Ik
“Ik” betyder “jeg” og er den person, der fortæller om sin jogging. Formen bruges som subjekt foran verbet, som i “Ik ben begonnen”.
ben
“ben” betyder her “er” og fungerer sammen med “begonnen” i “Ik ben begonnen met joggen” for at udtrykke, at aktiviteten er startet. Formen hører sammen med verbet “zijn”.
begonnen
“begonnen” betyder her “begyndt” i forbindelse med jogging. I “ben begonnen met joggen” viser formen, at personen allerede har startet aktiviteten; formen hører sammen med “beginnen”.
met
“met” betyder her “med” og forbinder “begonnen” med aktiviteten “joggen” i “begonnen met joggen”. Mønstret kan bruges til at fortælle, hvilken aktivitet man er begyndt på.
joggen
“joggen” betegner aktiviteten at jogge. I “begonnen met joggen” står aktiviteten efter “met” og forklarer, hvad personen er begyndt på.
maar
“maar” betyder “men” og indleder kontrasten mellem at være begyndt at jogge og at have ømme knæ. Det kan bruges til at forbinde to oplysninger, hvor den anden begrænser eller modsiger den første.
mijn
“mijn” betyder “min” og viser, at knæene tilhører den talende i “mijn knieën”. Det står foran det navneord, som ejerskabet gælder.
knieën
“knieën” betyder “knæ” og er den kropsdel, der føles øm efter løbetræningen. Formen hører sammen med entalsformen “knie”.
voelen
“voelen” betyder “føle” i “voelen na elke looptraining pijnlijk aan”. Sammen med “aan” beskriver det, hvordan knæene opleves efter hver løbetræning.
na
“na” betyder “efter” og angiver tidspunktet i “na elke looptraining”. Det står foran en aktivitet eller begivenhed, som noget sker efter.
elke
“elke” betyder “hver” og viser, at knæene føles ømme efter hver enkelt “looptraining”. Det står foran det navneord, som gentagelsen gælder.
looptraining
“looptraining” betyder en løbetræning eller løbesession. I “na elke looptraining” betegner det hver træningsgang, som kommer før følelsen af smerte.
pijnlijk
“pijnlijk” betyder “smertefuld” eller “øm” og beskriver, hvordan knæene føles i “voelen na elke looptraining pijnlijk aan”. Det bruges her til at beskrive en ubehagelig kropslig fornemmelse.
aan
“aan” er en del af udtrykket “voelen na elke looptraining pijnlijk aan”, hvor det afslutter udtrykket for at føles på en bestemt måde. I “aan gewend” hører det sammen med “gewend zijn” og angiver, hvad kroppen er vant til.
Misschien
“Misschien” betyder “måske” og gør udsagnet om tempo og afstand mindre sikkert. Det kan bruges i begyndelsen af et forslag eller en mulig forklaring.
verhoog
“verhoog” betyder her “øger” i spørgsmålet om, hvorvidt personen øger tempo eller afstand for hurtigt. Formen hører sammen med “verhogen” og står foran objektet, som øges.
je
“je” betyder “du” i “verhoog je” og “din” i “je tempo” og “je lichaam”. Betydningen afhænger af placeringen: efter verbet er det den, der gør noget, og foran et navneord viser det tilhørsforhold.
tempo
“tempo” betyder “tempo” eller hastighedsniveauet i løbetræningen. I “je tempo” er det noget, man kan øge eller sænke.
of
“of” betyder “eller” og forbinder de to muligheder “tempo” og “afstand”. Det bruges til at vælge mellem eller nævne flere mulige alternativer.
afstand
“afstand” betyder “distance” og er den strækning, personen måske øger for hurtigt. I “tempo of afstand” står det som det andet af to mulige forhold, der kan justeres.
te
“te” betyder “for” i “te snel” og viser, at tempoet eller afstanden øges i overdreven grad. I “om te herstellen” fungerer “te” som markør foran infinitiven og indgår i formålet med at give kroppen tid.
snel
“snel” betyder “hurtigt” i “te snel” og beskriver, hvor hurtigt tempo eller afstand øges. Sammen med “te” betyder udtrykket, at ændringen sker hurtigere, end kroppen kan klare.
wilde
“wilde” betyder “ville” eller “ønskede” i “Ik wilde snel beter worden”. Formen hører sammen med “willen” og udtrykker den talendes tidligere ønske.
beter
“beter” betyder “bedre” i “snel beter worden” og beskriver en forbedring. Sammen med “worden” bruges det til at sige, at man bliver bedre til noget.
