Høflig håndtering af støj i stilleområdet | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De mensen achter ons praten in de stilteruimte.

   De mennesker bag os taler i stilleområdet.

   mensen

   mennesker

   achter ons

   bag os

   praten

   taler

   stilteruimte

   stilleområde

   Uddybende forklaring

   mensen betyder her “mennesker” og er flertal af mens. Formen mensen bruges altså om flere personer; ental er mens. Eksempel: De mensen wachten. — “Menneskerne venter.” achter ons angiver placering: “bag os”. achter er præpositionen “bag”, og ons er formen for “os” i denne præpositionsforbindelse. Eksempel: De auto staat achter ons. — “Bilen står bag os.” Her identificerer den faste oversættelse gruppen som den, der befinder sig bag talerne. praten betyder “at tale” eller her “taler”. Det er verbets grundform og også nutidsformen ved flertal, som i dette tilfælde passer til det flertallige subjekt de mensen. Ved ental står verbet normalt som praat: De man praat. — “Manden taler.” stilteruimte er et sammensat navneord for et stilleområde eller et rum beregnet til stilhed. Det kan forstås som stilte (“stilhed”) + ruimte (“rum/område”), men i sætningen fungerer hele ordet som én stedbetegnelse. Eksempel: We werken in de stilteruimte. — “Vi arbejder i stilleområdet.” Sætningen bygges op som De mensen + achter ons + praten + in de stilteruimte: “Menneskerne bag os taler i stilleområdet.” in de stilteruimte angiver stedet, hvor handlingen foregår, og nutidsformen praten beskriver, hvad gruppen gør.

2. Het leidt af, maar we kunnen er beleefd mee omgaan.

   Det forstyrrer, men vi kan håndtere det høfligt.

   leidt af

   forstyrrer

   we kunnen

   vi kan

   beleefd

   høfligt

   er … mee omgaan

   håndtere det

   Uddybende forklaring

   leidt af: Dette er den bøjede form af det adskillelige udsagnsord afleiden i nutid, 3. person ental. Her betyder det, at noget forstyrrer eller afleder opmærksomheden. I en hovedsætning står partiklen af efter verbet: Dat leidt me af. = »Det forstyrrer mig.« we kunnen: we betyder »vi«, og kunnen er nutidsformen af kunnen med we. Den fungerer her som modalverb og udtrykker mulighed eller evne. Efter et nederlandsk modalverb står det andet verb normalt i infinitiv: We kunnen wachten. = »Vi kan vente.« beleefd: Her fungerer formen som adverbium og beskriver, hvordan handlingen udføres: »høfligt«. Den samme form kan også bruges som adjektiv, for eksempel een beleefde vraag = »et høfligt spørgsmål«; i den form får adjektivet endelsen -e foran dette substantiv. er ... mee omgaan: omgaan betyder her »håndtere« eller »forholde sig til«. Konstruktionen omgaan met bruges, når man beskriver, hvordan man håndterer noget. er ... mee er den tilsvarende henvisende konstruktion for »med det«; her henviser den til den forstyrrende situation, som i den faste oversættelse omtales som »det«. Efter kunnen står omgaan i infinitiv. Eksempel: We moeten er rustig mee omgaan. = »Vi må håndtere det roligt.« Samlet forbinder leidt af den forstyrrende virkning med maar, »men«. Derefter siger we kunnen, at vi har mulighed for at gøre noget, og er ... mee omgaan angiver handlingen: at håndtere det. beleefd beskriver måden. Hele ytringen betyder derfor: »Det forstyrrer, men vi kan håndtere det høfligt.«

3. Moet ik hen aanspreken of het aan de bibliothecaris vragen?

   Skal jeg tale med dem eller spørge bibliotekaren?

