Motion i dårlig luft | Lær nederlandsk på dansk

Dutch lesson set in a contemporary Amsterdam everyday setting: On a day with poor air quality, two adults discuss replacing an outdoor run with indoor exercise and taking precautions outside..

DA → NL / Niveau: B1

10 minutter gratis hver dag

Fortsæt lydlektionerne i appen

Ordforklaringer vises automatisk i takt med lyden.

Intet login · synkroniserede oversættelser · afspilning med låst skærm

Vælg dit læringssprog, og åbn denne lektion i appen.

Kotobridge-appens lydlektion og ordforklaringer

Om denne lektion

Med Motion i dårlig luft kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

A

De lucht voelt vandaag zwaar aan en de luchtkwaliteit kan slecht zijn.

d' lych(t) voelt vandaag zvaar aan en d' lych(t)-kvalitæjt kan slekht zæjn. Luften føles tung i dag, og luftkvaliteten kan være dårlig.
B

Buiten sporten is dan misschien geen goed idee.

bøjte spårte is dan meskhien gheen ghut idé. Udendørs motion er måske ikke en god idé så.
A

Ik was van plan om in het park te gaan hardlopen.

ik vas van plan om in et park te ghaan hartloope. Jeg havde planlagt at løbe i parken.
B

Als de vervuiling je hindert, kies dan voor een training binnen.

als d' ver-vøjling je hindert, kis dan voor en træning binne. Hvis forureningen generer dig, så vælg indendørs motion i stedet.
A

Ik zou in de sportschool kunnen trainen, hoewel het daar minder ontspannend voelt dan in het park.

ik zau in d' spårts-khool kynne træjne, hu-væle et daar minder ont-spånnent voelt dan in et park. Jeg kunne træne i fitnesscenteret, selv om det føles mindre afslappende end parken.
B

Binnen trainen is gezonder dan slechte lucht inademen.

binne træjne is ghe-zånner dan slekhte lych(t) in-aademe. Det er sundere at træne indendørs end at indånde dårlig luft.
A

Moet ik een mondmasker dragen als ik buiten moet lopen?

moet ik en mont-masker draaghe als ik bøjte moet loope? Skal jeg tage en maske på, hvis jeg skal gå udenfor?
B

Een mondmasker kan helpen en advies van de lokale gezondheidsdienst kan extra voorzorgsmaatregelen aanraden.

en mont-masker kan helpen en advies van d' lo:kale ghe-zånt-hæjts-dienst kan ekstra voor-zårks-maat-reegelen aan-raade. En maske kan hjælpe, og råd fra de lokale sundhedsmyndigheder kan anbefale ekstra forholdsregler.
A

Het lijkt veiliger om het hardlopen uit te stellen tot de luchtkwaliteit verbetert.

et lijkt væjligher om et hartloope øjt te stellen tot d' lych(t)-kvalitæjt verbeetert. Det virker sikrere at udskyde løbeturen, indtil luftkvaliteten bliver bedre.
B

Zo voorkom je dat sporten nog een gezondheidsprobleem wordt.

zo voor-kåm je dat spårte nokh en ghe-zånt-hæjts-pro-bleem wordt. På den måde undgår man, at motion bliver til endnu et sundhedsproblem.

Sætningsforklaringer

  1. De lucht voelt vandaag zwaar aan en de luchtkwaliteit kan slecht zijn.

    Luften føles tung i dag, og luftkvaliteten kan være dårlig.

    De lucht
    luften
    voelt … aan
    føles
    vandaag
    i dag
    zwaar
    tung
    de luchtkwaliteit
    luftkvaliteten
    kan
    kan
    slecht
    dårlig
    zijn
    være
    Uddybende forklaring

