Bliv medlem af en fotoklub som begynder | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med Bliv medlem af en fotoklub som begynder kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Ik denk erover om lid te worden van een fotoclub, maar ik voel me onervaren.

ik dængk eråver om lit te vorde van en fotoklyp, mar ik vul me onervare. Jeg overvejer at melde mig ind i en fotoklub, men jeg føler mig uerfaren.

Zoek er een die beginners welkom heet en duidelijke begeleiding geeft.

zuk er en di bekhinners vælkom het en døjdelike bekhelejding kheft. Find en, der byder begyndere velkommen og giver tydelig vejledning.

Deze club organiseert fotowandelingen en feedbacksessies.

deze klyp orkhani-zert fotovandelinge en fitbæk-sesies. Denne klub tilbyder fototure og feedbacksessioner.

Dat is nuttig, omdat je techniek leert door echt te oefenen.

dat is nyttikh, omdat je teknik leert dor ekht te ufen. Det er nyttigt, fordi du kan lære teknik ved at øve dig i praksis.

Ik ben bang dat alle anderen geavanceerde camera's hebben.

ik ben bang dat ale andere khe-anserde kameraas hebbe. Jeg er bekymret for, at alle andre har avancerede kameraer.

Een goede club richt zich op compositie, niet alleen op apparatuur.

en khude klyp rikht zikh op kompozitsi, nit aleen op aparatyr. En god klub fokuserer på komposition, ikke kun på udstyr.

Misschien zal het delen van foto's mijn zelfvertrouwen vergroten.

misskhien zal et dele van fotoos mæjn zelfvertrauwe ver-khrote. Måske vil det at dele billeder styrke min selvtillid.

Het kan je na verloop van tijd ook helpen een klein portfolio op te bouwen.

et kan je na ver-lop van tæjt ok helpe en klejn portfolio op te bauwe. Det kan også hjælpe dig med at opbygge en lille portfolio med tiden.

Misschien moet ik eerst naar een bijeenkomst gaan voordat ik beslis of ik lid wil worden.

misskhien mut ik erst nar en bæj-eenkomst khan vordat ik beslis of ik lit vil vorde. Måske burde jeg tage til et møde, før jeg beslutter, om jeg vil melde mig ind.

Zo kun je zien of de sfeer bij je past.

zo kyn je siin of de sfær bæj je past. Så kan du se, om atmosfæren passer til dig.

Ord for ord

Ik “Ik” betyder “jeg” og er den, der tænker og føler i dialogens første sætning. Formen bruges som subjekt foran verbet, som i “Ik denk”. Den kan bruges, når du fortæller om dig selv.

denk “denk” betyder “tænker” i “Ik denk erover”. Formen bruges her til at udtrykke en overvejelse. Et almindeligt mønster er “Ik denk aan ...” eller “Ik denk erover om ...”.

erover “erover” betyder her “over det” og henviser til at overveje noget. I “Ik denk erover om lid te worden” hører ordet sammen med “denk” og peger på den efterfølgende beslutning. Mønstret kan bruges, når du overvejer en mulighed.

om I “om lid te worden” indleder “om” infinitivleddet, der forklarer, hvad personen overvejer. Det forbinder overvejelsen med handlingen “lid te worden”. Mønstret kan bruges efter en formulering om at planlægge eller overveje en handling.

lid “lid” betyder “medlem” i udtrykket “lid te worden van een fotoclub”. Det er den rolle, personen ønsker at få i klubben. Mønstret “lid worden van ...” bruges, når man melder sig ind i en forening eller gruppe.

te “te” er infinitivmarkøren i “te worden” efter “om”. Den viser, at “worden” er en del af den handling, der overvejes. Mønstret “om ... te ...” bruges til at forbinde “om” med en infinitivhandling.

worden “worden” betyder her “blive” i “lid te worden”, altså at blive medlem. Formen står som infinitiv efter “te”. Mønstret “... te worden” kan bruges, når man beskriver en ønsket forandring eller ny rolle.

