Pardon
“Pardon” betyder her “undskyld” og bruges til høfligt at henvende sig til en fremmed. Det passer til en situation, hvor du vil stille et spørgsmål ved en skranke eller i en kø.
is
“is” betyder “er” og indleder spørgsmålet om, hvad køen er til. Det er den form, der bruges i “is dit de rij”. Du kan genbruge spørgemønstret “is dit ...?” når du vil bekræfte noget.
dit
“dit” betyder “dette” og peger på den kø, som personen står ved. Sammen med “is” bruges det til at spørge, om noget bestemt er den rigtige ting.
de
“de” er det bestemte kendeord foran “rij” og svarer her til “den”. Det bruges, fordi der er tale om en bestemt kø, som personen kan se.
rij
“rij” betyder “kø” i denne samtale. Det bruges om rækken af mennesker, der venter på hjælp. Et nyttigt mønster fra dialogen er “in de rij wachten”, altså at vente i køen.
voor
“voor” betyder her “til” eller “for” og viser, hvad køen eller hjælpen er beregnet til. I “de rij voor hulp” står det foran det, som køen giver adgang til.
hulp
“hulp” betyder “hjælp” og handler her om hjælp til en forespørgsel. Det kan bruges i mønstret “hulp bij ...”, når man beskriver, hvad man har brug for hjælp med.
bij
“bij” betyder her “med” eller “i forbindelse med” i “hulp bij een ingewikkeld verzoek”. Det forbinder hjælpen med den forespørgsel, som hjælpen vedrører.
een
“een” er det ubestemte kendeord foran “ingewikkeld verzoek” og svarer til “en” eller “et”. Det bruges, fordi forespørgslen nævnes uden at være identificeret som en bestemt forespørgsel.
ingewikkeld
“ingewikkeld” betyder “kompliceret” og beskriver “verzoek” som noget, der ikke er enkelt. Det er nyttigt, når du vil forklare, at en sag eller forespørgsel kræver mere detaljeret hjælp.
verzoek
“verzoek” betyder “forespørgsel” eller “anmodning” og er her det, personen ønsker hjælp til. Det står efter “een” i “een ingewikkeld verzoek”.
Deze
“Deze” betyder “denne” og peger på den kø, som taleren står ved eller omtaler. Det står foran “rij” for at identificere netop denne kø.
eenvoudige
“eenvoudige” betyder “enkle” og beskriver de spørgsmål, som denne kø er beregnet til. Det står direkte foran “vragen” og bruges til at afgrænse typen af spørgsmål.
vragen
“vragen” betyder her “spørgsmål”, ikke “at spørge”, fordi det står efter “eenvoudige” og sammenlignes med “verzoeken”. Det bruges i “eenvoudige vragen” om spørgsmål, der ikke kræver detaljeret behandling.
niet
“niet” betyder “ikke” og laver en nægtelse. I dialogen afviser det, at køen er til “gedetailleerde verzoeken”.
gedetailleerde
“gedetailleerde” betyder “detaljerede” og beskriver “verzoeken” som mere udførlige eller krævende. Det bruges til at skelne disse forespørgsler fra “eenvoudige vragen”.
verzoeken
“verzoeken” betyder her “forespørgsler” eller “anmodninger”. Formen står efter “gedetailleerde” og betegner de sager, som denne kø ikke er til.
Het
“Het” er det bestemte kendeord foran “bord” og svarer her til “det”. Det står først i sætningen, fordi skiltet er det, der beskrives.
bord
“bord” betyder her “skilt” eller “tavle” og henviser til informationen, der viser, hvilken kø man skal vælge. I denne situation er skiltet svært at forstå.
verwarrend
“verwarrend” betyder “forvirrende” og beskriver, at skiltet gør det svært at vide, hvor man skal vente. Det kan bruges om information, instruktioner eller en situation, der skaber usikkerhed.
dus
“dus” betyder “så” eller “derfor” og forbinder det forvirrende skilt med resultatet, at personen ikke vidste, hvor han eller hun skulle vente. Det bruges til at markere en følge eller konklusion.
ik
“ik” betyder “jeg” og viser, at taleren fortæller om sin egen viden og usikkerhed. Det er subjektet i “ik wist niet zeker”.
