Bliv medlem af en fotoklub som begynder | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik denk erover om lid te worden van een fotoclub, maar ik voel me onervaren.

   Jeg overvejer at melde mig ind i en fotoklub, men jeg føler mig uerfaren.

   Ik denk erover

   jeg overvejer det

   lid

   medlem

   worden

   blive

   fotoclub

   fotoklub

   ik voel me

   jeg føler mig

   onervaren

   uerfaren

   Uddybende forklaring

   Ik denk erover betyder her “jeg overvejer det”. Det er den faste konstruktion denken over iets (“tænke over noget”); erover fungerer som en henvisning til det, man overvejer. denk er nutidsformen i 1. person ental af denken. Eksempel: Ik denk over een oplossing. — “Jeg overvejer en løsning.” lid betyder “medlem”. I lid worden van bruges ordet i konstruktionen “blive medlem af”. Et nært beslægtet ord er leden, flertal af lid; entalsformen i den faste vending er stadig lid. worden betyder her “blive”. Det er infinitiven i om ... te worden, som her indleder den handling, taleren overvejer: om lid te worden — “at blive medlem”. Nutidsformen er word, mens infinitiven er worden. Eksempel: Zij wil arts worden. — “Hun vil blive læge.” fotoclub betyder “fotoklub”. Det er et sammensat navneord: foto + club. I van een fotoclub angiver van, hvilken klub medlemskabet gælder. een er en ubestemt artikel; her identificerer den klubben uden at angive et bestemt antal. ik voel me betyder “jeg føler mig”. voel er nutidsformen i 1. person ental af voelen; me er den ubetonede form af pronomenet “mig” og står som det, følelsen knytter sig til. Konstruktionen zich voelen bruges med en beskrivelse af personens tilstand. Eksempel: Ik voel me rustig. — “Jeg føler mig rolig.” onervaren betyder “uerfaren”. Det beskriver her talerens egen oplevede tilstand efter ik voel me. Som prædikativt adjektiv efter voelen står det i denne form uden en særskilt bøjningsendelse. Det modsatte er ervaren (“erfaren”); præfikset on- giver her den negative betydning. Eksempel: Hij voelt zich ervaren. — “Han føler sig erfaren.” Samlet består udsagnet af overvejelsen Ik denk erover om ... te worden — “Jeg overvejer at blive ...” — efterfulgt af lid van een fotoclub, “medlem af en fotoklub”. Maar betyder “men” og forbinder dette med ik voel me onervaren, “jeg føler mig uerfaren”. Hele betydningen er derfor: “Jeg overvejer at melde mig ind i en fotoklub, men jeg føler mig uerfaren.”

2. Zoek er een die beginners welkom heet en duidelijke begeleiding geeft.

   Find en, der byder begyndere velkommen og giver tydelig vejledning.

   Zoek

   find

   er een

   one

   beginners

   beginners

   welkom heet

   welcomes

   duidelijke

   clear

   begeleiding

   guidance

   geeft

   gives

   Uddybende forklaring

   Zoek er imperativ af zoeken, “find”. Den hollandske imperativ er her zoek; den svarer ikke til nutidsformen i flertal, som er zoeken. Et genanvendeligt mønster er Zoek ... — “Find ...”. er een danner her sammen med det følgende die betydningen “en, der ...”. I denne konstruktion hjælper er og een med at udtrykke et ubestemt valg; een skal her ikke forstås som en påstand om et bestemt numerisk antal. Et nyttigt mønster er Zoek er een die ... — “Find en, der ...”. beginners er flertal af beginner, “begynder”. Flertallet dannes her med -s: een beginner — “en begynder”, men beginners — “begyndere”. welkom heet er formen af udtrykket iemand welkom heten, “at byde nogen velkommen”. heet er nutidsformen af heten i ental, som passer til det entalsled, der beskrives af die. Eksempel: De club heet nieuwe leden welkom. — “Klubben byder nye medlemmer velkommen.” duidelijke er den attributive bøjningsform af adjektivet duidelijk, “tydelig”. Det får -e, fordi det står attributivt foran begeleiding, som er et singularisk de-ord: de begeleiding. Det er altså ikke en “bestemt form” af adjektivet; endelsen skyldes den hollandske attributive adjektivbøjning. I prædikativ brug står grundformen: De uitleg is duidelijk. — “Forklaringen er tydelig.” begeleiding betyder her “vejledning”. Det er navneordet, som duidelijke beskriver, og som fungerer som genstand for geeft. Eksempel: De docent geeft begeleiding. — “Underviseren giver vejledning.” geeft er nutidsformen af geven, “give”, i ental. Sammenlign ik geef — “jeg giver”, wij geven — “vi giver” og hij/zij geeft — “han/hun giver”. Her er die grundleddet i den beskrivende ledsætning; dets præcise referent er ikke navngivet i teksten. Samlet er strukturen Zoek er een die [beginners welkom heet] en [duidelijke begeleiding geeft]: “Find en, der byder begyndere velkommen og giver tydelig vejledning.” die knytter begge handlinger til det samme entalsled, og en forbinder de to beskrivelser. Mønstret kan genbruges med andre ord, for eksempel Zoek er een die rustig werkt. — “Find en, der arbejder roligt.”