van “van” betyder “af” eller “fra” i “van een fotoclub” og angiver, hvilken klub man vil blive medlem af. Her forbinder det “lid” med klubben. Mønstret “lid worden van ...” bruges om medlemskab af en gruppe.

een “een” betyder “en” eller “et” i “een fotoclub” og introducerer en ikke nærmere bestemt klub. Formen står foran navneordet “fotoclub”. Den bruges på samme måde, når man omtaler én uspecificeret ting eller gruppe.

fotoclub “fotoclub” betyder “fotoklub”, altså en klub for personer, der interesserer sig for fotografering. I “een fotoclub” er det den klub, personen overvejer at melde sig ind i. Sammensatte ord som dette bruges til at navngive en klub efter dens interesseområde.

maar “maar” betyder “men” og markerer kontrasten mellem at ville melde sig ind og at føle sig uerfaren. Det forbinder de to dele i “Ik denk erover om lid te worden van een fotoclub, maar ik voel me onervaren”. Det bruges, når den næste oplysning begrænser eller nuancerer den første.

voel “voel” betyder “føler” i “ik voel me onervaren”. Formen bruges her til at beskrive personens egen oplevelse. Mønstret “ik voel me ...” kan bruges til at fortælle, hvordan man har det.

me “me” betyder “mig” i “ik voel me onervaren” og viser, at følelsen gælder personen selv. Det står sammen med “voel” i en konstruktion om egen tilstand. Mønstret “voel me ...” bruges med et ord, der beskriver, hvordan man føler sig.

onervaren “onervaren” betyder “uerfaren” og beskriver personens manglende erfaring med fotografering. I “ik voel me onervaren” beskriver ordet, hvordan personen føler sig. Det kan bruges, når man forklarer, at man endnu ikke har meget erfaring på et område.

Zoek “Zoek” betyder “find” eller “søg” i “Zoek er een”. Her er det en direkte opfordring til at lede efter en passende klub. Formen kan bruges, når du beder nogen om at finde noget.

er “er” henviser her til en klub i “Zoek er een”, uden at klubben gentages. Sammen med “een” betyder udtrykket “find en”. Det er nyttigt, når man vil omtale en ting eller person uden at gentage navneordet.

die “die” betyder “der” eller “som” og indleder den beskrivende del “die beginners welkom heet en duidelijke begeleiding geeft”. Det knytter beskrivelsen til den klub, man skal finde. Mønstret “een ... die ...” bruges til at vælge noget ud fra en bestemt egenskab.

beginners “beginners” betyder “begyndere” og er de personer, som klubben byder velkommen. Ordet står som objekt i “beginners welkom heet”. Det kan bruges, når man taler om personer, der lige er begyndt på en aktivitet.

welkom heet “welkom heet” betyder samlet “byder velkommen” i “beginners welkom heet”. “welkom” angiver velkomsten, og “heet” gør det til en handling, hvor nogen modtages venligt. Mønstret bruges, når en organisation eller person tager imod en bestemt gruppe.

en “en” betyder “og” og forbinder de to ting, klubben gør: “beginners welkom heet” og “duidelijke begeleiding geeft”. Det bruges til at føje en oplysning eller handling til en anden. Her forbinder det to verber i den samme beskrivelse af klubben.

duidelijke “duidelijke” betyder “tydelig” i “duidelijke begeleiding” og beskriver vejledningen som let at forstå. Formen står foran navneordet “begeleiding”. Den kan bruges til at beskrive instruktioner eller forklaringer, der er nemme at følge.

begeleiding “begeleiding” betyder “vejledning” eller støtte undervejs i “duidelijke begeleiding geeft”. Her handler det om den hjælp, begyndere får i klubben. Ordet bruges, når nogen hjælper andre med at lære eller gennemføre noget.

geeft “geeft” betyder “giver” i “duidelijke begeleiding geeft”. Klubbens vejledning er det, der gives til begyndere. Mønstret “iemand geeft ...” bruges, når en person eller organisation leverer noget til andre.