   Moet ik

   skal jeg

   hen

   dem

   aanspreken

   tale med; henvende sig til

   of

   eller

   het

   det

   bibliothecaris

   bibliotekar

   vragen

   spørge

   Uddybende forklaring

   Moet ik indleder et ja/nej-spørgsmål. moeten betyder her “skulle” eller “være nødt til”, og moet er nutidsformen for ik. I hovedsætning står verbet før subjektet: Moet ik ...? Et genbrugeligt mønster er Moet ik + infinitiv?, for eksempel: Moet ik wachten? — “Skal jeg vente?” hen er et objektspronomen i flertal og betyder her “dem”. Formen bruges som direkte objekt efter verbet; i mere daglig nederlandsk bruges ze ofte i samme funktion. Den konkrete gruppe, som hen henviser til, identificeres ikke yderligere af denne sætning alene. aanspreken betyder her at henvende sig direkte til nogen eller tage kontakt til dem med ord. Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning kan det optræde som ik spreek hen aan, mens infinitiven efter moet står samlet som aanspreken. Eksempel: Spreek je de medewerker aan? — “Henvender du dig til medarbejderen?” of forbinder to alternativer og betyder “eller”. Her forbinder det to mulige handlinger: hen aanspreken og het ... vragen. het er her et pronomen, ikke en artikel foran et navneord. Det fungerer som objekt for vragen og betyder “det”; hvad det præcist henviser til, er ikke specificeret i den faste sætning. I nederlandsk kan man bruge mønstret iets aan iemand vragen, “spørge nogen om noget”: Ik vraag het aan haar. — “Jeg spørger hende om det.” bibliothecaris er navneordet “bibliotekar”. I aan de bibliothecaris markerer aan den person, som spørgsmålet rettes til, og de er den bestemte artikel, der hører til dette navneord. Flertalsformen er bibliothecarissen. vragen betyder “spørge”. Det er infinitiven efter det modale verbum moet; i en selvstændig nutidssætning får man for eksempel Ik vraag het aan de bibliothecaris. — “Jeg spørger bibliotekaren om det.” Hele strukturen er Moet ik [hen aanspreken] of [het aan de bibliothecaris vragen]? Det første alternativ er at henvende sig direkte til dem. Det andet er at spørge bibliotekaren om det. Moet gælder for begge infinitiver, selv om det kun står én gang, så den samlede betydning er: “Skal jeg tale med dem eller spørge bibliotekaren?”

4. Probeer ze eerst zachtjes eraan te herinneren, tenzij dat ongemakkelijk voelt.

   Prøv først at give dem en stille påmindelse, medmindre det føles ubehageligt.

