At overveje en pause fra en hobby | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med At overveje en pause fra en hobby kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Ik weet niet zeker of ik door wil gaan met de schildercursus.

Ik vejt nít seeker of ik door vil khån met de sxilderkyrsys. Jeg er ikke sikker på, om jeg vil fortsætte på malekurset.

Verlies je je interesse, of is die vaste verplichting te veel?

Verliis je je interesse, of is die vaste verplíkhting te veel? Er du ved at miste interessen, eller er den faste forpligtelse for meget?

Een beetje van allebei. Ik schilder graag, maar de cursus voelt stressvol aan.

En beetje van allebæj. Ik sxilder khraakh, maar de kursus voelt stressvool aan. En smule af begge dele. Jeg kan godt lide at male, men kurset føles stressende.

Misschien is de hobby veranderd van iets ontspannends in nog een verplichting.

Misskhien is de hobby veandert van iets ontspannents in nokh en verplíkhting. Måske er hobbyen gået fra at være afslappende til at være endnu en forpligtelse.

Ja, het voelt minder als plezier en meer als nog een taak.

Ja, et voelt minder als pleziir en meer als nokh en taak. Ja, det føles mindre som sjov og mere som endnu en opgave.

Je zou in plaats daarvan thuis wat kunnen oefenen.

Je zau in plaats daarvan tøjs vat kynne uufene. Du kunne i stedet øve dig lidt derhjemme.

Dan kan ik het voordeel behouden zonder een vast schema.

Dan kan ik et voorde(e)l behau-de(n) zonder en vast sxema. Så kan jeg beholde fordelen uden en fast tidsplan.

Hobby's moeten bij je leven passen, niet alleen bij de persoon die je het liefst wilt zijn.

Hobbies moeten bæj je leeven passen, niet aleen bæj de person die je et liefst vilt sæjn. Hobbyer skal passe til dit liv, ikke kun til den, du helst vil være.

Misschien zou een pauze van de cursus laten zien of ik hem mis.

Misskhien zau en pauze van de kursus laten zien of ik em mis. Måske ville en pause fra kurset vise, om jeg savner det.

Dat is beter dan plotseling stoppen of jezelf dwingen.

Dat is beeter dan plotseling stoppe(n) of jezelf dvinge(n). Det er bedre end pludselig at stoppe eller tvinge sig selv.

Ord for ord

Ik Ik betyder her jeg og står som den, der ved eller ikke ved noget. Mønstret Ik + verballed bruges til at fortælle om egne tanker eller handlinger, som i Ik weet niet zeker.

weet weet betyder ved i Ik weet niet zeker: taleren har ikke sikker viden. Formen hænger sammen med infinitiven weten. Udtrykket Ik weet niet zeker bruges, når man vil udtrykke usikkerhed om noget.

niet niet gør udsagnet negativt og betyder ikke i Ik weet niet zeker. Det står her foran zeker for at afvise sikker viden. Negation med niet bruges til at sige, at man ikke ved, vil eller gør noget.

zeker zeker betyder sikkert eller sikkerhedsmæssigt i Ik weet niet zeker. Sammen med niet viser det, at taleren er usikker. Udtrykket kan genbruges, når man vil vurdere, hvor sikker man er på noget.

of of betyder om eller hvorvidt i Ik weet niet zeker of ik door wil gaan, men betyder eller i Verlies je je interesse, of is die vaste verplichting te veel? Det forbinder enten et indirekte spørgsmål eller to alternativer. Brug of til at præsentere et valg eller noget, man er usikker på.

door door betyder videre i den samlede betydning af door wil gaan met de schildercursus. Sammen med gaan markerer det, at en aktivitet fortsætter. Mønstret door ... gaan met noget bruges, når man overvejer at fortsætte en aktivitet.

wil wil udtrykker vilje eller ønske i Ik ... door wil gaan: taleren ønsker muligvis at fortsætte. Formen hænger sammen med willen. Efter et modalverbum som wil står handlingen som infinitiv, her gaan.

