Lån og pas på en slip let-pande | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mag ik je antiaanbakpan lenen voor iets wat ik aan het koken ben?

   Må jeg låne din slip let-pande til noget, jeg er ved at lave?

   Mag ik

   Må jeg

   je

   din

   antiaanbakpan

   slip-let-pande

   lenen

   låne

   voor

   til

   iets wat

   noget, som

   koken

   lave mad; koge

   aan het … ben

   være ved at

   Uddybende forklaring

   Mag ik betyder her “må jeg ...?” og bruges til at spørge om tilladelse. mag er nutidsformen af mogen for ik; konstruktionen Mag ik + infinitiv? kan genbruges, for eksempel: Mag ik binnenkomen? — “Må jeg komme ind?” je står foran navneordet antiaanbakpan og er her et ejestedord: “din”. Det angiver, at panden tilhører den person, der tiltales. Den samme form kan også være et personligt stedord i andre sammenhænge, men dens rolle her er ejerskab. antiaanbakpan er et sammensat navneord: anti-aanbak beskriver en overflade, hvor mad ikke let brænder fast, og pan betyder “pande”. Hele ordet betyder derfor en slip-let-pande. Sammensatte navneord skrives ofte som ét ord på nederlandsk. lenen betyder “låne” i betydningen at få noget midlertidigt fra en anden. Det er infinitiven efter Mag ik. Det må ikke forveksles med uitlenen, som betyder at låne noget ud til en anden. Eksempel: Mag ik je fiets lenen? — “Må jeg låne din cykel?” voor betyder her “til” og indleder formålet eller den situation, som panden skal bruges til. Mønstret iets lenen voor ... kan bruges til at angive, hvad man vil bruge det lånte til. iets wat betyder “noget, som”. iets er et ubestemt stedord for en uspecificeret ting, og wat forbinder det med den efterfølgende beskrivende ledsætning. Her identificerer udtrykket ikke, hvad den uspecificerede ting konkret er. koken betyder her “lave mad” eller mere konkret “tilberede mad”. Infinitiven står i konstruktionen aan het koken zijn, ikke direkte efter Mag ik. Som selvstændigt verbum kan koken også betyde “koge”, afhængigt af konteksten. Eksempel: Ik kook vanavond. — “Jeg laver mad i aften.” aan het ... ben er en nederlandsk måde at udtrykke, at en handling er i gang: aan het + infinitiv + zijn. Her er ben nutidsformen af zijn for ik, mens koken forbliver infinitiv. Eksempel: Ik ben aan het lezen. — “Jeg er i gang med at læse.” Konstruktionen beskriver en igangværende aktivitet. Samlet bliver strukturen Mag ik + je antiaanbakpan lenen + voor iets wat ik aan het koken ben?: “Må jeg låne din slip-let-pande til noget, jeg er ved at lave?” voor knytter lånet til formålet, og ledsætningen beskriver den igangværende aktivitet. Spørgsmålet er formuleret som en anmodning om tilladelse.

2. Dat kan, maar gebruik er alsjeblieft geen metalen keukengerei op.

   Det må du gerne, men brug venligst ikke metalredskaber på den.

   Dat kan

   Det kan du godt.

