Løs et printerproblem på biblioteket | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mijn document staat vast in de wachtrij van de printer en er komt niets uit.

   Mit dokument sidder fast i printerkøen, og der kommer ikke noget ud.

   Mijn

   mit

   document

   dokument

   staat vast

   sidder fast

   wachtrij

   kø

   printer

   printer

   komt … uit

   kommer ud

   niets

   ingenting

   Uddybende forklaring

   Mijn staat vóór het zelfstandig naamwoord en betekent hier “mit”. Het is een bezittelijk woord: mijn document = “mit dokument”. In informele taal komt ook m’n voor, maar mijn is de neutrale vorm. document betekent “dokument”. Het is een het-woord: het document. Het meervoud is documenten; bijvoorbeeld: De documenten zijn klaar. = “Dokumenterne er klar.” staat vast betekent hier “sidder fast” of “er fastlåst”. staat is de tegenwoordige tijd van staan bij een derde persoon enkelvoud: het document staat. Vast voegt het idee toe dat iets niet verder kan bewegen of doorgaan. Dezelfde combinatie kan ook over een ander vastzittend object worden gebruikt, bijvoorbeeld: De deur staat vast. = “Døren sidder fast.” wachtrij betekent “kø”, in het bijzonder een rij waarin opdrachten of personen wachten. Het is een de-woord: de wachtrij. In de wachtrij van de printer geeft van de relatie aan: het is de wachtrij die bij de printer hoort. printer betekent “printer”. Het is hier het zelfstandig naamwoord na van: van de printer = “i printerens / til printeren hørende”. Het meervoud is printers. komt ... uit is een gescheiden werkwoordelijke constructie met de betekenis “kommer ud”. De basisvorm is uitkomen; in een hoofdzin staat uit vaak achteraan: Het papier komt uit de printer. = “Papiret kommer ud af printeren.” Komt is de derde persoon enkelvoud van komen in de tegenwoordige tijd. In het vaste zinsdeel staat er ervoor: er komt ... uit beschrijft dat iets naar buiten komt, zonder dat er zelf een concrete deelnemer aanwijst. niets betekent “ingenting” of “ikke noget”. Het is een negatief voornaamwoord. In er komt niets uit is niets datgene wat niet naar buiten komt. Het Nederlands gebruikt hier geen extra niet: Ik zie niets. = “Jeg ser ikke noget.” Samen betekent Mijn document staat vast in de wachtrij van de printer en er komt niets uit.: “Mit dokument sidder fast i printerkøen, og der kommer ikke noget ud.” Mijn document noemt het document, staat vast in de wachtrij van de printer beschrijft waar en in welke toestand het zich bevindt, en en er komt niets uit voegt eraan toe dat er niets uit de printer komt. De tegenwoordige tijd presenteert beide toestanden als de actuele situatie.

2. Laten we het scherm controleren voordat we de printopdracht opnieuw versturen.

   Lad os tjekke skærmen, før vi sender printopgaven igen.

   Laten we

   lad os

   het scherm

   skærmen

   controleren

   kontrollere

   voordat

   før

   de printopdracht

   printopgaven

   opnieuw

   igen

   versturen

   sende

   Uddybende forklaring

   Laten we er den faste nederlandske opfordring lad os .... laten står her i formen laten, fordi konstruktionen bruges med we ("vi") og efterfølges af et verbum i infinitiv. Den er ikke det samme som en almindelig opfordring til én person, som ofte bruger imperativ uden we. het scherm betyder her "skærmen". scherm er et intetkønsord, så den bestemte artikel er het. Den ubestemte form er een scherm, og flertal er schermen; artiklen i flertal er de: de schermen. controleren er infinitiven "at kontrollere" eller "at tjekke". Efter Laten we bruges netop denne infinitiv: Laten we het scherm controleren = "Lad os tjekke skærmen". Formen controleert er derimod nutidsformen med et entalssubjekt som hij eller zij: Zij controleert het scherm = "Hun tjekker skærmen". voordat betyder "før" og indleder en ledsætning. På nederlandsk står verbet normalt sidst i denne ledsætning. I voordat we de printopdracht opnieuw versturen står we først i ledsætningen, mens versturen står til sidst. de printopdracht betyder "printopgaven" eller "udskrivningsopgaven". printopdracht er et sammensat navneord: print + opdracht. Det er et de-ord, derfor de. Flertalsformen er printopdrachten. opnieuw er et biord, der betyder "igen" i betydningen at gøre noget på ny. Det ændrer ikke selve verbets tid eller person. Eksempel: We proberen het opnieuw. — "Vi prøver igen." versturen betyder "at sende"; i denne sammenhæng er det at sende printopgaven igen. Som infinitiv ses den blandt andet efter laten: Laten we de opdracht versturen — "Lad os sende opgaven." I ledsætningen voordat we ... versturen er versturen også nutidsformen til we; for dette verbum ser infinitiven og nutidsformen ved we ens ud. Sammenlign ik verstuur — "jeg sender" — med we versturen — "vi sender". Samlet bygges sætningen sådan op: Laten we giver opfordringen, het scherm controleren angiver det, man foreslår at gøre, og voordat we de printopdracht opnieuw versturen angiver, at dette skal ske før vi sender printopgaven på ny. Hele betydningen er derfor: "Lad os tjekke skærmen, før vi sender printopgaven igen."

