Lokalhistorie og avisarkiver | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik doe onderzoek naar lokale geschiedenis en heb betere bronnen nodig.

   Jeg undersøger lokalhistorie og har brug for bedre kilder.

   Ik

   jeg

   doe onderzoek naar

   undersøger

   lokale

   lokal

   geschiedenis

   historie

   heb … nodig

   har brug for

   betere

   bedre

   bronnen

   kilder

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er subjektet i sætningen. Formen bruges om første person ental. Eksempel: Ik lees. — “Jeg læser.” doe onderzoek naar er en fast og genbrugelig konstruktion for at undersøge eller forske i noget. doe er første person ental i nutid af doen; den fulde konstruktion er onderzoek doen naar + emne. Eksempel: Zij doet onderzoek naar taal. — “Hun undersøger sprog.” lokale betyder her “lokal”. Det beskriver geschiedenis. Adjektivet har endelsen -e foran dette navneord: lokale geschiedenis. Det er ikke geschiedenis, der er grundformen for adjektivet; adjektivets grundform er lokaal. geschiedenis betyder “historie”. Det er et navneord; flertalsformen er geschiedenissen. I den faste sætning står ordet uden artikel, fordi det bruges som emnet eller feltet for undersøgelsen i den generelle betydning “lokalhistorie”. heb ... nodig er den adskilte konstruktion nodig hebben, “at have brug for”. heb er første person ental i nutid af hebben, mens nodig står efter det, der er nødvendigt. Her står betere bronnen mellem de to dele. Eksempel: Ik heb meer tijd nodig. — “Jeg har brug for mere tid.” betere betyder “bedre” og er komparativformen af goed (“god”): goed → beter → het beste. Her har komparativen endelsen -e, fordi den står foran flertalsnavneordet bronnen: betere bronnen. Eksempel: Ik zoek betere informatie. — “Jeg søger bedre information.” bronnen betyder “kilder”. Entalsformen er bron, og bronnen er flertal. Ordet kan blandt andet betegne kilder til information, hvilket passer til sætningens forskningssammenhæng. Samlet er opbygningen: Ik doe onderzoek naar + emnet lokale geschiedenis + en (“og”) + heb ... nodig + det, der mangler, betere bronnen. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg undersøger lokalhistorie og har brug for bedre kilder.”

2. Laten we het onderwerp eerst afbakenen, zodat de zoekopdracht in de database bruikbare resultaten oplevert.

   Lad os først afgrænse emnet, så søgningen i databasen giver nyttige resultater.

