Fleksible pauser på arbejdet | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik weet niet precies hoe dit team met pauzes omgaat.

   Jeg er ikke sikker på, hvordan dette team håndterer pauser.

   Ik weet niet

   jeg ved ikke

   precies

   præcis

   hoe

   hvordan

   dit

   dette

   team

   team

   pauzes

   pauser

   omgaat

   håndterer

   Uddybende forklaring

   Ik weet niet betyder her “jeg ved ikke”. Det er en almindelig måde at udtrykke manglende viden eller sikkerhed på. weet er nutidsformen af weten (“at vide”) med ik; sammenlign ik weet (“jeg ved”) og ik wist (“jeg vidste”). Eksempel: Ik weet het niet. — “Jeg ved det ikke.” precies betyder “præcis” eller “helt nøjagtigt” og præciserer, hvor sikkert eller detaljeret taleren ved noget. Eksempel: Ik weet precies waar hij is. — “Jeg ved præcis, hvor han er.” hoe betyder “hvordan” og indleder her et indirekte spørgsmål: taleren ved ikke, på hvilken måde teamet håndterer pauser. Det står ikke som et selvstændigt direkte spørgsmål, men som starten på en underordnet sætning. Eksempel: Ik weet niet hoe het werkt. — “Jeg ved ikke, hvordan det fungerer.” dit betyder “dette” og er et demonstrativt stedord, der står foran et entalsord af typen, der kræver het; her hører det sammen med team. Det angiver noget nært eller aktuelt, men formen dit fortæller ikke i sig selv, hvem eller hvad teamet består af. Sammenlign deze med et entalsord af de-typen eller med flertal: dit team, men deze teams. Eksempel: Dit plan is duidelijk. — “Denne plan er tydelig.” team betyder “team” eller “hold”. Det er et låneord, der kan bruges om en gruppe, som arbejder sammen. I dit team står det i ental og fungerer som grundled i den underordnede sætning. Eksempel: Het team werkt samen. — “Teamet arbejder sammen.” pauzes betyder “pauser”. Det er flertalsformen af pauze; ental er een pauze (“en pause”), og flertal er pauzes. Endelsen -s er en almindelig flertalsdannelse for dette ord. Eksempel: We nemen twee pauzes. — “Vi holder to pauser.” omgaat betyder her “håndterer” eller “går frem med”. Det hører til udtrykket omgaan met (“at håndtere” eller “at omgås”), og den fulde infinitiv er omgaan. I hovedsætninger står verbet typisk adskilt, for eksempel Het team gaat met pauzes om. — “Teamet håndterer pauser.” I den underordnede hoe-sætning står formen samlet til sidst: hoe het team met pauzes omgaat. omgaat er nutidsformen for tredje person ental i denne konstruktion; det er verbet gaan, ikke pauzes, der bærer verbformen. Eksempel: Ik weet hoe zij met problemen omgaat. — “Jeg ved, hvordan hun håndterer problemer.” Samlet består sætningen af Ik weet niet (“jeg ved ikke”), precies (“præcis”), og det indirekte spørgsmål hoe dit team met pauzes omgaat (“hvordan dette team håndterer pauser”). Hele betydningen er derfor: “Jeg er ikke sikker på, hvordan dette team håndterer pauser.”

2. Het beleid is flexibel, maar tijdens de service-uren moet er nog steeds iemand beschikbaar zijn.

   Reglerne er fleksible, men der skal stadig være dækning i servicetiden.

