, der virker fair.
was
was betyder »var« og beskriver talerens tidligere bekymring i "Ik was bang". Det er en form af zijn og står foran bang; brug Ik was ... til at fortælle om en tidligere tilstand eller følelse.
bang
bang betyder »bange« eller »bekymret« i "Ik was bang dat ...". Det står efter was og efterfølges her af dat-sætningen, der forklarer bekymringen; brug bang zijn dat ... til at udtrykke frygt eller bekymring.
zou
zou markerer en mulig eller tænkt situation i "het zou lijken alsof ik zomaar verdween". Det hører til zullen og står sammen med lijken; brug zou ... lijken alsof ... når noget kun kunne se ud, som om en bestemt situation fandt sted.
lijken
lijken betyder »se ud til« i "het zou lijken alsof ik zomaar verdween". Det står efter zou og før alsof-sætningen; brug lijken alsof ... til at beskrive et indtryk, der ikke nødvendigvis er virkeligheden.
alsof
alsof betyder »som om« og indleder det tænkte indtryk i "alsof ik zomaar verdween". Det forbinder lijken med en hel sætning; brug lijken alsof ... når noget giver indtryk af en bestemt situation.
zomaar
zomaar betyder her »bare« eller »uden videre« og får verdween til at lyde som en pludselig eller uforklaret forsvinden. Det står foran verdween i "zomaar verdween"; brug zomaar om noget, der sker uden tydelig forklaring eller plan.
verdween
verdween betyder »forsvandt« i det tænkte billede "ik zomaar verdween". Det er en form af verdwijnen og beskriver, at en person ikke længere ses; brug ordet i fortællinger om, at nogen eller noget forsvinder.
kort
kort betyder »kort« og beskriver, at beskeden i "Een kort bericht" ikke behøver at være lang. Det står foran bericht; brug kort foran en besked, forklaring eller anden meddelelse, der kun indeholder lidt information.
bericht
bericht betyder »besked« og er den korte meddelelse, der skal forhindre misforståelsen. Det står efter kort i "Een kort bericht"; brug een bericht om en skriftlig eller digital meddelelse.
in
in betyder »i« og angiver, hvor beskeden gives: "in de teamchat". Det står foran et sted eller medium; brug in til at placere en besked i en chat, kanal eller anden sammenhæng.
teamchat
teamchat betyder »teamchat« og betegner den chatkanal, hvor kollegerne kommunikerer. I "de teamchat" er det stedet for det korte bericht; ordet kan bruges om en digital kanal for et bestemt team.
moeten
moeten betyder her »skulle« eller »bør« i kombinationen "zou dat moeten voorkomen". Det står som grundform efter zou og udtrykker, hvad beskeden forventes at opnå; brug zou moeten + verb til en forventning eller anbefaling.
voorkomen
voorkomen betyder »forhindre« i "dat moeten voorkomen" og beskriver, at beskeden skal stoppe misforståelsen. Det står efter moeten; brug iets voorkomen, når en handling skal forhindre en hændelse eller et problem.
Zullen
Zullen indleder et forslag i "Zullen we ... maken?" og betyder her »skal vi ...?«. Det står først i spørgsmålet foran we; brug Zullen we ...? til at foreslå en fælles handling.
we
we betyder »vi« og henviser til de to samtalepartnere i "Zullen we ... maken?". Det står efter Zullen som den gruppe, der skal handle; brug we, når du inkluderer dig selv og andre i et forslag.
drukke
drukke betyder »travle« og beskriver perioder med mange arbejdsopgaver i "drukke periodes". Det står foran periodes; brug drukke foran en periode eller dag, hvor der er meget aktivitet.
periodes
periodes betyder »perioder« og angiver de travle tidsafsnit, hvor en fælles plan kan være nyttig. Det står efter drukke i "drukke periodes"; brug hetalingen om tidsafsnit, der varer længere end et enkelt tidspunkt.
gezamenlijke
gezamenlijke betyder »fælles« og beskriver, at planlægningen skal bruges af flere personer i "een gezamenlijke planning". Det står foran planning; brug gezamenlijke foran noget, som flere personer deler eller laver sammen.