gaan gaan betyder gå, men bidrager her sammen med door til betydningen fortsætte i door wil gaan. Den samme kombination bruges med en aktivitet efter met, som i door wil gaan met de schildercursus. Det er nyttigt, når man taler om at fortsætte eller stoppe en aktivitet.

met met betyder med i door wil gaan met de schildercursus og angiver den aktivitet, man fortsætter. Udtrykket door gaan met + aktivitet bruges til at tale om fortsættelse. Her handler det om at fortsætte med malerkurset.

de de er den bestemte artikel foran schildercursus i de schildercursus. Den gør kurset til en bestemt aktivitet, som samtalen allerede handler om. Artiklen står direkte foran navneordet i denne type navneordsgruppe.

schildercursus schildercursus betyder malerkursus og betegner den konkrete hobbyaktivitet i samtalen. Det er det, taleren overvejer at fortsætte med eller holde pause fra. Sammensatte navneord som dette kan bruges til at navngive en bestemt type kursus.

Verlies Verlies betyder mister i spørgsmålet Verlies je je interesse? Formen hænger sammen med verliezen. Mønstret je interesse verliezen bruges, når man spørger, om en person ikke længere er interesseret i noget.

je je betyder du som den, spørgsmålet henvender sig til, og betyder din i je interesse. I Verlies je je interesse? optræder formen derfor to gange med hver sin funktion. Je bruges meget ofte både som tiltaleform og som ejerskabsord.

interesse interesse betyder interesse, altså den lyst eller opmærksomhed man har over for en aktivitet. I je interesse handler det om personens interesse for hobbyen. Udtrykket je interesse verliezen bruges, når interessen bliver mindre.

is is betyder er i die vaste verplichting te veel? og forbinder forpligtelsen med vurderingen te veel. Formen hænger sammen med zijn. Konstruktionen is ... te veel bruges, når man vurderer, at noget overskrider det, man kan eller ønsker at håndtere.

die die betyder den i die vaste verplichting og henviser til en bestemt forpligtelse. I de persoon die je het liefst wilt zijn henviser die i stedet til personen, der beskrives bagefter. Formen kan altså forbinde en beskrivelse med noget allerede nævnt eller med en bestemt person.

vaste vaste betyder fast i vaste verplichting og beskriver en forpligtelse, der ligger fast. Formen hænger sammen med vast og står her foran navneordet verplichting. Mønstret en vaste ... kan bruges om noget med en fast eller regelmæssig karakter.

verplichting verplichting betyder forpligtelse, altså noget man føler sig bundet til at gøre. I die vaste verplichting er det den faste aftale eller pligt, der kan føles for meget. Ordet bruges om noget, der begrænser ens valgfrihed eller kræver en indsats.

te te betyder for i te veel og gør vurderingen stærkere: noget er mere, end der er passende. Det står direkte foran veel i udtrykket te veel. Te veel bruges, når en mængde, belastning eller forpligtelse overskrider en grænse.

veel veel betyder meget i te veel, hvor det beskriver, at forpligtelsen er overdreven. Sammen med te får det betydningen for meget. Udtrykket kan bruges om både mængder og belastninger, som i denne samtale.

Een Een er den ubestemte artikel en i Een beetje og en i nog een taak. Den introducerer en lille mængde eller én ikke nærmere bestemt ting. Artiklen står foran navneordet eller en navneordsgruppe.

beetje beetje betyder lidt eller en smule i Een beetje van allebei. Det viser, at begge forklaringer gælder i nogen grad, men ikke fuldt ud. Udtrykket een beetje bruges, når man vil tone en mængde eller grad ned.

van van betyder af eller fra i Een beetje van allebei og markerer, hvad den lille del kommer fra. I veranderd van iets ontspannends in nog een verplichting markerer det også udgangspunktet for en forandring. Mønstret van ... in ... bruges her til at beskrive en overgang fra én tilstand til en anden.

