Ik
'Ik' betyder «jeg» og er den, der prøver at forny bogen. Formen bruges som subjekt foran verbet, som i 'Ik probeerde'. Den kan bruges, når man fortæller om sin egen handling eller situation.
probeerde
'probeerde' betyder «prøvede» i 'Ik probeerde mijn boek online te verlengen'. Det er datidsformen af proberen og viser, at forsøget allerede fandt sted. Et almindeligt mønster er 'Ik probeerde ... te ...' om noget, man forsøgte at gøre.
mijn
'mijn' betyder «min» og viser, at bogen tilhører eller er lånt af taleren. Det står foran navneordet i 'mijn boek'. Formen kan bruges foran andre ting, man ejer eller har ansvar for.
boek
'boek' betyder «bog» og er det, som taleren prøvede at forlænge. Det står efter 'mijn' i 'mijn boek'. Ordet bruges om en bog, man for eksempel læser, køber eller låner.
online
'online' betyder «online» og beskriver, at fornyelsen skulle ske via internettet. I 'mijn boek online te verlengen' står det mellem objektet og 'te verlengen'. Det kan bruges om handlinger, der udføres på internettet.
te
'te' markerer infinitiven i 'te verlengen', altså den handling, taleren prøvede at udføre. Her står det foran 'verlengen'. Et almindeligt mønster er 'proberen ... te ...'.
verlengen
'verlengen' betyder «forlænge» og handler her om at forlænge låneperioden for bogen. Formen står efter 'te' i 'te verlengen'. Den bruges om at give noget længere gyldighed eller varighed, for eksempel et lån.
maar
'maar' betyder «men» og forbinder forsøget med problemet, der fulgte: 'Ik probeerde ... maar mijn account wilde niet laden'. Det markerer en modsætning eller begrænsning. Det kan bruges til at skifte fra en forventning til det, der faktisk skete.
account
'account' betyder «konto» og er den onlinekonto, som ikke kunne indlæses. Det står som subjekt i 'mijn account wilde niet laden'. Ordet bruges om en personlig konto på en digital tjeneste.
wilde
'wilde' betyder her «ville» i 'mijn account wilde niet laden' og beskriver, at kontoen ikke gjorde det forventede. Det er en form af willen og bruges sammen med 'niet' til at udtrykke, at noget ikke lykkedes eller ikke fungerede. Mønstret 'wilde niet ...' kan bruges om en handling, der ikke kom til at ske.
niet
'niet' nægter handlingen i 'wilde niet laden' og betyder «ikke». Det står foran 'laden' og viser, at kontoen ikke indlæste. Formen bruges til at gøre en handling eller egenskab negativ.
laden
'laden' betyder «indlæse» i forbindelse med en konto eller side, der skal åbnes digitalt. Det står efter 'wilde niet' i 'wilde niet laden'. Ordet kan bruges om at få en webside eller et digitalt system til at vise sit indhold.
Bel
'Bel' er en opfordring til at ringe og betyder «ring» i 'Bel de bibliotheek'. Det er rettet direkte til den anden person. Formen bruges, når man giver en kort besked eller anbefaling om at ringe til nogen.
de
'de' er den bestemte artikel i 'de bibliotheek' og svarer her til «biblioteket». Den står foran navneordet 'bibliotheek'. Artiklen bruges, når taleren henviser til et bestemt bibliotek, som samtalen allerede handler om.
bibliotheek
'bibliotheek' betyder «bibliotek» og er det sted, personen skal ringe til. Det står efter 'de' i 'de bibliotheek'. Ordet bruges om et sted, hvor man kan låne eller aflevere bøger.
voordat
'voordat' betyder «før» og forbinder opfordringen med tidsgrænsen i 'voordat de inleverdatum verstrijkt'. Det viser, at opkaldet skal ske tidligere end en bestemt begivenhed. Det bruges til at indlede en ledsætning om noget, der skal ske først.
inleverdatum
'inleverdatum' betyder «afleveringsdato» og er den dato, hvor bogen skal afleveres. Det står som subjekt i 'de inleverdatum verstrijkt'. Ordet bruges om den fastsatte dato for at levere noget tilbage.
verstrijkt
'verstrijkt' betyder «udløber» i 'de inleverdatum verstrijkt'. Det beskriver, at tidsfristen når sin afslutning. Formen bruges om en frist, periode eller dato, der ikke længere gælder efter et bestemt tidspunkt.