   Laten we

   lad os

   onderwerp

   emne

   eerst

   først

   afbakenen

   afgrænse

   zoekopdracht

   søgning

   database

   database

   bruikbare

   nyttige

   resultaten

   resultater

   oplevert

   giver

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast hollandsk måde at foreslå, at taleren og mindst én anden person gør noget sammen: “lad os …”. Den efterfølgende handling står i infinitiv. Det er altså en opfordring eller et forslag, ikke en almindelig beskrivelse af en igangværende handling. onderwerp betyder her “emne”. Flertalsformen er onderwerpen; den bestemte form i ental er het onderwerp. I den faste sætning står het som bestemt kendeord foran substantivet, og onderwerp er ental. eerst betyder “først” og placerer denne handling før det, der kommer bagefter. Det kan genbruges med andre handlinger, for eksempel: Lees eerst de vraag. — “Læs først spørgsmålet.” afbakenen er infinitiven “at afgrænse”. I Laten we ... afbakenen følger den forslagskonstruktionen Laten we og beskriver den handling, gruppen foreslås at udføre. Ordet kan bruges om at gøre et emne, område eller søgefelt mere præcist. zoekopdracht betyder her “søgning” eller “søgeforespørgsel”: en konkret søgehandling eller -instruktion. Flertalsformen er zoekopdrachten. I de zoekopdracht står det bestemte kendeord de foran substantivet. database betyder “database”. Flertalsformen er databases, så formen ændrer sig i flertal. I in de database angiver præpositionen in her, at søgningen er rettet mod eller foregår i databasen. bruikbare betyder “nyttige” i betydningen “som kan bruges”. Grundformen er bruikbaar, og den modsatte beskrivelse er ofte onbruikbaar (“ubrugelig”). Her står adjektivet attributivt foran flertalsnavneordet resultaten, og derfor har det endelsen -e: bruikbare. Det er altså både adjektivets placering og substantivets tal, der er relevante; -e skyldes ikke alene, at der står et bestemt kendeord. Til sammenligning kan man sige een bruikbaar resultaat — “et brugbart resultat” — i ental med ubestemt intetkønsnavneord. resultaten er flertal af resultaat, “resultat”. Flertalsformen dannes her med -en. I denne sætning er resultaterne det, som søgningen frembringer. oplevert er 3. person ental nutid af det adskillelige verbum opleveren, “at frembringe” eller “give som resultat”. I en hovedsætning kan man se formen De zoekopdracht levert bruikbare resultaten op. — “Søgningen giver nyttige resultater.” I ledsætningen står verbet samlet til sidst som oplevert, fordi hollandske ledsætninger placerer det finitte verbum sidst. Hele strukturen er Laten we + infinitiv: “Lad os først afgrænse emnet”. Leddet med zodat angiver det ønskede resultat: de zoekopdracht in de database er subjektet, og bruikbare resultaten oplevert betyder, at søgningen giver nyttige resultater. Samlet bliver betydningen: “Lad os først afgrænse emnet, så søgningen i databasen giver nyttige resultater.”

3. Ik heb brede zoektermen geprobeerd, maar de resultaten liepen alle kanten op.

   Jeg prøvede med brede søgeord, men resultaterne var meget spredte.

   Ik heb

   jeg har

   brede

   brede

   zoektermen

   søgeord

   geprobeerd

   prøvede

   resultaten

   resultater

   liepen alle kanten op

   var spredte i alle retninger

   Uddybende forklaring

   Ik heb er første person ental af hjælpeverbet hebben i nutid. Sammen med et perfektum participium danner det normalt perfektum: ik heb geprobeerd = »jeg har prøvet«. Her svarer den faste oversættelse naturligt til »jeg prøvede«. brede betyder her »brede« i betydningen generelle eller ikke særlig afgrænsede. Formen er den bøjede form af adjektivet breed; foran flertalsnavneordet zoektermen får adjektivet denne form. Det er brede, ikke zoektermen, der bærer adjektivbøjningen. Sammenlign een brede zoekterm og brede zoektermen. zoektermen er flertal af zoekterm, »søgeord«. Det er et sammensat navneord; zoek- knytter ordet til søgning, men den brugbare helhed er zoekterm. Flertalsformen ender på -en, som i zoektermen. geprobeerd er perfektum participium af verbet proberen, »at prøve«. I konstruktionen heb geprobeerd står hjælpeverbet tidligere i verbalkonstruktionen, mens participiet står senere. Et genbrugeligt mønster er ik heb + participium, for eksempel Ik heb gezocht. — »Jeg har søgt.« resultaten betyder »resultater«. Det er flertal af resultaat, og endelsen -en markerer flertal. Den bestemte betydning i de resultaten kommer fra de sammen med navneordet, ikke fra -en alene. liepen alle kanten op er en fast billedlig konstruktion. liepen er datidsformen i flertal af lopen (»gå/løbe«), og formen passer til det flertallige subjekt de resultaten. alle kanten op betyder bogstaveligt »til alle sider«, og hele udtrykket beskriver her resultater, der blev meget spredte eller gik i mange forskellige retninger. Det er ikke nødvendigt at forstå liepen som fysisk gang i denne sætning. Hele sætningen bygges således: Ik heb brede zoektermen geprobeerd = »Jeg prøvede med brede søgeord«, og maar indleder kontrasten »men«. Derefter siger de resultaten liepen alle kanten op, at resultaterne blev meget spredte. Samlet betyder det: »Jeg prøvede med brede søgeord, men resultaterne var meget spredte.«

4. Gebruik de naam van de buurt, een datumbereik en het soort bron als filters.

   Brug navnet på kvarteret, et datointerval og kildetypen som filtre.

