At forklare en overskredet lånetid | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik heb net ontdekt dat de uitleentermijn van dit boek is verstreken.

   Jeg opdagede lige, at lånetiden for denne bog er overskredet.

   Ik heb

   jeg har

   net

   lige

   ontdekt

   opdaget

   uitleentermijn

   lånetid

   dit

   denne

   boek

   bog

   verstreken

   udløbet

   Uddybende forklaring

   Ik heb er en fast kombination af subjektet ik og hjælpeverbet heb i nutid: “jeg har”. Sammen med et perfektum participium bruges den til at fortælle om noget, der er sket. Eksempel: Ik heb betaald. = “Jeg har betalt.” net betyder her “lige” og placerer opdagelsen tæt på taletidspunktet. Det kan også have andre betydninger i nederlandsk, men i denne sætning er det et tidsadverbium. ontdekt er perfektum participium af ontdekken, “at opdage”. Formen heb ontdekt udgør perfektum: “har opdaget”. Eksempel: Zij heeft een fout ontdekt. = “Hun har opdaget en fejl.” uitleentermijn betyder “lånetid” eller “udlånsperiode”. Det er et sammensat substantiv: uitleen handler om udlån, og termijn betyder en tidsfrist eller periode. I sætningen er det selve låneperioden, der beskrives som overskredet. dit betyder “denne” foran boek. Det er et demonstrativt bestemmelsesord for et intetkønsord i ental i denne brug. Den tilsvarende form for et fælleskønsord i ental er ofte deze, men valget afhænger af substantivets grammatiske køn og tal. boek betyder “bog”. Det er et substantiv; flertalsformen er boeken. Eksempel: Dit boek is interessant. = “Denne bog er interessant.” verstreken betyder her “overskredet” eller “udløbet”. Det er perfektum participium af verstrijken, “at udløbe” eller “at gå”. Her står det efter is, så is verstreken beskriver en tilstand: låneperioden er udløbet. Eksempel: De termijn is verstreken. = “Fristen er udløbet.” dat indleder den underordnede sætning, som fortæller, hvad der blev opdaget. I denne konstruktion står verbet is efter subjektet de uitleentermijn, sådan som det er almindeligt i en nederlandsk ledsætning. Hele strukturen er: Ik heb net ontdekt + dat .... Første del betyder “Jeg har lige opdaget”, og ledsætningen angiver indholdet af opdagelsen: de uitleentermijn van dit boek is verstreken — “lånetiden for denne bog er overskredet”. Samlet betyder sætningen: “Jeg opdagede lige, at lånetiden for denne bog er overskredet.”

2. Lever hem vandaag in en vraag daarna bij de balie of ze de verlengingsgeschiedenis willen bekijken.

   Aflever den i dag, og bed derefter personalet ved skranken om at gennemgå fornyelseshistorikken.