   Probeer

   prøv

   ze

   dem

   eerst

   først

   zachtjes

   blidt

   eraan te herinneren

   at minde om det

   tenzij

   medmindre

   dat

   det

   ongemakkelijk

   ubehageligt

   voelt

   føles

   Uddybende forklaring

   Probeer er imperativformen af proberen («at prøve»). Den bruges her som en opfordring: «prøv». Et nyttigt mønster er proberen te + infinitiv, som i Probeer te wachten – «Prøv at vente». ze er her et tryksvagt objektspronomen med betydningen «dem», altså de personer, der skal modtage påmindelsen. Formen angiver ikke deres køn. Som subjekt kan ze eller zij betyde «de»; her viser placeringen efter Probeer, at pronomenet fungerer som objekt for den underforståede påmindelseshandling. eerst er tidsadverbiet «først». Det placerer denne handling før en mulig senere handling, men angiver ikke i sig selv, hvor lang tid der går. zachtjes beskriver måden: «blidt» eller «forsigtigt». Det gør påmindelsen mindre hård; ordet er ikke selve verbet «at minde». eraan te herinneren er en infinitivkonstruktion med betydningen «at minde om det». I mønstret iemand aan iets herinneren betyder herinneren «at minde nogen om noget». eraan er et nederlandsk pronominaladverbium med er + aan og henviser her til noget, man kan minde dem om; den præcise sag er ikke angivet. te herinneren er infinitiven efter proberen. Et genbrugeligt mønster er iemand eraan proberen te herinneren – «prøve at minde nogen om det». tenzij indleder en undtagelsesbetingelse og betyder «medmindre». Det, der følger efter, angiver den situation, hvor hovedhandlingen ikke skal gælde. dat er her et neutralt entalspronomen med betydningen «det» og fungerer som subjekt for voelt. Det er ikke det samme som ze; de to former har forskellige grammatiske roller. ongemakkelijk er et adjektiv, der her betyder «ubehageligt» eller «akavet». Det står som prædikativ efter følelsesverbet og beskriver, hvordan noget opleves. Den komparative form er ongemakkelijker («mere ubehageligt»). voelt er nutidsformen i tredje person ental af voelen («at føle»). I mønstret iets voelt ongemakkelijk betyder det, at noget opleves som ubehageligt: De situatie voelt vreemd – «Situationen føles mærkelig». Subjektet dat passer med entalsformen voelt. Samlet betyder Probeer ze eerst zachtjes eraan te herinneren «Prøv først blidt at minde dem om det». tenzij dat ongemakkelijk voelt tilføjer «medmindre det føles ubehageligt». Hele ytringen betyder derfor: «Prøv først at give dem en stille påmindelse, medmindre det føles ubehageligt.»

5. Ik zou ze kunnen vragen om het gesprek buiten voort te zetten.

   Jeg kunne bede dem om at fortsætte samtalen udenfor.

   Ik zou

   jeg kunne

   ze

   dem

   kunnen

   kunne; være i stand til

   vragen

   bede; spørge

   het gesprek

   samtalen

   buiten

   udenfor

   voort te zetten

   fortsætte

   Uddybende forklaring

   Ik zou angiver her en forsigtig eller tænkt mulighed: “jeg kunne/jeg ville”. Zou er en form af zullen, men i denne konstruktion behøver det ikke at betyde fortid. Mønstret ik zou + infinitiv bruges ofte om noget hypotetisk eller mindre direkte. ze er her objektpronomenet “dem”, som den faste oversættelse angiver. Formen ze viser ikke i sig selv, om der er tale om flertal eller om en feminin entalsperson; den konkrete betydning i denne sætning er dog “dem”. kunnen betyder “kunne” eller “i stand til”. Det står som infinitiv efter zou; derfor er formen ikke den finitte kan. Sammen med den følgende infinitiv danner det zou kunnen + infinitiv, “kunne tænkes at …” eller “ville kunne …”. vragen er infinitiven af vragen, “at spørge” eller “at bede”. Et nyttigt mønster er iemand vragen om iets te doen: “bede nogen om at gøre noget”. Her er ze den person eller gruppe, der bliver bedt om noget, mens handlingen kommer efter om. het gesprek betyder “samtalen”. Gesprek er et intetkønsord, så bestemt ental har artiklen het: het gesprek. I flertal bliver det de gesprekken. buiten betyder “udenfor” og fungerer her som et stedsadverbium. Det beskriver, hvor samtalen skal fortsætte, ikke hvem der skal fortsætte den. voort te zetten betyder “at fortsætte”. Grundformen er det adskillelige verbum voortzetten. I en infinitiv med te placeres te mellem forleddet og verbet: voort te zetten. I en hovedsætning kan det adskilles, for eksempel: We zetten het gesprek voort. — “Vi fortsætter samtalen.” Sætningen følger mønstret Ik zou [iemand] kunnen vragen om [iets] voort te zetten: taleren siger, at vedkommende muligvis kunne bede dem om at fortsætte noget. het gesprek er det, der skal fortsættes, og buiten angiver stedet. Samlet betyder sætningen: “Jeg kunne bede dem om at fortsætte samtalen udenfor.”

6. Zo blijft het duidelijk zonder onbeleefd te klinken.

   På den måde er det tydeligt uden at lyde uhøfligt.

