Planer i en hedebølge | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De hittegolf zal naar verwachting aanhouden.

   Det forventes, at hedebølgen fortsætter.

   hittegolf

   hedebølge

   zal

   vil komme til at

   naar verwachting

   forventeligt

   aanhouden

   fortsætte

   Uddybende forklaring

   hittegolf betyder her “hedebølgen”. Det er et sammensat navneord: hitte betyder varme, og golf betyder bølge. Som navneord skrives det i ét ord på nederlandsk. Flertal er hittegolven. zal er en form af zullen. Her står den sammen med infinitiven aanhouden og angiver en forventet fremtidig udvikling: “vil fortsætte”. zullen bøjes efter person og tal; for eksempel er ik zal “jeg vil”, mens wij zullen er “vi vil”. I denne sætning er formen ikke en opfordring, men en forudsigelse. naar verwachting er et fast udtryk, der betyder “efter forventning” eller mere naturligt på dansk “det forventes”. Det gør udsagnet mindre direkte end en sikker konstatering og viser, at fortsættelsen er en forventning. Eksempel: Naar verwachting komt de trein op tijd. — “Det forventes, at toget kommer til tiden.” aanhouden er et selvstændigt verbum, hvis grundform betyder “fortsætte” eller “vedvare”. I denne sætning er det infinitiv efter zal; derfor har det ikke en personbøjning. Det kan bruges om noget, der bliver ved: De regen houdt aan. — “Regnen fortsætter.” Her ændres verbet til houdt aan i nutid. Samlet består sætningen af subjektet De hittegolf (“hedebølgen”), den fremtids- eller forventningsangivende kombination zal ... aanhouden (“vil fortsætte”) og naar verwachting (“det forventes”). Hele betydningen er derfor: “Det forventes, at hedebølgen fortsætter.”

2. Dan moeten we alles wat we buiten willen doen plannen voor het koelere deel van de dag.

   Så bør vi planlægge alt udendørs til den køligere del af dagen.

   Dan

   så

   moeten we

   bør vi

   alles

   alt

   buiten

   udendørs

   willen

   vil

   doen

   gøre

   plannen

   planlægge

   koelere

   køligere

   deel

   del

   dag

   dag

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og knytter udsagnet til den foregående situation. Det kan også markere rækkefølge: Eerst eten, dan vertrekken. = “Først spise, så tage af sted.” moeten we betyder her “bør vi” i den faste oversættelse. moeten er den finitte nutidsform, der bruges med we; den ser identisk ud med infinitiven moeten. Fordi Dan står først, kommer det finitte verbum før subjektet: Dan moeten we .... Verbet moeten kan også udtrykke et stærkere krav, “skal/må”, afhængigt af sammenhængen. alles betyder “alt” og samler de ting eller aktiviteter, der omtales, som én helhed. I alles wat ... indleder wat en beskrivende ledsætning: “alt det, som ...”. buiten betyder “udendørs” her. Det knytter sig til doen og beskriver, hvor de pågældende aktiviteter foregår. We werken buiten. = “Vi arbejder udendørs.” willen betyder “vil” i betydningen “ønske at” eller “have lyst til”. I wat we buiten willen doen er det den finitte nutidsform med subjektet we; den er ikke en infinitiv her, selv om infinitiven også hedder willen. Den står foran infinitiven doen, fordi de to verber sammen udtrykker, hvad de ønsker at gøre. doen betyder “gøre” og er infinitiven i willen doen: “ville gøre”. Wat wil je doen? = “Hvad vil du gøre?” plannen betyder “planlægge”. Det er infinitiven efter det modale verbum moeten: we moeten ... plannen = “vi bør/skal ... planlægge”. We moeten de reis plannen. = “Vi skal planlægge rejsen.” koelere betyder “køligere”. Det bygger på komparativen koeler af koel (“kølig”) og har her -e i den bestemte nominalgruppe het koelere deel. Sammenlign: een koelere dag = “en køligere dag”. deel betyder “del”. Her er det en del af dagen i het koelere deel van de dag, altså “den køligere del af dagen”. deel er et intetkønsord, hvilket ses i het deel; denne egenskab tilhører substantivet, ikke adjektivet koelere. dag betyder “dag”. I de dag markerer artiklen de, at nominalgruppen er bestemt; een dag er den tilsvarende ubestemte nominalgruppe. I van de dag betyder forbindelsen “af dagen”. Hele strukturen er Dan moeten we + alles wat we buiten willen doen + plannen + voor het koelere deel van de dag. Første del giver anbefalingen, den midterste del betyder “alt det, vi vil gøre udendørs”, plannen er hovedhandlingen, og den sidste del angiver den køligere del af dagen som det tidspunkt, planlægningen retter sig mod. Samlet betyder sætningen: “Så bør vi planlægge alt udendørs til den køligere del af dagen.”

