Reservering af et studierum | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik wil graag een studieruimte reserveren voor een groepsproject.

   Jeg vil gerne reservere et studierum til et gruppeprojekt.

   Ik wil graag

   jeg vil gerne

   een studieruimte

   et studierum

   reserveren

   reservere

   voor

   til

   een groepsproject

   et gruppeprojekt

   Uddybende forklaring

   Ik wil graag betyder her “jeg vil gerne”. wil er første person ental i nutid af willen (“ville/ønske”). Konstruktionen ik wil efterfølges ofte af et infinitiv, når man siger, hvad man ønsker at gøre: Ik wil reserveren betyder “jeg vil reservere”. graag gør ønsket venligt og udtrykker, at taleren gerne vil gøre det. Sammenlign med Ik wil niet reserveren — “Jeg vil ikke reservere”. een studieruimte betyder “et studierum”. studieruimte er et sammensat navneord: studie + ruimte, men det skal læres som ét nederlandsk ord. een er den ubestemte artikel; her angiver den ikke i sig selv et bestemt antal. I næste sætning kan samme navneord stå som de studieruimte, når rummet er bestemt eller allerede identificeret. Navneordet har fælleskøn, hvilket ses i artiklen de i den bestemte form. reserveren betyder “reservere”. Det er infinitiven, altså grundformen, og den står efter wil: Ik wil een kamer reserveren — “Jeg vil reservere et værelse.” I en hovedsætning med et modalverbum som willen står det andet verbum typisk som infinitiv. voor betyder her “til” og introducerer det formål eller den sag, som reservationen er beregnet til. Det kan også bruges i andre tids- og stedforbindelser, men i denne sætning knytter det sig til det følgende navneord. een groepsproject betyder “et gruppeprojekt”. groepsproject er et sammensat navneord, hvor groep angiver typen af project; hele ordet betyder et projekt, der udføres af en gruppe. Som ved een studieruimte er een den ubestemte artikel. Et eksempel er We starten een groepsproject — “Vi starter et gruppeprojekt.” Hele sætningen bygges sådan: Ik wil graag + een studieruimte reserveren + voor een groepsproject. Den betyder derfor: “Jeg vil gerne reservere et studierum til et gruppeprojekt.” Taleren udtrykker et ønske om at reservere rummet, og voor angiver, hvad reservationen er til.

2. Hoe groot moet de studieruimte zijn?

   Hvor stort et studierum har du brug for?

   Hoe groot

   hvor stor

   moet … zijn

   skal være

   studieruimte

   studierum

   Uddybende forklaring

   Hoe groot spørger om størrelse eller omfang: “hvor stor?”. groot er grundformen “stor”; den almindelige komparativ er groter (“større”), og superlativformen er grootst (“størst”). Her er groot et prædikativt adjektiv, som beskriver de studieruimte gennem zijn. Hele spørgsmålet begynder med Hoe groot, som står før moet. Eksempel: Hoe groot is de kamer? — “Hvor stort er værelset?” moet er nutidsformen af modalverbet moeten i tredje person ental. Her passer den til det entallige subjekt de studieruimte og udtrykker et krav eller den størrelse, der er nødvendig. moeten efterfølges af en infinitiv; derfor står zijn i grundformen og betyder “være”. Sammen danner moet ... zijn mønsteret “skal ... være”. Eksempel: De tafel moet groot zijn. — “Bordet skal være stort.” studieruimte er et sammensat navneord: studie + ruimte, altså et rum til studiearbejde. I den givne sætning står det efter den bestemte artikel de i subjektet de studieruimte; de markerer her bestemthed og siger ikke i sig selv, hvor mange rum der er. I den givne samtale er det studierummet, som taleren vil reservere til et gruppeprojekt. Hele spørgsmålet følger mønsteret Hoe + bijvoeglijk naamwoord + moet + onderwerp + infinitief?. Hoe groot spørger til den nødvendige størrelse, moet ... zijn udtrykker kravet, og de studieruimte er det, hvis størrelse beskrives. Samlet svarer det i denne sammenhæng til den faste danske betydning: “Hvor stort et studierum har du brug for?”

