At låne en laptopadapter til en præsentation | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mijn laptopadapter is kwijt en mijn presentatie begint zo.

   Min laptopadapter er væk, og min præsentation starter snart.

   Mijn

   min

   laptopadapter

   laptopadapter

   kwijt

   væk eller bortkommet

   presentatie

   præsentation

   begint

   starter

   zo

   snart

   Uddybende forklaring

   Mijn betyder “min” her og er et possessivt bestemmelsesord foran laptopadapter; senere står den samme form også foran presentatie. Den samme form bruges normalt uden ændring efter det ejede ords tal og køn: mijn boek og mijn boeken betyder henholdsvis “min bog” og “mine bøger”. laptopadapter er et sammensat navneord for en adapter til en laptop. Sammensatte navneord skrives her som ét ord. Eksempel: telefoonoplader betyder “telefonoplader”. kwijt betyder her “væk” eller “bortkommet”. Sammen med zijn bruges det i mønstret iets kwijt zijn, “at have mistet noget” eller “at noget er blevet væk”: Ik ben mijn sleutel kwijt. — “Jeg har mistet min nøgle.” I den faste sætning står kwijt efter is, fordi udsagnet beskriver laptopadapterens aktuelle tilstand. presentatie betyder “præsentation”. Det er et navneord; i denne sætning er det bestemt gennem ejestedordet mijn, ikke gennem en separat artikel. begint betyder “starter” i denne sammenhæng. Grundformen er beginnen — “at begynde”. begint er nutidsformen med tredjeperson ental: De les begint. — “Undervisningen starter.” Formen begin bruges blandt andet med ik: Ik begin. — “Jeg begynder.” zo betyder her “snart”. Det kan også have andre betydninger i nederlandsk, blandt andet “sådan” eller “på den måde”, men efter begint angiver det i denne sætning, at præsentationen starter om kort tid. Første del samles som Mijn laptopadapter is kwijt: “Min laptopadapter er væk.” en forbinder denne tilstand med den næste oplysning. mijn presentatie begint zo betyder “min præsentation starter snart”. Hele udsagnet bliver derfor: “Min laptopadapter er væk, og min præsentation starter snart.”

2. Ik heb er een die je kunt gebruiken.

   Jeg har en, du kan bruge.

   Ik heb

   jeg har

   er

   der; henviser her til en ting eller mulighed

   een

   en

   die

   som; der

   je kunt

   du kan

   gebruiken

   bruge

   Uddybende forklaring

   Ik heb betyder her “jeg har”. heb er nutidsformen af hebben i 1. person ental: ik heb; sammenlign med jij hebt og wij hebben. Eksempel: Ik heb tijd. — “Jeg har tid.” er indgår her i konstruktionen er een: “en sådan/en af dem” eller mere naturligt på dansk “en”. Det peger ikke alene på et bestemt grammatisk køn, men gør det muligt at omtale én genstand uden at gentage dens navneord. I den givne sammenhæng kan konstruktionen forstås som, at taleren har en adapter, der kan bruges. een er den ubestemte artikel foran det underforståede navneord. Den betyder her ikke nødvendigvis, at taleren fremhæver et tal; konstruktionen omtaler én forekomst af en type, som allerede er relevant i sammenhængen. Den bestemte artikel er de eller het, når en bestemt kendt genstand omtales. die betyder her “som/der” og indleder en relativsætning om den genstand, der omtales. Formen die bruges blandt andet ved de-ord og i flertal; ved et entals het-ord bruges ofte dat. Eksempel: Ik heb een kabel die werkt. — “Jeg har et kabel, der virker.” je kunt betyder “du kan”. kunt er en nutidsform af kunnen, og je er subjektet “du”. Formen kunt bruges i denne almindelige verballedsstilling; i andre konstruktioner kan man også møde je kan. Eksempel: Je kunt komen. — “Du kan komme.” gebruiken betyder “bruge” og står som infinitiv efter modalverbet kunnen. På nederlandsk står infinitiven ofte sidst i en sådan ledsætning: die je kunt gebruiken — “som du kan bruge”. Samlet er strukturen Ik heb er een + die je kunt gebruiken: “Jeg har en, som du kan bruge.” er een undgår at gentage den relevante genstand, mens die je kunt gebruiken beskriver den: det er en genstand, som modtageren kan bruge. I den givne samtale passer det med den tidligere omtalte manglende laptopadapter og den efterfølgende kontrol af, om den virker med modtagerens laptop.