   beleid

   politik; regler

   flexibel

   fleksibel

   tijdens

   under; i løbet af

   service-uren

   servicetiden

   moet er

   skal der

   nog steeds

   stadig

   iemand

   nogen; en person

   beschikbaar

   til rådighed

   zijn

   være

   Uddybende forklaring

   beleid betyder her de regler eller retningslinjer, som styrer arbejdet. Det er et intetkønsord: het beleid. Et nyttigt eksempel er Het beleid verandert. – “Reglerne ændrer sig.” flexibel beskriver, at noget kan tilpasses. Her står adjektivet prædikativt efter is, og derfor har det ikke den attributive -e-bøjning. Foran et substantiv afhænger formen blandt andet af substantivets køn og bestemthed: een flexibel beleid – “en fleksibel politik”, men het flexibele beleid – “den fleksible politik”. Det modsatte kan være rigide, afhængigt af sammenhængen. tijdens betyder “under” eller “i løbet af” en periode eller begivenhed og står foran det, der angiver perioden. tijdens de vergadering betyder for eksempel “under mødet”. service-uren er flertal af service-uur: de timer, hvor der ydes service. uur betyder “time”, mens uren er flertalsformen. I den faste oversættelse gengives hele udtrykket som “servicetiden”. moet er danner her en upersonlig nødvendighedskonstruktion: “der skal”. moet er nutidsformen af modalverbet moeten og udtrykker et krav eller en nødvendighed. er er det upersonlige “der” i konstruktionen; det er ikke den danske stedbetydning “dér”. Mønstret kan genbruges som Er moet iemand komen. – “Der skal komme nogen.” nog steeds betyder “stadig” eller “fortsat”. Det viser, at kravet fortsat gælder. Det er en fast adverbial forbindelse i denne sætning. iemand betyder “nogen” eller “en person”. Det angiver en person uden at identificere hvem. I iemand beschikbaar er personen den, der skal være til rådighed; sætningen identificerer ikke personen. beschikbaar betyder “til rådighed” eller “tilgængelig”. Her beskriver det, at nogen kan være til rådighed for den nødvendige service. Et eksempel er De medewerker is beschikbaar. – “Medarbejderen er til rådighed.” zijn betyder “være”. Her er det infinitiven efter modalverbet moet: moet ... zijn betyder “skal ... være”. Formen zijn bærer ikke nutidsbøjning efter personen i denne infinitivkonstruktion; det er moet, der er bøjet. Sammenlign Ik moet beschikbaar zijn. – “Jeg skal være til rådighed.” Samlet er opbygningen Het beleid is flexibel (“Reglerne er fleksible”) efterfulgt af maar (“men”). Derefter kommer tijdens de service-uren (“i servicetiden”), som angiver perioden, og den upersonlige konstruktion moet er nog steeds iemand beschikbaar zijn (“der skal stadig være nogen til rådighed”). Hele udsagnet betyder derfor: “Reglerne er fleksible, men der skal stadig være dækning i servicetiden.”

3. Dus kan ik even weggaan als dat nodig is, zolang er iemand beschikbaar is.

   Så jeg kan altså gå væk, når det er nødvendigt, så længe der er nogen til rådighed.

