Tilpas en ny joggingrutine | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik ben begonnen met joggen, maar mijn knieën voelen na elke looptraining pijnlijk aan.

   Jeg er begyndt at jogge, men mine knæ føles ømme efter hver løbetur.

   Ik ben begonnen

   jeg er begyndt

   met

   med

   joggen

   at jogge

   maar

   men

   mijn

   min

   knieën

   knæ

   voelen … aan

   føles

   na

   efter

   elke

   hver

   looptraining

   løbetur

   pijnlijk

   øm

   Uddybende forklaring

   Ik ben begonnen: Her betyder det “jeg er begyndt”. ben er nutidsformen af zijn (“at være”) og fungerer her som hjælpeverbum, mens begonnen er perfektum participium af beginnen (“at begynde”). I denne konstruktion bruges zijn + participium til at udtrykke, at begyndelsen allerede har fundet sted. Eksempel: Zij is begonnen met zwemmen. — “Hun er begyndt at svømme.” met joggen: Efter beginnen kan nederlandsk bruge met + en aktivitet: beginnen met joggen betyder “begynde at jogge”. joggen er her aktivitetens infinitiviske form. Eksempel: Ik begin met lezen. — “Jeg begynder at læse.” maar: Betyder “men” og forbinder den første oplysning med en kontrasterende oplysning. mijn knieën: mijn betyder “mine” her og har samme form foran dette flertalsord som foran et entalsord. knieën er flertal af knie (“knæ”). Flertallet dannes med endelsen -ën; tremaet viser, at vokalerne udtales i hver sin stavelse. Eksempel: mijn handen — “mine hænder”. voelen ... aan: Disse to dele hører sammen i det adskillelige verbum aanvoelen, som her betyder “føles”. I denne hovedsætning står voelen i verbets tidlige position, mens aan står til sidst. Fordi subjektet knieën er flertal, har verbet formen voelen; ved et entalssubjekt ville formen være voelt. Eksempel: De stoel voelt hard aan. — “Stolen føles hård.” na elke looptraining: na betyder “efter”. elke betyder “hver” og står her foran entalssubstantivet looptraining. looptraining er et sammensat substantiv om løbetræning; i denne sætning gengives det naturligt som “løbetur”. Eksempel: na elke training — “efter hver træning”. pijnlijk: Her betyder det “øm” eller “smertefuld” og beskriver, hvordan knæene føles. Det er et prædikativt adjektiv i konstruktionen voelen ... aan, så det står her i grundformen pijnlijk uden en attributiv endelse. Eksempel: Mijn benen voelen pijnlijk aan. — “Mine ben føles ømme.” Samlet betyder Ik ben begonnen met joggen “Jeg er begyndt at jogge”. maar indleder kontrasten, og mijn knieën voelen na elke looptraining pijnlijk aan betyder, at talerens knæ føles ømme efter hver løbetur. Hele ytringen er derfor: “Jeg er begyndt at jogge, men mine knæ føles ømme efter hver løbetur.”

2. Misschien verhoog je je tempo of afstand te snel.

   Du øger måske dit tempo eller din distance for hurtigt.

   Misschien

   måske

   verhoog

   øger

   tempo

   tempo

   afstand

   distance

   te snel

   for hurtigt

   Uddybende forklaring

   Misschien betyder her “måske” og gør udsagnet usikkert: taleren siger, at dette er en mulig forklaring, ikke en sikker konstatering. Det står først og påvirker hele sætningen. Et nyttigt mønster er Misschien + sætning, for eksempel: Misschien regent het. — “Måske regner det.” verhoog er nutidsformen af det nederlandske verbum verhogen — “at øge” eller “at forhøje”. Formen verhoog passer her til subjektet je i verhoog je: “du øger”. I en hovedsætning står verbet normalt på anden plads, mens subjektet kommer efter verbet, når et andet led, her Misschien, står først. Det er altså ikke Misschien je verhoog, men Misschien verhoog je .... tempo betyder “tempo” eller “hastighed” og er et navneord. I je tempo betyder je “dit”; det angiver ejerskab og er ikke her et selvstændigt subjekt. Et genanvendeligt eksempel er Je tempo is hoog. — “Dit tempo er højt.” afstand betyder “afstand” og er også et navneord. I je afstand betyder je ligeledes “din”. De to navneord er forbundet med of, så sætningen nævner to mulige ting, der kan blive øget: tempoet eller afstanden. Eksempel: Kies een kortere afstand. — “Vælg en kortere afstand.” te snel betyder “for hurtigt”. snel betyder “hurtigt” i denne adverbielle brug, og te foran et adverbium betyder “for” i betydningen mere end passende eller ønskeligt. Sammenlign snel — “hurtigt” — med te snel — “for hurtigt”. Eksempel: Je loopt te snel. — “Du løber for hurtigt.” Her beskriver te snel måden eller graden af handlingen; det ændrer ikke på, hvem der udfører den. Hele sætningen bygges således op: Misschien (“måske”) + verhoog je (“øger du”) + je tempo of afstand (“dit tempo eller din afstand”) + te snel (“for hurtigt”). Den samlede betydning er: “Du øger måske dit tempo eller din distance for hurtigt.” I denne sammenhæng passer formuleringen til en mulig forklaring på smerter efter løbetræning.

