Ændre et møde på grund af glatte veje | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De wegen zijn ijsglad en het zicht is vanochtend slecht.

   Vejene er isglatte, og sigtbarheden er dårlig her til morgen.

   wegen

   veje

   zijn

   er

   ijsglad

   isglat

   zicht

   sigtbarhed

   vanochtend

   her til morgen

   slecht

   dårlig

   Uddybende forklaring

   wegen betyder her “veje”. Det er flertal af weg (“vej”); flertalsformen ender her på -en. Eksempel: De wegen zijn nat. — “Vejene er våde.” zijn betyder “er” i denne sætning. Det er nutidsformen af zijn (“at være”) for flertal; her bruges den, fordi subjektet de wegen er tredje person flertal. Sammenlign med entalsformen is i het zicht is. Eksempel: De wegen zijn nat. — “Vejene er våde.” ijsglad beskriver vejenes overflade som “isglat”. Det er et sammensat nederlandsk adjektiv med ijs (“is”) og glad (“glat”); i denne brug betyder helheden, at noget er så glat som is. Eksempel: De vloer is ijsglad. — “Gulvet er isglat.” zicht betyder “sigtbarhed” eller “udsyn” her. Det er et intetkønsord, hvilket ses i het zicht; het er ikke en del af selve ordet zicht. Eksempel: Het zicht is goed. — “Sigtbarheden er god.” vanochtend betyder “her til morgen” eller “i morges”. Det er et tidsadverbium og står her efter verbet is; det angiver, hvornår sigtbarheden er dårlig. Eksempel: Vanochtend regende het. — “Det regnede i morges.” slecht betyder “dårlig” i forbindelse med sigtbarheden. Det er grundformen af adjektivet; efter zijn står det her som prædikativ og får ikke en særskilt endelse. Dets nyttige modsætning er goed (“god”): Het zicht is goed. — “Sigtbarheden er god.” Hele sætningen består af to sideordnede udsagn: De wegen zijn ijsglad — “Vejene er isglatte” — og het zicht is vanochtend slecht — “sigtbarheden er dårlig her til morgen”. en forbinder udsagnene. Den samlede betydning er derfor: “Vejene er isglatte, og sigtbarheden er dårlig her til morgen.”

2. Naar de vergadering rijden klinkt riskant.

   Det lyder risikabelt at køre til mødet.

   Naar

   til

   de vergadering

   mødet

   rijden

   køre

   klinkt

   lyder

   riskant

   risikabelt

   Uddybende forklaring

   Naar betyder her „til“ og står sammen med de vergadering: naar bruges til at angive retning eller destination. Et nyttigt mønster er naar + et sted eller en begivenhed, for eksempel naar school = „til skole“. de vergadering betyder „mødet“. vergadering er grundformen for „møde“ i betydningen et formelt møde, og de er den bestemte artikel, der hører til dette navneord. I andre sammenhænge kan vergadering også betegne selve mødet som begivenhed, som her. rijden betyder „at køre“. Det er infinitiven og kan bruges efter et andet verbum eller som en infinitivisk aktivitet: Ik leer rijden. = „Jeg lærer at køre.“ Her beskriver rijden den handling, der går ud på at køre til mødet. klinkt betyder her „lyder“. Formen hører til grundformen klinken og er nutid, 3. person ental. Det er ikke rijden, der bestemmer formen: hele infinitivgruppen Naar de vergadering rijden fungerer som subjekt, og derfor står verbet i ental. Et tilsvarende mønster er Dat klinkt goed. = „Det lyder godt.“ riskant betyder „risikabelt“ eller „forbundet med risiko“. Det er et beskrivende tillægsord. I denne sætning beskriver det situationen med at køre til mødet; det er ikke et udsagn om en bestemt persons egenskaber. Det modsatte ord er veilig = „sikker“. Samlet er strukturen Naar de vergadering rijden + klinkt + riskant: „At køre til mødet lyder risikabelt.“ Infinitivgruppen er det, der vurderes, klinkt udtrykker vurderingen „lyder“, og riskant beskriver vurderingen. Mønsteret kan genbruges som [infinitivgruppe] klinkt [adjektiv], for eksempel In de regen rijden klinkt gevaarlijk. = „At køre i regnen lyder farligt.“

3. Ik wil de vergadering liever niet verzetten, maar veiligheid moet vooropstaan.

   Jeg har ikke lyst til at flytte mødet, men sikkerheden bør komme først.