   Gebruik

   brug

   naam

   navn

   buurt

   kvarter

   datumbereik

   datointerval

   soort

   type

   bron

   kilde

   filters

   filtre

   Uddybende forklaring

   Gebruik er imperativformen af gebruiken («at bruge»). Formen bruges her som en instruktion; i nederlandsk står imperativet normalt uden et udtrykt subjekt. Eksempel: Gebruik een kaart. — «Brug et kort.» naam betyder «navn». Det er ental; flertallet er namen. I de naam van de buurt angiver van forholdet «på/til»: «navnet på kvarteret». de hører sammen med substantivet naam, mens buurt også står med bestemt artikel i de buurt. Eksempel: De naam van de straat is bekend. — «Navnet på gaden er kendt.» buurt betyder «kvarter» eller «nabolag». Det er et de-ord: de buurt; flertallet er buurten. I den faste sætning identificerer det, hvilket kvarter navnet vedrører. datumbereik er et sammensat substantiv: datum («dato») + bereik («interval/område»), altså «datointerval». Flertallet er datumbereiken. Sammensatte substantiver skrives her som ét ord. Eksempel: Kies een datumbereik. — «Vælg et datointerval.» soort betyder «type» eller «slags». I het soort bron betyder det «kildetypen»: het markerer her den bestemte form af denne navneordsgruppe. bron betyder «kilde»; flertallet er bronnen. soort og bron er derfor hver sit substantiv, ikke én samlet form. Eksempel: Welk soort bron gebruik je? — «Hvilken type kilde bruger du?» filters betyder «filtre» og er flertal af filter. Her er det navneordet efter als, der betegner de funktioner, som de nævnte oplysninger får i søgningen. Eksempel: Deze velden zijn filters. — «Disse felter er filtre.» Samlet giver Gebruik ... als filters instruktionen «Brug ... som filtre». De tre oplysninger, der skal bruges, står i rækkefølge: de naam van de buurt («navnet på kvarteret»), een datumbereik («et datointerval») og het soort bron («kildetypen»). een er her en ubestemt artikel og udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. Hele ytringen betyder derfor: «Brug navnet på kvarteret, et datointerval og kildetypen som filtre.»

5. Kun je me laten zien hoe ik toegang krijg tot de krantenarchieven?

   Kan du vise mig, hvordan jeg får adgang til avisarkiverne?