3. Ik wilde snel beter worden, dus ik heb mezelf te veel ingespannen.

   Jeg ville gerne blive bedre hurtigt, så jeg pressede mig selv for hårdt.

   Ik wilde

   jeg ville gerne

   snel

   hurtigt

   beter

   bedre

   worden

   blive

   dus

   så

   heb

   har

   mezelf

   mig selv

   te veel

   for meget

   ingespannen

   anstrengt

   Uddybende forklaring

   Ik wilde er første person ental af willen i datidsformen wilde. Her betyder det “jeg ville gerne” og udtrykker et ønske: Ik wilde ... = “Jeg ville gerne ...”. Infinitiven kommer bagefter: Ik wilde leren = “Jeg ville gerne lære”. snel betyder her “hurtigt” og beskriver, hvor hurtigt forbedringen skulle ske. Det kan også stå ved andre handlinger, for eksempel Ze loopt snel = “Hun løber hurtigt”. beter er komparativformen af goed: goed – beter – het best (“god” – “bedre” – “bedst”). I denne sætning beskriver beter en forbedring, ikke en sammenligning med en bestemt person eller ting. worden betyder “blive” eller “blive til” og står her i infinitiv efter wilde: beter worden = “blive bedre”. Konstruktionen ... worden bruges til en ændring af tilstand, for eksempel Het wordt koud = “Det bliver koldt”. dus betyder “så” og forbinder en grund eller forudgående situation med dens følge. Her leder ønsket om hurtigt at blive bedre videre til det, som taleren gjorde. heb er første person ental i nutid af hjælpeverbet hebben (“at have”). Sammen med participiet ingespannen danner det perfektum: ik heb ... ingespannen. Formen heb viser altså “jeg”; den betyder ikke alene hele handlingen. mezelf betyder “mig selv” og er et refleksivt pronomen for første person ental. Det viser, at taleren selv er den, som handlingen rammer. Andre personer har andre former, for eksempel jezelf = “dig selv” og zichzelf = “sig selv”. te veel betyder “for meget” og angiver, at graden overskred det passende niveau. Her hører det sammen med anstrengelsen: taleren anstrengte sig i overdreven grad. ingespannen er perfektum participium af inspannen. I forbindelsen zich inspannen betyder verbet “at anstrenge sig”; det refleksive pronomen viser, hvem anstrengelsen retter sig mod. Med første person bliver det Ik span mezelf in = “Jeg anstrenger mig”. I perfektum bliver det Ik heb mezelf ingespannen = “Jeg har anstrengt mig”. Formen ingespannen betyder derfor her “anstrengt”, mens betydningen “anstrengt mig” kommer fra kombinationen med mezelf. Samlet bygges sætningen sådan op: Ik wilde snel beter worden betyder “Jeg ville gerne hurtigt blive bedre”. dus indleder følgen, og ik heb mezelf te veel ingespannen betyder “så jeg pressede/anstrengte mig selv for hårdt”. Hele betydningen er derfor: “Jeg ville gerne blive bedre hurtigt, så jeg pressede mig selv for hårdt.”

4. Dat kan tot een blessure leiden als je lichaam er nog niet aan gewend is.

   Det kan føre til en skade, hvis din krop ikke har vænnet sig til det.