3. Maar laten we controleren of hij met jouw laptop werkt.

   Men lad os tjekke, at den virker med din laptop.

   Maar

   men

   laten we

   lad os

   controleren

   tjekke

   of

   om hvorvidt

   hij

   den (om en ting)

   met

   med

   jouw

   din

   laptop

   laptop

   werkt

   virker

   Uddybende forklaring

   Maar betyder her “men” og binder denne handling sammen med det foregående. Det er en almindelig modsætningskonjunktion; det ændrer ikke i sig selv handlingens tid eller sikkerhed. laten we er en fast måde at foreslå en fælles handling på: laten we + infinitiv svarer til “lad os + udsagnsord”. laten er her formen af laten, og we betyder “vi”. Eksempel: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” Det følgende udsagnsord, controleren, står i infinitiv. controleren betyder “tjekke” eller “kontrollere”. Infinitiven bruges efter konstruktionen laten we. Den tilsvarende nutidsform med et entals-subjekt er hij controleert; med flertal er det wij controleren. Eksempel: We controleren de kabel. — “Vi tjekker kablet.” of indleder her den underordnede del, som beskriver, hvad der skal tjekkes: controleren of ... betyder “tjekke, om ...”. Det er ikke her et frit valg mellem alle betydninger af of; i denne konstruktion indfører det spørgsmålet om, hvorvidt noget er tilfældet. hij er et personligt pronomen i ental, som fungerer som subjekt i den underordnede del. I denne samtale og i den faste oversættelse henviser det til den omtalte ting, gengivet som “den” eller “det”; den præcise grammatiske kønsmærkning i nederlandsk gør ikke personen til en mand her. Eksempel: Hij werkt goed. — “Den virker godt.” met betyder “med” og angiver her, hvad noget fungerer sammen med. Mønstret werken met + noget kan genbruges sådan: De printer werkt met deze computer. — “Printeren virker med denne computer.” jouw er et ejestedord, der betyder “din” og knytter det følgende navneord til den person, der tiltales. Det ændrer ikke form efter det ejede talsord på samme måde som et dansk ejestedord kan gøre: jouw laptop betyder “din laptop”, og jouw laptops betyder “dine laptops”. Den kortere form je bruges også ofte i nederlandsk, mens jouw typisk fremhæver ejerskabet. laptop er et navneord for en bærbar computer. Her står det efter jouw og er det, som met-leddet handler om. Eksempel: Mijn laptop werkt niet. — “Min laptop virker ikke.” werkt er nutidsformen af werken (“at virke” eller “at arbejde”) med subjektet hij: ik werk, jij werkt, hij werkt, wij werken. Endelsen -t hører altså til den tredje person ental i denne nutidsform; den bæres af verbet werkt, ikke af laptop. Her betyder werkt “virker” i betydningen fungerer. Eksempel: De lamp werkt. — “Lampen virker.” Samlet betyder Maar laten we controleren “Men lad os tjekke”. of hij met jouw laptop werkt er det, der skal tjekkes: om den omtalte enhed fungerer sammen med din laptop. Hele udsagnet betyder derfor: “Men lad os tjekke, at den virker med din laptop.”

4. Hij past in de poort. Ik moet de projector nog testen.

   Den passer i porten. Jeg skal stadig teste projektoren.