allebei allebei betyder begge dele og viser, at taleren accepterer begge forklaringer: tab af interesse og for stor forpligtelse. I van allebei henviser ordet til de to muligheder, der lige er nævnt. Brug allebei, når to allerede kendte ting gælder samtidig.

schilder schilder betyder maler i Ik schilder graag og beskriver den aktivitet, taleren godt kan lide. Formen hænger sammen med schilderen. Mønstret Ik schilder graag bruges til at fortælle, at man gerne udfører en aktivitet.

graag graag betyder gerne i Ik schilder graag og viser, at taleren kan lide at male. Det står her sammen med verbet schilder og ændrer udsagnet fra neutral handling til noget, man gør med lyst. Mønstret verb + graag bruges til at tale om aktiviteter, man nyder.

maar maar betyder men og indfører kontrasten mellem at kunne lide at male og at kurset føles stressende. Det forbinder to udsagn, der ikke passer helt sammen. Brug maar, når du vil stille en begrænsning eller modsætning op mod det foregående.

cursus cursus betyder kursus og er den aktivitet, der føles stressvol i het voelt stressvol aan. Det henviser til malerkurset, som allerede er nævnt. Ordet bruges om et organiseret undervisningsforløb eller en klasse.

voelt voelt betyder føles eller opleves i de cursus voelt stressvol aan. Sammen med aan beskriver hele udtrykket, hvordan kurset opleves for taleren. Formen hænger sammen med voelen, og konstruktionen kan bruges til at beskrive en persons oplevelse af noget.

stressvol stressvol betyder stressende eller belastende i de cursus voelt stressvol aan. Det beskriver kursets oplevede virkning, ikke nødvendigvis en objektiv egenskab. Ordet kan bruges efter voelt ... aan til at vurdere, hvordan en aktivitet opleves.

aan aan er en del af det samlede udtryk voelt ... aan, som betyder føles eller opleves som. I de cursus voelt stressvol aan bidrager aan til konstruktionen, der beskriver kursets oplevede karakter. Hele mønstret iets voelt ... aan bruges til at give en personlig vurdering.

Misschien Misschien betyder måske og viser, at taleren kun fremsætter en mulighed. I Misschien is de hobby veranderd præsenterer det en forsigtig forklaring på problemet. Brug Misschien i begyndelsen, når du vil foreslå noget uden at hævde det sikkert.

hobby hobby betyder hobby og henviser her til malingen som fritidsaktivitet. I de hobby veranderd er det selve aktiviteten, der har ændret karakter. Ordet kan bruges om en aktivitet, man laver i sin fritid.

veranderd veranderd betyder ændret i de hobby is veranderd. Formen hænger sammen med veranderen og beskriver, at hobbyens karakter ikke længere er den samme. Mønstret veranderd van ... in ... bruges til at forklare, hvad noget er gået fra og blevet til.

iets iets betyder noget i iets ontspannends og holder beskrivelsen åben uden at nævne en bestemt ting. Her betegner det noget, der oprindeligt var afslappende. Mønstret iets + beskrivende ord bruges, når man taler ubestemt om en ting eller oplevelse.

ontspannends ontspannends betyder noget afslappende i iets ontspannends. Det beskriver den tidligere karakter af hobbyen i overgangen van iets ontspannends in nog een verplichting. Udtrykket bruges til at omtale en aktivitet eller oplevelse, der giver afslapning.

in in markerer resultatet eller den nye tilstand i veranderd van iets ontspannends in nog een verplichting. Sammen med van viser det overgangen fra noget afslappende til en ny forpligtelse. Mønstret van ... in ... er nyttigt, når man beskriver en forandring.

nog nog betyder endnu eller en ekstra i nog een verplichting og nog een taak. Det viser, at hobbyen opleves som endnu en ting oven i andre krav. Mønstret nog een + navneord bruges, når noget føjes til en allerede eksisterende mængde.

