De
I „De hittegolf” betyder „De” det bestemte kendeord foran substantivet „hittegolf”. Det bruges i mønsteret de + substantiv, når man taler om en bestemt ting eller situation.
hittegolf
„hittegolf” betyder en periode med usædvanligt varmt vejr og er her det, der forventes at fortsætte. Ordet kan bruges, når man taler om vejrforhold, som påvirker planer og aktiviteter.
zal
I „zal naar verwachting aanhouden” viser „zal”, at fortsættelsen forventes i fremtiden. Det bruges sammen med en infinitiv for at tale om noget, der forventes at ske.
naar
I udtrykket „naar verwachting” bidrager „naar” til betydningen „ifølge forventningen”, ikke „til” i fysisk retning. Udtrykket bruges, når man giver en forventet vurdering af en udvikling.
verwachting
I „naar verwachting” henviser „verwachting” til en forventning eller prognose om, hvad der vil ske. Udtrykket er nyttigt, når man forsigtigt beskriver en sandsynlig udvikling, for eksempel vejret.
aanhouden
„aanhouden” betyder her at fortsætte eller vare ved om hedebølgen. Det kan bruges om noget, der bliver ved med at eksistere eller foregå over tid.
Dan
„Dan” betyder „så” eller „derefter” og forbinder vejrudsigten med den følgende plan. Det bruges ofte i begyndelsen af en sætning, når en handling følger logisk af det foregående.
moeten
I „Dan moeten we” udtrykker „moeten”, at det er nødvendigt eller tilrådeligt, at vi gør noget. Det står her sammen med „we” og en infinitiv for at formulere en fælles anbefaling eller plan.
we
„we” betyder „vi” og er gruppen, der skal planlægge og gennemføre aktiviteterne. Det bruges som subjekt foran verbet i en sætning om noget, flere personer gør sammen.
alles
„alles” betyder „alt” eller „alle de ting”, der omtales samlet. I „alles wat we buiten willen doen” fungerer det som det samlede indhold, der skal planlægges.
wat
I „alles wat we buiten willen doen” betyder „wat” „det, som” og forbinder „alles” med den nærmere forklaring. Det bruges efter et bredt ord som „alles”, når man præciserer, hvad der menes.
buiten
„buiten” betyder „udenfor” eller „udendørs” og beskriver, hvor aktiviteterne foregår. Det kan bruges til at angive aktiviteter, der ikke foregår indenfor.
willen
I „wat we buiten willen doen” betyder „willen”, at vi har til hensigt eller lyst til at gøre noget. Det står sammen med infinitiven „doen”, som angiver selve handlingen.
doen
„doen” betyder „gøre” i den samlede betydning „det, vi vil gøre udendørs”. Efter „willen” står det som infinitiv og beskriver den planlagte aktivitet.
plannen
„plannen” betyder her at planlægge aktiviteterne til et bestemt tidspunkt på dagen. Det bruges med det, man planlægger, og med „voor” for at angive det valgte tidspunkt.
voor
I „voor het koelere deel van de dag” betyder „voor” „til” og angiver, hvornår aktiviteterne skal placeres. Det kan bruges til at knytte en plan eller aktivitet til et tidspunkt.
het
I „het koelere deel” er „het” det bestemte kendeord foran „deel”. Det bruges her til at tale om en bestemt del af dagen.
koelere
„koelere” betyder „køligere” og beskriver den del af dagen, hvor temperaturen forventes at være lavere. Grundformen er koel; formen „koelere” bruges til at sammenligne med en varmere del af dagen.
deel
„deel” betyder „del” og betegner her en bestemt periode inden for dagen. Det bruges i udtrykket „het koelere deel van de dag”, hvor „van” forklarer, hvilken helhed delen hører til.
van
I „het koelere deel van de dag” betyder „van” „af” og forbinder delen med dagen som helhed. Det bruges til at vise tilhørsforhold eller forholdet mellem en del og det, den er en del af.
dag
„dag” betyder „dag” og er den tidsramme, som den køligere del hører til. Ordet bruges her efter „van” for at angive den større tidsperiode.