   Ik wil

   jeg vil / jeg ønsker

   vergadering

   møde

   liever

   hellere / helst

   niet

   ikke

   verzetten

   flytte eller omlægge

   veiligheid

   sikkerhed

   moet

   skal / bør

   vooropstaan

   komme først

   Uddybende forklaring

   Ik wil er første person ental af willen i nutid: “jeg vil” eller “jeg ønsker”. Her bliver ønsket straks begrænset af liever niet, så betydningen er, at taleren helst ikke vil gøre noget. Et genbrugeligt mønster er Ik wil ... + infinitiv: Ik wil vertrekken. — “Jeg vil tage af sted.” vergadering er et navneord med artiklen de: de vergadering betyder “mødet”. Flertallet er vergaderingen. I denne sætning er det mødet, der eventuelt skal flyttes. liever betyder “hellere” eller “helst” og udtrykker en præference. Det kan sættes foran en negation: Ik wil liever niet wachten. — “Jeg vil helst ikke vente.” Den stærkere præferenceform liefst betyder typisk “allerhelst”. niet er den almindelige nægtelse “ikke”. Her nægter den handlingen verzetten: liever niet verzetten betyder “helst ikke flytte”. Den står altså ikke som en del af betydningen “ikke have lyst”, men nægter den efterfølgende handling i konstruktionen. verzetten er infinitiven af verzetten. I denne sammenhæng betyder den “flytte” eller “omlægge” et planlagt møde; den kan også bruges om at flytte noget til et andet tidspunkt. Et nært, men ikke identisk, ord er verplaatsen, som mere generelt betyder “flytte fra ét sted til et andet”. Eksempel: We moeten de afspraak verzetten. — “Vi er nødt til at flytte aftalen.” veiligheid er navneordet “sikkerhed”. Det har artiklen de: de veiligheid. Her handler det om sikkerhed som hensyn eller prioritet; den foregående kontekst om risikabel kørsel støtter denne læsning. moet er tredje person ental af moeten i nutid. Det udtrykker nødvendighed eller et krav: “skal” eller “bør”. Fordi subjektet her er veiligheid, bruges entalsformen moet; infinitiven er moeten. Eksempel: De deur moet dicht. — “Døren skal være lukket.” vooropstaan er infinitiven med betydningen “stå forrest” eller, i overført betydning, “komme først” og “være det vigtigste”. I denne sætning er det den overførte betydning: sikkerhed skal have førsteprioritet. Et almindeligt mønster er X staat voorop: Veiligheid staat voorop. — “Sikkerhed kommer først.” Samlet består sætningen af præferencen Ik wil ... liever niet + handlingen verzetten: “Jeg vil helst ikke flytte mødet”, efterfulgt af kontrasten maar (“men”). veiligheid moet vooropstaan siger, at sikkerheden skal prioriteres højest. Hele betydningen er derfor: “Jeg har ikke lyst til at flytte mødet, men sikkerheden bør komme først.”

4. Stuur ze nu een bericht en leg duidelijk uit hoe de wegen erbij liggen.

   Skriv til dem nu, og forklar vejforholdene tydeligt.