   Kun je

   kan du

   laten zien

   vise

   toegang

   adgang

   krijg

   får

   krantenarchieven

   avisarkiver

   Uddybende forklaring

   Kun je er en ja/nej-spørgsmålsform med det modale verbum kunnen (at kunne). kun er 2. persons ental i nutid sammen med je; i et hovedspørgsmål står verbet før subjektet: Kun je ...? svarer til “Kan du ...?”. I en almindelig hovedsætning står rækkefølgen derimod typisk Je kunt ... eller Je kan .... laten zien er en fast og genbrugelig verbforbindelse, bogstaveligt “lade se”, men her “vise”. laten og zien står begge i infinitiv, fordi de følger det modale kunnen: Kun je ... laten zien? = “Kan du vise ...?”. Eksempel: Kun je me de kaart laten zien? — “Kan du vise mig kortet?” toegang er substantivet “adgang”. Den nyttige forbindelse er toegang krijgen tot — “få adgang til”. Præpositionen tot hører til denne forbindelse, men står ikke i det valgte citat. Eksempel: Ik krijg toegang tot het archief. — “Jeg får adgang til arkivet.” krijg er 1. persons ental i nutid af krijgen (“at få”). I ledsætningen hoe ik toegang krijg ... står subjektet ik før verbet, og det finitte verbum kommer til sidst, som det normalt gør i en nederlandsk ledsætning. Sammenlign Ik krijg toegang. — “Jeg får adgang.” med ... hoe ik toegang krijg. — “... hvordan jeg får adgang.” krantenarchieven er flertal af substantivet krantenarchief og betyder “avisarkiver”. Det er et sammensat ord med kranten (“aviser”) som første led og archief (“arkiv”) som andet led. I den observerede form får hele substantivet flertalsformen -en: krantenarchief → krantenarchieven; andet led er altså ikke i sig selv flertal inde i sammensætningen. I den fulde tekst står artiklen de foran ordet: de krantenarchieven, altså “avisarkiverne”. Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Kun je spørger, om modtageren kan gøre noget; me laten zien angiver, at handlingen er at vise taleren noget; hoe indleder spørgsmålet om fremgangsmåden; og ik toegang krijg tot de krantenarchieven beskriver, hvordan taleren får adgang til avisarkiverne. Hele ytringen betyder derfor: “Kan du vise mig, hvordan jeg får adgang til avisarkiverne?”

6. Sommige archieven zijn alleen te openen via het bibliotheeknetwerk.

   Nogle arkiver kan kun åbnes på bibliotekets netværk.

   Sommige

   nogle

   archieven

   arkiver

   zijn … te openen

   kan åbnes

   alleen

   kun

   via

   via; gennem

   bibliotheeknetwerk

   biblioteksnetværk

   Uddybende forklaring

   Sommige betyder her “nogle” og står foran flertalsformen archieven. Det er en ubestemt mængde: ikke alle arkiver, men en del af dem. Sammenlign sommige archieven (“nogle arkiver”) med alle archieven (“alle arkiver”). archieven betyder “arkiver”. Entalsformen er archief, og flertalsformen dannes her med -en: archief → archieven. Eksempel: Het archief is oud. — “Arkivet er gammelt.” zijn ... te openen er en nederlandsk konstruktion, der udtrykker mulighed eller tilgængelighed: noget kan åbnes. zijn er formen af zijn (“at være”) for flertal, fordi subjektet archieven er flertal. te openen består af te plus infinitiven openen (“åbne”). Konstruktionen kan genbruges sådan: De bestanden zijn te downloaden. — “Filerne kan downloades.” Den, der åbner arkiverne, nævnes ikke i denne sætning. alleen betyder “kun” og begrænser det, der følger i betydningen: muligheden gælder kun gennem den angivne adgangsvej. Det er ikke det samme som soms, som betyder “nogle gange”. via betyder “via” eller “gennem” og angiver ruten eller kanalen. Eksempel: Je kunt contact opnemen via e-mail. — “Du kan kontakte os via e-mail.” bibliotheeknetwerk betyder “biblioteksnetværk”. Det er et sammensat substantiv af bibliotheek (“bibliotek”) og netwerk (“netværk”); i et nederlandsk sammensat ord står det sidste led som hovedled, så ordet betegner et netværk. I sætningen står også artiklen het foran dette intetkønnede sammensatte substantiv: het bibliotheeknetwerk. Samlet betyder Sommige archieven zijn alleen te openen via het bibliotheeknetwerk: “Nogle arkiver kan kun åbnes via bibliotekets netværk.” Sommige archieven er subjektet, zijn te openen udtrykker muligheden for at åbne dem, alleen gør muligheden begrænset, og via het bibliotheeknetwerk angiver den nødvendige kanal.

7. Begin dus op deze cataloguspagina.

   Så start fra denne katalogside.

