De
«De» betyder «de» og står her foran «mensen» i «De mensen». Brug «de» foran bestemte navneord som i denne beskrivelse af personerne bag os.
mensen
«mensen» betyder mennesker, altså personerne bag talerne i «De mensen achter ons». Det bruges her som det, der udfører handlingen i «praten».
achter
«achter» betyder bag og angiver placeringen i «achter ons». Brug det sammen med en person eller ting for at beskrive, hvad der befinder sig bagved.
ons
«ons» betyder os i «achter ons» og viser, hvem personerne befinder sig bagved. Udtrykket «achter ons» kan bruges, når man beskriver en placering i forhold til sig selv og andre.
praten
«praten» betyder taler eller snakker her i «De mensen achter ons praten». Det beskriver, hvad personerne gør, og kan bruges om samtale i en bestemt situation eller på et bestemt sted.
in
«in» betyder i og placerer handlingen i «in de stilteruimte». Brug «in» sammen med et sted, hvor noget foregår.
stilteruimte
«stilteruimte» betyder stilleområde, altså det område på biblioteket, hvor der forventes ro. I «in de stilteruimte» angiver ordet det sted, hvor personerne taler.
Het
«Het» betyder «det» og henviser her til situationen eller støjen i «Het leidt af». Det står som det, der påvirker de personer, der prøver at studere.
leidt
I udtrykket «leidt af» bidrager «leidt» med idéen om at føre eller påvirke, mens «af» fuldender betydningen «distrahere». Brug hele udtrykket «leidt af», når noget gør det svært at koncentrere sig.
af
I «leidt af» er «af» den del, der fuldender betydningen «distrahere»; betydningen kommer fra hele udtrykket, ikke fra «af» alene. Her beskriver «Het leidt af», at samtalen forstyrrer koncentrationen.
maar
«maar» betyder «men» og forbinder problemet med den høflige løsning i «Het leidt af, maar we kunnen er beleefd mee omgaan». Brug det til at sætte en modsætning eller begrænsning op.
we
«we» betyder «vi» og viser, hvem der sammen kan håndtere situationen i «we kunnen er beleefd mee omgaan». Det bruges her som den gruppe, der udfører handlingen.
kunnen
«kunnen» betyder «kan» og viser mulighed eller evne i «we kunnen er beleefd mee omgaan». Det står foran handlingen, som gruppen har mulighed for at udføre.
er
I «er beleefd mee omgaan» henviser «er» til støjen eller situationen, som allerede er nævnt. Sammen med «mee omgaan» gør det klart, hvad man skal håndtere uden at gentage hele situationen.
beleefd
«beleefd» betyder høfligt og beskriver måden, personerne vil håndtere situationen på i «er beleefd mee omgaan». Det bruges her om en rolig og respektfuld reaktion på forstyrrelsen.
mee
I «er beleefd mee omgaan» betyder «mee» «med det» og peger tilbage på støjen eller situationen. Sammen med «omgaan» bruges det til at beskrive, hvordan man håndterer noget.
omgaan
I «er beleefd mee omgaan» betyder «omgaan» håndtere eller omgås. Det beskriver her en måde at reagere på støjen på og bruges sammen med «er» og «mee» om det, der skal håndteres.
Moet
«Moet» betyder «skal» i spørgsmålet «Moet ik hen aanspreken...?». Her bruges det til at spørge, hvilken handling der bør vælges.
ik
«ik» betyder «jeg» og viser, hvem der overvejer at tale med personerne eller spørge bibliotekaren. I «Moet ik...» står det som den person, spørgsmålet handler om.
hen
«hen» betyder «dem» og henviser til personerne, der taler i stilleområdet, i «hen aanspreken». Det bruges her som den gruppe, man overvejer at tale direkte til.
aanspreken
«aanspreken» betyder henvende sig til eller tale direkte med nogen i «hen aanspreken». Det bruges, når man selv tager kontakt til de personer, hvis samtale forstyrrer.
of
«of» betyder «eller» og forbinder de to muligheder i «hen aanspreken of het aan de bibliothecaris vragen». Det bruges til at præsentere et valg mellem handlinger.
aan
I «het aan de bibliothecaris vragen» markerer «aan» den person, som spørgsmålet rettes til. Hele udtrykket betyder at spørge bibliotekaren om situationen.
bibliothecaris
«bibliothecaris» betyder bibliotekar og betegner den medarbejder, som kan hjælpe med situationen. I «de bibliothecaris vragen» er det bibliotekaren, man kan bede om hjælp.
vragen
«vragen» betyder spørge eller bede om noget. I «het aan de bibliothecaris vragen» handler det om at spørge bibliotekaren om situationen, mens «vragen om in te grijpen» handler om at bede om en handling.
