At overveje en pause fra en hobby | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik weet niet zeker of ik door wil gaan met de schildercursus.

   Jeg er ikke sikker på, om jeg vil fortsætte på malekurset.

   Ik

   jeg

   weet

   ved

   niet zeker

   ikke sikker

   door wil gaan

   vil fortsætte

   schildercursus

   malerkursus

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den første persons entalspronomen, altså den talende. Det er den samme form som subjekt i mange nederlandske sætninger: Ik leer Nederlands. – “Jeg lærer nederlandsk.” weet betyder her “ved” i betydningen “har vished eller viden”. Formen hører til verbet weten (“at vide”): ik weet, men wij weten. Den skal ikke forveksles med kennen, som typisk bruges om at kende en person eller et sted: Ik ken haar. – “Jeg kender hende.” niet zeker betyder “ikke sikker”. niet laver her nægtelsen, mens zeker beskriver graden af vished. Den faste kombination niet zeker zijn kan genbruges sådan: Ik ben niet zeker. – “Jeg er ikke sikker.” I den givne sætning står niet zeker efter weet og præciserer, at taleren ikke har fuld vished. door wil gaan udtrykker “vil fortsætte”. Det bygger på det adskillelige verbum doorgaan (“fortsætte”) og modalverbet willen (“ville”). I en hovedsætning står modalverbet som wil, mens infinitiven gaan står sidst, og partiklen door står foran den: Ik wil doorgaan. – “Jeg vil fortsætte.” Her er rækkefølgen inde i den underordnede del derfor ik door wil gaan; door og gaan hører sammen i betydningen “fortsætte”, selv om wil står imellem dem. schildercursus betyder “malerkursus” og er et sammensat navneord: schilder (“maler-/maling”) + cursus (“kursus”). Det observerede ord er ental. Flertal dannes normalt med -sen: schildercursussen – “malerkurser”. I met de schildercursus betyder de “det/den” som bestemt artikel, og met betyder “med”; på dansk bliver den samlede forbindelse naturligt “på malerkurset”. of indleder den del, som taleren er usikker på: om vedkommende vil fortsætte på kurset. I nederlandsk står verbet i en underordnet of-sætning typisk sidst i verbalkonstruktionen, hvilket forklarer rækkefølgen ik door wil gaan. Samlet betyder Ik weet niet zeker “Jeg er ikke sikker”, og of ik door wil gaan met de schildercursus betyder “om jeg vil fortsætte på malerkurset”. Hele ytringen er derfor: “Jeg er ikke sikker på, om jeg vil fortsætte på malerkurset.”

2. Verlies je je interesse, of is die vaste verplichting te veel?

   Er du ved at miste interessen, eller er den faste forpligtelse for meget?

   Verlies

   mister

   je

   du

   je

   din

   interesse

   interesse

   die

   den

   vaste

   faste

   verplichting

   forpligtelse

   te veel

   for meget

   Uddybende forklaring

   Verlies er den finitte form af verliezen (at miste). I denne ja/nej-formulering står verbet først: Verlies je ...? betyder her “er du ved at miste ...?” og ikke en ordre. En ordre ville også kunne være Verlies je interesse!, men uden spørgsmålsintonation eller tegnsætning ville formen kunne være tvetydig. je efter Verlies er subjektet “du”. I nederlandsk står subjektet ofte efter verbet i et direkte spørgsmål. Sammenlign: Je verliest interesse. — “Du mister interessen.” Her ændres verliest til verlies, fordi spørgsmålsordstillingen med je efter verbet bruger verbets grundstamme i denne nutidsform. Det andet je er ikke subjektet; det er et possessivt ord og betyder “din” i je interesse. Det viser, hvem interessen hører til. je kan både være “du” og “din/dit” afhængigt af funktionen i sætningen, så positionen og forbindelsen til det følgende substantiv er vigtig. interesse betyder “interesse”. Udtrykket interesse verliezen er en almindelig måde at sige “miste interessen” på. Eksempel: Ik verlies mijn interesse in de cursus. — “Jeg mister min interesse for kurset.” die betyder her “den” og peger på en bestemt entitet, nemlig den forpligtelse, som omtales i den følgende nominalgruppe. Som demonstrativ står die foran substantivet og gør henvisningen bestemt. Den tilsvarende form dit bruges i andre grammatiske omgivelser, så man bør ikke vælge mellem dem ud fra dansk alene. vaste er adjektivformen af vast, “fast” eller “fastlagt”. Her beskriver den verplichting; endelsen -e står i denne nominalgruppe efter det demonstrative die: die vaste verplichting. Det er vaste, ikke verplichting, der bærer denne adjektivbøjning. Eksempel: een vaste afspraak — “en fast aftale”. verplichting betyder “forpligtelse” eller “pligt”. Det er et substantiv, og i denne sætning er det hovedordet i gruppen die vaste verplichting. Eksempel: De verplichting duurt lang. — “Forpligtelsen varer længe.” te veel betyder “for meget”. Det beskriver her, at den faste forpligtelse opleves som en overdreven belastning eller mængde. I is ... te veel fungerer is som formen af zijn (“at være”), mens te veel er den vurdering, der knyttes til forpligtelsen. te gør forskellen mellem almindeligt veel (“meget”) og te veel (“for meget”): Dat is veel. — “Det er meget.”; Dat is te veel. — “Det er for meget.” Første del samler sig som Verlies je je interesse?: “Er du ved at miste interessen?” Verbet verlies kommer først i spørgsmålet, det første je er “du”, og det andet je er “din”. Anden del er of is die vaste verplichting te veel?: “eller er den faste forpligtelse for meget?” of forbinder de to spørgsmål, is betyder “er”, og die vaste verplichting er den bestemte forpligtelse, som vurderes. Hele utterancen spørger derfor, om problemet er tab af interesse, eller om selve den faste forpligtelse er for meget.

