Om denne lektion
Med Forberedelse til skiftende vejr på en vandretur kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.
Dialog
A
De weersvoorspelling voor de wandeling blijft veranderen, met zon en mogelijk buien.
də veersvoor-spælling voor də vandəling blæjft vərandərən, met zon en moo-ghə-lək bøjən. Vejrudsigten for vandreturen bliver ved med at ændre sig, med sol og muligvis byger.
B
Draag meerdere lagen en neem een waterdichte jas mee.
draak meerdərə laaghən en neem ən vaterdikhtə jas mee. Tag flere lag tøj på, og tag en vandtæt jakke med.
A
Het pad is open, maar het hogere deel kan modderig zijn.
ət pat is oopən, maar ət hooghərə deel kan modərikh zæjn. Stien er åben, men den højere del kan være mudret.
B
We moeten het rustig aan doen, vooral op de stukken bergafwaarts.
və moetən ət rystəkh aan doon, vooraal op də stykken berghafvaarts. Vi bør tage det roligt, især på de nedadgående strækninger.
A
Als het weer slecht wordt, kunnen we bij het uitzichtpunt omkeren.
als ət veer slekht vort, kynnən və bæj ət øjtsikhtpønt omkeerən. Hvis vejret bliver dårligt, kan vi vende om ved udsigtspunktet.
B
Laten we dat zeggen voordat we beginnen, zodat niemand zich onder druk gezet voelt om door te gaan.
laaten və dat zeghən voordat və bəghinən, zoodat ni-mant zikh ondər drøk ghəzet voelt om door tə gaan. Lad os sige det, før vi starter, så ingen føler sig presset til at fortsætte.
A
Zullen we de groep eraan herinneren geen gewone schoenen te dragen?
zyllən və də ghroep eraan herinərən geen ghəvoonə skhoenən tə draaghən? Skal vi minde gruppen om ikke at tage almindelige sko på?
B
Vraag ze om goede schoenen aan te trekken; modderige paden kunnen glad zijn.
vraakh zə om ghoedə skhoenən aan tə trekkən; modərighə paadən kynnən ghlat zæjn. Bed dem om at tage ordentlige sko på; mudrede stier kan være glatte.
A
Een herinnering om vanavond in te pakken zou helpen.
ən herinəring om vanaont in tə pakkən zau helpən. En påmindelse om at pakke i aften ville hjælpe.
B
Stuur de herinnering vroeg genoeg, zodat iedereen zich kan voorbereiden.
styr də herinəring vroekh ghənoekh, zoodat eedər-een zikh kan voorbæjdən. Send den tidligt nok til, at alle kan gøre sig klar.Ord for ord
De
De er den bestemte artikel i 'De weersvoorspelling' og betyder 'vejrudsigten'. Den samme form skrives som 'de' midt i en sætning og står foran substantivet.
weersvoorspelling
Weersvoorspelling betyder 'vejrudsigt' i 'De weersvoorspelling voor de wandeling'. Ordet bruges om en forudsigelse af vejret og står her efter artiklen 'De'. Det kan genbruges i en samtale om planer, der afhænger af vejret.
voor
Voor betyder 'for' i 'voor de wandeling' og knytter vejrudsigten til vandreturen. Det står her foran en navneordsgruppe. Mønstret 'voor + noget' bruges til at angive, hvad noget gælder.
wandeling
Wandeling betyder 'vandretur' i 'voor de wandeling'. Det betegner den tur, som vejrudsigten handler om, og står efter 'voor'. Ordet er nyttigt, når man taler om en planlagt gåtur eller vandretur.
blijft
Blijft betyder her, at noget fortsætter, som i 'blijft veranderen' — vejrudsigten bliver ved med at ændre sig. Formen står sammen med infinitiven 'veranderen'. Mønstret 'blijft + infinitiv' bruges om en handling, der fortsætter.
veranderen
Veranderen betyder 'ændre sig' i 'blijft veranderen'. Her beskriver det, at vejrudsigten ikke er stabil. Efter 'blijft' står ordet i infinitiv, og mønstret kan bruges om noget, der fortsætter med at ændre sig.
met
Met betyder 'med' i 'met zon en mogelijk buien' og tilføjer, hvilke vejrforhold vejrudsigten indeholder. Det står foran de ting, der nævnes. Mønstret 'met + navneord' bruges til at føje ledsagende forhold eller indhold til.
