Forberedelse til en stormfuld tur | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Tijdens mijn reis naar mijn werk kan er een storm komen.

   Der kan komme en storm, mens jeg er på vej til arbejde.

   Tijdens

   under / mens

   mijn

   min

   reis

   rejse

   naar

   til

   werk

   arbejde

   kan er

   der kan ...

   storm

   storm

   komen

   komme

   Uddybende forklaring

   Tijdens står først og betyder her “mens / i løbet af”. Det er en præposition, der angiver den tidsperiode, hvor noget foregår. Eksempel: Tijdens de les lees ik. — “Mens undervisningen foregår, læser jeg.” mijn betyder “min” og står foran reis; den viser, hvem rejsen forbindes med. Den samme form står igen foran werk i mijn werk og betyder også “mit/min” dér. På nederlandsk ændrer mijn sig ikke efter køn eller tal i disse forbindelser. reis betyder “rejse”. Det er et navneord; det beslægtede udsagnsord er reizen — “at rejse”. Her betegner reis selve turen, ikke handlingen som udsagnsord. naar betyder “til” og viser retningen eller destinationen. I naar mijn werk angiver det, at arbejdet er destinationen for rejsen. werk betyder “arbejde” og er her et navneord. kan er er en nyttig del af mønsteret kan er ... komen: “der kan ... komme”. kan er en form af kunnen og udtrykker mulighed. Efter et modaludsagnsord som kan står det næste udsagnsord normalt i infinitiv, her komen. er bruges i denne type konstruktion til at introducere, at noget findes eller indtræffer; det betyder ikke nødvendigvis et bestemt sted. storm betyder “storm”. Med een bliver een storm en ubestemt storm: sætningen fastslår ikke, hvilken storm det er, og een behøver ikke at udtrykke et optalt antal. komen betyder “komme” og står her i infinitiv efter kan. I denne konstruktion beskriver det, at en storm kan indtræffe eller komme. Eksempel: Er kan morgen regen komen. — “Der kan komme regn i morgen.” Samlet består sætningen af tidsrammen Tijdens mijn reis naar mijn werk — “mens jeg er på vej til arbejde” — efterfulgt af muligheden kan er een storm komen — “kan der komme en storm”. Den samlede betydning er derfor: “Der kan komme en storm, mens jeg er på vej til arbejde.”

2. Als je moet reizen, vertrek dan eerder en houd je route flexibel.

   Hvis du er nødt til at tage af sted, så tag af sted tidligere og vær fleksibel med din rute.

   Als je

   hvis du

   moet

   skal; er nødt til

   reizen

   rejse

   vertrek

   tag af sted

   eerder

   tidligere

   houd

   hold

   route

   rute

   flexibel

   fleksibel

   Uddybende forklaring

   Als je indleder en betingelsessætning: “hvis du”. je er her subjektet “du”. På nederlandsk står verbet normalt på anden plads i en hovedsætning, men efter als kommer det finitte verbum til sidst i ledsætningen: Als je moet reizen. moet er nutidsformen af moeten med je som subjekt. Her udtrykker den nødvendighed: “er nødt til at”. Infinitiven reizen kommer bagefter. Sammenlign Ik moet werken — “Jeg er nødt til at arbejde.” reizen betyder “at rejse” og er infinitivformen. Efter et modalverbum som moeten bruges infinitiven: je moet reizen, ikke en bøjet nutidsform. I den givne sætning handler det generelt om at skulle rejse; den konkrete rejsemåde er ikke nærmere angivet. vertrek er en imperativ af vertrekken, “tage af sted” eller “forlade et sted”. Imperativen bruges som en direkte opfordring til én person. Vertrek nu! betyder “Tag af sted nu!” I sætningen gør dan opfordringen til resultatet af betingelsen: “så tag af sted”. eerder er komparativformen af vroeg, “tidlig”: vroeg → eerder — “tidlig” → “tidligere”. Den sammenligner med et underforstået eller allerede relevant tidspunkt; den siger ikke præcist, hvor meget tidligere. houd er imperativ af houden, “holde”. I houd je route flexibel betyder det ikke fysisk at holde noget i hånden, men at bevare noget i en bestemt tilstand. je foran route betyder her “din”, så je route er “din rute”. route er et substantiv, “rute”. Det er et fælleskønsord på nederlandsk og får normalt artiklen de: de route. I denne sætning er det den planlagte eller valgte vej, som kan ændres. flexibel er et adjektiv, “fleksibel”. Efter houden beskriver det den tilstand, som ruten skal bevares i: iets flexibel houden — “holde noget fleksibelt”. Adjektivet bøjes ikke her, fordi det står efter verbet som et prædikativt adjektiv. Sætningen bygges således op: Als je moet reizen betyder “hvis du er nødt til at rejse”; vertrek dan eerder betyder “så tag tidligere af sted”; og houd je route flexibel betyder “hold din rute fleksibel”. Hele meningen er derfor: “Hvis du er nødt til at tage af sted, så tag af sted tidligere og vær fleksibel med din rute.”