3. Een beetje van allebei. Ik schilder graag, maar de cursus voelt stressvol aan.

   En smule af begge dele. Jeg kan godt lide at male, men kurset føles stressende.

   Een beetje

   en smule

   allebei

   begge dele

   schilder

   maler

   graag

   gerne

   maar

   men

   cursus

   kursus

   stressvol

   stressende

   voelt … aan

   føles

   Uddybende forklaring

   Een beetje betyder her “en smule”. Beetje er et intetkønsord: een beetje bruges ofte om en lille, upræcist angivet mængde eller grad. Artiklen een angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Ik ben een beetje moe. — “Jeg er lidt træt.” van betyder “af” eller “fra” og forbinder her een beetje med det, der mængdemæssigt eller indholdsmæssigt tales om. Mønstret een beetje van ... kan genbruges, når man mener “en smule af ...”. allebei betyder “begge dele” og henviser her til to allerede nævnte muligheder eller sider. Det er en samlet form, ikke to separate ord i denne betydning. En nyttig kontrast er allebei “begge dele” over for alleen “alene” eller “kun”. Eksempel: Ik neem ze allebei. — “Jeg tager dem begge.” schilder betyder her “maler” som handlingen at male. Formen er første person ental i nutid af verbet schilderen: ik schilder — “jeg maler”. Den samme skrivemåde kan i andre sammenhænge være et navneord med betydningen “maler”, men efter ik er den her verbets form. graag betyder “gerne” og viser, at taleren har lyst til eller holder af handlingen. Konstruktionen iets graag doen betyder “gerne gøre noget”; i den faste sætning står graag efter verbet schilder. maar betyder “men” og forbinder to dele med en kontrast. Her står det, taleren gerne vil, over for den stressende oplevelse af kurset. Eksempel: Ik wil komen, maar ik heb geen tijd. — “Jeg vil gerne komme, men jeg har ikke tid.” de cursus betyder “kurset”. Cursus er et fælleskønsord og får derfor den bestemte artikel de. I sætningen er de cursus subjektet for den følgende beskrivelse. stressvol betyder “stressende” eller “som giver stress”. Det er et adjektiv, der beskriver de cursus; det er ikke en form af navneordet cursus. Eksempel: De week was stressvol. — “Ugen var stressende.” voelt ... aan er den delte verbalkonstruktion fra aanvoelen, her i formen voelt ... aan: “føles” eller “virker”. Voelt er tredje person ental i nutid, fordi subjektet er de cursus; aan står adskilt sidst i hovedsætningen. Mønstret iets voelt + bijwoord/adjectief + aan bruges til en oplevet eller vurderet fornemmelse, for eksempel De taak voelt moeilijk aan. — “Opgaven føles svær.” Samlet består udsagnet af Een beetje van allebei, efterfulgt af Ik schilder graag (“Jeg kan godt lide at male”) og kontrasten maar de cursus voelt stressvol aan (“men kurset føles stressende”). Hele betydningen er: “En smule af begge dele. Jeg kan godt lide at male, men kurset føles stressende.”

