En plan efter at være låst ude | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik ben buitengesloten en mijn reservesleutel ligt in het appartement.

   Jeg er låst ude, og min ekstranøgle ligger inde i lejligheden.

   Ik ben

   jeg er

   buitengesloten

   låst ude

   mijn

   min

   reservesleutel

   ekstranøgle

   ligt

   ligger

   in

   i/inde i

   appartement

   lejlighed

   Uddybende forklaring

   Ik ben betyder “jeg er”. ben er 1. person ental i nutid af zijn (“at være”): ik ben, jij bent, hij/zij is. Her danner det sammen med buitengesloten en beskrivelsen af talerens aktuelle tilstand. buitengesloten betyder her “låst ude”. Det er perfektum participium af buitensluiten (“at lukke nogen ude”) og fungerer her som en tilstandsbeskrivelse efter ben. Den faste kombination buitengesloten zijn kan genbruges om at være afskåret fra at komme ind, for eksempel: We zijn buitengesloten. — “Vi er låst ude.” mijn betyder “min” og viser ejerskab. Det er et possessivt ord, som står foran det ejede substantiv; den observerede form ændres ikke efter ental eller flertal på det efterfølgende substantiv: mijn sleutel (“min nøgle”), mijn sleutels (“mine nøgler”). reservesleutel betyder “ekstranøgle” eller “reservenøgle”. Det er et sammensat substantiv af reserve og sleutel (“nøgle”); i nederlandske sammensætninger står det vigtigste led normalt sidst, så sleutel er selve nøgleordet. Et genbrugeligt eksempel er de reservesleutel — “ekstranøglen”. ligt betyder “ligger”. Det er 3. person ental i nutid af liggen (“at ligge”): ik lig, hij/zij ligt. Formen beskriver her, hvor ekstranøglen befinder sig, ikke en handling udført af taleren. De sleutel ligt hier. betyder “Nøglen ligger her.” in betyder “i” eller “inde i” og angiver her placering inden for et sted. I kombination med in het appartement bliver betydningen “inde i lejligheden”. appartement betyder “lejlighed”. Med artiklen het får man het appartement; den bestemte gruppe betyder “lejligheden”. I hele ytringen forbindes to oplysninger med en (“og”): Ik ben buitengesloten betyder “Jeg er låst ude”, og mijn reservesleutel ligt in het appartement betyder “min ekstranøgle ligger inde i lejligheden”. Samlet bliver betydningen derfor: “Jeg er låst ude, og min ekstranøgle ligger inde i lejligheden.”

2. Probeer eerst contact op te nemen met de verhuurder.

   Prøv at kontakte udlejeren først.

   Probeer

   prøv

   eerst

   først

   contact op te nemen

   at kontakte

   verhuurder

   udlejer

   Uddybende forklaring

   Probeer er imperativ af det nederlandske verbum proberen (“at prøve”). Formen bruges her som en direkte opfordring til én person: “Prøv …”. I andre sammenhænge kan proberen bøjes, for eksempel ik probeer (“jeg prøver”) og wij proberen (“vi prøver”). eerst betyder “først” og angiver rækkefølgen: denne handling skal komme før en anden handling. Eksempel: Eerst lees ik de instructies. — “Først læser jeg instruktionerne.” contact op te nemen hører sammen med den faste konstruktion contact opnemen, som betyder “at kontakte”. I denne sætning står den som en infinitiv efter proberen: proberen ... contact op te nemen — “prøve at kontakte …”. Opnemen er grundformen i konstruktionen, og te markerer infinitiven. Fordi opnemen er et separabelt verbum, står op her foran te nemen; man lærer derfor hele mønsteret som contact opnemen / contact op te nemen. verhuurder betyder “udlejer”, altså den person eller part, der udlejer boligen. I den fulde nominalgruppe står der de verhuurder; de er den bestemte artikel, mens verhuurder er selve substantivet. Flertalsformen er verhuurders (“udlejere”). Samlet består sætningen af opfordringen Probeer, rækkefølgeangivelsen eerst, infinitivkonstruktionen contact op te nemen og målet met de verhuurder (“udlejeren”). Den samlede betydning er: “Prøv først at kontakte udlejeren.”