zon
Zon betyder 'sol' i 'met zon'. Det nævnes som en del af den skiftende vejrudsigt. Ordet bruges, når man beskriver solskin eller sol som vejrforhold.
en
En betyder 'og' i 'zon en mogelijk buien' og forbinder to vejrforhold. Det står mellem de to dele, der nævnes. Det samme mønster bruges til at føje et ekstra ord eller en ekstra oplysning til.
mogelijk
Mogelijk betyder 'muligvis' i 'mogelijk buien' og viser, at bygerne er en mulighed, ikke en sikkerhed. Her står ordet sammen med 'buien' for at begrænse udsagnet. Det kan bruges, når man vil udtrykke en usikker mulighed.
buien
Buien betyder 'byger' i 'mogelijk buien'. Det handler om korte perioder med regn, som muligvis kommer under vandreturen. Ordet bruges i vejrudsigter, når man nævner regnbyger.
Draag
Draag er en opfordring til at have flere lag på i 'Draag meerdere lagen'. Det er den form, der bruges, når man direkte beder én person om at gøre noget. Mønstret 'Draag + noget' kan bruges, når man anbefaler bestemt tøj eller udstyr.
meerdere
Meerdere betyder 'flere' i 'meerdere lagen' og viser, at der skal være mere end ét lag. Det står foran 'lagen' og beskriver mængden. Mønstret 'meerdere + navneord' bruges til at tale om flere ting af samme slags.
lagen
Lagen betyder 'lag' i 'meerdere lagen'. Her handler det om flere stykker tøj, som man kan tage på oven på hinanden. Ordet bruges især, når man taler om påklædning eller flere niveauer.
neem
Neem betyder 'tag' i 'neem een waterdichte jas mee'. Det er en direkte opfordring til at tage en jakke med. Mønstret 'neem + noget + mee' bruges, når noget skal medbringes.
een
Een er den ubestemte artikel i 'een waterdichte jas' og betyder 'en'. Den står foran det enkelte stykke tøj, der skal medbringes. Den samme form står med stort begyndelsesbogstav i 'Een herinnering' ved en ny sætning.
waterdichte
Waterdichte beskriver jakken som vandtæt i 'een waterdichte jas'. Formen står foran substantivet 'jas' og angiver en egenskab ved det. Det kan bruges til at beskrive tøj eller udstyr, der beskytter mod vand.
jas
Jas betyder 'jakke' i 'een waterdichte jas'. Her er det den jakke, som vandreren bør tage med. Ordet bruges, når man taler om en jakke som beklædningsgenstand.
mee
Mee betyder her 'med' eller 'med sig' i 'neem een waterdichte jas mee'. Det viser, at jakken skal med på turen, ikke bare tages i hånden et øjeblik. Mønstret 'iets meenemen' eller 'neem iets mee' bruges om at medbringe noget.
Het
Het er den bestemte artikel i 'Het pad' og betyder 'stien'. Den står foran substantivet i begyndelsen af sætningen. Artiklen skrives som 'het' inde i en sætning.
pad
Pad betyder 'sti' eller 'spor' i 'Het pad is open'. Her er det den rute, som gruppen skal gå på. Ordet bruges om en afgrænset vej gennem for eksempel skov eller bjerge.
is
Is betyder 'er' i 'Het pad is open' og forbinder stien med beskrivelsen 'open'. Formen bruges til at sige, hvordan noget er lige nu. Her meddeler den, at stien er åben for brug.
open
Open betyder 'åben' i 'Het pad is open'. Det beskriver stiens aktuelle status efter 'is'. Ordet kan bruges om steder, ruter eller andre ting, der er tilgængelige.
maar
Maar betyder 'men' i 'maar het hogere deel'. Det indleder en begrænsning eller vigtig modsigelse til, at stien er åben. Det bruges til at forbinde to udsagn, hvor det andet ændrer billedet.
hogere
Hogere betyder 'højere' i 'het hogere deel'. Det viser, at denne del ligger højere end andre dele af ruten. Formen står foran 'deel' og bruges til at sammenligne placering eller højde.
