Forberedelse til skiftende vejr på en vandretur | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De weersvoorspelling voor de wandeling blijft veranderen, met zon en mogelijk buien.

   Vejrudsigten for vandreturen bliver ved med at ændre sig, med sol og muligvis byger.

   weersvoorspelling

   vejrudsigt

   wandeling

   vandretur

   blijft veranderen

   bliver ved med at ændre sig

   zon

   sol

   mogelijk

   muligvis

   buien

   byger

   Uddybende forklaring

   weersvoorspelling betyder her “vejrudsigt”. Det er et sammensat navneord: weer betyder vejr, og voorspelling betyder forudsigelse. Navneordet er et de-ord, så det står med de: de weersvoorspelling. Et genanvendeligt eksempel er: De weersvoorspelling is goed. — “Vejrudsigten er god.” wandeling betyder “vandretur” eller “gåtur”. Det er et navneord, og i voor de wandeling angiver voor den tur, som vejrudsigten gælder for: “for vandreturen”. Formen med de er bestemt ental. Et eksempel er: We maken een wandeling. — “Vi går en tur.” Her er een wandeling ubestemt ental, mens de wandeling henviser til en bestemt tur. blijft veranderen betyder “bliver ved med at ændre sig”. blijft er nutidsformen af blijven (“blive”) for hij/zij/het og bruges her som hjælpeverbum. veranderen er det selvstændige verbum “ændre sig”. Mønstret blijven + infinitiv viser, at en handling fortsætter: Het weer blijft veranderen. — “Vejret bliver ved med at ændre sig.” Det er altså blijven, ikke veranderen, der står i bøjet form her. zon betyder “sol”. Det er et navneord; i met zon bruges det uden artikel for at nævne sol som et vejrfænomen eller en vejrtype. met betyder “med”, så denne del betyder “med sol”. Et eksempel er: Morgen is er zon. — “I morgen er der sol.” mogelijk betyder her “muligvis” og står foran buien som et adverbium, der gør udsagnet usikkert. Det kan også være et adjektiv i andre sammenhænge, for eksempel een mogelijke oplossing — “en mulig løsning”. Her har oplossing et de-ord, og derfor får adjektivet formen mogelijke; hele nominalfrasen er stadig ubestemt på grund af een. Sammenlign det med et het-ord i ental: een mogelijk idee — “en mulig idé”. buien betyder “byger”. Det er flertal af bui (“byge”): een bui — “en byge”, buien — “byger”. Endelsen -en er selve flertalsdannelsen her, ikke en bestemt artikel. mogelijk buien betyder derfor “muligvis byger”. Samlet er strukturen: De weersvoorspelling voor de wandeling — “Vejrudsigten for vandreturen”; blijft veranderen — “bliver ved med at ændre sig”; og met zon en mogelijk buien — “med sol og muligvis byger”. Hele ytringen betyder: “Vejrudsigten for vandreturen bliver ved med at ændre sig, med sol og muligvis byger.”

2. Draag meerdere lagen en neem een waterdichte jas mee.

   Tag flere lag tøj på, og tag en vandtæt jakke med.

   Draag

   tag på; bær

   meerdere

   flere

   lagen

   lag

   neem … mee

   tag med

   waterdichte

   vandtæt

   jas

   jakke

   Uddybende forklaring

   Draag er imperativ af dragen og betyder her “tag på” om tøj. Imperativ bruges til en direkte opfordring eller instruktion. Eksempel: Draag een jas. — “Tag en jakke på.” Meerdere betyder “flere” og angiver her mere end ét uden at angive det præcise antal. Det står foran lagen, som er en flertalsform. Lagen er flertal af laag, “lag”. Her handler det om flere lag tøj. Eksempel: Ik draag twee lagen. — “Jeg har to lag på.” Neem ... mee er en todelt konstruktion med imperativen neem af nemen (“tage”) og adverbiet mee (“med”). Sammen betyder den “tag med”. I en hovedsætning står mee her efter genstanden: neem een jas mee. Eksempel: Neem je tas mee. — “Tag din tas med.” Waterdichte er den bøjede form af adjektivet waterdicht, “vandtæt”. Formen står foran jas, som er et fælleskønsord (de jas), og derfor får adjektivet her endelsen -e, også efter den ubestemte artikel een. Det er adjektivet waterdichte, ikke jas, der bærer denne bøjning. Eksempel: een waterdichte tas — “en vandtæt tas”. Jas betyder “jakke”. I een waterdichte jas er det det medbragte tøjstykke, der beskrives som vandtæt. Hele sætningen består af to imperativer, forbundet med en: Draag meerdere lagen betyder “tag flere lag på”, og neem een waterdichte jas mee betyder “tag en vandtæt jakke med”. Den samlede betydning er derfor: “Tag flere lag tøj på, og tag en vandtæt jakke med.”