3. Deze club organiseert fotowandelingen en feedbacksessies.

   Denne klub tilbyder fototure og feedbacksessioner.

   Deze

   denne

   club

   klub

   organiseert

   organiserer

   fotowandelingen

   fotovandringer

   en

   og

   feedbacksessies

   feedbacksessioner

   Uddybende forklaring

   Deze betyder her “denne” og står foran club. Formen deze bruges ved ental med et de-ord og ved flertal; club er et de-ord. Det er altså ikke kun ental, der bestemmer formen. Sammenlign som eksempel: deze tafel = “dette bord”, men dit boek = “denne bog”, fordi boek er et het-ord. club betyder “klub”. Det er et substantiv med artiklen de: de club. Flertallet er normalt clubs. Eksempel: De clubs organiseren activiteiten. = “Klubberne arrangerer aktiviteter.” organiseert betyder her “organiserer” eller, i den faste oversættelses naturlige formulering, “tilbyder”. Grundformen er organiseren. organiseert er nutidsformen for tredje person ental, fordi subjektet er deze club: de club organiseert. Eksempel: De school organiseert een cursus. = “Skolen arrangerer et kursus.” fotowandelingen betyder “fototure” eller “fotovandringer”. Det er flertal af fotowandeling; endelsen -en markerer her flertal. Ordet er en sammensætning af foto og wandeling, så det betegner gåture, hvor fotografering er formålet eller aktiviteten. Eksempel: Wij maken een fotowandeling. = “Vi tager på en fotovandring.” en betyder “og” og forbinder de to tilbud eller aktiviteter: fotowandelingen en feedbacksessies. Det er en konjunktion, ikke den ubestemte artikel een; en udtales og bruges anderledes. Eksempel: Zij leest en schrijft. = “Hun læser og skriver.” feedbacksessies betyder “feedbacksessioner”. Det er flertal af feedbacksessie; sessie får flertalsformen sessies. Her står det som det andet substantiv, der forbindes med fotowandelingen. Eksempel: De docent geeft feedbacksessies. = “Underviseren holder feedbacksessioner.” Samlet er strukturen Deze club organiseert A en B: “Denne klub organiserer A og B.” Med de konkrete led bliver betydningen: “Denne klub tilbyder fototure og feedbacksessioner.” Den nederlandske form organiseert beskriver, hvad klubben gør, mens den danske oversættelse bruger tilbyder for at gengive tilbuddet naturligt.

4. Dat is nuttig, omdat je techniek leert door echt te oefenen.

   Det er nyttigt, fordi du kan lære teknik ved at øve dig i praksis.