deel
Deel betyder 'del' eller 'strækning' i 'het hogere deel'. Her er det en bestemt del af stien, nemlig den højere del. Ordet bruges, når man opdeler en rute eller et område i sektioner.
kan
Kan betyder 'kan' eller 'måske' i 'kan modderig zijn'. Det udtrykker en mulighed, ikke en sikker konstatering. Mønstret 'kan + infinitiv' bruges til at sige, at noget er muligt.
modderig
Modderig betyder 'mudret' i 'modderig zijn'. Det beskriver den mulige tilstand på den højere del af stien. Ordet bruges om underlag, der er dækket af eller fyldt med mudder.
zijn
Zijn betyder 'være' i 'kan modderig zijn'. Det står efter 'kan' og fuldender beskrivelsen af, hvordan stien muligvis er. Mønstret 'kan + zijn + beskrivelse' bruges til at beskrive en mulig egenskab.
We
We betyder 'vi' i 'We moeten het rustig aan doen'. Det henviser til taleren og de andre personer i gruppen. Pronomenet bruges som subjekt, når gruppen taler om, hvad den skal gøre.
moeten
Moeten betyder her 'bør' eller 'skal' i 'We moeten het rustig aan doen'. Det udtrykker en anbefaling om, hvordan gruppen bør gå. Mønstret 'moeten + infinitiv' bruges til råd, nødvendighed eller pligt.
rustig
Rustig betyder her 'roligt' eller 'langsomt' i udtrykket 'het rustig aan doen'. Sammen med 'aan doen' handler det om at tage det med ro, ikke om kun at være stille. Udtrykket bruges, når man anbefaler et roligere tempo eller en mere afslappet måde at gøre noget på.
aan
Aan er en del af udtrykket 'het rustig aan doen', som betyder at tage det roligt. Her bidrager ordet ikke alene med betydningen 'på', men indgår i hele handlingen. Mønstret 'het rustig aan doen' kan bruges, når man beder nogen om at sænke tempoet.
doen
Doen betyder 'gøre' i 'het rustig aan doen', men hele udtrykket betyder at tage det roligt. Det står som infinitiv efter 'moeten'. Mønstret kan bruges i råd om tempo eller måde at handle på.
vooral
Vooral betyder 'især' i 'vooral op de stukken bergafwaarts'. Det fremhæver de nedadgående strækninger som det sted, hvor rådet er vigtigst. Ordet bruges til at gøre én del af en situation særlig vigtig.
op
Op betyder her 'på' i 'op de stukken bergafwaarts' og angiver, hvor rådet gælder. Det står foran strækningerne på ruten. Mønstret 'op + sted eller strækning' bruges til at placere en handling.
stukken
Stukken betyder 'strækninger' eller 'dele' i 'de stukken bergafwaarts'. Her opdeles ruten i bestemte dele, som går nedad. Ordet kan bruges, når man taler om forskellige dele af en rute eller et område.
bergafwaarts
Bergafwaarts betyder 'ned ad bakke' i 'stukken bergafwaarts'. Det beskriver retningen på de strækninger, hvor gruppen skal gå. Ordet bruges om bevægelse eller en rute, der går nedad.
Als
Als betyder 'hvis' i 'Als het weer slecht wordt'. Det indleder den betingelse, som afgør, om gruppen vender om. Mønstret 'Als + situation, kan...' bruges til at tale om, hvad man gør, hvis noget sker.
weer
Weer betyder 'vejr' i 'het weer'. Her er det vejret, der muligvis bliver dårligt under turen. Ordet bruges i samtaler om temperatur, regn, vind og andre vejrforhold.
slecht
Slecht betyder 'dårligt' i 'het weer slecht wordt'. Det beskriver vejret negativt, uden at angive præcis hvilken ændring der sker. Ordet står foran 'wordt' som den egenskab, vejret får.
wordt
Wordt betyder 'bliver' eller 'går hen og bliver' i 'het weer slecht wordt'. Det viser en overgang til en ny tilstand, nemlig dårligt vejr. Formen bruges sammen med en beskrivelse som 'slecht' for at udtrykke, at noget ændrer sig.
kunnen
Kunnen betyder 'kan' i 'kunnen we bij het uitzichtpunt omkeren'. Det viser, at det er muligt for gruppen at vende om. Mønstret 'kunnen + infinitiv' bruges til at tale om mulighed eller mulighed for at vælge en handling.