    De lucht betyder her “luften”. lucht er et substantiv, og de er den bestemte artikel foran dette de-ord. Nederlandsk markerer her bestemthed med artikelleddet de lucht, ikke med en særskilt bøjningsform på substantivet. I sammensætningen luchtkwaliteit står lucht først. voelt ... aan hører sammen som det adskillelige verbum aanvoelen, “at føles”. voelt er nutidsformen for tredje person ental, og aan står adskilt sidst i verballeddet. Konstruktionen iets voelt ... aan bruges om, hvordan noget føles eller opleves. Eksempel: De stof voelt zacht aan. — “Stoffet føles blødt.” vandaag betyder “i dag” og angiver tidspunktet for oplevelsen. Det kan også stå først: Vandaag voelt de lucht zwaar aan. — “I dag føles luften tung.” zwaar betyder “tung”. Her beskriver adjektivet, hvordan luften opleves; det siger ikke nødvendigvis, at luften har stor fysisk vægt. Adjektivet står i grundform: De tas is zwaar. — “Tasken er tung.” de luchtkwaliteit betyder “luftkvaliteten”. Det er et sammensat substantiv af lucht + kwaliteit, og de markerer den bestemte nominalgruppe. Artiklen for et nederlandsk sammensat substantiv bestemmes af sidste led; kwaliteit er et de-ord. kan betyder her “kan” og udtrykker mulighed. Det er en nutidsform af modalverbet kunnen; i ental ses for eksempel ik kan og hij/zij kan, mens flertalsformen er kunnen. Efter et nederlandsk modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv, som zijn senere i sætningen. Eksempel: De luchtkwaliteit kan verbeteren. — “Luftkvaliteten kan blive bedre.” slecht betyder “dårlig” og beskriver her luftkvaliteten. Det står i grundform i beskrivelsen kan slecht zijn. Eksempel: Het weer is slecht. — “Vejret er dårligt.” zijn betyder “at være”. Her er det infinitiven efter modalverbet kan: kan ... zijn betyder “kan være”. Uden et modalverbum har verbet blandt andet formerne ik ben og hij is i nutid. Hele sætningen består af to sideordnede dele: De lucht voelt vandaag zwaar aan — “Luften føles tung i dag” — og de luchtkwaliteit kan slecht zijn — “luftkvaliteten kan være dårlig”. en forbinder delene. Den første del beskriver en aktuel oplevelse af luften, mens den anden udtrykker muligheden for, at luftkvaliteten er dårlig.

  2. Buiten sporten is dan misschien geen goed idee.

    Udendørs motion er måske ikke en god idé så.

    Buiten sporten
    motion udendørs
    misschien
    måske
    geen
    ingen; ikke nogen
    goed
    god
    idee
    idé
    Uddybende forklaring

    Buiten sporten fungerer her som et samlet navneordsagtigt udtryk: at dyrke motion udendørs. Buiten betyder “udenfor/udendørs”, mens sporten er infinitiven af sporten (“at dyrke sport, motionere”). En infinitiv kan på nederlandsk bruges som emne, som i Buiten wandelen is gezond — “At gå tur udendørs er sundt.” dan betyder her “så” eller “i så fald”. Det knytter udsagnet til den situation, der allerede er nævnt: hvis forholdene er dårlige, er udendørs motion måske ikke en god idé. misschien betyder “måske” og gør udsagnet usikkert eller forsigtigt. Det står ofte som et sætningsadverbium: Misschien komt hij morgen — “Måske kommer han i morgen.” geen bruges til at nægte en ubestemt nominalgruppe. I geen goed idee betyder det derfor “ikke en god idé”, ikke en bestemt “ingen” person eller genstand. Det står i stedet for een i nægtelsen: een goed idee → geen goed idee. goed betyder her “god”. Adjektivet står som goed foran idee, fordi idee er et het-ord, og nominalgruppen er ubestemt: een goed idee og geen goed idee. Ved et de-ord i en tilsvarende bestemt eller ubestemt gruppe ses ofte goede, for eksempel een goede film — “en god film”. Det er adjektivet goed, der får denne form, ikke substantivet. idee betyder “idé” og er et het-ord: het idee. I den ubestemte gruppe bruges een idee; efter nægtelse bruges geen idee. Eksempel: Dat is een interessant idee — “Det er en interessant idé.” Samlet er strukturen Buiten sporten + is + dan misschien + geen goed idee: “At dyrke motion udendørs er så måske ikke en god idé.” is forbinder emnet med vurderingen, mens dan henviser til den relevante situation, og misschien viser, at vurderingen ikke fremsættes som sikker.