Probeer
«Probeer» betyder «prøv» og bruges her som en opfordring til først at give en stille påmindelse. Det indleder det foreslåede første skridt i «Probeer ze eerst zachtjes eraan te herinneren».
ze
«ze» betyder «dem» i «Probeer ze eerst zachtjes eraan te herinneren» og henviser til personerne, der taler. Det er dem, som skal modtage den venlige påmindelse.
eerst
«eerst» betyder «først» og viser rækkefølgen i «ze eerst zachtjes eraan te herinneren». Her foreslås påmindelsen som det første skridt, før man eventuelt spørger bibliotekaren.
zachtjes
«zachtjes» betyder sagte eller blidt og beskriver, hvordan påmindelsen skal gives. I «Probeer ze eerst zachtjes...» viser det, at henvendelsen skal være rolig og diskret.
eraan
I «eraan te herinneren» henviser «eraan» til den regel eller situation, som personerne skal mindes om. Sammen med «herinneren» bruges det til at minde nogen om noget.
te
I «te herinneren» markerer «te» handlingen, som er knyttet til «Probeer». Konstruktionen «proberen ... te herinneren» bruges her til at foreslå, at man prøver at minde dem om noget.
herinneren
«herinneren» betyder minde om i «ze eraan te herinneren». Her handler det om venligt at minde personerne om, at de befinder sig i et stilleområde.
tenzij
«tenzij» betyder «medmindre» og indfører undtagelsen i «tenzij dat ongemakkelijk voelt». Det viser, at forslaget gælder, bortset fra hvis situationen føles ubehagelig.
dat
«dat» betyder «det» og henviser her til handlingen med at give personerne en påmindelse i «dat ongemakkelijk voelt». Det gør den tidligere nævnte handling til det, der kan føles ubehageligt.
ongemakkelijk
«ongemakkelijk» betyder ubehageligt og beskriver, hvordan påmindelsen kan opleves i «dat ongemakkelijk voelt». Ordet bruges her om en social situation, der ikke føles let eller behagelig.
voelt
«voelt» betyder «føles» i «dat ongemakkelijk voelt» og beskriver oplevelsen af den foreslåede handling. Det bruges her til at vurdere, hvordan situationen føles for den, der skal henvende sig.
zou
«zou» betyder «ville» eller «kunne» i «Ik zou ze kunnen vragen». Her gør det forslaget forsigtigt og præsenterer det som en mulig handling.
om
I «vragen om het gesprek buiten voort te zetten» forbinder «om» anmodningen med den handling, som personerne skal udføre. Hele konstruktionen betyder at bede dem om at fortsætte samtalen udenfor.
gesprek
«gesprek» betyder samtale og er det, som personerne skal fortsætte i «het gesprek buiten voort te zetten». Det bruges her om den samtale, der foregår i stilleområdet.
buiten
«buiten» betyder udenfor og angiver, hvor samtalen skal fortsætte i «het gesprek buiten voort te zetten». Det bruges her som alternativ til stilleområdet indenfor.
voort
I «voort te zetten» bidrager «voort» med betydningen videre, mens «zetten» fuldender udtrykket «fortsætte». Hele udtrykket bruges her om at lade samtalen fortsætte et andet sted.
zetten
I «voort te zetten» betyder «zetten» ikke at sætte noget fysisk, men indgår i udtrykket for at fortsætte. Her beskriver «het gesprek buiten voort te zetten» en fortsættelse af samtalen udenfor.