3. Ik wilde naar de markt gaan, maar door de drukte kan het moeilijker worden.

   Jeg ville gerne besøge markedet, men menneskemængderne kan gøre det sværere.

   Ik

   jeg

   wilde

   ville gerne

   naar

   til

   markt

   marked

   gaan

   gå

   maar

   men

   drukte

   trængsel eller menneskemængde

   kan

   kan

   moeilijker

   sværere

   worden

   blive

   Uddybende forklaring

   Ik betyder «jeg» og er første person ental. Det er subjektet for wilde: ik wil er nutid, mens ik wilde er datid. I denne sætning udtrykker datidsformen et tidligere ønske. wilde er datidsformen af willen («ville/ønske»). Sammen med en infinitiv bruges den til at udtrykke, hvad man ønskede at gøre: Ik wilde gaan = «Jeg ville gerne gå». Formen siger ikke i sig selv, om handlingen faktisk fandt sted. naar angiver her retning mod en destination. Mønstret naar + sted kan genbruges, for eksempel: We gaan naar het station. = «Vi går til stationen.» markt betyder «marked». Det er et substantiv; i den faste sætning står det i forbindelsen de markt, hvor de er bestemt artikel. naar de markt betyder derfor «til markedet». gaan er infinitiven af gaan («gå»). Efter wilde står infinitiven til sidst i denne verbforbindelse: wilde ... gaan. gaan kan også bruges selvstændigt i nutid, for eksempel Wij gaan naar huis. = «Vi går hjem.» maar betyder «men» og forbinder her det ønskede besøg med en kontrasterende vanskelighed. Det markerer overgangen til den anden del. drukte betyder her «trængsel» eller «menneskemængde». I denne brug er det et substantiv, beslægtet med adjektivet druk («travl»). Formen drukte kan i en anden sammenhæng også være datid af verbet drukken («trykke»), men det er ikke den funktion, den har her. I door de drukte angiver door årsagen: «på grund af trængslen». Ordet drukte beskriver ikke i sig selv et bestemt antal mennesker. kan er her nutidsformen af modalverbet kunnen («kunne»). Med subjektet het er den tredje person ental og udtrykker mulighed: noget kan blive vanskeligere. Den samme form bruges også med ik, som i ik kan. Efter kan står det andet verbum i infinitiv, her worden. moeilijker er den komparative form af adjektivet moeilijk («svær/vanskelig»): moeilijk → moeilijker («sværere»). Endelsen -er ligger på adjektivet moeilijker, ikke på substantivet drukte. Den tilsvarende superlativ er moeilijkst («sværest»). worden betyder «blive» og er infinitiven af worden. I moeilijker worden beskriver det en ændring til en vanskeligere tilstand: «blive sværere». Sammen med kan bliver betydningen «kan blive sværere». Hele sætningen bygges således op: Ik wilde naar de markt gaan = «Jeg ville gerne tage til markedet». maar indleder kontrasten. door de drukte angiver, at trængslen er årsagen, og kan het moeilijker worden siger, at noget kan blive sværere. Samlet betyder sætningen: «Jeg ville gerne besøge markedet, men menneskemængderne kan gøre det sværere.»

4. In die hitte moeten we een rustiger moment kiezen en niet blijven staan.

   I den varme bør vi vælge et roligere tidspunkt og undgå at blive stående.