3. Bel daarna een slotenmaker als je niet snel hulp kunt krijgen.

   Ring derefter til en låsesmed, hvis du ikke kan få hjælp snart.

   Bel

   ring

   daarna

   derefter

   slotenmaker

   låsesmed

   als

   hvis

   niet

   ikke

   snel

   snart

   hulp

   hjælp

   kunt

   kan

   krijgen

   få

   Uddybende forklaring

   Bel er imperativ af det nederlandske verbum bellen — “ringe”. Imperativ bruges her til en direkte anbefaling eller instruktion. Grundformen er bellen; i nutid hedder det for eksempel ik bel — “jeg ringer”. daarna betyder “derefter” og viser rækkefølgen: denne handling kommer efter en tidligere handling. Det er et adverbium og ændrer ikke form. slotenmaker er et substantiv for en person, der åbner eller reparerer låse: “låsesmed”. Det er et sammensat ord med sloten — “låse” — og maker — “maker/skaber” — men i moderne brug skal ordet læres som den faste betegnelse for en låsesmed. als indleder her en betingelse og svarer til “hvis”. Det kan stå først i betingelsesleddet, som her, eller efter hovedsætningen. I en nederlandsk ledsætning står verballeddet ofte mod slutningen. niet er nægtelsen “ikke”. Her nægter det muligheden for snart at få hjælp; det ophæver ikke selve opfordringen til at ringe til en låsesmed. snel betyder i denne sætning “snart”, altså inden for kort tid. Ordet kan også betyde “hurtig(t)” i andre sammenhænge. Eksempel: Hij loopt snel. — “Han går hurtigt.” hulp er substantivet “hjælp”. Det bruges ofte uden bestemt artikel, når man taler om hjælp generelt eller om hjælp, man kan modtage. Eksempel: Ik heb hulp nodig. — “Jeg har brug for hjælp.” kunt er en bøjet form af modalverbet kunnen, “at kunne”. kunt bruges blandt andet sammen med je eller u og udtrykker her mulighed. Eksempel: Je kunt komen. — “Du kan komme.” krijgen er infinitiven af krijgen, “at få” eller “modtage”. Efter modalverbet kunnen står infinitiven: kunt krijgen — “kan få”. Her betyder hulp krijgen “at få hjælp”. Hele sætningen bygges sådan op: Bel daarna een slotenmaker — “Ring derefter til en låsesmed” — efterfulgt af betingelsen als je niet snel hulp kunt krijgen — “hvis du ikke snart kan få hjælp”. I betingelsesleddet er je subjektet, niet nægter muligheden, og kunt krijgen udtrykker “kan få”. Den samlede betydning er derfor: “Ring derefter til en låsesmed, hvis du ikke kan få hjælp snart.”

4. Ik heb een bericht achtergelaten, maar de verhuurder heeft nog niet gereageerd.

   Jeg lagde en besked, men udlejeren har ikke svaret endnu.