   Lever … in

   aflever

   hem

   den

   vandaag

   i dag

   vraag

   bed

   daarna

   derefter

   bij

   ved

   balie

   skranke

   ze

   personalet

   verlengingsgeschiedenis

   fornyelseshistorik

   willen

   vil

   bekijken

   gennemgå

   Uddybende forklaring

   Lever ... in er den adskillelige konstruktion fra verbet inleveren, «aflevere». I imperativ står verbets stammeform lever først, mens partiklen in står sidst i hovedsætningen. Eksempel: Lever het boek in. — «Aflevér bogen.» hem betyder her «den» og henviser med den faste oversættelse og den foregående kontekst til bogen. Det er et objektpronomen; i andre sammenhænge kan hem også henvise til en mandlig person eller et passende fælleskønsord, men den konkrete henvisning her er bogen. vandaag betyder «i dag» og angiver tidspunktet for afleveringen. vraag er imperativ af vragen, «at spørge» eller «at bede». Her fungerer det som en opfordring til at spørge personalet. Eksempel: Vraag het aan haar. — «Spørg hende om det.» daarna betyder «derefter» og markerer, at den næste handling kommer efter afleveringen. bij de balie betyder «ved skranken». bij er præpositionen «ved/hos», og balie er substantivet «skranke». Den bestemte artikel de hører til balie; den beskriver her stedet, hvor spørgsmålet stilles. ze betyder her «de» og er subjektet for det følgende willen. Den faste oversættelse identificerer dem som personalet ved skranken. Den korte form ze bruges som ubetonet flertalspronomen; den kan have andre funktioner i andre sammenhænge, men det er ikke den relevante læsning her. verlengingsgeschiedenis er et sammensat substantiv, «fornyelseshistorik». verlenging betyder «fornyelse/forlængelse», og geschiedenis betyder «historik/historie». I denne sætning handler sammensætningen om registreringen af tidligere fornyelser. willen bekijken betyder «vil gennemgå/se på». willen er verbet willen, «ville/ønske», og bekijken er infinitiven «at se på, undersøge». Efter et modalverb som willen står det andet verbum normalt i infinitiv: Ze willen het bekijken. — «De vil gennemgå det.» Sammen med of spørger konstruktionen her, om personalet er villigt til at gennemgå historikken; den fastslår ikke selv, at personalet faktisk ønsker det. Hele sætningen bygges således op: Lever hem vandaag in — «Aflevér den i dag» — efterfulgt af en vraag daarna bij de balie — «og spørg derefter ved skranken» — samt of ze de verlengingsgeschiedenis willen bekijken — «om personalet vil gennemgå fornyelseshistorikken». of indleder her det indirekte spørgsmål efter vraag.

3. Ik dacht dat ik hem online had verlengd, maar mijn account werd nooit bijgewerkt.

   Jeg troede, jeg havde fornyet den online, men min konto blev aldrig opdateret.

   Ik dacht

   jeg troede

   dat

   at

   ik

   jeg

   hem

   den/det

   online

   online

   had

   havde

   verlengd

   fornyet

   maar

   men

   mijn

   min

   account

   konto

   werd

   blev

   nooit

   aldrig

   bijgewerkt

   opdateret

   Uddybende forklaring

   Ik dacht er datidsformen af denken (at tænke). Dacht er entalsformen i datid; sammen med subjektet ik betyder det “jeg troede”. Et nyttigt mønster er Ik denk ... = “jeg tænker/tror ...” over for Ik dacht ... = “jeg troede ...”. dat indleder her en ledsætning, som fortæller, hvad personen troede. På nederlandsk står det finitte verbum i denne type ledsætning typisk længere mod slutningen; her kommer had og verlengd efter de øvrige led. ik betyder “jeg” og er subjektet i ledsætningen. Formen er første person ental og ændres ikke efter personens køn. hem er her objektpronomenet “den” ifølge den faste oversættelse. I nederlandsk er hem objektformen, der bruges for et entalreferent med maskulint eller fælleskøn, blandt andet om en mandlig person. Den konkrete referent er ikke entydigt identificeret i selve sætningen, så formen alene fastslår ikke, hvad “den” henviser til. Den fungerer som objekt, ikke som subjekt. online bruges som adverbium og betyder “online”. Det beskriver måden eller kanalen for handlingen verlengd, ikke en del af verbets bøjning. had er datidsformen af hjælpeverbet hebben (“at have”) efter subjektet ik. Sammen med perfektum participium danner det pluskvamperfektum: ik had verlengd = “jeg havde fornyet”. Eksempel: Ik had het bericht gelezen. = “Jeg havde læst beskeden.” verlengd er perfektum participium af verlengen (“at forlænge/fornye”). Her betyder det “fornyet” i kombinationen had verlengd. Participiet er verlengd; det er ikke en form af verlengen med en ekstra -t. maar betyder “men” og forbinder den troede situation med en kontrasterende oplysning. Det ændrer ikke i sig selv tiden i de to verbalkonstruktioner. mijn er possessivet “min”. Det står foran account og angiver ejerskab. Formen mijn ændres ikke efter den ejende persons køn og varierer heller ikke her efter det følgende substantiv. Et nyttigt kontrastpar er mijn account = “min konto” og onze account = “vores konto”; i andre konstruktioner kan et possessiv som ons/onze variere efter substantivets tal og grammatiske køn. account betyder “konto” og bruges som substantiv på nederlandsk. Her er det subjektet i den følgende passive konstruktion: kontoen er det, der ikke blev opdateret. werd er datidsformen af worden (“at blive”) i tredje person ental. Sammen med participiet bijgewerkt danner den passiv i datid: noget “blev opdateret”. Formen werd passer her til det entallige subjekt mijn account; den er ikke en form af bijwerken. nooit betyder “aldrig”. Det gør udsagnet negativt med hensyn til tidspunkt eller forekomst: opdateringen skete ikke på noget tidspunkt i den relevante situation. Eksempel: Het systeem werd nooit aangepast. = “Systemet blev aldrig ændret.” bijgewerkt er perfektum participium af det sammensatte, adskillelige verbum bijwerken (“at opdatere”). I werd bijgewerkt står participiet samlet og betyder “opdateret”. Det er ikke participiet af det almindelige verbum werken alene. Samlet er strukturen Ik dacht dat ... = “Jeg troede, at ...”. Inde i ledsætningen udtrykker ik had verlengd en handling, som efter personens opfattelse allerede var udført: personen troede, at vedkommende havde fornyet den online. Efter maar står kontrasten mijn account werd nooit bijgewerkt: kontoen blev aldrig opdateret. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg troede, jeg havde fornyet den online, men min konto blev aldrig opdateret.” Det fastslår personens tidligere tro og den manglende konto-opdatering, men ikke i sig selv, om fornyelsen faktisk blev gennemført.