Ik
„Ik” betyder „jeg” og markerer den person, der fortæller om sit ønske om at besøge markedet. Det bruges som subjekt, når taleren beskriver sine egne planer eller ønsker.
wilde
„wilde” betyder her „ville gerne” eller „ønskede” i forbindelse med en tidligere plan. Grundformen er willen; „wilde” står sammen med „gaan” i „wilde naar de markt gaan” for at udtrykke ønsket om at tage af sted.
markt
„markt” betyder „marked” og er det sted, taleren gerne ville besøge. Det bruges her efter „naar” i en destinationsangivelse.
gaan
I „naar de markt gaan” betyder „gaan” „tage hen” eller „gå”. Det står som infinitiv efter „wilde” og angiver selve bevægelsen mod markedet.
maar
„maar” betyder „men” og indleder kontrasten mellem ønsket om at besøge markedet og problemet med menneskemængden. Det bruges til at forbinde to udsagn, der ikke passer helt sammen.
door
I „door de drukte” betyder „door” „på grund af” og forklarer, hvorfor besøget kan blive vanskeligere. Det bruges her til at angive årsagen til en mulig konsekvens.
drukte
„drukte” betyder her travlhed eller mange mennesker samlet på ét sted. I „door de drukte” forklarer ordet, hvad der kan gøre markedsbesøget vanskeligere.
kan
I „kan het moeilijker worden” udtrykker „kan”, at noget er muligt, men ikke sikkert. Grundformen er kunnen; „kan” bruges her sammen med infinitiven „worden” til at beskrive en mulig udvikling.
moeilijker
„moeilijker” betyder „sværere” eller „mere vanskeligt” og beskriver, hvordan besøget kan udvikle sig. Grundformen er moeilijk; den sammenlignende form „moeilijker” bruges, fordi situationen kan blive mere vanskelig end før.
worden
I „moeilijker worden” betyder „worden” „blive” og viser en overgang til en vanskeligere situation. Det står efter „kan” som infinitiv i en konstruktion om mulig forandring.
In
I „In die hitte” betyder „In” „i” og placerer situationen inden for den varme, man oplever. Det bruges her til at angive de omstændigheder, som anbefalingen gælder under.
die
„die” betyder „den” eller „den dér” og peger her på den varme, der er relevant i situationen. Det står foran „hitte” og gør henvisningen bestemt.
hitte
„hitte” betyder „varme” og betegner her den høje temperatur, som gør det nødvendigt at planlægge anderledes. Det bruges efter „die” om den konkrete varme i situationen.
een
I „een rustiger moment” og „Een hoed” er „een” det ubestemte kendeord, svarende til „en”. Det introducerer én mulighed eller én ting, som ikke tidligere er bestemt.
rustiger
„rustiger” betyder „roligere” eller „mindre travlt” og beskriver det tidspunkt, man bør vælge. Grundformen er rustig; formen „rustiger” sammenligner dette tidspunkt med et mere travlt tidspunkt.
moment
„moment” betyder her et tidspunkt eller en periode, hvor man kan besøge markedet. Det bruges efter „een” og beskrives nærmere af „rustiger”.
kiezen
„kiezen” betyder „vælge” og handler her om at vælge et roligere tidspunkt. Det står som infinitiv efter „moeten” og bruges med det, man vælger.
en
„en” betyder „og” og forbinder to handlinger, som anbefales i den samme situation. Her forbinder det at vælge et tidspunkt med ikke at blive stående.
niet
„niet” betyder „ikke” og nægter her handlingen „blijven staan”. Det placeres foran den verbale del, der skal nægtes.
