Mag
“Mag” udtrykker tilladelse i spørgsmålet “Mag ik je boormachine lenen...?” og svarer her til “må jeg”. Det står først i et høfligt spørgsmål om lov til at udføre en handling, for eksempel når man vil låne noget.
ik
“ik” betyder “jeg” og er den person, der beder om at låne boremaskinen i “Mag ik...?”. Det bruges som subjekt foran handlingen og kan også stå først i en almindelig meddelelse om ens egne handlinger.
je
“je” betyder “din” i “je boormachine” og betyder “du” i spørgsmål som “Heb je...?”. Betydningen afhænger derfor af, om “je” står foran et navneord eller fungerer som personen, der udfører handlingen.
boormachine
“boormachine” er den boremaskine, som A vil låne. Det er et sammensat ord for et værktøj, og i dialogen står det både efter “je” og efter “een”.
lenen
“lenen” betyder “låne” i “Mag ik je boormachine lenen?”. Formen står efter “mag” for at angive den handling, der ønskes tilladelse til. Brug den, når du spørger om at låne en genstand.
om
“om” indleder formålet i “om een kleine plank op te hangen” og svarer her til “for at”. Det forbinder det at låne boremaskinen med det mål, man vil opnå.
een
“een” er den ubestemte artikel foran “kleine plank” og svarer til “en”. Den bruges, fordi der nævnes én, endnu ikke nærmere bestemt hylde.
kleine
“kleine” betyder “lille” og beskriver “plank” i “een kleine plank”. Det står foran navneordet og giver en størrelsesoplysning om den genstand, der skal hænges op.
plank
“plank” betyder her “hylde” i “een kleine plank”. Ordet betegner den genstand, som A vil hænge op, og kan bruges om en tilsvarende træplade eller hylde i en bolig.
op
“op” bidrager med betydningen “op” i “op te hangen” og er den adskillelige del af udtrykket “op te hangen”. Sammen med “hangen” beskriver det, at hylden skal fastgøres på væggen.
te
“te” markerer infinitiven i “te hangen” efter “om”. Her forbinder det formålet med handlingen at hænge hylden op. Det bruges i denne konstruktion mellem “om” og infinitiven.
hangen
“hangen” betyder “hænge” i udtrykket “op te hangen”. Sammen med “op” beskriver det handlingen at hænge hylden op, og det står som infinitiv efter “te”.
Dat
“Dat” betyder “det” i det korte svar “Dat mag” og henviser til den handling, A netop har spurgt om tilladelse til. Sammen med “mag” fungerer det som en bekræftelse af, at det er tilladt.
Heb
“Heb” indleder spørgsmålet “Heb je eerder met een boormachine gewerkt?” og svarer her til “har”. Det bruges sammen med “gewerkt” for at spørge om tidligere erfaring.
eerder
“eerder” betyder “tidligere” i spørgsmålet om at have arbejdet med en boremaskine. Det placerer erfaringen før det aktuelle tidspunkt og kan bruges, når man spørger, om noget er sket før.
met
“met” betyder “med” i “met een boormachine gewerkt” og viser, hvilket redskab arbejdet er udført med. Det står foran den genstand eller det værktøj, der forbindes med handlingen.
gewerkt
“gewerkt” betyder her “arbejdet med” i “met een boormachine gewerkt”. Sammen med “Heb” bruges det til at spørge om tidligere erfaring. Den præcise genstand eller aktivitet kan stå efter “met”.
hem
“hem” betyder “ham” eller “den” og henviser i “Ik heb hem... gebruikt” til boremaskinen. Det er genstanden for handlingen og bruges, når man omtaler et allerede nævnt maskulint de-ord som denne genstand.
maar
“maar” betyder “kun” i “maar één keer” og begrænser antallet af gange til én. Det bruges her for at understrege, at erfaringen er meget begrænset.
keer
“keer” betyder “gang” i “één keer”. Sammen med et tal angiver det, hvor mange gange en handling er sket, her hvor ofte boremaskinen er blevet brugt.
gebruikt
“gebruikt” betyder “brugt” i “Ik heb hem maar één keer gebruikt”. Sammen med “heb” beskriver det en tidligere anvendelse af boremaskinen. Brug det med en genstand, når du taler om at have anvendt den.
dus
“dus” betyder “så” eller “derfor” og forbinder den begrænsede erfaring med behovet for instruktioner. Det markerer, at den næste oplysning følger logisk af det foregående.
wat
“wat” betyder “noget” i “wat basisinstructies”, ikke “hvad”. Det gør mængden af instruktioner ubestemt og betyder her nogle grundlæggende instruktioner.
basisinstructies
“basisinstructies” betyder “grundlæggende instruktioner” og er det, A beder om for at kunne bruge boremaskinen. Ordet bruges om enkle, nødvendige anvisninger, når man mangler erfaring med en aktivitet.
zouden
“zouden” udtrykker i “zouden helpen”, at instruktionerne ville være nyttige i den tænkte situation. Det gør udsagnet mindre direkte og passer til en høflig måde at sige, hvad man har brug for.
helpen
“helpen” betyder “hjælpe” i “wat basisinstructies zouden helpen”. Det står efter “zouden” og beskriver den nytte, instruktionerne ville have. Brug det til at sige, at en person eller ting gør en opgave lettere.