3. Het pad is open, maar het hogere deel kan modderig zijn.

   Stien er åben, men den højere del kan være mudret.

   pad

   sti

   open

   åben

   hogere

   højere

   deel

   del

   kan

   kan

   modderig

   mudret

   zijn

   være

   Uddybende forklaring

   pad betyder her “sti” eller “stien”. Det er et intetkønsord: het pad. Flertal er paden. Eksempel: Het pad is smal. — “Stien er smal.” open beskriver stiens tilstand: “åben”. Det er et tillægsord og kan også bruges efter zijn, som her. Eksempel: De deur is open. — “Døren er åben.” hogere betyder “højere” og står foran deel. Grundformen er hoog, komparativformen er hoger, og superlativformen er hoogst. I den bestemte nominalgruppe het hogere deel får komparativen endelsen -e; hogere beskriver altså deel, ikke omvendt. Eksempel: Deze berg is hoger. — “Dette bjerg er højere.” deel betyder “del”. Her er det et intetkønsord: het deel, med flertal delen. I het hogere deel er det den højere del af stien, der omtales. kan betyder her “kan” og udtrykker mulighed. Det er en form af det uregelmæssige modalverbum kunnen; infinitiven er kunnen. Efter et modalverbum står det næste verbum normalt i infinitiv: kan zijn — “kan være”. Eksempel: Het kan regenen. — “Det kan regne.” modderig betyder “mudret”. Det er et tillægsord, der beskriver en overflade eller et område med mudder. Eksempel: De weg is modderig. — “Vejen er mudret.” zijn betyder “være”. Her er det infinitiven efter kan, så kan modderig zijn betyder “kan være mudret”. Formen zijn bruges også som infinitiv efter andre modalverber, for eksempel moet zijn — “skal være”. Samlet er Het pad is open “Stien er åben”. maar betyder “men” og forbinder den modsatte eller begrænsende oplysning het hogere deel kan modderig zijn: “den højere del kan være mudret”. Hele sætningen betyder derfor: “Stien er åben, men den højere del kan være mudret.”

4. We moeten het rustig aan doen, vooral op de stukken bergafwaarts.

   Vi bør tage det roligt, især på de nedadgående strækninger.

   We moeten

   vi bør

   rustig aan doen

   tage det roligt

   vooral

   især

   stukken

   strækninger; stykker

   bergafwaarts

   nedadgående; ned ad bakke

   Uddybende forklaring

   We moeten betyder her “vi bør”. moeten er nutidsformen, der passer til we; sammenlign ik moet med wij moeten. Som modalverbum står det sammen med et infinitiv, her doen, som placeres til sidst i konstruktionen. rustig aan doen er et fast nederlandsk udtryk, der betyder “tage det roligt” eller “tage den med ro”. Det er derfor bedst at lære det som et genbrugeligt mønster: het rustig aan doen = “tage det roligt”. rustig betyder her roligt, mens hele udtrykket ikke blot beskriver måden at gøre en bestemt handling på. vooral betyder “især” og fremhæver det, der følger efter. Eksempel: Vooral in de winter is het koud. — “Især om vinteren er det koldt.” stukken er flertal af stuk. I denne sætning betyder det “strækninger” eller “afsnit”, ikke fysiske stykker i almindelig forstand. Eksempel: We lopen moeilijke stukken langzaam. — “Vi går langsomt på vanskelige strækninger.” bergafwaarts betyder “nedadgående” eller “ned ad bakke”. Her beskriver det de strækninger, der går nedad. Det kan også bruges mere adverbielt, for eksempel De weg loopt bergafwaarts. — “Vejen går ned ad bakke.” I den sidste del betyder op de stukken bergafwaarts “på de nedadgående strækninger”. de hører til flertalsordet stukken, mens bergafwaarts præciserer hvilken slags strækninger der menes. Samlet bliver We moeten het rustig aan doen, vooral op de stukken bergafwaarts. til: “Vi bør tage det roligt, især på de nedadgående strækninger.”