   hitte

   varme

   moeten we

   bør vi

   rustiger

   roligere

   moment

   tidspunkt

   kiezen

   vælge

   niet blijven staan

   ikke blive stående

   Uddybende forklaring

   hitte betyder her stærk eller trykkende varme. Grundformen er de hitte; det er et navneord, ikke et udsagnsord. Et nært beslægtet, men svagere ord er warmte (“varme”) i almindelig forstand. moeten we består af modalverbet moeten og subjektet we (“vi”). moeten udtrykker her nødvendighed eller et stærkt råd, og we er den korte form af wij. I denne hovedsætning står modalverbet før subjektet: moeten we .... Efter moeten kommer normalt et andet udsagnsord i infinitiv, som i moeten we kiezen (“skal/bør vi vælge”). rustiger er komparativformen af adjektivet rustig (“rolig”). Den betyder “roligere” og sammenligner det valgte tidspunkt med et andet muligt tidspunkt. En nyttig kæde er rustig – rustiger – het rustigst (“rolig” – “roligere” – “roligst”). Her beskriver rustiger navneordet moment; det er ikke moment, der bøjes. moment betyder “tidspunkt” eller “øjeblik” her. Grundformen er het moment, så den bestemte form er het moment; i denne sætning står det med den ubestemte artikel een: een moment. Eksempel: We kiezen een geschikt moment. — “Vi vælger et passende tidspunkt.” kiezen betyder “at vælge”. Det er infinitiven efter modalverbet moeten. Nutidsformer i ental omfatter ik kies, jij kiest og hij kiest, mens infinitiven er kiezen; vokalskiftet i kies er derfor en del af bøjningen af dette udsagnsord. niet blijven staan betyder her “ikke blive stående”. blijven betyder “forblive/blive ved med”, og staan betyder “stå”; sammen danner blijven staan en konstruktion for fortsat at stå. niet nægter konstruktionen. Eksempel: Blijf hier staan. — “Bliv stående her.” Samlet er In die hitte “i den varme”. moeten we een rustiger moment kiezen betyder “bør vi vælge et roligere tidspunkt”, og en niet blijven staan føjer det modsatte valg til: “og ikke blive stående”. Hele ytringen betyder derfor: “I den varme bør vi vælge et roligere tidspunkt og undgå at blive stående.”

5. We kunnen door straten in de schaduw lopen en binnen rusten als dat nodig is.

   Vi kan tage skyggefulde gader og hvile indenfor, når det er nødvendigt.

   We kunnen

   vi kan

   door

   gennem

   straten

   gader

   de schaduw

   skyggen

   lopen

   gå til fods

   binnen

   indenfor

   rusten

   hvile

   als dat nodig is

   når det er nødvendigt

   Uddybende forklaring

   We kunnen betyder her, at taleren og andre har mulighed for noget. kunnen er infinitivens grundform og står her i nutid efter subjektet we; med we har formen kunnen. Efter et modalverbum står det næste verbum normalt i infinitiv uden te: We kunnen lopen = “Vi kan gå”. Det udtrykker mulighed eller evne, ikke i sig selv en pligt. door betyder “gennem” og viser den rute, man bevæger sig ad. straten er flertal af straat (“gade”). Her står det som et ubestemt eller generelt flertal efter door, uden en artikel: door straten = “gennem gader”. Med den bestemte artikel ville man sige door de straten = “gennem gaderne”. I den faste oversættelse er ruteudtrykket forstået som at tage skyggefulde gader. de schaduw betyder “skyggen”. schaduw er et de-ord i ental, og de er derfor den bestemte artikel. I den sammenhængende gruppe in de schaduw betyder det “i skyggen”; in står lige før det valgte citat og giver den rumlige betydning. Eksempel: We wachten in de schaduw. — “Vi venter i skyggen.” lopen er infinitiv af lopen og betyder her “gå til fods”. Det står efter kunnen, så konstruktionen kunnen + infinitiv giver “kan gå”. lopen kan i andre sammenhænge også beskrive det at løbe eller fungere i betydningen “fungere”, men ingen af de betydninger er nødvendige her. binnen er et adverbium, der angiver et sted eller en retning indenfor. Sammen med rusten beskriver det hvile indenfor. Det er ikke en ny bøjningsform af rusten; rusten er infinitiv af verbet rusten (“hvile”). Eksempel: We rusten binnen. — “Vi hviler indenfor.” rusten står som infinitiv, fordi det følger mulighedsverbet kunnen: We kunnen ... rusten = “Vi kan ... hvile”. På den måde forbinder sætningen to mulige handlinger: at gå gennem gader i skyggen og at hvile indenfor. als dat nodig is betyder her “når det er nødvendigt”. als indleder en underordnet gruppe, dat er et intetkøns demonstrativt pronomen, og nodig betyder “nødvendig”. I en nederlandsk underordnet sætning står det finitte verbum typisk til sidst, derfor is efter nodig. Her identificerer den faste tekst ikke entydigt, hvad dat henviser til; formuleringen angiver blot, at den beskrevne plan gælder, når situationen gør det nødvendigt. Samlet bliver mønsteret We kunnen + handling 1 + en + handling 2 + als dat nodig is: “Vi kan gå gennem skyggefulde gader og hvile indenfor, når det er nødvendigt.” en forbinder de to handlinger, mens slutgruppen angiver, hvornår planen gælder. Sætningen er en praktisk, neutral måde at beskrive en fleksibel plan på.