maak
'maak' er en del af udtrykket 'maak me zorgen', som betyder «jeg bekymrer mig». I denne sætning står formen sammen med 'me' og 'zorgen', så betydningen kommer fra hele udtrykket. Det kan bruges, når man fortæller, at noget gør en bekymret.
me
'me' er den person, som bekymringen vedrører i udtrykket 'maak me zorgen'. Sammen med 'maak' og 'zorgen' betyder det, at taleren selv er bekymret. Formen bruges her som den personlige modtager af følelsen eller handlingen.
zorgen
'zorgen' betyder «bekymringer» i udtrykket 'maak me zorgen'. Hele udtrykket 'maak me zorgen' betyder «jeg bekymrer mig», så ordet skal forstås sammen med de andre dele. Det kan bruges, når man beskriver bekymring over en situation.
omdat
'omdat' betyder «fordi» og indleder grunden i 'omdat het boek vandaag terug moet'. Det forklarer, hvorfor taleren er bekymret. Det bruges til at forbinde en påstand med dens årsag.
vandaag
'vandaag' betyder «i dag» og angiver, hvornår bogen skal tilbage. Det står i 'het boek vandaag terug moet'. Ordet bruges til at placere en handling på den aktuelle dag.
terug
'terug' betyder «tilbage» og viser, at bogen skal leveres tilbage til biblioteket. I 'terug moet' står det sammen med en nødvendighed. Det kan bruges om at vende tilbage eller give noget tilbage.
moet
'moet' betyder «skal» i 'het boek vandaag terug moet' og udtrykker nødvendighed. Det står sammen med 'terug' og angiver, hvad der skal ske med bogen. Formen bruges til regler, krav eller noget, der er nødvendigt.
Ze
'Ze' betyder «de» og henviser her til bibliotekets medarbejdere eller biblioteket som institution. Det er subjekt i 'Ze kunnen ... verlengen'. Formen bruges til at tale om flere personer eller en institution uden at gentage navnet.
kunnen
'kunnen' betyder «kan» i 'Ze kunnen de uitleentermijn misschien verlengen'. Det udtrykker mulighed eller evne til at forlænge låneperioden. Det bruges ofte foran en anden verbumsform, som her 'verlengen'.
uitleentermijn
'uitleentermijn' betyder «låneperiode» og er den periode, hvor låntageren må beholde bogen. Det står som objekt i 'de uitleentermijn ... verlengen'. Ordet bruges om den aftalte tidsramme for et lån.
misschien
'misschien' betyder «måske» og viser, at forlængelsen ikke er sikker i 'kunnen ... misschien verlengen'. Det gør udsagnet forsigtigt. Ordet kan bruges, når man nævner en mulighed uden at love, at den sker.
als
'als' betyder «hvis» i 'als ze kunnen zien dat er een probleem ... was'. Det indleder den betingelse, der skal være opfyldt. Ordet kan bruges til at beskrive, hvad der sker under en bestemt forudsætning.
zien
'zien' betyder «se» i 'kunnen zien dat er een probleem ... was'. Her handler det om, at biblioteket kan konstatere eller opdage problemet. Formen står efter 'kunnen', og et almindeligt mønster er 'kunnen zien dat ...'.
dat
'dat' betyder «at» i 'zien dat er een probleem met inloggen was'. Det indleder indholdet af det, biblioteket kan se. Det bruges her til at forbinde verbet 'zien' med en hel ledsætning.
er
'er' betyder «der» i 'dat er een probleem ... was' og præsenterer, at der fandtes et problem. Det bruges sammen med 'was' for at sige, at noget var til stede. Et almindeligt mønster er 'er is' eller 'er was' efterfulgt af et navneord.
een
'een' er den ubestemte artikel foran 'probleem' og betyder «et» i 'een probleem'. Den viser, at der nævnes et problem uden at gøre det nærmere bestemt. Artiklen står foran et enkelt navneord.
probleem
'probleem' betyder «problem» og handler her om vanskeligheder med at logge ind. Det står efter 'een' i 'een probleem met inloggen'. Ordet kan bruges om noget, der forhindrer en handling eller kræver en løsning.
met
'met' betyder «med» og forbinder 'probleem' med aktiviteten 'inloggen' i 'probleem met inloggen'. Det præciserer, hvad problemet drejer sig om. Præpositionen bruges ofte efter 'probleem' for at angive problemets område.
inloggen
'inloggen' betyder «at logge ind» og nævner den aktivitet, der var problemer med. I 'probleem met inloggen' står formen efter 'met' og fungerer som navnet på aktiviteten. Den kan bruges, når man taler om adgang til en konto eller tjeneste.
was
'was' betyder «var» i 'er een probleem ... was' og placerer loginproblemet i fortiden. Formen bruges til at beskrive, at problemet eksisterede på det tidspunkt. Her står den til sidst i ledsætningen efter 'dat'.