3. Ik moet naar kantoor.

   Jeg skal hen på kontoret.

   Ik moet

   jeg skal / jeg er nødt til det

   naar

   til / hen til

   kantoor

   kontor

   Uddybende forklaring

   Ik moet udtrykker her, at taleren har en nødvendighed: "jeg skal" eller "jeg er nødt til det". Destinationen kommer først til udtryk sammen med det følgende naar kantoor; Ik moet alene siger ikke, hvor taleren skal hen. moet er nutidsformen af moeten i ental og står her sammen med ik; grundformen er moeten. Formen bruges også med andre entalsreferenter, fx Hij moet werken. — "Han skal arbejde." Den udtrykker her nødvendighed, ikke en forespørgsel eller en mulighed. naar angiver retning mod en destination og svarer her til "til" eller "hen til". Det bruges blandt andet ved bevægelse til et sted: Zij gaat naar school. — "Hun går i skole." Det står i kontrast til in, som typisk angiver placering inde i et sted; retning og placering er forskellige. kantoor betyder "kontor". Det er et navneord, og flertalsformen er kantoren. I udtrykket naar kantoor står navneordet uden artikel, når kontoret omtales som en almindelig arbejdsdestination. Eksempel: Hij gaat naar kantoor. — "Han tager på kontoret." Sammen danner Ik moet + naar kantoor en struktur for nødvendighed kombineret med en destination: Ik moet naar kantoor. betyder "Jeg skal hen på kontoret." Ik er den, der har nødvendigheden, moet udtrykker den, og naar kantoor angiver, hvorhen. Mønstret kan genbruges som Ik moet naar [sted].

4. Maar ik kan terugkomen voordat de storm sterker wordt.

   Men jeg kan komme tilbage, før stormen bliver kraftigere.