Deze “Deze” betyder “denne” og peger på den klub, der omtales i “Deze club organiseert fotowandelingen”. Formen står foran “club” og gør den konkrete klub til samtalens emne. Den bruges, når man henviser til noget bestemt og nært i samtalen.

club “club” betyder “klub” og er den organisation, der arrangerer aktiviteterne. I “Deze club” henviser det til den fotoklub, som personen har fundet. Ordet kan bruges om en forening eller gruppe med en fælles interesse.

organiseert “organiseert” betyder “arrangerer” eller “organiserer” i “Deze club organiseert fotowandelingen”. Formen beskriver, hvad klubben står for at planlægge. Mønstret “een club organiseert ...” bruges om aktiviteter eller begivenheder, som en klub tilbyder.

fotowandelingen “fotowandelingen” betyder “fototure” eller gåture, hvor man fotograferer. I dialogen er det en af klubbens aktiviteter. Sammensatte ord med “foto” kan bruges om aktiviteter, der foregår med fotografering som formål.

feedbacksessies “feedbacksessies” betyder “feedbacksessioner”, hvor deltagere får eller giver tilbagemeldinger. Her er det en aktivitet, som klubben arrangerer sammen med fototurene. Ordet kan bruges om planlagte møder med fokus på feedback.

Dat “Dat” betyder “det” og henviser her til fototurene og feedbacksessionerne i “Dat is nuttig”. Det gør den foregående oplysning til emnet for vurderingen. Formen kan bruges til at opsummere en tidligere nævnt situation eller mulighed.

is “is” betyder “er” i “Dat is nuttig”. Her forbinder det “Dat” med vurderingen “nuttig”. Det bruges til at beskrive, hvad noget er, eller hvordan noget vurderes.

nuttig “nuttig” betyder “nyttig” og vurderer klubbens aktiviteter positivt. I “Dat is nuttig” forklarer det, at aktiviteterne kan hjælpe med at lære. Ordet kan bruges om noget, der giver praktisk hjælp eller værdi.

omdat “omdat” betyder “fordi” og indleder forklaringen på, hvorfor aktiviteterne er nyttige. I “omdat je techniek leert door echt te oefenen” angiver det årsagen. Det bruges til at forbinde en vurdering med dens begrundelse.

je “je” betyder “du” i “omdat je techniek leert”. Her er det den person, der lærer gennem øvelse. Formen bruges i direkte, uformel tiltale.

techniek “techniek” betyder “teknik” og er det, man lærer gennem praktisk øvelse. I dialogen handler det om fotografiske færdigheder. Ordet kan bruges om den måde, man udfører en aktivitet på.

leert “leert” betyder “lærer” i “je techniek leert”. Formen beskriver den læring, der sker gennem øvelse. Mønstret “je leert ... door ... te ...” kan bruges til at forklare, hvordan man lærer noget.

door “door” betyder “ved” eller “gennem” i “door echt te oefenen” og angiver måden, læringen sker på. Det forbinder resultatet med den praktiske aktivitet. Mønstret “door ... te ...” bruges til at forklare, hvordan noget opnås.

echt “echt” betyder “rigtigt” eller “virkeligt” i “echt te oefenen”. Det fremhæver, at øvelsen er reel og praktisk. Ordet kan bruges til at understrege, at noget sker i praksis og ikke kun som teori.

oefenen “oefenen” betyder “øve sig” i “door echt te oefenen”. Det er den praktiske aktivitet, som ifølge dialogen hjælper med at lære teknik. Ordet kan bruges, når man taler om gentagen træning for at blive bedre.

ben “ben” betyder “er” eller “er jeg” i “Ik ben bang”. Formen indgår i udtrykket, der beskriver personens bekymring. Mønstret “ik ben ...” bruges til at fortælle om en tilstand eller følelse.

bang “bang” betyder “bange” i “Ik ben bang dat alle anderen ...”. Her udtrykker det bekymring for, hvad andre har af kameraer. Mønstret “bang dat ...” bruges til at introducere det, man frygter eller er bekymret for.

alle “alle” betyder “alle” i “alle anderen”. Det omfatter hele gruppen af andre personer i klubben. Ordet bruges foran en gruppebetegnelse, når ingen i gruppen undtages.