blijven
I „niet blijven staan” bidrager „blijven” betydningen „blive ved med” eller „forblive”. Det står sammen med „staan” for at beskrive, at man ikke skal fortsætte med at stå stille i varmen.
staan
„staan” betyder „stå” og indgår i „blijven staan”, altså at forblive stående. Det bruges her om en kropsposition, som man vil undgå i den varme situation.
kunnen
„kunnen” betyder „kunne” eller „have mulighed for” og bruges her om de muligheder, gruppen har for at gå og hvile. Det står foran infinitiverne „lopen” og „rusten”.
straten
„straten” betyder „gader” og er de ruter, man kan gå gennem for at finde skygge. Grundformen er straat; „straten” betegner flere gader i den foreslåede rute.
schaduw
I „straten in de schaduw” betyder „schaduw” „skygge” og beskriver gader, hvor solen ikke rammer direkte. Udtrykket bruges, når man vil angive, at en rute ligger i skygge.
lopen
I „door straten in de schaduw lopen” betyder „lopen” „gå” og beskriver bevægelsen gennem gaderne. Det står som infinitiv efter „kunnen” og bruges med „door” til at angive ruten.
binnen
„binnen” betyder „indenfor” og angiver, hvor man kan hvile, når det er nødvendigt. Det bruges som stedangivelse i forbindelse med handlingen „rusten”.
rusten
„rusten” betyder „hvile” og beskriver en pause indenfor under den varme gåtur. Det står som infinitiv efter „kunnen” og kan bruges om at tage en pause, når kroppen har brug for det.
als
I „als dat nodig is” betyder „als” „hvis” eller „når” og indleder betingelsen for at hvile indenfor. Det bruges til at knytte en handling til en situation, der eventuelt opstår.
dat
I „als dat nodig is” betyder „dat” „det” og henviser til behovet for at hvile eller gøre noget andet. Det fungerer som det, der beskrives som nødvendigt i ledsætningen.
nodig
„nodig” betyder „nødvendigt” eller „behøvet” i „dat nodig is”. Det beskriver, at en handling kun foretages, hvis situationen kræver den.
is
I „dat nodig is” betyder „is” „er” og forbinder „dat” med beskrivelsen „nodig”. Grundformen er zijn; „is” er den form, der bruges i denne sætning.
geeft
I „Dat geeft ons meer flexibiliteit” betyder „geeft” „giver” og viser, at den fleksible plan skaber flere muligheder. Grundformen er geven; formen „geeft” bruges med „Dat” som det, der giver noget.
ons
„ons” betyder „os” og er de personer, der får mere fleksibilitet gennem planen. Det står efter „geeft” som den, der modtager det, der gives.
meer
„meer” betyder „mere” og angiver, at planen giver en større grad af fleksibilitet. Det står foran „flexibiliteit” for at beskrive en øget mængde.
flexibiliteit
„flexibiliteit” betyder „fleksibilitet” og handler her om muligheden for at ændre planen, hvis varmen bliver værre. Ordet bruges om planer, der kan tilpasses ændrede omstændigheder.
erger
„erger” betyder „værre” og beskriver en forværring af varmen. Grundformen er erg; den sammenlignende form „erger” bruges i „de hitte erger wordt” om en højere grad af varme.
wordt
I „de hitte erger wordt” betyder „wordt” „bliver” og viser, at varmen ændrer sig til en værre tilstand. Grundformen er worden; „wordt” står her som verbet i ledsætningen.
