Forny en bog, når onlinekontoen ikke virker | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik probeerde mijn boek online te verlengen, maar mijn account wilde niet laden.

   Jeg prøvede at forny min bog online, men min konto kunne ikke indlæses.

   probeerde

   prøvede

   boek

   bog

   online

   online

   te verlengen

   at forny

   account

   konto

   wilde niet laden

   kunne ikke indlæses

   Uddybende forklaring

   probeerde er dat dat, taleren siger, var et forsøg i fortiden. Grundformen er proberen (at prøve), og probeerde er datidsformen i ental; med et flertal bliver formen probeerden. Eksempel: Ik probeerde te bellen. = Jeg prøvede at ringe. Konstruktionen proberen te + infinitiv bruges til at sige, hvad man forsøger at gøre. boek betyder her en bog. Flertalsformen er boeken. I mijn boek viser mijn, at bogen er knyttet til taleren; mijn ændrer ikke form efter ental eller flertal. Eksempel: Mijn boek ligt hier. = Min bog ligger her. online bruges også på nederlandsk som et lånord/adverbial og angiver, at handlingen foregår via internettet eller en digital tjeneste. Eksempel: Ik koop het online. = Jeg køber det online. te verlengen betyder at forny eller forlænge. Grundformen er verlengen; te markerer infinitiven i konstruktionen probeerde ... te verlengen. Verbet kan bruges om at give noget længere varighed, for eksempel een abonnement verlengen = at forlænge et abonnement. Her er den relevante betydning at forny bogen. account betyder en konto, især en bruger- eller kundekonto. Flertalsformen er accounts. Eksempel: Mijn account is geblokkeerd. = Min konto er blokeret. wilde niet laden beskriver her, at kontoen ikke kunne indlæses. wilde er datid i ental af willen (at ville); laden er infinitiven, og efter denne verbtype står infinitiven uden te. Willen kan normalt udtrykke et ønske, men med en digital konto eller et system kan wilde niet laden beskrive, at noget ikke lykkedes eller ikke reagerede. Niet laver negationen. Eksempel: De pagina wilde niet laden. = Siden kunne ikke indlæses. Samlet bygges udsagnet sådan: Ik er taleren, probeerde ... te verlengen angiver et tidligere forsøg, og mijn boek online angiver, hvad der skulle fornyes, og hvordan. Maar forbinder derefter en kontrast: forsøget blev fulgt af problemet med kontoen, som ikke indlæstes. Den samlede betydning er, at taleren prøvede at forny sin bog online, men at kontoen ikke kunne indlæses.

2. Bel de bibliotheek voordat de inleverdatum verstrijkt.

   Ring til biblioteket, før afleveringsfristen udløber.

   Bel

   ring

   bibliotheek

   bibliotek

   voordat

   før

   inleverdatum

   afleveringsfrist

   verstrijkt

   udløber

   Uddybende forklaring

   Bel er imperativ af bellen (“at ringe”). Den korte form bruges til en direkte opfordring; subjektet jij står normalt ikke med i imperativen. Formen kan bruges, når man henvender sig til én eller flere personer. Eksempel: Bel morgen. — “Ring i morgen.” bibliotheek betyder “bibliotek”. Det er et navneord med artiklen de: de bibliotheek. I denne sætning er de bibliotheek det sted eller den institution, som der skal ringes til. Eksempel: Ik ga naar de bibliotheek. — “Jeg går på biblioteket.” voordat betyder “før” og indleder en ledsætning, der angiver, at én begivenhed skal finde sted tidligere end en anden. I den efterfølgende nederlandske ledsætning står det bøjede verbum typisk sidst: voordat de les begint — “før lektionen begynder.” inleverdatum betyder her “afleveringsfrist” eller “datoen, hvor noget skal afleveres”. Det er et sammensat navneord, dannet med inleveren (“aflevere eller indsende”) og datum (“dato”); i den faste form inleverdatum udgør delene ét navneord. Eksempel: De inleverdatum is vrijdag. — “Afleveringsfristen er fredag.” verstrijkt betyder her “udløber”. Det er nutidsformen i tredje person ental af verstrijken: de datum verstrijkt — “datoen udløber”. Formen passer til subjektet de inleverdatum, som er ental. Eksempel: De termijn verstrijkt vandaag. — “Fristen udløber i dag.” Samlet består sætningen af imperativen Bel og dens bestemmelse de bibliotheek: “Ring til biblioteket.” Ledsætningen voordat de inleverdatum verstrijkt angiver tidsgrænsen: handlingen skal ske, før afleveringsfristen udløber. Derfor betyder hele ytringen: “Ring til biblioteket, før afleveringsfristen udløber.”