   Maar

   men

   ik kan

   jeg kan

   terugkomen

   komme tilbage

   voordat

   før

   de storm

   stormen

   sterker

   kraftigere

   wordt

   bliver

   Uddybende forklaring

   Maar indleder en kontrast til det foregående. Det betyder her “men” og kan ofte stå først i sætningen: Maar ik blijf. — “Men jeg bliver.” ik kan består af pronomenet ik (“jeg”) og verbet kan, som er 1. person ental i nutid af kunnen. Kunnen udtrykker her mulighed eller evne; sammen med et andet verbum står det andet verbum i infinitiv. Sammenlign ik kan komen — “jeg kan komme” — med ik moet komen — “jeg skal/må komme”. terugkomen betyder “komme tilbage”. Det er infinitiven af det sammensatte verbum terugkomen; efter kan står infinitiven samlet til sidst i hovedsætningen. Uden modalverbum kan det finitte verbum deles i en hovedsætning: Ik kom terug. — “Jeg kommer tilbage.” voordat indleder en underordnet tidsledsætning og betyder “før”. Det, der står efter denne forbindelse, sker altså senere end handlingen i den indledende del. I en nederlandsk underordnet sætning står det finitte verbum normalt sidst, som i voordat de les begint — “før timen begynder”. de storm er navneordet storm med den bestemte artikel de. Her henviser det til den storm, som er relevant i den faste sætning. Storm har flertal stormen; artiklen de bruges både med alle flertalsnavneord og med mange entalsnavneord, så artiklen alene angiver ikke et antal. sterker er komparativformen af adjektivet sterk (“stærk”). Kæden er sterk — “stærk”, sterker — “stærkere”, sterkst — “stærkest”. Her beskriver sterker en ændring i stormens styrke: stormen bliver stærkere. Før et navneord får komparativen normalt endelsen -e, som i een sterkere storm — “en stærkere storm”. wordt er 3. person ental i nutid af worden (“blive”). I de storm sterker wordt er worden et forbindelsesverbum, der viser en overgang til en ny tilstand; det er ikke en passiv konstruktion. De storm wordt sterker. betyder “Stormen bliver stærkere.” Formen wordt bruges med et entals-subjekt, mens man fx siger de stormen worden sterker med flertal. Samlet betyder Maar ik kan terugkomen “Men jeg kan komme tilbage”. Tidsledsætningen voordat de storm sterker wordt betyder “før stormen bliver kraftigere”. Hele udsagnet siger derfor: “Men jeg kan komme tilbage, før stormen bliver kraftigere.”

5. Trek waterdichte schoenen aan en vermijd straten die meestal onderlopen.

   Tag vandtætte sko på, og undgå gader, der normalt bliver oversvømmet.

   Trek … aan

   tag på

   waterdichte

   vandtæt

   schoenen

   sko

   vermijd

   undgå

   straten

   gader

   meestal

   normalt, som regel

   onderlopen

   blive oversvømmet

   Uddybende forklaring

   Trek ... aan er en opfordring: “tag på”. Det er den adskillelige form af aantrekken i betydningen at tage tøj eller sko på. I en hovedsætning står trek først, mens aan står efter genstanden: Trek je jas aan. = “Tag din jakke på.” Subjektet “du” er underforstået i imperativen. waterdichte beskriver schoenen og betyder her “vandtætte”. Grundformen er waterdicht; foran dette flertalsord står adjektivet med endelsen -e: waterdichte schoenen. Det er adjektivet, ikke navneordet, der bærer denne form. waterdicht kan også stå efter et verbum uden denne attributive placering: De schoenen zijn waterdicht. = “Skoene er vandtætte.” schoenen er flertal af schoen (“sko”). Her betegner flertallet sko som den genstand, der skal tages på; det siger ikke i sig selv, hvor mange par der menes. vermijd er imperativ af vermijden, “at undgå”. Den samme form bruges også som nutidsform med ik: Ik vermijd natte straten. = “Jeg undgår våde gader.” Her er den en anden opfordring, koordineret med den første ved hjælp af en (“og”). straten er flertal af straat (“gade”). Det er genstanden for vermijd: De gader, man skal undgå, beskrives derefter i relativsætningen die meestal onderlopen. meestal er et adverbium, der betyder “for det meste” eller “som regel”. Det angiver, at forholdet gælder typisk, ikke nødvendigvis hver gang. Eksempel: Het regent meestal in de herfst. = “Det regner som regel om efteråret.” onderlopen betyder her “blive oversvømmet” eller “stå under vand”, ikke bogstaveligt “gå under”. I relativsætningen står formen til sidst, fordi den finitte verbform står sidst i denne underordnede konstruktion. onderlopen er her altså nutidsformen i flertal, ikke en infinitiv: subjektet er die, som viser tilbage til straten. I en hovedsætning ses den adskilte form: De straten lopen onder. = “Gaderne bliver oversvømmet.” Sammenlign ental: De straat loopt onder. Samlet består sætningen af to opfordringer: Trek waterdichte schoenen aan (“Tag vandtætte sko på”) og vermijd straten die meestal onderlopen (“undgå gader, der som regel bliver oversvømmet”). Den relative sætning beskriver, hvilke gader der menes.