anderen “anderen” betyder “andre” i “alle anderen” og henviser til alle de øvrige personer end taleren. Sammen med “alle” betyder udtrykket “alle andre”. Det kan bruges, når man sammenligner sig med resten af en gruppe.

geavanceerde “geavanceerde” betyder “avancerede” og beskriver kameraerne som teknisk avancerede. Formen står foran “camera's”. Den kan bruges om udstyr eller færdigheder, der ligger på et højt niveau.

camera's “camera's” betyder “kameraer” og er det udstyr, som personen frygter, at de andre har. Apostroffen er en del af den skrevne flertalsform. Ordet bruges, når man taler om fotografisk udstyr.

hebben “hebben” betyder “have” i “alle anderen geavanceerde camera's hebben”. Det beskriver, hvilket udstyr de andre personer har. Mønstret “iemand heeft ...” eller “iemanden hebben ...” bruges til at angive ejerskab eller besiddelse.

goede “goede” betyder “god” i “Een goede club”. Formen beskriver klubben positivt og står foran “club”. Den kan bruges til at vurdere en person, organisation eller ting positivt.

richt “richt” indgår i “richt zich op” og betyder her “fokuserer”. Udtrykket viser, hvad klubben lægger vægt på. Mønstret “zich richten op ...” bruges, når man angiver et fokusområde.

zich “zich” er den del af udtrykket “richt zich op”, der viser, at fokusretningen hører sammen med subjektet. Hele udtrykket betyder, at klubben fokuserer på noget. Det bruges sammen med “richten” og et fokusområde.

op “op” indgår i “richt zich op compositie” og markerer det, som fokus rettes mod. Her er fokusområdet “compositie”. Mønstret “zich richten op ...” bruges til at sige, hvad en person eller organisation koncentrerer sig om.

compositie “compositie” betyder “komposition” og er det område, klubben fokuserer på frem for kun udstyr. I fotografering handler det her om, hvordan billedet er opbygget. Ordet kan bruges, når man taler om opbygningen af et billede.

niet “niet” betyder “ikke” og nægter, at klubben kun fokuserer på udstyr. I “niet alleen op apparatuur” begrænser det betydningen af “alleen”. Det bruges til at afvise eller begrænse en oplysning.

alleen “alleen” betyder “kun” i “niet alleen op apparatuur”. Det viser, at udstyr ikke er klubbens eneste fokus. Mønstret “niet alleen ...” bruges til at sige, at noget ikke står alene som forklaring eller fokus.

apparatuur “apparatuur” betyder “udstyr” og henviser her til kameraer og andet fotografisk udstyr. I “op apparatuur” er det det, som klubben ikke kun koncentrerer sig om. Ordet bruges om udstyr som en samlet kategori.

Misschien “Misschien” betyder “måske” og viser usikkerhed eller mulighed i “Misschien zal ...”. Her overvejer personen en mulig effekt af at dele billeder. Ordet kan stå først i en sætning, når man fremsætter en forsigtig idé.

zal “zal” udtrykker her en mulig fremtidig virkning i “Misschien zal het delen van foto's mijn zelfvertrouwen vergroten”. Sammen med “Misschien” gør det udsagnet forsigtigt og hypotetisk. Det kan bruges til at tale om noget, der muligvis vil ske.

het “het” optræder i dialogen både i “het delen van foto's” og i “Het kan je ... helpen”. I “het delen” gør det handlingen “delen” til emnet, mens “Het kan” henviser til den tidligere nævnte idé eller handling. Formen bruges altså både som bestemt artikel og som henvisende pronomen i disse to sammenhænge.

delen “delen” betyder “at dele” og fungerer i “het delen van foto's” som navnet på handlingen at dele fotos. Handlingen fremstilles som noget, der kan øge selvtilliden. Mønstret “het ... van ...” kan bruges til at tale om en aktivitet som et emne.

foto's “foto's” betyder “fotos” og er det, personen overvejer at dele. I “het delen van foto's” står ordet efter “van” og angiver, hvad der deles. Det bruges om billeder taget med et kamera.