3. Ik heb dubbelzijdig afdrukken gekozen, maar het display geeft een foutmelding weer.

   Jeg valgte dobbeltsidet udskrivning, men skærmen viser en fejl.

   Ik heb

   jeg har

   dubbelzijdig

   dobbeltsidet

   afdrukken

   udskrivning

   gekozen

   valgt

   display

   skærm

   geeft … weer

   viser

   foutmelding

   fejlmeddelelse

   Uddybende forklaring

   Ik heb indleder perfektumkonstruktionen. heb er nutid af hjælpeverbet hebben med subjektet ik; alene betyder Ik heb normalt “jeg har”, men her får det sin fulde tidsbetydning sammen med participiet gekozen. dubbelzijdig betyder “med to sider” eller “på begge sider”. I denne sætning beskriver det måden, der skal udskrives på. Et nyttigt mønster er dubbelzijdig afdrukken: “at udskrive dobbeltsidet”. afdrukken er infinitiven “at udskrive”. Her fungerer infinitivgruppen dubbelzijdig afdrukken som den valgte mulighed: “dobbeltsidet udskrivning”. Som udsagnsord kan afdrukken også bruges direkte, for eksempel: Ik druk het document af. — “Jeg udskriver dokumentet.” gekozen er perfektum participium af kiezen (“at vælge”): kiezen – koos – gekozen. Sammen med heb danner det perfektum: Ik heb ... gekozen — “Jeg har valgt ...”. Den danske oversættelse bruger præteritum “jeg valgte”, men den nederlandske form er perfektum. display er subjektet i den anden del og betyder “skærm” eller “display”. Det er dette display, der viser fejlmeddelelsen; den konkrete type eller identitet af displayet angives ikke yderligere. geeft ... weer er den adskilte konstruktion fra verbet weergeven, “at vise”. I hovedsætningen står geeft på verbets normale andenplads, mens weer står senere i sætningen. Formen geeft er nutid, tredje person ental, fordi subjektet het display er ental. Eksempel: Het scherm geeft de tijd weer. — “Skærmen viser tiden.” foutmelding er et sammensat substantiv: fout (“fejl”) + melding (“meddelelse”); her betyder det “fejlmeddelelse”. Det er det, som displayet viser. Samlet består første del af Ik heb + den valgte mulighed dubbelzijdig afdrukken + participiet gekozen: “Jeg valgte dobbeltsidet udskrivning.” maar betyder “men” og forbinder kontrasten. I anden del er het display subjekt, geeft ... weer verbet “viser”, og een foutmelding det viste objekt: “men displayet viser en fejlmeddelelse.”

4. Er kan een papierstoring zijn, dus laat de bediening voorlopig met rust.

   Der kan være papirstop, så lad betjeningen være i fred indtil videre.