   Begin

   start

   dus

   så

   op

   på

   deze

   denne

   cataloguspagina

   katalogside

   Uddybende forklaring

   Begin er imperativ af beginnen (at begynde). Formen bruges til en direkte opfordring til én eller flere personer; i denne sætning er den en instruktion om at starte. Eksempel: Begin hier. — “Begynd her.” dus betyder her “så” og forbinder instruktionen med det, der allerede er nævnt: “så start …”. Det er ikke en del af verbets form. op er en præposition. Sammen med en side angiver den det sted eller udgangspunkt, hvor man starter. Den naturlige danske gengivelse i den faste oversættelse er “fra denne katalogside”; i andre sammenhænge betyder op ofte “på”, afhængigt af relationen til stedet. deze betyder “denne” og står foran et entalsord af de-typen. Den peger på en bestemt side, men selve formen identificerer ikke alene, hvilken konkret side der menes; her understøtter den faste oversættelse læsningen “denne katalogside”. cataloguspagina betyder “katalogside”. Det er et sammensat navneord: catalogus + pagina, skrevet som ét ord. Som et de-ord får det demonstrativen deze; den bestemte navneordsgruppe er de cataloguspagina. I den synlige rækkefølge står opfordringen Begin først, derefter kommer dus, og så følger op deze cataloguspagina. Samlet bliver Begin dus op deze cataloguspagina. til “Så start fra denne katalogside.” Sætningen er en kort, direkte instruktion, hvor dus knytter starten til den foregående sammenhæng, og op deze cataloguspagina angiver katalogsiden som udgangspunkt.

8. Dat verklaart waarom ze thuis niet wilden laden.

   Det forklarer, hvorfor de ikke kunne indlæses hjemmefra.

   Dat

   det

   verklaart

   forklarer

   waarom

   hvorfor

   ze

   de

   thuis

   hjemme

   niet

   ikke

   wilden

   ville

   laden

   indlæse

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og peger på noget, der allerede er kendt i samtalen. Formen ændrer sig ikke efter et bestemt grammatisk køn i denne brug. verklaart er nutidsformen af verklaren, “at forklare”. Endelsen -t viser her tredje person ental: “det forklarer”. Eksempel: Dat verklaart de fout. — “Det forklarer fejlen.” waarom betyder “hvorfor” og indleder spørgsmålet om årsagen. Mønstret verklaren waarom ... kan bruges om at forklare, hvorfor noget sker eller ikke sker. ze betyder her “de” og fungerer som subjekt for den efterfølgende verbform. I denne læsning er det tredje person flertal; uden den faste oversættelse eller anden kontekst kan ze også have andre funktioner, men her støtter oversættelsen læsningen “de”. thuis betyder “hjemme” og angiver stedet. Det er et stedsadverbium, ikke en form af et substantiv. Eksempel: Ze werken thuis. — “De arbejder hjemme.” niet er nægtelsen “ikke”. Her nægter det den efterfølgende verbale handling eller vilje: de ville ikke laden. wilden er datidsformen af willen, “ville” eller “ønskede”. Formen er flertal i datid og passer til ze: ze wilden — “de ville”. Den skal ikke forveksles med konden af kunnen, “kunne”; wilden udtrykker vilje eller ønske, ikke evne eller mulighed. laden er infinitiven “at indlæse” eller, afhængigt af genstanden, “at oplade”. Efter willen står infinitiven uden te: ze wilden laden — “de ville indlæse/oplade”. Den konkrete genstand fremgår ikke af denne sætning. Samlet er måltekstens betydning: “Det forklarer, hvorfor de ikke ville indlæse/oplade hjemme.” Strukturen er Dat verklaart (“Det forklarer”) + waarom (“hvorfor”) + ze ... wilden laden (“de ... ville indlæse/oplade”), med thuis som sted og niet som nægtelse. Den faste danske oversættelse afviger på et vigtigt punkt: wilden laden betyder “ville indlæse/oplade”, mens “kunne indlæses” svarer til en anden modalitet og en anden handlingskonstruktion. Derfor kan de to formuleringer ikke behandles som helt samme konkrete betydning; ovenstående forklaring følger den nederlandske måltekst.