Ja Ja betyder ja og bekræfter det foregående udsagn. Her accepterer taleren vurderingen af, at hobbyen føles mere som en opgave end som fornøjelse. Ja bruges som et kort svar, før man fortsætter med en forklaring.

het het betyder det som pronomen i het voelt, og står som artikel i het voordeel. Det indgår også i det faste udtryk het liefst, hvor hele udtrykket betyder helst. Betydningen afhænger derfor af den navneordsgruppe eller konstruktion, het står i.

minder minder betyder mindre i minder als plezier og viser, at hobbyen opleves i lavere grad som fornøjelse. Det står i kontrast til meer længere fremme i samme sætning. Mønstret minder als ... en meer als ... bruges til at sammenligne to oplevelser.

als als betyder som i minder als plezier og meer als nog een taak. Det indleder de to sammenligninger af, hvad aktiviteten føles som. Sammen med minder eller meer bruges als til at beskrive en oplevet lighed eller vurdering.

plezier plezier betyder fornøjelse eller sjov i minder als plezier. Det er den positive oplevelse, som aktiviteten tidligere eller ideelt set skulle give. Ordet bruges her som det ene led i sammenligningen med nog een taak.

en en betyder og og forbinder de to dele minder als plezier en meer als nog een taak. Det viser, at taleren sammenligner hobbyen med både fornøjelse og en opgave. Brug en til at føje et nyt, sidestillet led til.

meer meer betyder mere i meer als nog een taak og viser, at hobbyen i højere grad føles som en opgave. Sammen med minder danner det en tydelig sammenligning. Mønstret meer als ... bruges til at sige, hvad noget i højere grad opleves som.

taak taak betyder opgave i nog een taak. Her opleves kurset som endnu et krav, snarere end som fritid og fornøjelse. Ordet bruges om noget, man skal eller føler sig nødt til at udføre.

zou zou udtrykker en tænkt mulighed eller forsigtig anbefaling i Misschien zou een pauze ... laten zien. Formen hænger sammen med zullen. Mønstret zou + infinitiv bruges, når man taler om, hvad der kunne ske eller være en mulig løsning.

plaats plaats betyder plads eller sted, men indgår her i det faste udtryk in plaats daarvan, som betyder i stedet for det. Sammen med daarvan peger det på en alternativ handling, nemlig at øve hjemme. Brug hele udtrykket, når du erstatter én mulighed med en anden.

daarvan daarvan betyder deraf eller af det i in plaats daarvan. Sammen med plaats danner det udtrykket i plaats daarvan, der betyder i stedet for det tidligere nævnte. Formen henviser til den mulighed eller handling, man vælger ikke at følge.

thuis thuis betyder hjemme og angiver, hvor øvningen kan foregå. I thuis wat kunnen oefenen står det som stedangivelse for en mere uformel praksis. Ordet bruges, når en handling foregår i ens hjem.

wat wat betyder lidt eller noget i thuis wat kunnen oefenen og gør øvningen mindre omfattende. Det viser, at taleren ikke behøver at øve på en fast eller intensiv måde. Mønstret wat + aktivitet kan bruges til at foreslå en lille mængde af en handling.

kunnen kunnen betyder kunne og angiver mulighed i thuis wat kunnen oefenen. Formen hænger sammen med modalverbet kunnen. Efter kunnen står handlingen som infinitiv, her oefenen, så mønstret bruges til at sige, hvad man har mulighed for at gøre.

oefenen oefenen betyder øve sig og er den uformelle aktivitet, der foreslås i stedet for kurset. I thuis wat kunnen oefenen handler det om at træne hjemme i et mindre fast format. Ordet kan bruges om gentagen praksis af en færdighed.