   Hij

   den

   past

   passer

   in

   i

   poort

   port

   Ik moet

   jeg skal

   projector

   projektor

   nog

   stadig

   testen

   teste

   Uddybende forklaring

   Hij betyder her “den” og er et nederlandsk pronomen i tredje person ental. I denne faste betydning henviser det til en genstand, men selve sætningen navngiver ikke genstanden. Formen hij kan i andre sammenhænge bruges om en person eller om et substantiv, der grammatisk behandles som maskulint, men den mulighed ændrer ikke den faste betydning her. past kommer fra grundformen passen og er nutidsformen til tredje person ental: hij past. Her betyder verbet, at noget har den rigtige størrelse eller form til at være i noget andet. Eksempel: De kabel past in de tas. — “Kablet passer i tasken.” in angiver her, at noget befinder sig inde i eller passer ind i et rum. I in de poort står præpositionen sammen med en bestemt nominalgruppe. poort betyder “port”. Den bestemte form er de poort; de er den bestemte artikel, der bruges med dette substantiv. Eksempel: De fiets staat bij de poort. — “Cyklen står ved porten.” Ik moet er en nyttig konstruktion med ik — “jeg” — og moet, nutidsformen af moeten for første person ental. Den udtrykker nødvendighed eller pligt: “jeg skal” eller “jeg må”. Efter moet kommer normalt et andet verbum i infinitiv, som i moet testen. projector betyder “projektor”. I den faste sætning er det den genstand, der skal testes. Substantivet står efter den bestemte artikel de i de projector, fordi der henvises til en bestemt projektor i denne sammenhæng. nog betyder her “stadig” og viser, at handlingen endnu ikke er afsluttet på det relevante tidspunkt. Det står i verbalkonstruktionen før infinitiven, her efter nominalgruppen: moet de projector nog testen. Eksempel: Ik moet nog bellen. — “Jeg skal stadig ringe.” testen er infinitiven af testen, “at teste”. Efter et modalverb som moeten bruges infinitiven: Ik moet de projector testen — “Jeg skal teste projektoren.” Formen testen er altså ikke en bøjet nutidsform her; den fungerer som det andet verbum i konstruktionen. Samlet består første sætning af Hij + past + in de poort: “Den passer i porten.” Anden sætning består af Ik moet + de projector + nog testen: “Jeg skal stadig teste projektoren.” Tilsammen siger de, at den omtalte genstand passer i porten, mens taleren endnu skal teste projektoren.

5. Doe dat nu; kleine problemen worden onder druk moeilijker.

   Gør det nu; små problemer bliver sværere under pres.

   Doe

   gør

   dat

   det

   nu

   nu

   kleine

   små

   problemen

   problemer

   worden

   bliver

   onder druk

   under pres

   moeilijker

   sværere

   Uddybende forklaring

   Doe er imperativformen af doen («at gøre»). Den korte form bruges til en direkte opfordring: Doe dat! = «Gør det!». I denne sætning er opfordringen rettet til én eller flere personer; formen alene angiver ikke høflighed eller antal. dat betyder her «det» og fungerer som objekt for Doe. Formen er et hollandsk demonstrativt pronomen, men den konkrete genstand identificeres ikke yderligere i den faste sætning. Mønstret Doe dat kan genbruges, når man vil sige «Gør det». nu betyder «nu» og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Doe dat nu betyder derfor «Gør det nu». kleine betyder her «små». Adjektivets grundform er klein. Foran et substantiv i flertal får adjektivet i denne position endelsen -e: kleine problemen. Det er altså kleine, ikke problemen, der bærer adjektivbøjningen. problemen betyder «problemer». Grundformen er probleem, og flertalsformen er problemen. I sætningen er det disse problemer, der beskrives som vanskeligere; der angives ikke et bestemt antal. worden betyder her «bliver» eller «bliver til». Det er nutidsformen af worden med flertalssubjektet problemen: problemen worden ... = «problemer bliver ...». Her står worden sammen med komparativen moeilijker for at udtrykke en forandring, ikke som en selvstændig oversættelse af «at blive født» eller som en almindelig passivform. onder druk er en fast præpositionsforbindelse med betydningen «under pres». Den angiver de forhold, hvor forandringen sker. Den kan også bruges i andre sætninger, for eksempel: Onder druk worden beslissingen moeilijker. = «Under pres bliver beslutninger sværere.» moeilijker betyder «sværere» i sammenligning med en tidligere eller underforstået grad. Grundformen er adjektivet moeilijk («svær»), og moeilijker er komparativformen. En grundlæggende sammenligning er moeilijk – moeilijker – het moeilijkst: «svær» – «sværere» – «sværest». Her beskriver komparativen den ændring, som worden udtrykker. Hele ytringen består af opfordringen Doe dat nu og udsagnet kleine problemen worden onder druk moeilijker. Semikolonet forbinder dem: «Gør det nu; små problemer bliver sværere under pres.» Første del opfordrer til handling, mens anden del fremsætter en generel påstand om, at små problemer bliver sværere, når de er under pres.