4. Misschien is de hobby veranderd van iets ontspannends in nog een verplichting.

   Måske er hobbyen gået fra at være afslappende til at være endnu en forpligtelse.

   Misschien

   måske

   de hobby

   hobbyen

   veranderd

   ændret

   van … in

   fra ... til ...

   iets ontspannends

   noget afslappende

   nog

   endnu

   verplichting

   forpligtelse

   Uddybende forklaring

   Misschien betyder “måske” og markerer usikkerhed om hele udsagnet. Det står først og gælder derfor den følgende påstand, ikke kun ét enkelt ord. Eksempel: Misschien komt hij morgen. — “Måske kommer han i morgen.” de hobby betyder her “hobbyen”. de er den bestemte artikel i den observerede nominalgruppe; hobby er substantivet. Flertallet er hobby’s, så de hobby og de hobby’s er nyttige former at skelne mellem. Den bestemte form viser, at der tales om en identificeret hobby, men sætningen angiver ikke mere præcist, hvilken hobby det er. veranderd betyder her “ændret” eller “gået over i en anden tilstand”. Det er perfektum participium af veranderen (“at ændre/forandre”). Sammen med is danner det perfektum: is veranderd. Hjælpeverbet is viser her en ændring af tilstand, mens veranderd bærer den leksikale betydning. Eksempel: De situatie is veranderd. — “Situationen har ændret sig.” van ... in ... er mønsteret “fra ... til ...” ved en overgang eller forandring. I denne sætning står van iets ontspannends først, og in nog een verplichting bagefter: den første del beskriver udgangspunktet, den anden resultatet. Eksempel: Het plan veranderde van een idee in een project. — “Planen ændrede sig fra en idé til et projekt.” iets ontspannends betyder “noget afslappende”. iets er et ubestemt stedord med betydningen “noget”. ontspannends er den substantiverede form af adjektivet ontspannend (“afslappende”); efter iets får adjektivet her endelsen -s. Det beskriver altså en ubestemt afslappende ting eller aktivitet, ikke nødvendigvis en bestemt hobby. Eksempel: Ik zoek iets ontspannends. — “Jeg leder efter noget afslappende.” nog betyder her “endnu” i betydningen “yderligere/en ekstra”. Det modificerer een verplichting, så resultatet fremstilles som endnu en forpligtelse ud over andre forpligtelser. Det er ikke i sig selv en angivelse af et bestemt antal; een er her den ubestemte artikel. Eksempel: Ik heb nog een vraag. — “Jeg har endnu et spørgsmål.” verplichting betyder “forpligtelse” og er et substantiv. Den ubestemte nominalgruppe een verplichting betyder “en forpligtelse”, mens nog een verplichting betyder “endnu en forpligtelse”. Flertallet er verplichtingen. Ordet beskriver noget, man er forpligtet til at gøre, og ikke blot en hvilken som helst opgave. Samlet bygges udsagnet sådan op: Misschien gør påstanden usikker; de hobby is veranderd siger, at den identificerede hobby har ændret sig; van iets ontspannends in nog een verplichting angiver overgangen fra noget afslappende til en yderligere forpligtelse. Hele betydningen er derfor: “Måske er hobbyen gået fra at være afslappende til at være endnu en forpligtelse.”

5. Ja, het voelt minder als plezier en meer als nog een taak.

   Ja, det føles mindre som sjov og mere som endnu en opgave.