3. Ik maak me zorgen omdat het boek vandaag terug moet.

   Jeg er bekymret, fordi bogen skal afleveres i dag.

   Ik maak me zorgen

   jeg er bekymret

   omdat

   fordi

   boek

   bog

   vandaag

   i dag

   terug moet

   skal tilbage

   Uddybende forklaring

   Ik maak me zorgen er et fast nederlandsk udtryk for at være bekymret. maak er første person ental i nutid af maken (at lave/gøre), og me er det refleksive pronomen, der hører sammen med subjektet Ik. I andre personer ændres pronomenet: Hij maakt zich zorgen betyder »Han er bekymret«. Eksempel: Ik maak me zorgen over de deadline. — »Jeg er bekymret over fristen.« omdat betyder »fordi« og indleder her årsagen til bekymringen. I en nederlandsk ledsætning med omdat står det finitte verbum normalt til sidst. Eksempel: Ik blijf thuis omdat ik ziek ben. — »Jeg bliver hjemme, fordi jeg er syg.« boek betyder »bog«. Formen er ental; den bestemte form er het boek, og flertal er boeken. I den faste sætning viser den danske oversættelse, at det er denne bog, der skal afleveres. vandaag betyder »i dag« og angiver tidspunktet for det, der skal ske. Eksempel: Ik werk vandaag. — »Jeg arbejder i dag.« terug moet består af terug (»tilbage«) og moet, tredje person ental af modalverbet moeten (»skal«). Her er moet knyttet til subjektet het boek: bogen skal tilbage, altså skal den afleveres eller være tilbageleveret. Moeten udtrykker nødvendighed eller pligt; i ledsætningen står modalverbet til sidst. Eksempel: Het boek moet morgen terug. — »Bogen skal tilbage i morgen.« Hele sætningen bygges sådan: Ik maak me zorgen angiver talerens bekymring, og omdat forbinder den med årsagen. I årsagsleddet er het boek subjektet, vandaag tidspunktet, og terug moet angiver nødvendigheden: »Jeg er bekymret, fordi bogen skal afleveres i dag.«

4. Ze kunnen de uitleentermijn misschien verlengen als ze kunnen zien dat er een probleem met inloggen was.

   De kan måske forlænge lånet, hvis de kan se, at der var et problem med at logge ind.