   gebruik

   brug

   er … op

   på det

   alsjeblieft

   venligst

   geen

   ingen

   metalen

   af metal

   keukengerei

   køkkenredskaber

   Uddybende forklaring

   Dat kan betyder her, at den foreslåede handling er tilladt: “Det må du gerne.” Dat er et henvisende pronomen, og kan er nutidsformen af kunnen (“at kunne”). I denne sammenhæng bruges kunnen ikke primært om evne, men om mulighed eller tilladelse. Et nyttigt mønster er Dat kan = “det kan lade sig gøre / det er i orden”. gebruik er imperativformen af gebruiken (“at bruge”). Den korte form bruges til en direkte opfordring: Gebruik een houten lepel. = “Brug en træske.” Her er det en positiv opfordring, mens geen senere gør den efterfølgende nominalgruppe negativ. er ... op er en delt konstruktion, der betyder “på det” eller “på den” i denne sætning. er fungerer her som et henvisende adverbium, og op er præpositionen “på”; sammen henviser de til den genstand, der allerede er underforstået i situationen. I nederlandsk kan man ofte bruge er ... op i stedet for at gentage en præpositionsforbindelse. Eksempel: Ik leg de lepel op de pan. → Ik leg er de lepel op. = “Jeg lægger skeen på den.” alsjeblieft betyder “venligst” og gør opfordringen høfligere. Det ændrer ikke selve handlingen, men signalerer en høflig anmodning. geen betyder “ingen” eller “ikke nogen” foran et substantiv. Det står her foran metalen keukengerei og afviser hele denne nominalgruppe: ikke metal-køkkenredskaber. Det er ikke det samme som niet, som normalt nægter et verbum, et adjektiv eller en bestemt nominalgruppe. Sammenlign: Gebruik geen metalen keukengerei. = “Brug ikke metalredskaber.” metalen beskriver, at noget er lavet af metal: “af metal” eller “metal-”. Den relevante grundform er metaal (“metal”), mens metalen er den form, der bruges som attribut i denne sammensætning eller nominalgruppe. Her beskriver det keukengerei, ikke verbet gebruik. keukengerei betyder “køkkenredskaber” som en samlet type udstyr. Det er et kollektivt eller stofagtigt substantiv, så det bruges naturligt om redskaber som gruppe. I eksemplet Ik gebruik houten keukengerei. betyder det “Jeg bruger køkkenredskaber af træ.” Samlet bliver strukturen: først giver Dat kan tilladelse til den foreslåede handling. Derefter følger den høflige opfordring gebruik, som med er ... op angiver, hvor noget ikke må bruges. geen metalen keukengerei er den nominalgruppe, der forbydes i denne opfordring. Hele ytringen betyder derfor: “Det må du gerne, men brug venligst ikke metalredskaber på den.”

3. Ik zal een houten lepel gebruiken, zodat ik geen krassen op het oppervlak maak.

   Jeg vil bruge en træske, så jeg ikke ridser overfladen.

   Ik zal

   jeg vil

   houten

   af træ

   lepel

   ske

   gebruiken

   bruge

   zodat

   sådan at / så

   geen

   ingen

   krassen

   ridser

   oppervlak

   overflade

   maak

   laver

   Uddybende forklaring

   Ik zal angiver, at taleren vil gøre noget senere eller har til hensigt at gøre det. zal er en form af zullen og står her sammen med infinitiven gebruiken: ik zal ... gebruiken = “jeg vil ... bruge”. Eksempel: Ik zal morgen komen. = “Jeg kommer i morgen / Jeg vil komme i morgen.” houten betyder “af træ” og beskriver lepel. I nederlandsk står denne form foran substantivet i denne type nominalgruppe: een houten lepel = “en træske”. Eksempel: een houten tafel = “et træbord”. lepel betyder “ske”. Flertal er lepels: één lepel = “én ske”, twee lepels = “to skeer”. gebruiken er infinitiven “bruge” og er den handling, som følger efter zal. Den kan også bruges uden zal, for eksempel: Ik gebruik deze lepel. = “Jeg bruger denne ske.” zodat forbinder hovedsætningen med et resultat eller formål: “så” eller “sådan at”. Efter zodat står her en underordnet sætning, hvor ik er subjektet: zodat ik ... maak = “så jeg ...”. Det er ikke nødvendigvis et nyt subjekt; her er det stadig taleren. geen betyder “ingen” eller “ikke nogen” foran et substantiv. I geen krassen afviser det, at der kommer ridser: “ingen ridser”. Det er en anden konstruktion end niet, som normalt nægter et verballed, en egenskab eller en bestemt nominalgruppe. Eksempel: Ik zie geen krassen. = “Jeg ser ingen ridser.” krassen betyder her “ridser” og er flertal af kras (“ridse”). Formen kan også være et verballed i andre sammenhænge, men her står den efter geen som substantiv i flertal. een kras = “en ridse”, krassen = “ridser”. oppervlak betyder “overflade”. I gruppen het oppervlak er het den bestemte artikel, fordi denne nominalgruppe er bestemt. Eksempel: Het oppervlak is glad. = “Overfladen er glat.” maak er første person ental af verbet maken (“lave”, “skabe”). Her bruges maken sammen med krassen: krassen maken betyder “at lave ridser” eller naturligt “at ridse”. Ik maak = “jeg laver”; hij maakt = “han laver”. Endelsen -t i maakt hører altså til en anden personform end den observerede maak. I den sidste del betyder op het oppervlak “på overfladen”. Samlet er geen krassen op het oppervlak maak struktureret som “laver ingen ridser på overfladen”. Hele sætningen samler derfor Ik zal een houten lepel gebruiken (“Jeg vil bruge en træske”) med zodat ik geen krassen op het oppervlak maak (“så jeg ikke ridser overfladen”): “Jeg vil bruge en træske, så jeg ikke ridser overfladen.”