   Ja

   ja

   voelt

   føles

   minder

   mindre

   als

   som

   plezier

   sjov

   meer

   mere

   nog een

   endnu en

   taak

   opgave

   Uddybende forklaring

   Ja er en bekræftelse: “ja”. Det fungerer på samme måde som dansk ja og står her som et selvstændigt svarord. voelt er nutidsformen af voelen (“at føle”). Formen voelt bruges med 3. person ental; het voelt betyder her “det føles”. Het er et upersonligt subjekt i denne formulering og henviser ikke nødvendigvis til et bestemt navneord. Eksempel: Het voelt vreemd. – “Det føles mærkeligt.” minder er sammenligningsformen af weinig (“lidt/få”): weinig → minder (“mindre”). Her angiver den, at noget i mindre grad opleves som det, der kommer efter als. als betyder her “som” i en sammenligning. Mønstret minder als X en meer als Y betyder “mindre som X og mere som Y”. Als kan have andre funktioner på nederlandsk, men i denne sætning er det sammenligningsordet. plezier er et navneord, der betyder “sjov” eller “fornøjelse”. Det står her efter als som den første sammenligning: noget føles mindre som sjov. meer er sammenligningsformen af veel (“meget”): veel → meer (“mere”). Her står det over for minder og angiver, at oplevelsen i højere grad ligner det næste element. nog een betyder her “endnu en”. Nog bidrager med betydningen “endnu/igen”, mens een er den ubestemte artikel. Artiklen angiver ikke alene et bestemt antal; hele udtrykket fremstiller noget som endnu en forekomst af den følgende type. taak er et navneord og betyder “opgave”. Det er taak, ikke een, der bærer navneordets betydning. I nederlandsk er taak et fælles-kønnet de-ord: de taak; den ubestemte artikel er een taak. Eksempel: Dit is een moeilijke taak. – “Dette er en vanskelig opgave.” Samlet bygges sætningen sådan op: Ja bekræfter, hvad der siges; het voelt angiver en oplevelse; minder als plezier siger, at oplevelsen i mindre grad føles som sjov; og meer als nog een taak siger, at den i højere grad føles som endnu en opgave. Hele betydningen er: “Ja, det føles mindre som sjov og mere som endnu en opgave.”

6. Je zou in plaats daarvan thuis wat kunnen oefenen.

   Du kunne i stedet øve dig lidt derhjemme.

   Je zou … kunnen

   du kunne

   in plaats daarvan

   i stedet

   thuis

   derhjemme

   wat

   lidt

   oefenen

   øve sig

   Uddybende forklaring

   Je zou ... kunnen danner her en høflig eller forsigtig mulighed: “du kunne ...”. Je er 2. person ental, og zou er en bøjet form af zullen, som her indgår i en betinget/modal konstruktion. Kunnen står i infinitiv efter zou; det er altså zou, ikke kunnen, der bærer den bøjede form. Mønstret kan genbruges som Je zou ... kunnen + infinitiv. in plaats daarvan betyder “i stedet for det” eller kort “i stedet”. Det peger på et alternativ til noget, der allerede er nævnt eller underforstået. In plaats van bruges foran det, der erstattes, for eksempel: In plaats van te wachten, ga ik. — “I stedet for at vente går jeg.” thuis betyder “derhjemme” eller “hjemme”. Det er et stedadverbium, så det står ikke nødvendigvis sammen med en præposition. Eksempel: Ik werk vandaag thuis. — “Jeg arbejder hjemme i dag.” wat betyder her “lidt”. I denne brug er det et mængdeord, der gør handlingen mindre eller mere afdæmpet. Det er ikke spørgeordet “hvad” i denne sætning. Sammenlign: Wat oefen je? — “Hvad øver du?” Her er wat derimod spørgeord. oefenen er infinitiven “at øve” eller “at træne”. Den kan bruges om at øve en færdighed, et fag eller en aktivitet. I den faste oversættelse gengives den refleksivt som “øve dig”, men det nederlandske oefenen har ikke et synligt refleksivt pronomen her. Eksempel: Ik oefen elke dag Nederlands. — “Jeg øver nederlandsk hver dag.” Samlet bliver Je zou + in plaats daarvan + thuis + wat + kunnen + oefenen til: “Du kunne i stedet øve dig lidt derhjemme.” Forslaget er dermed en mulig alternativ handling, placeret hjemme og i en lille eller begrænset mængde.

7. Dan kan ik het voordeel behouden zonder een vast schema.

   Så kan jeg beholde fordelen uden en fast tidsplan.