3. Wanneer wil je de studieruimte gebruiken?

   Hvornår vil du bruge studierummet?

   Wanneer

   hvornår

   wil je

   vil du

   studieruimte

   studierum

   gebruiken

   bruge

   Uddybende forklaring

   Wanneer betyder "hvornår" og bruges til at spørge om tidspunkt. Det står her først, fordi spørgsmålet spørger til, hvornår handlingen skal finde sted. Sammenlign med waar (hvor) og waarom (hvorfor); de spørger om forskellige oplysninger. wil je består af wil, nutidsformen af willen (at ville), og je, det ubetonede pronomen "du". I et ja/nej-spørgsmål eller et spørgsmål med et spørgeord står det finitte verbum før subjektet: Wanneer wil je ...? betyder derfor "Hvornår vil du ...?". wil er entalformen for ik og je/jij; ved wij bruges willen: Wij willen de ruimte gebruiken = "Vi vil bruge rummet". Her udtrykker wil den ønskede eller planlagte handling, ikke alene et sikkert fremtidstidspunkt. studieruimte betyder "studierum" eller "rum til at studere i". Ordet er et sammensat navneord af studie og ruimte; den samlede betydning er et rum beregnet til studiebrug. I bestemt form står det som de studieruimte, fordi de hører til dette navneord. Eksempel: De studieruimte is rustig. = "Studierummet er roligt." gebruiken betyder "at bruge". Det er infinitiven af verbet; efter wil står hovedverbet i infinitiv: wil je ... gebruiken? Et nyttigt mønster er wil je + infinitiv?, for eksempel Wil je de computer gebruiken? = "Vil du bruge computeren?". Det er gebruiken, ikke wil, der betegner selve handlingen at bruge. Samlet består spørgsmålet af spørgeordet Wanneer, det finitte verbum wil, subjektet je, genstanden de studieruimte og infinitiven gebruiken: "Hvornår vil du bruge studierummet?". Det spørger altså om tidspunktet for den anden persons brug af det bestemte studierum.

4. We hebben vanmiddag een rustige ruimte nodig voor vier personen.

   Vi har brug for et stille rum i eftermiddag til fire personer.

   We

   vi

   hebben … nodig

   have brug for

   vanmiddag

   i eftermiddag

   rustige

   stille

   ruimte

   rum

   vier

   fire

   personen

   personer

   Uddybende forklaring

   We betyder “vi” og er subjektet, altså den eller de personer, der har behovet. Formen er den samme, uanset om gruppen består af mænd, kvinder eller blandede personer. hebben ... nodig er den almindelige nederlandske konstruktion for “at have brug for”. Her står hebben i nutid efter we, og nodig står senere i sætningen: We hebben ... nodig. Det er ikke det samme som kun hebben (“har”); nodig er nødvendigt for betydningen “har brug for”. Eksempel: Ik heb een pen nodig. — “Jeg har brug for en pen.” vanmiddag betyder “i eftermiddag” og skrives som ét ord. Det angiver tidspunktet for behovet: behovet gælder i eftermiddag. rustige betyder her “stille” eller “rolig”. Grundformen er rustig. Adjektivet får -e i een rustige ruimte, fordi ruimte er et fælleskønsord med de ruimte; et adjektiv foran et sådant substantiv får -e, også efter det ubestemte een. Eksempel: een rustige plek — “et stille sted.” ruimte betyder “rum” eller “plads”; her er den konkrete betydning “rum”. Det er et tælleligt substantiv, og i denne sætning står det i nominalgruppen een ruimte, som betyder “et rum”. Flertal er ruimtes: twee ruimtes — “to rum.” vier betyder “fire”. Det er talordet, der angiver antallet af personer i den sidste del af sætningen. personen betyder “personer”. Entalsformen er persoon, og flertalsformen er personen. Efter et tal som vier bruges flertal: vier personen — “fire personer”. Samlet bygges sætningen sådan op: We hebben (“vi har”) + vanmiddag (“i eftermiddag”) + een rustige ruimte (“et stille rum”) + nodig (“brug for”) + voor vier personen (“til fire personer”). Hele betydningen er derfor: “Vi har brug for et stille rum i eftermiddag til fire personer.”