   Stuur

   send

   ze

   dem

   nu

   nu

   bericht

   besked

   leg … uit

   forklar

   duidelijk

   tydeligt

   wegen

   veje

   erbij liggen

   se ud / være i en bestemt tilstand

   Uddybende forklaring

   Stuur er imperativ af sturen (“at sende”). Imperativen bruges her til en direkte opfordring til den underforståede modtager: “send”. I andre sammenhænge ses former som ik stuur (“jeg sender”) og stuurde (“sendte”). ze betyder her “dem”, sådan som den faste oversættelse viser. Det er et ubetonet personligt pronomen i flertal og fungerer her som objekt; den konkrete gruppe, som ze henviser til, er ikke identificeret i det givne materiale. hen og hun er også nederlandske former for “dem”, men bruges forskelligt: hen er blandt andet almindelig som direkte objekt eller efter en præposition, mens hun blandt andet bruges som indirekte objekt uden præposition. Ingen af dem ændrer tallet fra flertal. nu betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det ændrer ikke selve imperativformen: Stuur nu ... betyder “send nu ...”. bericht er et “budskab” eller en “besked”. I een bericht er det det, der skal sendes. Flertalsformen er berichten; den almindelige entalsform har altså ikke denne -en-endelse. leg ... uit er den adskillelige konstruktion fra verbet uitleggen, “at forklare”. I hovedsætningens imperativ står leg først, mens uit står senere: Leg het uit = “Forklar det”. I en underordnet sætning kan verbet stå samlet, for eksempel: ... omdat hij het uitlegt = “... fordi han forklarer det”. Her er uit en del af verbet og ikke et selvstændigt præpositionsled. duidelijk betyder “tydeligt” eller “klart”. Det beskriver måden, forklaringen skal gives på. Som adjektiv kan det også stå direkte ved et navneord, for eksempel een duidelijke uitleg = “en tydelig forklaring”; formen duidelijke bruges dér foran dette navneord. wegen betyder “veje” og er flertal af weg, “vej”. Flertalsformen wegen bruges her, fordi udsagnet handler om flere veje eller vejforholdene samlet og ikke om én bestemt vej. erbij liggen er en fast måde at spørge eller fortælle, hvordan noget står til eller ser ud. erbij henviser ikke her til en bestemt fysisk placering, men indgår sammen med liggen i betydningen “stå til / være i en bestemt tilstand”. I hoe de wegen erbij liggen er der tale om, hvordan vejforholdene er. Et andet eksempel er Hoe ligt het erbij? = “Hvordan står det til?” Samlet består ytringen af to imperativiske opfordringer, forbundet med en: Først skal modtageren sende dem en besked nu, og derefter skal modtageren tydeligt forklare, hvordan vejene står til. hoe indleder den underordnede del, som angiver, hvad der skal forklares. Den faste oversættelse gengiver derfor meningen som: “Skriv til dem nu, og forklar vejforholdene tydeligt.”

5. Zal ik voorstellen om online af te spreken in plaats van helemaal af te zeggen?

   Skal jeg foreslå, at vi mødes online i stedet for helt at aflyse?

   Zal ik

   skal jeg?

   voorstellen

   foreslå

   online

   online

   af te spreken

   at mødes

   in plaats van

   i stedet for

   helemaal

   helt

   af te zeggen

   at aflyse

   Uddybende forklaring

   Zal ik danner et spørgsmål med hjælpeverbet zullen i 1. person ental: zal + subjektet ik. Her spørger taleren, om vedkommende skal gøre noget, omtrent “skal jeg …?”. Verbet står før subjektet, som det typisk gør i et ja-nej-spørgsmål. Eksempel: Zal ik bellen? — “Skal jeg ringe?” voorstellen betyder her “foreslå”. Det står som infinitiv efter zal, og infinitiven ændres ikke efter person i denne konstruktion. Verbet er separabelt: i en almindelig hovedsætning kan man få Ik stel een andere oplossing voor — “Jeg foreslår en anden løsning.” Efter zal står infinitiven derimod samlet som voorstellen. online angiver her, at mødet foregår via internettet, altså måden man skal mødes på. af te spreken betyder her “at mødes”. Grundverbet er det separable afspreken; i en te-infinitiv placeres te mellem af og resten af verbet: af te spreken. Verbet kan også bruges om at lave en aftale, men den faste oversættelse viser, at betydningen her er at mødes. Eksempel: We proberen morgen af te spreken. — “Vi prøver at mødes i morgen.” in plaats van er en fast forbindelse, der betyder “i stedet for”. Den introducerer det alternativ, som sættes op mod den første handling. Her står af te zeggen efter forbindelsen som en te-infinitiv. helemaal betyder “helt” eller “fuldstændigt”. Her forstærker det af te zeggen, så der er tale om at aflyse helt. Eksempel: De winkel is helemaal gesloten. — “Butikken er helt lukket.” af te zeggen betyder “at aflyse”. Grundverbet er det separable afzeggen; ligesom i af te spreken placeres te mellem af og resten af verbet. Eksempel: Ik moet de afspraak afzeggen. — “Jeg er nødt til at aflyse aftalen.” Samlet har sætningen mønstret Zal ik ... voorstellen om ... in plaats van ...?: taleren spørger, om vedkommende skal foreslå, at man mødes online, i stedet for at aflyse helt. om ... af te spreken angiver indholdet af forslaget, mens in plaats van helemaal af te zeggen angiver den handling, som forslaget stilles op imod. Hele betydningen er derfor: “Skal jeg foreslå, at vi mødes online i stedet for helt at aflyse?”

6. Zo kan het werk doorgaan zonder dat iemand hoeft te reizen.

   Det ville holde arbejdet i gang, uden at nogen behøver at rejse.