   Ik heb

   jeg har

   bericht

   besked

   achtergelaten

   efterladt

   verhuurder

   udlejer

   heeft

   har

   nog niet

   endnu ikke

   gereageerd

   svaret

   Uddybende forklaring

   Ik heb betyder her “jeg har” og danner sammen med achtergelaten en perfektumskonstruktion: hebben i nutid + perfektum participium. heb er første person ental af hebben; det er altså subjektet Ik, der bestemmer denne form. Et genbrugeligt mønster er Ik heb + participium, for eksempel: Ik heb betaald. — “Jeg har betalt.” bericht betyder “besked”. Det er et intetkønsord: het bericht; i den faste sætning står det efter den ubestemte artikel een. Flertal er berichten. Eksempel: Ik lees het bericht. — “Jeg læser beskeden.” achtergelaten betyder her “efterladt”. Formen hører til verbet achterlaten — “at efterlade”. I kombinationen een bericht achterlaten betyder det at lægge eller efterlade en besked. I perfektum bruges participiet achtergelaten sammen med hebben: Ik heb iets achtergelaten. — “Jeg har efterladt noget.” Det er den handling, som Ik heb-konstruktionen placerer som allerede udført. verhuurder betyder “udlejer”. Ordet betegner den person eller part, der udlejer boligen; det siger ikke i sig selv noget om personens køn. Eksempel: De verhuurder belt morgen. — “Udlejeren ringer i morgen.” heeft betyder “har” her og er tredje person ental af hebben. Subjektet er de verhuurder, så hjælpeverbet står i heeft, ikke i heb. Sammen med gereageerd danner det den anden perfektumskonstruktion: De verhuurder heeft gereageerd. — “Udlejeren har svaret.” nog niet er en fast, nyttig kombination, der betyder “endnu ikke”. nog alene kan betyde “stadig” eller “endnu”, mens niet er negationen; sammen angiver de, at noget ikke er sket på det relevante tidspunkt. Eksempel: Ik ben nog niet klaar. — “Jeg er ikke færdig endnu.” gereageerd betyder her “svaret” i betydningen “reageret på beskeden”. Det er perfektum participium af reageren — “at reagere”; verbet bruger hebben i perfektum: heeft gereageerd. Eksempel: Zij heeft snel gereageerd. — “Hun reagerede hurtigt.” Hele sætningen består af to dele forbundet med maar, “men”. Først siger Ik heb een bericht achtergelaten: “Jeg har lagt en besked” eller naturligt “Jeg har efterladt en besked.” Derefter siger de verhuurder heeft nog niet gereageerd: “udlejeren har endnu ikke svaret.” Den samlede betydning er derfor: “Jeg lagde en besked, men udlejeren har ikke svaret endnu.”

5. Wacht nog wat langer, tenzij je meteen naar binnen moet.

   Vent lidt længere, medmindre du skal ind med det samme.

   Wacht

   vent

   nog wat langer

   lidt længere endnu

   tenzij

   medmindre

   je

   du

   meteen

   med det samme

   naar binnen

   ind

   moet

   skal

   Uddybende forklaring

   Wacht er imperativformen af wachten («at vente»). Den bruges som en direkte opfordring; i denne ytring er den rettet til den person, der omtales med je senere. Imperativens subjekt står normalt ikke udtrykt, og formen kan afhængigt af sammenhængen bruges til én eller flere personer. Eksempel: Wacht hier. — «Vent her.» nog wat langer betyder her «lidt længere endnu». langer er komparativ af lang: lang — langer — langst («lang» — «længere» — «længst»). wat fungerer her som en gradangivelse, ikke som et selvstændigt tidsudtryk. Eksempel: Blijf nog wat langer. — «Bliv lidt længere endnu.» tenzij indleder en betingelse med betydningen «medmindre». Det, der står efter tenzij, er undtagelsen fra opfordringen: opfordringen gælder, bortset fra hvis den angivne nødvendighed gælder. je er et ubetonet pronomen, der betyder «du» her. Det er subjektet i ledsætningen efter tenzij. Formen je angiver ikke alene, hvem den konkrete person er; den angiver anden person ental i denne sætning. meteen betyder «med det samme» eller «straks». Det beskriver, at handlingen skal ske uden forsinkelse. Eksempel: Kom meteen. — «Kom med det samme.» naar binnen er en retningsangivelse: «ind» eller «indenfor». naar angiver retning, mens binnen angiver det indre område. Sammen kan det bruges om bevægelse ind i et sted. Eksempel: Ga naar binnen. — «Gå ind.» moet er nutidsformen af modalverbet moeten («at skulle» eller «at være nødt til»). moet bruges i nutid med entalssubjekter, blandt andet je/jij; flertal har formen moeten. Her udtrykker den nødvendighed: personen skal ind med det samme. I forbindelsen med naar binnen er selve bevægelsen ind forstået; nederlandsk kan bruge moet på denne måde, når den relevante handling allerede er klar af sammenhængen. I ledsætningen står verbet til sidst: tenzij je meteen naar binnen moet. Samlet består ytringen af opfordringen Wacht nog wat langer («Vent lidt længere endnu») og undtagelsen tenzij je meteen naar binnen moet («medmindre du skal ind med det samme»). Hele betydningen er derfor: «Vent lidt længere, medmindre du skal ind med det samme.»