   Ze kunnen

   de kan

   uitleentermijn

   låneperiode

   misschien

   måske

   verlengen

   forlænge

   als

   hvis

   zien

   se

   er

   der

   probleem

   problem

   inloggen

   logge ind

   was

   var

   Uddybende forklaring

   Ze kunnen: Her betyder ze “de” i denne sætning, sådan som den faste oversættelse angiver. Kunnen er nutidsformen af kunnen i flertal; efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Ze kunnen verlengen = “De kan forlænge”. uitleentermijn: Det er et sammensat navneord: uitleen angiver udlån, og termijn betyder en periode eller frist. Her er betydningen låneperioden, altså den periode et lån må beholdes. I sammensætningen er termijn den del, der fungerer som kerne. misschien: Betyder “måske” og gør udsagnet usikkert: forlængelsen fremstilles som en mulighed, ikke som noget sikkert. Eksempel: Misschien komt hij morgen. — “Måske kommer han i morgen.” verlengen: Infinitiven betyder “forlænge” og står efter kunnen. Verbet beskriver, at en periode gøres længere; det er altså ikke selve lånet, men låneperioden, der forlænges. als: Her indleder als en betingelse og betyder “hvis”. Mønstret er X als Y: X gælder på den betingelse, der udtrykkes i Y. Eksempel: Ik kom als ik tijd heb. — “Jeg kommer, hvis jeg har tid.” zien: Infinitiven betyder “se”. Efter kunnen står den uden personendelse: ze kunnen zien = “de kan se”. I denne sætning handler det om at kunne konstatere eller se, at der har været et problem. er: Her er er et eksistensord, som svarer til “der” i konstruktionen “der var et problem”. Det peger ikke selv på en bestemt person eller genstand; det introducerer, at et problem eksisterede. probleem: Navneordet betyder “problem”. I er een probleem ... was introduceres ét problem som det, der eksisterede. Artiklen een markerer ikke i sig selv en bestemt talmæssig fokusering i den danske oversættelse; her er den naturlige betydning “et problem”. inloggen: Betyder “at logge ind”. Efter met fungerer infinitiven som navneordsagtigt udtryk: een probleem met inloggen betyder “et problem med at logge ind”. Eksempel: Ik heb problemen met inloggen. — “Jeg har problemer med at logge ind.” was: Dette er datidsformen af zijn (“være”) i ental. I er een probleem ... was beskriver den, at problemet fandtes tidligere: “der var et problem”. Formen was bruges her, fordi probleem er ental; flertal ville have waren, som i er problemen waren — “der var problemer”. Samlet bygges sætningen sådan op: Ze kunnen de uitleentermijn misschien verlengen betyder “De kan måske forlænge låneperioden”. Betingelsesleddet als ze kunnen zien betyder “hvis de kan se”, og dat er een probleem met inloggen was specificerer, hvad de skal kunne se: “at der var et problem med at logge ind”. Hele betydningen er derfor: “De kan måske forlænge låneperioden, hvis de kan se, at der var et problem med at logge ind.”

5. Wat als iemand het boek heeft gereserveerd?

   Hvad nu, hvis nogen har reserveret den?

   Wat als

   Hvad hvis

   iemand

   nogen

   boek

   bog

   gereserveerd

   reserveret

   Uddybende forklaring

   Wat als indleder et hypotetisk spørgsmål: “Hvad hvis …?” Det er en genbrugelig konstruktion, hvor man bagefter sætter en mulig situation, for eksempel: Wat als het regent? — “Hvad hvis det regner?” iemand betyder “nogen” eller “en eller anden person”. Det er et ubestemt pronomen, så personen identificeres ikke nærmere. Det kan bruges som subjekt: Iemand heeft gebeld. — “Nogen har ringet.” boek betyder “bog”. Formen med artiklen het i den faste sætning er het boek, “bogen”. Boek er et intetkønsord i nederlandsk; den bestemte artikel het hører til dette ord i ental. Et eksempel med ubestemt artikel er een boek — “en bog”. gereserveerd betyder her “reserveret”. Det er perfektum participium af verbet reserveren — “at reservere”. Sammen med hjælpeverbet heeft danner det perfektum: heeft gereserveerd — “har reserveret”. Participiet gereserveerd står efter hjælpeverbet i denne ledsætning. Eksempel: Zij heeft een tafel gereserveerd. — “Hun har reserveret et bord.” I hele spørgsmålet betyder Wat als iemand het boek heeft gereserveerd? “Hvad nu, hvis nogen har reserveret den?” Her fremstiller Wat als situationen som en mulighed, iemand er den ukendte person, het boek er det reserverede objekt, og heeft gereserveerd udtrykker, at reservationen allerede er foretaget. Den danske oversættelses den gengiver bogen som det omtalte objekt.

6. Dan kunnen ze het waarschijnlijk niet verlengen, zelfs niet telefonisch.

   Så kan de nok ikke forny den, heller ikke over telefonen.