5. Er is vanmiddag een studieruimte beschikbaar voor twee uur.

   Der er et ledigt studierum i to timer i eftermiddag.

   Er is

   der er

   vanmiddag

   i eftermiddag

   studieruimte

   studierum

   beschikbaar

   ledig; tilgængelig

   voor twee uur

   i to timer

   Uddybende forklaring

   Er is bruges til at angive, at noget findes eller er til stede: “der er”. I denne sætning er is nutidsformen af zijn (“at være”) i 3. person ental. Mønstret Er is + ental substantiv kan genbruges, for eksempel: Er is een probleem. — “Der er et problem.” Ved flertal bruges Er zijn, for eksempel: Er zijn twee stoelen. — “Der er to stole.” Selve Er is angiver ikke, at noget er ledigt; det fremgår her af beschikbaar. vanmiddag betyder “i eftermiddag”. Det er et tidsadverbium og skrives som ét ord på nederlandsk. Det angiver tidspunktet, men ikke i sig selv en varighed. studieruimte er et substantiv, “studierum”. Det er et sammensat ord af studie (“studium/studie”) og ruimte (“rum/plads”). I denne sammensætning er ruimte det sidste og centrale led, mens studie præciserer rummets type. Flertalsformen er studieruimtes. beschikbaar er et tillægsord, der her betyder “ledig” eller “tilgængelig”. Det beskriver, at studierummet kan bruges. Det er ikke en form af verbet beschikken; den nyttige vending er beschikbaar zijn — “at være tilgængelig”. Eksempel: De kamer is beschikbaar. — “Værelset er ledigt.” voor twee uur angiver, hvor længe rummet er til rådighed: “i to timer”. twee betyder “to”, og uur betyder “time”; efter et tal har uur også formen uur i flertal. Her bruges voor til at angive en varighed. Eksempel: De ruimte is voor één uur beschikbaar. — “Rummet er ledigt i én time.” Samlet følger sætningen mønstret Er is + tidsangivelse + een + substantiv + tillægsord + varighed: Er is præsenterer, at der findes noget, vanmiddag angiver tidspunktet, een studieruimte er det, der findes, beschikbaar angiver dets status, og voor twee uur angiver varigheden. Hele betydningen er: “Der er et ledigt studierum i to timer i eftermiddag.”

6. Dat geeft ons genoeg tijd om de slides door te nemen en te beslissen wie elk onderdeel zal presenteren.

   Det giver os tid nok til at gennemgå slidesene og beslutte, hvem der skal præsentere hver del.

