De
«De» er den bestemte artikel i «De wegen» og står her foran et flertalsord. Brug «de» foran et bestemt navneord, når du taler om noget kendt eller konkret, som vejene i denne situation.
wegen
«Wegen» betyder vejene her og er det, der beskrives som isglat. Formen bruges i «De wegen» om flere veje, for eksempel når man taler om trafik- eller vejforhold.
zijn
«Zijn» betyder er i «De wegen zijn ijsglad» og forbinder vejene med deres tilstand. Det kan genbruges mellem et subjekt og en beskrivelse af dets tilstand, især ved vejr- og forholdsbeskrivelser.
ijsglad
«Ijsglad» beskriver, at vejene er dækket af is og derfor meget glatte. Her står ordet efter «zijn» som beskrivelse af vejenes tilstand; det bruges i samtaler om farlige køreforhold.
en
«En» betyder og og forbinder «De wegen zijn ijsglad» med «het zicht is vanochtend slecht». Brug det til at føje en yderligere oplysning eller handling til den første.
het
«Het» er den bestemte artikel i «het zicht» og står foran dette bestemte navneord. Brug «het» foran et navneord, når den bestemte artikel hører til det pågældende ord, som ved sigtbarheden her.
zicht
«Zicht» betyder sigtbarheden eller synet her, nærmere bestemt hvor godt man kan se. I «het zicht is vanochtend slecht» bruges det til at beskrive udsynet under de aktuelle vejrforhold.
is
«Is» betyder er i «het zicht is vanochtend slecht» og beskriver sigtbarhedens tilstand. Det bruges her mellem «het zicht» og tillægsordet «slecht»; samme mønster kan bruges til at beskrive andre forhold.
vanochtend
«Vanochtend» betyder her til morgen og angiver tidspunktet for den dårlige sigtbarhed. Tidsordet kan placeres i en sætning for at præcisere, hvornår en situation gælder, som i vejrmeldinger eller aftaler.
slecht
«Slecht» betyder dårlig i «het zicht is vanochtend slecht». Det står efter «is» som en vurdering af sigtbarheden og kan bruges til at beskrive forhold, der ikke er gode nok i en bestemt situation.
Naar
«Naar» betyder til i «Naar de vergadering rijden» og angiver destinationen for kørslen. Brug «naar» foran et sted eller en destination, når du fortæller, hvor nogen bevæger sig hen.
vergadering
«Vergadering» betyder møde i «de vergadering». Sammen med den bestemte artikel henviser det her til det konkrete møde, som deltagerne skal køre til.
rijden
«Rijden» betyder at køre i «Naar de vergadering rijden». Hele infinitivgruppen fungerer som det, der vurderes i «klinkt riskant»; ordet bruges om transport i et køretøj eller kørsel mod en destination.
klinkt
«Klinkt» betyder lyder og bruges her til at give en vurdering af, hvordan det virker at køre til mødet. Mønstret med «klinkt» efterfulgt af en beskrivelse kan bruges, når en plan eller idé virker på en bestemt måde.
riskant
«Riskant» betyder risikabelt i «klinkt riskant». Det beskriver kørslen som noget, der indebærer fare, og kan bruges, når man vurderer en plan eller handling som usikker.
Ik
«Ik» betyder jeg og viser, at taleren selv vil eller mener noget. I «Ik wil de vergadering liever niet verzetten» står det som subjekt foran verbet; brug det, når du taler om dine egne ønsker eller handlinger.
wil
«Wil» udtrykker et ønske i «Ik wil de vergadering liever niet verzetten». Her viser det, at taleren ikke ønsker at flytte mødet; det bruges foran en infinitiv, når man fortæller, hvad man vil gøre.
liever
«Liever» betyder hellere og viser en præference i «liever niet verzetten». Sammen med en handling bruges det til høfligt at udtrykke, hvad man foretrækker, for eksempel når man sammenligner at flytte et møde med at lade det blive.
niet
«Niet» er nægtelsen i «liever niet verzetten» og gør ønsket negativt: taleren vil helst ikke flytte mødet. Det står her før den handling, som ikke ønskes, og bruges til at afvise eller benægte en handling.
verzetten
«Verzetten» betyder at flytte eller omlægge mødet i «de vergadering liever niet verzetten». Det står efter «wil» som den handling, taleren helst vil undgå; brug det i forbindelse med at ændre tidspunktet for en aftale.
maar
«Maar» betyder men og indleder kontrasten mellem ikke at ville flytte mødet og at prioritere sikkerhed. Brug det til at forbinde to dele, hvor den anden del begrænser eller ændrer den første.