wist
“wist” betyder her “vidste” i betydningen at have eller mangle sikker viden om, hvor man skulle vente. Det er en bøjet form af “weten”, og i dialogen står det sammen med “niet zeker”.
zeker
“zeker” betyder “sikker” eller “sikkert” i “niet zeker”. Udtrykket viser, at taleren ikke var sikker på, hvor han eller hun skulle vente.
waar
“waar” betyder “hvor” og indleder den del af sætningen, der angiver stedet for ventetiden. Det bruges her til at spørge eller omtale, hvilket sted der er rigtigt.
moest
“moest” betyder “skulle” og viser, hvad taleren ifølge situationen skulle gøre. Det står sammen med “wachten” i “waar ik moest wachten”.
wachten
“wachten” betyder “vente” og beskriver den handling, man gør i køen. Det står efter “moest”, som i “moest wachten”.
Als
“Als” betyder “hvis” og indleder en betingelse: hvis personen har brug for detaljeret hjælp. Det bruges til at opstille en situation, der fører til rådet bagefter.
je
“je” betyder “du” i “Als je hulp nodig hebt”. Her henvender taleren sig direkte til den anden person. Formen kan også indgå som “dig” i andre sammenhænge, men her er den den, der har brug for hjælp.
nodig
“nodig” bidrager med betydningen “nødvendig” eller “hav brug for” i konstruktionen “hulp nodig hebt”. Sammen med “hulp” og “hebben” bruges det til at sige, at man har brug for hjælp.
hebt
“hebt” betyder “har” i konstruktionen “hulp nodig hebt”, altså “har brug for hjælp”. Det står efter “je” i den betingede sætning “Als je hulp nodig hebt”.
ga
“ga” betyder her “gå” og bruges som en direkte opfordring til at bevæge sig til den relevante kø. Sammen med “in de rij ... staan” giver det rådet at gå hen og stille sig i køen.
dan
“dan” betyder her “så” eller “derefter” og viser, hvad man skal gøre, når betingelsen er opfyldt. I “Als je ... hebt, ga dan ...” følger det efter betingelsen og før rådet.
in
“in” betyder “i” og viser placeringen i køen i “in de rij”. Det bruges her sammen med en bevægelse ind i eller hen til køen.
centrale
“centrale” betyder “centrale” eller “hoved-” og beskriver “balie” som den centrale skranke. Det hjælper personen med at finde den rigtige kø ud fra et bestemt sted.
balie
“balie” betyder “skranke” og henviser her til den centrale service- eller hovedskranke. Udtrykket “centrale balie” angiver et sted, som køen ligger ved.
staan
“staan” betyder “stå” og indgår her i “in de rij ... staan”, altså at stå i kø. Efter “ga” beskriver det den position, man skal indtage ved køen.
Moet
“Moet” betyder “skal” eller “bør” og bruges i spørgsmålet om, hvorvidt taleren først skal spørge receptionen. Det står først, fordi sætningen er et ja-nej-spørgsmål.
receptie
“receptie” betyder “reception” og er det sted, hvor taleren overvejer at spørge først. Det bruges efter “bij de” i “bij de receptie” om at spørge ved receptionen.
voordat
“voordat” betyder “før” eller “inden” og forbinder spørgsmålet ved receptionen med den efterfølgende handling. Det indleder “voordat ik verderga”, altså før personen går videre.
verderga
“verderga” betyder “går videre” eller “fortsætter” i denne sammenhæng. Det er en bøjet form af “verdergaan” og står efter “ik” i ledsætningen “voordat ik verderga”.
Vertel
“Vertel” betyder “fortæl” og er en direkte opfordring til at fortælle receptionen, hvad man har brug for. Det står først i sætningen som en instruktion til den anden person.
hun
“hun” betyder her “dem” og henviser til personerne ved receptionen. I “Vertel hun wat je nodig hebt” er det dem, der skal have informationen.
wat
“wat” betyder “hvad” og indleder det, man skal fortælle. I “wat je nodig hebt” handler det om, hvad personen har brug for.