6. Het scherm geeft het beeld goed weer, dus we zijn klaar.

   Skærmen viser billedet korrekt, så vi er klar.

   scherm

   skærm

   geeft … weer

   viser/gengiver

   beeld

   billede

   goed

   korrekt

   dus

   så

   we

   vi

   klaar

   klar

   Uddybende forklaring

   scherm betyder her “skærm”. Det er et intetkønsord: het scherm; flertal er de schermen. Eksempel: Het scherm is zwart. – “Skærmen er sort.” geeft ... weer hører sammen som det adskillelige udsagnsord weergeven, “at vise” eller “at gengive”. I den faste sætning står verbets dele adskilt: geeft er nutidsformen for hij/zij/het af weergeven, mens weer står senere i sætningen. Eksempel: De monitor geeft de foto weer. – “Skærmen viser fotoet.” beeld betyder “billede”. Det er et intetkønsord: het beeld; flertal er de beelden. Her er het beeld det, som skærmen viser. goed betyder her “korrekt” eller “på en god måde” og beskriver, hvordan visningen sker. Det er den ubøjede form af adjektivet goed; som selvstændigt adverbium ændres det ikke efter et substantiv. Eksempel: Zij leest goed. – “Hun læser godt.” dus betyder “så” eller “derfor” og forbinder en grund med dens konklusion. Her indleder det konklusionen efter kommaet. we betyder “vi”. Det er den almindelige ubetonede form af første person flertal; den betonede form er wij. Eksempel: We zijn klaar. – “Vi er klar.” klaar betyder “klar” eller “færdig”. I we zijn klaar fungerer det som prædikativ efter zijn og beskriver subjektets tilstand. Det bøjes ikke her efter we; ved et substantiv kan adjektivet dog få en anden form, for eksempel een klare uitleg – “en klar forklaring”. Samlet bliver Het scherm geeft het beeld goed weer til “Skærmen viser billedet korrekt”. dus laver overgangen til konklusionen we zijn klaar, “vi er klar”, så hele ytringen betyder: “Skærmen viser billedet korrekt, så vi er klar.”

7. Bewaar een reservekopie van je dia's op een tweede apparaat, voor de zekerheid.

   Gem en sikkerhedskopi af dine slides på en anden enhed, bare for en sikkerheds skyld.