veiligheid
«Veiligheid» betyder sikkerhed og er det, der skal prioriteres i «veiligheid moet vooropstaan». Ordet bruges som en abstrakt overvejelse, når man taler om at undgå fare, for eksempel ved dårlige vejforhold.
moet
«Moet» udtrykker her, hvad der bør eller skal være tilfældet i «veiligheid moet vooropstaan». Det står foran «vooropstaan» og bruges til at give en stærk anbefaling eller angive en prioritet.
vooropstaan
«Vooropstaan» betyder at komme først eller have førsteprioritet i «veiligheid moet vooropstaan». Det beskriver, at sikkerhed skal veje tungere end ønsket om at gennemføre mødet som planlagt; brug det, når noget skal prioriteres højst.
Stuur
«Stuur» er en opfordring til at sende i «Stuur ze nu een bericht». Det bruges som direkte instruktion foran modtageren og det, der skal sendes, for eksempel når man beder nogen kontakte andre.
ze
«Ze» betyder dem i «Stuur ze nu een bericht» og viser, hvem beskeden skal sendes til. Det bruges her som modtager sammen med en besked, når man taler om personer, der allerede er kendt i samtalen.
nu
«Nu» betyder nu og angiver, at beskeden skal sendes med det samme. Det bruges til at gøre tidspunktet for en handling tydeligt, især når en situation kræver en hurtig besked.
een
«Een» er den ubestemte artikel i «een bericht» og svarer her til en besked. Brug den foran et enkelt, ikke nærmere bestemt navneord, når du introducerer noget som en besked.
bericht
«Bericht» betyder besked og er det, der skal sendes i «Stuur ze nu een bericht». Det bruges om skriftlig kommunikation, for eksempel når man forklarer andre om en ændring i en aftale.
leg
«Leg» er en opfordring til at forklare i «leg duidelijk uit». Formen står sammen med «uit», som fuldender verbets betydning, så hele udtrykket betyder forklar tydeligt. Brug denne opfordring, når nogen skal give andre en klar forklaring.
duidelijk
«Duidelijk» betyder tydeligt i «leg duidelijk uit» og beskriver, hvordan forklaringen skal gives. Det kan bruges sammen med en forklarende handling, når modtageren har brug for en letforståelig beskrivelse af en situation.
uit
«Uit» er den partikel, der sammen med «leg» danner udtrykket «leg duidelijk uit» for at forklare noget. Den kan ikke her forstås alene som ud; hele udtrykket bruges, når man beder nogen forklare forholdene.
hoe
«Hoe» betyder hvordan og indleder den del, der forklarer vejforholdenes tilstand i «hoe de wegen erbij liggen». Brug det til at introducere en beskrivelse af, hvordan noget er eller foregår.
erbij
«Erbij» er her en del af udtrykket «de wegen erbij liggen», som betyder, hvordan vejene er eller ser ud med hensyn til deres tilstand. Det bruges sammen med «liggen», når man forklarer den aktuelle tilstand af noget, for eksempel veje.
liggen
«Liggen» betyder bogstaveligt ligge, men i «hoe de wegen erbij liggen» beskriver det, hvilken tilstand vejene er i. Sammen med «erbij» bruges det til at forklare forholdenes aktuelle karakter.
Zal
«Zal» bruges i «Zal ik voorstellen» til at spørge, om taleren skal komme med et forslag. Mønstret «Zal ik» kan bruges, når man tilbyder at gøre noget eller foreslår en mulig næste handling.
voorstellen
«Voorstellen» betyder foreslå i «Zal ik voorstellen om online af te spreken». Det står efter «Zal ik» og introducerer den løsning, taleren overvejer; brug det, når du præsenterer en idé eller mulighed.
om
«Om» indleder infinitivkonstruktionen «om online af te spreken» efter «voorstellen». Det forbinder forslaget med den handling, der foreslås; samme type konstruktion bruges, når man foreslår at gøre noget bestemt.
online
«Online» betyder online og angiver her, at mødet skal foregå digitalt i stedet for fysisk. Det bruges til at beskrive mødeform eller kommunikationskanal, når ingen behøver at rejse.
af
«Af» er en partikel i «af te spreken» og «af te zeggen». Sammen med «spreken» indgår den i betydningen aftale et møde, og sammen med «zeggen» i betydningen aflyse; partiklen skal forstås som del af hele verbet.
te
«Te» markerer infinitiven i «af te spreken» og «af te zeggen». Her står det efter «om» og før verbet, så det danner konstruktionen for den handling, der foreslås eller fravælges.
spreken
«Spreken» betyder her at mødes eller aftale at mødes i «online af te spreken», fordi det står sammen med partiklen «af». Hele udtrykket bruges om at arrangere et møde, også når mødet foregår online.
