Motivation og guitarøvelse | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med Motivation og guitarøvelse kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Ik leer graag gitaar spelen, maar ik raak gefrustreerd door ritmeoefeningen.

Ik leer khraakh khitaar speeløn, maar ik raak khøfrystreert door ritmø-uufeningøn. Jeg nyder at lære at spille guitar, men jeg bliver frustreret over rytmeøvelser.

Dat is normaal. Je gevoel voor ritme wordt in het begin vaak langzaam beter.

Dat is normaal. Jø khøvuul voor ritmø vort in øt bøkhin vaak langsaam beetør. Det er normalt. Din rytmesans bliver ofte langsomt bedre i starten.

Ik oefen liedjes, maar ik sla de oefeningen over omdat ze saai aanvoelen.

Ik uuføn lietjøs, maar ik slaa dø uufeningøn oovør omdat zø saaij aanvoeløn. Jeg øver mig på sange, men jeg springer øvelserne over, fordi de føles kedelige.

Een korte oefenroutine kan plezier en vooruitgang in balans brengen.

Øn kortø uuføn-rutienø kan pøzliir øn voorøytkhang im bø-lans brengøn. En kort øverutine kan skabe balance mellem sjov og fremgang.

Misschien zou een korte ritmeoefening voordat ik liedjes speel helpen.

Mis-khiin zau øn kortø ritmø-uufening voordaat ik lietjøs speel helpøn. Måske ville en kort rytmeøvelse, før jeg spiller sange, hjælpe.

Jezelf opnemen kan je ook helpen om je vooruitgang op te merken.

Jøzælf opneemøn kan jø ook helpøn om jø voorøytkhang op tø mærkøn. At optage dig selv kan også hjælpe dig med at lægge mærke til din fremgang.

Ik moet geduldiger zijn in plaats van snelle resultaten te verwachten.

Ik mut khødyldøkher zæjn in plaats fan snælø rezylt aatøn tø vørvakhtøn. Jeg skal være mere tålmodig i stedet for at forvente hurtige resultater.

Regelmatig kleine vorderingen zien is wat de motivatie stabiel houdt.

Reekhelmaatek klæjnø vordøringøn ziin is vat dø mootivaatsi staabiel haut. At se små fremskridt regelmæssigt er det, der holder motivationen stabil.

Eén eenvoudig liedje kiezen en je op de timing richten klinkt haalbaarder.

Een eenvaudøkh lietjø kiizøn øn jø op dø teiming rikhtøn klinkt haalbaardør. Det lyder mere overkommeligt at vælge én enkel sang og fokusere på timingen.

Door duidelijke doelen voelt het oefenen minder willekeurig.

Door døjdeløkø duuløn vult øt uuføn mindør villøkeerøk. Med klare mål føles øvningen mindre tilfældig.

Ord for ord

Ik «Ik» betyder jeg og er den, der lærer at spille guitar og bliver frustreret i dialogen. Det står som subjekt, for eksempel i «Ik leer graag gitaar spelen».

leer «leer» betyder her lærer at spille og er en form af leren. Det bruges i mønstret «Ik leer graag gitaar spelen», hvor handlingen efter leren står som infinitiv.

graag «graag» viser, at personen gerne vil lære at spille guitar. Det står efter verbet i «Ik leer graag gitaar spelen» og bruges ofte til at udtrykke, at man gerne gør noget.

gitaar «gitaar» betyder guitar og er det instrument, som personen lærer at spille på. I «gitaar spelen» står instrumentet direkte sammen med spelen for at angive aktiviteten.

spelen «spelen» betyder spille og er infinitiven i «gitaar spelen». Sammen betyder udtrykket at spille guitar, og spelen kan bruges efter leren om den færdighed, man lærer.

maar «maar» betyder men og forbinder glæden ved at lære med frustrationen over rytmeøvelserne. Det bruges til at markere en modsætning mellem to dele af en sætning.