  3. Ik was van plan om in het park te gaan hardlopen.

    Jeg havde planlagt at løbe i parken.

    was van plan om
    havde planer om at
    park
    park
    hardlopen
    løbe som motion
    Uddybende forklaring

    was van plan om betyder her, at taleren havde planer om noget. Det er en del af konstruktionen van plan zijn om ... te ...: Ik ben van plan om ... betyder »Jeg har planer om at ...«. Her er was datid, ental, af zijn, så konstruktionen får betydningen »havde planer om at«. park er substantivet »park«. I den faste sætning står det som het park: bestemt ental. Flertalsformen er parken, og bestemt flertal er de parken. het markerer her bestemt ental; det udtrykker ikke i sig selv et antal. Sammen med in bliver in het park til »i parken«. hardlopen er et selvstændigt nederlandsk verbum, der betyder »løbe som motion«. Infinitiven er hardlopen. I en almindelig nutids- eller datidssætning står det separable verbum med den bøjede del først og hard bagefter: ik loop hard betyder »jeg løber«. Derfor er ik hardloop ikke den normale finite form i denne brug. I infinitiven bliver delene samlet igen: hardlopen. gaan hardlopen betyder »tage ud at løbe« eller naturligt »løbe«. I den fulde konstruktion står gaan som infinitiv efter te: om ... te gaan hardlopen. te knytter handlingen til van plan om, mens hardlopen angiver selve aktiviteten. Hele ytringen bygges op som Ik = »jeg«, was van plan om = »havde planer om at«, in het park = »i parken« og te gaan hardlopen = »løbe«. Samlet betyder den: »Jeg havde planlagt at løbe i parken.«

  4. Als de vervuiling je hindert, kies dan voor een training binnen.

    Hvis forureningen generer dig, så vælg indendørs motion i stedet.

    vervuiling
    forurening
    hindert
    generer
    kies dan voor
    vælg så
    training
    træning
    binnen
    indendørs
    Uddybende forklaring

    vervuiling betyder her “forurening”. Det er et substantiv; i de vervuiling står det med den bestemte artikel de, så der henvises til en bestemt eller identificerbar forurening. Ubestemt form er vervuiling, som i Er is vervuiling. = “Der er forurening.” hindert kommer fra verbet hinderen og betyder her “generer” eller “er til gene for”. Det er nutid, 3. person ental, fordi grundleddet er de vervuiling. Sammenlign de vervuiling hindert = “forureningen generer” med de vervuiling en ik hinderen = “forureningen og jeg generer”. Eksempel: Rook hindert me. = “Røg generer mig.” I je hindert er je den person, som oplever generen, og det fungerer som objekt: “dig”. Verbets talform styres derimod af grundleddet de vervuiling. je er her den almindelige uformelle, tryksvage form af “du” som objekt; samme form kan i andre sammenhænge også bruges om flere personer, så den er ikke i sig selv ental. kies dan voor er en genanvendelig opfordringskonstruktion. kies er imperativ af kiezen = “vælge”. Imperativen kies svarer til stammen og til nutidsformen med ik; med jij/je er nutidsformen normalt kiest, så imperativ og 2. person ental skal ikke blandes sammen. dan betyder her “så”, og kiezen voor X betyder “vælge X”. Eksempel: Kies voor de trein. = “Vælg toget.” training er et substantiv for fysisk træning eller motion. Det kan bruges om forskellige aktivitetsformer, for eksempel krachttraining = “styrketræning” og training in de sportschool = “træning i fitnesscenteret”. Her er training det, der vælges; ordet angiver ikke i sig selv en bestemt sportsgren. binnen betyder her “indendørs” eller “indenfor”. Det angiver stedet for træningen: training binnen = “indendørs træning”. Det er et stedadverbium, ikke et substantiv for et bestemt lokale. Eksempel: We trainen binnen. = “Vi træner indendørs.” Hele mønsteret er Als ... , kies dan voor ...: “Hvis ..., så vælg ...”. Als de vervuiling je hindert betyder “Hvis forureningen generer dig”. kies dan voor een training binnen betyder “så vælg en indendørs træning”; i den faste danske oversættelse gengives anbefalingen naturligt som “så vælg indendørs motion i stedet”. Samlet: “Hvis forureningen generer dig, så vælg indendørs motion i stedet.”

  5. Ik zou in de sportschool kunnen trainen, hoewel het daar minder ontspannend voelt dan in het park.

    Jeg kunne træne i fitnesscenteret, selv om det føles mindre afslappende end parken.