planning
planning betyder »planlægning« eller her en »vagtplan« for pauser. Det står efter gezamenlijke i "een gezamenlijke planning"; brug en planning om en oversigt over, hvordan aktiviteter eller tider organiseres.
maken
maken betyder »lave« eller »skabe« i "een gezamenlijke planning maken". Det står efter zullen we og tager planning som det, der skal laves; brug iets maken, når du foreslår at udarbejde eller skabe noget.
kunnen
kunnen betyder »kunne« i "Dat zou kunnen helpen" og viser en mulig nytte. Det står som grundform efter zou og foran helpen; brug zou kunnen + verb til at sige, at noget muligvis kan have en virkning.
helpen
helpen betyder »hjælpe« i "Dat zou kunnen helpen" og beskriver den mulige fordel ved en fælles plan. Det står efter kunnen; brug iets helpt om at sige, at noget gør en situation lettere eller bedre.
meerdere
meerdere betyder »flere« og viser, at mere end én person ønsker frokost samtidig i "meerdere mensen". Det står foran mensen; brug meerdere foran et navneord, når du vil fremhæve flere personer eller ting.
mensen
mensen betyder »mennesker« eller »personer« og betegner de kolleger, der vil spise frokost. Det står efter meerdere i "meerdere mensen"; brug mensen som en almindelig betegnelse for personer.
tegelijk
tegelijk betyder »samtidig« og viser, at flere personer vil spise frokost på samme tidspunkt i "tegelijk willen lunchen". Det står før willen i sætningen; brug tegelijk, når to eller flere handlinger foregår på samme tid.
willen
willen betyder »ville« eller »ønske at« i "willen lunchen". Det står foran lunchen og viser, hvad flere mennesker ønsker at gøre; brug willen + grundform til at udtrykke et ønske eller en plan.
lunchen
lunchen betyder »spise frokost« og er den aktivitet, som flere personer ønsker at gøre samtidig. Det står efter willen i "willen lunchen"; brug willen lunchen, når du taler om et ønske om at spise frokost.
zal
zal betyder her »vil« eller »kommer til at« og viser en forventet fremtidig handling i "Ik zal het ... voorstellen". Det er en form af zullen og står foran voorstellen; brug Ik zal ... til at love eller meddele, hvad du vil gøre.
volgende
volgende betyder »næste« og peger på det kommende teammøde i "het volgende teamoverleg". Det står foran teamoverleg; brug het volgende + navneord om den næste begivenhed eller periode.
teamoverleg
teamoverleg betyder »teammøde« eller »teamdrøftelse« og er det møde, hvor forslaget skal fremsættes. Det står efter volgende i "het volgende teamoverleg"; brug ordet om et møde, hvor et team taler om fælles arbejde.
voorstellen
voorstellen betyder »foreslå« i "het ... voorstellen" og er det, taleren vil gøre med idéen om en fælles plan. Det står efter zal som grundform; brug iets voorstellen, når du fremlægger en idé til overvejelse.
Dan
Dan betyder »så« eller »derefter« og viser resultatet af, at forslaget gennemføres i "Dan weet iedereen ...". Det står først i sætningen; brug dan til at forbinde en handling med det, der følger bagefter.
iedereen
iedereen betyder »alle« eller »enhver« og betegner alle teammedlemmer i "iedereen wat hij kan verwachten". Det står som den, der får viden om forventningerne; brug iedereen, når udsagnet gælder alle personer i en gruppe.
wat
wat betyder »hvad« i "wat hij kan verwachten" og indleder det, som alle vil vide. Det står foran hij som del af en underordnet sætning; brug wat til at spørge om eller omtale det, nogen kan forvente eller vide.
hij
hij betyder »han« og er subjekt i "wat hij kan verwachten". Det står foran kan og henviser her til den person, der kan forvente noget; brug hij som subjekt, når du omtaler en mandlig person.
verwachten
verwachten betyder »forvente« i "kan verwachten" og beskriver det, som personen vil vide på forhånd. Det står efter kan som grundform; brug kunnen verwachten om at tale om, hvad nogen med rimelighed kan regne med.