5. Als het weer slecht wordt, kunnen we bij het uitzichtpunt omkeren.

   Hvis vejret bliver dårligt, kan vi vende om ved udsigtspunktet.

   Als

   hvis

   weer

   vejr

   slecht

   dårlig

   wordt

   bliver

   kunnen we

   kan vi

   bij

   ved

   uitzichtpunt

   udsigtspunkt

   omkeren

   vende om

   Uddybende forklaring

   Als indleder en betingelse: “hvis/når det er sådan, at …”. Mønstret Als + sætning, ... kan bruges til en mulig betingelse: Als het regent, blijven we binnen. — “Hvis det regner, bliver vi indenfor.” Her siger Als het weer slecht wordt ikke, at vejret allerede er dårligt, men at det kan blive det. weer betyder her “vejr” og står sammen med het: het weer. Det er altså vejret som forhold, ikke gentagelsen “igen”, som weer også kan betyde i andre sammenhænge. slecht beskriver vejret som dårligt. Det er den ubøjede form efter wordt: het weer wordt slecht. Et nyttigt modstykke er goed — “godt”: Het weer wordt goed. — “Vejret bliver godt.” wordt er 3. person ental af worden — “blive”. I denne sætning beskriver worden en ændring til en ny tilstand: vejret bliver dårligt. Sammenlign Het weer is slecht — “Vejret er dårligt”, hvor is beskriver en tilstand uden at fremhæve overgangen. kunnen we kombinerer modalverbet kunnen — “kunne” — med subjektet we — “vi”. I et hovedsætning-spørgsmålsfrit udsagn står verbet før subjektet efter den indledende betingelsessætning: kunnen we ... betyder her “kan vi ...”. Efter kunnen står et andet verbum i infinitiv: We kunnen omkeren. — “Vi kan vende om.” bij betyder her “ved” og angiver stedet for handlingen. Det er en præposition, så stedet kommer efter den: bij het uitzichtpunt — “ved udsigtspunktet”. uitzichtpunt er et sammensat substantiv: uitzicht — “udsigt” — + punt — “punkt/sted”. I denne sætning betyder det “udsigtspunkt”. Med bestemt artikel bliver det het uitzichtpunt; artiklen viser ikke i sig selv et antal. omkeren er infinitiven efter kunnen og betyder “vende om”. Verbet bruges også i en form som We keren om. — “Vi vender om.” Her er omkeren derfor den handling, som gruppen har mulighed for at udføre; infinitiven markerer ikke alene, at handlingen faktisk bliver udført. Samlet er strukturen Als [betingelse], kunnen we [mulighed] bij [sted] [handling]: “Hvis vejret bliver dårligt, kan vi vende om ved udsigtspunktet.” Als het weer slecht wordt angiver betingelsen, mens kunnen we omkeren angiver muligheden, og bij het uitzichtpunt angiver stedet.

6. Laten we dat zeggen voordat we beginnen, zodat niemand zich onder druk gezet voelt om door te gaan.

   Lad os sige det, før vi starter, så ingen føler sig presset til at fortsætte.