   Zo

   sådan; på den måde

   kan

   kan

   werk

   arbejde

   doorgaan

   fortsætte

   zonder dat

   uden at

   iemand

   nogen

   hoeft te

   behøver at

   reizen

   rejse

   Uddybende forklaring

   Zo betyder her “sådan” eller “på den måde” og viser den fremgangsmåde, som gør det følgende muligt. kan er nutidsformen af kunnen for blandt andet første person ental og tredje person ental. Flertal har formen kunnen. Her er kan tredje person ental, fordi subjektet er het werk. Efter et modalverbum står handlingsverbet som infinitiv: Het werk kan doorgaan = “Arbejdet kan fortsætte.” werk betyder “arbejde” og er et intetkønsord: het werk. I den faste sætning danner het werk subjektet for kan doorgaan; het gør dette til en bestemt nominalgruppe. Ordet werk kan også betegne en opgave eller aktivitet, ikke kun en arbejdsplads. doorgaan betyder her “fortsætte”. Det er et separabelt sammensat verbum. I en hovedsætning skilles delene ofte: Het werk gaat door = “Arbejdet fortsætter.” Efter kan står infinitiven samlet: kan doorgaan. zonder dat indleder en ledsætning og betyder “uden at”. Her indleder det den omstændighed, at nogen skulle have behov for at rejse. Et genbrugeligt mønster er zonder dat + ledsætning: Ze vertrekt zonder dat iemand haar ziet = “Hun tager af sted, uden at nogen ser hende.” iemand er et ubestemt pronomen, som her betyder “nogen”. Det identificerer ikke en bestemt person. Det kan sammenlignes med niemand, som betyder “ingen”; iemand og niemand har derfor ikke samme betydning. hoeft te: hoeft er nutidsformen af hoeven for tredje person ental, og subjektet er her iemand. Sammen med te og en infinitiv udtrykker hoeven te + infinitiv behov eller nødvendighed: Hij hoeft niet te komen = “Han behøver ikke at komme.” I den faste sætning er te reizen den handling, som personen ikke behøver at udføre. reizen er infinitiven “rejse”. Efter te står den i formen te reizen. Efter nogle modalverber står infinitiven uden te, for eksempel Ik wil reizen = “Jeg vil rejse.” Samlet har sætningen mønstret Zo + kan + subjekt + infinitiv + zonder dat + person + hoeft te + infinitiv: “På den måde kan arbejdet fortsætte, uden at nogen behøver at rejse.” Det svarer til den faste danske oversættelses tilsigtede betydning.

7. Ik kan vragen of ze via video kunnen meedoen.

   Jeg kan spørge, om de kan deltage via video.

   Ik kan

   jeg kan

   vragen

   spørge

   of

   om / hvorvidt

   ze

   de

   via video

   via video

   kunnen

   kunne

   meedoen

   deltage

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her «jeg kan» og består af pronomenet ik («jeg») og den bøjede form kan af kunnen («kunne») i nutid, 1. person ental. Efter et modalverbum står det næste verbum normalt i infinitiv: Ik kan werken — «Jeg kan arbejde». Her kommer infinitiven vragen bagefter. vragen betyder «spørge». Det er infinitiven af vragen; den samme form bruges også efter kan: Ik kan vragen — «Jeg kan spørge». Sammenlign med Ik vraag het — «Jeg spørger om det», hvor vraag er nutidsformen til ik. of betyder her «om / hvorvidt» og indleder et indirekte ja-nej-spørgsmål. Det er ikke betydningen «eller» i denne sætning. Eksempel: Ik weet niet of hij komt. — «Jeg ved ikke, om han kommer.» ze betyder her «de» ifølge den faste oversættelse. I denne anvendelse er det et tryksvagt nederlandsk personligt pronomen i flertal; det er altså pronomenet, ikke et bestemt navneord, der markerer deltageren. Ze werken. — «De arbejder.» via video betyder «via video». via angiver den kanal eller vej, noget foregår gennem, og video er navneordet for mediet. Eksempel: We spreken via video. — «Vi taler via video.» kunnen betyder her «kan» og er den finitte nutidsform af kunnen for flertal, fordi subjektet er ze. I den indirekte ledsætning står den sammen med infinitiven meedoen: Ze kunnen komen. — «De kan komme.» Formen kunnen er altså ikke infinitiv her; infinitiven af dette modalverbum er også kunnen, men den observerede form fungerer i denne sætning som bøjet flertalsform. meedoen betyder «deltage» eller «være med». Det er et sammensat, separabelt verbum med grundformen meedoen; i en hovedsætning kan det splittes: Ze doen mee. — «De deltager.» I den infinitive verbgruppe her forbliver det samlet som meedoen. Samlet er strukturen Ik kan + vragen + of + [ze + via video + kunnen meedoen]: «Jeg kan spørge, om de kan deltage via video.» I den indlejrede del står den finitte form kunnen sammen med infinitiven meedoen sidst i ledsætningen; kunnen udtrykker muligheden, og meedoen angiver selve deltagelsen.