raak «raak» betyder her bliver i udtrykket «raak gefrustreerd». Det er en form af raken og bruges sammen med en tilstand eller egenskab for at vise, at nogen kommer i denne tilstand.

gefrustreerd «gefrustreerd» beskriver den frustrerede tilstand, som personen kommer i under rytmeøvelserne. I «raak gefrustreerd» beskriver ordet den tilstand, der opstår.

door «door» betyder her på grund af og angiver årsagen til frustrationen i «gefrustreerd door ritmeoefeningen». Mønstret door + årsag kan bruges til at forklare, hvad der udløser en følelse eller reaktion.

ritmeoefeningen «ritmeoefeningen» betegner rytmeøvelserne, som frustrationen skyldes. Ordet bruges her efter «door» som den konkrete årsag til følelsen.

Dat «Dat» betyder det eller det dér og henviser her til den frustration, der blev nævnt lige før. I «Dat is normaal» bruges det til at pege tilbage på en hel tidligere situation.

is «is» betyder er i «Dat is normaal» og forbinder det, der omtales, med beskrivelsen normaal. Det er en form af zijn og bruges blandt andet til at beskrive en tilstand eller vurdering.

normaal «normaal» betyder normalt og vurderer frustrationen som noget almindeligt. I «Dat is normaal» står det som beskrivelsen efter is.

Je «Je» betyder din i «Je gevoel voor ritme», men betyder dig eller du i «je op de timing richten». Formen bruges altså både foran et navneord og som en kort form af det personlige pronomen i dialogen.

gevoel «gevoel» betyder her sans eller fornemmelse i «Je gevoel voor ritme». Mønstret gevoel voor + noget bruges til at tale om en evne eller fornemmelse for et bestemt område.

voor «voor» betyder her for i udtrykket «gevoel voor ritme». Det forbinder gevoel med det område, som sansen eller fornemmelsen gælder.

ritme «ritme» betyder rytme og er det område, som personens gevoel gælder. I «gevoel voor ritme» bruges ordet efter voor til at præcisere, hvilken sans der omtales.

wordt «wordt» betyder bliver i «wordt ... beter» og beskriver en gradvis forbedring. Det er en form af worden og bruges her sammen med en beskrivelse af den nye tilstand.

vaak «vaak» betyder ofte og angiver, at forbedringen sker hyppigt eller typisk. I «wordt in het begin vaak langzaam beter» står det som et adverbium, der nuancerer hele forbedringen.

langzaam «langzaam» betyder langsomt og beskriver tempoet i forbedringen. Det bruges foran «beter» i «wordt ... langzaam beter» for at vise, at fremgangen ikke sker hurtigt.

beter «beter» betyder bedre og beskriver, at rytmesansen forbedres. Det er sammenligningsformen af goed og bruges her efter wordt til at angive en forbedret tilstand.

in «in» betyder i i tidsudtrykket «in het begin». Sammen angiver in het begin den tidlige fase af en aktivitet eller udvikling.

het «het» er det bestemte kendeord i «het begin» og peger på begyndelsen som en bestemt fase. Det står direkte foran navneordet begin.

begin «begin» betyder begyndelse og bruges her om den første fase af rytmeudviklingen. I «in het begin» indgår det i et fast tidsudtryk.

oefen «oefen» betyder øver eller træner i «Ik oefen liedjes». Det er en form af oefenen, og her står det sammen med liedjes for at angive, hvad personen øver.

liedjes «liedjes» betyder sange og er det, personen øver i «Ik oefen liedjes». Ordet er flertalsformen af liedje og bruges her som genstand for oefenen.

sla «sla» betyder springer over i «sla de oefeningen over». Det er en form af overslaan, hvor den adskilte del over står sidst; mønstret kan bruges om noget, man vælger ikke at gøre.

de «de» er det bestemte kendeord i «de oefeningen» og viser, at der tales om bestemte øvelser. Det står foran oefeningen.

oefeningen «oefeningen» betyder øvelserne og er det, personen springer over. Det er flertalsformen af oefening og bruges med de i «de oefeningen».