   Dat kan

   Det kan

   tot

   til

   blessure

   skade

   leiden

   føre til

   als

   hvis

   lichaam

   krop

   er … aan gewend is

   være vant til det

   Uddybende forklaring

   Dat kan betyder her “det kan” og henviser, i overensstemmelse med oversættelsen og den foregående sætning, til den beskrevne situation. dat er et demonstrativt pronomen, og kan er nutidsformen af modalverbet kunnen. Efter et modalverbum står det næste verbum i infinitiv: kan leiden, ikke en bøjet form som leidt. tot indgår sammen med leiden i mønstret leiden tot + resultat: “føre til + resultat”. Det angiver resultatet, ikke retningen mod et fysisk sted. blessure betyder “skade”. Formen står efter een, som her markerer en ikke nærmere bestemt skade; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Flertalsformen er blessures. leiden betyder her “føre til”. Infinitiven bruges efter kan. Uden modalverbum bøjes verbet efter subjektet: Het leidt tot een blessure = “Det fører til en skade”. als indleder betingelsen “hvis”. I den efterfølgende ledsætning står verbet til sidst: als ... gewend is. lichaam betyder “krop”. I je lichaam er je det possessive ord “din”, mens lichaam er navneordet. lichaam har flertalsformen lichamen. er ... aan gewend is er en delt konstruktion. eraan gewend zijn betyder “være vant til det”; er og aan fungerer sammen som “til det”, hvor er ikke betyder “der” i denne brug. gewend bruges sammen med zijn: Ik ben eraan gewend = “Jeg er vant til det”. Dette adskiller sig fra wennen aan, som betyder “vænne sig til”: Ik moet eraan wennen = “Jeg skal vænne mig til det”. I den faste sætning er is nutidsformen af zijn med subjektet je lichaam, og gewend ændres ikke efter dette neutrale entals-subjekt. Sætningen bygges således: Dat kan (“det kan”) + tot een blessure leiden (“føre til en skade”) + als (“hvis”) + je lichaam er nog niet aan gewend is (“din krop endnu ikke er vant til det”). nog niet betyder “endnu ikke” og placerer tilvænningen som noget, der ikke er sket endnu. Hele betydningen er: “Det kan føre til en skade, hvis din krop endnu ikke har vænnet sig til det.”

5. Moet ik mijn training lichter maken en rekoefeningen toevoegen?

   Bør jeg gøre træningen lettere og tilføje udstrækning?

   Moet ik

   bør jeg

   training

   træning

   lichter

   lettere

   maken

   gøre

   rekoefeningen

   udstrækningsøvelser

   toevoegen

   tilføje

   Uddybende forklaring

   Moet ik er et spørgsmålsmønster med modalverbet moeten og pronomenet ik. moet er nutidsformen til ik i dette spørgsmål; infinitiven kommer bagefter: Moet ik ... maken en ... toevoegen? Mønsteret bruges til at spørge, om taleren bør eller skal gøre noget. Eksempel: Moet ik wachten? – »Bør jeg vente?« training betyder her træning. Det er et navneord; den bestemte form er de training, og med mijn får vi mijn training – »min træning«. Mijn angiver tilhørsforhold, ikke et bestemt antal. lichter er komparativ af tillægsordet licht: licht – lichter – lichtst. Her beskriver lichter træningen som mindre belastende eller mindre intensiv, ikke som en person eller ting, der fysisk vejer mindre. Eksempel: Deze oefening is lichter. – »Denne øvelse er lettere.« maken er infinitiven »gøre« eller »lave«. Sammen med lichter danner den mønsteret iets lichter maken: »gøre noget lettere«. I denne sætning er det træningen, der skal gøres lettere. Efter et modalverbum som moet står den følgende handling i infinitiv. rekoefeningen er flertal af navneordet rekoefening, som er dannet af rek og oefening; det betyder »udstrækningsøvelser«. Endelsen -en markerer her flertal; ental er rekoefening – »en udstrækningsøvelse«. Eksempel: Ik doe rekoefeningen. – »Jeg laver udstrækningsøvelsen.« toevoegen er infinitiven »tilføje«. Den bruges om at føje noget til noget andet; her er det udstrækningsøvelser, der skal føjes til træningen. Eksempel: Ik voeg een oefening toe. – »Jeg tilføjer en øvelse.« Ved et adskilleligt verbum kan toevoegen i en hovedsætning også optræde som voeg ... toe, men efter moet står infinitiven samlet. Hele spørgsmålet bygges sådan op: Moet ik + mijn training lichter maken + en rekoefeningen toevoegen? Det betyder: »Bør jeg gøre min træning lettere og tilføje udstrækningsøvelser?« De to infinitiver, maken og toevoegen, er koordineret af en og hører begge under spørgsmålet med Moet ik.