   Dus

   altså

   kan ik

   kan jeg

   even

   lige; et øjeblik

   weggaan

   gå væk

   als

   når

   nodig

   nødvendig

   zolang

   så længe

   iemand

   nogen; en person

   beschikbaar

   til rådighed

   Uddybende forklaring

   Dus betyder her “altså” eller “så”. Det er et diskursord, som knytter udsagnet til den foregående situation. Det ændrer ikke selve verbets grammatik. kan ik består af modalverbet kunnen og pronomenet ik. kan er nutidsformen i 1. person ental: ik kan. Efter Dus står verbet før subjektet, fordi Dus udfylder den første plads i den nederlandske hovedsætning, mens verbet står på anden plads: Dus kan ik .... Med et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv: Ik kan weggaan. even betyder her “lige” eller “kortvarigt”. Det angiver, at det at gå væk tænkes som en kort eller begrænset handling; det er ikke det samme som dansk “endda”. Eksempel: Ik kijk even. – “Jeg kigger lige.” weggaan betyder “gå væk” eller “forlade stedet”. Det er infinitiven, som følger efter kan. Verbet er separabelt: I en hovedsætning kan man sige Ik ga weg – “Jeg går væk”, mens infinitiven er weggaan. als indleder her en betingelse, der i den faste oversættelse gengives som “når”: det er nødvendigt. I ledsætningen als dat nodig is står det finitte verbum is til sidst, som det normalt gør i en nederlandsk ledsætning. nodig er et adjektiv med betydningen “nødvendig” eller “påkrævet”. Her står det prædikativt sammen med is: dat is nodig – “det er nødvendigt”. Det beskriver ikke et bestemt navneord med en synlig bøjningsendelse. zolang betyder “så længe” og indleder den begrænsning, der skal være opfyldt, for at udsagnet gælder. Eksempel: Je kunt blijven zolang het rustig is. – “Du kan blive, så længe der er roligt.” iemand betyder “nogen” eller “en person”. Det er et ubestemt pronomen. I konstruktionen er iemand ... bruges det sammen med er til at udtrykke, at der findes eller er nogen med den nævnte egenskab. iemand behandles grammatisk som ental, hvilket ses i is. beschikbaar betyder “til rådighed” eller “tilgængelig”. Her står det efter is i konstruktionen er iemand beschikbaar: “der er nogen til rådighed”. Det kan også bruges om noget, der er tilgængeligt, for eksempel De kamer is beschikbaar. – “Værelset er tilgængeligt.” Samlet bliver strukturen: Dus kan ik = “så kan jeg”, even weggaan = “gå væk et øjeblik”, als dat nodig is = “når det er nødvendigt”, og zolang er iemand beschikbaar is = “så længe der er nogen til rådighed”. Hele udsagnet betyder derfor: “Så jeg kan altså gå væk, når det er nødvendigt, så længe der er nogen til rådighed.”

4. Laat het de anderen gewoon weten als je een tijdje weg bent.

   Du skal bare give folk besked, hvis du er væk et stykke tid.

   Laat … weten

   giv besked

   de anderen

   de andre

   gewoon

   bare

   tijdje

   stykke tid

   weg

   væk

   bent

   er

   Uddybende forklaring

   Laat ... weten er en fast nederlandsk konstruktion, der betyder “giv besked” eller “lad nogen vide”. Laat er imperativ af laten; i denne konstruktion står det sammen med weten, selv om de to ord ikke står ved siden af hinanden. Mønstret kan genbruges som Laat iemand iets weten = “giv nogen besked om noget”. I den faste sætning er het det, der gives besked om; teksten fastslår ikke, hvad het konkret henviser til. de anderen betyder “de andre”. anderen bruges her som et selvstændigt ord for andre personer og står i flertal med det bestemte kendeord de. Det er dem, der skal modtage beskeden. Som kontrast kan een ander betyde “en anden”, mens de anderen betyder “de andre”. gewoon betyder her “bare” eller “simpelthen”. Det gør opfordringen mere enkel eller uformel; det ændrer ikke selve handlingen, nemlig at give besked. tijdje betyder “et stykke tid” eller “en lille periode”. Det er den diminutive form af tijd (“tid”), men i een tijdje handler betydningen om en begrænset periode, ikke nødvendigvis om en bestemt målt længde. Eksempel: Ik blijf een tijdje. — “Jeg bliver et stykke tid.” weg betyder “væk” eller “borte”. Her beskriver det, at personen ikke er til stede. Det kan også bruges i andre sammenhænge om bevægelse væk, men i denne sætning indgår det i tilstandsudtrykket weg bent. bent er nutidsformen af zijn (“at være”) for je/jij i 2. person ental. weg bent betyder derfor “er væk”. Eksempel: Je bent vandaag weg. — “Du er væk i dag.” Formen bent hører til verbet zijn, ikke til weg. I hele sætningen er Laat ... weten opfordringen om at give besked, de anderen angiver modtagerne, og het angiver det, der skal meddeles. gewoon svarer til “bare”. Betingelsesleddet als je een tijdje weg bent betyder “hvis du er væk et stykke tid”: je er subjektet, een tijdje angiver varigheden, og weg bent angiver tilstanden. Samlet bliver betydningen: “Du skal bare give de andre besked, hvis du er væk et stykke tid.”

5. Dat lijkt me redelijk. Ik was bang dat het zou lijken alsof ik zomaar verdween.

   Det virker rimeligt. Jeg var bekymret for, at det kunne se ud, som om jeg bare forsvandt.