9. Gebruik nu deze computer.

   Brug denne computer nu.

   Gebruik

   brug

   nu

   nu

   deze

   denne

   computer

   computer

   Uddybende forklaring

   Gebruik er imperativ af gebruiken (at bruge). Imperativen bruges her til en direkte opfordring eller instruktion. I nutid får verbet andre former, for eksempel ik gebruik = “jeg bruger” og wij gebruiken = “vi bruger”. nu betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form. deze betyder her “denne” og peger på én bestemt ting tæt på eller aktuelt i situationen. Formen deze bruges med ental af såkaldte de-ord samt med flertal; ved et entals het-ord bruges normalt dit. Eksempler: deze computer = “denne computer”, men dit boek = “denne bog”. computer betyder “computer”. Det er et tælleligt substantiv; i denne sætning står det i ental efter deze. Flertal er computers. Sammen danner Gebruik deze computer nu en imperativ: “Brug denne computer nu.” Gebruik angiver opfordringen, deze computer angiver det bestemte redskab, og nu angiver, hvornår handlingen skal udføres.

10. Of log in met je bibliotheekpas via de link naar het archief.

    Eller log ind med dit lånerkort via arkivlinket.

    Of

    eller

    log in

    log ind

    bibliotheekpas

    lånerkort

    via

    via

    link

    link

    archief

    arkiv

    Uddybende forklaring

    Of betyder her “eller” og fungerer som bindeord for et alternativ. Det forbinder denne instruktion med den foregående opfordring uden selv at angive, hvem der skal udføre handlingen. log in er imperativformen af det sammensatte udsagnsord inloggen (“at logge ind”). I nederlandsk står det adskilte in efter verbet i denne form: Log in! betyder “Log ind!”. Det er ikke nødvendigt at tilføje et subjekt i imperativen. bibliotheekpas er et sammensat navneord: bibliotheek (“bibliotek”) + pas (“kort”), altså et bibliotekskort/lånerkort. Formen er ental; flertallet er bibliotheekpassen. I met je bibliotheekpas angiver met det middel, der bruges, og je er den ubetonede possessive form for “din/dit” ved en uformel tiltale. je ændres ikke efter navneordets køn. via er en præposition, der angiver rute eller kanal: “via” eller “gennem”. Den kan bruges både om en fysisk vej og om en digital adgangsvej. link betyder “link” og er et navneord. Det står her som objekt for præpositionen via. I de link naar het archief præciserer naar forbindelsens mål: linket fører til arkivet. Flertallet af link er normalt links. archief betyder “arkiv”. Det er et intetkønsord og står her med den bestemte artikel het: het archief. Flertalsformen er archieven. naar het archief betyder “til arkivet” og beskriver, hvad linket fører til. Samlet består ytringen af et alternativ (Of), en imperativ (log in) og oplysninger om middel og adgangsvej: personen opfordres til at logge ind med sit bibliotekskort ved at bruge linket, der fører til arkivet. Mønstret kan genbruges som Log in met [middel] via [link eller kanal].

11. Dat zou me veel tijd besparen.

    Det burde spare mig for en masse tid.

