Lokalhistorie og avisarkiver | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med Lokalhistorie og avisarkiver kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Ik doe onderzoek naar lokale geschiedenis en heb betere bronnen nodig.

ik doo on-der-zook nar lo-kå-luh ghuh-skhii-duh-nis en hep be-tuh-ruh bron-nuh no-dikh. Jeg undersøger lokalhistorie og har brug for bedre kilder.

Laten we het onderwerp eerst afbakenen, zodat de zoekopdracht in de database bruikbare resultaten oplevert.

lå-tuhn vuh ut on-der-værp ærst af-bå-kuh-nuh, zo-dat duh zook-op-dracht in duh deh-tuh-behs brøik-bå-ruh re-zul-tå-tuhn op-leh-vurt. Lad os først afgrænse emnet, så søgningen i databasen giver nyttige resultater.

Ik heb brede zoektermen geprobeerd, maar de resultaten liepen alle kanten op.

ik hep breh-duh zook-tær-muhn ghuh-proo-behrt, mar duh re-zul-tå-tuhn li-puhn a-luh kan-tuhn op. Jeg prøvede med brede søgeord, men resultaterne var meget spredte.

Gebruik de naam van de buurt, een datumbereik en het soort bron als filters.

ghuh-brøik duh nam van duh børt, uhn då-tum-buh-ræik en ut sort bron als fil-turs. Brug navnet på kvarteret, et datointerval og kildetypen som filtre.

Kun je me laten zien hoe ik toegang krijg tot de krantenarchieven?

kyn yuh muh lå-tuhn zin hoo ik too-ghang kræigh tot duh kran-tuhn-ar-khi-vuhn? Kan du vise mig, hvordan jeg får adgang til avisarkiverne?

Sommige archieven zijn alleen te openen via het bibliotheeknetwerk.

som-muh-ghuh ar-khi-vuhn zain a-lehn tuh oo-puh-nuhn vi-ja ut bi-bli-o-tek-net-værk. Nogle arkiver kan kun åbnes på bibliotekets netværk.

Begin dus op deze cataloguspagina.

buh-ghin doos op deh-zuh ka-ta-lo-ghus-pa-ghii-na. Så start fra denne katalogside.

Dat verklaart waarom ze thuis niet wilden laden.

dat fær-klart va-råm zuh tøis nit vil-duhn lå-duhn. Det forklarer, hvorfor de ikke kunne indlæses hjemmefra.

Gebruik nu deze computer.

ghuh-brøik ny deh-zuh kom-pyoo-tur. Brug denne computer nu.

Of log in met je bibliotheekpas via de link naar het archief.

of log in met yuh bi-bli-o-tek-pas vi-ja duh link nar ut ar-khif. Eller log ind med dit lånerkort via arkivlinket.

Dat zou me veel tijd besparen.

dat zau muh vehl tæit buh-spå-ruh. Det burde spare mig for en masse tid.

Dat zou je ook bronnen geven die gemakkelijker te citeren zijn.

dat zau yuh ook bron-nuh gheh-vuhn di ghuh-mak-kuh-luh-kur tuh si-teh-ruhn zain. Det burde også give dig kilder, som er lettere at citere.

Ord for ord

Ik “Ik” betyder “jeg” og er den, der udfører handlingen i “Ik doe onderzoek”. Formen bruges som subjekt foran verbet i en sætning. Den bruges, når man fortæller om sine egne handlinger eller behov.

doe “doe” betyder her “udfører” i forbindelsen “Ik doe onderzoek”. Det er formen af doen, der bruges sammen med “Ik”. Konstruktionen kan bruges, når man fortæller, at man udfører en aktivitet som undersøgelse eller forskning.

onderzoek “onderzoek” betyder “undersøgelse” eller “forskning” i “Ik doe onderzoek naar lokale geschiedenis”. Sammen med doe beskriver det en systematisk undersøgelse, og naar angiver emnet. Det kan bruges, når man forklarer, hvad man undersøger.

naar “naar” angiver her, hvad undersøgelsen handler om: “onderzoek naar lokale geschiedenis”. Præpositionen står efter onderzoek i denne faste forbindelse. Den bruges til at knytte en undersøgelse til dens emne.