worden
“worden” betyder “blive” i “beter worden”. Det angiver en overgang til en ny tilstand, her at blive bedre.
dus
“dus” betyder “så” eller “derfor” og forbinder ønsket om hurtigt at blive bedre med resultatet “ik heb mezelf te veel ingespannen”. Det bruges til at markere en konklusion eller følge.
heb
“heb” betyder “har” og fungerer sammen med “ingespannen” i “ik heb mezelf te veel ingespannen”. Formen hører sammen med “hebben” og hjælper med at beskrive den allerede udførte anstrengelse.
mezelf
“mezelf” betyder “mig selv” og viser, at den talende rettede anstrengelsen mod sig selv i “mezelf te veel ingespannen”. Det bruges, når personen, der gør noget, også selv er direkte berørt.
veel
“veel” betyder “meget” i udtrykket “te veel ingespannen”. Sammen med “te” viser det, at anstrengelsen var større, end det var passende.
ingespannen
“ingespannen” betyder her “anstrengt mig” i “mezelf te veel ingespannen”. Formen beskriver den fysiske indsats, som den talende har lagt i træningen; den hører sammen med “inspannen”.
Dat
“Dat” betyder “det” og henviser til den for hårde anstrengelse, der netop blev nævnt. Det står her som subjekt for udsagnet om en mulig skade.
kan
“kan” betyder “kan” eller “kan muligvis” og viser, at den for hårde indsats kan føre til en skade. Formen bruges til at udtrykke mulighed og hører sammen med “kunnen”.
tot
“tot” betyder “til” i udtrykket “tot een blessure leiden”. Det markerer det resultat, som noget kan føre til.
een
“een” betyder “en” eller “et” og introducerer et ikke nærmere bestemt navneord i “een blessure” og “Een hobby”. Det står foran navneordet, der nævnes.
blessure
“blessure” betyder “skade” og er det mulige resultat i “tot een blessure leiden”. Ordet bruges her om en fysisk skade fra træning.
leiden
“leiden” betyder “føre” i “tot een blessure leiden”. Sammen med “tot” beskriver det, at en handling kan have en bestemt konsekvens.
als
“als” betyder “hvis” og indleder betingelsen “als je lichaam er nog niet aan gewend is”. Det bruges til at knytte en mulig konsekvens til en betingelse.
lichaam
“lichaam” betyder “krop” og er den del, der endnu ikke er vant til belastningen. I “je lichaam” står det med et ejestedord foran.
er
“er” indgår i “er nog niet aan gewend is” og henviser til den belastning eller træningsmængde, som kroppen skal vænne sig til. Sammen med “aan gewend” undgår det, at det samme forhold gentages.
nog
“nog” betyder “endnu” eller “stadig” i “nog niet aan gewend”. Sammen med “niet” viser det, at tilvænningen ikke er sket på dette tidspunkt.
niet
“niet” betyder “ikke” og benægter, at kroppen er blevet vant til belastningen i “nog niet aan gewend is”. Det står her sammen med “nog” for at udtrykke “endnu ikke”.
gewend
“gewend” betyder “vant til” i “aan gewend is”. Det beskriver en tilstand, hvor kroppen har tilpasset sig noget, og bruges her sammen med “zijn” og “aan”.
is
“is” betyder “er” og afslutter udsagnet “je lichaam er nog niet aan gewend is”. Sammen med “gewend” beskriver det kroppens aktuelle tilstand.
Moet
“Moet” betyder “skal” eller “bør” i spørgsmålet “Moet ik mijn training lichter maken”. Det bruges til at spørge om nødvendighed eller et passende råd og hører sammen med “moeten”.
training
“training” betyder “træning” eller træningsrutine. I “mijn training lichter maken” er det den rutine, som den talende overvejer at gøre mindre belastende.
lichter
“lichter” betyder “lettere” eller mindre krævende i “mijn training lichter maken”. Formen beskriver den ændring, man ønsker at give træningen; den hører sammen med “licht”.
maken
“maken” betyder “gøre” eller “lave” i “mijn training lichter maken”. Sammen med “lichter” betyder udtrykket at gøre træningen lettere.
en
“en” betyder “og” og forbinder de to foreslåede ændringer: at gøre træningen lettere og at tilføje strækøvelser. Det bruges til at forbinde ligestillede dele af en sætning.
rekoefeningen
“rekoefeningen” betyder “strækøvelser” og er det, den talende vil føje til træningen. I “rekoefeningen toevoegen” står det som det, der skal tilføjes.
toevoegen
“toevoegen” betyder “tilføje” i “rekoefeningen toevoegen”. Det beskriver, at noget nyt lægges ind i en eksisterende træning eller plan.