6. Dat geeft ons meer flexibiliteit als de hitte erger wordt.

   Det giver os mere fleksibilitet, hvis varmen bliver værre.

   Dat

   det

   geeft

   giver

   ons

   os

   meer

   mere

   flexibiliteit

   fleksibilitet

   als

   hvis

   hitte

   varme

   erger

   værre

   wordt

   bliver

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og står som subjekt. Det er et nederlandsk demonstrativt pronomen i neutrum ental; den konkrete reference er ikke identificeret af sætningen alene. Som mønster kan man fx sige: Dat is belangrijk. — “Det er vigtigt.” geeft er nutid af geven (“at give”). Formen er 3. person ental, fordi subjektet er Dat: dat geeft. I denne sætning får ons rollen som den, der modtager noget. Eksempel: De leraar geeft ons tijd. — “Læreren giver os tid.” ons betyder “os”. Det er objektformen af 1. person flertal og kan her bruges som modtager efter geven: geeft ons — “giver os”. Det adskiller sig fra subjektformen wij, som betyder “vi”: Wij geven hulp. — “Vi giver hjælp.” meer betyder “mere” og sammenligner en større mængde eller grad med en anden mængde eller grad. Det er den komparative form, der hører sammen med veel: veel — “meget/mange”, meer — “mere”, meest — “mest”. Her modificerer det substantivet flexibiliteit. flexibiliteit betyder “fleksibilitet”. Det er et substantiv for muligheden for at tilpasse sig eller vælge mellem flere handlemåder. I meer flexibiliteit betyder det “mere fleksibilitet”; meer beskriver graden af dette substantiv. als indleder her en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. Mønstret er als + betingelse, efterfulgt af hovedsætningen: Als het regent, blijven we binnen. — “Hvis det regner, bliver vi indenfor.” hitte betyder “varme” i betydningen høj temperatur eller stærk varme. Det er et de-ord: de hitte. I denne sætning er det subjekt i betingelsesledsætningen. erger betyder her “værre”. Det er komparativformen af erg (“slem” eller “alvorlig”): erg — “slem”, erger — “værre”, ergst — “værst”. Her beskriver erger varmens tilstand, ikke en sammenligning af personer. wordt er 3. person ental nutid af worden, “at blive”. Sammen med erger betyder erger wordt “bliver værre”: de situatie wordt erger — “situationen bliver værre”. Det udtrykker en ændring, mens is erger ville betyde “er værre” og beskrive en tilstand eller sammenligning. Samlet er opbygningen Dat geeft ons meer flexibiliteit (“Det giver os mere fleksibilitet”) + als de hitte erger wordt (“hvis varmen bliver værre”). Hele sætningen betyder derfor: “Det giver os mere fleksibilitet, hvis varmen bliver værre.”

7. Zouden een hoed en extra water helpen?

   Ville en hat og ekstra vand hjælpe?

   Zouden

   ville

   hoed

   hat

   extra

   ekstra

   water

   vand

   helpen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Zouden står først, fordi dette er et spørgsmål med omvendt ordstilling: hjælpeverbet står før subjektet. Sammen med infinitiven helpen danner det mønsteret zouden + infinitiv, som her svarer til “ville … hjælpe?” og spørger hypotetisk eller forsigtigt, om noget kunne have den ønskede virkning. Zouden er formen af zullen i denne konstruktion; den konkrete form her udtrykker ikke alene en fortid. hoed betyder “hat” her. Det er et tælleligt substantiv: een hoed betyder “en hat”, men een skal her ikke nødvendigvis forstås som en fremhævet talangivelse; det er den ubestemte artikel. Eksempel: Ik draag een hoed. — “Jeg har en hat på.” extra står foran water og betyder “ekstra”, altså en større eller yderligere mængde end den allerede forudsatte. Formen ændres ikke her efter water. Eksempel: We nemen extra tijd. — “Vi tager ekstra tid.” water er et stof- eller masseord og betyder “vand”. Det bruges her uden artikel, fordi der tales om vand som en ubestemt mængde. Det koordin­eres med een hoed i subjektet: een hoed en extra water. helpen er infinitiven af helpen og betyder “hjælpe”. Efter zouden står infinitiven normalt uden te; i dette spørgsmål står den til sidst. Eksempel: Dat zou helpen. — “Det ville hjælpe.” Samlet er strukturen Zouden + subjektet een hoed en extra water + infinitiven helpen. Den betyder: “Ville en hat og ekstra vand hjælpe?” Spørgsmålet undersøger altså, om de to nævnte ting ville være nyttige i situationen.