Zo
«Zo» betyder «så» eller «på den måde» i «Zo blijft het duidelijk». Det viser, at den foreslåede handling fører til den nævnte virkning.
blijft
«blijft» betyder forbliver eller bliver ved med at være i «blijft het duidelijk». Her viser det, at budskabet fortsat er klart efter den høflige formulering.
duidelijk
«duidelijk» betyder tydeligt og beskriver, hvordan anmodningen bliver opfattet i «blijft het duidelijk». Det bruges her om et klart budskab, som stadig ikke lyder uhøfligt.
zonder
«zonder» betyder «uden» og indfører det, som man vil undgå i «zonder onbeleefd te klinken». Her forbindes det med en handling, der skal udføres uden en bestemt virkning.
onbeleefd
«onbeleefd» betyder uhøfligt og beskriver den måde, anmodningen ikke skal lyde på i «onbeleefd te klinken». Det bruges her som modsætning til den høflige tilgang.
klinken
«klinken» betyder «lyde» i «onbeleefd te klinken» og handler om, hvordan ordene opfattes af andre. Hele udtrykket betyder at lyde uhøflig, hvilket taleren vil undgå.
Als
«Als» betyder «hvis» og indleder betingelsen i «Als ze blijven praten». Det bruges her til at beskrive, hvad man gør, hvis personerne fortsætter med at tale.
blijven
I «blijven praten» betyder «blijven» «blive ved med». Sammen med «praten» beskriver det, at samtalen fortsætter, og konstruktionen bruges her som betingelse for næste skridt.
grijpen
I «in te grijpen» bidrager «grijpen» til betydningen at gribe ind eller intervenere. Hele udtrykket bruges her om bibliotekarens hjælp, hvis personerne ikke stopper med at tale.
loopt
I «loopt het niet uit op een scène» betyder «loopt» udvikler sig eller ender. Sammen med «uit op» beskriver det, at situationen ikke skal ende i en offentlig konflikt.
niet
«niet» betyder «ikke» og nægter virkningen i «loopt het niet uit op een scène». Her siger det, at situationen ikke ender på den uønskede måde.
uit
I «uitlopen op» er «uit» en del af udtrykket for at ende eller udvikle sig til noget. I «loopt het niet uit op een scène» hjælper det med at beskrive situationens mulige udfald.
op
I «uitlopen op een scène» angiver «op» det resultat, som situationen kunne ende i. Her er resultatet «een scène», men sætningen siger, at det ikke sker.
een
«een» betyder «en» eller «et» og står foran «scène» i «een scène». Det introducerer her en enkelt, ikke nærmere bestemt episode.
scène
«scène» betyder scene, men i «een scène» handler det om en uønsket offentlig episode eller optrappet situation. Ordet bruges her om noget, man vil undgå ved at spørge roligt.
doe
«doe» betyder «gør» i «Dat doe ik liever dan luid te klagen». Det henviser til den høflige måde at håndtere situationen på, som taleren foretrækker.
liever
«liever» betyder «hellere» og udtrykker en præference i «Dat doe ik liever dan luid te klagen». Konstruktionen sammenligner den foretrukne handling med det, man ikke ønsker at gøre.
dan
«dan» betyder «end» og forbinder de to alternativer i «liever dan luid te klagen». Det bruges her til at vise, hvad taleren foretrækker frem for at klage højt.
luid
«luid» betyder højt og beskriver måden at klage på i «luid te klagen». Her markerer det den offentlige og mere påtrængende måde, som taleren vil undgå.
klagen
«klagen» betyder klage i «luid te klagen». Det beskriver den alternative handling, som taleren foretrækker ikke at udføre højt.
Laten
«Laten» betyder «lad os» i «Laten we het zachtjes vragen». Det indleder et fælles forslag om, hvad de to personer skal gøre.
en
«en» betyder «og» og forbinder de to handlinger i «het zachtjes vragen en daarna weer gaan studeren». Det viser rækkefølgen fra den stille henvendelse til at studere igen.
daarna
«daarna» betyder «bagefter» og angiver, hvad der sker efter spørgsmålet i «en daarna weer gaan studeren». Det gør rækkefølgen mellem handlingerne tydelig.
weer
«weer» betyder her «tilbage» eller «igen» i «weer gaan studeren». Det viser, at de vender tilbage til deres tidligere aktivitet med at studere.
gaan
I «weer gaan studeren» betyder «gaan» at gå i gang med eller vende tilbage til en aktivitet. Her forbindes det med «studeren» for at beskrive, at de begynder at studere igen.
studeren
«studeren» betyder studere i «weer gaan studeren». Det er den aktivitet, personerne vil vende tilbage til, efter at de har spurgt stille.