lokale “lokale” betyder “lokal” og beskriver “geschiedenis” i “lokale geschiedenis”. Formen står foran det ord, den beskriver. Den bruges, når man afgrænser noget til et bestemt sted eller område.

geschiedenis “geschiedenis” betyder “historie” i “lokale geschiedenis”. Sammen med lokale betegner det det historiske emne, som personen undersøger. Ordet kan bruges, når man taler om tidligere begivenheder eller et områdes historie.

en “en” betyder “og” og forbinder “lokale geschiedenis” med “heb betere bronnen nodig”. Det knytter to oplysninger sammen i samme sætning. Det bruges til at tilføje en anden handling eller oplysning.

heb “heb” betyder “har” i “heb betere bronnen nodig”. Her indgår det i udtrykket for at have brug for noget, hvor nodig står senere i sætningen. Det bruges, når man beskriver et behov sammen med et bestemt objekt.

betere “betere” betyder “bedre” og beskriver “bronnen” i “betere bronnen”. Formen viser, at kilderne ønskes forbedret i forhold til de nuværende eller tidligere kilder. Den bruges foran et navneord, når man sammenligner kvalitet.

bronnen “bronnen” betyder “kilder” i “betere bronnen”. Det henviser her til materiale, der kan bruges til at underbygge lokalhistorisk forskning. Ordet kan bruges efter et beskrivende ord som betere.

nodig “nodig” betyder her “brug for” i “betere bronnen nodig”. Sammen med “heb” udtrykker det, at personen mangler eller kræver bestemte kilder. Konstruktionen bruges til at fortælle, hvad man har behov for.

Laten “Laten” betyder her “lad os” i begyndelsen af “Laten we het onderwerp eerst afbakenen”. Sammen med we opfordrer det til en fælles handling. Det bruges, når man foreslår, at taleren og den anden person gør noget sammen.

we “we” betyder “vi” i “Laten we het onderwerp eerst afbakenen”. Her er det den gruppe, der skal udføre den foreslåede handling. Det bruges sammen med Laten we til forslag om en fælles aktivitet.

het “het” betyder her “det” og står foran “onderwerp” i “het onderwerp”. Det gør emnet bestemt i denne sammenhæng. Det bruges foran bestemte navneord, når man henviser til et kendt eller allerede afgrænset emne.

onderwerp “onderwerp” betyder “emne” i “het onderwerp”. Det er det tema, som bibliotekaren foreslår at afgrænse. Ordet kan bruges efter het, når man taler om et bestemt emne.

eerst “eerst” betyder “først” og angiver rækkefølgen i “het onderwerp eerst afbakenen”. Det viser, at afgrænsningen skal ske før de næste trin. Det bruges til at markere den første handling i en plan.

afbakenen “afbakenen” betyder “afgrænse” i “het onderwerp eerst afbakenen”. Det handler her om at gøre emnet smallere, så søgningen bliver mere målrettet. Formen står efter Laten we og kan bruges om at begrænse et emne eller område.

zodat “zodat” betyder “så at” og indleder formålet eller den forventede følge i “zodat de zoekopdracht ... oplevert”. Det forbinder afgrænsningen med nyttige søgeresultater. Det bruges, når man forklarer, hvilket resultat en handling skal føre til.

de “de” er det bestemte kendeord foran “zoekopdracht” i “de zoekopdracht”. Det viser, at der er tale om en bestemt søgeforespørgsel i databasen. Det bruges foran et bestemt navneord i denne konstruktion.

zoekopdracht “zoekopdracht” betyder “søgeforespørgsel” i “de zoekopdracht in de database”. Det betegner den konkrete søgning, der skal give resultater. Ordet kan bruges sammen med en placering som “in de database”.

in “in” betyder “i” i “in de database”. Det angiver, hvor søgeforespørgslen udføres. Præpositionen bruges her foran et sted eller system, som handlingen foregår i.

database “database” betyder “database” i “de database”. Det er det system, hvor søgningen udføres. Ordet kan bruges efter in, når man angiver, hvor information eller søgeresultater findes.

bruikbare “bruikbare” betyder “brugbare” og beskriver “resultaten” i “bruikbare resultaten”. Det viser, at resultaterne kan anvendes til forskningen. Formen står foran navneordet og bruges til at vurdere, om noget er nyttigt.