   Dat

   det

   geeft

   giver

   ons

   os

   genoeg

   nok

   tijd

   tid

   door te nemen

   gennemgå

   slides

   slides

   beslissen

   beslutte

   wie

   hvem

   elk

   hver

   onderdeel

   del

   zal

   skal

   presenteren

   præsentere

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det/den situation” som demonstrativt pronomen. Formen er neutrum ental; den konkrete reference behøver ikke at blive navngivet for at forstå sætningen. Et andet almindeligt par er dit for nærhed og dat for større afstand eller noget, der allerede er omtalt. geeft er nutidsformen af geven (“give”) i 3. person ental. Her er Dat subjektet, så verbet står i ental: Dat geeft ... = “Det giver ...”. I en anden tid bruges for eksempel gaf (“gav”). ons er 1. person flertal som objektpronomen: “os”. Det er gruppen, der modtager eller får noget. Sammen med geeft danner det geeft ons = “giver os”. genoeg betyder “nok” eller “tilstrækkeligt”. Det står foran tijd i genoeg tijd og angiver, at mængden er tilstrækkelig; det er ikke i sig selv en bestemt numerisk optælling. tijd er substantivet “tid”. I denne sætning er det en ubestemt mængde: genoeg tijd = “tid nok”. Et nyttigt eksempel er We hebben genoeg tijd. — “Vi har tid nok.” door te nemen er den infinitte konstruktion “at gennemgå”. Den hænger sammen med det separable verbum doornemen; i en te-konstruktion står det som door te nemen, ikke som ét samlet ord. om ... te indleder her formålet: “for at ...”. slides betyder “slides” eller præsentationsdias. Det er flertal af slide; sammen med den bestemte artikel de i den fulde sætning bliver det de slides = “slidesene”. beslissen er infinitiven “beslutte”. Den anden handling er koordineret med door te nemen: om ... door te nemen en te beslissen = “for at gennemgå ... og beslutte”. Fordi te står foran denne infinitiv, behøver man ikke gentage hele formålskonstruktionen. wie er spørgepronomenet “hvem”. Her står det i et indirekte spørgsmål efter beslissen: man beslutter ikke en ting, men hvem der skal udføre handlingen. Eksempel: Ik weet wie komt. — “Jeg ved, hvem der kommer.” elk betyder “hver” og peger på medlemmer enkeltvis. Det står her foran onderdeel, som er et het-ord i ental: elk onderdeel. Formen elke bruges foran et de-ord, for eksempel elke slide = “hver slide”. onderdeel betyder “del” eller “komponent”; det fulde ord er het onderdeel. I denne sammenhæng er hver del en separat del af det materiale, der skal præsenteres. Flertalsformen er onderdelen. zal er nutidsformen af hjælpeverbet zullen i 3. person ental. Det udtrykker her fremtid eller det, der skal ske: wie ... zal presenteren = “hvem der skal præsentere”. I flertal bruges zullen, som i zij zullen presenteren = “de skal præsentere”. presenteren er infinitiven “præsentere”. Efter hjælpeverbet zal står hovedverbet i infinitiv, så konstruktionen er zal presenteren, ikke en bøjet nutidsform. Wie zal presenteren? betyder “Hvem skal præsentere?”. Hele strukturen er Dat geeft ons genoeg tijd + om .... Første del siger, at noget giver os tilstrækkelig tid. Formålsdelen siger, hvad tiden skal bruges til: de slides door te nemen (“at gennemgå slidesene”) og te beslissen wie elk onderdeel zal presenteren (“at beslutte, hvem der skal præsentere hver del”). Samlet betyder sætningen: “Det giver os tid nok til at gennemgå slidesene og beslutte, hvem der skal præsentere hver del.”

7. Ik reserveer de ruimte op je bibliotheekaccount.

   Jeg reserverer det på din bibliotekskonto.

   Ik

   jeg

   reserveer

   reserverer

   ruimte

   plads; rum

   op

   på

   je

   din

   bibliotheekaccount

   bibliotekskonto

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den nederlandske personlige form for første person ental. Den bruges som subjekt: Ik reserveer... = “Jeg reserverer ...”. Til sammenligning er je en almindelig ubetonet form for “du” som subjekt, men i den faste sætning har je en anden funktion. reserveer er nutidsformen af reserveren, “at reservere”. I første person ental bruges formen reserveer efter ik: ik reserveer. I anden person ental er den almindelige form je reserveert = “du reserverer” (med -t i denne ordfølge). ruimte betyder her det, der reserveres: “plads” eller “rum”. Det er et navneord; med bestemt artikel hedder det de ruimte. I den faste danske oversættelse gengives det samlet som “det”, fordi den konkrete type plads eller rum ikke specificeres yderligere. op betyder her “på” og indgår i op je bibliotheekaccount: reservationen knyttes til eller registreres på en konto. Præpositionens betydning afhænger af forbindelsen; her svarer den til “på”. je betyder her “din” foran et navneord. Det er den ubetonede possessive form for anden person ental: je bibliotheekaccount = “din bibliotekskonto”. Formen ændrer sig ikke efter bibliotheekaccount. En mere betonet variant er jouw: jouw bibliotheekaccount = “din bibliotekskonto”. For anden person flertal bruges normalt jullie som possessiv form, ikke je. bibliotheekaccount er et sammensat navneord: bibliotheek betyder “bibliotek”, og account betyder “konto”. Samlet betyder det “bibliotekskonto”. I nederlandsk står sammensætningen som ét ord. Her står den efter det possessive je uden en separat artikel. Sætningen bygges således op: Ik er den, der udfører handlingen, reserveer angiver den aktuelle reservation, ruimte er det reserverede, og op je bibliotheekaccount angiver, hvor reservationen registreres. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg reserverer det på din bibliotekskonto.”