    Ik zou
    jeg ville
    kunnen
    kunne
    de sportschool
    fitnesscenteret
    trainen
    træne
    hoewel
    selv om
    daar
    der
    minder ontspannend
    mindre afslappende
    voelt
    føles
    dan
    end
    het park
    parken
    Uddybende forklaring

    Ik zou viser talerens hypotetiske eller forsigtige perspektiv: “jeg ville”. zou er en bøjet form af zullen; i kombination med kunnen bidrager den til betydningen “kunne” i den faste sætning. Ik er subjektet “jeg”. kunnen betyder “kunne” og står her som infinitiv efter zou: zou kunnen = “kunne” i betydningen at have mulighed for noget. I en anden tid kan man fx sige Ik kan trainen — “Jeg kan træne”. de sportschool er “fitnesscenteret”. sportschool er et navneord med artiklen de; de gør udtrykket bestemt. Eksempel: Ik train in de sportschool. — “Jeg træner i fitnesscenteret.” trainen betyder “at træne”. Det er infinitiven, som efter kunnen står sidst i den første del: Ik zou ... kunnen trainen. Eksempel: Wij trainen vandaag. — “Vi træner i dag.” hoewel indleder en ledsætning med betydningen “selv om” eller “skønt”. I en hollandsk ledsætning står det finitte verbum typisk til sidst; derfor står voelt sidst i hoewel het daar minder ontspannend voelt. daar er et stedsadverbium, “der”, og angiver stedet, hvor oplevelsen gælder. Her kontrasteres dette sted med parken; ordet beskriver altså ikke, hvem der føler noget. minder ontspannend betyder “mindre afslappende”. ontspannend er grundformen, mens minder angiver en lavere grad. Sammenlign meer ontspannend — “mere afslappende” — og het meest ontspannend — “mest afslappende”. Her beskriver udtrykket oplevelsens grad. voelt betyder “føles” i denne sætning. Grundformen er voelen, og voelt er nutidsformen for tredje person ental, blandt andet sammen med het, hij eller zij. Her fungerer het som subjektet “det” i “det føles”; sætningen fastslår ikke et særskilt konkret objekt for dette pronomen. Eksempel: Het voelt rustig. — “Det føles roligt.” dan betyder “end” efter en sammenligning. Mønstret er minder ... dan ... = “mindre ... end ...”. Det forbinder den lavere grad med sammenligningsleddet. het park er “parken”. park er et navneord med den bestemte artikel het; het markerer her et bestemt sted. Eksempel: We wandelen in het park. — “Vi går en tur i parken.” Hele sætningen bygges sådan: Ik zou ... kunnen trainen angiver en mulig træning i fitnesscenteret. hoewel føjer en indrømmende ledsætning til, hvor minder ... dan ... sammenligner oplevelsen dér med oplevelsen i parken. Den samlede betydning er: “Jeg kunne træne i fitnesscenteret, selv om det føles mindre afslappende end parken.”

  6. Binnen trainen is gezonder dan slechte lucht inademen.

    Det er sundere at træne indendørs end at indånde dårlig luft.

    Binnen
    indendørs
    trainen
    træne
    gezonder dan
    sundere end
    slechte
    dårlig
    lucht
    luft
    inademen
    indånde
    Uddybende forklaring

    Binnen betyder her “indendørs” og fungerer som et adverbium, altså et ord der angiver sted eller omstændighed. Det står foran trainen og gør klart, at træningen foregår indenfor. Det nyttige modstykke er buiten (“udendørs”). Eksempel: Buiten trainen is prettig. — “Det er rart at træne udendørs.” Trainen er infinitiven af trainen (“at træne”). Her fungerer infinitiven som subjekt i udtrykket Binnen trainen: hele handlingen “at træne indendørs” bliver sammenlignet med en anden handling. Eksempel: Elke dag trainen helpt. — “Det hjælper at træne hver dag.” Gezonder dan viser en sammenligning. Gezonder er komparativformen af adjektivet gezond (“sund”): gezond → gezonder (“sundere”). Dan indleder det, som den første mulighed sammenlignes med. Eksempel: Water drinken is gezonder dan frisdrank drinken. — “At drikke vand er sundere end at drikke sodavand.” Slechte betyder her “dårlig” og står foran substantivet lucht. Grundformen er slecht; formen får -e i denne bestemmende placering foran lucht: slechte lucht. Eksempel: Dat is slechte lucht. — “Det er dårlig luft.” Lucht er substantivet “luft”. I den faste sætning er det det, der bliver indåndet. Eksempel: De lucht is koud. — “Luften er kold.” Inademen betyder “at indånde”. Det er en infinitiv og et separabelt verbum: i en finit sætning kan det deles, som i Ik adem de lucht in. — “Jeg indånder luften.” Infinitiven bruges samlet efter lucht i slechte lucht inademen. Samlet er strukturen Binnen trainen is gezonder dan slechte lucht inademen: “At træne indendørs er sundere end at indånde dårlig luft.” Første del sammenligner handlingen at træne indendørs med handlingen at indånde dårlig luft, og gezonder dan markerer selve sammenligningen.