bij
Bij betyder 'ved' eller 'henne ved' i 'bij het uitzichtpunt'. Det angiver det sted, hvor gruppen kan vende om. Mønstret 'bij + sted' bruges til at placere en handling nær et bestemt punkt.
uitzichtpunt
Uitzichtpunt betyder 'udsigtspunkt' i 'bij het uitzichtpunt'. Det er det sted på ruten, som gruppen har valgt som muligt vendepunkt. Ordet bruges om et sted, hvor man kan se ud over landskabet.
omkeren
Omkeren betyder 'vende om' i 'kunnen we bij het uitzichtpunt omkeren'. Det beskriver, at gruppen stopper fremadrettet bevægelse og går tilbage. Ordet står som infinitiv efter 'kunnen' og bruges om at vende tilbage på en rute.
Laten
Laten indgår i forslagets form 'Laten we dat zeggen', som betyder 'lad os sige det'. Sammen med 'we' bruges det til at foreslå en fælles handling. Mønstret 'Laten we + infinitiv' bruges til forslag, som taleren og modtageren skal gøre sammen.
dat
Dat betyder 'det' i 'Laten we dat zeggen' og henviser til aftalen om, at gruppen kan vende om. Det peger tilbage på noget, der allerede er nævnt. Pronomenet bruges til at omtale en tidligere idé, besked eller aftale.
zeggen
Zeggen betyder 'sige' i 'Laten we dat zeggen'. Det er den handling, som forslaget går ud på. Ordet står som infinitiv efter 'Laten we' og bruges, når man foreslår at give en besked mundtligt.
voordat
Voordat betyder 'før' i 'voordat we beginnen'. Det placerer det at sige beskeden tidligere end starten på turen. Mønstret 'voordat + sætning' bruges til at angive, hvad der skal ske før en anden handling.
beginnen
Beginnen betyder 'begynde' i 'voordat we beginnen'. Her handler det om tidspunktet, hvor vandreturen starter. Ordet bruges efter 'voordat' til at beskrive den kommende begyndelse.
zodat
Zodat betyder 'så at' i 'zodat niemand zich onder druk gezet voelt'. Det introducerer det ønskede resultat af at sige aftalen på forhånd. Mønstret 'zodat + sætning' bruges til at forklare formål eller konsekvens.
niemand
Niemand betyder 'ingen' eller 'ingen personer' i 'zodat niemand zich ... voelt'. Det viser, at resultatet skal gælde alle personer uden undtagelse. Ordet bruges, når man vil sige, at nul personer oplever eller gør noget.
zich
Zich er det refleksive pronomen i 'zich onder druk gezet voelt'. Det viser, at personen selv oplever følelsen af at være under pres. Pronomenet bruges sammen med et verbum eller en konstruktion, hvor oplevelsen vender tilbage til personen.
onder
Onder betyder her 'under' i det faste udtryk 'onder druk gezet'. Sammen med 'druk' beskriver det, at nogen er udsat for pres, ikke en fysisk placering under noget. Udtrykket bruges, når man taler om forventninger eller pres fra andre.
druk
Druk betyder 'pres' i 'onder druk gezet'. Her handler det om følelsen af at skulle fortsætte, selv hvis vejret bliver dårligt. Ordet bruges i udtrykket 'onder druk staan' eller 'onder druk gezet worden' om pres i en situation.
gezet
Gezet betyder her 'sat' eller 'bragt' i 'onder druk gezet'. Sammen med 'onder druk' beskriver det, at nogen bliver bragt i en presset situation. Den fulde konstruktion bruges om at lægge pres på en person.
voelt
Voelt betyder 'føler' i 'zich onder druk gezet voelt'. Det beskriver personens egen oplevelse af situationen. Formen bruges sammen med en følelse eller tilstand, som en person oplever.
om
Om indgår sammen med 'te' i 'om door te gaan' og introducerer handlingen, som personen føler sig presset til at udføre. Her betyder hele mønstret 'at fortsætte'. Mønstret 'om + te + infinitiv' bruges efter formuleringer om formål, pres eller hensigt.
door
Door er en del af verbet i 'door te gaan', som betyder 'fortsætte'. Det giver 'gaan' betydningen at gå videre i stedet for blot at gå. Mønstret 'door te gaan' bruges, når en handling eller aktivitet fortsætter.
te
Te er infinitivmarkøren i 'om door te gaan'. Den står foran 'gaan' i denne infinitivkonstruktion. Mønstret bruges til at forbinde en handling med for eksempel pres, hensigt eller mulighed.
gaan
Gaan betyder her 'gå videre' i 'door te gaan'. Sammen med 'door' udtrykker det, at vandreturen fortsætter. Konstruktionen bruges, når nogen fortsætter en aktivitet eller bevægelse.