   Dat

   det

   lijkt me

   virker for mig

   redelijk

   rimelig

   Ik

   jeg

   bang

   bekymret

   lijken

   se ud

   alsof

   som om

   zomaar

   bare sådan

   verdween

   forsvandt

   Uddybende forklaring

   Dat står her som et selvstændigt pronomen med betydningen “det/den ting, der allerede er tale om”. Den præcise reference er ikke fastlagt af sætningen alene. I modsætning til dit og deze bruges dat typisk ved et intetkønsord eller om en hel situation. lijkt me bygger på verbet lijken, “at virke/se ud til”. I den observerede form er lijkt nutid, 3. person ental, mens me betyder “for mig”. Mønstret iets lijkt me ... kan genbruges: Dat lijkt me goed. – “Det virker godt for mig.” redelijk betyder her “rimelig” eller “acceptabel”. Det er et beskrivende ord, som her siger, hvordan noget virker for taleren. Eksempel: Dat is een redelijke oplossing. – “Det er en rimelig løsning.” Ik er førstepersonspronomen i ental, altså taleren selv. Det ændrer sig ikke efter køn. Eksempel: Ik ben thuis. – “Jeg er hjemme.” was bang består af was, datidsformen af zijn for første person ental, og bang, “bange/bekymret”. Konstruktionen bang zijn dat ... bruges om bekymring over en efterfølgende situation: Ik was bang dat hij te laat zou komen. – “Jeg var bange for, at han ville komme for sent.” Her er bang ikke en egenskab ved et navneord, men en tilstand hos taleren. lijken er infinitiven af lijken, “at virke/se ud til”. I zou lijken står den efter zou; zou giver en mulig eller forestillet fremtidig situation, mens lijken bærer selve betydningen “se ud til”. zou lijken kan derfor ofte gengives med “ville/kunne se ud til”. alsof betyder “som om” og indleder en sammenligning med noget, der fremstilles som et indtryk eller en forestillet situation. Mønstret het lijkt alsof ... betyder “det ser ud, som om ...”. zomaar betyder her “bare sådan” eller “uden nærmere forklaring”. Det tilføjer idéen om, at noget sker pludseligt eller uden den forventede meddelelse; det betyder ikke i sig selv “én gang”. Eksempel: Hij ging zomaar weg. – “Han gik bare sådan sin vej.” verdween er datid af verdwijnen, “at forsvinde”. Formen ik verdween er første person ental i datid; i flertal bruges verdwenen, som i We verdwenen uit beeld. – “Vi forsvandt ud af syne.” Samlet består første sætning af Dat + lijkt me + redelijk: noget vurderes som rimeligt for taleren. I anden sætning fortæller Ik was bang dat ... om talerens tidligere bekymring. Inde i den underordnede sætning gør het zou lijken alsof ... en mulig fremtoning til tema, og ik zomaar verdween beskriver den forestillede situation: at taleren så ud til bare at være forsvundet. Hele betydningen er derfor: “Det virker rimeligt for mig. Jeg var bekymret for, at det kunne se ud, som om jeg bare forsvandt.”

6. Een kort bericht in de teamchat zou dat moeten voorkomen.

   En kort besked i teamchatten burde forhindre det.