  7. Moet ik een mondmasker dragen als ik buiten moet lopen?

    Skal jeg tage en maske på, hvis jeg skal gå udenfor?

    Moet ik
    skal jeg
    mondmasker
    mundmaske
    dragen
    bære; have på
    als
    hvis; når
    buiten
    udenfor
    lopen
    gå
    Uddybende forklaring

    Moet ik betyder her “skal jeg?”. moet er nutidsformen af det modale verbum moeten for jeg, og ik er subjektet. Efter et modalt verbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Moet ik ... dragen? = “Skal jeg ... have på?”. Eksempel: Moet ik wachten? — “Skal jeg vente?” mondmasker er et sammensat substantiv af mond (“mund”) og masker (“maske”); i denne sætning betyder det en maske, der bæres over munden. Flertalsformen er mondmaskers, mens den observerede form er ental: een mondmasker. dragen betyder her “have på” eller “bære”, ikke blot at transportere noget. Det er infinitiven af dragen; med moeten bruges netop infinitiven: Ik moet een jas dragen. — “Jeg skal have en jakke på.” I fastsættelsen handler dragen om at have mundmasken på. als indleder her en betingelsesledsætning og svarer til “hvis”. Det kan også betyde “når” i andre sammenhænge, men den faste danske oversættelse viser den hypotetiske betydning “hvis” her. Eksempel: Als het regent, blijf ik binnen. — “Hvis det regner, bliver jeg indenfor.” buiten er et adverbium og betyder “udenfor”. Det angiver her, hvor handlingen i den følgende del foregår. Modstykket er binnen, “indenfor”; buiten ændres ikke efter køn eller tal. lopen er infinitiven “gå” eller “gå til fods”. Her bruges den efter moet i ledsætningen ik buiten moet lopen, så betydningen er “jeg skal gå udenfor”. I andre sammenhænge kan lopen også beskrive det at gå eller bevæge sig til fods, men den faste oversættelse vælger ikke nødvendigvis betydningen “løbe”. Hele strukturen er: Moet ik [een mondmasker dragen] als [ik buiten moet lopen]? Første del er et spørgsmål med modalverbet moet; den indlejrede handling er een mondmasker dragen. Als indleder betingelsen, og i den ledsætning står moet før infinitiven lopen: “Skal jeg have en mundmaske på, hvis jeg skal gå udenfor?”

  8. Een mondmasker kan helpen en advies van de lokale gezondheidsdienst kan extra voorzorgsmaatregelen aanraden.

    En maske kan hjælpe, og råd fra de lokale sundhedsmyndigheder kan anbefale ekstra forholdsregler.

    mondmasker
    maske
    kan
    kan
    helpen
    hjælpe
    advies
    råd
    lokale
    lokale
    gezondheidsdienst
    sundhedstjeneste
    extra
    ekstra
    voorzorgsmaatregelen
    forholdsregler
    aanraden
    anbefale
    Uddybende forklaring