   Dat is nuttig

   Det er nyttigt

   omdat

   fordi

   je

   du

   techniek

   teknik

   leert

   lærer

   door echt te oefenen

   ved virkelig at øve sig

   Uddybende forklaring

   Dat is nuttig betyder her “Det er nyttigt”. Dat fungerer som et demonstrativt pronomen og er sætningens subjekt; i denne sætning identificerer det ikke et bestemt navngivet substantiv. is er nutidsformen af zijn (“at være”) i 3. person ental. nuttig er et adjektiv, der beskriver subjektet. Et genanvendeligt mønster er Dat is + adjektiv: Dat is belangrijk betyder “Det er vigtigt”. omdat indleder en underordnet årsagsledsætning og betyder “fordi”. Det angiver grunden til udsagnet før kommaet. I en nederlandsk ledsætning med omdat står den finitte verbform typisk sidst i ledsætningen, som i je techniek leert. je er her et 2. persons-pronomen i ental og betyder “du”. Det er den almindelige, uformelle form; den samme form kan også bruges som ubetonet possessiv i andre sammenhænge, men det er ikke dens funktion her. I je leert er je den, der lærer. techniek er et substantiv og betyder “teknik” i denne sætning, altså praktisk færdighed eller fremgangsmåde. Det står uden artikel her, fordi der tales om teknik som et generelt område eller en færdighed, ikke om en bestemt navngiven teknik. Et eksempel er Ik leer een nieuwe techniek — “Jeg lærer en ny teknik”; her gør een teknik ubestemt og tællelig i den konkrete formulering. leert er nutidsformen af verbet leren, “at lære”. Sammen med subjektet je er formen je leert; endelsen -t markerer denne nutidsform i standardnederlandsk. leren kan bruges om at tilegne sig viden eller færdigheder, fx Zij leert snel — “Hun lærer hurtigt”. door echt te oefenen betyder “ved virkelig at øve sig”. door ... te danner her en måde- eller middelkonstruktion: man lærer gennem den handling, der følger. oefenen er verbet “at øve/praktisere”, og te oefenen er dets infinitiv med te. echt betyder “virkelig” og forstærker handlingen. Nederlandsk har ikke et særskilt refleksivt pronomen i dette uddrag; dansk oversætter naturligt oefenen som “øve sig” i denne betydning. Et genanvendeligt eksempel er Je leert door veel te lezen — “Du lærer ved at læse meget”. Samlet bygges sætningen sådan: Dat is nuttig (“Det er nyttigt”) får en årsagsforklaring med omdat (“fordi”). I forklaringen er je den lærende, techniek det, der læres, og door echt te oefenen den måde, læringen sker på. Hele udsagnet betyder: “Det er nyttigt, fordi du lærer teknik ved virkelig at øve dig.”

5. Ik ben bang dat alle anderen geavanceerde camera's hebben.

   Jeg er bekymret for, at alle andre har avancerede kameraer.

   Ik ben bang dat

   Jeg er bekymret for, at

   alle

   alle

   anderen

   andre

   geavanceerde

   avancerede

   camera's

   kameraer

   hebben

   har

   Uddybende forklaring

   Ik ben bang dat betyder her “jeg er bekymret for, at”. Det er en fast og genbrugelig måde at udtrykke bekymring på: Ik ben bang dat + sætning. bang er et tillægsord; i denne formulering beskriver det talerens bekymring. Efter dat kommer den underordnede sætning, og det finitte verbum står til sidst i denne del. alle betyder “alle” og står her foran anderen. Det angiver hele den relevante gruppe, men siger ikke i sig selv, hvor mange personer gruppen består af. anderen betyder her “andre” og bruges selvstændigt om andre personer. Formen er flertal; andere bruges blandt andet foran et navneord, mens anderen her fungerer uden et udtrykt navneord. Eksempel: De anderen komen morgen. — “De andre kommer i morgen.” geavanceerde betyder “avancerede” i betydningen teknisk udviklede. Grundformen er geavanceerd. Formen får -e foran flertalsnavneordet camera's: geavanceerde camera's. Eksempel: een geavanceerde camera — “et avanceret kamera”. camera's betyder “kameraer”. Grundformen er camera, og camera's er flertal. Apostroffen er en del af den almindelige nederlandske flertalsstavning for dette ord og skal bevares i skriften. hebben betyder “har” her. Grundformen er også hebben, og formen passer til flertalsgrundleddet alle anderen. I nutid hedder rækken blandt andet ik heb, hij/zij heeft, men wij/jullie/zij hebben; i denne underordnede sætning står hebben efter nominalleddet, som nederlandsk normalt gør i en dat-sætning. Samlet bygges sætningen sådan op: Ik ben bang dat + alle anderen + geavanceerde camera's + hebben. Den betyder derfor: “Jeg er bekymret for, at alle andre har avancerede kameraer.”

