Erfaringer fra et madlavningskursus | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De kookles was nuttiger dan ik had verwacht.

   Madlavningskurset var mere nyttigt, end jeg havde forventet.

   kookles

   madlavningskursus

   was

   var

   nuttiger

   mere nyttig

   dan

   end

   verwacht

   forventet

   Uddybende forklaring

   kookles betyder her “madlavningskursus” eller “madlavningslektion”. Det er et sammensat nederlandsk navneord med kook- (“madlavning”) og les (“lektion”). Flertalsformen er kooklessen. Eksempel: Ik volg een kookles. — “Jeg deltager i en madlavningslektion.” was er datidsformen af zijn (“at være”). I ental har den samme form for første, anden og tredje person: ik was, jij was, hij/zij was; i flertal bruges waren. Her forbinder was subjektet De kookles med beskrivelsen “mere nyttig”. nuttiger er komparativ af nuttig (“nyttig”): nuttig → nuttiger (“mere nyttig”). Komparativen sammenligner madlavningskursets nytte med det niveau, som taleren havde forventet. På nederlandsk står dan normalt efter en komparativ, når sammenligningen udtrykkes på denne måde. dan betyder her “end” og indleder den anden del af sammenligningen. Mønstret er A is/was [komparativ] dan B — “A er/var mere [egenskab] end B”. Det er forskelligt fra als i en lighedssammenligning, som i even nuttig als ... — “lige så nyttig som …”. verwacht betyder her “forventet”. Det er perfektum participium af verwachten (“at forvente”). Sammen med had danner det førdatidsformen had verwacht (“havde forventet”): forventningen ligger før det tidspunkt i fortiden, hvor kurset blev vurderet. Eksempel: Ik had meer verwacht. — “Jeg havde forventet mere.” Hele sætningen bygges op sådan: De kookles er subjektet, was angiver fortid, og nuttiger dan udtrykker sammenligningen “mere nyttig end”. I ik had verwacht er ik den, der havde forventet noget, og had verwacht placerer forventningen tidligere end vurderingen af kurset. Derfor betyder hele ytringen: “Madlavningskurset var mere nyttigt, end jeg havde forventet.”

2. Welke techniek heb je van de kok geleerd?

   Hvilken teknik lærte du af kokken?

   Welke

   hvilken

   techniek

   teknik

   heb je

   har du

   kok

   kok

   geleerd

   lært

   Uddybende forklaring

   Welke står først som spørgeord og betyder “hvilken” i denne sætning. Formen welke bruges foran flertalsord og foran de-ord; welk bruges typisk foran et entalsord af het-typen. Her passer welke til techniek, som er et de-ord: Welke techniek? = “Hvilken teknik?” techniek betyder “teknik”. Det er et navneord, og flertalsformen er technieken. Eksempel: Deze techniek werkt goed. — “Denne teknik fungerer godt.” heb je består af hjælpeverbet heb og subjektet je. heb er formen af hebben, som bruges med ik og med jij/je, når subjektet står efter verbet i et spørgsmål; i en almindelig hovedsætning hedder det normalt je hebt. I et spørgsmål står verbet foran subjektet: Heb je ...? Eksempel: Heb je tijd? — “Har du tid?” Her er heb je ikke hele verballeddet alene: det får sin tidsmæssige betydning sammen med participiet geleerd. kok betyder “kok”. I udtrykket de kok betyder det “kokken”; de markerer bestemthed, mens ental fremgår af navneordets form og sammenhængen. Flertalsformen af kok er koks. geleerd er perfektum participium af verbet leren (“at lære”). Sammen med hjælpeverbet heb danner det perfektum: heb geleerd = “har lært”. Formen geleerd ændres ikke her efter personen; personen fremgår af hjælpeverbet. Eksempel: Ik heb veel geleerd. — “Jeg har lært meget.” Sætningen bygges sådan op: Welke techniek spørger efter den teknik, heb je geleerd spørger, hvad du har lært, og van de kok angiver, hvem du lærte den af. Hele betydningen er derfor: “Hvilken teknik lærte du af kokken?” Spørgsmålet bruger nederlandsk perfektum til at omtale en tidligere læring, mens spørgsmålsordstillingen placerer heb foran je.