4. Als het systeem de verlenging niet heeft geregistreerd, kan het personeel je account misschien aanpassen.

   Hvis systemet ikke fik det registreret, kan personalet måske rette din konto.

   Als

   hvis

   systeem

   system

   verlenging

   fornyelse

   niet

   ikke

   heeft geregistreerd

   har registreret

   kan

   kan

   personeel

   personalet

   je

   din eller dit

   account

   konto

   misschien

   måske

   aanpassen

   tilpasse eller rette

   Uddybende forklaring

   Als indleder en betingelse og betyder "hvis". Det står først i den betingede ledsætning. Et genanvendeligt mønster er Als ... , ... = "Hvis ..., ...". het systeem betyder her "systemet". systeem er et intetkønsord og bruges derfor med het. Eksempel: Het systeem werkt. – "Systemet fungerer." de verlenging betyder "fornyelsen" i denne sætning. verlenging er et de-ord og betegner selve handlingen eller resultatet af at forny noget. Den beslægtede verbform er verlengen – "at forny". Eksempel: De verlenging is gelukt. – "Fornyelsen lykkedes." niet er nægtelsen "ikke". Her nægter den, at registreringen har fundet sted; den ændrer ikke betydningen af verlenging. heeft geregistreerd betyder "har registreret". heeft er nutidsformen af hjælpeverbet hebben for tredje person ental, mens geregistreerd er perfektum participium af registreren. I en hollandsk ledsætning står hjælpeverbet efter subjektet, og participiet står længere til højre: het systeem ... heeft geregistreerd. Sammen med niet får vi betydningen, at systemet ikke har registreret fornyelsen. kan er nutidsformen af modalverbet kunnen for tredje person ental. Det udtrykker her mulighed eller mulighed for at udføre handlingen. Efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv: kan ... aanpassen = "kan ... rette/tilpasse". Eksempel: Zij kan het probleem oplossen. – "Hun kan løse problemet." het personeel betyder "personalet". personeel bruges her som en samlet gruppe og står med het; verbet er derfor ental i kan. Det siger ikke, hvor mange personer gruppen består af. je er det uformelle possessive ord "din/dit" foran et navneord. Formen je ændres ikke efter grammatisk køn eller tal på det ejede ord; her står den foran account. Den kan også være et personligt pronomen i andre sammenhænge, men i denne placering er den possessiv. account betyder "konto". Det er et låneord, der her bruges om brugerens konto. Eksempel: Mijn account is geblokkeerd. – "Min konto er blokeret." misschien betyder "måske" og gør udsagnet mindre sikkert: personalet kan muligvis rette kontoen. Det ændrer ikke selve handlingen aanpassen. aanpassen betyder her "rette" eller "tilpasse" kontoen. Det er infinitiven efter kan. Verbet er et separabelt verbum: uden modalverbum kan man for eksempel sige Het personeel past je account aan. – "Personalet retter din konto." Efter kan bliver det samlet som kan ... aanpassen. Sætningen bygges sådan op: Als het systeem de verlenging niet heeft geregistreerd betyder "Hvis systemet ikke har registreret fornyelsen". Derefter kommer hovedsætningen kan het personeel je account misschien aanpassen: "kan personalet måske rette din konto". Samlet udtrykker den en betingelse og en mulig handling: Hvis systemet ikke har registreret fornyelsen, kan personalet måske rette kontoen.