   kort

   kort

   bericht

   besked

   teamchat

   teamchat

   dat

   det

   zou … moeten

   burde

   voorkomen

   forhindre

   Uddybende forklaring

   kort betyder her, at beskeden har lille længde eller omfang. Det er grundformen af adjektivet kort; i een kort bericht står det foran et intetkønsord i ental med den ubestemte artikel een, og derfor får adjektivet ikke endelsen -e. Sammenlign: een korte planning — “en kort plan”, hvor adjektivet står foran et de-ord. bericht er et intetkønsord og betyder “besked”. Flertal er berichten. I den faste sætning er bericht subjektet: det er beskeden, der forventes at have virkningen. teamchat betegner en chat for et team. I in de teamchat står ordet med den bestemte artikel de; hele præpositionsforbindelsen angiver, hvor beskeden er placeret eller forekommer. Eksempel: Ik stuur het bericht in de teamchat. — “Jeg sender beskeden i teamchatten.” dat betyder her “det” og fungerer som objekt for voorkomen. I nederlandsk kan dat være et demonstrativt pronomen for et intetkønsord i ental eller henvise til en tidligere situation eller hel sætning. Her bekræfter oversættelsen betydningen “det”, men den præcise henvisning er ikke entydigt navngivet i den faste sætning. zou moeten er en modal kombination med betydningen “burde” eller “skulle gerne”. zou er en form af zullen, og moeten er infinitiven af moeten, “at skulle/måtte”. Sammen udtrykker de her en forventet eller tilsigtet virkning, ikke en direkte ordre. Eksempel: Dit zou moeten helpen. — “Dette burde hjælpe.” voorkomen er infinitiven og betyder her “forhindre”. Den står efter den modale kombination: zou ... moeten voorkomen. Verbet kan have andre anvendelser i andre sammenhænge, men objektet dat og den faste oversættelse viser den forebyggende betydning her. Eksempel: Een goede planning kan fouten voorkomen. — “En god planlægning kan forhindre fejl.” Samlet er opbygningen Een kort bericht + in de teamchat + zou ... moeten voorkomen + dat: “En kort besked i teamchatten burde forhindre det.” Beskeden er subjektet, placeringen kommer i præpositionsforbindelsen, zou moeten markerer den forventede virkning, og dat er det, der skal forhindres.

7. Zullen we tijdens drukke periodes een gezamenlijke planning maken?

   Skal vi lave en fælles tidsplan i travle perioder?

   Zullen we

   skal vi

   tijdens

   i; under

   drukke

   travle

   periodes

   perioder

   gezamenlijke

   fælles

   planning

   tidsplan

   maken

   lave

   Uddybende forklaring

   Zullen we står først og danner et forslag som et spørgsmål: “skal vi …?” zullen er infinitivformen og også nutidsformen efter we i denne konstruktion. Mønstret Zullen we + infinitiv? bruges ofte til at foreslå en fælles handling. Eksempel: Zullen we morgen bellen? — “Skal vi ringe i morgen?” tijdens betyder “i løbet af” eller “under” en periode og indleder her tidsleddet. Eksempel: Tijdens de les praten we niet. — “Under timen taler vi ikke.” drukke betyder her “travle”. Grundformen for tillægsordet er druk. Formen drukke står foran periodes, fordi attributive tillægsord får -e foran substantiver i flertal. Sammenlign grundformen druk med komparativformen drukker, “mere travl”. Eksempel: Het is druk. — “Der er travlt.” periodes er flertal af substantivet periode, altså “perioder”. Endelsen -s er her flertalsdannelsen. Eksempel: In drukke periodes werken veel mensen thuis. — “I travle perioder arbejder mange mennesker hjemme.” gezamenlijke betyder “fælles” i betydningen noget, som flere personer deler eller planlægger sammen. Grundformen er gezamenlijk; den attributive -e-form står foran substantivet planning i een gezamenlijke planning. Eksempel: We hebben een gezamenlijke map. — “Vi har en fælles mappe.” planning er et substantiv for en plan eller tidsplan, især en organisering af tid og aktiviteter. I een gezamenlijke planning er det selve tidsplanen, der skal være fælles. Eksempel: De planning is klaar. — “Tidsplanen er klar.” maken betyder “lave” eller “udarbejde”. Det er infinitiven, som står sidst i spørgsmålet, fordi zullen kombineres med en infinitiv i mønstret zullen + infinitiv. Grundformen er maken; en vigtig nutidsform er ik maak, og datidsformen er maakte. Eksempel: We maken een plan. — “Vi laver en plan.” Samlet består spørgsmålet af forslagsmønstret Zullen we + infinitiv?, tidsleddet tijdens drukke periodes og handlingen een gezamenlijke planning maken. Betydningen er derfor: “Skal vi lave en fælles tidsplan i travle perioder?”