in plaats van
«In plaats van» betyder i stedet for og viser, at online-mødet vælges som alternativ til at aflyse helt. I den faste vending betyder «in» i, «plaats» sted eller plads, og «van» forbinder alternativet med det, der erstattes. Udtrykket kan genbruges foran en handling eller mulighed, som vælges i stedet for en anden.
helemaal
«Helemaal» betyder helt eller fuldstændigt i «helemaal af te zeggen». Det forstærker aflysningen, så betydningen er at aflyse mødet fuldstændigt; brug det, når du vil markere, at noget sker uden undtagelse.
zeggen
«Zeggen» betyder sige i sig selv, men i «helemaal af te zeggen» indgår det sammen med «af» i betydningen aflyse. Brug hele udtrykket, når en aftale eller begivenhed ikke længere skal finde sted.
Zo
«Zo» betyder så eller på den måde i «Zo kan het werk doorgaan». Det forbinder den foreslåede online-løsning med dens resultat og kan bruges til at forklare, hvordan en handling gør noget muligt.
kan
«Kan» betyder kan i «Zo kan het werk doorgaan» og udtrykker mulighed. Det står foran infinitiven «doorgaan»; brug mønstret, når en bestemt løsning gør en handling mulig.
werk
«Werk» betyder arbejdet i «het werk». Det er det, der kan fortsætte, selv om ingen rejser til mødet. Ordet bruges om den aktivitet eller opgave, der skal fortsætte i en arbejdssituation.
doorgaan
«Doorgaan» betyder fortsætte i «het werk doorgaan». Det står efter «kan» og beskriver, at arbejdet ikke bliver afbrudt; brug det, når en aktivitet fortsætter trods en ændring eller hindring.
zonder
«Zonder» betyder uden og indleder her hele konstruktionen «zonder dat iemand hoeft te reizen». Det angiver, at arbejdet kan fortsætte, mens den nævnte handling ikke er nødvendig; brug «zonder dat» foran en hel ledsætning.
dat
«Dat» er et forbindelsesord i «zonder dat iemand hoeft te reizen» og indleder ledsætningen efter «zonder». Det bruges her til at forbinde hovedsætningens resultat med den handling, der ikke behøver at ske.
iemand
«Iemand» betyder nogen eller en person, uden at personen specificeres. I «zonder dat iemand hoeft te reizen» er det den ubestemte person, som ikke behøver at rejse; ordet bruges, når den præcise person ikke er vigtig eller ikke er kendt.
hoeft
«Hoeft» betyder behøver i «iemand hoeft te reizen», og sammen med «zonder dat» bliver betydningen, at ingen behøver at rejse. Det bruges foran «te» og en infinitiv for at sige, at en handling ikke er nødvendig.
reizen
«Reizen» betyder rejse og står som infinitiv i «hoeft te reizen». Her handler det om at rejse til et fysisk møde; ordet bruges efter en modal eller nødvendighedsudtryk, når man beskriver transport.
vragen
«Vragen» betyder spørge i «Ik kan vragen of ze via video kunnen meedoen». Det står efter «kan» og foran spørgsmålet, der skal undersøges; brug det, når du vil indhente information eller afklare en mulighed.
of
«Of» betyder om eller hvorvidt i «vragen of ze via video kunnen meedoen». Det indleder et indirekte ja-nej-spørgsmål og bruges, når man spørger, om en bestemt mulighed gælder.
via
«Via» betyder via eller gennem i «via video» og angiver den kanal, som deltagelsen foregår gennem. Brug det foran et kommunikationsmiddel eller en rute, når du forklarer, hvordan nogen får adgang eller deltager.
video
«Video» betyder video og angiver her mødeformen i «via video». Det bruges om deltagelse gennem et videoformat eller en videoforbindelse, især når et fysisk møde erstattes.
kunnen
«Kunnen» betyder kunne eller være i stand til i «ze via video kunnen meedoen». Det står foran «meedoen» og bruges til at spørge, om andre har mulighed for at deltage på den foreslåede måde.
meedoen
«Meedoen» betyder deltage eller være med i «via video kunnen meedoen». Det står efter «kunnen» og beskriver deltagelse i mødet; brug det, når en person slutter sig til en aktivitet eller begivenhed.