over «over» er den del af udtrykket «sla de oefeningen over», der sammen med sla betyder spring over. Det står efter genstanden i dette mønster, fordi overslaan er et adskilleligt verbum.

omdat «omdat» betyder fordi og indleder forklaringen på, hvorfor øvelserne springes over. Det forbinder «ze saai aanvoelen» med den handling, der forklares.

ze «ze» betyder de og henviser her til oefeningen. I «omdat ze saai aanvoelen» er det de nævnte øvelser, der beskrives som kedelige.

saai «saai» betyder kedelig og beskriver, hvordan øvelserne føles for personen. Det står sammen med «aanvoelen» i «saai aanvoelen».

aanvoelen «aanvoelen» betyder føles i «saai aanvoelen» og beskriver en subjektiv oplevelse. Mønstret «beskrivende ord + aanvoelen» kan bruges til at sige, hvordan noget opleves.

Een «Een» betyder en eller et og introducerer en ikke nærmere bestemt oefenroutine. I «Een korte oefenroutine» står det foran navneordet og adskiller sig fra det fremhævende talord Eén.

korte «korte» betyder kort og beskriver oefenroutine som begrænset i længde eller varighed. Det er en form af kort og står foran navneordet i «Een korte oefenroutine».

oefenroutine «oefenroutine» betyder øverutine eller en fast måde at øve på. I «Een korte oefenroutine» betegner det den korte struktur, der skal skabe balance mellem fornøjelse og fremgang.

kan «kan» betyder kan og udtrykker her en mulig virkning: rutinen kan skabe balance. Det er en form af kunnen og står foran infinitiven «in balans brengen».

plezier «plezier» betyder fornøjelse og er den ene del af balancen i «plezier en vooruitgang». Det bruges her som et abstrakt navneord for det, der gør øvningen sjov.

en «en» betyder og og forbinder plezier med vooruitgang. Det bruges til at sætte to ligeværdige elementer sammen.

vooruitgang «vooruitgang» betyder fremgang og er den anden del af balancen i «plezier en vooruitgang». Ordet bruges om den forbedring, som øvningen giver.

balans «balans» betyder balance i udtrykket «in balans brengen». Sammen med brengen beskriver det, at plezier og vooruitgang skal bringes i en passende balance.

brengen «brengen» betyder bringe eller skabe i «plezier en vooruitgang in balans brengen». Her bidrager det til hele udtrykket ved at vise, at rutinen får de to ting til at komme i balance.

Misschien «Misschien» betyder måske og gør forslaget mindre sikkert eller mere forsigtigt. Det står først i «Misschien zou ... helpen» for at introducere en mulig idé.

zou «zou» betyder ville i «zou ... helpen» og fremstiller rytmeøvelsen som noget, der muligvis kunne hjælpe. Det er en form af zullen og bruges her sammen med infinitiven helpen.

ritmeoefening «ritmeoefening» betyder en rytmeøvelse og betegner det konkrete forslag før sangene spilles. I «een korte ritmeoefening» står ordet efter beskrivelsen korte.

voordat «voordat» betyder før og indleder tidspunktet for, hvornår rytmeøvelsen skal ligge. I «voordat ik liedjes speel» efterfølges det af en hel sætning.

speel «speel» betyder spiller i «ik liedjes speel» og er en form af spelen. Her beskriver det den aktivitet, der kommer efter rytmeøvelsen.

helpen «helpen» betyder hjælpe og står som infinitiv efter «zou». I «zou ... helpen» bruges det til at vurdere, om forslaget kan have en nyttig virkning.