6. Een goede club richt zich op compositie, niet alleen op apparatuur.

   En god klub fokuserer på komposition, ikke kun på udstyr.

   goede

   god

   club

   klub

   richt zich op

   fokuserer på

   compositie

   komposition

   niet alleen

   ikke kun

   apparatuur

   udstyr

   Uddybende forklaring

   goede betyder her “god” og beskriver club. Grundformen er goed. I nederlandsk får adjektivet normalt formen goede foran et entalsord af fælleskøn, som i een goede club, og også foran flertal. Ved et intetkønsord i ental efter een bruges derimod ofte goed, for eksempel: een goed plan — “en god plan”. club betyder “klub”. Det er et navneord, som her fungerer som grundled i ental. Kombinationen een goede club betyder derfor “en god klub”. een indleder et ubestemt navneordsled; artiklen fastslår ikke i sig selv et bestemt antal. richt zich op er den nyttige konstruktion zich richten op — “at fokusere på” eller “at rette sin opmærksomhed mod”. richt er nutidsformen af richten for tredje person ental, og zich er det refleksive pronomen, der hører til verbet i denne konstruktion. Eksempel: Zij richt zich op de toekomst. — “Hun fokuserer på fremtiden.” compositie betyder “komposition”, her det, hvordan noget visuelt er sammensat. Efter op betegner det det, som fokus rettes mod. Eksempel: Ik leer meer over compositie. — “Jeg lærer mere om komposition.” niet alleen betyder “ikke kun”. Det indleder en kontrast: det nævnte område fremstilles ikke som det eneste fokus. I hele sætningen forbindes det med den senere præpositionsgruppe op apparatuur: niet alleen op X — “ikke kun på X”. apparatuur betyder “udstyr”. Ordet betegner udstyr generelt. I op apparatuur er det det område, som sætningen siger, at fokus ikke kun er rettet mod. Samlet dannes sætningen sådan: Een goede club er grundleddet, richt zich op compositie siger, hvad klubben fokuserer på, og niet alleen op apparatuur tilføjer, at fokus ikke kun er på udstyr. Hele betydningen er: “En god klub fokuserer på komposition, ikke kun på udstyr.”

7. Misschien zal het delen van foto's mijn zelfvertrouwen vergroten.

   Måske vil det at dele billeder styrke min selvtillid.

   Misschien

   måske

   zal het

   vil det

   delen

   dele

   foto's

   billeder

   mijn zelfvertrouwen

   min selvtillid

   vergroten

   øge

   Uddybende forklaring

   Misschien betyder her “måske” og markerer usikkerhed: taleren forudsiger ikke virkningen som sikker. Det står først og påvirker hele udsagnet. Et nyttigt eksempel er: Misschien komt hij morgen. — “Måske kommer han i morgen.” zal het består af hjælpeverbet zal og het. Zal er formen af zullen for ental i nutid og bruges her til en fremadrettet forventning eller forudsigelse, omtrent “vil”. Het hører sammen med den nominaliserede infinitiv delen: het delen van foto's fungerer som det, der muligvis vil have en virkning. Det er altså ikke et selvstændigt identificeret pronomen med en bestemt person som referent. I et spørgsmål kan zal også bruges anderledes, men det er ikke betydningen her. delen er infinitiven af delen, “at dele”. Her er infinitiven nominaliseret af het, så hele konstruktionen betyder “det at dele”. Mønstret het + infinitiv kan bruges til at gøre en handling til et navneordsagtigt emne. Eksempel: Het lezen helpt. — “Det at læse hjælper.” foto's betyder “billeder” i denne sammenhæng, nærmere bestemt fotos. Entalsformen er foto, og flertalsformen skrives foto's; apostroffen hjælper med at vise flertalsdannelsen. van foto's angiver, hvad der bliver delt: “af billeder/fotos”. mijn zelfvertrouwen betyder “min selvtillid”. mijn er et possessivt ord, der viser tilhørsforhold til taleren. Zelfvertrouwen er et sammensat navneord: zelf betyder “selv”, og vertrouwen betyder “tillid”, men den samlede betydning her er “selvtillid”. Eksempel: Mijn zelfvertrouwen groeit. — “Min selvtillid vokser.” vergroten er infinitiven af vergroten og betyder “at øge” eller “at styrke”. Det er denne handling, der beskriver virkningen på mijn zelfvertrouwen; den er ikke en form af navneordet zelfvertrouwen. Konstruktionen iets vergroten betyder “at øge noget”. Eksempel: Oefenen kan je vertrouwen vergroten. — “At øve sig kan øge din selvtillid.” Samlet er strukturen Misschien + zal + subjektet het delen van foto's + objectet mijn zelfvertrouwen + infinitiven vergroten. Den betyder: “Måske vil det at dele billeder styrke min selvtillid.” Udsagnet siger, at delingen muligvis får denne virkning; det fremstiller virkningen som en mulighed, ikke som en sikker kendsgerning.

8. Het kan je na verloop van tijd ook helpen een klein portfolio op te bouwen.

   Det kan også hjælpe dig med at opbygge en lille portfolio med tiden.