3. Ze liet ons zien hoe je beetje bij beetje kruiden toevoegt en vaak proeft.

   Hun viste os, hvordan man krydrer lidt ad gangen og smager ofte.

   Ze

   hun

   liet ons zien

   viste os

   hoe je

   hvordan man

   beetje bij beetje

   lidt ad gangen

   kruiden

   krydderier

   toevoegt

   tilføjer

   vaak

   ofte

   proeft

   smager

   Uddybende forklaring

   Ze er her et personligt pronomen i ental, der fungerer som subjekt og betyder “hun”. Den tryksvage form ze står her for zij. Eksempel: Ze kookt. — “Hun laver mad.” liet ons zien er forbindelsen “viste os”. Den bygger på laten zien — “at vise”; liet er datidsformen af laten, og ons betyder “os”. Eksempel: Hij liet ons de keuken zien. — “Han viste os køkkenet.” hoe je indleder en underordnet beskrivelse af, hvordan man gør noget. hoe betyder “hvordan”, og je betyder bogstaveligt “du”; i denne generelle vejledning svarer det til dansk “man”. Eksempel: Ik leg uit hoe je dit maakt. — “Jeg forklarer, hvordan man laver dette.” beetje bij beetje er et fast udtryk for, at noget sker lidt ad gangen eller gradvist. Eksempel: Leer beetje bij beetje. — “Lær lidt ad gangen.” kruiden er her et substantiv i flertal og betyder “krydderier” eller “urter”. Det er objektet for toevoegt, så betydningen er, at man tilføjer krydderier. Entalsformen er kruid. Det er ikke infinitiven “at krydre” i denne sætning; den ville være kruiden, men den kan ikke have denne rolle som objekt for toevoegt samtidig. Eksempel: Ik koop kruiden. — “Jeg køber krydderier.” toevoegt kommer fra toevoegen — “at tilføje”. Det er nutidsformen med je; i hovedsætningen står det delbare verbum som je voegt toe, mens det i denne underordnede del står samlet: je toevoegt. Eksempel: Je voegt zout toe. — “Man tilføjer salt.” vaak er et biord, der betyder “ofte”. Det angiver hyppigheden af handlingen. Eksempel: Ze proeft vaak. — “Hun smager ofte.” proeft kommer fra proeven — “at smage” eller “at prøve”. Her er det nutidsformen med je: je proeft, og betydningen i sammenhængen er at smage på maden undervejs. Eksempel: Je proeft de saus. — “Man smager på saucen.” Hele strukturen er Ze liet ons zien hoe je ... toevoegt en ... proeft: “Hun viste os, hvordan man ... tilføjer og ... smager.” beetje bij beetje knytter sig til den gradvise tilsætning, mens vaak knytter sig til det at smage. Den samlede betydning er: “Hun viste os, hvordan man lidt ad gangen tilsætter krydderier og ofte smager.”

4. Dat is een praktische gewoonte, niet alleen een recept.

   Det er en praktisk vane, ikke bare en opskrift.