   Bewaar

   gem; opbevar

   reservekopie

   sikkerhedskopi

   van

   af

   je

   din; dine

   dia's

   slides

   op

   på

   tweede

   anden; nummer to

   apparaat

   enhed; apparat

   voor de zekerheid

   for en sikkerheds skyld

   Uddybende forklaring

   Bewaar er imperativ af bewaren (at gemme eller opbevare). Formen bruges her til en direkte opfordring til én eller flere personer; den siger ikke i sig selv, hvor mange der skal gemme. I en almindelig hovedsætning kan bewaren fx stå som Ik bewaar de foto’s — »Jeg gemmer billederne«. reservekopie er et sammensat navneord: en ekstra kopi, som kan bruges, hvis den oprindelige version går tabt eller bliver beskadiget. Det er ental her; flertallet er reservekopieën. Den bestemte form er de reservekopie. van svarer her til »af« og forbinder kopien med det, den er en kopi af. Mønstret een kopie van X kan genbruges, fx een kopie van het document — »en kopi af dokumentet«. je er her det ubetonede possessive ord »din/dine«. Det ændrer ikke form efter, om det ejede navneord er ental eller flertal: je dia er »din slide«, mens je dia’s er »dine slides«. Det identificerer ejerskab, men angiver ikke i sig selv, hvem ejeren er ud over den sammenhæng, hvor man henvender sig til en person. dia's er flertal af dia, »slide«. Apostroffen hører til den almindelige flertalsstavning efter denne afsluttende vokal. een dia betyder »en slide«, mens meerdere dia’s betyder »flere slides«. op angiver her placering eller lagring på et medium eller en enhed. I kombinationen op een apparaat bliver betydningen »på en enhed«; det er den lokale præposition, ikke en del af verbet bewaren. tweede er ordenstallet »anden« eller »nummer to« og svarer til twee (»to«). Her betyder det, at enheden er en anden eller ekstra enhed i forhold til den, man allerede har eller tænker på; den faste oversættelse kræver ikke, at der faktisk tælles præcis to enheder. Andre ord i samme række er eerste, tweede, derde — »første, anden, tredje«. apparaat betyder »enhed« eller »apparat«. Det er et intetkønsord med bestemt form het apparaat og flertal apparaten: een apparaat — »en enhed«, twee apparaten — »to enheder«. Her står det efter een tweede, så hele navneordsgruppen betyder »en anden enhed«. voor de zekerheid er en fast vending, der betyder »for en sikkerheds skyld«. Den beskriver formålet med at gemme kopien: handlingen udføres som en forsigtighedsforanstaltning. Den kan bruges i andre sætninger, fx Neem een paraplu mee voor de zekerheid — »Tag en paraply med for en sikkerheds skyld«. Samlet er strukturen Bewaar een reservekopie van je dia's op een tweede apparaat: imperativen opfordrer modtageren til at gemme en ekstra kopi af sine slides på en anden enhed. voor de zekerheid tilføjer, at det gøres som sikkerhedsforanstaltning. Hele ytringen betyder derfor: »Gem en sikkerhedskopi af dine slides på en anden enhed, bare for en sikkerheds skyld.«

8. Ik zet een kopie op een ander apparaat voordat ik begin.

   Jeg lægger en kopi på en anden enhed, før jeg begynder.

   zet

   lægger eller placerer

   kopie

   kopi

   op

   på

   ander

   anden

   apparaat

   enhed

   voordat

   før

   begin

   begynder

   Uddybende forklaring

   zet er nutidsformen af det uregelmæssige verbum zetten med subjektet ik: ik zet. Her betyder det at placere eller lægge noget et bestemt sted. Sammen med op danner det den brugbare konstruktion iets op een apparaat zetten — at lægge eller placere noget på en enhed. Eksempel: Ik zet het bestand op de computer. — Jeg lægger filen på computeren. kopie er et navneord, der betyder en kopi. Det står her efter det ubestemte kendeord een, som markerer en ubestemt kopi; kendeordet fastslår ikke i sig selv et bestemt antal. Flertal er kopieën. op er her en præposition, der angiver placering på en overflade eller lagring på en enhed. I een kopie op een ander apparaat forbinder den kopien med den enhed, hvor den placeres. op kan også bruges om andre placeringer, for eksempel op tafel — på bordet. ander er formen af tillægsordet ander foran det entals intetkønnede navneord apparaat efter det ubestemte een: een ander apparaat. Den betyder anden eller en anden, ikke en bestemt anden person eller ting. Foran et de-ord i ental og i flertal bruges normalt andere, som i een andere computer — en anden computer. apparaat er et intetkønnet navneord: het apparaat, flertal apparaten. Her betyder det en enhed. Kæden een ander apparaat er derfor en anden enhed; ander beskriver apparaat, mens apparaat selv er navneordets grundform. voordat er en underordnende konjunktion, der betyder før og indleder den tidslige ledsætning voordat ik begin. I en sådan nederlandsk ledsætning står det finitte verbum typisk sidst: voordat ik begin — før jeg begynder. Eksempel: Was je je handen voordat je eet? — Vasker du hænder, før du spiser? begin er nutidsformen af beginnen med subjektet ik: ik begin. Formen har ikke endelsen -t, som man ser i hij begint; vokalen og stavningen skal læres som en del af verbets bøjning. Her beskriver den, at taleren begynder, uden at sætningen alene angiver præcis hvad der begyndes på. Sætningen bygges sådan op: Ik zet angiver, at taleren placerer noget; een kopie er det, der placeres; op een ander apparaat angiver placeringen; og voordat ik begin angiver, at placeringen sker før talerens begyndelse. Samlet betyder den: Jeg lægger en kopi på en anden enhed, før jeg begynder. Konstruktionen kan genbruges som Ik zet [noget] op [en enhed], voordat ik begin.