   Zo

   på den måde

   blijft

   forbliver

   duidelijk

   tydelig

   onbeleefd

   uhøflig

   zonder … te klinken

   uden at lyde

   Uddybende forklaring

   Zo betyder her “på den måde” og peger på den måde, noget bliver gjort eller formuleret på. Det er et adverbium; det er ikke selve handlingen, men angiver dens måde. blijft er nutidsformen af blijven (“forblive”, “blive ved med at være”). Formen blijft passer til det entalslige subjekt het: ik blijf, men hij/zij/het blijft. Sammen med et adjektiv kan blijven beskrive, at en egenskab fortsætter: Het blijft rustig. – “Det forbliver roligt.” duidelijk betyder her “tydeligt” eller “klart”. Det står som prædikativ efter blijven, så det beskriver subjektets tilstand. I denne brug står adjektivet uden -e, som det normalt gør efter et kopulaverbum som zijn eller blijven: Het is duidelijk. – “Det er tydeligt.” onbeleefd betyder “uhøflig” eller “uforskammet”. Det er adjektivet, der beskriver, hvordan noget lyder, ikke et substantiv, der bøjes her. Som prædikativ står det uden -e: Dat klinkt onbeleefd. – “Det lyder uhøfligt.” zonder ... te klinken er mønstret “uden at lyde”. På nederlandsk står te foran infinitiven i denne konstruktion: zonder te klinken. klinken betyder “lyde” og kan bruges om det indtryk, en formulering giver. Her kombineres mønstret med onbeleefd: zonder onbeleefd te klinken – “uden at lyde uhøfligt”. Hele sætningen samles sådan: Zo angiver måden, blijft het duidelijk siger, at det fortsat er tydeligt, og zonder onbeleefd te klinken tilføjer betingelsen om, at det ikke kommer til at lyde uhøfligt. Den samlede betydning er: “På den måde er det tydeligt uden at lyde uhøfligt.”

7. Als ze blijven praten, kunnen we de bibliothecaris vragen om in te grijpen.

   Hvis de bliver ved med at tale, kan vi bede bibliotekaren om at gribe ind.

   Als

   hvis

   ze

   de

   blijven praten

   bliver ved med at tale

   kunnen

   kan

   we

   vi

   bibliothecaris

   bibliotekar

   vragen

   bede

   om in te grijpen

   om at gribe ind

   Uddybende forklaring

   Als indleder en betingelsesledsætning: “hvis”. Mønstret Als ... , ... svarer til “Hvis ..., ...”. Eksempel: Als het regent, blijven we thuis. — “Hvis det regner, bliver vi hjemme.” ze betyder her “de” og er subjektet for blijven; den konkrete gruppe identificeres ikke yderligere i den faste sætning. Formen kan i andre sammenhænge også have en anden grammatisk funktion, så betydningen må afgøres af sammenhængen. Her viser oversættelsen flertal: “de bliver ved med ...”. blijven praten betyder “blive ved med at tale”. blijven er nutidsformen for flertal i denne sætning, mens praten er infinitiv. Konstruktionen blijven + infinitiv bruges til at vise, at en handling fortsætter. Eksempel: Ze blijven lachen. — “De bliver ved med at le.” kunnen betyder her “kan” og udtrykker mulighed eller evne. I kunnen we er kunnen den finitte nutidsform til subjektet we; formen er samtidig identisk med infinitiven kunnen. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt som infinitiv: We kunnen wachten. — “Vi kan vente.” we betyder “vi” og er subjektet for kunnen og den efterfølgende handling. Sammenlign we (“vi”) med ze (“de” eller, afhængigt af sammenhængen, “hun”): pronomenet skal passe til den gruppe eller person, der menes. bibliothecaris betyder “bibliotekar”. Det er et entalsnavneord; i den faste sætning står det med bestemt artikel i den fulde sekvens de bibliothecaris, altså “bibliotekaren”. Eksempel: De bibliothecaris helpt. — “Bibliotekaren hjælper.” vragen betyder “bede” i denne sætning. Grundformen er vragen; her står den som infinitiv efter kunnen. Med en person som genstand bruges ofte mønstret iemand vragen om iets te doen: “bede nogen om at gøre noget”. om in te grijpen betyder “om at gribe ind”. Det følger efter vragen og angiver den handling, man beder bibliotekaren om at udføre. ingrijpen er grundformen “gribe ind”; med te bliver den her in te grijpen, fordi te placeres inde i dette separable verbum. Eksempel: We vragen haar om in te grijpen. — “Vi beder hende om at gribe ind.” Hele sætningen bygges sådan: Als ze blijven praten — “Hvis de bliver ved med at tale” — er betingelsen. kunnen we — “kan vi” — angiver, hvad der er muligt, og de bibliothecaris vragen om in te grijpen betyder, at vi kan bede bibliotekaren om at gribe ind. Samlet: “Hvis de bliver ved med at tale, kan vi bede bibliotekaren om at gribe ind.”