4. Houd het vuur ook op een gemiddelde stand, want hoge hitte kan de antiaanbaklaag beschadigen.

   Hold også varmen på middel styrke, fordi høj varme kan beskadige belægningen.

   Houd

   hold

   het vuur

   varmen

   ook

   også

   gemiddelde

   middel

   stand

   styrke / indstilling

   hoge

   høj

   hitte

   varme

   kan

   kan

   beschadigen

   beskadige

   antiaanbaklaag

   nonstick-belægning

   Uddybende forklaring

   Houd er imperativ af houden og betyder her “hold”. Imperativen bruges til en direkte opfordring; den handlende er normalt underforstået som “du”. Eksempel: Houd de deur dicht. — “Hold døren lukket.” het vuur betyder i denne sætning “varmen”. Het er den bestemte artikel, og vuur er et intetkønsord: het vuur. Sammen med op een ... stand handler udtrykket her om en regulerbar varmeindstilling. ook betyder “også” og føjer denne anvisning til en anden anvisning. Det ændrer ikke selve varmegraden. gemiddelde er den attributive form af gemiddeld — “middel” eller “gennemsnitlig”. I een gemiddelde stand står adjektivet foran et fælleskønsord i ental med den ubestemte artikel een, så det får -e. Sammenlign een gemiddelde stand med een gemiddeld niveau, hvor niveau er et intetkønsord. stand betyder her en indstilling eller et niveau, ikke en kropsstilling. op een gemiddelde stand er derfor mønstret “på en middel indstilling”. Eksempel: Zet het vuur op een lage stand. — “Sæt varmen på en lav indstilling.” hoge er den attributive form af hoog — “høj”. I hoge hitte står adjektivet foran fælleskønsordet hitte, så det får -e. En modsat beskrivelse er lage hitte — “lav varme”. hitte betyder “varme” som grad eller intensitet. Det er et de-ord: de hitte. Her betegner hoge hitte den varme, der kan forårsage skade; det er ikke en ny instruktion om at vælge høj varme. kan er entalsformen i nutid af modalverbet kunnen og udtrykker her mulighed eller potentiel virkning. I flertal hedder formen kunnen; derfor er kan ikke både entals- og flertalsform. Efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv. Eksempel: Te veel water kan het hout beschadigen. — “For meget vand kan beskadige træet.” beschadigen er infinitiven “beskadige”. Den står efter kan i mønstret kan + infinitiv. Verbet betyder at gøre noget mindre helt eller funktionelt, uden nødvendigvis at betyde, at det bliver fuldstændig ødelagt. antiaanbaklaag er et sammensat substantiv for en nonstick-belægning. I nederlandsk skrives substantiver normalt med lille begyndelsesbogstav, også i dette ord. I en selvstændig sætning får det kun stort begyndelsesbogstav på grund af sætningens start, for eksempel: Deze antiaanbaklaag is glad. — “Denne nonstick-belægning er glat.” Samlet består udsagnet af imperativen Houd het vuur ... — “Hold varmen ...” — og niveauangivelsen op een gemiddelde stand — “på middel styrke”. want forbinder derefter begrundelsen: hoge hitte kan de antiaanbaklaag beschadigen betyder, at høj varme kan beskadige belægningen. Hele meningen er derfor: “Hold også varmen på middel styrke, fordi høj varme kan beskadige belægningen.”