8. Je kunt online annuleren als de plannen veranderen.

   Du kan afbestille online, hvis planerne ændrer sig.

   Je kunt

   du kan

   online

   online

   annuleren

   afbestille

   als

   hvis

   plannen

   planer

   veranderen

   ændre sig

   Uddybende forklaring

   Je kunt betyder her “du kan”. kunt er nutidsformen af kunnen med je som grundled: je kunt. Konstruktionen je kunt + infinitiv bruges til at sige, at du har mulighed for eller tilladelse til at gøre noget. Eksempel: Je kunt hier betalen. — “Du kan betale her.” online har samme grundbetydning som på dansk og beskriver, at handlingen foregår via internettet. Eksempel: Je kunt online bestellen. — “Du kan bestille online.” annuleren er infinitiv og betyder “at afbestille” eller “at annullere”. Den står efter modalverbet kunt; efter kunnen står hovedverbet normalt i infinitiv. Eksempel: Je kunt de reservering annuleren. — “Du kan afbestille reservationen.” als betyder her “hvis” og indleder en betingelse. I en underordnet sætning står det finitte verbum normalt sidst: als de plannen veranderen — “hvis planerne ændrer sig”. Als kan også betyde “når” i andre sammenhænge, men her viser den danske oversættelse en betingelse: afbestilling er mulig under denne forudsætning. plannen betyder “planer” i denne sætning. Det er flertal af plan; flertallet dannes med endelsen -en, så plan bliver plannen. De foran substantivet markerer bestemthed. Derfor betyder de plannen “planerne”. Til sammenligning er een plan “en plan”, mens de plannen er “planerne”. veranderen betyder “ændre sig” her. Formen er infinitiv, men den er også nutidsformen, når grundleddet er flertal: de plannen veranderen. Med ental får man het plan verandert — “planen ændrer sig”; her får verbet endelsen -t, mens plannen selv er flertalsformen af substantivet plan. Samlet består ytringen af muligheden Je kunt, måden online, handlingen annuleren og betingelsen als de plannen veranderen. Den betyder derfor: “Du kan afbestille online, hvis planerne ændrer sig.”

9. Halen we de sleutel bij deze balie op?

   Henter vi nøglen ved denne skranke?

   Halen … op

   hente

   sleutel

   nøgle

   bij

   ved; hos

   deze

   denne

   balie

   skranke

   Uddybende forklaring

   Halen … op hører sammen som det adskillelige verbum ophalen, der her betyder “hente” eller “afhente”. I spørgsmålet står den finitte del halen først, fordi ja/nej-spørgsmål på nederlandsk normalt har verbet før subjektet: Halen we ...? betyder “Henter vi ...?”. Grundformen er ophalen; med we i nutid er formen halen, mens ental typisk har haalt, for eksempel: Zij haalt de sleutel op. — “Hun henter nøglen.” Partiklen op står her til sidst, men i en helsætning uden inversion kan man se samme mønster som We halen de sleutel op. de sleutel betyder “nøglen”. Sleutel er grundformen for substantivet “nøgle”, og de er den bestemte artikel, så udtrykket henviser til en bestemt nøgle i situationen. Et nyttigt ubestemt modstykke er een sleutel — “en nøgle”. bij angiver her stedet eller skranken, hvor noget hentes: “ved” eller “hos”. Det står foran stedleddet deze balie: bij de balie betyder “ved skranken”. For eksempel: Ik wacht bij de balie. — “Jeg venter ved skranken.” deze betyder “denne” og peger på noget bestemt, som er nært eller aktuelt i situationen. Formen bruges både med ental af såkaldte de-ord og med flertal; med et entalsord, der har het, bruges normalt dit i stedet. I deze balie passer deze derfor til balie, som er et de-ord. Eksempler: deze tafel — “dette bord” og deze boeken — “disse bøger”. balie betyder “skranke” eller “disk”, altså et sted, hvor man henvender sig eller får udleveret noget. Grundformen er balie; den bestemte form er de balie, og den ubestemte er een balie. Samlet er strukturen Halen we [genstand] [sted] op?: verbet ophalen deles, så halen står først i ja/nej-spørgsmålet, we er subjektet, de sleutel er det, der hentes, bij deze balie angiver stedet, og op afslutter verbet. Hele ytringen betyder derfor: “Henter vi nøglen ved denne skranke?”