8. Zo loopt het niet uit op een scène.

   På den måde bliver det ikke til en scene.

   Zo

   på den måde

   loopt … uit op

   ender med / bliver til

   niet

   ikke

   scène

   scene

   Uddybende forklaring

   Zo betyder her “på den måde” og angiver, hvordan noget foregår. Et genanvendeligt eksempel er Zo doe ik het. — “Sådan gør jeg det.” loopt ... uit op er den adskilte konstruktion uitlopen op, som betyder “ende med” eller “føre til”. Loopt er nutidsformen af lopen for et entalssubjekt; i denne sætning er het subjektet. Fordi uitlopen er et adskilleligt verbum, står uit senere i sætningen, mens op står foran resultatet. Eksempel: Het loopt uit op een probleem. — “Det ender med et problem.” niet betyder “ikke” og negerer her resultatet: det ender ikke med at blive en scene. I sætningen står niet efter subjektet het og før den adskilte del uit ... op. scène betyder “scene”. Sammen med op een betegner det resultatet i konstruktionen uitlopen op. Artiklen een gør navneordsleddet ubestemt, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Samlet betyder Zo loopt het niet uit op een scène: “På den måde bliver det ikke til en scene.” Zo angiver måden, loopt ... uit op beskriver resultatet, og niet afviser dette resultat. Mønstret kan genbruges med et andet resultat: Zo loopt het uit op een oplossing. — “Sådan ender det med en løsning.”

9. Dat doe ik liever dan luid te klagen.

   Det vil jeg hellere gøre end at klage højlydt.

   Dat

   det

   doe

   gør

   ik

   jeg

   liever

   hellere

   dan

   end

   luid

   højlydt

   te klagen

   at klage

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som et demonstrativt pronomen, der henviser til en handling eller mulighed, som allerede er relevant i sammenhængen. Det identificerer ikke i sig selv et bestemt substantiv. Et nyttigt mønster er dat + verballed + subjekt, når dat står først i en nederlandsk hovedsætning. doe er en bøjet form af doen (“at gøre”). Her er det nutid, 1. person ental, fordi subjektet er ik. Når dat står først, kommer det finitte verbum før subjektet: Dat doe ik — “Det gør jeg”. Det er nederlandsk verb-anden-plads i hovedsætningen; dat optager den første plads, og doe kommer på den næste. ik betyder “jeg” og er subjektet, altså den person der udfører handlingen. Sammen med doe giver det ik doe (“jeg gør”), men efter det foranstillede dat bliver rækkefølgen dat doe ik. liever betyder “hellere” og er den komparative form, der bruges til at udtrykke en foretrukken mulighed. Den hænger sammen med graag (“gerne”): graag kan sammenlignes som graag — liever — het liefst (“gerne — hellere — helst”). Konstruktionen liever ... dan ... svarer til “hellere ... end ...”. dan betyder her “end” og indleder den mulighed, som taleren foretrækker mindre. Det er ikke det samme som daarna (“derefter”); dan i denne konstruktion sammenligner to muligheder. luid betyder her “højlydt” og beskriver måden, der klages på. I denne brug fungerer det adverbialt sammen med klagen. Det kan også stå som et adjektiv i andre sammenhænge, men her handler det om lydstyrken ved handlingen. te klagen betyder “at klage”. klagen er infinitiven af klagen, og te er infinitivmarkøren, som ofte svarer til dansk “at” i denne type konstruktion. Efter liever ... dan ... kan en handling derfor udtrykkes som liever ... dan te + infinitiv. Eksempel: Ik lees liever dan te praten. — “Jeg læser hellere end at tale.” Hele sætningen samles sådan: Dat doe ik betyder “Det gør jeg”, liever markerer præferencen, og dan luid te klagen angiver den mindre foretrukne sammenligningsmulighed: “Det vil jeg hellere gøre end at klage højlydt.” Sætningen udtrykker altså en præference for den handling, som dat henviser til, frem for at klage højlydt.