resultaten “resultaten” betyder “resultater” i “bruikbare resultaten oplevert”. Det henviser til de oplysninger, som søgningen returnerer. Ordet kan bruges sammen med oplevert, når man beskriver, hvad en søgning giver.

oplevert “oplevert” betyder her “giver som resultat” i “de zoekopdracht ... resultaten oplevert”. Det beskriver, hvad søgeforespørgslen producerer eller returnerer. Det bruges med et objekt som “bruikbare resultaten”.

brede “brede” betyder “brede” og beskriver “zoektermen” i “brede zoektermen”. Det viser, at søgetermene er omfattende og ikke særlig afgrænsede. Formen står foran navneordet og kan bruges til at beskrive en bred søgning.

zoektermen “zoektermen” betyder “søgetermer” i “brede zoektermen”. Det er de ord, personen brugte i søgningen. Ordet kan bruges sammen med brede, når man beskriver søgeord, der dækker et stort område.

geprobeerd “geprobeerd” betyder “prøvet” i “Ik heb brede zoektermen geprobeerd”. Sammen med “heb” fortæller det, at personen allerede har afprøvet søgetermene. Det bruges til at beskrive et tidligere forsøg med noget konkret.

maar “maar” betyder “men” og skaber en modsætning mellem “brede zoektermen geprobeerd” og resultatet “de resultaten liepen alle kanten op”. Det viser, at den næste oplysning ikke blev som forventet. Det bruges til at forbinde en handling med dens kontrasterende resultat.

liepen “liepen” betyder her ikke bogstaveligt “gik”, men beskriver i “de resultaten liepen alle kanten op”, at resultaterne spredte sig i mange retninger. Betydningen kommer fra hele udtrykket med alle kanten op. Formen bruges her til at beskrive, hvordan resultaterne udviklede sig.

alle kanten op “alle kanten op” betyder “i alle retninger” eller “helt spredt” i “de resultaten liepen alle kanten op”. Udtrykket beskriver, at søgeresultaterne ikke var samlet om et klart emne. “alle” bidrager med betydningen “alle”, “kanten” med “retninger eller sider”, og “op” indgår i det faste udtryk; hele konstruktionen skal forstås samlet.

Gebruik “Gebruik” betyder “brug” i begyndelsen af “Gebruik de naam van de buurt ... als filters”. Det er en direkte opfordring til at anvende flere oplysninger som filtre. Formen bruges, når man giver en instruktion til en anden person.

naam “naam” betyder “navn” i “de naam van de buurt”. Det henviser her til navnet på det kvarter, som skal bruges i søgningen. Det bruges sammen med van for at angive, hvad navnet hører til.

van “van” betyder her “på” eller “af” i “de naam van de buurt”. Det forbinder navnet med det kvarter, som navnet tilhører. Præpositionen bruges til at udtrykke tilhørsforhold mellem to navneord.

buurt “buurt” betyder “kvarter” i “de naam van de buurt”. Det er det lokale område, hvis navn skal indgå som filter. Ordet bruges efter van i denne tilhørsforbindelse.

een “een” betyder “et” i “een datumbereik”. Det introducerer et datointerval uden at gøre det bestemt. Det bruges foran et navneord, når man nævner én mulig eller ikke nærmere specificeret ting.

datumbereik “datumbereik” betyder “datointerval” i “een datumbereik”. Det er en afgrænsning fra en dato til en anden, som kan gøre søgningen mere præcis. Ordet bruges her som et element, der kan anvendes som filter.

soort “soort” betyder “slags” eller “type” i “het soort bron”. Det angiver, hvilken kategori kilden tilhører. Det bruges sammen med bron til at tale om kildens type.

bron “bron” betyder “kilde” i “het soort bron”. Det henviser til materiale, der kan bruges i forskningen. Ordet står efter soort, fordi samtalen handler om typen af kilde.

als “als” betyder “som” i “als filters”. Det angiver den funktion, som navn, datumbereik og kildetype skal have. Det bruges til at beskrive, at noget anvendes i en bestemt rolle.

filters “filters” betyder “filtre” i “als filters”. Det henviser til oplysninger, der begrænser eller sorterer søgeresultaterne. Ordet bruges efter als, når man forklarer, hvordan oplysningerne skal anvendes.