Jezelf «Jezelf» betyder dig selv og er den person, som optagelsen skal vise. I «Jezelf opnemen» bruges det som det refleksive objekt for opnemen.

opnemen «opnemen» betyder optage, og «Jezelf opnemen» betyder optage sig selv. Det kan bruges med en person eller ting som objekt, når man gemmer eller registrerer det, der sker.

ook «ook» betyder også og tilføjer optagelse som endnu en mulig hjælp. I «kan je ook helpen» viser det, at dette forslag kommer ud over det, der allerede er nævnt.

om «om» markerer formålet i «om je vooruitgang op te merken», altså at lægge mærke til fremgangen. Mønstret om + te + infinitiv bruges til at forklare, hvad en handling skal gøre eller opnå.

op «op» indgår i «op te merken» som en del af opmerken, der betyder lægge mærke til, og i «op de timing richten» angiver det fokus på noget. Formen får derfor sin betydning fra den konkrete konstruktion, den står i.

te «te» er infinitivmarkøren i «om je vooruitgang op te merken». Den står foran merken i den faste konstruktion om ... te + infinitiv, som udtrykker formål.

merken «merken» betyder lægge mærke til i «op te merken», hvor opmerken som helhed betyder at bemærke noget. Det står efter te, fordi konstruktionen kræver infinitiven merken.

moet «moet» betyder skal eller er nødt til og udtrykker et personligt behov for at være mere tålmodig. Det er en form af moeten og står foran infinitiven «geduldiger zijn».

geduldiger «geduldiger» betyder mere tålmodig og beskriver den egenskab, personen ønsker at have i højere grad. Det er sammenligningsformen af geduldig og står foran zijn i «geduldiger zijn».

zijn «zijn» betyder være og fuldender udtrykket «geduldiger zijn». Det står som infinitiv efter moet og beskriver den tilstand eller egenskab, personen skal opnå.

in plaats van «in plaats van» betyder i stedet for og bruges til at sætte tålmodighed op mod at forvente hurtige resultater. Hele udtrykket i «in plaats van snelle resultaten te verwachten» angiver det valg eller den handling, der erstattes; in angiver en plads, plaats betyder sted eller plads, og van knytter denne plads til det, man vælger fra.

snelle «snelle» betyder hurtige og beskriver resultaten som noget, der forventes at ske hurtigt. Det er en form af snel og står foran navneordet i «snelle resultaten».

resultaten «resultaten» betyder resultater og er det, personen ikke længere vil forvente så hurtigt. Det er flertalsformen af resultaat og bruges her som genstand for verwachten.

verwachten «verwachten» betyder forvente og står i «snelle resultaten te verwachten». Det bruges med det forventede som direkte indhold, her resultaten, og står efter te.

Regelmatig «Regelmatig» betyder regelmæssigt og beskriver, hvor ofte små fremskridt bliver set. Det står først i «Regelmatig kleine vorderingen zien» og fungerer som en tidsangivelse for hele handlingen.

kleine «kleine» betyder små og beskriver vorderingen som begrænsede, men synlige fremskridt. Det er en form af klein og står foran navneordet i «kleine vorderingen».

vorderingen «vorderingen» betyder fremskridt i denne sammenhæng og henviser til de små forbedringer, man kan lægge mærke til. Det er flertalsformen af vordering og står som det, der bliver set i «kleine vorderingen zien».

zien «zien» betyder se og bruges her om at registrere små fremskridt. I «Regelmatig kleine vorderingen zien» står det som infinitiv og beskriver den handling, der kan holde motivationen stabil.

wat «wat» betyder her det, der eller det som og indleder forklaringen på, hvad der holder motivationen stabil. I «wat de motivatie stabiel houdt» henviser det til hele den foregående handling med at se fremskridt.

motivatie «motivatie» betyder motivation og er det, der bliver holdt stabilt. I «de motivatie stabiel houdt» står ordet som det, der påvirkes af de regelmæssige fremskridt.

stabiel «stabiel» betyder stabil og beskriver motivationen som jævn og vedvarende. I «de motivatie stabiel houdt» står det efter motivatie og viser den tilstand, som motivatie holdes i.

houdt «houdt» betyder holder i «de motivatie stabiel houdt» og beskriver, at noget bevarer motivationens tilstand. Det er en form af houden og bruges her med objektet motivatie og beskrivelsen stabiel.