   Er kan

   der kan

   papierstoring

   papirstop

   zijn

   være

   dus

   så

   laat

   lad

   bediening

   betjening

   voorlopig

   indtil videre

   met rust

   i fred

   Uddybende forklaring

   Er kan indleder en upersonlig mulighedskonstruktion: “der kan …”. Er er det eksistentielle adverbium, ikke et pronomen med en bestemt person som referent, og kan er modalverbet kunnen i nutid. Her udtrykker konstruktionen mulighed, ikke evne. Eksempel: Er kan een probleem zijn. — “Der kan være et problem.” papierstoring er et sammensat navneord: papier + storing, altså et papirstop. Sammensætningen skrives som ét ord på nederlandsk. Eksempel: De printer heeft een papierstoring. — “Printeren har et papirstop.” zijn er infinitiven “være”. Efter modalverbet kan står hovedverbet i infinitiv: kan ... zijn. Derfor betyder Er kan een papierstoring zijn samlet “Der kan være et papirstop”. dus betyder “så” eller “derfor” og forbinder muligheden med den følgende anbefaling eller ordre. laat er imperativformen af laten (“lade”). I denne sætning er det en direkte opfordring med underforstået tiltaleform. Konstruktionen iets met rust laten betyder at lade noget være i fred. Eksempel: Laat de deur met rust. — “Lad døren være i fred.” bediening er her betjeningen eller kontrolfunktionen på apparatet. Det er dette navneord, der fungerer som det, man skal lade være; den bestemte form er de bediening. Eksempel: De bediening werkt niet. — “Betjeningen virker ikke.” voorlopig betyder “indtil videre” eller “foreløbig”. Det begrænser opfordringen tidsmæssigt, så den gælder midlertidigt. met rust er den faste del af udtrykket met rust laten, “lade være i fred”. Ordene betyder ikke her, at man fysisk flytter noget til et roligt sted; sammen med laat og de bediening danner de betydningen “lad betjeningen være”. Samlet består sætningen af en mulighed og en følge: Er kan een papierstoring zijn = “Der kan være et papirstop”, dus = “så”, og laat de bediening voorlopig met rust = “lad betjeningen være i fred indtil videre”. Hele betydningen er: “Der kan være papirstop, så lad betjeningen være i fred indtil videre.”

5. Ik wil de opdracht niet opnieuw versturen en nog een opdracht aan de wachtrij toevoegen.

   Jeg vil ikke sende den igen og tilføje endnu en opgave til køen.

   Ik wil

   jeg vil

   opdracht

   opgave

   niet

   ikke

   opnieuw

   igen

   versturen

   sende

   nog een

   endnu en

   wachtrij

   kø

   toevoegen

   tilføje

   Uddybende forklaring

   Ik wil betyder her «jeg vil/jeg ønsker». wil er 1. person ental i nutid af willen; infinitiven er willen. Mønstret ik wil + infinitiv udtrykker, hvad taleren ønsker eller har til hensigt at gøre. Her styrer wil begge infinitiver, som forbindes med en. opdracht betyder her «opgave». Det er et navneord; flertal er opdrachten. I de opdracht er opgaven bestemt, mens een opdracht introducerer en opgave som en ekstra opgave. Een angiver ikke alene et bestemt antal; betydningen «endnu en» kommer her fra hele forbindelsen nog een opdracht. niet er nægtelsen «ikke». I denne sætning står den før den koordinerede infinitivforbindelse og gør den samlede plan negativ: taleren vil ikke sende opgaven igen og heller ikke tilføje endnu en opgave til køen. Det er derfor ikke kun versturen, der nægtes i den faste betydning. opnieuw betyder «igen» eller «på ny» og viser, at handlingen gentages. Eksempel: Probeer het opnieuw. — «Prøv igen.» versturen er infinitiven «sende» i betydningen at afsende eller sende noget videre. Eksempel: Ik wil de brief versturen. — «Jeg vil sende brevet.» nog een betyder her «endnu en» eller «en mere». Det markerer, at den følgende opgave kommer oven i noget, der allerede findes eller er nævnt. Eksempel: Ik neem nog een kop koffie. — «Jeg tager endnu en kop kaffe.» wachtrij betyder «kø». Flertalsformen er wachtrijen. I forbindelsen aan de wachtrij er køen det, som noget føjes til. Eksempel: De klant staat in de wachtrij. — «Kunden står i køen.» toevoegen betyder «tilføje». Et nyttigt mønster er iets aan iets toevoegen: «tilføje noget til noget». Verbet er et deleligt sammensat verbum; i en hovedsætning kan det finitte mønster være Ik voeg een naam toe. — «Jeg tilføjer et navn.» Efter wil står infinitiven samlet som toevoegen. Samlet er strukturen Ik wil de opdracht niet opnieuw versturen en nog een opdracht aan de wachtrij toevoegen: taleren vil ikke sende den bestemte opgave igen og vil heller ikke tilføje endnu en opgave til køen. Hele ytringen betyder derfor: «Jeg vil ikke sende den igen og tilføje endnu en opgave til køen.»