6. Misschien moet ik bewijzen dat ik hier woon als er iemand komt helpen.

   Jeg bliver måske nødt til at bevise, at jeg bor her, hvis nogen kommer for at hjælpe.

   Misschien

   måske

   moet ik

   jeg er nødt til at

   bewijzen

   bevise

   hier

   her

   woon

   bor

   als

   hvis

   iemand

   nogen

   komt

   kommer

   helpen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Misschien betyder her “måske” og står først som et adverbium, der gør hele udsagnet usikkert. Eksempel: Misschien komt hij morgen. — “Måske kommer han i morgen.” moet ik er den omvendte rækkefølge af ik moet: moeten er grundformen, og moet er nutidsformen med ik eller jij/je i denne konstruktion. Her udtrykker moet nødvendighed, mens ik er den person, der skal gøre handlingen. Kombinationen kan derfor genbruges som moet ik ...? i et spørgsmål eller som misschien moet ik ... i et udsagn. Eksempel: Misschien moet ik wachten. — “Måske er jeg nødt til at vente.” bewijzen er infinitiven “at bevise”. Efter moet står det efterfølgende verbum i infinitiv: ik moet bewijzen — “jeg skal bevise”. Det kan også bruges uden moeten, for eksempel Ik bewijs het. — “Jeg beviser det.” hier betyder “her” og angiver stedet i denne sætning. Eksempel: Ik werk hier. — “Jeg arbejder her.” woon er nutidsformen af wonen, “at bo”, med subjektet ik: ik woon. Formen beskriver her, at taleren bor et bestemt sted, nemlig hier. Eksempel: Ik woon in Utrecht. — “Jeg bor i Utrecht.” als indleder her en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. I den viste sætning kommer denne ledsætning efter hovedsætningen. Eksempel: Ik bel je als ik thuis ben. — “Jeg ringer til dig, hvis jeg er hjemme.” iemand betyder “nogen” eller “en eller anden person”. Det identificerer ikke en bestemt person. Som grammatisk subjekt behandles det som ental i denne konstruktion, hvilket ses på formen komt. komt er nutidsformen af komen, “at komme”, med et entals-subjekt som iemand: iemand komt. Eksempel: Iemand komt morgen. — “Nogen kommer i morgen.” helpen betyder “at hjælpe” og er infinitiven af helpen. I komt helpen står den sammen med komt og betyder, at nogen kommer for at hjælpe; konstruktionen kan forstås som “kommer og hjælper” eller “kommer for at hjælpe”. Eksempel: Zij komt helpen. — “Hun kommer for at hjælpe.” Hele sætningen bygges således op: Misschien gør udsagnet muligt snarere end sikkert; moet ik bewijzen betyder “er jeg nødt til at bevise”; dat ik hier woon er indholdet af det, der skal bevises; og als er iemand komt helpen angiver betingelsen “hvis nogen kommer for at hjælpe”. Samlet betyder den: “Jeg bliver måske nødt til at bevise, at jeg bor her, hvis nogen kommer for at hjælpe.”

7. Houd je identiteitsbewijs bij de hand en wacht op een warme plek.

   Hav din legitimation klar og vent et varmt sted.