    Dat zou

    det ville / det burde

    me

    mig

    veel

    meget / en masse

    tijd

    tid

    besparen

    spare

    Uddybende forklaring

    Dat zou betyder her “det burde” og danner en vurdering af en mulig eller forventet virkning. Dat er et demonstrativt pronomen; her peger det på det, der omtales som en mulig løsning eller handling, uden at formen i sig selv angiver et bestemt substantiv. Zou er en bøjet form af zullen og bruges her til en hypotetisk eller forventet formulering. Mønsteret Dat zou ... kan genbruges: Dat zou helpen. – “Det ville/burde hjælpe.” Me er objektsformen “mig”. Her er det den person, der får fordel af, at tiden bliver sparet. Sammenlign mij som den mere fremhævede form: Dat zou mij helpen. – “Det ville hjælpe mig.” I daglig tale bruges me ofte som den korte objektsform. Veel betyder “meget” eller “en masse” og angiver her en stor mængde af tijd. Det står foran substantivet og ændrer ikke form efter substantivets grammatiske egenskaber i denne konstruktion. Eksempel: Ik heb veel werk. – “Jeg har meget arbejde.” Tijd betyder “tid”. I veel tijd bruges det uden en bestemt artikel, fordi der tales om tid som en ubestemt mængde. Eksempel: Deze sneltoets bespaart tijd. – “Denne genvej sparer tid.” Besparen betyder “at spare” eller “at spare nogen for noget”. Det er infinitiven efter zou; derfor står den til sidst i denne hovedsætning. I konstruktionen iemand tijd besparen er iemand den person, der bliver sparet for tidsforbruget, mens tijd er det, der spares. Her er me personen, og veel tijd den sparede mængde. Den bøjede nutidsform er for eksempel bespaart: Deze sneltoets bespaart me veel tijd. – “Denne genvej sparer mig for meget tid.” Hele sætningen bygges således: Dat fungerer som subjekt, zou markerer den mulige eller forventede situation, me angiver hvem der får fordelen, veel tijd angiver den sparede mængde, og besparen beskriver virkningen. Samlet betyder Dat zou me veel tijd besparen.: “Det burde spare mig for en masse tid.”

12. Dat zou je ook bronnen geven die gemakkelijker te citeren zijn.

    Det burde også give dig kilder, som er lettere at citere.

    Dat

    det

    zou je

    du burde

    bronnen

    kilder

    geven

    give

    die

    som

    gemakkelijker

    lettere

    te citeren

    at citere

    Uddybende forklaring

    Dat: Her er Dat et neutrum entalspronomen, som betyder “det”. Den konkrete reference er ikke identificeret i den faste sætning; formen viser ikke i sig selv, hvad “det” er. I begyndelsen fungerer det som subjekt. zou je: zou er en bøjet form af zullen og bruges her til at udtrykke en forventet eller mulig følge, svarende til “burde” i den faste oversættelse. je betyder her “dig” og er modtageren for handlingen, ikke den, der grammatisk udfører geven. Konstruktionen kan genbruges som Dat zou je ... geven — “Det ville/burde give dig ...”. bronnen: Dette er flertalsformen af bron, “kilde”. Ental er een bron, flertal bronnen. Her er det den ting, som modtageren ville få. geven: geven er infinitivformen “give”. Efter den finitte modalform zou står hovedverbet i infinitiv: zou ... geven — “ville/burde ... give”. Et kort eksempel er Dat zou je rust geven. — “Det ville give dig ro.” die: die er et relativt pronomen, der indleder den beskrivende ledsætning om bronnen. Her betyder det “som”, og det står i flertal, fordi det henviser til flere kilder. Det fungerer som subjekt i ledsætningen. gemakkelijker: Dette er komparativformen af gemakkelijk, “let” eller “nem”. Kæden er gemakkelijk → gemakkelijker → het gemakkelijkst: let → lettere → lettest. Her beskriver komparativen, at kilderne er lettere at citere end en relevant sammenligning, som er underforstået i konteksten. te citeren: citeren er infinitiven “citere”, og te citeren er infinitivkonstruktionen “at citere”. Efter et adjektiv som gemakkelijker beskriver den, hvilken handling noget er lettere at udføre: gemakkelijker te citeren — “lettere at citere”. Samlet bliver strukturen Dat zou je ook bronnen geven die gemakkelijker te citeren zijn: Dat er det, der giver noget; zou ... geven udtrykker den mulige eller forventede følge; je er modtageren; og ook betyder “også”. Modtageren ville altså også få kilder, og ledsætningen forklarer, at disse kilder er lettere at citere.