Bied
«Bied» er en opfordring til at tilbyde i «Bied ook aan». Formen får sin fulde betydning sammen med partiklen «aan», og hele udtrykket bruges, når man beder nogen præsentere en ekstra mulighed.
ook
«Ook» betyder også og tilføjer et personligt møde som endnu en mulighed i «Bied ook aan». Det bruges, når man føjer noget yderligere til en allerede nævnt handling eller mulighed.
aan
«Aan» er partiklen i «Bied ook aan», hvor den sammen med «Bied» danner betydningen tilbyd. Den står efter det, der tilbydes, i denne konstruktion; brug hele udtrykket, når du tilbyder en mulighed.
elkaar
«Elkaar» betyder hinanden i «elkaar persoonlijk te ontmoeten» og viser, at personerne møder hinanden gensidigt. Det bruges sammen med en handling mellem to eller flere personer, som i et fysisk møde.
persoonlijk
«Persoonlijk» betyder personligt eller ansigt til ansigt i «elkaar persoonlijk te ontmoeten». Det præciserer, at mødet ikke foregår online; ordet bruges til at fremhæve fysisk eller direkte kontakt.
ontmoeten
«Ontmoeten» betyder møde eller træffe i «elkaar persoonlijk te ontmoeten». Det står efter «te» og beskriver den fysiske kontakt, der kan finde sted, når vejene er sikrere.
zodra
«Zodra» betyder så snart og indleder tidsledsætningen «zodra de wegen veiliger zijn». Det angiver, at det personlige møde kan ske straks efter, at en bestemt betingelse er opfyldt; brug det til at knytte en handling til et tidspunkt.
veiliger
«Veiliger» betyder sikrere i «de wegen veiliger zijn» og viser, at vejforholdene skal være bedre end nu. Det står efter «zijn» som beskrivelse af vejenes ændrede tilstand og bruges, når man vurderer forbedret sikkerhed.
Als
«Als» betyder hvis i «Als ze liever wachten» og indleder en betingelse. Her beskriver det den mulighed, at de foretrækker at vente; brug «Als» til at knytte en mulig situation til dens konsekvens.
wachten
«Wachten» betyder vente i «ze liever wachten». Sammen med «liever» udtrykker det, at de foretrækker at vente frem for at mødes under de nuværende forhold; ordet bruges om at udsætte en handling eller aftale.
komt
«Komt» betyder ikke bogstaveligt kommer i «komt morgen mij ook goed uit», men indgår i udtrykket for, at et tidspunkt passer nogen. Hele vendingen bruges, når man fortæller, at en foreslået dag eller tid er acceptabel for en.
morgen
«Morgen» betyder i morgen i «komt morgen mij ook goed uit» og angiver den foreslåede dag. Det bruges som tidsangivelse, når man taler om en aftale eller mulighed på den følgende dag.
mij
«Mij» betyder mig og viser, hvem tidspunktet passer for i «komt morgen mij ook goed uit». Det bruges i denne vending til at angive den person, der vurderer en tid eller dato som passende.
goed
«Goed» betyder godt eller passende i «komt morgen mij ook goed uit». Sammen med «komt ... uit» betyder det, at i morgen passer taleren; brug hele vendingen, når du accepterer eller vurderer et tidspunkt som passende.
Duidelijke
«Duidelijke» betyder tydelige i «Duidelijke opties» og beskriver mulighederne. Det står foran flertalsordet «opties» og bruges, når valgmulighederne er lette at forstå eller skelne mellem.
opties
«Opties» betyder muligheder eller optioner i «Duidelijke opties». Ordet bruges om de forskellige løsninger, man kan vælge mellem, her online-møde, fysisk møde senere eller at vente.
zouden
«Zouden» udtrykker her en forventning eller en forsigtig vurdering i «opties zouden het makkelijker moeten maken». Sammen med «moeten» viser det, at taleren forventer, at tydelige muligheder vil have den ønskede virkning.
makkelijker
«Makkelijker» betyder lettere i «het makkelijker maken». Det beskriver en reduktion af besværet ved at acceptere ændringen og bruges efter «maken», når noget gør en handling mindre vanskelig.
moeten
«Moeten» bidrager sammen med «zouden» til betydningen burde eller skulle i «zouden het makkelijker moeten maken». Det står foran «maken» og angiver den forventede virkning af de tydelige muligheder.
maken
«Maken» betyder gøre eller få til at blive i «het makkelijker maken». Her betyder konstruktionen, at mulighederne gør accepten lettere; brug «maken» sammen med en beskrivelse, når noget ændrer, hvordan en handling opleves.
verandering
«Verandering» betyder ændring i «de verandering» og henviser til ændringen af mødeplanen. Det bruges om den nye løsning eller justering, som deltagerne skal acceptere.
accepteren
«Accepteren» betyder acceptere i «de verandering te accepteren». Det står efter «te» og beskriver den handling, som de andre skal kunne gå med til; brug det, når nogen godkender eller indvilliger i en ændring.