Zullen
Zullen indgår i spørgsmålet 'Zullen we de groep eraan herinneren...?' og gør det til et forslag om en fælles handling. Sammen med 'we' svarer det her til 'skal vi'. Mønstret 'Zullen we + infinitiv?' bruges til at foreslå noget.
groep
Groep betyder 'gruppe' i 'de groep'. Det henviser til de personer, der deltager i vandreturen. Ordet bruges, når man omtaler flere personer som én samlet enhed.
eraan
Er aan i 'eraan herinneren' er en fast del af konstruktionen, der betyder at minde nogen om noget. Her henviser 'eraan' til beskeden om ikke at bruge almindelige sko. Mønstret 'iemand eraan herinneren' bruges, når man vil minde en person eller gruppe om en bestemt ting.
herinneren
Herinneren betyder 'minde om' i 'de groep eraan herinneren'. Det beskriver, at gruppen skal have en bestemt besked i tankerne. Mønstret 'iemand eraan herinneren' bruges til påmindelser om en aftale, regel eller handling.
geen
Geen betyder 'ingen' eller 'ikke nogen' i 'geen gewone schoenen'. Det nægter, at gruppen skal have almindelige sko på. Ordet står foran et navneord og bruges, når man afviser en bestemt mængde eller type.
gewone
Gewone betyder 'almindelige' eller her 'hverdagssko' i 'gewone schoenen'. Det beskriver sko, som ikke er særligt egnede til en mudret vandresti. Formen står foran 'schoenen' og angiver skoenes type.
schoenen
Schoenen betyder 'sko' i 'gewone schoenen'. Her er det den type fodtøj, som gruppen ikke bør bruge. Ordet bruges, når man taler om sko som udstyr eller beklædning.
dragen
Dragen betyder her 'have på' eller 'bære' i 'geen gewone schoenen te dragen'. I denne sammenhæng handler det om at have sko på under vandreturen, ikke om at transportere dem. Mønstret 'kleding of schoenen dragen' bruges om at have noget på.
Vraag
Vraag er en opfordring til at spørge i 'Vraag ze om goede schoenen aan te trekken'. Det er den form, der bruges, når man beder én person om at spørge andre. Mønstret 'Vraag iemand om + handling' bruges til at bede nogen om at gøre noget.
ze
Ze betyder 'dem' i 'Vraag ze om goede schoenen aan te trekken'. Det henviser til gruppens medlemmer, som skal have beskeden. Pronomenet står som det, der bliver spurgt eller bedt om noget.
goede
Goede betyder her 'gode' eller 'egnede' i 'goede schoenen'. Det beskriver sko, der passer bedre til en mudret og glat sti. Formen står foran 'schoenen' og angiver en positiv eller passende egenskab.
trekken
Trekken betyder i 'aan te trekken' at tage på, fordi 'aan' ændrer betydningen til at tage tøj eller sko på. Her handler det om at tage gode sko på før vandreturen. Mønstret 'iets aan te trekken' bruges om at tage et bestemt stykke tøj eller fodtøj på.
modderige
Modderige betyder 'mudrede' i 'modderige paden'. Det beskriver stier, hvor der er mudder, og forklarer, hvorfor passende sko er vigtige. Formen står foran 'paden' som beskrivelse af stierne.
paden
Paden betyder 'stier' i 'modderige paden'. Her er det flere dele eller ruter, som kan være glatte på grund af mudder. Ordet bruges om afmærkede eller naturlige ruter, man går på.
glad
Glad betyder 'glat' i 'paden kunnen glad zijn'. Det beskriver en overflade, hvor man let kan miste fodfæstet. Ordet bruges som en sikkerhedsadvarsel om underlag, der kan være svært at gå på.