8. Bied ook aan om elkaar persoonlijk te ontmoeten zodra de wegen veiliger zijn.

   Tilbyd også at mødes personligt, når vejene er mere sikre.

   Bied … aan

   tilbyd

   ook

   også

   elkaar

   hinanden

   persoonlijk

   personligt

   te ontmoeten

   at mødes

   zodra

   så snart

   wegen

   veje

   veiliger

   sikrere

   zijn

   er

   Uddybende forklaring

   Bied ... aan er den adskilte form af det hollandske verbum aanbieden — “tilbyde”. Her er Bied en imperativ, altså en opfordring til én eller flere modtagere; imperativen har samme form ved ental og flertal. I en hovedsætning står den anden del aan senere i sætningen. Eksempel: Bied je hulp aan. — “Tilbyd din hjælp.” ook betyder “også” og føjer dette tilbud til noget andet, uden selv at angive hvad det andet er. elkaar betyder “hinanden” og bruges, når handlingen går mellem flere deltagere gensidigt. I elkaar ontmoeten er betydningen derfor “mødes med hinanden”; pronomenet angiver den gensidige relation, ikke en bestemt person, som teksten identificerer ved navn. persoonlijk betyder her “personligt” eller “ansigt til ansigt”, i modsætning til at deltage via video. Som adverbium beskriver det måden, mødet skal foregå på. te ontmoeten består af ontmoeten, “møde”, med infinitivmarkøren te. Konstruktionen om ... te kan her indlede det, der tilbydes: om elkaar persoonlijk te ontmoeten — “at mødes personligt”. Ontmoeten kan også bruges med et almindeligt objekt, for eksempel Ik ontmoet mijn collega. — “Jeg møder min kollega.” zodra er en underordnende tidskonjunktion og betyder “så snart”. Den indleder en tidsledsætning, der angiver, hvornår tilbuddet skal gælde. I den efterfølgende ledsætning står verbet til sidst: zodra de wegen veiliger zijn. wegen er flertal af weg, “vej”. Den bestemte artikel de bruges her med flertalsordet; den angiver ikke i sig selv et antal ud over, at der er tale om bestemte veje i situationen. veiliger er komparativ af adjektivet veilig, “sikker”. Kæden er veilig — veiliger — veiligst: sikker — sikrere — sikrest. Her beskriver veiliger vejene som sikrere end før eller end den nuværende situation; sammenligningsgrundlaget er ikke nærmere angivet. Eksempel: Deze weg is veiliger. — “Denne vej er sikrere.” zijn er både infinitivformen og den nutidsform, der bruges ved flertals-subjektet de wegen. I ledsætningen er det den finitte nutidsform zijn, der står sammen med de wegen: De wegen zijn veiliger. — “Vejene er sikrere.” Formen markerer her nutid og flertal, men skelner ikke mellem personer i flertal; det er altså ikke veiliger, der bærer verbets bøjningsinformation. Samlet består udsagnet af imperativen Bied ... aan (“tilbyd også”), formålet om elkaar persoonlijk te ontmoeten (“at mødes personligt”) og tidsleddet zodra de wegen veiliger zijn (“så snart vejene er sikrere”). Hele betydningen er derfor: “Tilbyd også at mødes personligt, så snart vejene er sikrere.”

9. Als ze liever wachten, komt morgen mij ook goed uit.

   Hvis de hellere vil vente, passer i morgen også fint for mig.