   Laten we

   lad os

   dat

   det

   zeggen

   sige

   voordat

   før

   beginnen

   begynde

   zodat

   så at

   niemand

   ingen

   zich onder druk gezet

   presset

   voelt

   føler

   door te gaan

   fortsætte

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast nederlandsk konstruktion til et forslag eller en opfordring: “lad os …”. Laten står her ikke alene som hovedverbet med betydningen “lade”; sammen med we indleder det den foreslåede handling, som følger i infinitiv. Eksempel: Laten we wachten. — “Lad os vente.” dat er et pronomen, der her betyder “det” og peger på det, der skal siges. Den konkrete reference er ikke nærmere specificeret i den faste sætning. zeggen er infinitiven “at sige”. I konstruktionen Laten we ... zeggen står den efter forslagskonstruktionen: “lad os sige …”. Nutidsformer omfatter ik zeg, we zeggen og hij/zij zegt; infinitiven er zeggen. voordat er en underordnende konjunktion med betydningen “før”. Den indleder her en tidsledsætning: voordat we beginnen — “før vi begynder”. I en nederlandsk ledsætning står det finitte verbum typisk senere i leddet end i en hovedsætning. beginnen betyder “begynde” og er infinitiven. Med we får verbet i nutid formen we beginnen; sammenlign ik begin og hij/zij begint. Her beskriver det, hvornår den omtalte begyndelse finder sted. zodat betyder “så at” og indleder den del, der angiver det tilsigtede resultat eller formålet med det foregående. Her forklarer ledsætningen, at det, man siger, skal have den effekt, at ingen føler sig presset. niemand betyder “ingen” eller “ikke nogen”. Det er et ubestemt pronomen, og verbet står derfor her i ental: niemand voelt — “ingen føler”. Det angiver ikke et bestemt antal personer. zich onder druk gezet er en fast passiv konstruktion, bogstaveligt omtrent “sat under pres”, med det refleksive zich. Sammen med voelt betyder den her “føler sig presset”. zich bruges, fordi den person, der føler virkningen, også er den, som den refleksive konstruktion henviser til. Eksempel: Zij voelt zich onder druk gezet. — “Hun føler sig presset.” voelt er nutidsformen af voelen, “at føle”, for tredje person ental. Subjektet er niemand, så formen er voelt; med we hedder det voelen, som i we voelen ons veilig — “vi føler os trygge”. door te gaan er konstruktionen door + te + infinitiv og betyder her “at fortsætte”. Verbet gaan betyder grundlæggende “gå”, men i doorgaan/door te gaan får konstruktionen betydningen “fortsætte”. Eksempel: Je kunt doorgaan. — “Du kan fortsætte.” Samlet er strukturen Laten we [dat zeggen] [voordat we beginnen], zodat [niemand zich onder druk gezet voelt om door te gaan]: “Lad os sige det, før vi starter, så ingen føler sig presset til at fortsætte.” om ... te forbinder her følelsen af at være presset med den handling, som personen føler sig presset til at udføre.

7. Zullen we de groep eraan herinneren geen gewone schoenen te dragen?

   Skal vi minde gruppen om ikke at tage almindelige sko på?

   Zullen we

   skal vi

   groep

   gruppe

   eraan herinneren

   minde om det / minde om at

   geen

   ingen

   gewone

   almindelige

   schoenen

   sko

   dragen

   have på / bære

   Uddybende forklaring

   Zullen we er en spørgekonstruktion, der foreslår noget, taleren og andre kan gøre sammen: “skal vi …?” zullen er den bøjede form, mens we er subjektet. Det efterfølgende herinneren er infinitiv efter zullen; det er ikke herinneren, der står efter te. Eksempel: Zullen we beginnen? — “Skal vi begynde?” groep betyder “gruppe”. Flertalsformen er groepen; substantivet får flertalsendelsen, ikke gewone. Her står de groep, altså den bestemte form “gruppen”. eraan herinneren er en nyttig konstruktion med betydningen “minde nogen om det” eller “minde nogen om at gøre noget”. eraan er et pronominaladverbium, der består af er og aan; i denne konstruktion peger det på indholdet af påmindelsen. herinneren er infinitiv efter zullen, mens te først står foran den senere infinitiv dragen. Eksempel: Ik herinner hem eraan de deur te sluiten. — “Jeg minder ham om at lukke døren.” geen betyder her “ingen” foran gewone schoenen. Det er den nederlandske negationsform, der bruges foran et ubestemt substantiv eller et substantiv uden bestemt artikel. Sammenlign geen schoenen — “ingen sko” — med de schoenen niet — “ikke skoene”. gewone betyder “almindelige” eller “normale” her. Grundformen er gewoon. Adjektivet står foran flertalsformen schoenen og har derfor her attributiv -e: gewone schoenen. Eksempel: gewone laarzen — “almindelige støvler”. schoenen betyder “sko” og er flertal af schoen, “sko” i ental. Her betegner flertallet sko som type eller flere sko, ikke én enkelt sko. dragen betyder her “have på” eller “bære” om sko. Formen er infinitiv, og te dragen er infinitivskonstruktionen efter eraan herinneren. aantrekken betegner derimod typisk selve handlingen at tage noget på. Eksempel: Zij draagt zwarte schoenen. — “Hun har sorte sko på.” Hele konstruktionen er Zullen we (“skal vi”) + de groep (“gruppen”) + eraan herinneren (“minde om”) + geen gewone schoenen te dragen (“ikke at have almindelige sko på”). Den samlede betydning, som i den faste oversættelse, er: “Skal vi minde gruppen om ikke at tage almindelige sko på?” te dragen angiver indholdet af påmindelsen, mens spørgsmålet som helhed fremsætter et forslag.