Controleer
“Controleer” er en opfordring til at kontrollere eller tjekke væggen i “Controleer eerst wat voor muur het is”. Det står først i en direkte sikkerhedsanvisning og kan bruges, når man beder nogen undersøge noget før næste trin.
eerst
“eerst” betyder “først” og viser, at væggen skal kontrolleres før boring og før brug af værktøjet. Det bruges til at angive det første trin i en rækkefølge.
voor
“voor” betyder ikke “for” alene i “wat voor muur”, men indgår i spørgsmålet om, hvilken slags væg det er. Mønsteret “wat voor” bruges til at spørge om typen eller arten af noget.
muur
“muur” betyder “væg” i “wat voor muur het is”. Det er den overflade, som A skal bore i, og ordet kan bruges, når man beskriver eller undersøger en væg i en bygning.
het
“het” betyder “det” i “wat voor muur het is” og fungerer her som pronomen i udsagnet om, hvilken slags væg det er. Det henviser til væggen eller situationen, ikke til et navneord, der står direkte efter det.
is
“is” betyder “er” i “wat voor muur het is”. Det forbinder væggen med beskrivelsen af dens type og bruges til at angive, hvad noget er.
en
“en” betyder “og” og forbinder de to anvisninger i “Controleer eerst... en draag...”. Det bruges til at føje en anden handling til den første.
draag
“draag” er en direkte opfordring til at bære sikkerhedsbriller i “draag een veiligheidsbril”. Det bruges foran det, man skal have på eller bære under en aktivitet.
veiligheidsbril
“veiligheidsbril” betyder “sikkerhedsbrille” og er det beskyttelsesudstyr, B anbefaler. Ordet bruges i dialogen som genstanden efter “draag”, altså det man skal have på for at arbejde sikrere.
maak
“maak” betyder ikke bare “gør” i “Ik maak me ook zorgen over...”; i denne faste helhed betyder det, at A er bekymret. Udtrykket bruges, når man fortæller om en bekymring ved en mulig risiko.
me
“me” betyder “mig” i udtrykket “Ik maak me ook zorgen”. Det er den person, som bekymringen vedrører, og står sammen med “maak” og “zorgen” i denne faste konstruktion.
ook
“ook” betyder “også” og tilføjer, at A ud over den manglende erfaring er bekymret for elektriske ledninger. Det placeres her mellem “me” og “zorgen” i udtrykket om bekymring.
zorgen
“zorgen” indgår sammen med “maak me” i “Ik maak me ook zorgen over...”, som betyder “jeg er også bekymret for”. Det står foran “over” og bruges til at angive det, bekymringen handler om.
over
“over” betyder “om” i “zorgen over het raken van elektriciteitsdraden”. Det introducerer det forhold, der skaber bekymring, her risikoen for at ramme ledninger.
raken
“raken” betyder “ramme” i “het raken van elektriciteitsdraden”. Det beskriver den uønskede kontakt med ledningerne, som A er bekymret for. Formen står efter “het” og indgår i en konstruktion, der gør handlingen til emnet for bekymringen.
van
“van” betyder “af” i “het raken van elektriciteitsdraden” og forbinder handlingen med det, der kan blive ramt. Det står foran genstanden for handlingen, her de elektriske ledninger.
elektriciteitsdraden
“elektriciteitsdraden” betyder “elektriske ledninger” og er det, som boret kan ramme inde i væggen. Ordet bruges som genstand efter “raken van” i beskrivelsen af risikoen.
Gebruik
“Gebruik” er en opfordring til at bruge detektoren i “Gebruik deze detector”. Det står først i en direkte anvisning og bruges, når man beder nogen anvende et redskab eller en genstand.
deze
“deze” betyder “denne” i “deze detector” og peger på en bestemt detektor, som B giver eller viser A. Det står foran navneordet og bruges til at vælge noget, der er nærværende eller allerede identificeret.
detector
“detector” betyder “detektor” og er det redskab, der skal bruges til at undersøge væggen før boring. Det står efter “deze” og betegner den konkrete genstand, der anbefales i situationen.
voordat
“voordat” betyder “før” og indleder den handling, der skal ske før boring i “voordat je ergens boort”. Det forbinder to handlinger i en rækkefølge, hvor den ene skal afsluttes først.