5. Ik vraag het liever nu dan te gokken en de pan te verpesten.

   Jeg vil hellere spørge nu end gætte og ødelægge den.

   vraag

   spørger

   het

   den

   liever

   hellere

   nu

   nu

   dan

   end

   te gokken

   at gætte

   pan

   gryde

   te verpesten

   at ødelægge

   Uddybende forklaring

   vraag er 1. person ental af vragen i nutid: ik vraag betyder “jeg spørger”. Formen viser både subjektet ik og nutid; infinitiven er vragen, ikke vraag. het er et enkeltstående pronomen i objektposition. Her er det det, der bliver spurgt om, mens den danske oversættelse gengiver sætningen naturligt som “jeg vil hellere spørge nu” uden at gentage objektet. Et pronomen kan ikke alene bruges til at fastslå en bestemt genstand, hvis teksten ikke identificerer den entydigt. liever udtrykker en præference: “hellere”. Det er den komparative form i kæden graag – liever – liefst (“gerne” – “hellere” – “helst”). Mønstret ik ... liever ... dan ... kan genbruges om et valg: Ik blijf liever thuis dan uit te gaan. = “Jeg bliver hellere hjemme end går ud.” nu betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det står her sammen med præferencen: personen vil spørge på dette tidspunkt frem for at vælge den anden mulighed. dan indleder det, som præferencen sammenlignes med: “end”. Efter liever følger her infinitivkonstruktionen te gokken. te gokken er infinitiven med te af gokken, “at gætte”. I denne sætning betyder gokken at forsøge at gætte svaret, ikke nødvendigvis at spille hasard. Konstruktionen dan te gokken betyder derfor “end at gætte”. pan er substantivet “gryde”. Med artiklen i de pan er det et de-ord; pan selv ændres ikke her på grund af ental. Eksempel: De pan is heet. = “Gryden er varm.” te verpesten er infinitiven med te af verpesten, “at ødelægge” eller “at spolere”. Den beskriver den anden handling, som personen vil undgå. I en de pan te verpesten er de pan objektet for verpesten: det er gryden, der bliver ødelagt. Hele strukturen er Ik ... liever X dan te Y en de pan te Z: “Jeg vil hellere X end at Y og at Z.” Her er X vraag het nu, mens alternativerne er te gokken og de pan te verpesten. Derfor betyder hele ytringen: “Jeg vil hellere spørge nu end gætte og ødelægge gryden.”

6. Dat helpt. Hij gaat langer mee als je er voorzichtig mee omgaat.

   Det hjælper. Den holder længere, hvis du behandler den forsigtigt.