8. Vraag ze om goede schoenen aan te trekken; modderige paden kunnen glad zijn.

   Bed dem om at tage ordentlige sko på; mudrede stier kan være glatte.

   Vraag

   bed

   ze

   dem

   goede

   ordentlige

   schoenen

   sko

   aan te trekken

   tage på

   modderige

   mudrede

   paden

   stier

   kunnen

   kan

   glad

   glat

   zijn

   være

   Uddybende forklaring

   Vraag er her en opfordring: “bed”. Det er imperativ af vragen (“at spørge/bede”). I konstruktionen Vraag iemand om ... betyder det at bede nogen om noget, ikke blot at stille et spørgsmål. ze er det ubektonede objektspronomen “dem” her. Det står for den person eller gruppe, der skal udføre handlingen efter om. Den konkrete gruppe er understøttet af oversættelsen og den foregående kontekst. goede betyder her “ordentlige/gode”. Grundformen er goed; foran et substantiv får adjektivet i denne konstruktion formen goede. Det er altså adjektivet goede, ikke substantivet, der bærer denne form. Til sammenligning: een goede schoen (“en god sko”) og goede schoenen (“gode sko”). schoenen betyder “sko”. Grundformen er schoen, og flertallet er schoenen. Det er dette substantiv, der angiver flere sko; en ubestemt artikel skal ikke i sig selv forstås som et bestemt antal. aan te trekken er infinitivskonstruktionen “at tage på”. Den hører sammen med det adskillelige verbum aantrekken, som i denne betydning bruges om at tage tøj eller sko på. I en infinitiv med te skrives det aan te trekken: aan er verbets adskilte del, og trekken er den verbale del. Eksempel: Ik trek mijn jas aan. — “Jeg tager min jakke på.” modderige betyder “mudrede”. Grundformen er modderig. Når adjektivet står attributivt foran paden, får det her endelsen -e; flertal alene er ikke den fulde regel, for også for eksempel de modderige weg har -e. Eksempel: modderige wegen — “mudrede veje”. paden betyder “stier”. Grundformen er pad, og flertallet er paden; udtalen af vokalen ændres mellem ental og flertal, selv om stavningen af a ikke ændres. Her er paden subjektet i den næste sætning. kunnen betyder “kan” og er her modalverbet i flertal, så det passer til paden. Det følges af infinitiven zijn, som står sidst i denne sætning. I andre personer ses for eksempel ik kan (“jeg kan”) og wij kunnen (“vi kan”); formen afhænger altså af subjektet. glad betyder “glat”. Her er det et prædikativt adjektiv efter zijn, så det beskriver paden uden en attributiv flertalsendelse: paden kunnen glad zijn = “stier kan være glatte”. Eksempel: De vloer kan glad zijn. — “Gulvet kan være glat.” zijn er infinitiven “at være”. Den bruges efter modalverbet kunnen: kunnen ... zijn = “kan være”. Zijn er også den bøjede nutidsform for flertal, mens ental blandt andet har is; i denne ytring er formen infinitiv, ikke en nutidsform. Samlet bygges ytringen sådan: Vraag ze om betyder “Bed dem om”, og goede schoenen aan te trekken angiver handlingen, de skal udføre: “at tage ordentlige sko på”. Efter semikolonet tilføjer modderige paden kunnen glad zijn en mulighed eller forklaring: “mudrede stier kan være glatte”. Hele ytringen betyder derfor: “Bed dem om at tage ordentlige sko på; mudrede stier kan være glatte.”