Dan Dan betyder så eller derefter og viser resultatet af forslaget om at øve hjemme. I Dan kan ik het voordeel behouden indleder det den konsekvens, taleren ser. Brug Dan til at forbinde en betingelse eller beslutning med dens følge.

kan kan betyder kan og udtrykker mulighed i Dan kan ik het voordeel behouden. Formen hænger sammen med kunnen. Mønstret kan + infinitiv bruges til at beskrive, hvad en person har mulighed for at gøre.

voordeel voordeel betyder fordel og henviser til den positive gevinst ved hobbyen. I het voordeel behouden handler det om at bevare denne gevinst, selv om kurset sættes på pause. Ordet bruges om noget, der gør en situation bedre eller nyttigere.

behouden behouden betyder beholde eller bevare i het voordeel behouden. Det beskriver, at taleren vil holde fast i hobbyens fordel uden at fortsætte med den faste plan. Mønstret iets behouden bruges, når noget positivt eller vigtigt skal bevares.

zonder zonder betyder uden og indleder det, som taleren vil undgå: een vast schema. Det viser, at fordelen kan bevares, mens tidsplanen fjernes. Mønstret zonder + navneordsgruppe bruges til at beskrive fraværet af noget.

vast vast betyder fast i een vast schema og beskriver en tidsplan, der ikke let ændres. Formen står direkte foran schema og præciserer, hvilken type skema der menes. Udtrykket een vast schema bruges om en regelmæssig plan med bestemte tidspunkter.

schema schema betyder skema eller tidsplan i een vast schema. Det er den faste organisering, som taleren gerne vil slippe for. Ordet bruges om en plan, der angiver, hvornår aktiviteter skal foregå.

Hobby's Hobby's betyder hobbyer og bruges her generelt om fritidsaktiviteter. Formen er flertal af hobby og har apostrof før s. I Hobby's moeten bij je leven passen fungerer ordet som det generelle emne for en anbefaling.

moeten moeten betyder skal eller bør i Hobby's moeten bij je leven passen. Her udtrykker det en generel anbefaling om, hvordan hobbyer bør fungere. Mønstret moeten + infinitiv bruges til at sige, hvad nogen bør eller skal gøre.

bij bij betyder til i passen bij je leven og viser, hvad hobbyerne skal passe sammen med. Det står fast sammen med passen i denne betydning. Mønstret passen bij + noget bruges, når man vurderer, om noget passer til en persons liv eller situation.

leven leven betyder liv i bij je leven. Det betegner den samlede hverdag og livssituation, som hobbyen skal kunne indgå i. Udtrykket bij je leven passen bruges, når noget skal harmonere med ens liv.

passen passen betyder passe i Hobby's moeten bij je leven passen. Sammen med bij beskriver det, at hobbyer skal harmonere med personens liv. Mønstret bij iets passen bruges til at tale om, hvorvidt noget er egnet til en bestemt situation.

alleen alleen betyder kun i niet alleen bij de persoon ... og begrænser det, som hobbyerne ikke udelukkende skal tage hensyn til. Det står sammen med niet alleen for at vise, at der findes en anden vigtig faktor, nemlig livet. Mønstret niet alleen ... bruges til at afvise en for snæver forklaring eller prioritering.

persoon persoon betyder person i de persoon die je het liefst wilt zijn. Her henviser det til det idealbillede af sig selv, som man måske prøver at leve op til. Ordet bruges om et menneske, især når man taler om en bestemt rolle eller identitet.

liefst liefst betyder helst i het liefst wilt zijn og viser, hvilken person man mest ønsker at være. Det udtrykker en stærk præference eller et ideal. Mønstret het liefst + handling bruges, når man fortæller, hvad man allerhelst vil.

wilt wilt betyder vil eller ønsker i de persoon die je het liefst wilt zijn. Formen hænger sammen med willen og udtrykker ønsket om at være en bestemt person. Mønstret wilt + infinitiv bruges til at tale om det, man ønsker at gøre eller være.