5. Ik wil niet in discussie gaan.

   Jeg vil ikke diskutere.

   Ik wil

   jeg vil

   niet

   ikke

   discussie

   diskussion

   gaan

   gå

   Uddybende forklaring

   Ik wil betyder her «jeg vil». wil er første person ental i nutid af willen («ville/ønske»). Efter willen står det andet verbum normalt i infinitiv: Ik wil leren = «Jeg vil lære». Her er Ik subjektet, og wil udtrykker talerens ønske eller hensigt. niet betyder «ikke» og nægter den handling eller situation, som resten af sætningen beskriver. Placeringen før in discussie gaan gør, at det er deltagelsen i diskussionen, der afvises. discussie er substantivet «diskussion». I den faste vending in discussie gaan bruges det sammen med præpositionen in; vendingen betyder at gå ind i en diskussion eller begynde at diskutere. Det er ikke nødvendigvis en fysisk bevægelse. gaan er infinitiven af gaan («gå»). I in discussie gaan bidrager det til den faste betydning «gå ind i en diskussion»; infinitiven står her efter wil, som kræver eller tillader infinitiv i denne konstruktion. Et andet eksempel er Ik wil naar huis gaan = «Jeg vil gå hjem». Samlet bygges sætningen sådan op: Ik wil («jeg vil») + niet («ikke») + in discussie gaan («gå ind i en diskussion»). Den samlede betydning er derfor «Jeg vil ikke diskutere».

6. Maar ik wil graag uitleggen wat er is gebeurd.

   Men jeg vil gerne forklare, hvad der skete.

   Maar

   men

   ik wil

   jeg vil

   graag

   gerne

   uitleggen

   forklare

   wat

   hvad

   er is gebeurd

   der skete

   Uddybende forklaring

   Maar betyder her “men” og markerer en kontrast til det foregående. Det er et bindeord, som kan bruges på samme måde mellem to udsagn: Ik wil gaan, maar ik heb geen tijd. — “Jeg vil gå, men jeg har ikke tid.” ik wil betyder her “jeg vil” i betydningen “jeg ønsker”. wil er nutidsformen af willen for ik; andre former er blandt andet jij wilt og wij willen. I denne sætning står wil sammen med infinitiven uitleggen, så mønstret er ik wil + infinitiv. graag betyder “gerne” og viser, at ønsket er villigt eller positivt ment. Det ændrer ikke verbets person eller tid. Sammen med ik wil danner det det almindelige mønster ik wil graag + infinitiv: Ik wil graag helpen. — “Jeg vil gerne hjælpe.” uitleggen betyder “at forklare”. Det er infinitiven af uitleggen; efter wil bruges infinitiven. Verbet er et såkaldt separabelt verbum: i en hovedsætning kan det for eksempel optræde som Ik leg het uit. — “Jeg forklarer det.” Her står infinitiven samlet efter wil, altså wil uitleggen. wat betyder her “hvad” og indleder det indlejrede spørgsmål om det, der skal forklares. Det er ikke selve forklaringen, men spørgeordet i mønstret uitleggen wat ... — “forklare, hvad ...”. er is gebeurd betyder her “der skete” eller “er sket”. gebeurd er perfektum participium af gebeuren (“ske”), og is er hjælpeverbet zijn i nutid. I denne konstruktion er er ikke et stedord for et bestemt sted; det er den form, der bruges i udtrykket om, at noget er sket. I et indlejret spørgsmål står verballeddet efter spørgeordet: wat er is gebeurd — “hvad der skete”. Hele sætningen samles således: Maar skaber kontrasten, ik wil graag uitleggen betyder “jeg vil gerne forklare”, og wat er is gebeurd angiver, hvad forklaringen handler om. Den samlede betydning er: “Men jeg vil gerne forklare, hvad der skete.”