   Het kan

   det kan

   je

   dig

   na verloop van tijd

   med tiden

   ook

   også

   helpen

   hjælpe

   klein

   lille

   portfolio

   portfolio

   op te bouwen

   at opbygge

   Uddybende forklaring

   Het kan betyder her “det kan”. Het er et ubøjet personligt pronomen, som fungerer som subjekt i denne upersonlige formulering; den konkrete ting, det henviser til, er ikke identificeret i selve sætningen. kan er en nutidsform af kunnen: ik kan, je/jij kunt eller je/jij kan, hij/zij/het kan, men wij/jullie/zij kunnen. Mønstret het kan ... bruges her til at udtrykke en mulig virkning. je betyder “dig” her og er objektet for helpen. Det er den uformelle andenpersonsform; som subjekt bruges je/jij, mens objektformen også kan være je/jou afhængigt af tryk og kontrast. Eksempel: Ik help je. — “Jeg hjælper dig.” na verloop van tijd betyder “med tiden” eller “efter et stykke tid”. Det er en fast tidsangivelse, der viser, at virkningen ikke nødvendigvis kommer med det samme. Eksempel: Na verloop van tijd wordt het gemakkelijker. — “Med tiden bliver det lettere.” ook betyder “også”. Det føjer denne mulige virkning til noget andet, der allerede er relevant i sammenhængen. Placeringen før helpen gør, at det især knytter sig til handlingen eller virkningen, som følger. helpen betyder “hjælpe”. Efter helpen kan nederlandsk bruge en infinitivskonstruktion: iemand helpen iets te doen — “hjælpe nogen med at gøre noget”. Her står helpen efter modalverbet kan, så kan bærer den bøjede nutidsform, mens helpen står i infinitiv. Eksempel: Zij helpt me leren. — “Hun hjælper mig med at lære.” klein betyder “lille” og beskriver portfolio. Formen er grundformen, fordi adjektivet står foran et ubestemt entalsord af het-typen: een klein portfolio. Ved et de-ord eller i bestemt form kommer normalt -e: een kleine tas, het kleine portfolio. Sammenlign kleiner — “mindre” — og het kleinste — “det mindste”. portfolio betyder “portfolio”. Det er et substantiv for en samling eller præsentation af ens arbejde eller projekter. I denne sætning står det som det, der skal opbygges. Eksempel: Zij heeft een portfolio. — “Hun har en portfolio.” op te bouwen betyder “at opbygge”. Det består af partikelverbet opbouwen og infinitivmarkøren te: opbouwen → op te bouwen. Partiklen op er en del af verbet og giver her betydningen “bygge op” eller “opbygge”; bouwen alene betyder “bygge”. Konstruktionen een portfolio op te bouwen er det, som helpen hjælper je med at gøre. Samlet er strukturen Het kan je ook helpen een klein portfolio op te bouwen: “Det kan også hjælpe dig med at opbygge en lille portfolio.” na verloop van tijd angiver, at denne hjælp eller virkning viser sig med tiden. Formuleringen er neutral og kan bruges om en mulig fordel ved en aktivitet.

9. Misschien moet ik eerst naar een bijeenkomst gaan voordat ik beslis of ik lid wil worden.

   Måske burde jeg tage til et møde, før jeg beslutter, om jeg vil melde mig ind.