   Dat is

   Det er

   praktische

   praktisk

   gewoonte

   vane

   niet alleen

   ikke kun

   recept

   opskrift

   Uddybende forklaring

   Dat is betyder her “Det er”. Dat er et nederlandsk demonstrativt pronomen i ental, som kan pege på en allerede omtalt ting eller situation; den faste oversættelse bekræfter læsningen “det”. is er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. Mønstret Dat is ... kan genbruges sådan: Dat is een goed idee. — “Det er en god idé.” praktische betyder her “praktisk”. Grundformen er praktisch. Når adjektivet står foran dette substantiv, får det endelsen -e: een praktische gewoonte. Det er adjektivet praktische, ikke substantivet, der bærer denne form. Sammenlign eksemplet een praktisch idee — “en praktisk idé”, hvor idee er et intetkønssubstantiv efter det ubestemte kendeord een. gewoonte betyder “vane”. Det er et substantiv med bestemt form de gewoonte; flertalsformen er gewoonten. Eksempel: Een goede gewoonte helpt. — “En god vane hjælper.” niet alleen betyder “ikke kun” eller i denne sammenhæng “ikke bare”. Det er en almindelig del af mønstret niet alleen ..., maar ook ... (“ikke kun ..., men også ...”). I den faste sætning står kun den første del, fordi resten af udsagnet allerede giver kontrasten. Eksempel: Dit is niet alleen een recept, maar ook een werkwijze. — “Det er ikke kun en opskrift, men også en fremgangsmåde.” recept betyder “opskrift”. Flertalsformen er recepten. Her står det efter een; een angiver ikke i sig selv et bestemt antal, men markerer et ubestemt substantiv. Eksempel: Ik lees een recept. — “Jeg læser en opskrift.” Samlet bygges sætningen sådan op: Dat is (“Det er”) + een praktische gewoonte (“en praktisk vane”) + niet alleen een recept (“ikke bare en opskrift”). Den fulde betydning er derfor: “Det er en praktisk vane, ikke bare en opskrift.”

5. Ik heb ook geleerd hoe ik de portiegrootte beter kan bepalen.

   Jeg lærte også, hvordan jeg bedre kan styre portionsstørrelsen.

   Ik heb

   jeg har

   geleerd

   lært

   hoe

   hvordan

   portiegrootte

   portionsstørrelse

   beter

   bedre

   kan

   kan

   bepalen

   bestemme

   Uddybende forklaring

   Ik heb betyder her “jeg har” og danner sammen med geleerd en afsluttet handling i nederlandsk. heb er nutidsformen af hjælpeverbet hebben for ik; det er ikke selve betydningen “lære”. Eksempel: Ik heb gekookt. — “Jeg har lavet mad.” geleerd betyder her “lært”. Det er perfektum participium af leren (“at lære”). Sammen med heb viser det, at læringen allerede er sket: Ik heb veel geleerd. — “Jeg har lært meget.” hoe betyder “hvordan” og indleder her en underordnet sætning, der forklarer, hvad personen har lært. I nederlandsk står det finitte verbum i sådan en underordnet sætning typisk senere i sætningen end i en hovedsætning. portiegrootte betyder “portionsstørrelse”. Det er et sammensat substantiv af portie (“portion”) og grootte (“størrelse”); hele ordet betegner størrelsen på en portion. Eksempel: De portiegrootte is belangrijk. — “Portionsstørrelsen er vigtig.” beter betyder “bedre”. Det er komparativformen af goed (“god”): goed → beter → best (“bedst”). Her beskriver beter, at bestemmelsen af portionsstørrelsen sker på en forbedret måde. kan betyder her “kan” i betydningen “er i stand til” eller “har mulighed for”. Det er nutidsformen af modalverbet kunnen for ik; formen kan bruges også med hij, zij og het, mens flertalsformer normalt har kunnen. Eksempel: Ik kan dit bepalen. — “Jeg kan bestemme dette.” bepalen betyder “bestemme” eller “fastlægge”. Det står i infinitiv efter modalverbet kan. I kombinationen kan bepalen udtrykkes altså evnen eller muligheden for at fastlægge noget. Samlet betyder Ik heb geleerd “jeg har lært”, og hoe ik de portiegrootte beter kan bepalen betyder “hvordan jeg bedre kan styre portionsstørrelsen”. Hele ytringen er derfor: “Jeg lærte også, hvordan jeg bedre kan styre portionsstørrelsen.” Ordet ook tilføjer betydningen “også” til den samlede ytring.

6. Kreeg je feedback op je gerecht?

   Fik du feedback på din ret?

   Kreeg

   fik/modtog

   je

   du

   feedback

   feedback

   op

   på

   je

   din (foran et substantiv)