8. Dat zou kunnen helpen als meerdere mensen tegelijk willen lunchen.

   Det kunne hjælpe, når flere vil spise frokost på samme tid.

   Dat

   det

   zou kunnen

   kunne

   helpen

   hjælpe

   als

   når

   meerdere

   flere

   mensen

   mennesker

   tegelijk

   samtidig

   willen

   ville

   lunchen

   spise frokost

   Uddybende forklaring

   Dat står som selvstændigt subjekt og betyder her “det”. Som hollandsk demonstrativt pronomen er dat intetkønsformen i ental; i denne sammenhæng peger det på den tidligere nævnte idé eller plan. Det er ikke her en underordnende konjunktion. Eksempel: Dat is handig. – “Det er praktisk.” zou kunnen udtrykker en mulighed, altså “kunne”. zou er en form af zullen, som her bruges til en hypotetisk eller forsigtigt fremsat mulighed, og kunnen står som infinitiv efter den. Mønstret zou kunnen + infinitiv kan genbruges: Dat zou kunnen werken. – “Det kunne fungere.” helpen er infinitiven af helpen, “at hjælpe”. Her står den efter modalverbet kunnen; derfor er det helpen, ikke en bøjet nutidsform, der afslutter verbalkæden. Eksempel: Dat kan helpen. – “Det kan hjælpe.” als indleder her en betingelses- eller tidsmæssig ledsætning. Den faste oversættelse vælger tidsbetydningen “når”: situationen er, at flere personer vil spise frokost samtidig. I andre sammenhænge kan als også betyde “hvis”, så betydningen må afgøres af sætningen. meerdere betyder “flere” eller “adskillige” og angiver et antal større end én. Det er ikke en bøjet form af mensen; det er et selvstændigt bestemmende ord foran substantivet. Eksempel: Meerdere oplossingen zijn mogelijk. – “Flere løsninger er mulige.” mensen betyder “mennesker” og er flertalsformen af mens (“menneske”). Formen mensen bruges altså om mere end én person. Eksempel: Veel mensen wachten. – “Mange mennesker venter.” tegelijk betyder “samtidig” eller “på samme tid”. Det beskriver, at handlingerne falder sammen tidsmæssigt, ikke hvem der udfører dem. Eksempel: Ze spreken tegelijk. – “De taler samtidig.” willen betyder her “ville” i betydningen “have til hensigt at” eller “ønske at”. I ledsætningen står det sammen med subjektet meerdere mensen og infinitiven lunchen. I nutid har flertalformen willen samme form som infinitiven, så formen alene viser ikke forskellen mellem disse to funktioner. Eksempel: Wij willen vertrekken. – “Vi vil tage af sted.” lunchen er infinitiven af verbet lunchen, “at spise frokost”. Det er den handling, som personerne vil udføre; det betyder ikke blot det generelle substantiv “frokost”. Eksempel: We gaan om twaalf uur lunchen. – “Vi går hen og spiser frokost klokken tolv.” Samlet består sætningen af Dat (“det”) plus zou kunnen helpen (“kunne hjælpe”). als indleder derefter ledsætningen, hvor meerdere mensen er subjektet, willen lunchen angiver deres hensigt, og tegelijk angiver tidspunktet: “Det kunne hjælpe, når flere mennesker vil spise frokost samtidig.”

9. Ik zal het tijdens het volgende teamoverleg voorstellen.

   Jeg vil foreslå det ved det næste teammøde.