6. Rustdagen en kortere loopjes zouden je lichaam tijd geven om te herstellen.

   Hviledage og kortere løbeture ville give din krop tid til at komme sig.

   Rustdagen

   hviledage

   kortere

   kortere

   loopjes

   løbeture

   zouden

   ville

   lichaam

   krop

   tijd

   tid

   geven

   give

   herstellen

   komme sig

   Uddybende forklaring

   Rustdagen betyder her hviledage. Det er flertal af rustdag (hviledag), og flertalsformen ender på -en: rustdag → rustdagen. Her står ordet som et ubestemt flertalssubjekt; stort begyndelsesbogstav skyldes, at det står først i sætningen. Et genanvendeligt eksempel er: Rustdagen helpen bij herstel. — Hviledage hjælper med restitution. kortere beskriver loopjes som kortere end en relevant sammenligning, der er underforstået i sammenhængen. Det er komparativ af kort: kort → korter → kortere, hvor -e-formen står foran dette substantiv. Eksempel: Deze route is korter. — Denne rute er kortere. loopjes betyder her løbeture. Det er flertal af loopje, som er en diminutivform med -je; loopje kan derfor betegne en kortere eller mere uformel løbetur, uden at formen alene fastslår en bestemt distance. Eksempel: Ik maak korte loopjes. — Jeg tager korte løbeture. zouden står sammen med subjektet Rustdagen en kortere loopjes, som er flertal, og er en form af zullen. Sammen med infinitiven geven udtrykker zouden ... geven her “ville give”: en mulig eller foreslået følge, ikke en fast konstatering. Eksempel: Dat zou helpen. — Det ville hjælpe. Formen zouden passer til et flertalssubjekt; ved et entalssubjekt bruges normalt zou. lichaam betyder krop. I je lichaam markerer je, at kroppen tilhører den person, der tiltales; lichaam er selve substantivet og står i ental. Eksempel: Je lichaam heeft rust nodig. — Din krop har brug for hvile. tijd betyder tid. Her er det den tid, som kroppen får mulighed for at bruge på at komme sig. Eksempel: Geef jezelf tijd. — Giv dig selv tid. geven betyder give. Det står som infinitiv efter zouden; derfor er det zouden og ikke geven, der bærer den relevante modalitet og bøjning i denne del. Mønsteret zou/zouden + infinitiv kan bruges om noget, der ville ske eller ville være en mulighed: Zij zouden tijd geven. — De ville give tid. herstellen betyder her komme sig eller restituere. Konstruktionen tijd geven om te herstellen betyder bogstaveligt at give tid til at komme sig: om te indleder formålet, og herstellen står som infinitiv. Eksempel: Het lichaam heeft tijd nodig om te herstellen. — Kroppen har brug for tid til at komme sig. Samlet er strukturen Rustdagen en kortere loopjes + zouden + je lichaam + tijd geven + om te herstellen: “Hviledage og kortere løbeture ville give din krop tid til at komme sig.” En forbinder de to forslag, mens om te herstellen forklarer, hvad tiden skal bruges til.

7. Misschien moet mijn doel regelmaat zijn, niet snelheid.

   Måske bør mit mål være regelmæssighed, ikke fart.