   Dan

   så

   kan ik

   kan jeg

   voordeel

   fordel

   behouden

   beholde

   zonder

   uden

   vast

   fast

   schema

   tidsplan

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og markerer en følge af det foregående. Det står først i sætningen. Som genanvendeligt mønster kan det indlede en konsekvens: Dan ga ik naar huis. — “Så tager jeg hjem.” kan ik består af hjælpeverbet kunnen i nutidsformen kan og subjektet ik. kan er 1. person ental og udtrykker her mulighed sammen med infinitiven bagefter: ik kan behouden — “jeg kan beholde”. Formen kan er altså ikke hovedverbet behouden. voordeel er et substantiv, der her betyder “fordel”. Det bruges med intetkønsartiklen het: het voordeel — “fordelen”. het gør nominalgruppen bestemt; den faste oversættelse gengiver den som “fordelen”. behouden er infinitivformen af behouden og betyder her “at beholde” eller “at bevare”. Efter et modalverbum som kan står infinitiven uden te: Ik kan mijn rust behouden. — “Jeg kan bevare min ro.” Her handler det om at fortsætte med at have fordelen, ikke om at få en ny fordel. zonder er præpositionen “uden”. Den kan indlede det, der ikke er til stede eller ikke kræves: zonder hulp — “uden hjælp”. Her står den foran nominalgruppen een vast schema. vast er et beskrivende adjektiv, der her betyder “fast” i betydningen bestemt eller ikke fleksibelt. Det beskriver schema, ikke voordeel. I een vast schema får adjektivet ingen -e, fordi schema er et intetkønsord i ental, og gruppen har den ubestemte artikel een. Til sammenligning hedder det het vaste schema med bestemt artikel. schema er et intetkønsord: het schema. Her betyder det “skema” eller “tidsplan”. Flertalsformen er schema’s, men den faste sætning bruger ental. een gør gruppen ubestemt; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt numerisk antal. Samlet er strukturen Dan + kan ik + het voordeel behouden + zonder een vast schema: “Så kan jeg beholde fordelen uden en fast tidsplan.” Dan markerer følgen, kan ik behouden udtrykker talerens mulighed for at beholde fordelen, og zonder een vast schema angiver, at det kan ske uden en fast tidsplan.

8. Hobby's moeten bij je leven passen, niet alleen bij de persoon die je het liefst wilt zijn.

   Hobbyer skal passe til dit liv, ikke kun til den, du helst vil være.

   Hobby's

   hobbyer

   moeten

   skal

   passen

   passe

   leven

   liv

   niet alleen

   ikke kun

   persoon

   person

   het liefst

   helst

   wilt

   vil

   zijn

   være

   Uddybende forklaring

   Hobby's er flertal af hobby. Apostroffen markerer her flertalsformen af et låneord, der ender på en vokal; den betyder derfor “hobbyer” i denne sætning. Et eksempel er: foto's — “fotos”. moeten er nutidsformen af moeten i flertal og fungerer her som modalverbum: noget er nødvendigt eller forventet. Det efterfølges af infinitiven passen: Hobby's moeten passen betyder “Hobbyer skal passe”. Modalverbet bøjes efter subjektet; infinitiven passen ændres ikke her. passen betyder her “at passe” i betydningen at være passende eller fungere godt sammen med noget. Mønstret bij ... passen bruges om at passe til eller harmonere med noget. Eksempel: Deze jas past bij mijn schoenen. — “Denne jakke passer til mine sko.” I bij je leven er bij præpositionen “til”, og je leven betyder “dit liv”. leven er substantivet “liv”; formen er ental. Samlet angiver dette, hvad hobbyerne skal passe til: personens liv. niet alleen betyder “ikke kun” og indleder den begrænsning, der bliver afvist. Her sættes det over for den følgende mulighed: hobbyerne skal ikke passe til én ting alene, men også vurderes i forhold til livet. Konstruktionen kan genbruges sådan: Niet alleen X, maar ook Y — “ikke kun X, men også Y.” I den faste sætning står maar ook ikke skrevet; kontrasten fremgår af fortsættelsen efter kommaet. persoon er substantivet “person”. I de persoon die je het liefst wilt zijn er persoon hovedordet i en bestemt nominalgruppe, og de er den bestemte artikel. Den følgende del beskriver, hvilken person der menes. het liefst betyder “helst” eller “mest af alt”. Det er en fast superlativisk adverbialform, som her beskriver ønsket: den person, man allerhelst vil være. Det er ikke selve persoon, der bøjes i denne sammenhæng. wilt er andenpersons entalsform i nutid af willen, “at ville”. I je ... wilt er je subjektet, og wilt viser, at “du” vil noget. Formen wil bruges typisk med ik, mens wilt bruges med je/jij i denne konstruktion. Efter wilt kommer infinitiven zijn. zijn er infinitiven “at være”. Her beskriver den den ønskede identitet eller tilstand: den person, som du helst vil være. Eksempel: Ik wil rustig zijn. — “Jeg vil være rolig.” Hele sætningen bygges sådan: Hobby's moeten bij je leven passen — “Hobbyer skal passe til dit liv”. Derefter begrænser niet alleen udsagnet: de skal ikke kun vurderes i forhold til de persoon die je het liefst wilt zijn, “den person, du helst vil være”. Den samlede betydning er derfor: “Hobbyer skal passe til dit liv, ikke kun til den, du helst vil være.”