ergens
“ergens” betyder “et eller andet sted” i “voordat je ergens boort”. Det angiver et ubestemt sted, her et sted på væggen, hvor man eventuelt vil bore.
boort
“boort” beskriver handlingen at bore i “je ergens boort”. Formen står efter “je” og bruges her om den mulige boring et sted på væggen. Den passer til instruktioner om, hvad man gør, før man borer.
scan
“scan” betyder “scanner” i “Ik scan de plek”. Det beskriver, at A undersøger det valgte sted med detektoren, før hullerne markeres. Det bruges med det sted eller den genstand, man undersøger.
de
“de” er det bestemte kendeord i både “de plek” og “de gaten”. Det viser, at der er tale om et bestemt sted og bestemte huller, som allerede hører til den planlagte opgave.
plek
“plek” betyder “sted” eller “punkt” i “de plek”. Her er det det konkrete område på væggen, som A vil scanne, før hullerne markeres. Ordet kan bruges om et bestemt sted, hvor en handling skal foregå.
gaten
“gaten” betyder “hullerne” i “de gaten markeer”. Det henviser til de huller, der skal markeres til hylden, og bruges her som genstand for handlingen at markere.
markeer
“markeer” betyder “markerer” i “Ik ... de gaten markeer”. Det beskriver A’s planlagte handling efter scanningen: at angive, hvor hullerne skal være. Det bruges med det, der får en synlig eller tydelig markering.
Breng
“Breng” er en opfordring til at bringe boremaskinen tilbage i “Breng de boormachine terug”. Det står først i en direkte anvisning og bruges sammen med en genstand, der skal afleveres et andet sted.
terug
“terug” betyder “tilbage” i “Breng de boormachine terug”. Sammen med “Breng” angiver det, at boremaskinen skal afleveres tilbage til den person eller det sted, den kom fra.
oplader
“oplader” betyder “oplader” og er en del af det udstyr, der skal leveres tilbage sammen med boremaskinen. Det står efter “de” og indgår i opremsningen af de ting, der skal følge med.
boortjes
“boortjes” betyder “bor” eller “borebits” og er de små dele, der bruges sammen med boremaskinen. I “de boortjes erbij” nævnes de som en del af det udstyr, der skal returneres.
erbij
“erbij” betyder her “med” eller “dertil” i “met de oplader en de boortjes erbij”. Det understreger, at opladeren og borebitsene skal følge med boremaskinen, når den bringes tilbage.
veeg
“veeg” betyder “fejer af” i “Ik veeg het stof eraf”. Det beskriver, at A fjerner støvet fra genstanden, før den afleveres. Brug formen med det, der bliver gjort rent, som objekt.
stof
“stof” betyder “støv” i “het stof eraf”. Det er det materiale, A vil fjerne fra boremaskinen, før den returneres. Ordet kan bruges som genstand for en rengøringshandling.
eraf
“eraf” betyder “af det” eller “af” i “Ik veeg het stof eraf”. Sammen med “veeg” viser det, at støvet fjernes fra boremaskinen. Det bruges til at angive, at noget fjernes fra en genstand eller overflade.
terugbreng
“terugbreng” betyder “bringer tilbage” i “voordat ik hem terugbreng”. Det beskriver A’s plan om at aflevere boremaskinen igen efter rengøringen. Formen står efter “ik” og har “hem” som den genstand, der bringes tilbage.
Neem er de tijd voor
“Neem er de tijd voor” betyder “tag dig god tid til det” og er en samlet opfordring til ikke at skynde sig. “Neem” er selve opfordringen, “er” henviser til opgaven, “de tijd” er den tid, man skal tage, og “voor” afslutter forbindelsen til opgaven. Udtrykket bruges, når man vil opmuntre nogen til at arbejde roligt og grundigt.
veiligheid
“veiligheid” betyder “sikkerhed” i “veiligheid is belangrijker dan snelheid”. Det er det overordnede hensyn, som B sætter højere end at arbejde hurtigt. Ordet bruges, når man taler om at undgå fare eller arbejde sikkert.
belangrijker
“belangrijker” betyder “vigtigere” og sammenligner sikkerhed med fart i “veiligheid is belangrijker dan snelheid”. Endelsen viser her en sammenligning, hvor sikkerhed får den højere prioritet.
dan
“dan” betyder “end” i sammenligningen “belangrijker dan snelheid”. Det forbinder det, der prioriteres højest, med det, der prioriteres lavere.
snelheid
“snelheid” betyder “fart” eller “hastighed” og er det, som sikkerhed sammenlignes med i “belangrijker dan snelheid”. Ordet bruges, når man taler om, hvor hurtigt en handling udføres.