6. De onderdoorgang bij het station loopt bij hevige regen vaak onder.

   Gangtunnelen ved stationen bliver ofte oversvømmet i kraftig regn.

   onderdoorgang

   gangtunnel

   station

   station

   loopt … onder

   bliver oversvømmet

   hevige

   kraftig

   regen

   regn

   vaak

   ofte

   Uddybende forklaring

   onderdoorgang betyder her “gangtunnel”. Det er et sammensat navneord: onder + doorgang. Flertallet er onderdoorgangen. Eksempel: De onderdoorgang is smal. — Gangtunnelen er smal. station betyder “station”. I bestemt form står det som het station; flertallet er stations. I bij het station angiver præpositionsforbindelsen beliggenhed: ved stationen. loopt ... onder er den adskilte verbalkonstruktion fra onderlopen, “at blive oversvømmet”. I nutid får tredje person ental formen loopt, mens partikelleddet onder står senere i sætningen: De straat loopt onder. — Gaden bliver oversvømmet. Her betyder konstruktionen altså ikke bogstaveligt, at noget går eller løber under noget. hevige er formen af tillægsordet hevig, “kraftig” eller “voldsom”. Det beskriver regen i hevige regen. Her får adjektivet endelsen -e, fordi regen er et de-ord; bij hevige regen har ikke en artikel foran regen. Eksempel: hevige wind — kraftig vind. regen betyder “regn”. Det bruges normalt som et stof- eller masseord og har i denne betydning ikke en almindelig flertalsform. hevige regen betyder derfor kraftig regn, ikke et bestemt antal regnvejr. vaak er et biord, “ofte”. Det angiver, at noget sker hyppigt eller gentagne gange. Eksempel: Het regent vaak in de herfst. — Det regner ofte om efteråret. Samlet er De onderdoorgang bij het station subjektet med en beliggenhedsangivelse: gangtunnelen ved stationen. loopt ... onder angiver, hvad der sker med den, bij hevige regen angiver situationen, og vaak angiver hyppigheden. Hele sætningen betyder derfor: “Gangtunnelen ved stationen bliver ofte oversvømmet i kraftig regn.”

7. Neem in plaats daarvan de hoofdweg, ook al kost dat wat extra tijd.

   Tag hovedvejen i stedet, selv om det tager lidt længere tid.

   Neem

   tag

   in plaats daarvan

   i stedet for det

   hoofdweg

   hovedvej

   ook al

   selv om

   kost

   koster

   dat

   det

   wat

   lidt

   extra

   ekstra

   tijd

   tid

   Uddybende forklaring

   Neem er imperativ af nemen (at tage): formen bruges til en direkte opfordring eller instruktion, her med et underforstået subjekt “du”. Nutidsformen er je neemt, mens infinitiven er nemen. in plaats daarvan betyder “i stedet” og viser, at denne mulighed vælges frem for en anden mulighed, der allerede er relevant i situationen. Eksempel: Kies de bus in plaats daarvan. — “Vælg bussen i stedet.” hoofdweg er substantivet “hovedvej”. Det er sammensat af hoofd (“hoved-”) og weg (“vej”); i den faste sætning står det efter artiklen de, som ikke er med i det valgte citat. Eksempel: De hoofdweg is druk. — “Hovedvejen er travl.” ook al indleder en indrømmende ledsætning og betyder “selv om”. Det markerer, at informationen bagefter ikke ændrer hovedopfordringen. Eksempel: Ik ga, ook al regent het. — “Jeg går, selv om det regner.” kost er nutidsformen af kosten (“at koste”) i konstruktionen “noget koster nogen eller noget”. Her angiver den en omkostning i tid, ikke en pris. Eksempel: De reis kost een uur. — “Rejsen tager en time.” dat betyder her “det” og fungerer som subjekt for kost. I denne sætning henviser det til den valgte løsning eller handling — at tage hovedvejen — som bruger ekstra tid. Pronomenets funktion er vigtigere her end et konkret navngivet substantiv. wat betyder her “lidt” eller “noget” i en upræcis mængde. Det angiver ikke et bestemt antal minutter. Eksempel: Wacht wat langer. — “Vent lidt længere.” extra er et ubøjeligt adjektiv, der betyder “ekstra” eller “yderligere”. Det beskriver tijd, ikke wat: wat extra tijd betyder “lidt ekstra tid”. tijd er substantivet “tid”. I denne sammenhæng er det den ressource, der bruges mere af; extra tijd betyder “ekstra tid”. Samlet er strukturen Neem ... de hoofdweg (“Tag hovedvejen”), in plaats daarvan (“i stedet”), efterfulgt af indrømmelsen ook al kost dat wat extra tijd (“selv om det tager lidt ekstra tid”). Hele ytringen betyder derfor: “Tag hovedvejen i stedet, selv om det tager lidt længere tid.”