9. Misschien zou een pauze van de cursus laten zien of ik hem mis.

   Måske ville en pause fra kurset vise, om jeg savner det.

   Misschien

   måske

   zou

   ville

   pauze

   pause

   cursus

   kursus

   laten zien

   vise

   hem

   det

   mis

   savner

   Uddybende forklaring

   Misschien betyder her “måske” og markerer, at udsagnet er usikkert eller tænkt som en mulighed. Det står først i sætningen. zou er formen af hjælpeverbet zullen for ental i denne konstruktion. Sammen med infinitiven laten giver det betydningen “ville lade”. Mønstret zou + infinitiv bruges blandt andet til en tænkt eller betinget mulighed: Ik zou gaan betyder “Jeg ville tage af sted”. Her er zou knyttet til det entallige subjekt een pauze. pauze betyder “pause”. Det er et navneord; den ubestemte artikel een betyder ikke i sig selv, at der angives et bestemt antal, men introducerer en ikke nærmere bestemt pause. Een pauze kan genbruges i for eksempel We nemen een pauze — “Vi holder en pause.” cursus betyder “kursus”. I van de cursus viser præpositionen van, at pausen forbindes med kurset: “en pause fra kurset”. De er den bestemte artikel, der hører til dette navneord i nederlandsk. laten zien er en fast verbalforbindelse, der betyder “vise” eller “lade nogen se”. Her står den efter zou i infinitivformen. I et andet eksempel kan man sige De resultaten laten zien dat het werkt — “Resultaterne viser, at det virker.” hem er et nederlandsk objektspronomen i ental. I denne sætning henviser det til kurset, som i den faste oversættelse gengives med “det”. Pronomenets form bruges ikke til at gentage hele navneordet som objekt. mis er nutidsformen af missen, “at savne”. Formen er valgt, fordi subjektet i den indlejrede sætning er ik: ik mis. Verbet kan bruges om både personer og ting; her er det kurset, der savnes. Et eksempel er Ik mis mijn familie — “Jeg savner min familie.” Sammen danner of ik hem mis et indirekte ja-nej-spørgsmål: “om jeg savner det”. Of betyder her “om”, ikke et valg mellem to navneord. Hele strukturen Misschien zou ... laten zien of ... betyder derfor: “Måske ville en pause fra kurset vise, om jeg savner det.” Sætningen fremsætter dette som en mulig måde at finde ud af det på, ikke som et konstateret resultat.

10. Dat is beter dan plotseling stoppen of jezelf dwingen.

    Det er bedre end pludselig at stoppe eller tvinge sig selv.

    Dat is

    det er

    beter

    bedre

    dan

    end

    plotseling

    pludselig

    stoppen

    stoppe

    of

    eller

    jezelf dwingen

    tvinge sig selv

    Uddybende forklaring

    Dat is: dat betyder her “det” og står som subjekt for en allerede nævnt eller underforstået situation. is er tredje person ental af zijn (“at være”): zijn – is. beter: Dette er komparativformen af goed (“god”): goed – beter – best. Her sammenlignes den nævnte mulighed med handlingerne efter dan. beter betyder derfor “bedre”, ikke blot “god”. dan: Efter en komparativ bruges dan til at indføre det, der sammenlignes med. Mønstret er beter dan ... = “bedre end ...”. plotseling: Dette adverbium betyder “pludselig” og beskriver, hvordan handlingen stoppen foregår. Det ændrer ikke selve infinitivens form. stoppen: Infinitiven er stoppen, “at stoppe”. Her er den en af handlingerne, der sammenlignes med den nævnte situation. of: of forbinder to alternativer: stoppen of jezelf dwingen = “at stoppe eller at tvinge sig selv”. jezelf dwingen: dwingen betyder “at tvinge” og står her i infinitiv. jezelf er et refleksivt pronomen, som viser, at den person, der udfører dwingen, også er den person, der bliver tvunget. I denne ytring gengives det som “sig selv”; det fastslår ikke en bestemt person ud over denne grammatiske relation. Sammen betyder konstruktionen “at tvinge sig selv”. Det refleksive mønster kan genbruges med andre verber, for eksempel jezelf wassen = “at vaske sig selv”. Hele ytringen følger mønstret Dat is beter dan A of B: “Det er bedre end A eller B.” Her er A plotseling stoppen (“pludselig at stoppe”), og B jezelf dwingen (“at tvinge sig selv”). Derfor bliver den samlede betydning: “Det er bedre end pludselig at stoppe eller tvinge sig selv.”