   Dat

   det

   helpt

   hjælper

   Hij

   den

   gaat … mee

   holder / bliver ved med at kunne bruges

   langer

   længere

   als

   hvis

   je

   du

   er … mee omgaat

   behandler det

   voorzichtig

   forsigtigt

   Uddybende forklaring

   Dat: Her betyder det “det” og fungerer som et selvstændigt henvisende pronomen. Det peger på noget, der allerede er kendt i situationen, snarere end at være et navneord, der beskriver selve genstanden. helpt: Dette er nutidsformen af helpen (“at hjælpe”). Formen helpt bruges her med tredje person ental, fordi subjektet er dat. Eksempel: Dat helpt veel. — “Det hjælper meget.” Hij: Her betyder det “den” om den genstand, som samtalen handler om. hij er et tredje person entalspronomen, der bruges med hankønnede eller fælleskønnede referenter på nederlandsk; i den givne sammenhæng er det den samme genstand, der omtales i oversættelsen som “den”. Det er ikke det samme som det neutrale het. gaat mee: Dette er den delte konstruktion fra meegaan, bogstaveligt “gå med”, men her “holde” eller “blive brugbar”. gaat er nutidsformen for tredje person ental af gaan, mens mee hører til det adskilte verbum meegaan. Eksempel: Deze jas gaat lang mee. — “Denne jakke holder længe.” langer: Dette er komparativ af lang (“lang”): lang → langer (“længere”). Her sammenlignes varigheden med en anden, underforstået varighed: genstanden holder i længere tid. als: Her indleder als en betingelsessætning og betyder “hvis”. Det forbinder betingelsen med resultatet: noget holder længere, hvis en bestemt handling udføres. je: Dette er et uformelt “du” som subjekt for omgaat. I nederlandsk kan je også bruges mere generelt om “man”, men den faste oversættelse støtter her læsningen “du”. er ... mee omgaat: Dette er den delte konstruktion ermee omgaan, “at behandle det” eller “at håndtere det”. omgaat er nutidsformen af omgaan med anden person ental i denne ledsætning, fordi subjektet er je; formen er identisk med tredje person ental, men je viser her anden person. Det delte element mee står tidligere i konstruktionen, mens er henviser til den relevante genstand. Eksempel: Ga er voorzichtig mee om. — “Behandl den forsigtigt.” voorzichtig: Dette er et beskrivende ord, der her fungerer som adverbium og beskriver måden: “forsigtigt”. Det angiver, at håndteringen skal ske uden hårdhændet behandling. Samlet betyder Dat helpt. “Det hjælper.” Derefter siger Hij gaat langer mee at genstanden holder længere, og als je er voorzichtig mee omgaat angiver betingelsen: “hvis du behandler den forsigtigt.” Hele ytringen er derfor: “Det hjælper. Den holder længere, hvis du behandler den forsigtigt.”

7. Moet ik hem met de hand wassen in plaats van hem in de vaatwasser te doen?

   Skal jeg vaske den i hånden i stedet for at komme den i opvaskemaskinen?

   Moet ik

   skal jeg

   hem

   den

   met de hand

   i hånden

   wassen

   vaske

   in plaats van

   i stedet for

   vaatwasser

   opvaskemaskine

   doen

   gøre; komme i

   Uddybende forklaring

   Moet ik betyder her “skal jeg”. moet er nutidsformen af moeten med subjektet ik; sammen med infinitiven senere i sætningen udtrykker det et spørgsmål om, hvorvidt taleren bør eller skal gøre noget. Et genbrugeligt mønster er Moet ik + infinitiv...?, for eksempel: Moet ik wachten? — “Skal jeg vente?” hem betyder her “den” og er det direkte objekt. Det er den hollandske objektsform, der bruges om en entalsreferent i maskulinum; den faste oversættelse og konteksten identificerer her genstanden, der skal vaskes. I den følgende del fungerer hem igen som objekt i hem ... te doen, så den samme genstand er den, der ellers skulle sættes i opvaskemaskinen. met de hand betyder “i hånden” eller “i hånden som vaskemetode”. met indleder en præpositionsforbindelse, og de hand er den faste nominale del. Sammenlign eksemplet Was het met de hand. — “Vask den i hånden.” wassen betyder “vaske”. Det er infinitiven af wassen; efter moet står den uden te: Moet ik hem wassen? — “Skal jeg vaske den?” I den faste sætning er det den handling, som spørgsmålet drejer sig om. in plaats van betyder “i stedet for” og indleder det alternativ, der sammenlignes med den første handling. Et nyttigt mønster er in plaats van + ...; her følger en infinitivkonstruktion med et eksplicit objekt: in plaats van hem ... te doen. vaatwasser betyder “opvaskemaskine”. Det er et sammensat navneord: vaat henviser til service eller opvask, og wasser til noget, der vasker. I den faste sætning står det efter in, så in de vaatwasser betyder “i opvaskemaskinen”. doen betyder her “komme eller sætte i”, ikke blot det generelle “gøre”. Konstruktionen iets in de vaatwasser doen betyder “at komme noget i opvaskemaskinen”. te doen er infinitiven med te, som hører til alternativkonstruktionen efter in plaats van. Eksempel: Ik doe het glas in de vaatwasser. — “Jeg kommer glasset i opvaskemaskinen.” Samlet er strukturen: Moet ik + hem ... wassen + in plaats van + hem ... te doen. Den spørger, om taleren skal vaske genstanden i hånden i stedet for at komme den i opvaskemaskinen. Spørgsmålet handler om et valg mellem de to handlinger, ikke om at begge handlinger skal udføres.