Kun “Kun” betyder “kan” i “Kun je me laten zien”. Sammen med je danner det et høfligt spørgsmål om mulighed eller hjælp. Det bruges i begyndelsen af et spørgsmål, når man beder nogen om at vise eller forklare noget.

je “je” betyder “du” i “Kun je me laten zien”. Her er je den person, som bliver bedt om at hjælpe. Det står efter Kun i dette spørgsmål og henviser til samtalepartneren.

me “me” betyder “mig” i “Kun je me laten zien”. Det angiver, hvem der skal modtage hjælpen eller demonstrationen. Det bruges efter et verbum som laten zien, når handlingen er rettet mod en person.

zien “zien” betyder her “vise” i “me laten zien”, selv om grundbetydningen er “se”. Sammen med laten udtrykker det, at bibliotekaren skal demonstrere noget for personen. Konstruktionen bruges, når man beder nogen om at vise, hvordan noget fungerer.

hoe “hoe” betyder “hvordan” i “hoe ik toegang krijg”. Det indleder den del af spørgsmålet, der forklarer, hvilken fremgangsmåde personen ønsker at lære. Det bruges til at spørge om metoden til en handling.

toegang “toegang” betyder “adgang” i “toegang krijg tot de krantenarchieven”. Det handler her om tilladelse eller mulighed for at bruge arkiverne. Ordet bruges sammen med krijgen og præpositionen tot.

krijg “krijg” betyder “får” i “ik toegang krijg”. Sammen med toegang udtrykker det, at personen opnår adgang. Formen bruges med et objekt som toegang, når man beskriver at få noget.

tot “tot” betyder “til” i “toegang krijg tot de krantenarchieven”. Det forbinder adgang med det, man får adgang til. Præpositionen bruges her efter toegang krijg for at angive mål eller ressource.

krantenarchieven “krantenarchieven” betyder “avisarkiver” i “de krantenarchieven”. Det henviser til arkiver med aviser, som personen vil have adgang til. Ordet bruges efter tot, når man angiver, hvad adgangen gælder.

Sommige “Sommige” betyder “nogle” i “Sommige archieven”. Det angiver, at udsagnet kun gælder en del af arkiverne. Det bruges foran et navneord, når man taler om en ubestemt del af en gruppe.

archieven “archieven” betyder “arkiver” i “Sommige archieven”. Her er det de arkiver, der kun kan åbnes via bibliotekets netværk. Ordet kan bruges efter Sommige til at beskrive en del af en større samling.

zijn “zijn” betyder “er” i “Sommige archieven zijn alleen te openen”. Det forbinder arkiverne med oplysningen om, hvordan de kan åbnes. Formen bruges her før en beskrivelse af mulighed eller tilgængelighed.

alleen “alleen” betyder “kun” i “zijn alleen te openen via het bibliotheeknetwerk”. Det begrænser adgangen til den kanal, der nævnes bagefter. Det bruges til at markere, at ingen anden adgangsmåde er relevant i denne sammenhæng.

te “te” indgår i “te openen” og markerer infinitivkonstruktionen efter zijn. Sammen med openen beskriver det, at arkiverne kan åbnes. Konstruktionen bruges her til at udtrykke mulighed eller tilgængelighed.

openen “openen” betyder “åbne” i “te openen”. Det beskriver handlingen, der er mulig via bibliotekets netværk. Det bruges efter te i denne konstruktion om adgang til arkiver.

via “via” betyder “via” eller “gennem” i “via het bibliotheeknetwerk”. Det angiver den kanal eller forbindelse, som adgangen går gennem. Det bruges foran et netværk, link eller andet middel til adgang.

bibliotheeknetwerk “bibliotheeknetwerk” betyder “bibliotekets netværk” i “het bibliotheeknetwerk”. Det er det netværk, som giver adgang til nogle af arkiverne. Ordet bruges efter via, når man angiver den tekniske adgangsvej.

