Ansvar for en beskadiget lånt sav | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik moet eerlijk zijn over de zaag die ik heb geleend.

   Jeg er nødt til at være ærlig om den sav, jeg lånte.

   Ik moet

   jeg er nødt til

   eerlijk

   ærlig

   zijn

   være

   over

   om; angående

   de zaag

   saven

   die

   som

   ik heb geleend

   jeg har lånt

   Uddybende forklaring

   Ik moet betyder her “jeg er nødt til”. moet er 1. person ental i nutid af moeten og udtrykker nødvendighed eller forpligtelse. Infinitiven bruges efter modalverbet: Ik moet werken = “Jeg er nødt til at arbejde”. eerlijk betyder “ærlig”. Det er et beskrivende ord; i denne sætning beskriver det talerens måde eller holdning. zijn betyder “være” og står i infinitiv efter moet. Sammen danner moet ... zijn mønstret “er nødt til at være”. over betyder her “om” eller “angående”. Det indleder emnet for det at være ærlig: eerlijk zijn over iets = “at være ærlig om noget”. de zaag betyder “saven”. zaag er navneordet for et redskab, der bruges til at skære, og de er den bestemte artikel i denne navneordsforbindelse. Eksempel: De zaag is scherp. = “Saven er skarp.” die er et relativt pronomen, der her betyder “som” og viser tilbage til de zaag. Det indleder en beskrivende ledsætning om saven. I nederlandsk bruges die blandt andet efter navneord med de. ik heb geleend betyder “jeg har lånt”. heb er 1. person ental i nutid af hjælpeverbet hebben, og geleend er perfektum participium af lenen (“låne”). Sammen danner de perfektum: Ik heb een boek geleend. = “Jeg har lånt en bog.” I den relative ledsætning står hjælpeverbet før participiet: die ik heb geleend. Hele sætningen samler delene sådan: Ik moet eerlijk zijn = “Jeg er nødt til at være ærlig”, over de zaag angiver emnet, og die ik heb geleend præciserer, hvilken sav der menes: “Jeg er nødt til at være ærlig om den sav, jeg lånte.”

2. Kun je uitleggen wat er is gebeurd?

   Kan du forklare, hvad der skete?

   Kun je

   kan du

   uitleggen

   forklare

   wat er is gebeurd

   hvad der skete

   Uddybende forklaring

   Kun je er et almindeligt spørgsmålsmønster: kunnen betyder her “at kunne”, og kun er nutidsformen ved 2. person ental i denne omvendte spørgeform. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum før subjektet: Je kunt ... bliver til Kun je .... Eksempel: Kun je wachten? — “Kan du vente?” uitleggen betyder “at forklare”. Det er infinitiven, som følger efter modalverbet kun; modalverbet bærer personbøjningen, mens uitleggen forbliver infinitiv. Det er et delbart verbum: i en hovedsætning kan det ses som ik leg het uit, men efter et modalverbum bruges infinitiven samlet: Ik kan het uitleggen — “Jeg kan forklare det.” wat er is gebeurd er en indlejret spørgende ledsætning og betyder her “hvad der skete”. wat spørger til det, der skete. er er her et grammatisk nederlandsk adverbium, som indgår i konstruktionen og ikke har ét bestemt dansk ord som direkte oversættelse. is gebeurd er perfektum af gebeuren (“ske”): gebeurd er perfektum participium, og zijn bruges som hjælpeverbum. I den direkte formulering hedder det Wat is er gebeurd? — “Hvad er der sket?” I den indlejrede version står ledsætningen som wat er is gebeurd. Samlet spørger Kun je uitleggen wat er is gebeurd?, om samtalepartneren kan forklare, hvad der skete. Den naturlige danske betydning er: “Kan du forklare, hvad der skete?”