   Houd

   hav; hold

   je

   din

   identiteitsbewijs

   legitimation

   bij de hand

   klar og inden for rækkevidde

   wacht

   vent

   warme

   varm

   plek

   sted

   Uddybende forklaring

   Houd er imperativ af houden og betyder her “hav/hold”. I en direkte opfordring til én person bruges houd, mens houdt hører til andre former, for eksempel ved jij i en almindelig nutidskonstruktion. Eksempel: Houd de deur open. — “Hold døren åben.” je står her foran identiteitsbewijs og fungerer som possessivt ord: “din”. Det er altså ikke objektpronomenet “dig” i denne sammenhæng. Eksempel: Je jas is warm. — “Din jakke er varm.” identiteitsbewijs betyder “legitimation” eller “identitetsbevis”. Det er et sammensat nederlandsk substantiv: identiteit + bewijs. Formen i sætningen er ental; flertal er identiteitsbewijzen. bij de hand er et fast udtryk, der betyder “klar og inden for rækkevidde” eller bogstaveligt “ved hånden”. Det beskriver, at noget er let at tage eller bruge, ikke blot dets fysiske placering ved en hånd. Eksempel: Houd je telefoon bij de hand. — “Hav din telefon klar og inden for rækkevidde.” wacht er imperativ af wachten, “vente”. Her er det en opfordring til én person. Eksempel: Wacht hier. — “Vent her.” warme betyder “varm” og beskriver plek. Grundformen er warm; foran dette substantiv med een får adjektivet formen warme: een warme plek. Sammenlign een warme plek — “et varmt sted” med warme plekken — “varme steder”. plek betyder “sted” eller “plads”. Her betegner det et sted, hvor personen skal vente. Eksempel: Dit is een rustige plek. — “Dette er et roligt sted.” I op een warme plek angiver op placering, mens een er en ubestemt artikel og ikke i sig selv angiver et bestemt antal. Hele ledet betyder “et varmt sted”. De to imperativer forbindes med en: Houd je identiteitsbewijs bij de hand giver opfordringen til at have legitimationen klar, og wacht op een warme plek giver opfordringen til at vente et varmt sted. Samlet betyder sætningen: “Hav din legitimation klar og vent et varmt sted.”

8. Ik wil geen slotenmaker bellen tenzij het nodig is.

   Jeg vil ikke ringe til en låsesmed, medmindre det er nødvendigt.

   Ik wil

   jeg vil

   geen

   ingen

   slotenmaker

   låsesmed

   bellen

   ringe

   tenzij

   medmindre

   nodig

   nødvendig

   Uddybende forklaring

   Ik wil betyder her “jeg vil” og udtrykker talerens ønske eller hensigt. wil er nutidsformen af willen i første person ental. Efter wil står et andet verbum normalt i infinitiv: Ik wil bellen betyder “jeg vil ringe”. geen nægter et navneord uden bestemt artikel. Her betyder geen slotenmaker “ingen låsesmed” i betydningen, at taleren ikke vil ringe til en låsesmed; geen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. En nyttig kontrast er geen slotenmaker over for de slotenmaker (“låsesmeden”, altså en bestemt låsesmed). slotenmaker betyder “låsesmed”. Det er et sammensat navneord for en person, der arbejder med låse. Her er det det direkte objekt for bellen: een slotenmaker bellen betyder “at ringe til en låsesmed”. Den viste sætning bruger ikke en præposition foran slotenmaker. bellen er infinitiven “at ringe”. Efter wil bruges denne infinitiv, som i Ik wil bellen = “jeg vil ringe”. I denne sætning betyder bellen at foretage et telefonopkald. tenzij indleder en undtagelsesbetingelse og betyder “medmindre”. Mønstret Ik doe het niet, tenzij ... betyder “Jeg gør det ikke, medmindre ...”. Her begrænser ledsætningen efter tenzij den forudgående hensigt. nodig betyder her “nødvendig” eller “påkrævet”. Det er et adjektiv. I het nodig is beskriver det situationen som nødvendig; is er formen af zijn (“at være”). I denne nederlandske ledsætning står is efter nodig. het fungerer som et formelt eller foreløbigt subjekt for det, der er nødvendigt, uden at en bestemt nødvendig handling nævnes særskilt. Hele ytringen består af Ik wil (“jeg vil”), nægtelsen geen foran slotenmaker, infinitiven bellen (“ringe”) og undtagelsesleddet tenzij het nodig is (“medmindre det er nødvendigt”). Den samlede betydning er: “Jeg vil ikke ringe til en låsesmed, medmindre det er nødvendigt.”

9. Als de verhuurder nog steeds niet reageert, bel dan een slotenmaker en leg de situatie uit.

   Hvis udlejeren stadig ikke svarer, så ring til en låsesmed og forklar situationen.