Begin “Begin” betyder “begynd” i “Begin dus op deze cataloguspagina”. Det er en instruktion om, hvor brugeren skal starte. Formen bruges i begyndelsen af en direkte vejledning.

dus “dus” betyder “altså” eller “derfor” i “Begin dus op deze cataloguspagina”. Det viser, at instruktionen følger logisk af forklaringen om bibliotekets netværk. Det bruges til at drage en praktisk konklusion.

op “op” betyder her “på” i “op deze cataloguspagina”. Det angiver den side, hvor handlingen skal begynde. Præpositionen bruges sammen med en side eller anden overflade, som man starter fra eller arbejder på.

deze “deze” betyder “denne” i “deze cataloguspagina”. Det peger på en bestemt katalogside, som bibliotekaren viser eller henviser til. Det bruges foran et navneord for at udpege noget bestemt og nært i situationen.

cataloguspagina “cataloguspagina” betyder “katalogside” i “deze cataloguspagina”. Det er den side, som brugeren skal starte på for at nå arkiverne. Ordet kan bruges efter deze, når man peger på en bestemt side.

Dat “Dat” betyder “det” i “Dat verklaart waarom ...”. Det henviser til den netop givne forklaring om adgang via bibliotekets netværk. Det bruges som subjekt, når en oplysning forklarer en situation.

verklaart “verklaart” betyder “forklarer” i “Dat verklaart waarom ...”. Det viser, at den tidligere information gør en årsag forståelig. Formen bruges med dat, når en oplysning forklarer, hvorfor noget skete.

waarom “waarom” betyder “hvorfor” i “waarom ze thuis niet wilden laden”. Det indleder forklaringen på, at arkiverne ikke indlæstes hjemme. Det bruges til at spørge om eller forklare en årsag.

ze “ze” betyder “de” i “ze thuis niet wilden laden”. Her henviser det til arkiverne fra den foregående sætning. Det bruges som subjekt foran verballeddet, når man henviser tilbage til en allerede nævnt gruppe.

thuis “thuis” betyder “hjemme” i “thuis niet wilden laden”. Det angiver, hvor forsøget på at indlæse arkiverne fandt sted. Ordet bruges som stedangivelse uden en separat præposition.

niet “niet” betyder “ikke” i “niet wilden laden”. Det benægter, at arkiverne ville eller kunne indlæses hjemme. Det bruges foran den del af sætningen, der benægtes.

wilden “wilden” beskriver i “ze thuis niet wilden laden”, at arkiverne ikke ville eller lod sig indlæse hjemme. Formen står sammen med laden og får sin konkrete betydning fra hele verbalkonstruktionen. Den bruges her i en forklaring på, hvorfor indlæsningen ikke lykkedes.

laden “laden” betyder “indlæse” i “niet wilden laden”. Det handler her om, at arkiverne skulle indlæses på computeren. Formen står efter wilden i denne verbalkonstruktion og bruges om indlæsning af en side eller ressource.

nu “nu” betyder “nu” i “Gebruik nu deze computer”. Det angiver, at computeren skal bruges med det samme. Det bruges til at placere en handling på det aktuelle tidspunkt.

computer “computer” betyder “computer” i “deze computer”. Det er det konkrete udstyr, som bibliotekaren beder personen bruge. Ordet bruges efter deze, når man peger på en bestemt computer.

Of “Of” betyder “eller” i “Of log in met je bibliotheekpas”. Det introducerer en alternativ måde at få adgang på. Det bruges til at præsentere en anden mulighed efter en første instruktion.

log in “log in” betyder “log ind” i “log in met je bibliotheekpas”. Udtrykket beskriver handlingen at få adgang til et system ved at identificere sig. “log” bidrager med selve loginhandlingen, og “in” viser retningen ind i systemet; hele udtrykket bruges samlet som instruktion.

met “met” betyder “med” i “met je bibliotheekpas”. Det angiver det middel eller den genstand, der bruges ved login. Præpositionen står foran bibliotheekpas i denne adgangsinstruktion.

bibliotheekpas “bibliotheekpas” betyder “bibliotekskort” i “je bibliotheekpas”. Det er det kort, som bruges til at logge ind. Ordet står efter met, når man angiver det middel, der bruges ved login.

link “link” betyder “link” i “via de link naar het archief”. Det henviser til den digitale forbindelse, som fører videre til arkivet. Ordet bruges efter de, når man taler om et bestemt link.

archief “archief” betyder “arkiv” i “naar het archief”. Det er det sted eller den digitale samling, som linket fører til. Ordet bruges efter naar, når man angiver destinationen.