   Dan

   så

   kunnen ze

   kan de

   het

   den

   waarschijnlijk

   sandsynligvis

   niet

   ikke

   verlengen

   forny

   zelfs niet

   selv ikke

   telefonisch

   over telefonen

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til den tidligere situation. Det kan også bruges om tidspunktet “så”, men den betydning er ikke relevant her. kunnen ze består af hjælpeverbet kunnen og subjektet ze. kunnen står her i nutid, 3. person flertal: ze kunnen = “de kan”. Efter kunnen står det næste verbum normalt i infinitiv: ze kunnen verlengen = “de kan forny”. Her betyder ze “de”, som i oversættelsen. het er et objektpronomen. I denne sammenhæng svarer det til “den” og henviser til den omtalte bog. het er den hollandske objektform her; formen angiver ikke i sig selv dansk grammatisk køn. waarschijnlijk betyder “sandsynligvis” og udtrykker sandsynlighed, ikke sikkerhed. Eksempel: Hij komt waarschijnlijk morgen. — “Han kommer sandsynligvis i morgen.” niet er nægtelsen “ikke”. Sammen med kunnen nægter den muligheden: ze kunnen niet verlengen betyder “de kan ikke forny”. Nægtelsen gælder den samlede verbalkonstruktion. verlengen er infinitiven “at forlænge” eller, som her, “at forny”. I denne sammenhæng handler det om at forlænge bogens gyldighed eller låneperiode. Efter hjælpeverbet kunnen står infinitiven: ze kunnen verlengen. Eksempel: Ik wil verlengen. — “Jeg vil forlænge det.” zelfs niet betyder “selv ikke” og markerer en endnu mindre forventet mulighed. Her føjer det telefonisk fornyelse til som noget, der heller ikke er muligt. telefonisch betyder “telefonisk” eller naturligt på dansk “over telefonen”. Det beskriver måden, fornyelsen skulle foregå på, ikke selve fornyelseshandlingen. Samlet er strukturen Dan + kunnen ze + het + waarschijnlijk niet verlengen + zelfs niet telefonisch. Den betyder: “Så kan de sandsynligvis ikke forny den, heller ikke over telefonen.”

7. Ik vraag naar reserveringen voordat ik ervan uitga dat ik het kan houden.

   Jeg spørger om reservationer, før jeg går ud fra, at jeg kan beholde den.

   vraag

   spørger

   reserveringen

   reservationer

   voordat

   før

   ervan … uitga

   går ud fra

   kan

   kan

   houden

   beholde

   Uddybende forklaring

   vraag er nutidsformen af vragen, “at spørge”. I forbindelsen vraag naar ... betyder det at spørge om eller undersøge noget: Ik vraag naar de openingstijden. — “Jeg spørger om åbningstiderne.” Formen vraag bruges med subjektet ik; sammenlign jij vraagt og wij vragen. reserveringen betyder her “reservationer”. Grundformen er reservering, og flertalsformen er reserveringen. Her står ordet uden artikel, så betydningen er ikke “reservationerne”; bestemt flertal ville være de reserveringen. Eksempel: Ik controleer de reserveringen. — “Jeg tjekker reservationerne.” voordat betyder “før” og indleder en ledsætning. Det angiver her, at det at spørge kommer før det at gå ud fra noget. Eksempel: Voordat ik vertrek, bel ik. — “Før jeg tager af sted, ringer jeg.” ervan og uitga hører sammen i konstruktionen ervan uitgaan dat ..., “at gå ud fra/antage, at ...”. uitga er en form af det adskillelige verbum uitgaan; i en hovedsætning bliver delene adskilt: Ik ga ervan uit. — “Jeg går ud fra det.” I en ledsætning står verbet samlet sidst: voordat ik ervan uitga. kan er nutidsformen af modalverbet kunnen med ik: ik kan. Her udtrykker det mulighed eller evne. Et modalverbum står sammen med en infinitiv: Ik kan komen. — “Jeg kan komme.” houden er infinitiven af houden, her med betydningen “beholde”. Efter modalverbet står infinitiven: Ik kan het boek houden. — “Jeg kan beholde bogen.” Det samme verbum kan i andre sammenhænge betyde “holde”; her støttes betydningen “beholde” af den faste oversættelse og konstruktionen kan ... houden. Samlet består ytringen af Ik vraag naar reserveringen (“Jeg spørger om reservationer”) og ledsætningen voordat ik ervan uitga dat ik het kan houden (“før jeg går ud fra, at jeg kan beholde den”). dat indleder den indlejrede antagelse, og kan står før infinitiven houden i denne ledsætning. Hele betydningen er: “Jeg spørger om reservationer, før jeg går ud fra, at jeg kan beholde den.”