8. Was hem voorzichtig met de hand en droog hem af voordat je hem terugbrengt.

   Vask den forsigtigt i hånden, og tør den, før du bringer den tilbage.

   Was

   vask

   hem

   den

   voorzichtig

   forsigtigt

   met de hand

   i hånden

   droog … af

   tørre af

   voordat

   før

   terugbrengt

   bringer tilbage

   Uddybende forklaring

   Was er imperativ af wassen («at vaske»). Imperativen bruger stammen uden subjekt: Was! betyder «Vask!». I den faste sætning er Was hem derfor en direkte instruktion. hem er en nederlandsk objektsform, som blandt andet bruges om et entalsreferent med fælleskøn eller hankøn. Her svarer det til «den» i oversættelsen; den danske form alene fastslår ikke, hvilket grammatisk køn referenten har på nederlandsk. Som kontrast er hij subjektform, mens hem er objektsform: Hij wast hem = «Han vasker den». voorzichtig beskriver måden, handlingen udføres på: «forsigtigt». Det står her som adverbium og lægger sig til vaskningen. Den samme form kan også være adjektiv, fx een voorzichtig kind = «et forsigtigt barn». met de hand er et fast udtryk for at gøre noget manuelt i stedet for med en maskine eller et andet hjælpemiddel. met betyder «med», og de hand betyder «hånden», men udtrykket bruges samlet i betydningen «i hånden/manuelt»: Was het met de hand = «Vask det i hånden». droog og af hører sammen i det adskillelige verbum afdrogen, «at tørre af». I imperativen skilles verbet: Droog hem af = «Tør den af». droog er her imperativformen, mens af står til sidst som den adskilte del af verbet. Det er ikke det samme som kun drogen, som betyder «at tørre» i bredere forstand. voordat indleder en tidsledsætning og betyder «før». I en sådan underordnet sætning står det finitte verbum normalt til sidst. Her indleder voordat leddet, der slutter med terugbrengt. terugbrengt er nutidsformen af det adskillelige verbum terugbrengen, «at bringe tilbage». Den består af terug («tilbage») og brengen («bringe»). Med subjektet je er formen je brengt; i den underordnede sætning står verbet samlet og til sidst: voordat je hem terugbrengt = «før du bringer den tilbage». je er her subjektet «du», mens det gentagne hem er objektet. Samlet består ytringen af tre handlingsled: Was hem voorzichtig met de hand («Vask den forsigtigt i hånden»), droog hem af («og tør den af») og voordat je hem terugbrengt («før du bringer den tilbage»). Hele betydningen er derfor: «Vask den forsigtigt i hånden, og tør den, før du bringer den tilbage.»

9. Ik breng hem schoon terug nadat ik klaar ben met koken.

   Jeg afleverer den ren, når jeg er færdig med at lave mad.