zou “zou” betyder her “ville” eller “skulle” i “Dat zou me veel tijd besparen”. Det udtrykker en forventet eller mulig følge af den foreslåede løsning. Det bruges sammen med en infinitiv som besparen til at beskrive, hvad noget vil føre til.

veel “veel” betyder “meget” i “veel tijd”. Det angiver en stor mængde tid, som kan spares. Det bruges foran et ikke-tælleligt navneord som tijd.

tijd “tijd” betyder “tid” i “veel tijd besparen”. Det er den ressource, personen forventer at spare ved den lettere adgang. Ordet bruges sammen med veel og besparen i denne faste betydningssammenhæng.

besparen “besparen” betyder “spare” i “veel tijd besparen”. Det beskriver, at løsningen reducerer den tid, personen ellers skulle bruge. Formen står efter zou og tager “veel tijd” som det, der spares.

ook “ook” betyder “også” i “Dat zou je ook bronnen geven”. Det tilføjer en ekstra fordel ud over den sparede tid. Det bruges til at føje endnu en følge eller oplysning til det foregående.

geven “geven” betyder “give” i “je ook bronnen geven”. Det beskriver, at løsningen vil forsyne personen med kilder. Formen står efter zou og har bronnen som det, der gives, og je som modtager.

die “die” betyder her “som” i “bronnen die gemakkelijker te citeren zijn”. Det knytter beskrivelsen af kilderne til navneordet bronnen. Det bruges til at indlede en beskrivende ledsætning om allerede nævnte kilder.

gemakkelijker “gemakkelijker” betyder “lettere” i “gemakkelijker te citeren”. Det beskriver, at kilderne er mindre vanskelige at citere end de tidligere kilder eller muligheder. Formen står foran te citeren og bruges til at beskrive, hvor let en handling er.

citeren “citeren” betyder “citere” i “te citeren”. Det handler om at angive eller gengive kilder korrekt i forskningen. Formen står efter te og beskriver den handling, som kilderne er lettere at udføre.

Grammatikpunkter

bruikbaar → bruikbare + zelfstandig naamwoord

bruikbare bron

brøik-bå-ruh bron

brugbar kilde

Et adjektiv får ofte -e foran et navneord: bruikbare bron.

inloggen → log in

log ind

Ved et adskilleligt verbum står præfikset separat i en bøjet hovedsætning: log in.

Nederlandsk Ordforråd

afbakenen Verbum

af-bå-kuh-nuhn afgrænse

Laten we het onderwerp eerst afbakenen.

alle kanten op Frase

a-luh kan-tuhn op i alle retninger; meget spredt

De resultaten liepen alle kanten op.

breed Adjektiv

breht bred; bredt brede

Ik heb brede zoektermen geprobeerd.

bron Substantiv

bron kilde bronnen

Dat zou je ook bronnen geven.

bruikbaar Adjektiv

brøik-bår brugbar; nyttig bruikbare

Bruikbare resultaten.

database Substantiv

deh-tuh-behs database

De zoekopdracht in de database.

lokale geschiedenis Frase

lo-kå-luh ghuh-skhii-duh-nis lokalhistorie

Ik doe onderzoek naar lokale geschiedenis.

onderwerp Substantiv

on-der-værp emne

Laten we het onderwerp eerst afbakenen.

onderzoek Substantiv

on-der-zook undersøgelse; forskning

Ik doe onderzoek naar lokale geschiedenis.

resultaat Substantiv

re-zul-taat resultat resultaten

De resultaten liepen alle kanten op.

zoekopdracht Substantiv

zook-op-dracht søgeopgave; søgning

Zodat de zoekopdracht in de database bruikbare resultaten oplevert.

zoekterm Substantiv

zook-tærm søgeord zoektermen

Ik heb brede zoektermen geprobeerd.

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Så start fra denne katalogside.

Vis Svar

Begin dus op deze cataloguspagina.

Brug denne computer nu.

Vis Svar

Gebruik nu deze computer.

Det burde spare mig for en masse tid.

Vis Svar

Dat zou me veel tijd besparen.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

resultat

Vis Svar

resultaten

undersøgelse; forskning

Vis Svar

onderzoek

emne

Vis Svar

onderwerp

afgrænse

Vis Svar

afbakenen