herinnering
Herinnering betyder 'påmindelse' i 'Een herinnering om vanavond in te pakken'. Det er en besked, der skal hjælpe folk med ikke at glemme at pakke. Ordet bruges om en besked eller notifikation, der minder nogen om en handling.
vanavond
Vanavond betyder 'i aften' i 'vanavond in te pakken'. Det angiver, hvornår pakningen skal ske. Ordet bruges som tidsangivelse, når en handling skal foregå senere samme dag.
in
In er en del af verbet i 'in te pakken', som betyder at pakke. Her angiver det ikke blot placering, men bidrager til betydningen af handlingen 'inpakken'. Mønstret 'in te pakken' bruges, når man omtaler det at pakke noget.
pakken
Pakken betyder 'pakke' i 'in te pakken'. Sammen med 'in' handler det om at gøre udstyr klar til turen. Ordet bruges med ting, man lægger sammen eller gør klar til at tage med.
zou
Zou betyder 'ville' i 'zou helpen' og gør forslaget mere hypotetisk eller forsigtigt. Her vurderer taleren, at en påmindelse sandsynligvis ville være nyttig. Mønstret 'zou + infinitiv' bruges til forsigtige forslag eller vurderinger.
helpen
Helpen betyder 'hjælpe' i 'zou helpen'. Det beskriver den forventede nytte af en påmindelse. Ordet bruges, når noget gør en opgave lettere eller støtter nogen i at blive klar.
Stuur
Stuur er en direkte opfordring til at sende i 'Stuur de herinnering'. Det beder modtageren om at sende påmindelsen. Mønstret 'Stuur + besked eller genstand' bruges, når man giver en konkret sendeinstruktion.
vroeg
Vroeg betyder 'tidligt' i 'vroeg genoeg'. Det angiver, at påmindelsen skal sendes med god tidsmargin før turen. Det står her sammen med 'genoeg' for at udtrykke, at tidspunktet er tidligt nok.
genoeg
Genoeg betyder 'nok' i 'vroeg genoeg'. Sammen med 'vroeg' betyder det 'tidligt nok' til at alle kan forberede sig. Mønstret 'adjektiv + genoeg' bruges til at angive, at en egenskab har et tilstrækkeligt niveau.
iedereen
Iedereen betyder 'alle' eller 'enhver' i 'zodat iedereen zich kan voorbereiden'. Det omfatter alle personer i gruppen. Ordet bruges, når en besked eller handling gælder hele gruppen.
voorbereiden
Voorbereiden betyder 'forberede sig' i 'zich kan voorbereiden'. Sammen med 'zich' handler det om, at hver person gør sig klar til vandreturen. Mønstret 'zich voorbereiden' bruges, når man gør sig klar til en kommende aktivitet eller situation.
Grammatikpunkter
Laten we + infinitief
Laten we beginnen.
laaten və bəghinən.Lad os begynde.
Laten we + infinitiv bruges til forslag; verbet står i infinitiv: beginnen.
zodat + werkwoord achteraan
Laten we het rustig aan doen, zodat niemand zich onder druk gezet voelt.
laaten və ət rystəkh aan doon, zoodat niemand zikh ondər drøk ghəzet voelt.Lad os tage det roligt, så ingen føler sig presset.
Efter zodat står det finitte verbum til sidst i ledsætningen: voelt.
Nederlandsk Ordforråd
blijven veranderen
Frase
blæjvən vərandərən
blive ved med at ændre sig
blijft veranderen
bui
Substantiv
bøj
byge
buien
dragen
Verbum
draaghən
have på
Draag
jas
Substantiv
jas
jakke
laag
Substantiv
laakh
lag
lagen
meerdere
Determinativ
meerdərə
flere
open
Adjektiv
oopən
åben
pad
Substantiv
pat
sti
wandeling
Substantiv
vandəling
vandretur
waterdicht
Adjektiv
vaterdikht
vandtæt
waterdichte
weersvoorspelling
Substantiv
veersvoor-spælling
vejrudsigt
zon
Substantiv
zon
sol
Quiz
Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
lag
Vis Svar
lagenvandretur
Vis Svar
wandelingvandtæt
Vis Svar
waterdichteflere