7. Neem een screenshot of e-mail mee waarop te zien is dat je hebt geprobeerd hem te verlengen.

   Tag et skærmbillede eller en e-mail med, som viser, at du prøvede at forny den.

   Neem … mee

   tag med

   screenshot

   skærmbillede

   e-mail

   e-mail

   waarop te zien is

   som viser

   hebt geprobeerd

   har prøvet

   hem

   den

   verlengen

   forny

   Uddybende forklaring

   Neem og mee hører sammen i det adskillelige verbum meenemen – at tage noget med. I en bydeform står neem først, mens partiklen mee står senere i sætningen. Mønstret kan genbruges sådan: Neem je paspoort mee. = Tag dit pas med. Her er een blot en ubestemt artikel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. screenshot er et substantiv for et skærmbillede. Det bruges som et lånt ord i nederlandsk; flertallet er almindeligvis screenshots. Eksempel: Ik stuur een screenshot. = Jeg sender et skærmbillede. e-mail er et substantiv for en e-mail. Det står efter of, som betyder “eller”: een screenshot of e-mail betyder “et skærmbillede eller en e-mail”. Konstruktionen giver to mulige slags dokumentation. waarop te zien is betyder her “som viser” eller mere bogstaveligt “som man kan se på”. waarop er et relativt adverbium, der knytter den efterfølgende beskrivelse til det nævnte dokument eller medie. I ledsætningen står is til sidst, hvilket er normalt for nederlandsk ledsætningsordstilling. Mønstret waarop te zien is dat ... kan bruges om noget, hvoraf en oplysning fremgår. hebt geprobeerd er perfektum af proberen (“at prøve”): hebben + perfektum participium geprobeerd. Formen hebt viser 2. person ental med subjektet je; geprobeerd er selve participiet. Eksempel: Je hebt gebeld. = Du har ringet. Her betyder konstruktionen, at forsøget allerede har fundet sted. hem er et objektspronomen i 3. person ental. Det står som genstand for handlingen og gengives her med “den”. Den konkrete ting, som pronomenet henviser til, identificeres ikke i den faste sætning; den grammatiske form viser kun dets rolle som objekt og den relevante pronomentype. verlengen er infinitiven “at forlænge” og står efter geprobeerd i konstruktionen geprobeerd ... te verlengen. te markerer infinitiven i denne verbforbindelse. verlengen handler typisk om at gøre en gyldigheds- eller tidsperiode længere; i denne sætning er den tilsigtede betydning “at forny den”. Eksempel: Ik probeer mijn abonnement te verlengen. = Jeg prøver at forlænge mit abonnement. Samlet er strukturen: Neem ... mee (“tag ... med”) + de to mulige objekter een screenshot of e-mail + den relative beskrivelse waarop te zien is dat .... Den sidste del siger, at dokumentet viser dat je hebt geprobeerd hem te verlengen: at du har prøvet at forny den. Hele ytringen betyder derfor: “Tag et skærmbillede eller en e-mail med, som viser, at du prøvede at forny den.”

8. Ik heb alleen de herinneringsmail, geen bevestiging.

   Jeg har kun påmindelsesmailen, ikke en bekræftelse.