6. Ik kan de mislukte opdracht annuleren voordat je het opnieuw probeert.

   Jeg kan annullere den mislykkede opgave, før du prøver igen.

   Ik kan

   jeg kan

   mislukte

   mislykkede

   opdracht

   opgave

   annuleren

   annullere

   voordat

   før

   je

   du

   opnieuw

   igen

   probeert

   prøver

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og danner sammen med et efterfølgende udsagnsord et mønster for mulighed eller evne: Ik kan + infinitiv. kan er nutidsformen af kunnen for ik; efter et modaludsagnsord står det andet udsagnsord normalt i infinitiv, her annuleren. mislukte beskriver opdracht: den opgave, der ikke lykkedes. Formen hænger sammen med adjektivet mislukt, som er knyttet til verbet mislukken (“mislykkes”). Foran et bestemt navneord med de får adjektivet her endelsen -e: de mislukte opdracht. Det er adjektivet, ikke navneordet, der har denne form. opdracht betyder “opgave” og er et fælles navneord med bestemt artikel de: de opdracht = “opgaven”. En nyttig flertalssammenligning er opdrachten = “opgaver”. Eksempel: De opdracht is klaar. — “Opgaven er færdig.” annuleren betyder “at annullere”. Det er infinitiven efter kan, så betydningen er “kan annullere”, ikke en selvstændig nutidsform med et angivet subjekt. Eksempel: Ik kan de afspraak annuleren. — “Jeg kan annullere aftalen.” voordat betyder “før” og indleder her en underordnet tidsledsætning. I nederlandsk står det finitte udsagnsord typisk sidst i sådan en ledsætning; derfor kommer probeert efter de øvrige led i je het opnieuw probeert. je betyder her “du” og er subjektet i ledsætningen. Det er den uformelle 2. personsform; formen kan også fungere som objektsform i andre sammenhænge, så dens rolle må bestemmes af sætningen. Her er det je, der prøver. opnieuw betyder “igen” eller “på ny”. Det modificerer handlingen probeert, så der er tale om at prøve på ny. Eksempel: Probeer het opnieuw. — “Prøv igen.” probeert betyder her “prøver”. Grundformen er proberen; probeert er nutidsformen for je i denne ledsætning. Sammenlign mønstret je probeert = “du prøver” med ik probeer = “jeg prøver”. Samlet består sætningen af Ik kan + de mislukte opdracht annuleren: “Jeg kan annullere den mislykkede opgave”. voordat indleder derefter tidsledsætningen je het opnieuw probeert: “før du prøver det igen”. Hele betydningen er derfor: “Jeg kan annullere den mislykkede opgave, før du prøver igen.”

7. Kun je de printer controleren voordat ik nog iets verstuur?

   Kan du tjekke printeren, før jeg sender noget mere?

   Kun je

   kan du

   printer

   printer

   controleren

   tjekke

   voordat

   før

   nog iets

   noget mere

   verstuur

   sender

   Uddybende forklaring

   Kun je er en genanvendelig ja/nej-spørgeform. Kun er her nutidsformen af kunnen i anden person ental i omvendt ordfølge; subjektet je står bagefter. I almindelig ordfølge hedder det je kunt eller også je kan. Efter kunnen står det næste verbum i infinitiv: Kun je ... controleren? betyder “Kan du ... tjekke?” printer er substantivet “printer”. Sammen med den bestemte artikel de får vi de printer, altså “printeren”. De markerer bestemthed; den giver ikke i sig selv oplysninger om grammatisk køn. Eksempel: De printer werkt. = “Printeren virker.” controleren er infinitiven “at kontrollere/tjekke”. Den bruges her efter kun. Den bøjede nutidsform i tredje person ental er controleert, for eksempel: De printer controleert niets. = “Printeren kontrollerer ikke noget.” voordat betyder “før” og indleder en ledsætning. I voordat ik nog iets verstuur står det bøjede verbum verstuur til sidst, som det normalt gør i en nederlandsk ledsætning. nog iets betyder her “noget mere” eller “noget yderligere”. Iets er et ubestemt pronomen med betydningen “noget”, mens nog tilføjer betydningen “mere/yderligere” i denne sammenhæng. Eksempel: Ik wil nog iets vragen. = “Jeg vil spørge om noget mere.” verstuur er nutidsformen af versturen med subjektet ik: “jeg sender”. Infinitiven er versturen; den tilsvarende første person ental-form er ik verstuur. Eksempel: Ik verstuur het bericht vandaag. = “Jeg sender beskeden i dag.” Samlet er strukturen Kun je [objekt] [infinitiv] voordat [subjekt] [yderligere objekt] [bøjet verbum]? Her spørges der, om modtageren kan tjekke printeren, før taleren sender noget mere. Ik i ledsætningen er den, der sender, sådan som den faste oversættelse angiver.