8. Een hoed helpt, en lichte kleding zou de wandeling gemakkelijker maken.

   En hat vil hjælpe, og let tøj vil gøre turen lettere.

   hoed

   hat

   helpt

   hjælper

   lichte

   let

   kleding

   tøj

   zou

   ville

   wandeling

   gåtur

   gemakkelijker

   lettere

   maken

   gøre

   Uddybende forklaring

   hoed betyder her “hat”. Det er et substantiv; den ubestemte entalform er een hoed, mens bestemt ental er de hoed. Eksempel: De hoed is nieuw. — “Hatten er ny.” helpt er nutidsformen af helpen (“at hjælpe”). Her er subjektet een hoed, så formen er 3. person ental: een hoed helpt. Endelsen -t står sidst i formen; den er ikke et infiks. I andre personer og tal ser man for eksempel ik help — “jeg hjælper” — og de hoeden helpen — “hattene hjælper”. -t bruges også i andre relevante nutidsformer, blandt andet 2. person ental, så endelsen alene er ikke en fuldstændig regel for subjektet. lichte betyder “let” i betydningen med lav vægt. Grundformen er licht; foran dette de-ord får adjektivet -e: lichte kleding. Det er ikke det samme som gemakkelijker, der betyder “lettere” i betydningen mindre svært. kleding betyder “tøj” og bruges ofte som et stof- eller massesubstantiv. I lichte kleding beskriver lichte tøjet. Eksempel: De kleding is droog. — “Tøjet er tørt.” zou er en entalsform af zullen, som her fungerer som hjælpeverbum med betydningen “ville”. Med subjektet de wandeling får vi de wandeling zou ... maken. Formen zou er ikke kun knyttet til 3. person: ik zou og hij zou er også mulige. Flertalsformen er zouden. I kontekstens spørgsmål står den for eksempel i Zouden een hoed en extra water helpen? — “Ville en hat og ekstra vand hjælpe?” I denne sætning fremstiller zou ... maken virkningen som tænkt, forventet eller betinget snarere end som en enkel nutidskonstatering. wandeling betyder “gåtur” eller “tur til fods”. Det er et substantiv; verbet wandelen betyder “at gå en tur”. I de wandeling er substantivet bestemt med de. gemakkelijker betyder “lettere” eller “nemmere”. Det er komparativformen af gemakkelijk (“let” eller “nem”). Mønsteret er gemakkelijk → gemakkelijker → het gemakkelijkst: “let” → “lettere” → “lettest”. Her beskriver formen, at gåturen bliver lettere end et relevant sammenligningsgrundlag. maken betyder “at gøre” eller “at få til at blive”. Efter hjælpeverbet zou står det som infinitiv: zou ... maken. Konstruktionen iets gemakkelijker maken betyder “at gøre noget lettere”; de wandeling gemakkelijker maken betyder derfor “at gøre gåturen lettere”. Samlet består sætningen af to sideordnede dele: Een hoed helpt — “En hat hjælper” — og lichte kleding zou de wandeling gemakkelijker maken — “let tøj ville gøre gåturen lettere”. en forbinder delene. Den første del fremsætter en direkte konstatering, mens zou ... maken fremstiller den anden virkning som tænkt, forventet eller betinget.

9. Dan kunnen we het plan aanpassen als het te warm aanvoelt.

   Så kan vi ændre planen, hvis det føles for varmt.