   gerecht

   ret

   Uddybende forklaring

   Kreeg er datidsformen af det nederlandske krijgen (“at få/modtage”). I dette ja/nej-spørgsmål står den bøjede form først: Kreeg je ...? svarer til “Fik du ...?”. Nutid er krijgt ved je i almindelig ordstilling, men ved inversion hedder det krijg je ...?; datidens entalsform er kreeg. Det første je betyder “du” og er den person, der modtager noget. I spørgsmålet står subjektet efter det bøjede udsagnsord, fordi nederlandsk ofte bruger omvendt ordstilling i ja/nej-spørgsmål: Je kreeg ... bliver til Kreeg je ...?. feedback er et låneord, der også bruges på nederlandsk om en vurdering eller reaktion på noget. Det kan stå som et utælleligt substantiv, så man siger for eksempel Ik kreeg feedback — “Jeg fik feedback”. op betyder her “på” i forbindelsen feedback op iets: feedback, der handler om eller vurderer noget. Det er ikke den fysiske betydning “oven på” i denne forbindelse. Eksempel: feedback op mijn tekst betyder “feedback på min tekst”. Det andet je er ikke “du”, men det possessive ord “din/dit”. Det har samme form som subjektpronomenet, men funktionen ses af placeringen foran substantivet: je gerecht betyder “din ret”. Je ændrer ikke form efter substantivets køn eller tal. Den fremhævede eller kontrasterende form er jouw; i formelt sprog bruges normalt uw. gerecht betyder her “ret” som tilberedt mad. Det er et intetkønssubstantiv: het gerecht; flertal er gerechten. Som substantiv kan het gerecht også betyde “retten” eller “domstolen” i en anden sammenhæng. Det er ikke det samme som det almindelige adjektiv rechtvaardig (“retfærdig”) eller gerechtelijk (“retslig/judiciel”). Samlet består spørgsmålet af Kreeg je (“fik du”), feedback op (“feedback på”) og je gerecht (“din ret”). Hele betydningen er derfor: “Fik du feedback på din ret?” Spørgsmålet bruger datid og spørger, om modtageren fik sådan feedback.

7. De saus is gelukt, maar ik heb de pasta te lang gekookt.

   Saucen lykkedes, men jeg kogte pastaen for længe.

   saus

   sauce

   gelukt

   lykkedes

   maar

   men

   ik heb

   jeg har

   pasta

   pasta

   te lang

   for længe

   gekookt

   kogt

   Uddybende forklaring

   saus betyder sauce og er her substantivet for den sauce, der omtales. Det står med de: de saus. Eksempel: De saus is warm. = Saucen er varm. gelukt er perfektum participium af lukken og betyder her, at saucen lykkedes eller blev vellykket. I konstruktionen is gelukt bruges zijn som hjælpeverbum: De saus is gelukt. = Saucen lykkedes. Det er ikke det samme som maken (at lave); fokus er resultatet. maar betyder “men” og forbinder to dele med en modsætning. Her står en positiv vurdering af saucen over for en fejl ved pastaen. ik heb består af pronomenet ik (jeg) og nutidsformen heb af hebben (at have). Sammen indleder de perfektum i næste del. heb passer til ik; andre personer bruger for eksempel heeft med hij/zij og hebben med wij. pasta er substantivet pasta. Her står det med de i de pasta, og det er den pasta, som handlingen retter sig mod. Eksempel: Ik kook pasta. = Jeg koger pasta. te lang betyder “for længe”. te gør udtrykket overdrevet i forhold til det passende tidsrum; lang angiver varighed. Sammenlign lang = længe og te lang = for længe. Eksempel: De pasta is te lang gekookt. = Pastaen er kogt for længe. gekookt er perfektum participium af koken (at koge). Det står efter hjælpeverbet heb i perfektum: ik heb gekookt = jeg har kogt. Formen beskriver her en afsluttet handling, ikke hvem der har spist eller vurderet pastaen. Hele sætningen følger mønstret De [substantiv] is [resultat], maar ik heb de [substantiv] te lang [participium]: De saus is gelukt, maar ik heb de pasta te lang gekookt. betyder “Saucen lykkedes, men jeg kogte pastaen for længe.” Den første del beskriver et vellykket resultat, mens den anden med maar tilføjer, at taleren kogte pastaen længere end passende.

8. Dat is makkelijk te verbeteren met de juiste timing.

   Det er let at forbedre med den rigtige timing.