   Als

   hvis

   verhuurder

   udlejer

   nog steeds

   stadig

   reageert

   svarer

   bel

   ring

   slotenmaker

   låsesmed

   leg … uit

   forklar

   situatie

   situation

   Uddybende forklaring

   Als indleder en betingelsesledsætning: “hvis/når”. Her opstiller det en betingelse for rådet bagefter. Et genanvendeligt mønster er Als ... , ... = “Hvis ..., så ...”. Eksempel: Als het regent, neem ik een paraplu. — “Hvis det regner, tager jeg en paraply.” verhuurder betyder her “udlejer”. Grundformen er verhuurder; flertalsformen er verhuurders. Ordet betegner den person eller virksomhed, der udlejer noget. Eksempel: De verhuurder stuurt een bericht. — “Udlejeren sender en besked.” nog steeds betyder “stadig” eller “fortsat”. Sammen viser ordene, at situationen fortsætter på dette tidspunkt. Det er ikke det samme som bare nog, der ofte betyder “endnu” eller “stadig” uden samme tydelige fokus på fortsættelse. Eksempel: Hij wacht nog steeds. — “Han venter stadig.” reageert er nutidsformen af reageren, “at reagere/svare”, for hij/zij/het eller et entalsnavneord. I denne sætning betyder den, at udlejeren ikke svarer eller reagerer. niet står for negationen og hører sammen med denne verballeds betydning, selv om niet ikke er med i det valgte opslag. Eksempel: De verhuurder reageert snel. — “Udlejeren svarer hurtigt.” bel er imperativ af bellen, “at ringe”. Den bruges her som en direkte opfordring til én eller flere personer; hollandsk imperativ har normalt ikke et udtrykt subjekt i denne type sætning. Eksempel: Bel morgen! — “Ring i morgen!” slotenmaker betyder “låsesmed”. Det er et sammensat substantiv, hvor slot betyder “lås”, og maker betyder “en, der fremstiller eller laver noget”; den faste samlede betydning er den relevante her. Flertalsformen er slotenmakers. Eksempel: De slotenmaker komt snel. — “Låsesmeden kommer hurtigt.” leg ... uit er den adskilte imperativ af det separable verbum uitleggen, “at forklare”. I denne konstruktion står leg først som verbet, mens partiklen uit står senere i sætningen: Leg de situatie uit = “Forklar situationen”. I andre former kan verbet stå samlet, for eksempel Ik leg de situatie uit — “Jeg forklarer situationen.” situatie betyder “situation”. Det er et de-ord: de situatie; flertalsformen er situaties. Her er det den konkrete situation, der skal forklares, uden at sætningen specificerer yderligere, hvad den består i. Eksempel: De situatie is duidelijk. — “Situationen er tydelig.” Samlet betyder Als de verhuurder nog steeds niet reageert “Hvis udlejeren stadig ikke svarer”. Det er betingelsen. Derefter giver bel dan een slotenmaker rådet “så ring til en låsesmed”, og leg de situatie uit tilføjer “og forklar situationen”. Hele ytringen er derfor: “Hvis udlejeren stadig ikke svarer, så ring til en låsesmed og forklar situationen.”

10. Ik kan in de lobby zitten en mijn telefoon aan laten staan.

    Jeg kan sidde i lobbyen og lade min telefon være tændt.