9. Kun je de adapter na de sessie terugbrengen? Ik heb hem later nodig.

   Kan du bringe adapteren tilbage efter sessionen? Jeg skal bruge den senere.

   Kun je

   kan du

   adapter

   adapter

   na

   efter

   sessie

   session

   terugbrengen

   bringe tilbage

   Ik heb

   jeg har

   hem

   den

   later

   senere

   nodig

   nødvendig; behøvet

   Uddybende forklaring

   Kun je står først som et spørgsmålsmønster: kunnen betyder “at kunne”, og je er “du”. I et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum før subjektet: Kun je ...? = “Kan du ...?”. Infinitiven kommer senere i sætningen. Eksempel: Kun je wachten? — “Kan du vente?” adapter er substantivet “adapter”. Sammen med det foranstående de i de adapter danner det den bestemte nominalgruppe “adapteren”. Eksempel: Ik gebruik de adapter. — “Jeg bruger adapteren.” na betyder “efter” og indleder her et tidsled. na de sessie betyder “efter sessionen”. Eksempel: Na de les ga ik naar huis. — “Efter undervisningen går jeg hjem.” sessie er substantivet “session”. I de sessie står det i en bestemt nominalgruppe, der betyder “sessionen”. terugbrengen betyder “at bringe tilbage” eller “at aflevere tilbage”. Det er en sammensat, separabel verbalform: i infinitiv står den samlet som terugbrengen, mens den i en hovedsætning kan deles, for eksempel Ik breng de adapter terug. — “Jeg bringer adapteren tilbage.” Her står den samlet efter modalverbet kunnen: Kun je ... terugbrengen? Ik heb betyder “jeg har”. heb er første person ental i nutid af hebben; grundformen er hebben, men med ik bruges heb. Eksempel: Ik heb tijd. — “Jeg har tid.” hem er et objektspronomen, der her betyder “den” og henviser til adapteren. Den konkrete henvisning støttes af den faste oversættelse. Som objektform bruges hem, mens subjektformen er hij. Eksempel: Ik zie hem. — “Jeg ser den.” later betyder “senere” og placerer behovet på et senere tidspunkt. Eksempel: Ik bel je later. — “Jeg ringer til dig senere.” nodig betyder “nødvendig” eller, i konstruktionen nodig hebben, “behøvet”. I Ik heb hem later nodig er det hele mønsteret iets/iemand nodig hebben, der betyder “have brug for noget/nogen”; nodig står ikke alene som en påstand om, at noget blot er nødvendigt. Eksempel: Ik heb morgen hulp nodig. — “Jeg får brug for hjælp i morgen.” Samlet bliver første sætning Kun je de adapter na de sessie terugbrengen?: “Kan du bringe adapteren tilbage efter sessionen?” Spørgsmålet bruger Kun je omkring handlingen terugbrengen, mens na de sessie angiver tidspunktet. Anden sætning Ik heb hem later nodig. betyder “Jeg skal bruge den senere”: hem henviser til adapteren, og later angiver, hvornår behovet gælder. Hele ytringen kombinerer derfor en anmodning om, at adapteren bringes tilbage efter sessionen, med oplysningen om, at taleren skal bruge den senere.