mijn “mijn” betyder “min” i “mijn zelfvertrouwen” og viser, hvem selvtilliden tilhører. Det står foran navneordet “zelfvertrouwen”. Formen bruges til at angive, at noget hører til taleren.

zelfvertrouwen “zelfvertrouwen” betyder “selvtillid”. I dialogen er det den følelse, som deling af fotos muligvis kan øge. Ordet kan bruges, når man taler om troen på egne evner.

vergroten “vergroten” betyder “øge” i “mijn zelfvertrouwen vergroten”. Det beskriver den mulige virkning af at dele fotos. Mønstret “iets vergroten” bruges, når noget bliver større eller stærkere.

kan “kan” betyder her “kan” eller “muligvis kan” i “Het kan je ... helpen”. Det udtrykker en mulighed for, at noget hjælper personen. Mønstret “kan iemand helpen ...” bruges til at beskrive, hvad der kan være en hjælp.

na verloop van tijd “na verloop van tijd” betyder “med tiden” eller “over tid”. Hele udtrykket angiver, at opbygningen af et portfolio sker gradvist og ikke med det samme. “na” peger på tiden efter et forløb, “verloop” på forløbet, “van” forbinder det med “tijd”, og “tijd” betyder tid.

ook “ook” betyder “også” i “kan je na verloop van tijd ook helpen”. Det føjer opbygningen af et portfolio til den tidligere nævnte mulige fordel ved at dele fotos. Ordet bruges til at tilføje endnu en mulighed eller oplysning.

helpen “helpen” betyder “hjælpe” i “helpen een klein portfolio op te bouwen”. Det beskriver, at deling af fotos kan støtte personen i at opbygge et portfolio. Mønstret “iemand helpen om ...” eller “iemand helpen ...” bruges, når man angiver, hvad hjælpen gør muligt.

klein “klein” betyder “lille” i “een klein portfolio”. Det beskriver portfolioets begrænsede størrelse i begyndelsen. Formen kan bruges til at beskrive noget, der ikke er stort i omfang.

portfolio “portfolio” betyder “portfolio”, altså en samling af personens arbejde. Her er det en lille samling fotos, som personen gradvist kan opbygge. Ordet bruges, når man præsenterer eksempler på sine færdigheder eller projekter.

bouwen “bouwen” betyder “bygge op” i “een klein portfolio op te bouwen”. Her handler det om gradvist at skabe en samling af egne fotos. Mønstret “iets opbouwen” bruges, når noget udvikles eller samles over tid.

moet “moet” udtrykker her, hvad personen synes, der bør ske først i “Misschien moet ik eerst naar een bijeenkomst gaan”. Det er en overvejelse eller anbefaling snarere end en beskrivelse af en allerede gennemført handling. Formen kan bruges til at tale om noget, man bør eller skal gøre.

eerst “eerst” betyder “først” i “eerst naar een bijeenkomst gaan”. Det angiver rækkefølgen: mødet skal besøges, før beslutningen træffes. Ordet bruges til at markere den første handling i en række.

naar “naar” betyder “til” i “naar een bijeenkomst gaan” og angiver destinationen for at gå. Her går personen til et møde. Mønstret “naar ... gaan” bruges, når man fortæller, hvor man tager hen.

bijeenkomst “bijeenkomst” betyder “møde” eller “samling” og er den begivenhed, personen vil besøge først. Formålet er at opleve klubben, før personen beslutter sig. Ordet bruges om en planlagt samling af mennesker.

gaan “gaan” betyder “gå” eller “tage til” i “naar een bijeenkomst gaan”. Det beskriver bevægelsen til mødet. Mønstret “naar ... gaan” bruges til at fortælle, at man tager et bestemt sted hen.

voordat “voordat” betyder “før” og indleder tidspunktet for beslutningen i “voordat ik beslis”. Det viser, at mødet skal finde sted før beslutningen. Ordet bruges til at forbinde to handlinger i tidsmæssig rækkefølge.

beslis “beslis” betyder “beslutter” i “voordat ik beslis”. Her handler beslutningen om, hvorvidt personen vil melde sig ind. Formen bruges, når man træffer et valg efter at have overvejet noget.

of “of” betyder “om” i “of ik lid wil worden”. Her indleder det et indirekte spørgsmål om, hvorvidt personen vil melde sig ind, ikke et valg mellem to ting. Mønstret “beslissen of ...” bruges, når man afgør, om noget skal ske.

wil “wil” betyder “vil” eller “ønsker at” i “ik lid wil worden”. Det udtrykker personens mulige ønske om at blive medlem. Mønstret “ik wil ...” bruges til at sige, hvad man ønsker at gøre.