    Ik kan

    jeg kan

    lobby

    lobby

    zitten

    sidde

    telefoon

    telefon

    aan laten staan

    lade være tændt

    Uddybende forklaring

    Ik kan betyder her “jeg kan” og udtrykker, at situationen eller handlingen er mulig for taleren. kan er nutidsformen af kunnen. Efter kunnen står et efterfølgende handlingsord normalt som infinitiv uden te: Ik kan zitten = “Jeg kan sidde”. lobby er et navneord med betydningen “lobby” eller “forhal”. I in de lobby står det efter præpositionen in, og de er den bestemte artikel. Samme mønster kan bruges i andre stedsangivelser, for eksempel in de kamer = “i værelset”. zitten betyder “at sidde” og er infinitiven. Den tilsvarende nutidsform i første person er ik zit = “jeg sidder”. Efter kan bruges infinitiven: Ik kan zitten = “Jeg kan sidde”. telefoon betyder “telefon”. I mijn telefoon betyder mijn “min” og knytter telefonen til taleren; det behøver ikke i sig selv at præcisere den juridiske form for ejerskab. Eksempel: Mijn telefoon ligt hier. = “Min telefon ligger her.” aan laten staan er en verbal konstruktion, der her betyder “lade være tændt”. laten betyder “lade”, mens aan angiver den tændte tilstand, og staan indgår i konstruktionen for at lade noget forblive sådan. Det adskiller sig fra aanzetten, som fokuserer på selve det at tænde noget. Hele strukturen er Ik kan [in de lobby zitten] en [mijn telefoon aan laten staan]: “Jeg kan sidde i lobbyen og lade min telefon være tændt.” en forbinder de to infinitiviske handlinger under kan. Den første infinitiv, zitten, står før en; den anden infinitivskonstruktion, aan laten staan, står til sidst. Sætningen siger derfor, at taleren kan opholde sig siddende i lobbyen og samtidig lade telefonen være tændt.

11. Je kunt daar warm blijven terwijl je de verhuurder nog wat meer tijd geeft.

    Du kan holde dig varm der, mens du giver udlejeren lidt mere tid.

    Je kunt

    du kan

    daar

    der

    warm

    varm

    blijven

    blive

    terwijl

    mens

    de verhuurder

    udlejeren

    nog

    yderligere

    wat

    lidt

    meer

    mere

    tijd

    tid

    geeft

    giver

    Uddybende forklaring

    Je kunt betyder her “du kan”. kunnen er grundformen for evne eller mulighed; i nutid hedder det ik kan, je/jij kunt eller også je/jij kan, hij/zij kan og wij kunnen. Efter et modalverbum står det næste verbum normalt i infinitiv: Je kunt blijven = “Du kan blive”. Eksempel: Je kunt hier wachten. = “Du kan vente her.” daar betyder “der” og peger på et sted. Den præcise placering identificeres ikke af denne sætning alene. warm betyder “varm”. Her beskriver det den tilstand, som personen kan fortsætte med at have. Det er et tillægsord, ikke et verbum. blijven betyder “blive” eller “forblive”. Det er infinitiven efter kunt. Sammen betyder warm blijven “forblive varm” eller mere naturligt på dansk “holde sig varm”. Eksempel: Blijf warm! = “Hold dig varm!” terwijl indleder en ledsætning med betydningen “mens”. I en sådan nederlandsk ledsætning står det bøjede verbum ofte til sidst: terwijl je ... geeft = “mens du ... giver”. de verhuurder betyder “udlejeren”. verhuurder er grundformen for “udlejer”; det er et tælleligt substantiv med bestemt artikel de i ental. Eksempel: Ik bel de verhuurder. = “Jeg ringer til udlejeren.” nog betyder her “yderligere” eller “endnu”. Sammen med meer viser det, at der ønskes en større mængde end den allerede nævnte eller forventede: nog meer tijd = “endnu mere tid”. wat betyder her “lidt” i den faste, afdæmpede mængdeangivelse wat meer. Det gør udtrykket mindre kategorisk end blot meer; wat meer tijd betyder “lidt mere tid”. meer betyder “mere” og er komparativformen af veel (“meget”). Den bruges til at sammenligne mængder: meer tijd = “mere tid”. tijd betyder “tid”. I wat meer tijd er det den mængde, der gives. Eksempel: Heb je meer tijd? = “Har du mere tid?” geeft betyder “giver” her. Grundformen er geven; geeft er nutidsformen med et entals-subjekt som je, hij eller zij: je geeft. Eksempel: Je geeft mij tijd. = “Du giver mig tid.” Hele strukturen er Je kunt + daar warm blijven + terwijl + ledsætningen je de verhuurder nog wat meer tijd geeft. Første del siger, at du kan holde dig varm der. terwijl forbinder den med den samtidige handling, at du giver udlejeren lidt mere tid. Derfor bliver den samlede betydning: “Du kan holde dig varm der, mens du giver udlejeren lidt mere tid.”