    mondmasker betyder her “maske”, mere præcist en maske, der dækker munden. Det er et sammensat navneord: mond betyder “mund”, og masker betyder “maske”. I eksemplet Een mondmasker kan helpen står een foran navneordet uden i sig selv at angive et bestemt antal. kan er nutidsformen af modalverbet kunnen i tredje person ental. Her udtrykker det mulighed eller evne: masken kan hjælpe. Modalverbet står foran det andet verbums infinitiv. Sammenlign kan med kunnen: Het kan helpen = “Det kan hjælpe”, mens Ze kunnen helpen = “De kan hjælpe”. helpen er infinitivformen “at hjælpe”. Efter et modalverbum som kan står det almindelige verbum i infinitiv uden et ekstra te. Eksempel: Dit kan werken. = “Dette kan virke.” advies betyder “råd” eller “anbefaling”. Det er her et navneord, der bruges som et massebegreb om råd generelt. Her er advies van de lokale gezondheidsdienst den anden del af sætningen og fungerer som subjekt for kan aanraden. lokale betyder “lokale” og beskriver gezondheidsdienst. Formen lokale bruges her foran det bestemte de-ord gezondheidsdienst; den er altså ikke en form af navneordet. Eksempel: de lokale school = “den lokale skole”. gezondheidsdienst betyder “sundhedstjeneste”. Det er et sammensat navneord af gezondheid (“sundhed”) og dienst (“tjeneste”). I den nederlandske tekst står det i ental med artiklen de: de lokale gezondheidsdienst. Den faste danske oversættelse gengiver denne institution som “de lokale sundhedsmyndigheder”, så oversættelsens flertal skal ikke ændres til et dansk ental i den samlede betydning. extra betyder “ekstra” eller “yderligere”. Det står foran voorzorgsmaatregelen og beskriver, at forholdsreglerne kommer oven i de almindelige eller allerede nævnte forholdsregler. extra ændrer ikke form efter ental eller flertal i denne brug. voorzorgsmaatregelen betyder “forholdsregler”. Det er flertalsformen af voorzorgsmaatregel; endelsen -en markerer her flertal. Ordet er sammensat af voorzorg (“forsigtighed”) og maatregel (“forholdsregel”). Eksempel: Neem extra voorzorgsmaatregelen. = “Tag ekstra forholdsregler.” aanraden betyder “at anbefale” eller “at råde til”. Det står i infinitiv efter kan, ligesom helpen. Den personlige form er raadt aan i nutid, hvor verbet er et adskilleligt verbum: De dienst raadt extra maatregelen aan. = “Tjenesten anbefaler ekstra foranstaltninger.” I den faste sætning står infinitiven samlet som aanraden efter modalverbet. Sætningen har to sideordnede dele, forbundet med en. Først er Een mondmasker subjektet, kan modalverbet, og helpen handlingen: “En maske kan hjælpe”. Derefter er advies van de lokale gezondheidsdienst subjektet; van de lokale gezondheidsdienst præciserer, hvor rådet kommer fra. kan aanraden betyder, at dette råd kan anbefale noget, og extra voorzorgsmaatregelen er det, der anbefales. Samlet betyder sætningen: “En maske kan hjælpe, og råd fra de lokale sundhedsmyndigheder kan anbefale ekstra forholdsregler.”

  9. Het lijkt veiliger om het hardlopen uit te stellen tot de luchtkwaliteit verbetert.

    Det virker sikrere at udskyde løbeturen, indtil luftkvaliteten bliver bedre.

    Het lijkt
    det virker
    veiliger
    sikrere
    hardlopen
    løb
    uit te stellen
    at udskyde
    luchtkwaliteit
    luftkvalitet
    verbetert
    bliver bedre
    Uddybende forklaring

    Het lijkt betyder her “det virker” eller “det ser ud til”. lijken er grundformen, og lijkt er nutidsformen i tredje person ental. Het fungerer her som subjekt i den upersonlige formulering; den efterfølgende om ... te-konstruktion angiver, hvad der synes at være sikrere. veiliger er komparativ af veilig (“sikker”): veilig – veiliger – het veiligst (“sikker” – “sikrere” – “sikrest”). Her sammenlignes det at udskyde løbeturen med en anden mulig handlemåde, uden at den anden handlemåde nævnes. hardlopen betyder “at løbe” som aktivitet. I den fulde gruppe het hardlopen bruges infinitiven substantiveret, altså som navnet på aktiviteten; derfor kan den stå som det, der udskydes. Som udsagnsord er hardlopen også grundformen, for eksempel: Ik ga hardlopen. – “Jeg tager ud at løbe.” uit te stellen betyder “at udskyde”. Grundformen er det sammensatte udsagnsord uitstellen; i en te-infinitiv står det som uit te stellen. Mønstret om ... te + infinitiv bruges her til at udtrykke den handling, som vurderes: om het hardlopen uit te stellen betyder “at udskyde løbeturen”. luchtkwaliteit betyder “luftkvalitet”. Det er et sammensat navneord: lucht (“luft”) + kwaliteit (“kvalitet”). I sætningen er den bestemte form de luchtkwaliteit, fordi der henvises til luftkvaliteten som den relevante kvalitet af luften. verbetert betyder her “bliver bedre” eller “forbedres”. Grundformen er verbeteren, og verbetert er nutidsformen i tredje person ental, med de luchtkwaliteit som subjekt. I ledsætningen efter tot beskriver nutiden den forbedring, som skal finde sted, før betingelsen er opfyldt. Samlet er strukturen Het lijkt veiliger om ... uit te stellen tot ...: “Det virker sikrere at udskyde løbeturen, indtil luftkvaliteten bliver bedre.” om ... te binder vurderingen sammen med handlingen, og tot indleder tidsleddet, der angiver, hvornår udskydelsen ikke længere behøver at fortsætte.