   Dat

   det

   is

   er

   makkelijk

   let

   te verbeteren

   at forbedre

   juiste

   rigtige

   timing

   timing

   Uddybende forklaring

   Dat er et demonstrativt pronomen i neutrum ental. Her betyder det “det” og fungerer som det, der beskrives; den præcise reference er ikke nærmere angivet i selve ytringen. Et eksempel er: Dat is goed. — “Det er godt.” is er 3. person ental i nutid af zijn (“at være”). Her forbinder det Dat med beskrivelsen makkelijk: “det er let”. Eksempel: Het is moeilijk. — “Det er svært.” makkelijk betyder her “let” eller “nemt”. Det står som prædikativ efter is, så det får ikke -e i denne brug. Som attributivt tillægsord står det fx i een makkelijke oefening — “en let øvelse”. te verbeteren består af te og infinitiven verbeteren (“at forbedre”). Mønstret iets is makkelijk te verbeteren betyder, at noget er let at forbedre, uden at angive hvem der udfører forbedringen. verbeteren er verbets grundform, og te markerer infinitiven i dette mønster. Eksempel: De tekst is makkelijk te verbeteren. — “Teksten er let at forbedre.” juiste er den bøjede form af tillægsordet juist (“rigtig” eller “korrekt”). Her står det foran det bestemte navneord timing, så det får endelsen -e: de juiste timing. Endelsen hører til juiste, ikke til navneordet. Sammenlign een juist antwoord — “et korrekt svar”, hvor et intetkønnet navneord står ubestemt. timing er et navneord, der her betegner tidspunktet eller måden, hvorpå tidspunktet for noget passer. Det bruges med artiklen de: de timing. Eksempel: De timing is belangrijk. — “Timingen er vigtig.” Samlet betyder Dat is makkelijk te verbeteren “Det er let at forbedre”. met de juiste timing betyder “med den rigtige timing”. Hele ytringen siger derfor, at det, som Dat henviser til, kan forbedres let, når timingen er rigtig.

9. De kookles gaf me meer zelfvertrouwen om vrienden uit te nodigen voor het avondeten.

   Kurset gav mig mere selvtillid til at invitere venner til middag.

   kookles

   madlavningskursus

   gaf

   gav

   me

   mig

   meer

   mere

   zelfvertrouwen

   selvtillid

   om … te

   infinitivkonstruktion: at/for at

   vrienden

   venner

   uit te nodigen

   at invitere

   avondeten

   aftensmad

   Uddybende forklaring

   kookles betyder her et kursus eller en lektion i madlavning. Det er et sammensat substantiv: kook (madlavning) + les (lektion). Sammensatte substantiver skrives ofte som ét ord på nederlandsk. Eksempel: een taalles = et sprogkursus. gaf er datidsformen af geven (at give). Her er de kookles den handlende: kurset gav taleren noget. En nyttig kæde er geven → gaf (ental i datid) og gaven (flertal i datid). Eksempel: De les gaf me moed. = Kurset gav mig mod. me er den ub?etonede objektsform, der svarer til ik (jeg), altså “mig” som modtager for handlingen. Den betonede form er mij, som blandt andet kan bruges ved kontrast eller ekstra tryk. Her er me det indirekte objekt efter gaf. meer betyder “mere” og angiver en større grad end en tidligere eller underforstået grad. Her knytter det sig til zelfvertrouwen, ikke til vrienden eller avondeten. En nyttig gradskæde er veel (meget) → meer (mere) → het meest (mest). Eksempel: Ik heb meer tijd. = Jeg har mere tid. zelfvertrouwen betyder selvtillid eller tillid til egne evner. Det er et sammensat substantiv: zelf (selv) + vertrouwen (tillid). Det kan stå uden artikel, som i Ik heb zelfvertrouwen. = Jeg har selvtillid. Konstruktionen om ... te indleder her en infinitivforbindelse, der svarer til “at” eller “for at” i oversættelsen. Den forbinder gaf ... meer zelfvertrouwen med den handling, som selvtilliden gælder: at invitere. I denne sætning står om før den del, der indeholder infinitiven, mens te står lige før nodigen. Eksempel: Ik oefen om beter te spreken. = Jeg øver mig for at tale bedre. vrienden betyder “venner”. Entalsformen er vriend (ven), og flertalsformen dannes her med -en: vriend → vrienden. uit te nodigen betyder “at invitere”. Grundformen er uitnodigen. Det er et adskilleligt sammensat verbum: i en hovedsætning kan delene skilles, som i Ik nodig mijn vrienden uit. = Jeg inviterer mine venner. Efter te står te mellem uit og nodigen: uit te nodigen. avondeten betyder aftensmad, altså dagens aftenmåltid. Det er et sammensat substantiv af avond (aften) og eten (mad eller spisning). Eksempel: We eten samen avondeten. = Vi spiser aftensmad sammen. Samlet er De kookles subjektet, og gaf me meer zelfvertrouwen betyder, at kurset gav taleren større selvtillid. Forbindelsen om vrienden uit te nodigen voor het avondeten angiver, hvad selvtilliden gjaldt: at invitere venner til aftensmad. Hele sætningen betyder derfor: “Kurset gav mig mere selvtillid til at invitere venner til middag.”