   heb

   har

   alleen

   kun

   herinneringsmail

   påmindelsesmail

   geen

   ingen / ikke nogen

   bevestiging

   bekræftelse

   Uddybende forklaring

   heb er 1. person ental i nutid af hebben ("at have"). Sammen med Ik betyder det her "jeg har". Nutidsformerne er for eksempel ik heb, jij hebt og hij heeft; formen heb hører altså sammen med subjektet ik. alleen betyder "kun" og begrænser det, der følger: taleren har ikke mere end den nævnte type materiale. Det er ikke selve verbet, der udtrykker begrænsningen. Et genbrugeligt mønster er Ik heb alleen ... — "Jeg har kun ...". herinneringsmail er et sammensat navneord: herinnering betyder en påmindelse eller erindring, og mail betyder en e-mail. I denne sætning betegner hele ordet en påmindelsesmail. Hollandske sammensatte navneord skrives ofte i ét ord, og det sidste led er hovedleddet; her er det altså en slags mail. Formen efter de er herinneringsmail uden særskilt flertalsendelse, så denne formulering angiver ikke i sig selv et bestemt antal. geen står foran et navneord og nægter eksistensen eller tilstedeværelsen af det, der nævnes: "ingen" eller "ikke nogen". Det er ikke det samme som niet, som typisk nægter et verballed, et adjektiv eller hele udsagnet. I mønstret geen + navneord erstatter geen normalt en ubestemt artikel eller en ubestemt mængdeangivelse; det er ikke i sig selv en påstand om tallet nul. bevestiging betyder "bekræftelse". Det er et navneord; det tilhørende verbum er bevestigen ("at bekræfte"), ikke en bøjningsform af bevestiging. Her står navneordet efter geen, så betydningen er "ingen bekræftelse". Hele ytringen bygges sådan op: Ik heb = "jeg har", alleen de herinneringsmail = "kun påmindelsesmailen", og geen bevestiging = "ingen bekræftelse". Kommaet markerer den korte kontrast i den sidste del: taleren har påmindelsesmailen, men ikke en bekræftelse. Den samlede betydning er derfor: "Jeg har kun påmindelsesmailen, ikke en bekræftelse."

9. Leg het dan duidelijk uit.

   Så forklar det tydeligt.

   Leg … uit

   forklar

   het

   det

   dan

   så

   duidelijk

   tydeligt

   Uddybende forklaring

   Leg ... uit er den adskilte konstruktion af verbet uitleggen = “at forklare”. I denne sætning står det som imperativ: Leg er imperativformen, og verbets anden del uit står senere i sætningen. I en hovedsætning kan et separabelt verbum derfor deles: Leg het uit = “Forklar det”. Eksempel: Leg de regel uit. — “Forklar reglen.” het er et pronomen, der her betyder “det”. Formen er neutrum ental i denne grammatiske funktion; den konkrete ting, der henvises til, er ikke identificeret yderligere i den faste sætning. Eksempel: Ik begrijp het niet. — “Jeg forstår det ikke.” dan betyder her “så” og forbinder opfordringen med situationen eller det næste trin. Det er ikke selv en del af verbet uitleggen. duidelijk er et beskrivende adjektiv, der her bruges adverbialt: det angiver, at forklaringen skal gives klart eller tydeligt. Adjektivet har samme form her som i grundformen duidelijk; det er ikke het, der bærer nogen bøjning i dette led. Eksempel: Spreek duidelijk. — “Tal tydeligt.” Samlet bliver strukturen Leg het dan duidelijk uit: imperativen “forklar” omslutter objektet het, mens dan betyder “så”, og duidelijk beskriver måden at forklare på. Den faste betydning er derfor: “Så forklar det tydeligt.”

10. Vraag hoe je hetzelfde probleem de volgende keer kunt voorkomen.

    Spørg, hvordan du kan undgå det samme problem næste gang.