10. Ik breng hem terug zodra de sessie voorbij is.

    Jeg afleverer den, så snart sessionen er slut.

    breng … terug

    bringer tilbage; afleverer igen

    hem

    den

    zodra

    så snart

    sessie

    session

    voorbij

    forbi; overstået

    is

    er

    Uddybende forklaring

    breng ... terug hører sammen som det adskillelige verbum terugbrengen, «bringe tilbage» eller «aflevere igen». I den faste sætning er breng nutidsformen med ik; den adskillelige del terug står efter objektet. I andre personer ændres den bøjede del, mens terug bliver stående som separat del: ik breng ... terug, hij brengt ... terug. Eksempel: Ik breng het boek terug. — «Jeg afleverer bogen tilbage.» hem er den hollandske objektsform «ham/den» for ental. Her peger det, med støtte fra konteksten og den faste oversættelse, på adapteren fra den foregående sætning. Formen hem står som objekt for breng ... terug; subjektet er ik. Den samme form kan bruges om en maskulin person eller en maskulint behandlet ting, så formen alene identificerer ikke et bestemt objekt uden kontekst. zodra betyder «så snart» og indleder en underordnet tidsledsætning. Det angiver, at handlingen i hovedsætningen sker umiddelbart efter den begivenhed, der følger efter zodra. Eksempel: Bel me zodra je thuis bent. — «Ring til mig, så snart du er hjemme.» sessie er substantivet «session». Det står her i ental med bestemt artikel i den fulde frase de sessie; de er ikke en del af det citerede ord, men viser den bestemte form i denne sammenhæng. Eksempel: De sessie begint om negen uur. — «Sessionen begynder klokken ni.» voorbij betyder her «forbi» eller «slut» og beskriver, at sessionen er afsluttet. I mønstret iets is voorbij betyder det, at noget er overstået; det er ikke her en bevægelse «forbi» et sted. Eksempel: De vergadering is voorbij. — «Mødet er slut.» is er nutidsformen af zijn, «være», i tredje person ental. Den forbindes her med det entallige subjekt de sessie og danner sammen med voorbij udsagnet «sessionen er slut». I en underordnet hollandsk sætning står det bøjede verbum typisk sidst: zodra de sessie voorbij is. Samlet består sætningen af hovedsætningen Ik breng hem terug — «Jeg afleverer den tilbage» — og tidsledsætningen zodra de sessie voorbij is — «så snart sessionen er slut». Hele betydningen er derfor: «Jeg afleverer den tilbage, så snart sessionen er slut.»

11. Dan heb je één ding minder om je zorgen over te maken.

    Det burde give dig én ting mindre at bekymre dig om.

    Dan

    så

    heb je

    har du

    één ding

    én ting

    minder

    mindre

    om je zorgen over te maken

    at bekymre sig om

    Uddybende forklaring

    Dan står først og betyder her “så” eller “i så fald”. Det forbinder udsagnet med den relevante foregående situation. Når et sådant adverbial står først, kommer verbet ofte før subjektet i en hovedsætning: Dan + verballed + subjekt .... heb je består af heb, nutidsformen af hebben (“at have”), og je, subjektpronomenet “du”. I et spørgsmål kan heb je ...? også betyde “har du ...?”, men her er det en hovedsætning med inversion efter det indledende Dan. één ding betyder her “én ting”. ding er substantivet “ting”, og één med accent fremhæver tallet én; det er ikke den ubestemte artikel een. Substantivet står i ental. Eksempel: Ik heb één vraag. – “Jeg har ét spørgsmål.” minder betyder “mindre” her i betydningen et lavere antal. Det er komparativformen af weinig (“lidt/få”): weinig – minder – het minst. Her angiver det, at der er én bekymring mindre end før. om je zorgen over te maken indgår i forbindelsen zich zorgen maken over iets, “at bekymre sig om noget”. I den observerede form er je et possessivt ord med betydningen “din/dine” foran zorgen; hele forbindelsen får derfor på dansk en refleksiv oversættelse, “at bekymre sig”. Det er ikke je alene, der betyder “sig”. over angiver det, bekymringen gælder. Mønstret iets om je zorgen over te maken betyder “noget at bekymre sig om”, hvor om ... te indleder den infinitiviske del, der beskriver, hvad der er noget at gøre. Samlet bliver strukturen Dan heb je [één ding] [minder] [om je zorgen over te maken]: “Så har du én ting mindre at bekymre dig om.” Den faste oversættelse gengiver den samme hovedbetydning som “Det burde give dig én ting mindre at bekymre dig om”.