Rustdagen
“Rustdagen” betyder “hviledage” og foreslås som en måde at give kroppen pause på. I “Rustdagen en kortere loopjes” er det den første af to ændringer i rutinen.
kortere
“kortere” betyder “kortere” og beskriver løbeture med mindre varighed eller distance i “kortere loopjes”. Formen hører sammen med “kort” og står foran det, den beskriver.
loopjes
“loopjes” betyder “korte løbeture” eller små løbesessioner. I “kortere loopjes” er det disse ture, der skal gøres kortere for at lette belastningen.
zouden
“zouden” betyder “ville” og præsenterer hviledage og kortere løbeture som en mulig anbefaling i “zouden je lichaam tijd geven”. Formen hører sammen med “zullen”.
tijd
“tijd” betyder “tid” i “je lichaam tijd geven”. Det er den mulighed for restitution, som hviledage og kortere ture skal give kroppen.
geven
“geven” betyder “give” i “je lichaam tijd geven”. Mønstret bruges til at sige, at nogen eller noget giver en person eller krop noget, her tid.
om
“om” indleder formålet i “om te herstellen”. Sammen med “te herstellen” forklarer det, hvad tiden skal bruges til.
herstellen
“herstellen” betyder “komme sig” eller “restituere” i “om te herstellen”. Det beskriver kroppens tilbagevenden efter belastning.
doel
“doel” betyder “mål” i “mijn doel”. Det er det, den talende overvejer at prioritere i sin joggingrutine.
regelmaat
“regelmaat” betyder “regelmæssighed” eller “kontinuitet” og står som det foreslåede mål i “mijn doel regelmaat zijn”. Det handler her om at træne stabilt frem for at fokusere på fart.
zijn
“zijn” betyder “være” i “mijn doel regelmaat zijn”. Det forbinder målet med det, målet skal bestå i: regelmæssighed.
snelheid
“snelheid” betyder “hastighed” eller “fart” og står som det, regelmæssighed ikke skal erstattes af i “niet snelheid”. Ordet bruges her om fokus på at bevæge sig hurtigt.
realistischer
“realistischer” betyder “mere realistisk” og vurderer planen som bedre tilpasset en ny løber. Formen hører sammen med “realistisch” og sammenligner planen med en mindre realistisk mulighed.
voor
“voor” betyder “for” i “voor een beginnende hardloper”. Det angiver, hvem planen eller vurderingen passer til.
beginnende
“beginnende” betyder “begyndende” eller “ny” i “een beginnende hardloper”. Det beskriver en løber, som netop er startet eller stadig er ny i aktiviteten.
hardloper
“hardloper” betyder “løber” og betegner den person, som planen vurderes ud fra i “een beginnende hardloper”. Ordet bruges her om en person, der løber som aktivitet.
rustiger
“rustiger” betyder “roligere” eller “langsommere” i “Een rustiger tempo”. Det beskriver et tempo med mindre intensitet end det nuværende.
wandelpauzes
“wandelpauzes” betyder “gåpauser” og er pauser, hvor man går i stedet for at løbe. I “met wandelpauzes” er de en del af den foreslåede, lettere plan.
zou
“zou” betyder “ville” i “zou een beter plan zijn”. Det præsenterer et roligere tempo med gåpauser som en mulig vurdering eller anbefaling.
plan
“plan” betyder “plan” og betegner den foreslåede måde at træne på i “een beter plan”. Ordet kan bruges om en konkret fremgangsmåde eller aftale.
hobby
“hobby” betyder “hobby” og betegner den fritidsaktivitet, der diskuteres i “Een hobby hoort”. Det bruges her som subjekt for en generel vurdering af, hvad en hobby bør gøre.
hoort
“hoort” betyder her “bør” eller “skal egentlig” i “Een hobby hoort je gezondheid te ondersteunen”. Sammen med “te” og infinitiven udtrykker det en forventning om, hvad en hobby normalt skal bidrage til; formen hører sammen med “horen”.
gezondheid
“gezondheid” betyder “sundhed” og er det, hobbyen bør støtte i “je gezondheid te ondersteunen”. I “je gezondheid” står det med et ejestedord foran.
ondersteunen
“ondersteunen” betyder “støtte” i “je gezondheid te ondersteunen”. Det beskriver hobbyens positive funktion over for sundheden og står efter “te” i konstruktionen med “hoort”.
schaden
“schaden” betyder “skade” eller “gøre skade på” i “niet te schaden”. Sammen med “niet” udtrykker det, at hobbyen ikke bør have en negativ virkning på sundheden.