3. Het zaagblad raakte beschadigd terwijl ik dik hout zaagde.

   Klingen blev beskadiget, mens jeg skar tykt træ.

   zaagblad

   savklinge

   raakte beschadigd

   blev beskadiget

   terwijl

   mens

   dik

   tyk

   hout

   træ

   zaagde

   skar

   Uddybende forklaring

   zaagblad betyder her en savklinge. Det er et sammensat navneord: zaag + blad. Flertal er zaagbladen; bestemt ental har formen het zaagblad, som i sætningen. raakte beschadigd beskriver, at noget blev beskadiget eller endte i en beskadiget tilstand. raakte er datidsformen af raken med det entalssubjekt het zaagblad. Konstruktionen raken + beschadigd fremhæver en overgang eller et resultat. Den kan sammenlignes med was beschadigd = var beskadiget, som blot beskriver tilstanden. terwijl betyder “mens” og indleder en ledsætning. I den følgende nederlandske ledsætning står det finitte verbum til sidst: ik ... zaagde. dik betyder “tyk”. Her beskriver det hout. Fordi hout er et het-navneord i ental, står det attributive adjektiv uden -e: dik hout. Til sammenligning hedder det het dikke hout, når adjektivet står med bestemt kendeord. hout betyder “træ” som materiale. Det bruges normalt som et stofnavneord og har derfor her ikke en numerisk betydning; het hout betyder “træet” eller “træmaterialet” i den relevante sammenhæng. zaagde betyder her “skar” i betydningen at save. Det er datidsformen af zagen. I ental er datidsformen zaagde for eksempel både ved ik og hij; i flertal er formen zaagden. Nutid ved ik er zaag. Hele sætningen bygges sådan: Het zaagblad raakte beschadigd = “Klingen blev beskadiget”, og terwijl ik dik hout zaagde = “mens jeg skar tykt træ”. Samlet betyder den: “Klingen blev beskadiget, mens jeg skar tykt træ.”

4. Was het hout te dik voor die zaag?

   Var træet for tykt til den sav?

   Was het

   var det

   hout

   træ

   te dik

   for tykt

   voor

   til

   die

   den/det dér

   zaag

   sav

   Uddybende forklaring

   Was het står først som et omvendt spørgsmål: was er datidsformen af zijn (”at være”) i ental, og het er subjektet, der kommer efter verbet i spørgsmålet. I en almindelig hovedsætning står rækkefølgen omvendt: Het was ... (”Det var ...”). hout betyder ”træ” og bruges her som et stof- eller massenavn, ikke som en angivet enkelt genstand. Det er et het-ord: het hout. Eksempel: Het hout is droog. — ”Træet er tørt.” te dik betyder ”for tykt”. dik er grundformen af adjektivet og beskriver tykkelse; te + adjektiv angiver en grad, der er mere end passende eller ønskelig. Det er ikke det samme som den almindelige komparativ dikker (”tykkere”): te dik = ”for tykt”, mens dikker = ”tykkere”. Eksempel: De plank is te dik. — ”Brættet er for tykt.” voor betyder her ”til” i betydningen egnethed eller anvendelse: noget er for tykt til et bestemt redskab. Mønstret kan genbruges som te + adjektiv + voor + ting: De doos is te groot voor de tas. — ”Æsken er for stor til tasken.” die står foran zaag og peger på den bestemte sav, som den faste oversættelse gengiver som ”den sav”. Som demonstrativ bruges die med entalsord af de-typen; det kan også svare til ”den dér”, når der er en tydelig udpegning eller afstand. Her er det saven, der identificeres, ikke træet. zaag er substantivet ”sav”. Det er et de-ord: de zaag. Et nyttigt grundmønster er derfor een zaag — ”en sav”, de zaag — ”saven”, og die zaag — ”den sav/den dér sav”. Samlet spørger Was het hout te dik voor die zaag? om, hvorvidt træets tykkelse overskred det, som den bestemte sav var egnet til: ”Var træet for tykt til den sav?” Spørgsmålsrækkefølgen er was het, mens udsagnet ville begynde het was.

5. Waarschijnlijk wel, en ik had het moeten vragen voordat ik het probeerde.

   Sandsynligvis, og jeg burde have spurgt, før jeg prøvede.