10. Dan was het de moeite waard, ook al heb je maar een paar dingen geleerd.

    Så var det det værd, selv om du kun lærte et par ting.

    Dan

    så

    was

    var

    het

    det

    de moeite waard

    det værd

    ook al

    selv om

    heb je

    har du

    maar

    kun

    een paar

    et par

    dingen

    ting

    geleerd

    lært

    Uddybende forklaring

    Dan betyder her “så” eller “så var det sådan, at …” og knytter vurderingen til det, der netop er nævnt. Det kan også bruges om tidspunktet “så/dernæst”, men den betydning er ikke den relevante her. was er datidsformen af zijn (“at være”) i ental. Her indgår den i udtrykket het … waard: “det var det værd”. Nutidsformen er is; sammenlign Het is de moeite waard — “Det er det værd.” het er det neutrale hollandske pronomen “det”. I dette faste værdighedsudtryk fungerer det som den formelle “det”-del; den konkrete ting eller oplevelse, der vurderes, er ikke navngivet i selve sætningen. de moeite waard er et fast udtryk, bogstaveligt omtrent “værd besværet/indsatsen”, men den naturlige betydning er “det værd” eller “værd at gøre”. Mønstret iets is de moeite waard betyder, at noget er umagen værd. Her står udtrykket efter was, så hele vurderingen bliver fortid. ook al indleder en indrømmende ledsætning: “selv om”. Det markerer, at den følgende oplysning ikke ændrer hovedudsagnet. Eksempel: Ook al regent het, we gaan. — “Selv om det regner, tager vi af sted.” heb je består af hjælpeverbet heb og subjektet je, “har du”. heb er nutidsformen af hebben (“at have”) for ik og je/jij; andre former er for eksempel heeft med hij/zij/het og hebben med flertal. I denne ook al-ledsætning står verbet foran subjektet, som det gør i denne konstruktion. maar betyder her “kun” og begrænser mængden: der blev lært få ting, ikke nødvendigvis ingen. Det betyder ikke “men” i denne brug; som “men” står det normalt i en kontrast mellem to led. een paar betyder her “et par” eller mere naturligt “et par/få”. Sammen med et tælleligt flertalsord angiver det en lille, begrænset mængde: een paar vragen — “et par spørgsmål”. I denne sætning er det kombinationen maar een paar, der giver betydningen “kun et par/få”. dingen er flertalsformen af substantivet ding, “ting”. Entalsformen er een ding, og flertalsformen dannes med den almindelige flertalsendelse -en: dingen. Her er dingen det, der blev lært. geleerd er perfektum participium af verbet leren, “at lære”. Sammen med hjælpeverbet heb danner det perfektum: je hebt geleerd — “du har lært”. I den faste sætning står heb je geleerd som “har du lært”; geleerd bærer selve betydningen “lært”, mens heb markerer den sammensatte tid. Samlet er opbygningen Dan was het de moeite waard + ook al heb je maar een paar dingen geleerd: “Så var det det værd, selv om du kun lærte et par ting.” Hovedsætningen vurderer oplevelsen som værdifuld, og ledsætningen indrømmer, at resultatet kun var en lille mængde læring. Den samlede tid er fortidig gennem was, mens heb je geleerd er den hollandske sammensatte verbalform for det, der er blevet lært.