   Ik

   jeg

   breng

   afleverer; bringer

   hem

   ham; den

   schoon

   ren

   terug

   tilbage

   nadat

   efter at

   ik

   jeg

   klaar ben

   er færdig

   koken

   lave mad

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg”. Formen er første person ental af det nederlandske personlige pronomen. Den samme form bruges som subjekt i både hovedsætningen og ledsætningen her. breng betyder her “afleverer” eller “bringer”. Det er nutidsformen af verbet brengen (“at bringe”) for første person ental: ik breng. Eksempel: Ik breng het boek morgen terug. — “Jeg afleverer bogen tilbage i morgen.” hem er et objektspronomen. I denne sætning svarer det med den faste oversættelse til “den” — altså den genstand, der bliver afleveret; den præcise genstand er ikke navngivet i sætningen. Den nederlandske form hem bruges blandt andet som objektsform for et hankønsord eller et fælles køn i ental, men den danske oversættelse afgør her den tilsigtede betydning som “den”. schoon betyder “ren”. Her står adjektivet efter verbet og beskriver genstanden efter handlingen: den afleveres ren. Det er ikke substantivet, der bøjes i denne form. Eksempel: Ik maak de tafel schoon. — “Jeg gør bordet rent.” terug betyder “tilbage”. Sammen med brengen danner det mønstret iemand/iets terugbrengen — “bringe eller aflevere nogen eller noget tilbage”. I den faste sætning står partiklen efter objektet: Ik breng hem terug. nadat betyder “efter at” og indleder en ledsætning om noget, der sker efter hovedsætningen. Efter nadat står verbet i den nederlandske ledsætningsstruktur til sidst i den relevante verbgruppe, som i nadat ik klaar ben met koken. Det andet ik betyder også “jeg” og er subjektet i ledsætningen. Det er den samme tal- og personform som i begyndelsen, men her tilhører det ledsætningen. klaar ben betyder “er færdig”. ben er første person ental af zijn (“at være”), og klaar er et adjektiv, der beskriver subjektets tilstand. Mønstret klaar zijn met + ... bruges om at være færdig med noget. Eksempel: Ik ben klaar met mijn werk. — “Jeg er færdig med mit arbejde.” koken betyder “at lave mad” eller “at lave mad ved at koge”; her er den tilsigtede betydning ifølge oversættelsen “at lave mad”. Det er infinitiven efter klaar zijn met: klaar zijn met koken — “være færdig med at lave mad”. Samlet følger sætningen mønstret Ik breng hem schoon terug + nadat ik klaar ben met koken: “Jeg afleverer den ren tilbage, efter at jeg er færdig med at lave mad.” Hovedsætningen beskriver afleveringen, dens resultat (schoon) og retningen tilbage (terug); ledsætningen angiver, hvornår det sker.

10. Laat me weten hoe het gerecht wordt.

    Sig til, hvordan retten bliver.

    Laat me weten

    lad mig vide

    hoe

    hvordan

    gerecht

    ret

    wordt

    bliver

    Uddybende forklaring

    Laat me weten er en fast vending: imperativen laat fra laten kombineres med me og infinitiven weten. Her betyder det “lad mig vide” eller mere naturligt “sig til”. Mønstret kan genbruges i Laat me weten waar je bent. — “Sig til, hvor du er.” Imperativen er rettet til én eller flere personer; denne form viser ikke i sig selv, hvor mange modtagere der er. hoe betyder “hvordan” og indleder her en indirekte spørgende ledsætning. I hoe het gerecht wordt står hoe først i ledsætningen, mens subjektet het gerecht kommer før verbet wordt. Det er ikke det samme som et direkte spørgsmål som Hoe wordt het gerecht?, selv om betydningen er nært beslægtet. gerecht betyder her “ret”, altså madretten. Det er et intetkønsord: het gerecht; den bestemte form har derfor artiklen het. Flertallet er gerechten, “retter”. I den faste oversættelse er det denne ret, der omtales, uden at sætningen yderligere specificerer dens ingredienser eller resultat. wordt er en bøjet form af worden. I denne sætning er det nutidsformen i 3. person ental og betyder “bliver” eller “ender med at være” i beskrivelsen af rettens tilstand eller resultat. Formen passer til subjektet het gerecht, som er ental. Sammenlign De gerechten worden goed. — “Retterne bliver gode.” Her skifter verbet til worden, fordi subjektet er flertal. Wordt kan også bruges i andre konstruktioner, blandt andet i passiv, men den faste oversættelse støtter her betydningen “bliver”. Hele sætningen bygges således: Laat me weten = “lad mig vide”, og hoe het gerecht wordt = “hvordan retten bliver”. Samlet betyder Laat me weten hoe het gerecht wordt.: “Sig til, hvordan retten bliver.”