zijn zijn betyder være i wilt zijn og beskriver den identitet eller rolle, man ønsker at have. Det står som infinitiv efter wilt. Mønstret willen zijn bruges, når man taler om, hvem man gerne vil være.

pauze pauze betyder pause i een pauze van de cursus. Det er en midlertidig afbrydelse, ikke nødvendigvis en endelig afslutning. Mønstret een pauze van + aktivitet bruges, når man overvejer at holde pause fra noget.

laten laten betyder lade eller få nogen til at se i laten zien. Sammen med zien danner det udtrykket laten zien, som her betyder vise. Mønstret laten zien of ... bruges til at sige, at en handling kan afsløre svaret på et spørgsmål.

zien zien betyder se, men indgår her i laten zien, som betyder vise eller lade fremgå. I laten zien of ik hem mis handler det om, at pausen kan afsløre talerens følelser. Udtrykket laten zien kan bruges, når noget gør en information tydelig.

hem hem betyder ham eller den og henviser her til de cursus, som taleren muligvis vil savne. I hem mis er det den aktivitet, der er genstand for savnet. Formen bruges som objekt, når en person eller ting bliver savnet.

mis mis betyder savner i hem mis og beskriver, at taleren vil mærke fraværet af kurset. Formen hænger sammen med missen. Mønstret iemand of iets missen bruges, når man føler, at en person eller aktivitet mangler.

Dat Dat betyder det og henviser til forslaget om at holde pause. I Dat is beter end ... vurderer taleren dette forslag som bedre end de andre muligheder. Dat bruges som pronomen, når man henviser til noget, der allerede er nævnt.

beter beter betyder bedre i Dat is beter dan plotseling stoppen. Det sammenligner pauseforslaget med at stoppe pludseligt eller tvinge sig selv. Mønstret beter dan ... bruges til at anbefale én mulighed frem for en anden.

plotseling plotseling betyder pludselig og beskriver en afslutning uden overgang eller forberedelse. I plotseling stoppen er det måden at stoppe på, der vurderes negativt. Ordet bruges, når noget sker hurtigt og uventet.

stoppen stoppen betyder stoppe eller holde op i plotseling stoppen. Her handler det om at afslutte kurset brat. Mønstret stoppen met + aktivitet kan bruges, når man taler om at holde op med noget.

jezelf jezelf betyder dig selv og viser, at den person, der tvinges, er den samme som den, der handler. I jezelf dwingen handler det om at presse sig selv til noget. Formen bruges til at understrege, at handlingen retter sig tilbage mod personen selv.

dwingen dwingen betyder tvinge i jezelf dwingen. Her handler det om at presse sig selv til at fortsætte, selv om hobbyen føles belastende. Mønstret jezelf dwingen bruges, når man gør noget under indre pres snarere end af lyst.

Grammatikpunkter

vaste + zelfstandig naamwoord

vaste taak

fast opgave

Et adjektiv får -e foran et substantiv i denne form: vast bliver vaste.

het liefst + plaats of activiteit

het liefst thuis schilderen

et liefst tøjs sxilderen

helst male derhjemme

Het liefst bruges til at udtrykke, hvad man foretrækker mest; på dansk siger man normalt bare helst.

Nederlandsk Ordforråd

allebei Pronomen

allebæj begge dele

doorgaan Verbum

door-khån fortsætte door wil gaan

een beetje Frase

en beetje en smule

graag Adverbium

khraakh gerne

interesse Substantiv

interesse interesse

schildercursus Substantiv

sxilderkyrsys malekursus

schilderen Verbum

sxilderen male schilder

stressvol Adjektiv

stressvool stressende

vast Adjektiv

vast fast vaste

veranderen Verbum

veandere(n) ændre veranderd

verplichting Substantiv

verplíkhting forpligtelse

zeker Adjektiv

zeeker sikker

Ik weet niet zeker

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

sikker

Vis Svar

zeker

fast

Vis Svar

vaste

male

Vis Svar

schilder

interesse

Vis Svar

interesse