  10. Zo voorkom je dat sporten nog een gezondheidsprobleem wordt.

    På den måde undgår man, at motion bliver til endnu et sundhedsproblem.

    Zo
    på den måde
    voorkom
    undgår; forhindrer
    sporten
    motion; det at dyrke sport
    nog
    endnu; en yderligere
    gezondheidsprobleem
    sundhedsproblem
    wordt
    bliver; udvikler sig til
    Uddybende forklaring

    Zo betyder her “på den måde” og henviser til den måde, der netop er beskrevet. Det kan stå først for at knytte resultatet til en tidligere handling eller anbefaling. voorkom kommer af voorkomen, “at forebygge eller undgå”. I den fulde form uden omvendt ordstilling hedder det je voorkomt; efter det foranstillede Zo står verbet før je, og andenpersonsformen er voorkom: Zo voorkom je .... En nyttig konstruktion er voorkomen dat ... = “undgå/forebygge, at ...”. Eksempel: Zo voorkom je dat het misgaat. — “På den måde undgår du, at det går galt.” sporten er her substantiveret sporten, altså det at dyrke sport eller motion. Det er den aktivitet, der fungerer som subjekt i den efterfølgende dat-sætning. Som genkendelig modsætning kan man møde rusten om det at hvile, men den form betyder ikke nødvendigvis “sport” i andre sammenhænge. nog betyder her “endnu” i betydningen en yderligere forekomst: sporten bliver til endnu et sundhedsproblem. Det står sammen med een og gezondheidsprobleem i udtrykket nog een ... = “endnu et ...”. Det er ikke det samme som nog steeds, der betyder “stadig”. Eksempel: Er is nog een mogelijkheid. — “Der er endnu en mulighed.” gezondheidsprobleem er et sammensat substantiv: gezondheid betyder “sundhed”, og probleem betyder “problem”. Hele ordet betyder “sundhedsproblem”. I een gezondheidsprobleem er det den nye tilstand, som sporten ifølge sætningen kan blive til. wordt er nutidsformen i tredje person ental af worden, “at blive”. Her beskriver worden en overgang til en ny tilstand: iets wordt een probleem = “noget bliver til et problem”. Subjektet er sporten, og derfor står verbet i ental. Eksempel: De situatie wordt moeilijk. — “Situationen bliver vanskelig.” Samlet består sætningen af Zo (“på den måde”), voorkom je (“undgår du/man”), og dat sporten nog een gezondheidsprobleem wordt (“at motion bliver til endnu et sundhedsproblem”). Den faste danske oversættelse gengiver det generelle je som “man”: “På den måde undgår man, at motion bliver til endnu et sundhedsproblem.”

Grammatikpunkter

gezond → gezonder; veilig → veiliger

Binnen sporten is gezonder.

binne spårte is ghe-zånner.

At træne indendørs er sundere.

Endelsen -er danner komparativ: gezond → gezonder og veilig → veiliger.

Hoewel + ledsætning med verbet sidst

Hoewel buiten sporten ontspannend is, is binnen sporten gezonder.

hu-væle bøjte spårte ont-spånnent is, is binne spårte ghe-zånner.

Selvom det er afslappende at træne udendørs, er det sundere at træne indendørs.

Efter hoewel står verbet til sidst i ledsætningen: ontspannend is.

Nederlandsk Ordforråd

buiten Adverbium
bøjte udendørs; udenfor
hardlopen Verbum
hartloope løbe; jogge
hindert Verbum
hindert generer
idee Substantiv
idé idé
lucht Substantiv
lycht luft
luchtkwaliteit Substantiv
lycht-kvalitæjt luftkvalitet
park Substantiv
park park
slecht Adjektiv
slekht dårlig
sporten Verbum
spårte dyrke motion; træne
vervuiling Substantiv
ver-vøjling forurening
voelt Verbum
vult føles
zwaar Adjektiv
zvaar tung

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

udendørs; udenfor

Vis Svarbuiten

dårlig

Vis Svarslecht

idé

Vis Svaridee

park

Vis Svarpark