   Misschien

   måske

   moet

   bør

   mijn

   mit

   doel

   mål

   regelmaat

   regelmæssighed

   zijn

   være

   niet

   ikke

   snelheid

   fart

   Uddybende forklaring

   Misschien betyder her “måske” og gør udsagnet mindre sikkert. Det står først og fungerer som et sætningsadverbial. Eksempel: Misschien komt hij morgen. — “Måske kommer han i morgen.” moet er nutidsformen af moeten og står her sammen med subjektet mijn doel i ental. Efter et modalverbum står det næste verbum normalt i infinitiv: moet ... zijn — “bør ... være”. moeten kan udtrykke nødvendighed; i denne sammenhæng gengives det naturligt som “bør”. Eksempel: Je moet rusten. — “Du bør hvile.” mijn er det possessive ord “min/mit”. Formen er mijn foran både entals- og flertalsord; den ændrer sig ikke efter grammatisk køn. Her knytter det sig til doel, så mijn doel betyder “mit mål”. doel betyder “mål” i betydningen noget, man vil opnå eller rette sin indsats mod. Flertalsformen er doelen. Eksempel: Mijn doel is duidelijk. — “Mit mål er tydeligt.” regelmaat betyder “regelmæssighed” eller en stabil, gentagen rytme. Det er et ikke-tælleligt abstrakt substantiv i denne brug, så sætningen angiver ikke et bestemt antal regelmæssigheder. Eksempel: Regelmaat helpt bij trainen. — “Regelmæssighed hjælper ved træning.” zijn er infinitiven af zijn, “at være”. Her fungerer den som forbindelsesverbum efter moet: mijn doel moet ... zijn — “mit mål bør være ...”. Den forbinder subjektet mijn doel med det, målet skal være: regelmaat. niet betyder “ikke”. Her står det foran snelheid i en kontrast: målet fremstilles som regelmaat, ikke som snelheid. Det er altså den anden mulighed i kontrasten, der afvises; hele udsagnet betyder ikke, at fart generelt er umulig eller uvigtig. snelheid betyder “fart” eller “hastighed”. Det er et abstrakt substantiv; den beslægtede form snel betyder “hurtig”, men snelheid er selve hastigheden som begreb. Eksempel: Snelheid is niet het enige doel. — “Fart er ikke det eneste mål.” Samlet bygges sætningen sådan op: Misschien + moet gør vurderingen forsigtig og modal, mijn doel angiver hvad vurderingen handler om, og regelmaat zijn angiver hvad målet bør være. Den afsluttende kontrast niet snelheid præciserer, at målet er regelmæssighed frem for fart. Hele betydningen er: “Måske bør mit mål være regelmæssighed, ikke fart.”

8. Dat is realistischer voor een beginnende hardloper.

   Det er mere realistisk for en ny løber.

   Dat

   det

   is

   er

   realistischer

   mere realistisk

   voor

   for

   beginnende

   begyndende

   hardloper

   løber

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som subjekt. Det kan pege på en allerede nævnt vurdering eller situation, uden at selve ordet alene angiver præcist hvad. Sammenlign dit (“dette”, med et intetkønsord) og die (“den/det dér” eller “de”, afhængigt af sammenhængen). Eksempel: Dat klinkt goed. — “Det lyder godt.” is er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. Formen bruges her, fordi subjektet dat er ental; andre former er for eksempel ik ben (“jeg er”) og wij zijn (“vi er”). Eksempel: Dat is duidelijk. — “Det er tydeligt.” realistischer betyder “mere realistisk”. Det er komparativformen af adjektivet realistisch: realistisch — realistischer — het meest realistisch (“realistisk” — “mere realistisk” — “mest realistisk”). Endelsen -er viser sammenligning med en anden mulighed eller standard, som er underforstået her. Eksempel: Dit plan is realistischer. — “Denne plan er mere realistisk.” voor betyder her “for” og indleder den person eller gruppe, som vurderingen gælder for. Det er en præposition og skal ikke forstås som en del af sammenligningen i realistischer. Eksempel: Dat is goed voor mij. — “Det er godt for mig.” beginnende betyder her “begyndende” eller “ny” og beskriver hardloper. Formen hænger sammen med verbet beginnen (“at begynde”): beginnende bruges som en beskrivende form foran substantivet. Eksempel: een beginnende muzikant — “en ny/begyndende musiker.” hardloper betyder “løber”, nærmere bestemt en person, der dyrker løb. Ordet er et sammensat substantiv med hardlopen (“at løbe/jogge”) som grundlag. Det er ikke selve løbehandlingen, men personen, der løber; sammenlign hardlopen — “at løbe/jogge” og een hardloper — “en løber”. Hele strukturen er Dat is [komparativ] voor [person eller gruppe]: Dat is realistischer voor een beginnende hardloper. Dat er subjektet, is forbinder subjektet med vurderingen, realistischer sammenligner med en anden mulighed, og voor een beginnende hardloper angiver, hvem vurderingen er relevant for. Den samlede betydning er: “Det er mere realistisk for en ny løber.”