   Dan kunnen we

   så kan vi

   plan

   plan

   aanpassen

   ændre eller tilpasse

   als

   hvis

   warm

   varm

   aanvoelt

   føles

   Uddybende forklaring

   Dan kunnen we betyder her “så kan vi”. kunnen er infinitiven “kunne”; sammen med we er kunnen nutidsformen i flertal og udtrykker her mulighed. Et genanvendeligt mønster er Dan kunnen we + infinitiv: Dan kunnen we beginnen. — “Så kan vi begynde.” plan betyder “plan”. Det er et het-ord på nederlandsk: het plan; flertalsformen er plannen. I denne sætning er het plan det, der kan ændres. aanpassen betyder “at ændre eller tilpasse”. Det står som infinitiv efter modalverbet kunnen: we kunnen het plan aanpassen — “vi kan ændre planen”. Verbet er deleligt; i en hovedsætning kan aan stå til sidst: We passen het schema aan. — “Vi tilpasser skemaet.” als indleder her en betingelse og betyder “hvis”. I ledsætningen står verbet til sidst: als het te warm aanvoelt — “hvis det føles for varmt”. warm betyder “varm”. Her står adjektivet efter te, så te warm betyder “for varm(t)” og angiver en grad, der er højere end passende. Grundformen er warm, og komparativformen er warmer — “varmere”. Te warm er altså ikke en komparativ. aanvoelt betyder her “føles”. Grundformen er det delelige verbum aanvoelen. Aanvoelt er nutid, tredje person ental, og i ledsætningen står verbet samlet til sidst. I hovedsætningen deles det: Het voelt koud aan. — “Det føles koldt.” Her er het subjektet i den nederlandske sætning; den faste oversættelse angiver ikke et mere specifikt fysisk referent. Samlet er strukturen Dan kunnen we + infinitiv = “Så kan vi …”. Derefter kommer betingelsen als het te warm aanvoelt = “hvis det føles for varmt”. Hele ytringen betyder: “Så kan vi ændre planen, hvis det føles for varmt.”

10. Dat klinkt flexibel genoeg voor een warme dag.

    Det lyder fleksibelt nok til en varm dag.

    Dat

    det

    klinkt

    lyder

    flexibel

    fleksibel

    genoeg

    nok

    voor

    til

    een

    en

    warme

    varm

    dag

    dag

    Uddybende forklaring

    Dat er her et selvstændigt demonstrativt pronomen som subjekt: “det/den dér”. Formen dat bruges bl.a. ved et intetkønsord i ental; den konkrete henvisning er ikke fastslået af sætningen alene. I denne sammenhæng peger det på noget, der allerede er under samtale. Som eksempel: Dat is handig. – “Det er praktisk.” klinkt er nutidsformen af verbet klinken i tredje person ental: “lyder”. Konstruktionen dat klinkt ... bruges til at vurdere, hvordan noget virker ud fra det, man hører eller opfatter. Andre former er fx ik klink og wij klinken. Eksempel: Dat klinkt goed. – “Det lyder godt.” flexibel er et beskrivende tillægsord med betydningen “fleksibel”, altså i stand til at tilpasse sig. Efter et udsagnsverbum som klinken står tillægsordet her ubøjet som prædikativ: het plan is flexibel – “planen er fleksibel”. Det er ikke den bøjede form flexibele, som bruges foran et navneord i bestemte konstruktioner. genoeg betyder “nok” eller “tilstrækkeligt”. Efter tillægsordet i flexibel genoeg angiver det, at graden af fleksibilitet vurderes som tilstrækkelig. Mønstret kan genbruges som adjektiv + genoeg: warm genoeg – “varm nok”. voor er en præposition, der her betyder “til” i betydningen egnet eller tilstrækkelig til en situation. Den forbinder vurderingen med den situation, der følger. Eksempel: Dit is geschikt voor kinderen. – “Dette er egnet til børn.” een er den ubestemte artikel foran et navneord i ental. Den markerer ikke i sig selv et bestemt antal som en del af udsagnets pointe; her introducerer den blot dag som en ubestemt dag. Eksempel: een boek – “en bog”. warme er den bøjede form af tillægsordet warm foran dag: “varm”. I een warme dag får tillægsordet endelsen -e, fordi det står attributivt foran et fælles køn-navneord i ental med den ubestemte artikel een. Sammenlign een warm huis – “et varmt hus”, hvor warm ikke får -e, fordi huis er intetkøn. dag er et navneord, der betyder “dag”. Det er et fælleskønsord på nederlandsk: de dag; derfor ser man her den attributive form warme i een warme dag. Flertalsformen er dagen: twee dagen – “to dage”. Samlet er opbygningen Dat klinkt + beskrivende tillægsord + genoeg + voor + en + tillægsord + navneord: noget vurderes som tilstrækkeligt fleksibelt til en varm dag. Hele sætningen betyder derfor: “Det lyder fleksibelt nok til en varm dag.”