8. Zou een waterdichte hoes helpen om mijn laptop te beschermen?

   Ville et vandtæt etui hjælpe med at beskytte min laptop?

   Zou

   ville

   waterdichte

   vandtæt

   hoes

   etui

   helpen

   hjælpe

   mijn

   min

   laptop

   laptop

   om … te

   for at

   beschermen

   beskytte

   Uddybende forklaring

   Zou og helpen danner her et spørgsmål om en mulig virkning: “ville … hjælpe?”. Zou er entalsformen i datid af zullen, men bruges her ikke om en fortidig begivenhed. Sammen med infinitiven helpen udtrykker den en hypotetisk eller forsigtigt formuleret mulighed. Mønstret er zou + infinitiv, ikke den finitte form helpt. waterdichte betyder “som ikke lader vand trænge igennem”. Grundformen er waterdicht. Endelsen -e hører til tillægsordet, ikke til navneordet hoes: waterdichte hoes. Her står tillægsordet foran entalsnavneordet hoes, som er et de-ord, og derfor bruges denne form. Eksempel: een stevige tas — “en solid tas”. hoes er et navneord for et hylster eller et etui, som dækker noget. Flertalsformen er hoezen. I denne sætning er det etuiet, der muligvis kan hjælpe. helpen betyder her at bidrage til, at noget lykkes eller bliver muligt. Efter zou står verbet i infinitiv: zou helpen. Eksempel: Deze kaart zou helpen — “Dette kort ville hjælpe”. mijn er et possessivt ord, der knytter laptop til taleren. Det ændrer ikke form efter køn eller tal: mijn tas og mijn laptops. Det er mijn, der angiver ejerskabsrelationen; det fastslår ikke i sig selv, hvem der ellers eventuelt bruger computeren. laptop er et navneord for en bærbar computer. Flertalsformen er laptops. I mijn laptop er det denne genstand, som skal beskyttes. om … te indleder her en formålsinfinitiv: om mijn laptop te beschermen betyder “for at beskytte min laptop”. De to dele hører sammen, selv om der står ord imellem dem. Mønstret er om + objekt + te + infinitiv. Eksempel: Ik gebruik een tas om boeken te dragen — “Jeg bruger en taske for at bære bøger”. beschermen betyder “at beskytte”. Her står det som infinitiv efter te: te beschermen. I denne formålsforbindelse er mijn laptop det, der beskyttes, mens een waterdichte hoes er det middel, som muligvis kan hjælpe. Samlet spørger Zou een waterdichte hoes helpen om mijn laptop te beschermen?, om et vandtæt etui muligvis ville bidrage til at beskytte talerens laptop. Een introducerer her et etui uden at angive et bestemt tidligere identificeret etui; artiklen udtrykker ikke i sig selv et fast antal. Strukturen er Zou + subjektet een waterdichte hoes + helpen + formålet om mijn laptop te beschermen.

9. Gebruik er een, want vertragingen zijn frustrerend, maar beschadigde apparatuur is erger.

   Brug et, for forsinkelser er frustrerende, men beskadiget udstyr er værre.