9. Een herinnering om vanavond in te pakken zou helpen.

   En påmindelse om at pakke i aften ville hjælpe.

   herinnering

   påmindelse

   om … te

   om at

   vanavond

   i aften

   in te pakken

   at pakke

   zou

   ville

   helpen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   herinnering betyder her en påmindelse. Det er et substantiv; grundformen er herinnering, og flertallet er herinneringen. Artiklen een er ubestemt og angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Ik stuur een herinnering. — “Jeg sender en påmindelse.” om ... te indleder her det indhold, som påmindelsen gælder: “om at …”. I denne sætning står om før infinitivkonstruktionen, mens te står lige foran verbets infinitivdel. Mønstret kan genbruges som een bericht om ... te ... — “en besked om at …”. vanavond betyder “i aften” og angiver tidspunktet for handlingen. Det er et tidsadverbium, så det ændrer ikke form efter et substantiv. Eksempel: We vertrekken vanavond. — “Vi tager af sted i aften.” in te pakken betyder “at pakke”. Det svarer til verbet inpakken, som er et deleligt verbum: i en te-infinitiv placeres te mellem forstavelsen in og verbets øvrige del: in te pakken. I andre former kan verbet deles, for eksempel Ik pak mijn tas in. — “Jeg pakker min taske.” Her er pakken infinitivdelen, og in er den adskilte forstavelse. zou er en form af zullen og udtrykker her en hypotetisk eller høfligt fremsat mulighed, svarende til “ville”. Det er ikke helpen, der bærer denne betydning; zou står sammen med infinitiven helpen. Eksempel: Dat zou goed zijn. — “Det ville være godt.” helpen betyder “hjælpe”. Det er infinitiven efter zou; efter denne form står det følgende verbum i infinitiv uden te. Sammenlign zou helpen — “ville hjælpe” med om te helpen — “om at hjælpe”. Eksempel: Een plan zou helpen. — “En plan ville hjælpe.” Samlet består udsagnet af Een herinnering (“en påmindelse”), om vanavond in te pakken (“om at pakke i aften”) og zou helpen (“ville hjælpe”). Hele betydningen er derfor: “En påmindelse om at pakke i aften ville hjælpe.”

10. Stuur de herinnering vroeg genoeg, zodat iedereen zich kan voorbereiden.

    Send den tidligt nok til, at alle kan gøre sig klar.

    Stuur

    send

    de herinnering

    påmindelsen

    vroeg genoeg

    tidligt nok

    zodat

    så at

    iedereen

    alle

    zich kan voorbereiden

    kan gøre sig klar

    Uddybende forklaring

    Stuur er imperativformen af sturen (“at sende”). Den bruges til en direkte opfordring til én eller flere modtagere; subjektet “du” eller “I” står normalt ikke synligt. Eksempel: Stuur een bericht. — “Send en besked.” de herinnering betyder her “påmindelsen”. Herinnering er et substantiv; grundformen er den samme i ental, mens flertallet er herinneringen. Artiklen de viser her ikke et bestemt grammatisk køn på dansk måde, men at substantivet hører til Dutch de-gruppen. I den foregående sætning bruges samme ord i Een herinnering (“en påmindelse”). vroeg genoeg betyder “tidligt nok”. Vroeg betyder “tidlig(t)” i denne tidslige brug, og genoeg betyder “nok”. Mønstret adjektiv/adverbium + genoeg kan bruges om, at en grad er tilstrækkelig: groot genoeg — “stor nok”. Her beskriver udtrykket tidspunktet for at sende påmindelsen, ikke påmindelsen som genstand. zodat indleder en underordnet sætning med resultat eller formål, omtrent “så at”. Efter zodat står verballeddet i nederlandsk normalt senere i sætningen end i en hovedsætning. Eksempel: Ik schrijf het op, zodat ik het niet vergeet. — “Jeg skriver det ned, så jeg ikke glemmer det.” iedereen betyder “alle” eller mere bogstaveligt “enhver”. Det er et pronomen, der grammatisk behandles som ental, selv om betydningen omfatter alle personer i den relevante gruppe. Derfor passer entalsformen kan til iedereen. zich kan voorbereiden består af det refleksive pronomen zich, modalverbet kan fra kunnen (“at kunne”) og infinitiven voorbereiden (“at forberede”). I denne sætning betyder helheden “kan gøre sig klar” eller “kan forberede sig”. Zich bruges, når den, der forbereder sig, er den samme som den person eller gruppe, som verbet handler om; det konkrete subjekt her er iedereen. I en underordnet sætning står kan før infinitiven voorbereiden: zodat iedereen zich kan voorbereiden. Samlet er strukturen: Stuur + genstanden de herinnering + tidspunktet vroeg genoeg + følgesætningen zodat iedereen zich kan voorbereiden. Hele ytringen betyder: “Send påmindelsen tidligt nok, så alle kan gøre sig klar.”