9. Een rustiger tempo met wandelpauzes zou een beter plan zijn.

   Et roligere tempo med gåpauser ville være en bedre plan.

   rustiger

   roligere

   tempo

   tempo

   met

   med

   wandelpauzes

   gåpauser

   zou

   ville

   beter

   bedre

   plan

   plan

   zijn

   være

   Uddybende forklaring

   rustiger betyder her “roligere” og er komparativ af rustig (“rolig”). Formen angiver et tempo, der er roligere end et relevant sammenligningspunkt: rustig → rustiger → rustigst. I een rustiger tempo står adjektivet foran substantivet. tempo er et intetkønssubstantiv (het tempo), og efter den ubestemte artikel een får dette attributive adjektiv her ikke endelsen -e. tempo betyder her “tempo” eller “fart” og er et substantiv: het tempo. Eksempel: Het tempo is laag. — “Tempoet er lavt.” met betyder “med” og indleder her den del, der angiver, hvad tempoet ledsages af. wandelpauzes betyder “gåpauser”. Det er flertal af wandelpauze, et sammensat substantiv med wandel- som første led og pauze som andet led. wandel- hænger sammen med verbet wandelen (“at gå”), men wandelpauze er selve substantivet for en pause under en gåtur. Eksempel: We nemen wandelpauzes. — “Vi holder gåpauser.” zou betyder her “ville”. Det er en bøjet form af hjælpeverbet zullen; sammen med infinitiven kan det udtrykke en hypotetisk eller foreslået mulighed. Her danner det sammen med zijn mønsteret zou ... zijn — “ville være”. beter betyder “bedre” og er komparativ af goed (“god”): goed → beter → best. Her beskriver det plan, ikke tempo. Eksempel: Dit plan is beter. — “Denne plan er bedre.” plan betyder “plan” og er et substantiv: het plan. I een beter plan står det efter den ubestemte artikel een; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. zijn betyder “være”. Her er det infinitiven, som følger hjælpeverbet zou; derfor står den ikke som en personbøjet form. Samlet bygges sætningen sådan op: Een rustiger tempo — “et roligere tempo”; met wandelpauzes — “med gåpauser”; zou ... zijn — “ville være”; og een beter plan — “en bedre plan”. Hele betydningen er derfor: “Et roligere tempo med gåpauser ville være en bedre plan.”

10. Een hobby hoort je gezondheid te ondersteunen, niet te schaden.

    En hobby bør støtte dit helbred, ikke skade det.

    Een hobby

    en hobby

    hoort … te

    bør ... at

    je gezondheid

    dit helbred

    ondersteunen

    støtte

    niet

    ikke

    te schaden

    at skade

    Uddybende forklaring

    Een hobby: hobby er navneordet for en fritidsaktivitet eller interesse. Een er den ubestemte artikel foran et ental-navneord; her svarer det til “en”, men artiklen alene er ikke en særlig oplysning om et bestemt antal. Eksempel: Een hobby kan ontspannend zijn. – “En hobby kan være afslappende.” hoort te: Her står hoort som nutidsformen af verbet horen med entalsgrundleddet Een hobby. Konstruktionen horen te + infinitiv udtrykker, at noget bør eller forventes at gøre noget; den fungerer her som “bør at”. Den efterfølgende infinitiv er ondersteunen, ikke en bøjet form. Eksempel: Dit plan hoort te werken. – “Denne plan bør virke.” je gezondheid: gezondheid er et navneord, der betyder “helbred” eller “sundhed”. je fungerer her som et besiddende bestemmelsesord og betyder “dit” foran dette navneord. Den samme form je kan have andre grammatiske funktioner i nederlandsk, så dens rolle bestemmes af sammenhængen. Eksempel: Bescherm je gezondheid. – “Beskyt dit helbred.” ondersteunen: Dette er infinitiven af ondersteunen, “at støtte”. I den faste sætning er det den handling, som hobbyen ifølge hoort te bør udføre. Eksempel: Beweging kan je gezondheid ondersteunen. – “Motion kan støtte dit helbred.” niet: niet er nægtelsen “ikke”. Her nægter den den følgende alternative handling, så meningen bliver “ikke at skade” snarere end “at skade”. te schaden: schaden er infinitiven af verbet “at skade”. te markerer her infinitiven i konstruktionen efter hoort; sammen med niet danner det alternativet “ikke at skade”. Den direkte genstand er ikke gentaget i målteksten, men den faste oversættelse gør det klart, at den underforståede genstand er helbredet fra første del. Eksempel: Rook kan je gezondheid schaden. – “Rygning kan skade dit helbred.” Samlet bliver strukturen: Een hobby (en hobby) + hoort te ondersteunen (bør støtte) + je gezondheid (dit helbred), efterfulgt af kontrasten niet te schaden (ikke skade). Hele ytringen betyder derfor: “En hobby bør støtte dit helbred, ikke skade det.” Den opstiller en anbefalet funktion for en hobby og udelukker den modsatte virkning.