   Als ze

   hvis de

   liever

   hellere

   wachten

   vente

   komt … goed uit

   passer godt

   morgen

   i morgen

   mij

   for mig

   ook

   også

   Uddybende forklaring

   Als ze indleder en betingelsesled: “hvis de”. als betyder her “hvis”, ikke “når” eller “som”. ze er 3. persons pronomen i flertal i denne sætning, og oversættelsen identificerer referenten som “de”. Et nyttigt mønster er als + ledsætning: Als hij komt, beginnen we. — “Hvis han kommer, begynder vi.” liever betyder “hellere” og bruges til at angive en foretrukken mulighed. Det står her før infinitiven wachten. Sammenlign liever wachten — “hellere vente” — med niet liever wachten — “ikke hellere vente”, hvor betydningen ændres af negationen. wachten er infinitiven “at vente”. Den samme form bruges efter mange hjælpe- og modalverber, for eksempel Ze willen wachten. — “De vil vente.” I den faste sætning står den i slutningen af als-ledsætningen, som er almindeligt for en nederlandsk ledsætning. komt ... goed uit er en fast konstruktion, der betyder, at noget passer tidsmæssigt eller praktisk for nogen. Verbet har grundformen uitkomen; den observerede form komt er nutid, 3. person ental. I denne konstruktion er morgen det, der “passer”, derfor står verbet i ental: Morgen komt goed uit. — “I morgen passer godt.” Ordet uit hører sammen med komen i denne betydning og skal ikke forstås som en selvstændig retning her. morgen betyder “i morgen”. Det fungerer som det tidspunkt, der passer, ikke som den person, der vurderer tidspunktet. Mønstret Morgen komt ... goed uit kan genbruges med en anden person: Morgen komt haar goed uit. — “I morgen passer hende godt.” mij er den fremhævede objektsform af 1. persons pronomen og betyder her “for mig”. Den tilsvarende korte form er ofte me, mens mij tydeligere fremhæver personen: Dat komt mij goed uit. — “Det passer mig godt.” Her identificerer oversættelsen netop taleren som den, tidspunktet passer for. ook betyder “også” og føjer dette tidspunkt til noget andet, der allerede kan passe. Det ændrer ikke selve tidspunktet eller personen; det tilføjer betydningen “ligeledes”. Samlet betyder Als ze liever wachten “Hvis de hellere vil vente”. Hovedsætningen komt morgen mij ook goed uit siger, at i morgen også passer godt for taleren. Hele ytringen bliver derfor: “Hvis de hellere vil vente, passer i morgen også fint for mig.”

10. Duidelijke opties zouden het makkelijker moeten maken om de verandering te accepteren.

    Tydelige muligheder burde gøre det lettere at acceptere ændringen.

    Duidelijke

    tydelige

    opties

    muligheder

    zouden

    ville/skulle i en betinget formulering

    makkelijker

    lettere

    maken

    gøre

    verandering

    ændring

    accepteren

    acceptere

    Uddybende forklaring

    Duidelijke er den bøjede form af adjektivet duidelijk (tydelig). Endelsen -e bruges her foran flertalsordet opties; sammenlign duidelijke optie og duidelijke opties. Det er duidelijk, ikke substantivet, der får denne form. opties er flertal af optie (mulighed). Formen viser flere muligheder, men sætningen angiver ikke et bestemt antal. Sammenlign een optie og meerdere opties. zouden er flertalsformen i datid af zullen og kan bruges til en betinget eller forsigtigt fremsat formulering. Her indgår den sammen med moeten i mønstret zouden ... moeten: det svarer i denne sætning til “burde”. Et entalssubjekt har formen zou, mens et flertalssubjekt har zouden. makkelijker er komparativ af makkelijk (let/nemt): makkelijk → makkelijker → het makkelijkst. I mønstret het makkelijker maken betyder det “gøre det lettere”. Eksempel: Deze uitleg maakt het makkelijker om te beginnen. — “Denne forklaring gør det lettere at begynde.” maken er infinitiv af maken (gøre/lave). Her står den i konstruktionen zouden ... moeten maken; maken beskriver den virkning, som moeten og zouden modaliserer. verandering betyder “ændring” og er substantivet i den bestemte nominalgruppe de verandering. Den relaterede verbumsform veranderen betyder “ændre/forandre”, men de to former har forskellige grammatiske roller. de markerer her en bestemt nominalgruppe; det danske “ændringen” identificerer ikke yderligere, hvad ændringen består i. accepteren er infinitiv af accepteren (acceptere). Konstruktionen om ... te accepteren knytter handlingen til makkelijker maken: det er accepten af ændringen, der bliver lettere. I nederlandsk står te foran infinitiven i denne type infinitivkonstruktion, mens om forbinder konstruktionen med det, der gøres lettere. Samlet er opbygningen Duidelijke opties + zouden ... moeten maken + het makkelijker + om de verandering te accepteren. Den betyder: “Tydelige muligheder burde gøre det lettere at acceptere ændringen.”