   Waarschijnlijk wel

   sandsynligvis ja

   ik

   jeg

   had … moeten

   burde have

   vragen

   spørge

   voordat

   før

   ik

   jeg

   het

   det

   probeerde

   prøvede

   Uddybende forklaring

   Waarschijnlijk wel betyder her «sandsynligvis ja». waarschijnlijk udtrykker sandsynlighed, og wel giver den bekræftende betydning «ja» i dette korte svar. Eksempel: Waarschijnlijk wel. — «Sandsynligvis ja.» ik er førstepersonsformen i ental: «jeg». Den står her som subjekt. Formen ændres ikke efter grammatisk køn. had moeten indgår her i en fortidskonstruktion sammen med infinitiven vragen: «burde have spurgt». had er datidsformen af hebben, mens moeten er infinitiven af modalverbet «skulle/burde». I denne konstruktion står den handling, der burde være udført, som infinitiv efter modalverbet. Eksempel: Ik had moeten wachten. — «Jeg burde have ventet.» vragen er infinitiven «at spørge». Her angiver den selve handlingen, mens moeten udtrykker, hvad taleren burde have gjort. Eksempel: Ik wil iets vragen. — «Jeg vil spørge om noget.» voordat betyder «før» og indleder en ledsætning, der angiver et tidsforhold mellem to handlinger. Eksempel: Bel me voordat je vertrekt. — «Ring til mig, før du tager af sted.» I ledsætningen står ik igen som subjekt: «jeg». Det er samme grammatiske person- og talform som tidligere, men betydningen af et pronomen skal forstås ud fra den sætning, det står i. het er et neutralt pronomen med betydningen «det». Her fungerer det som objekt for både vragen og probeerde; den konkrete referent er ikke nærmere identificeret i den faste sætning. Eksempel: Ik probeer het. — «Jeg prøver det.» probeerde er datidsformen af proberen, «at prøve». Den viser, at forsøget ligger i fortiden. Eksempel: Ik probeerde het. — «Jeg prøvede det.» Hele den faste sætning begynder med Waarschijnlijk wel, altså et bekræftende svar med sandsynlighedsforbehold. Derefter siger ik had het moeten vragen, at taleren burde have spurgt om det. I voordat ik het probeerde angiver voordat, at forsøget fandt sted efter det tidspunkt, hvor spørgsmålet burde være stillet. Samlet betyder sætningen: «Sandsynligvis, og jeg burde have spurgt, før jeg prøvede.»

6. Ik waardeer het dat je eerlijk bent in plaats van het te verbergen.

   Jeg sætter pris på, at du er ærlig i stedet for at skjule det.

   waardeer

   sætter pris på

   eerlijk

   ærlig

   in plaats van

   i stedet for

   verbergen

   skjule

   Uddybende forklaring

   waardeer betyder her, at taleren sætter pris på noget. Grundformen er waarderen; waardeer er nutidsformen for ik, mens jij waardeert har endelsen -t. Verbet bruges ofte i mønsteret iets waarderen eller het waarderen dat .... Eksempel: Ik waardeer je hulp. — Jeg sætter pris på din hjælp. eerlijk beskriver, at nogen taler eller handler uden at skjule sandheden. Det er et tillægsord; i denne sætning beskriver det je gennem bent. Den modsatte egenskab kan udtrykkes med oneerlijk, men det er ikke betydningen i den faste sætning. Eksempel: Zij is eerlijk. — Hun er ærlig. in plaats van er en fast sammenligning, der betyder, at én handling eller mulighed vælges frem for en anden. Før en infinitiv bruges ofte mønsteret in plaats van te + infinitiv, som i den følgende del af sætningen. Eksempel: Hij luistert in plaats van te antwoorden. — Han lytter i stedet for at svare. verbergen betyder at skjule eller holde noget ude af syne. Grundformen er infinitiven verbergen; efter te bliver den te verbergen. Formen ændres ikke efter person i denne infinitivkonstruktion. het er et nederlandsk stedord i intetkøn ental, men den faste tekst identificerer ikke entydigt, præcis hvad det henviser til. Eksempel: Ze probeert haar fout te verbergen. — Hun prøver at skjule sin fejl. I begyndelsen står Ik waardeer het dat ...: Ik er subjektet, waardeer er nutidsformen af waarderen, og het dat ... indleder det, som taleren sætter pris på. je bent eerlijk betyder, at du er ærlig; bent er nutidsformen af zijn med je. Til sidst sættes dette over for den alternative handling het te verbergen med in plaats van: taleren sætter pris på, at du er ærlig, frem for at skjule det. Hele udsagnet betyder derfor: »Jeg sætter pris på, at du er ærlig i stedet for at skjule det.«

7. Ik kan een reparatie regelen of het zaagblad vervangen.

   Jeg kan få den repareret eller udskifte klingen.