   Misschien

   måske

   moet ik

   skal jeg

   eerst

   først

   een bijeenkomst

   et møde

   gaan

   tage af sted

   voordat

   før

   beslis

   beslutter

   lid

   medlem

   wil

   vil

   worden

   blive

   Uddybende forklaring

   Misschien betyder her “måske” og står først som et adverbium, der gør hele udsagnet usikkert eller forsigtigt. Det ændrer ikke selve handlingens tid. moet ik består af moet, første person ental af modalverbet moeten, og subjektet ik. Fordi Misschien står først i hovedsætningen, kommer det finitte verbum før subjektet: Misschien moet ik .... Det er almindelig inversion i en nederlandsk hovedsætning, ikke nødvendigvis et spørgsmål. moeten kan udtrykke nødvendighed, men i denne sammenhæng gengiver den faste oversættelse det mere rådgivende “burde”. Et genbrugeligt mønster er ik moet ... — “jeg skal/bør ...”. eerst betyder “først” og angiver, at denne handling kommer før en anden handling. Det beskriver rækkefølgen, ikke hvor hurtigt handlingen foregår. een bijeenkomst er et substantivisk udtryk for “et møde” eller “en sammenkomst”. Artiklen een er ubestemt; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal eller en bestemt instans. Et nyttigt mønster er naar een bijeenkomst gaan — “tage til et møde”. gaan er infinitiven af gaan, “gå/tage af sted”. Med naar bruges det til bevægelse mod et sted eller en begivenhed; her bliver betydningen naturligt “tage til et møde”. Efter modalverbet moet står infinitiven til sidst i den første del: moet ik ... gaan. voordat indleder en underordnet tidsled og betyder “før”. I den efterfølgende ledsætning står det finitte verbum efter subjektet: ik beslis. Det adskiller sig fra hovedsætningens inversion i moet ik. beslis er første person ental i nutid af beslissen, “at beslutte”. Formen viser både nutid og subjektet ik; infinitiven er beslissen, ikke beslis. Eksempel: Ik beslis morgen. — “Jeg beslutter i morgen.” lid er substantivet “medlem”. I udtrykket lid worden betyder det sammen med worden “blive medlem” og dermed i denne sammenhæng “melde sig ind”. wil er første person ental i nutid af willen, “ville/ønske”. I ik wil ... angiver det, hvad taleren ønsker eller har til hensigt. Modalverbet følges her af infinitiven worden: ik wil worden — “jeg vil blive”. worden er infinitiven af worden, “blive”. Her betyder den ikke “blive lavet”, men indgå i forandringen til medlem. Sammen med lid danner den konstruktionen lid worden — “blive medlem”. Hele sætningen bygges således op: Misschien gør udsagnet forsigtigt; moet ik eerst naar een bijeenkomst gaan angiver, at taleren først bør tage til et møde; og voordat ik beslis angiver, at beslutningen kommer bagefter. Den indlejrede del of ik lid wil worden betyder “om jeg vil blive medlem”. Samlet: “Måske burde jeg tage til et møde, før jeg beslutter, om jeg vil melde mig ind.”

10. Zo kun je zien of de sfeer bij je past.

    Så kan du se, om atmosfæren passer til dig.

    Zo

    sådan; på den måde

    kun je

    du kan

    zien

    se

    of

    om; hvorvidt

    sfeer

    atmosfære; stemning

    bij je

    til dig

    past

    passer

    Uddybende forklaring

    Zo betyder her “på den måde” eller “således”. Det er et adverbium, ikke en del af verbet. Eksempel: Zo werkt het. – “Sådan fungerer det.” kun je består af formen kun af modalverbet kunnen og pronomenet je. Her betyder det “kan du”. je er den uformelle form for “du”. Efter et indledende element som Zo står verbet før subjektet: Zo kun je ... – “Så kan du ...”. Eksempel: Kun je komen? – “Kan du komme?” zien er infinitiven af zien, “at se”. Efter et modalverbum som kunnen står det andet verbum normalt i infinitiv: je kunt zien – “du kan se”. Her kan zien også betyde at undersøge eller finde ud af noget, ikke kun at bruge synssansen. of indleder her et indirekte ja/nej-spørgsmål og betyder “om” eller “hvorvidt”. Mønstret zien of + sætning kan bruges i betydningen “se, om ...”. Eksempel: Ik kijk of de deur open is. – “Jeg ser, om døren er åben.” de sfeer betyder “atmosfæren” eller “stemningen”. sfeer er et de-ord, og de markerer her den bestemte form. Et de-ord kan også stå med een, når det omtales ubestemt: een sfeer – “en atmosfære/stemning”. Eksempel: De sfeer is rustig. – “Stemningen er rolig.” bij je betyder sammen med passen “til dig”. I mønstret iets past bij iemand beskriver det, hvem eller hvad noget passer til. je er her den ubetonede objektsform efter præpositionen bij; den betonede form er jou: bij jou – “hos/til dig”. past er nutidsformen af passen, og subjektet de sfeer står i ental: de sfeer past. I udtrykket bij iemand passen betyder passen “passe til” eller “være passende for”, ikke nødvendigvis fysisk at passe i størrelsen. Eksempel: Deze kleur past bij je. – “Denne farve passer til dig.” Samlet er opbygningen Zo kun je zien of ...: “Så kan du se, om ...”. I den efterfølgende del er de sfeer subjektet, past verbet, og bij je angiver den person, som stemningen passer til. Hele ytringen betyder: “Så kan du se, om atmosfæren passer til dig.”