8. Ik zal even kijken, maar maak de machine alsjeblieft niet zelf open.

   Jeg kigger på den, men åbn ikke selv maskinen.

   Ik zal

   jeg vil

   even

   lige

   kijken

   kigge på

   maar

   men

   maak … open

   åbn

   machine

   maskine

   alsjeblieft

   vær venlig

   niet

   ikke

   zelf

   selv

   Uddybende forklaring

   Ik zal betyder her, at taleren vil eller har til hensigt at gøre noget: “jeg vil”. zal er 1. person ental af hjælpeverbet zullen; infinitiven kommer bagefter. Mønstret ik zal + infinitiv kan bruges om en fremtidig handling eller et løfte, for eksempel: Ik zal morgen bellen. — “Jeg ringer i morgen.” even betyder her “lige” og gør handlingen kort eller uformel. Det er ikke det samme som en præcis tidsangivelse. kijken er infinitiven “at kigge/se”. Efter zal står den i infinitiv. I denne sammenhæng betyder den at undersøge noget kort, ikke nødvendigvis blot at se på det visuelt. maar betyder “men” og indleder kontrasten mellem talerens egen handling og den efterfølgende anmodning. Det kan genbruges til at forbinde to modsatrettede dele: Ik kom, maar ik blijf niet lang. — “Jeg kommer, men jeg bliver ikke længe.” maak ... open er en delt konstruktion med betydningen “åbn”. maak er imperativformen af maken (“at gøre/lave”), mens open fuldender betydningen “gøre åben”. I denne sætning er maak rettet til én person i en direkte anmodning eller ordre. Den konkrete genstand står imellem delene: Maak de deur open. — “Åbn døren.” machine betyder “maskine”. Det er et de-ord: de machine, flertal machines. Her er det maskinen, der skal åbnes, hvilket også fremgår af den faste oversættelse. alsjeblieft betyder “vær venlig” og gør anmodningen høfligere. Det ændrer ikke selve handlingen, der bliver bedt om. niet er nægtelsen “ikke”. Her nægter det handlingen maak ... open, så anmodningen betyder, at personen ikke skal åbne maskinen. zelf betyder “selv” og fremhæver, at den anden person ikke skal åbne maskinen selv. Det kan også bruges i andre sætninger: Doe het zelf. — “Gør det selv.” Her skal ordet forstås sammen med nægtelsen: personen bliver bedt om ikke selv at åbne maskinen. Samlet bliver Ik zal even kijken til “Jeg kigger lige på den”, mens maar markerer kontrasten. maak de machine alsjeblieft niet zelf open betyder “men åbn ikke selv maskinen”: imperativen maak ... open nægtes af niet, og alsjeblieft gør anmodningen høflig. Hele ytringen er derfor: “Jeg kigger på den, men åbn ikke selv maskinen.”

9. Ik wacht hier terwijl je ernaar kijkt.

   Jeg venter her, mens du tjekker den.