    Vraag

    spørg

    hoe je

    hvordan du

    hetzelfde

    det samme

    probleem

    problem

    volgende

    næste

    keer

    gang

    kunt

    kan

    voorkomen

    undgå

    Uddybende forklaring

    Vraag er imperativ af vragen og betyder “spørg”. Imperativen bruger verbets stamme uden et synligt subjekt: Vraag ... svarer til “Spørg ...”. Et eksempel: Vraag het aan haar. – “Spørg hende om det.” hoe je indleder et indlejret spørgsmål: “hvordan du”. hoe spørger til måden, mens je er subjektet “du” i denne ledsætning. I et direkte spørgsmål står ordstillingen anderledes, for eksempel Hoe kun je dat voorkomen? – “Hvordan kan du undgå det?” hetzelfde betyder her “det samme”. Formen er hetzelfde, fordi probleem er et het-ord i ental. Med et de-ord bruges normalt dezelfde, for eksempel dezelfde vraag – “det samme spørgsmål”. Det er ikke en numerisk betydning i sig selv; det peger på identitet eller gentagelse af det allerede omtalte. probleem betyder “problem”. Det er et intetkønsord: het probleem. I flertal er formen problemen: de problemen – “problemerne”. volgende betyder “næste” og står her foran keer. Eksemplet de volgende dag betyder “den næste dag”. Formen er ikke en verbumsform; den er et beskrivende ord, der knytter sig til det følgende navneord. keer betyder her “gang” eller “lejlighed” i tidsudtrykket de volgende keer: “næste gang”. Det kan også bruges om antal gange, for eksempel drie keer – “tre gange”; betydningen afgøres af sammenhængen. kunt er anden person ental af modalverbet kunnen i nutid og betyder her “kan”. Det viser mulighed eller evne og står sammen med infinitiven voorkomen. Andre former er ik kan – “jeg kan” og wij kunnen – “vi kan”. voorkomen betyder i denne sætning “undgå” eller “forhindre”. Som infinitiv står det sidst i den indlejrede ledsætning efter modalverbet: je kunt ... voorkomen. Det samme skrevne ord kan i andre sammenhænge betyde “forekomme”, men den faste oversættelse og konstruktionen her giver betydningen “undgå”. Et eksempel: Je kunt fouten voorkomen. – “Du kan forhindre fejl.” Samlet er Vraag en opfordring til at stille et spørgsmål. hoe je hetzelfde probleem de volgende keer kunt voorkomen er det indlejrede spørgsmål om, hvordan “du” kan undgå det samme problem ved den næste lejlighed. Hele ytringen betyder derfor: “Spørg, hvordan du kan undgå det samme problem næste gang.”

11. Ook als mijn account nog steeds laat zien dat de uitleentermijn van het boek is verstreken, wil ik het verlengingsproces begrijpen.

    Selv hvis min konto stadig viser, at lånetiden for bogen er overskredet, vil jeg gerne forstå fornyelsesprocessen.

    Ook als

    selv hvis

    mijn account

    min konto

    nog steeds

    stadig

    laat zien

    viser

    de uitleentermijn

    lånetiden

    boek

    bog

    verstreken

    udløbet

    wil ik

    vil jeg gerne

    het verlengingsproces

    fornyelsesprocessen

    begrijpen

    forstå

    Uddybende forklaring

    Ook als indleder en betingelsesledsætning og betyder her “selv hvis”. Det markerer, at hovedsætningen gælder, selv hvis betingelsen er opfyldt. Mønstret ook als + sætning kan genbruges: Ook als het regent, ga ik. – “Selv hvis det regner, går jeg.” I ledsætningen står det finitte verbum normalt senere: Ook als mijn account ... laat zien. mijn account betyder “min konto”. mijn er et possessivt ord, der angiver tilhørsforhold, og det ændres ikke efter det følgende substantivs køn eller tal i denne konstruktion. account er et låneord, hvis flertal er accounts. nog steeds betyder “stadig” eller “fortsat”. Det beskriver, at en tilstand fortsætter over tid. Det er en fast, nyttig kombination; nog alene betyder typisk “endnu” eller “stadig” afhængigt af sammenhængen, mens steeds alene er mere formelt. laat zien er verbet laten sammen med zien og betyder her “viser”. Konstruktionen iets laten zien betyder bogstaveligt “lade noget ses” og bruges om at vise eller få noget til at fremgå. I laat zien er laat nutidsformen af laten for ental i tredje person; zien står som infinitiv. Eksempel: De app laat de status zien. – “Appen viser status.” de uitleentermijn betyder “lånetiden”, altså den periode hvor noget er lånt. Substantivet er sammensat af uitleen (“udlån”) og termijn (“periode/fristsperiode”), men den nyttige helhed er uitleentermijn. Det har fælleskønsartiklen de; flertallet er uitleentermijnen. boek betyder “bog”. I den fulde gruppe de uitleentermijn van het boek angiver van het boek, hvilken bog lånetiden hører til: “lånetiden for bogen”. boek har diminutivformen boekje (“lille bog” eller “hæfte” afhængigt af brug) og flertalsformen boeken. verstreken betyder her “overskredet” eller “udløbet” om en tidsperiode. Det er perfektum participium af verstrijken (“udløbe”/“gå”), og i is verstreken bruges det sammen med zijn til at beskrive, at perioden er udløbet. Eksempel: De termijn is verstreken. – “Fristen er udløbet.” Formen verstreken skal ikke forveksles med vergeten, som betyder “glemt”. wil ik betyder her “vil jeg” og indleder hovedsætningen efter det indledende ledsætningsled. wil er nutidsformen af willen for ik; ik wil er den almindelige rækkefølge, mens wil ik opstår ved inversion, fordi et andet led står først. willen efterfølges ofte af en infinitiv: Ik wil begrijpen – “Jeg vil forstå”. het verlengingsproces betyder “fornyelsesprocessen” eller processen med at forlænge noget. verlengingsproces er et het-substantiv, og het viser bestemt ental her. Det er sammensat af verlenging (“forlængelse/fornyelse”) og proces (“proces”). I denne sammenhæng handler det om processen for at forlænge lånet, ikke om selve den udløbne periode. begrijpen betyder “forstå”. Det er infinitiven efter wil: ik wil begrijpen. Nutidsformer omfatter ik begrijp, jij begrijpt og hij begrijpt; infinitiven bruges efter blandt andet modale verber som willen. Eksempel: Ik wil de uitleg begrijpen. – “Jeg vil forstå forklaringen.” Samlet er strukturen: Ook als ... , wil ik ... begrijpen – “Selv hvis ..., vil jeg ... forstå.” Ledsætningen siger, at kontoen stadig viser, at lånetiden for bogen er udløbet. Hovedsætningen udtrykker derefter talerens ønske om at forstå fornyelsesprocessen. Den samlede betydning er derfor: “Selv hvis min konto stadig viser, at lånetiden for bogen er overskredet, vil jeg gerne forstå fornyelsesprocessen.”