   Ik zal

   jeg vil

   het

   det

   tijdens

   under; i løbet af

   volgende

   næste

   teamoverleg

   teammøde

   voorstellen

   foreslå

   Uddybende forklaring

   Ik zal: zal er 1. person ental af nutidsformen af zullen. Sammen med infinitiven voorstellen danner det her en fremadrettet konstruktion: Ik zal ... = "jeg vil ...". Det er zal, der viser personen, mens hovedverbet står i infinitiv. het: Dette er et objektspronomen med betydningen "det". Den konkrete henvisning er ikke fastlagt af denne sætning alene, så lær het her som det, der bliver foreslået, uden at tilføje en bestemt genstand eller idé. tijdens: Denne præposition angiver, at noget sker under eller inden for det tidsrum, der følger efter den: tijdens het overleg = "under mødet". Den bruges om en begivenhed eller periode. volgende: Dette betyder "næste" og står foran substantivet teamoverleg. Grundformen er volgend; i den bestemte nominalgruppe het volgende teamoverleg får adjektivet den attributive -e-form. Til sammenligning hedder det een volgend teamoverleg i en ubestemt nominalgruppe med et intetkønssubstantiv. Eksempel: de volgende dag = "den næste dag". teamoverleg: Dette sammensatte substantiv betyder "teammøde" eller en drøftelse i et team. Første led team angiver sammenhængen, mens overleg betyder "drøftelse" eller "rådslagning". Eksempel: een overleg = "en drøftelse"; teamoverleg gør det klart, at drøftelsen er knyttet til et team. voorstellen: Her betyder infinitiven "foreslå". Den står efter zal, fordi zullen her kombineres med infinitiven for hovedhandlingen. Verbet er også separabelt i finitte former: Ik stel het voor. = "Jeg foreslår det." I denne sætning er betydningen at fremsætte et forslag, ikke en anden mulig betydning af voorstellen, såsom "at præsentere" eller "at introducere". Samlet bygges sætningen sådan: Ik zal angiver "jeg vil", het er det, der foreslås, tijdens indleder tidsrammen, og het volgende teamoverleg betyder "det næste teammøde". Den fulde betydning er: "Jeg vil foreslå det ved det næste teammøde."

10. Dan weet iedereen wat hij kan verwachten.

    Så ved alle, hvad de kan forvente.

    Dan

    så

    weet

    ved

    iedereen

    alle

    wat

    hvad

    hij

    de

    kan

    kan

    verwachten

    forvente

    Uddybende forklaring

    Dan betyder her “så” og fungerer som et adverbium, der knytter denne følge eller næste situation til det foregående. Det kan også betyde “dengang” eller “på det tidspunkt” i andre sammenhænge, men den betydning passer ikke her. weet er nutidsformen af weten (“at vide”) for tredje person ental. Eksempel: Ik weet het antwoord. — “Jeg ved svaret.” Formen er altså ikke den almindelige nutidsform for alle personer: ik weet, men wij weten. iedereen betyder “alle” eller “enhver”. Selvom ordet semantisk omfatter mange personer, behandles det grammatisk som ental, hvilket forklarer weet og senere kan. Eksempel: Iedereen is klaar. — “Alle er klar.” wat betyder her “hvad” og indleder en indirekte spørgende ledsætning: weten wat ... — “vide, hvad ...”. Eksempel: Ik weet wat je bedoelt. — “Jeg ved, hvad du mener.” hij er et personligt stedord i tredje person ental med den form, der normalt bruges om en mandlig person eller et grammatisk hankønssubstantiv. Den faste oversættelse gengiver det som de, men de leverede oplysninger identificerer ikke entydigt, hvem stedordet henviser til. Eksempel: Hij werkt vandaag. — “Han arbejder i dag.” kan er nutidsformen af modalverbet kunnen for tredje person ental. Det betyder her “kan” og står sammen med en infinitiv. Andre former er for eksempel ik kan og wij kunnen; formen følger altså personen, ikke alene betydningen “mulighed”. verwachten er infinitiven “forvente”. Efter et modalverb som kan står verbet i infinitiv: kan verwachten — “kan forvente”. Eksempel: Zij kan goed nieuws verwachten. — “Hun kan forvente gode nyheder.” Samlet er strukturen Dan + weet iedereen + wat + hij kan verwachten: “Så ved alle, hvad de kan forvente.” Hovedsætningens subjekt er iedereen, mens hij er subjekt i den indirekte spørgende ledsætning. Iedereen behandles som ental, derfor hedder det weet og kan, selv om den danske oversættelse bruger “alle” og “de”.