Wat
'Wat' betyder «hvad» og indleder spørgsmålet 'Wat als iemand het boek heeft gereserveerd?'. Sammen med 'als' spørger det til en mulig situation. Udtrykket kan bruges, når man vil undersøge konsekvensen af en bestemt mulighed.
iemand
'iemand' betyder «nogen» i 'als iemand het boek heeft gereserveerd'. Det henviser til en ukendt eller ikke nærmere angivet person. Ordet bruges, når man taler om en person uden at vide eller sige, hvem det er.
het
'het' er den bestemte artikel i 'het boek' og betyder her «bogen». Den henviser til den bog, som samtalen allerede handler om. Artiklen står foran 'boek' og gør det til en bestemt genstand.
heeft
'heeft' betyder «har» og fungerer sammen med 'gereserveerd' i 'heeft gereserveerd'. Sammen viser de, at nogen har reserveret bogen. Formen bruges som hjælpeverb foran en afsluttet handling.
gereserveerd
'gereserveerd' betyder «reserveret» i 'heeft gereserveerd'. Sammen med 'heeft' beskriver det, at nogen allerede har foretaget reservationen. Ordet kan bruges om en bog eller anden ting, som en person har bedt om at få holdt til sig.
Dan
'Dan' betyder «så» eller «i så fald» og viser konsekvensen af en reservation i 'Dan kunnen ze ... niet verlengen'. Det forbinder betingelsen med det følgende resultat. Ordet bruges ofte til at indlede, hvad der sker efter en bestemt situation.
waarschijnlijk
'waarschijnlijk' betyder «sandsynligvis» og gør forudsigelsen i 'kunnen ze het waarschijnlijk niet verlengen' mindre absolut. Det viser, at manglende fornyelse er det mest forventelige udfald. Ordet kan bruges, når man vurderer noget som sandsynligt uden at være helt sikker.
zelfs
'zelfs' betyder «selv» i 'zelfs niet telefonisch' og fremhæver, at fornyelse ikke forventes at være mulig under den nævnte omstændighed. Det tilføjer et overraskende eller yderligere tilfælde. Det bruges ofte sammen med 'niet' for at understrege, at heller ikke denne mulighed gælder.
telefonisch
'telefonisch' betyder «telefonisk» og beskriver, at noget sker via telefonen. I 'zelfs niet telefonisch' betyder det, at fornyelse heller ikke kan ske ved telefonisk kontakt. Ordet kan bruges som en kort beskrivelse af en kontaktform.
vraag
'vraag' betyder «spørger» i 'Ik vraag naar reserveringen'. Det bruges om at bede om oplysninger om reservationer. Et almindeligt mønster er 'vragen naar' efterfulgt af det, man vil have information om.
naar
'naar' betyder «om» i udtrykket 'vraag naar reserveringen'. Sammen med 'vraag' viser det, hvilket emne taleren vil spørge til. Præpositionen bruges her efter 'vragen' før emnet for spørgsmålet.
reserveringen
'reserveringen' betyder «reservationerne» eller «reservationer» og er det emne, taleren vil spørge om. Det står efter 'naar' i 'vraag naar reserveringen'. Ordet bruges om anmodninger, der holder en bog tilbage til en bestemt låner.
ervan uitga
'ervan uitga' betyder «går ud fra» i 'voordat ik ervan uitga dat ik het kan houden'. Udtrykket viser, at taleren ikke vil antage noget, før reservationerne er undersøgt; 'ervan' henviser til den antagelse eller situation, og 'uitga' indgår i selve udtrykket. Et almindeligt mønster er 'ervan uitgaan dat ...', når man siger, hvad man antager.
kan
'kan' betyder «kan» i 'dat ik het kan houden' og udtrykker mulighed for at beholde bogen. Det står foran 'houden' i ledsætningen. Formen bruges, når man taler om, hvad man har mulighed for eller lov til at gøre.