10. Laten we het zachtjes vragen en daarna weer gaan studeren.

    Lad os spørge stille og roligt og så gå tilbage til at læse.

    Laten we

    lad os

    het

    det

    zachtjes

    stille og roligt

    vragen

    spørge

    daarna

    derefter

    weer

    igen

    gaan

    gå

    studeren

    studere

    Uddybende forklaring

    Laten we er den faste nederlandske konstruktion for et forslag: “lad os …”. we er subjektet “vi”, og verbet efter konstruktionen står i infinitiv: Laten we vragen = “lad os spørge”. Konstruktionen foreslår en fælles handling og er ikke en almindelig opfordring til én person. het er her et personligt pronomen i objektsposition med betydningen “det”. Det kan henvise til en ting, en sag eller en situation, men de givne oplysninger fastslår ikke, hvad referenten er. I denne brug er det altså ikke en artikel, men et selvstændigt objekt for vragen. Den samme form het kan i andre sammenhænge være den bestemte artikel foran et intetkønsord. zachtjes beskriver måden at spørge på: stille, blidt eller roligt. Det fungerer som et adverbium og knytter sig her til vragen. Det beslægtede zacht betyder “blød” eller “blidt”, mens zachtjes angiver en afdæmpet måde. Eksempel: Praat zachtjes. — “Tal stille.” vragen betyder “at spørge” og er infinitiven af vragen. Efter Laten we ændrer infinitiven ikke form for at vise “vi”; personen kommer fra we. Eksempel: Ik wil iets vragen. — “Jeg vil spørge om noget.” daarna betyder “derefter” eller “bagefter” og placerer den næste handling efter den første. Det er et tidsadverbium. Eksempel: Eerst eten we, daarna studeren we. — “Først spiser vi, derefter studerer vi.” weer betyder her “igen”. Det viser sammen med den følgende handling, at aktiviteten sker på ny eller genoptages. Derfor kan den faste danske oversættelse også udtrykke dette som “tilbage”. Eksempel: We gaan weer werken. — “Vi går i gang med at arbejde igen.” gaan betyder “at gå”. Foran en infinitiv, som i gaan studeren, angiver det en overgang til eller bevægelse mod den næste aktivitet. Her gør weer denne aktivitet til noget, der genoptages. gaan er infinitiven; med subjektet we er formen også gaan: we gaan = “vi går”. studeren er infinitiven “at studere” og navngiver aktiviteten efter gaan. Den kan også stå uden gaan: Ik studeer Nederlands. — “Jeg studerer nederlandsk.” Samlet er strukturen Laten we + het zachtjes vragen: “lad os spørge stille og roligt om det”. daarna markerer, at den næste handling kommer bagefter, og weer gaan studeren betyder, at gruppen derefter går tilbage til eller begynder igen med at studere. Hele ytringen betyder: “Lad os spørge stille og roligt og så gå tilbage til at læse.”