   Ik

   jeg

   wacht

   venter

   hier

   her

   terwijl

   mens

   je

   du

   ernaar

   på den

   kijkt

   tjekker

   Uddybende forklaring

   Ik wacht betyder her «jeg venter». wacht er nutidsformen af wachten («at vente») med ik; i nutid får denne form ikke et ekstra -t: ik wacht, men je/jij wacht og hij/zij wacht. Eksempel: Ik wacht op de bus. — «Jeg venter på bussen.» hier betyder «her» og angiver stedet for ventningen. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form efter personen. Eksempel: Wacht hier. — «Vent her.» terwijl indleder en ledsætning, der foregår samtidig med hovedsætningen: «mens». Det kan genbruges til at forbinde to samtidige handlinger. Eksempel: Ik lees terwijl zij kookt. — «Jeg læser, mens hun laver mad.» je kijkt betyder her «du tjekker». je er et uformelt 2. persons entalspronomen («du»). kijkt er nutidsformen af kijken («at se på, kigge på»), valgt med et entals-subjekt som je; kijk er stammen, og -t føjes til i denne form. I en hovedsætning er ordstillingen normalt je kijkt, mens spørgsmålet Kijk je? har verbet foran pronomenet. Eksempel: Je kijkt naar het scherm. — «Du kigger på skærmen.» ernaar betyder her «på den» og henviser til den ting, der bliver tjekket. Det er et nederlandsk pronominaladverbium: er kombineres med naar i stedet for at gentage en ikke-personlig ting efter præpositionen. Det skal ikke bruges om en person; dér bruges normalt naar hem/haar eller et navn. Eksempel: Ik kijk ernaar. — «Jeg kigger på den.» Hele sætningen bygges sådan op: Ik wacht hier («jeg venter her») er hovedsætningen. terwijl je ernaar kijkt er ledsætningen («mens du tjekker den»): je udfører kijkt, og ernaar angiver den ting, som blikket eller tjekket er rettet mod. Samlet betyder det: «Jeg venter her, mens du tjekker den.»

10. Daarmee kunnen we het probleem oplossen zonder meer printopdrachten toe te voegen.

    Det hjælper os med at løse problemet uden at tilføje flere printopgaver.

    Daarmee

    dermed; med det

    kunnen we

    vi kan

    probleem

    problem

    oplossen

    løse

    zonder

    uden

    meer

    flere; mere

    printopdrachten

    printopgaver

    toe te voegen

    tilføje

    Uddybende forklaring

    Daarmee betyder her “med det” eller “dermed”. Det er en form, der kombinerer daar (“der/det”) med mee (“med”); den konkrete ting eller handling, som der henvises til, er ikke entydigt angivet i det givne materiale. I Daarmee kunnen we er kunnen nutidsformen af modalverbet kunnen for we: “vi kan”. Fordi Daarmee står først, kommer det finitte verbum før subjektet: Daarmee kunnen we .... Det er almindelig verbets-anden-plads i en hovedsætning, ikke et spørgsmål. Efter et modalverbum står det følgende verbum i infinitiv: we kunnen ... oplossen. het probleem betyder “problemet”. het er den bestemte artikel, og probleem er et intetkønsord på nederlandsk; flertal er problemen. Artiklen er en del af den bestemte nominalgruppe, mens selve substantivet er probleem. oplossen betyder “løse” i betydningen at finde en løsning på et problem. Det er et deleligt verbum: i en finit sætning kan man sige We lossen het probleem op, men efter kunnen bliver infinitiven samlet som oplossen. zonder betyder “uden” og indleder her en infinitivkonstruktion. Mønstret er zonder te + infinitiv: “uden at ...”. meer betyder her “flere”, fordi det står sammen med det tællelige substantiv printopdrachten. Det er sammenligningsformen i rækken veel – meer – meest (“meget/mange – mere/flere – mest/flest”); med et substantiv som dette oversættes den naturligt med “flere”. printopdrachten betyder “printopgaver” eller “printordrer”. Det er flertal af printopdracht; i sammensætningen er opdracht hovedleddet, og flertalsendelsen står derfor på opdrachten. toe te voegen betyder “at tilføje”. Grundverbet er det delelige toevoegen; i en finit form kan man sige We voegen een opdracht toe. I en te-infinitiv placeres te mellem delene: toe te voegen. Samlet bygges sætningen sådan op: Daarmee angiver midlet, kunnen we siger “kan vi”, het probleem oplossen er handlingen “løse problemet”, og zonder meer printopdrachten toe te voegen begrænser handlingen til, at det sker “uden at tilføje flere printopgaver”. Den samlede betydning er derfor den, der fremgår af oversættelsen: “Det hjælper os med at løse problemet uden at tilføje flere printopgaver.”