12. Met die aanpak blijft het gesprek gericht op het oplossen van het probleem.

    Den tilgang holder samtalen fokuseret på at løse problemet.

    Met

    med

    die

    den/det

    aanpak

    tilgang

    blijft

    forbliver

    gesprek

    samtale

    gericht

    fokuseret

    oplossen

    løse

    probleem

    problem

    Uddybende forklaring

    Met betyder her »med« eller »ved hjælp af« og indleder den måde eller tilgang, som noget sker med. Eksempel: Met deze sleutel open ik de deur. – »Med denne nøgle åbner jeg døren.« die står foran aanpak og betyder her »den«. Det er et demonstrativt bestemmelsesord; aanpak er et de-ord i ental, så denne form passer til substantivet. Eksempel: Die aanpak werkt goed. – »Den tilgang fungerer godt.« aanpak betyder »tilgang« eller »fremgangsmåde«. Det er et de-ord: de aanpak; en almindelig flertalsform er aanpakken. I denne sætning er det den tilgang, som met die aanpak henviser til. blijft er nutidsformen i 3. person ental af blijven, »at forblive« eller »blive ved med«. Her betyder det, at samtalen fortsat er fokuseret på noget. Eksempel: Het blijft moeilijk. – »Det bliver ved med at være svært.« gesprek betyder »samtale«. Det er et het-ord: het gesprek; flertalsformen er gesprekken. Her er samtalen det, der beskrives som fortsat fokuseret. gericht betyder her »fokuseret« og fungerer som et beskrivende ord efter blijven. Det hænger sammen med richten, »at rette«; den faste kombination gericht op betyder »fokuseret på«. Eksempel: De vergadering is gericht op oplossingen. – »Mødet er fokuseret på løsninger.« oplossen betyder »at løse«. Her står infinitiven i den nominaliserede konstruktion het oplossen van het probleem, »det at løse problemet« eller naturligt på dansk »at løse problemet«. Eksempel: We proberen het probleem op te lossen. – »Vi prøver at løse problemet.« Bemærk, at denne konstruktion bruger oplossen, mens verbet i en almindelig verbalgruppe deles i op ... te lossen. probleem betyder »problem«. Det er et het-ord: het probleem; flertalsformen er problemen. I het probleem er det det problem, som løsningen retter sig mod. Samlet betyder Met die aanpak »med den tilgang«. Derefter siger blijft het gesprek gericht op het oplossen van het probleem, at samtalen fortsat er fokuseret på at løse problemet. Hele ytringen betyder derfor: »Den tilgang holder samtalen fokuseret på at løse problemet.«