   Ik kan

   jeg kan

   reparatie

   reparation

   regelen

   få ordnet

   zaagblad

   savklinge

   vervangen

   udskifte

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og består af subjektet ik (“jeg”) og modalverbet kan, som er nutidsformen af kunnen (“at kunne”). Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Ik kan ... regelen = “Jeg kan ... ordne”. kan kan både udtrykke evne og mulighed; i denne sætning angiver det, hvad taleren kan gøre. reparatie er et substantiv og betyder “reparation”. Det står efter den ubestemte artikel een, som her introducerer en reparation uden at angive et bestemt antal. En nyttig modsætning er reparatie (“reparation”) og verbet repareren (“at reparere”): Ik kan een reparatie regelen. = “Jeg kan arrangere en reparation.” regelen er infinitiven af regelen og betyder her “arrangere” eller “få ordnet”. I denne brug organiserer taleren en reparation; ordet betyder ikke selve det at reparere. Det samme mønster kan genbruges med andre objekter, for eksempel Ik kan een afspraak regelen. = “Jeg kan arrangere en aftale.” zaagblad er et substantiv, sammensat af zaag (“sav”) og blad (“blad”); i sætningen betyder det “savklinge”. Det står med den bestemte artikel het, fordi der henvises til den konkrete klinge, som den faste oversættelse identificerer. I nederlandsk har sammensatte substantiver ofte deres hovedbetydning i den sidste del; her er blad hovedleddet. vervangen er infinitiven af vervangen og betyder “udskifte”. Den kan bruges om at tage én ting væk og sætte en anden i stedet: Ik vervang het zaagblad. = “Jeg udskifter savklingen.” Formen vervangen er her infinitiv, fordi den står efter kan; den er ikke en bøjet nutidsform. Hele sætningen består af to muligheder, forbundet med of (“eller”): Ik kan een reparatie regelen og het zaagblad vervangen. Modalverbet kan gælder for begge infinitiver, så den anden del kan stå kort uden at gentage kan: “Jeg kan arrangere en reparation eller udskifte savklingen.”

8. Het vervangen van het zaagblad zou genoeg moeten zijn.

   Det burde være nok at udskifte klingen.

   Het vervangen

   udskiftningen

   zaagblad

   savklinge

   genoeg

   nok

   zou … moeten zijn

   burde være

   Uddybende forklaring

   Het vervangen gør infinitiven vervangen til en navneordsagtig aktivitet: “det at udskifte”. Artiklen het bruges her med denne nominaliserede infinitiv. Mønstret het + infinitiv kan genbruges, fx Het wachten duurt lang. — “Det tager lang tid at vente.” zaagblad betyder her “savklinge”. Det er et sammensat navneord: zaag er “sav”, og blad er “blad/klinge”. I den fulde gruppe het zaagblad er het den bestemte artikel, fordi dette navneord har het som grammatisk køn. I van het zaagblad markerer van det, der udskiftes: “af savklingen”. a genoeg betyder “nok” eller “tilstrækkeligt”. Det står efter handlingen og beskriver, at den foreslåede handling har det nødvendige omfang. Et genbrugeligt eksempel er Dat is genoeg. — “Det er nok.” zou og moeten zijn danner tilsammen betydningen “burde være”. zou er en form af zullen, brugt her til en forsigtig eller ikke-helt-sikker vurdering; moeten betyder “skulle/måtte” og står som infinitiv efter zou; zijn er infinitiven “at være”. Den samlede konstruktion zou moeten + infinitiv kan bruges om noget, der forventes at være tilfældet eller burde føre til et resultat, fx Dat zou moeten werken. — “Det burde virke.” Samlet er strukturen Het + infinitiv + van + noget + zou genoeg moeten zijn: “Det at gøre noget burde være nok.” Her er handlingen at udskifte savklingen, og vurderingen er, at denne handling burde være tilstrækkelig. Hele sætningen betyder derfor: “Det burde være nok at udskifte klingen.”

9. Ik regel dat vandaag.

   Jeg tager mig af det i dag.