8. Als het boek gereserveerd is, breng het vandaag terug en leen het later opnieuw.

   Hvis der er en reservation, skal du aflevere bogen i dag og låne den igen senere.

   Als

   hvis

   boek

   bog

   gereserveerd

   reserveret

   breng

   aflever

   vandaag

   i dag

   terug

   tilbage

   leen

   lån

   later

   senere

   opnieuw

   igen

   Uddybende forklaring

   Als indleder en betingelse og betyder her “hvis”. Mønstret Als ... , ... kan genbruges til en betingelse: Als ik tijd heb, kom ik. — “Hvis jeg har tid, kommer jeg.” boek betyder “bog”. Det er et intetkønsord: het boek i ental og de boeken i flertal. I denne sætning henviser het til bogen. gereserveerd er perfektum participium af reserveren og betyder her “reserveret”. Sammen med is beskriver det bogens tilstand: Het boek is gereserveerd. — “Bogen er reserveret.” Formen gereserveerd er ikke en form af boek; den hører til verbet reserveren. breng er imperativ af brengen (“at bringe/aflevere”). Den korte imperativform bruges til en direkte opfordring: Breng het boek terug. — “Aflever bogen tilbage.” I nutid hedder det for eksempel ik breng og jij brengt; imperativen har her formen breng. vandaag betyder “i dag” og angiver tidspunktet for handlingen. Det står sammen med breng i betydningen “aflever i dag”. terug betyder “tilbage”. Med brengen danner det den genanvendelige kombination terugbrengen, “at bringe tilbage/aflevere tilbage”. I sætningen står verbet og adverbiet adskilt: breng ... terug. leen er imperativ af lenen, “at låne”. Her er betydningen, at man låner bogen igen senere. Verbet lenen kan også bruges om at låne noget ud, når konstruktionen gør det tydeligt, hvem der får noget: Leen mij een pen. — “Lån mig en pen.” I den faste sætning viser het som objekt og opnieuw sammenhængen, at taleren skal låne bogen igen. later betyder “senere”. Det er sammenligningsformen af laat (“sen”): laat — later — het laatst (“sen” — “senere” — “sidst/senest”, afhængigt af brugen). Her angiver later, at den anden handling skal ske på et senere tidspunkt end afleveringen. opnieuw betyder “igen” eller “på ny”. Sammen med leen viser det, at lånet gentages: leen het later opnieuw — “lån den senere igen”. Hele sætningen har strukturen: Als + betingelse, efterfulgt af to imperativer forbundet med en: først breng het vandaag terug (“aflever den i dag”), derefter leen het later opnieuw (“lån den igen senere”). Den samlede betydning er: “Hvis bogen er reserveret, skal du aflevere bogen i dag og låne den igen senere.”

9. Ik stel daar ook mijn wachtwoord opnieuw in.

   Jeg nulstiller også min adgangskode, mens jeg er der.

   Ik

   jeg

   stel … in

   nulstiller

   daar

   der

   ook

   også

   mijn

   min

   wachtwoord

   adgangskode

   opnieuw

   igen

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den første persons entalspronomen, altså den person, der udfører handlingen. Et genanvendeligt mønster er Ik + verballed for “jeg …”. stel … in hører sammen som det adskillelige udsagnsord instellen, “at indstille” eller i denne sammenhæng “at nulstille”. I hovedsætningen står den bøjede del stel på anden plads, mens partiklen in står senere: Ik stel mijn wachtwoord in. Her er stel nutidsformen for ik; infinitiven er instellen. Det er ikke stel alene, der betyder “nulstiller” i denne brug. Eksempel: Ik stel de instellingen in. — “Jeg indstiller indstillingerne.” daar betyder her “der” og angiver stedet, som handlingen knytter sig til. Den præcise placering er ikke navngivet i selve sætningen, men den faste oversættelse støtter betydningen “der”. Eksempel: Ik werk daar. — “Jeg arbejder der.” ook betyder “også” og føjer denne handling til noget andet. Dets placering efter verballeddet i denne sætning giver betydningen “jeg nulstiller også …”; det er ikke en del af udsagnsordet instellen. mijn betyder “min” og er et possessivt ord, der viser, hvem adgangskoden tilhører. Det står foran substantivet og ændres ikke efter grammatisk køn eller tal i denne form: mijn wachtwoord betyder “min adgangskode”. Sammenlign zijn wachtwoord — “hans adgangskode” — hvor ejeren er en anden. wachtwoord betyder “adgangskode”. Det er et sammensat substantiv, der skrives som ét ord på nederlandsk. I flertal bliver det wachtwoorden: wachtwoorden — “adgangskoder”. opnieuw betyder “igen” eller “på ny”. Her beskriver det, at nulstillingen foretages på ny, ikke at adgangskoden nødvendigvis får en bestemt ny værdi. Eksempel: Probeer het opnieuw. — “Prøv igen.” Samlet følger sætningen mønstret Ik + stel ... in + daar + ook + mijn wachtwoord + opnieuw: “Jeg nulstiller også min adgangskode der.” Den faste danske oversættelse gør stedforbindelsen eksplicit som “mens jeg er der”, så hele meningen er: “Jeg nulstiller også min adgangskode, mens jeg er der.”