   Gebruik

   brug

   er een

   én (af dem)

   vertragingen

   forsinkelser

   zijn

   er

   frustrerend

   frustrerende

   beschadigde

   beskadiget

   apparatuur

   udstyr

   erger

   værre

   Uddybende forklaring

   Gebruik er imperativformen af gebruiken og betyder her “brug”. Imperativ bruges til en direkte opfordring; subjektet står normalt ikke udtrykt. Eksempel: Gebruik deze sleutel. — “Brug denne nøgle.” er een betyder her tilsammen “brug én (af dem)”. er indgår i en konstruktion, hvor den forståede type eller ting ikke gentages, og een står selvstændigt som “én” i stedet for foran et udtrykt substantiv. Her er een derfor ikke blot en artikel foran et synligt navneord. Eksempel: Ik neem er een. — “Jeg tager én.” vertragingen er flertalsformen af substantivet vertraging (“forsinkelse”): vertraging → vertragingen. Flertallet bruges, fordi udsagnet handler generelt om forsinkelser. Eksempel: De vertraging duurt lang. — “Forsinkelsen varer længe.” zijn er nutidsformen af zijn (“at være”) ved et flertalssubjekt. Her passer den til vertragingen, så vertragingen zijn betyder “forsinkelser er”. frustrerend er et beskrivende adjektiv: “frustrerende”. I zijn frustrerend står det efter zijn og beskriver subjektet uden den attributive endelse -e. Eksempel: Wachten is frustrerend. — “Det er frustrerende at vente.” beschadigde betyder “beskadiget”. Det er adjektivet beschadigd med endelsen -e. Her står det attributivt foran apparatuur, som er et de-ord; derfor har adjektivet -e: beschadigde apparatuur. Endelsen hører til adjektivet, ikke til substantivet. Eksempel: een beschadigde tas — “en beskadiget tas”. apparatuur betyder “udstyr”. Det er et stof- eller massesubstantiv, som normalt bruges uden en almindelig flertalsendelse, når man taler om udstyr som helhed. I beschadigde apparatuur er det udstyret, der beskrives som beskadiget. erger er komparativformen af adjektivet erg (“slem/alvorlig”): erg → erger (“værre/mere alvorlig”). Den sammenligner beskadiget udstyr med forsinkelserne som den tidligere nævnte situation. Eksempel: Dit probleem is erger. — “Dette problem er værre.” Sætningen samles sådan: Gebruik er een er opfordringen “Brug én (af dem)”; want indleder begrundelsen “for”, og vertragingen zijn frustrerend siger, at forsinkelser er frustrerende. maar markerer kontrasten: beschadigde apparatuur is erger betyder, at beskadiget udstyr er værre. Hele betydningen er derfor: “Brug et, for forsinkelser er frustrerende, men beskadiget udstyr er værre.”

10. Voordat ik vertrek, zorg ik ervoor dat de batterij van mijn telefoon helemaal opgeladen is.

    Før jeg tager af sted, vil jeg sørge for, at batteriet i min telefon er fuldt opladet.