Eén «Eén» betyder én og fremhæver, at der skal vælges præcis én sang. Accenten adskiller det fremhævende talord fra artiklen een, og det står i «Eén eenvoudig liedje kiezen».

eenvoudig «eenvoudig» betyder enkel eller simpel og beskriver liedje som passende at begynde med. Det står foran navneordet i «eenvoudig liedje».

liedje «liedje» betyder sang og betegner den ene sang, der skal vælges. Det er en diminutiv form af lied og bruges her som genstand for kiezen.

kiezen «kiezen» betyder vælge og står i «Eén eenvoudig liedje kiezen». Det beskriver den handling, som sammen med at fokusere på timing vurderes som mere overkommelig.

timing «timing» betyder timing og betegner præcisionen i, hvornår tonerne eller rytmen spilles. I «je op de timing richten» er det det fokusområde, som personen skal rette sin opmærksomhed mod.

richten «richten» betyder rette eller fokusere i «je op de timing richten». Mønstret je op iets richten bruges til at sige, hvad man koncentrerer sig om.

klinkt «klinkt» betyder lyder og vurderer her forslaget om én enkel sang og fokus på timing. Det er en form af klinken og står foran beskrivelsen «haalbaarder».

haalbaarder «haalbaarder» betyder mere overkommelig eller mere realistisk at gennemføre. Det er sammenligningsformen af haalbaar og bruges i «klinkt haalbaarder» til at sammenligne dette forslag med den nuværende situation.

duidelijke «duidelijke» betyder tydelige og beskriver doelen som klare og lette at forstå. Det er en form af duidelijk og står foran navneordet i «duidelijke doelen».

doelen «doelen» betyder mål og er de konkrete mål, der gør øvningen mere struktureret. Det er flertalsformen af doel og står efter duidelijke.

voelt «voelt» betyder føles i «het oefenen voelt minder willekeurig». Det er en form af voelen og bruges her til at beskrive, hvordan øvningen opleves.

oefenen «oefenen» betyder at øve, og i «het oefenen» betegner det selve aktiviteten at øve. Med het foran infinitiven bruges det som navnet på aktiviteten, der vurderes.

minder «minder» betyder mindre og nedtoner graden af willekeurig. I «minder willekeurig» sammenligner det oplevelsen med en situation, der føles mere tilfældig.

willekeurig «willekeurig» betyder tilfældig eller uden tydelig plan og beskriver, hvordan øvningen opleves uden klare mål. I «voelt het oefenen minder willekeurig» viser ordet den egenskab, som bliver reduceret.

Grammatikpunkter

voordat + bijzin: werkwoord achteraan

Voordat je jezelf opneemt, oefen je langzaam.

Voordat jø jøzælf opneemt, uuføn jø langsaam.

Før du optager dig selv, øver du langsomt.

Efter voordat står det bøjede verbum sidst i ledsætningen: jezelf opneemt.

scheidbaar werkwoord: slaan ... over

Je slaat de ritmeoefening over.

Jø slaat dø ritmø-uufening oovør.

Du springer rytmeøvelsen over.

I en hovedsætning deles overslaan: slaat står på anden plads, og over står til sidst.

Nederlandsk Ordforråd

begin Substantiv

bøkhin begyndelse

gefrustreerd Adjektiv

khøfrystreert frustreret

gevoel voor ritme Frase

khøvuul voor ritmø rytmesans

gitaar Substantiv

khitaar guitar

graag Adverbium

khraakh gerne

langzaam Adverbium

langsaam langsomt

leren Verbum

leerøn lære leer

oefenen Verbum

uuføn øve sig oefen

raken Verbum

raakøn blive raak

ritmeoefening Substantiv

ritmø-uufening rytmeøvelse ritmeoefeningen

spelen Verbum

speeløn spille

vaak Adverbium

vaak ofte

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

gerne

Vis Svar

graag

spille

Vis Svar

spelen

lære

Vis Svar

leer

frustreret

Vis Svar

gefrustreerd