houden
'houden' betyder «beholde» i 'ik het kan houden'. Her handler det om at fortsætte med at have bogen i stedet for at aflevere den. Formen står efter 'kan', og den kan bruges om at beholde en genstand.
is
'is' betyder «er» i 'Als het boek gereserveerd is'. Sammen med 'gereserveerd' beskriver det bogens status. Formen bruges til at sige, hvilken tilstand eller status noget har.
breng
'breng' er en opfordring til at aflevere eller bringe noget tilbage i 'breng het vandaag terug'. Det er rettet direkte til den anden person. Formen bruges, når man instruerer nogen i at tage en genstand med til et bestemt sted eller tilbage.
en
'en' betyder «og» og forbinder de to opfordringer 'breng ... terug' og 'leen ... opnieuw'. Det viser, at begge handlinger hører sammen. Ordet bruges til at forbinde ord, led eller handlinger.
leen
'leen' er en opfordring til at låne i 'leen het later opnieuw'. Her betyder det, at personen senere kan låne bogen igen. Formen bruges i direkte instruktioner om at låne noget.
later
'later' betyder «senere» og angiver et tidspunkt efter afleveringen i 'leen het later opnieuw'. Det står sammen med handlingen at låne bogen igen. Ordet bruges til at henvise til et senere tidspunkt uden at angive præcis hvornår.
opnieuw
'opnieuw' betyder «igen» og viser, at bogen skal lånes en gang til i 'leen het later opnieuw'. Det ændrer handlingen, så den gentages. Ordet kan bruges, når en handling sker endnu en gang.
stel
'stel' er den første del af opfordringen 'stel daar ook mijn wachtwoord opnieuw in', som betyder «nulstil også min adgangskode der». Sammen med 'opnieuw in' beskriver det, at adgangskoden skal sættes op på ny. Udtrykket bruges, når man ændrer eller nulstiller en adgangskode.
daar
'daar' betyder «der» og henviser her til biblioteket i 'stel daar ook mijn wachtwoord opnieuw in'. Det angiver stedet, hvor taleren vil nulstille adgangskoden. Ordet bruges til at pege tilbage på et allerede nævnt sted.
ook
'ook' betyder «også» og tilføjer nulstillingen af adgangskoden som endnu en handling i 'Ik stel daar ook mijn wachtwoord opnieuw in'. Det viser, at taleren vil gøre dette ud over de andre planer. Ordet bruges til at føje en ekstra person, ting eller handling til.
wachtwoord
'wachtwoord' betyder «adgangskode» og er det, taleren vil nulstille. Det står efter 'mijn' i 'mijn wachtwoord'. Ordet bruges om den kode, der giver adgang til en konto eller tjeneste.
zou
'zou' bidrager med betydningen «burde» eller «ville» i 'Dat zou ... moeten maken'. Sammen med 'moeten' udtrykker det en forventning om, at noget får en bestemt virkning. Formen bruges til forsigtige vurderinger eller forventninger frem for en sikker garanti.
volgende
'volgende' betyder «næste» i 'de volgende verlenging'. Det beskriver den forlængelse, der kommer efter den aktuelle situation. Formen står foran 'verlenging' og bruges til at angive det næste i en rækkefølge.
verlenging
'verlenging' betyder «forlængelse» og henviser her til den næste forlængelse af lånet. Det står efter 'de volgende' i 'de volgende verlenging'. Ordet bruges om en handling eller aftale, der gør en periode længere.
minder
'minder' betyder «mindre» i 'minder stressvol'. Det viser, at den næste fornyelse forventes at give mindre stress end før. Ordet bruges foran en egenskab, når man sammenligner graden af noget.
stressvol
'stressvol' betyder «stressende» og beskriver den næste forlængelse i 'minder stressvol'. Sammen med 'minder' betyder det, at situationen forventes at føles mindre belastende. Ordet kan bruges om en opgave, situation eller proces, der giver stress.
maken
I 'Dat zou de volgende verlenging minder stressvol moeten maken' betyder 'maken', at noget får en anden egenskab: den næste forlængelse bliver mindre stressende. Hele konstruktionen forbinder det, der forårsager ændringen, med resultatet 'minder stressvol'. Et almindeligt mønster er at bruge 'maken' sammen med en egenskab for at beskrive, hvilken virkning noget har.