    Voordat

    før

    vertrek

    tager af sted

    zorg ik ervoor

    sørger for det

    batterij

    batteri

    telefoon

    telefon

    helemaal opgeladen

    helt opladet

    Uddybende forklaring

    Voordat indleder en ledsætning om noget, der sker før en anden handling. Mønsteret er voordat + ledsætning: “før …”. I denne sætning kommer ik vertrek efter voordat, og hele ledsætningen står før hovedsætningen. vertrek er nutidsformen af vertrekken med subjektet ik: ik vertrek = “jeg tager af sted”. Formen beskriver her den handling, der skal være sket først; nederlandsk nutid kan i denne type sammenhæng også tale om en fremtidig plan. Vertrekken er et andet verbum end gaan, selv om begge kan indgå i betydninger om at tage af sted. zorg ik ervoor er den omvendte ordstilling i hovedsætningen: verbet zorg står før subjektet ik, fordi ledsætningen kommer først. Udtrykket ervoor zorgen dat + ledsætning betyder “sørge for, at …”. Ervoor henviser her ikke til en bestemt genstand, men indgår i den faste konstruktion, der tager den følgende dat-sætning som indhold. Eksempel: Ik zorg ervoor dat de deur dicht is. — “Jeg sørger for, at døren er lukket.” batterij er substantivet “batteri”. I de batterij bruges den bestemte artikel de; artiklen markerer en bestemt batterienhed i denne sammenhæng, ikke et tal. Et nyttigt kontrastpar er een batterij = “et batteri” og de batterij = “batteriet”. telefoon betyder “telefon”. Forbindelsen de batterij van mijn telefoon betyder “batteriet i min telefon”: van viser forholdet mellem batteriet og telefonen, mens mijn betyder “min”. Det er telefonen, der er angivet som batteriets tilhørsforhold, men mijn ændrer ikke substantivets form. helemaal opgeladen betyder “fuldt opladet”. Opgeladen er perfektum participium af opladen og beskriver batteriets tilstand; helemaal forstærker tilstanden til “helt” eller “fuldt”. I den fulde konstruktion opgeladen is står is, nutidsformen af zijn, til sidst i ledsætningen: batteriet er altså fuldt opladet. Eksempel: De telefoon is helemaal opgeladen. — “Telefonen er helt opladet.” Samlet bygges sætningen sådan op: Voordat ik vertrek = “Før jeg tager af sted”, og zorg ik ervoor dat ... = “sørger jeg for, at …”. Indholdet efter dat er de batterij van mijn telefoon helemaal opgeladen is, altså at batteriet i talerens telefon er fuldt opladet. Hele betydningen er derfor: “Før jeg tager af sted, vil jeg sørge for, at batteriet i min telefon er fuldt opladet.”

11. Dan kun je updates bekijken als de route verandert.

    Så kan du tjekke opdateringer, hvis ruten ændrer sig.

    Dan

    så

    kun je

    kan du

    updates

    opdateringer

    bekijken

    se på eller undersøge

    als

    hvis

    route

    rute

    verandert

    ændrer sig

    Uddybende forklaring

    Dan betyder her “så” og knytter resultatet til den foregående situation. Det kan også betyde “derefter” i andre sammenhænge. kun je er en omvendt hovedsætningsform af je kunt: kunnen + je bliver til kun je. kunnen udtrykker mulighed eller evne; her betyder det, at du har mulighed for at se opdateringer. Eksempel: Je kunt wachten. — “Du kan vente.” updates er flertalsformen af det lånte substantiv update og betyder opdateringer. Et almindeligt nederlandsk flertalsmønster er fx route → routes, mens update her får endelsen -s. bekijken betyder at se på eller undersøge noget. Det er et selvstændigt verbum; nutidsformen med je er je bekijkt, mens infinitiven efter kun er bekijken. Eksempel: Je kunt de kaart bekijken. — “Du kan se på kortet.” als betyder her “hvis” og indleder betingelsen. I andre sammenhænge kan als også betyde “når”, men den faste oversættelse viser, at betydningen her er en mulig betingelse. route betyder rute eller vej og er et fælleskønsord med artiklen de: de route. Flertallet er routes. Eksempel: De route is duidelijk. — “Ruten er tydelig.” verandert er nutidsformen i tredje person ental af veranderen (“ændre sig” eller “forandre”). Formen passer til det entallige subjekt de route: de route verandert. På nederlandsk behøver dette verbum ikke et særskilt refleksivt pronomen her, selv om dansk naturligt oversætter betydningen med “ruten ændrer sig”. Eksempel: De planning verandert. — “Planen ændrer sig.” Samlet består sætningen af resultatet Dan kun je (“så kan du”), handlingen updates bekijken (“se opdateringer”) og betingelsen als de route verandert (“hvis ruten ændrer sig”). Hele betydningen er derfor: “Så kan du tjekke opdateringer, hvis ruten ændrer sig.”