10. Haal hem hier op en breng hem terug voordat de volgende reservering begint.

    Hent den her, og aflever den, før den næste reservation begynder.

    Haal … op

    hent

    hem

    den

    hier

    her

    breng … terug

    bring tilbage

    voordat

    før

    volgende

    næste

    reservering

    reservation

    begint

    begynder

    Uddybende forklaring

    Haal ... op er konstruktionen med det separable verbum ophalen, som betyder at hente noget. I sætningen står imperativen Haal, mens partiklen op står efter objektet. Imperativen har ikke et udtrykt subjekt; den henvender sig direkte til den eller dem, der skal udføre handlingen. Eksempel: Haal de sleutel op. — Hent nøglen. hem er objektformen af det personlige pronomen hij: hij bruges som subjekt, mens hem bruges som objekt. Her gengives det som den i den faste oversættelse. Formen viser pronomenets grammatiske rolle, men identificerer ikke alene præcist, hvad referenten er. hier betyder her og angiver stedet for hentningen. Det er et stedadverbium. Eksempel: Leg het hier. — Læg det her. breng ... terug bygger på brengen, som betyder at bringe. Breng er imperativformen, og terug tilføjer betydningen tilbage. Sammen betyder de her at bringe genstanden tilbage; objektet hem står mellem verbet og partiklen. Eksempel: Breng de sleutel terug. — Bring nøglen tilbage. voordat er en underordnende konjunktion med betydningen før. Den indleder tidsleddet voordat de volgende reservering begint. I en sådan underordnet sætning står det bøjede verbum normalt sidst. volgende betyder næste og står foran substantivet reservering. Endelsen -e er den attributive form, som her bruges foran den bestemte nominalgruppe de volgende reservering; det er ikke substantivet reservering, der bærer denne endelse. Eksempel: de volgende trein — det næste tog. reservering er et substantiv for en reservation eller booking. Det er selve substantivet, ikke volgende, der betegner reservationen. Eksempel: De reservering is bevestigd. — Reservationen er bekræftet. begint kommer fra beginnen, at begynde. Det er nutidsformen for tredje person ental i de reservering begint. Formen begin kan blandt andet være imperativ, men begint er her det bøjede verbum i tidsleddet. Eksempel: De les begint om negen uur. — Lektionen begynder klokken ni. Samlet er strukturen: Haal hem hier op — hent den her; en breng hem terug — og bring den tilbage; voordat de volgende reservering begint — før den næste reservation begynder. Hele ytringen er derfor en direkte instruktion om først at hente genstanden her og derefter bringe den tilbage, før den næste reservation begynder.

11. We houden de ruimte schoon en vertrekken op tijd.

    Vi holder rummet rent og forlader det til tiden.