10. Dat zou de volgende verlenging minder stressvol moeten maken.

    Det burde gøre den næste fornyelse mindre stressende.

    Dat

    det

    zou

    ville i en hypotetisk eller forsigtig formulering

    volgende

    næste

    verlenging

    fornyelse

    minder

    mindre; i lavere grad

    stressvol

    stressende

    moeten

    skulle; være nødt til

    maken

    gøre; få til at blive

    Uddybende forklaring

    Dat betyder her “det” og er et demonstrativt pronomen. Det kan pege på en allerede forståelig situation eller handling, men den faste sætning identificerer ikke en mere specifik referent. Dat bruges som entalsform ved et intetkønsord eller som selvstændigt pronomen; dit er den tilsvarende form for noget, der præsenteres som tættere på taleren. I denne sætning er det Dat, der er subjekt for zou. zou er 3. person ental af zullen. Formen kan bruges til en hypotetisk eller forsigtigt vurderet situation. Her får den sin betydning “burde” sammen med moeten i den samlede konstruktion zou ... moeten; zou alene skal derfor ikke glosses som “burde” i alle sammenhænge. Ved flertal står normalt zouden. Eksempel: Dat zouden we moeten controleren. — “Det burde vi kontrollere.” volgende betyder “næste” i betydningen det, der kommer efter det nuværende. Det er den bøjede form af adjektivet volgend; i de volgende verlenging står adjektivet med -e foran et bestemt substantiv i ental. Eksempel: de volgende dag — “den næste dag”. verlenging betyder her “fornyelse”. Det er et substantiv i ental med artiklen de: de verlenging. Det hænger sammen med verbet verlengen, “at forlænge”, men verlenging er substantivets egen form. Eksempel: De verlenging is geregeld. — “Fornyelsen er ordnet.” minder betyder “mindre” eller “i lavere grad”. Det er en gradangivelse, som sættes foran et adjektiv for at sammenligne en lavere grad: minder duidelijk — “mindre tydelig”. Her gælder den lavere grad for stressvol. stressvol er adjektivet “stressende”. Sammen med minder danner det minder stressvol, “mindre stressende”. Eksempel: De taak is minder stressvol. — “Opgaven er mindre stressende.” moeten er et modalverbum med betydningen “skulle” eller “være nødt til”. Her står det i infinitiv efter zou; først når de to former kombineres i zou ... moeten, bliver den samlede betydning i denne sætning “burde”. Efter moeten står hovedverbet maken i infinitiv. Eksempel: Dat zou beter moeten werken. — “Det burde fungere bedre.” maken betyder “at gøre” eller “at få noget til at blive”. Det står her i infinitiv efter moeten. Mønstret iets minder + adjektiv maken beskriver, at noget får en lavere grad af en egenskab: Dat maakt het eenvoudiger. — “Det gør det enklere.” Samlet er strukturen Dat zou [de volgende verlenging] minder stressvol moeten maken: “Det burde gøre den næste fornyelse mindre stressende.” Dat er subjektet, zou ... moeten udtrykker en forsigtig forventning, og maken beskriver virkningen på de volgende verlenging, som får egenskaben minder stressvol.