   Ik

   jeg

   regel

   ordner; tager mig af

   dat

   det

   vandaag

   i dag

   Uddybende forklaring

   Ik er den nederlandske førstepersonsform i ental: den betyder “jeg” og er subjektet, altså den der udfører handlingen. Den tilsvarende objektsform er mij eller den korte form me, som i Ze ziet me — “Hun ser mig”. regel er nutidsformen af verbet regelen, her i førsteperson ental efter ik. I denne sammenhæng betyder det “ordner” eller “tager sig af”, ikke nødvendigvis at taleren fysisk reparerer noget. Sammenlign Ik regel het — “Jeg ordner det” — med Ik regelde het — “Jeg ordnede det”; regelde er datidsformen. Verbet kan også bruges om at arrangere noget, for eksempel Zij regelt een afspraak — “Hun arrangerer en aftale”. dat er her et selvstændigt stedord med betydningen “det”. Det står som genstand for regel, så mønstret er Ik regel dat — “Jeg ordner det”. I denne brug er dat ikke bindeordet “at”; som bindeord indleder det i stedet en ledsætning, for eksempel Ik weet dat hij komt — “Jeg ved, at han kommer”. Den konkrete genstand for “det” er ikke navngivet i selve sætningen. vandaag er et tidsadverbium, “i dag”. Det ændrer ikke form efter person eller tal. Et tilsvarende eksempel er Ik bel je vandaag — “Jeg ringer til dig i dag”. Hele sætningen bygges således op: Ik angiver den handlende, regel siger, at personen ordner eller tager sig af noget, dat angiver den allerede forståelige sag som genstand, og vandaag placerer handlingen i dag. Den samlede betydning er derfor: “Jeg tager mig af det i dag.”

10. Laat me weten wanneer het zaagblad is vervangen, voordat je de zaag terugbrengt.

    Sig til mig, når klingen er blevet udskiftet, før du afleverer saven igen.

    Laat me weten

    lad mig vide

    wanneer

    hvornår/når

    zaagblad

    savklinge

    vervangen

    udskiftet

    voordat

    før

    zaag

    sav

    terugbrengt

    bringer tilbage/afleverer igen

    Uddybende forklaring

    Laat me weten er en fast og genanvendelig måde at sige “lad mig vide” på. Laat er imperativ af laten (“lade”), mens me weten tilsammen angiver, hvad modtageren skal lade taleren få at vide. Eksempel: Laat me weten wanneer je aankomt. — “Lad mig vide, hvornår du ankommer.” wanneer betyder her “hvornår” og indleder den underordnede tidsledsætning wanneer het zaagblad is vervangen. I denne konstruktion er det et tidsbindeord, ikke et selvstændigt spørgsmål. zaagblad betyder “savklinge”. Det er et sammensat substantiv, hvor zaag betyder “sav”, og blad her bidrager med betydningen “klinge”. Formen står med artiklen het: het zaagblad. vervangen betyder “udskifte” og er her perfektum participium af verbet vervangen. Sammen med is danner det is vervangen, “er blevet udskiftet”; den, der udførte udskiftningen, er ikke angivet. Eksempel: De batterij is vervangen. — “Batteriet er blevet udskiftet.” voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. Her angiver det, at beskeden om den udskiftede klinge skal gives, før modtageren afleverer saven igen. zaag er substantivet “sav”. I denne sætning er saven genstand for terugbrengt, altså den ting, der skal afleveres igen. Det er ikke det samme som zaagblad, “savklinge”. terugbrengt er 2. person ental i nutid af det separable verbum terugbrengen (“bringe tilbage”, her “aflevere igen”). I en hovedsætning står delene typisk adskilt: Je brengt de zaag terug. — “Du afleverer saven igen.” I den underordnede sætning står verbet samlet sidst: je ... terugbrengt. Samlet betyder Laat me weten wanneer het zaagblad is vervangen, voordat je de zaag terugbrengt.: “Sig til mig, når klingen er blevet udskiftet, før du afleverer saven igen.” Først gives anmodningen om besked og tidspunktet for den afsluttede udskiftning; voordat tilføjer fristen, at beskeden skal gives inden afleveringen af saven igen.