Zouden
„Zouden” indleder et høfligt eller hypotetisk spørgsmål om, hvorvidt en hat og ekstra vand kunne hjælpe. Grundformen er zullen; „zouden” bruges her til at formulere et forsigtigt forslag eller spørgsmål.
hoed
„hoed” betyder „hat” og er den konkrete ting, der foreslås som hjælp mod varmen. Det bruges efter „een” i spørgsmålet om mulige beskyttende foranstaltninger.
extra
„extra” betyder „ekstra” eller „yderligere” og beskriver vand ud over den mængde, man ellers ville have med. Det står foran „water” for at angive en ekstra forsyning.
water
„water” betyder „vand” og er her noget, der kan hjælpe på en varm dag. Det bruges sammen med „extra” som en praktisk ting, man kan tage med.
helpen
I „Zouden een hoed en extra water helpen?” betyder „helpen” „hjælpe” eller „være nyttigt”. Det står som infinitiv efter „zouden” i et spørgsmål om virkningen af de foreslåede ting.
helpt
I „Een hoed helpt” betyder „helpt” „hjælper” eller „er nyttig” og giver et bekræftende svar på forslaget om en hat. Grundformen er helpen; formen „helpt” bruges her i udsagnet om hatten.
lichte
„lichte” betyder „let” i betydningen let beklædning, som gør gåturen nemmere. Grundformen er licht; „lichte” står foran „kleding” og beskriver den type tøj, der omtales.
kleding
„kleding” betyder „tøj” eller „beklædning” og er her det, der kan gøre gåturen lettere. Ordet bruges sammen med „lichte” om tøj, der passer til varmt vejr.
zou
I „zou de wandeling gemakkelijker maken” udtrykker „zou” en mulig eller tænkt virkning: let tøj ville gøre gåturen lettere. Grundformen er zullen; „zou” bruges sammen med „maken” til en hypotetisk vurdering.
wandeling
„wandeling” betyder „gåtur” og betegner den planlagte tur til markedet. Ordet bruges som det, der kan blive lettere gennem passende tøj.
gemakkelijker
„gemakkelijker” betyder „lettere” og beskriver en forbedring af gåturen. Grundformen er gemakkelijk; den sammenlignende form „gemakkelijker” viser, at turen bliver mindre vanskelig.
maken
I „de wandeling gemakkelijker maken” betyder „maken” „gøre” og indgår i en konstruktion, hvor noget får en egenskab. Det står efter „zou” og forbinder tøjet med den virkning, det kan have på gåturen.
plan
„plan” betyder „plan” og er den aftale eller fremgangsmåde, som kan ændres efter vejret. Det bruges her efter „het” som det, man kan tilpasse.
aanpassen
„aanpassen” betyder „tilpasse” eller „justere” og beskriver, at man kan ændre planen efter temperaturen. Det bruges med „het plan” som det, der bliver tilpasset.
te
I „te warm” betyder „te” „for” og viser, at varmen overskrider det behagelige eller ønskede niveau. Konstruktionen te + tillægsord bruges til at beskrive noget, der er mere end passende.
warm
I „te warm aanvoelt” betyder „warm” „varm” og beskriver, hvordan situationen føles. Det står efter „te” for at udtrykke, at det føles for varmt.
aanvoelt
I „als het te warm aanvoelt” betyder „aanvoelt” „føles” eller „opleves” og beskriver den oplevede temperatur. Grundformen er aanvoelen; formen „aanvoelt” står sidst i ledsætningen efter „te warm”.
klinkt
I „Dat klinkt flexibel genoeg” betyder „klinkt” „lyder” og bruges til at vurdere en plan ud fra det, man har hørt. Grundformen er klinken; formen „klinkt” står sammen med „Dat” i vurderingen.
flexibel
„flexibel” betyder „fleksibel” og beskriver en plan, der kan ændres efter forholdene. Det bruges efter „klinkt” til at vurdere, om planen har tilstrækkelig tilpasningsevne.
genoeg
I „flexibel genoeg” betyder „genoeg” „nok” eller „tilstrækkeligt”. Det står efter tillægsordet og viser, at fleksibiliteten vurderes som tilstrækkelig til en varm dag.
warme
„warme” betyder „varm” i „een warme dag” og beskriver dagen som præget af høj temperatur. Grundformen er warm; „warme” står foran „dag” efter det ubestemte kendeord „een”.