    We

    vi

    houden

    holder

    ruimte

    rum

    schoon

    ren

    vertrekken

    tager af sted

    op tijd

    til tiden

    Uddybende forklaring

    We er et personligt pronomen og betyder “vi”. Det er subjekt for begge handlinger i ytringen. I nederlandsk er we flertalsformen som subjekt; den varierer ikke efter deltagernes køn. houden betyder her “holder” i betydningen at bevare noget i en bestemt tilstand. Infinitiven er houden, og nutidsformen med we er også houden. Verbet indgår her i mønstret iets schoon houden: at holde noget rent. Eksempel: We houden de deur open. — “Vi holder døren åben.” ruimte betyder “rum” eller “område”. Sammen med de bliver de ruimte “rummet” eller “området”. de er den bestemte artikel; den angiver bestemthed, men et ubestemt eller bestemt kendeord angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: De ruimte is groot. — “Rummet er stort.” schoon betyder her “ren”. Tillægsordet beskriver den tilstand, som rummet holdes i. I mønstret iets schoon houden står det her uden en særskilt endelse: de ruimte schoon houden. Eksempel: Zij houdt de tafel schoon. — “Hun holder bordet rent.” vertrekken betyder her “at tage af sted” eller “at afgå”. Formen i teksten fungerer som nutidsformen med we: we vertrekken. Den ser ud som infinitiven vertrekken, men dens funktion her er et finit verbum i nutid, ikke en infinitiv. I denne brug er verbet intransitivt: nederlandsk siger, at personerne tager af sted, uden et direkte objekt. Den faste oversættelse gengiver samme situation som “forlader det”, hvor “det” henviser til rummet. Eksempel: De trein vertrekt op tijd. — “Toget afgår til tiden.” op tijd er en fast tidsangivelse, der betyder “til tiden” eller “rettidigt”. Den beskriver, hvornår afgangen finder sted. Eksempel: De trein vertrekt op tijd. — “Toget afgår til tiden.” Samlet betyder We houden de ruimte schoon “Vi holder rummet rent”. en forbinder dette med vertrekken op tijd, hvor we vertrekken op tijd betyder “vi tager af sted til tiden”. Hele ytringen betyder derfor: “Vi holder rummet rent og forlader det til tiden.” I den faste oversættelse henviser “det” til det rum, der omtales som de ruimte.

12. Zo kan de volgende groep beginnen zonder te wachten.

    På den måde kan den næste gruppe gå i gang uden at vente.

    Zo

    sådan; på den måde

    kan

    kan

    volgende

    næste

    groep

    gruppe

    beginnen

    begynde; gå i gang

    zonder

    uden

    wachten

    vente

    Uddybende forklaring

    Zo betyder her “på den måde” og henviser til den måde, der netop er relevant i situationen. Det er ikke tidsordet “så” i betydningen “derefter”. Et genbrugeligt mønster er zo + udsagn: “på den måde …”. kan er en form af modalverbet kunnen og udtrykker mulighed eller evne; her: at gruppen har mulighed for at begynde. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv uden te: kan beginnen = “kan begynde”. Sammenlign moet beginnen = “skal begynde”. volgende betyder “næste” og står foran groep. Formen er en bøjet form af volgend; i denne placering får adjektivet -e: de volgende groep. I et andet eksempel kan het volgende betyde “det næste”, fordi formen følger et het-ord eller bruges selvstændigt. groep betyder “gruppe”. Det er et tælleligt navneord med flertal groepen: een groep = “en gruppe”, twee groepen = “to grupper”. I den faste sætning er groep ental, og de volgende beskriver den næste gruppe. beginnen betyder “begynde” eller “gå i gang”. Det er infinitiven, som her følger kan. En nyttig kontrast er beginnen = “begynde” og stoppen = “stoppe”. Eksempel: De les begint om negen uur. — “Lektionen begynder klokken ni.” Her er begint den bøjede nutidsform af beginnen. zonder betyder “uden”. Mønstret zonder te + infinitiv betyder “uden at …”: zonder te wachten = “uden at vente”. zonder kan også stå foran et navneord, for eksempel zonder water = “uden vand”. wachten betyder “vente”. I zonder te wachten er det infinitiv efter te; te hører til konstruktionen zonder te + infinitiv og er ikke en del af selve verbet. Eksempel: Zij vertrekt zonder te wachten. — “Hun går uden at vente.” Hele sætningen bygges sådan op: Zo (“på den måde”) + kan (“kan”) + de volgende groep (“den næste gruppe”) + beginnen (“begynde”) + zonder te wachten (“uden at vente”). Den samlede betydning er derfor: “På den måde kan den næste gruppe gå i gang uden at vente.”