Zo “Zo” betyder her “på den måde” eller “sådan” i “Zo kun je zien”. Det henviser til at besøge mødet først som en måde at vurdere klubben på. Ordet kan bruges til at forbinde en handling med det resultat, den gør muligt.

kun “kun” betyder “kan” i “Zo kun je zien”. Det udtrykker, at personen får mulighed for at se eller vurdere noget. Mønstret “je kunt zien of ...” bruges, når man forklarer, hvad man kan undersøge.

zien “zien” betyder “se” i “kun je zien of de sfeer bij je past”. Her betyder det at finde ud af eller vurdere, om atmosfæren passer. Mønstret “zien of ...” bruges til at undersøge, om noget er tilfældet.

de “de” betyder “den” eller “det” i “de sfeer”. Det står foran navneordet “sfeer” og gør atmosfæren til et bestemt emne. Formen bruges som bestemt artikel foran dette navneord.

sfeer “sfeer” betyder “atmosfære” eller stemning i “de sfeer”. Her handler det om den stemning, personen oplever ved klubbens møde. Ordet kan bruges, når man beskriver, hvordan et sted eller en gruppe føles at være sammen med.

bij “bij” indgår i “bij je passen” og angiver, hvem noget passer til. Her vurderes det, om klubbens atmosfære passer til personen. Mønstret “bij iemand passen” bruges til at sige, at noget egner sig til eller harmonerer med en person.

past “past” betyder “passer” i “de sfeer bij je past”. Det beskriver, om klubbens atmosfære føles passende for personen. Mønstret “iets past bij iemand” bruges, når noget stemmer godt overens med en person.

Grammatikpunkter

te + infinitief

lid te worden

lit te vorde

at blive medlem

Brug te foran infinitiven i konstruktioner som lid te worden, te oefenen og op te bouwen.

zich richten op + zelfstandig naamwoord

richt zich op compositie

rikht zikh op kompozitsi

fokuserer på komposition

Det refleksive zich hører sammen med richten; op viser, hvad fokus rettes mod.

Nederlandsk Ordforråd

begeleiding Substantiv

bekhelejding vejledning

En duidelijke begeleiding geeft.

beginner Substantiv

bekhinner begynder beginners

Zoek er een die beginners welkom heet.

duidelijk Adjektiv

døjdelik tydelig duidelijke

En duidelijke begeleiding geeft.

feedbacksessie Substantiv

fitbæk-sesie feedbacksession feedbacksessies

Deze club organiseert feedbacksessies.

fotoclub Substantiv

fotoklyp fotoklub

Ik denk erover om lid te worden van een fotoclub.

fotowandeling Substantiv

fotovandeling fotovandring fotowandelingen

Deze club organiseert fotowandelingen.

lid worden Frase

lit vorde blive medlem lid te worden

Ik denk erover om lid te worden van een fotoclub.

nuttig Adjektiv

nyttikh nyttig

Dat is nuttig.

onervaren Adjektiv

onervare uerfaren

Maar ik voel me onervaren.

organiseren Verbum

orkhani-zeren organisere organiseert

Deze club organiseert fotowandelingen en feedbacksessies.

techniek Substantiv

teknik teknik

Omdat je techniek leert.

welkom heten Frase

vælkom heten byde velkommen welkom heet

Zoek er een die beginners welkom heet.

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Denne klub tilbyder fototure og feedbacksessioner.

Vis Svar

Deze club organiseert fotowandelingen en feedbacksessies.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

uerfaren

Vis Svar

onervaren

vejledning

Vis Svar

begeleiding

tydelig

Vis Svar

duidelijke

organisere

Vis Svar

organiseert