Ze
“Ze” betyder “de” og henviser her til personalet ved receptionen. Det er subjektet i sætningen om, hvad personalet kan gøre.
kunnen
“kunnen” betyder “kan” og viser en mulighed eller evne: personalet kan vise personen vej. Det står foran “wijzen”, som er handlingen, de kan udføre.
naar
“naar” betyder “til” og viser retningen mod det rigtige sted. I “naar de juiste plek wijzen” forbindes det at vise vej med destinationen.
juiste
“juiste” betyder “rigtige” og beskriver “plek” som det sted, personen faktisk skal hen. Det står foran “plek” i udtrykket “de juiste plek”.
plek
“plek” betyder “sted” eller “plads” og er her destinationen, som receptionen kan vise vej til. Udtrykket “naar de juiste plek” bruges om at finde det korrekte sted.
wijzen
“wijzen” betyder her “vise vej” og står efter “kunnen”. I “naar de juiste plek wijzen” beskriver det, at nogen hjælper dig med at finde det rigtige sted.
wil
“wil” betyder “vil” og udtrykker talerens ønske i “Ik wil niet ...”. Sammen med “niet” viser det, at personen ikke ønsker at vente i den forkerte kø.
verkeerde
“verkeerde” betyder “forkerte” og beskriver “rij” som den kø, der ikke passer til personens behov. Det står i udtrykket “de verkeerde rij”.
Dat
“Dat” betyder “det” og henviser her til situationen, at man ender i den forkerte kø på grund af et uklart skilt. Det er subjektet i “Dat gebeurt vaak”.
gebeurt
“gebeurt” betyder “sker” og beskriver, at den nævnte situation finder sted. I “Dat gebeurt vaak” siger taleren, at det sker ofte.
vaak
“vaak” betyder “ofte” og angiver, at situationen gentager sig mange gange. Det står efter “gebeurt” i “Dat gebeurt vaak”.
omdat
“omdat” betyder “fordi” og indleder forklaringen på, hvorfor situationen sker ofte. Det forbinder “Dat gebeurt vaak” med årsagen om det uklare skilt.
erg
“erg” fungerer her som et gradsord i “niet erg duidelijk” og betyder “meget” eller “særlig” i den nægtede formulering. Det gør udsagnet om tydelighed stærkere uden at stå alene for hele betydningen.
duidelijk
“duidelijk” betyder “tydelig” og beskriver, hvor let skiltet er at forstå. Sammen med “niet erg” betyder “niet erg duidelijk”, at skiltet ikke er særlig tydeligt.
Laat
“Laat” betyder her “lad” i opfordringen “Laat me ...”, altså “lad mig ...”. Konstruktionen bruges til høfligt eller bestemt at foreslå, at man selv gør den næste handling.
me
“me” betyder “mig” i “Laat me het eerst vragen”. Det er den person, der får lov til eller foreslår at udføre handlingen “vragen” først.
eerst
“eerst” betyder “først” og viser rækkefølgen: personen vil spørge, før han eller hun går ind i den rigtige kø. Det kan bruges til at markere den første af flere handlinger.
en
“en” betyder “og” og forbinder det først at spørge med derefter at stille sig i køen. Det holder de to handlinger sammen i samme plan.
gaan
“gaan” betyder “gå” og indgår sammen med “staan” i “in de juiste rij gaan staan”. Konstruktionen beskriver, at man går hen for at stille sig i den rigtige kø.
zou
“zou” betyder her “skulle” eller “ville” og gør udsagnet til en forsigtig vurdering af, hvad handlingen forventes at føre til. I “zou je moeten helpen” udtrykker det, at det sandsynligvis vil være en hjælp.
helpen
“helpen” betyder “hjælpe” og beskriver den forventede virkning af at spørge først. Det står efter “zou ... moeten” i “zou je moeten helpen”.
om
“om” indgår i konstruktionen “om ... te voorkomen” og markerer formålet med hjælpen. Her forklarer det, hvad man skal hjælpes med at gøre.
extra
“extra” betyder “ekstra” og beskriver “wachttijd” som yderligere ventetid, der kan opstå ved at vælge forkert kø. Det står direkte foran det navneord, som det beskriver.
wachttijd
“wachttijd” betyder “ventetid” og henviser her til den ekstra tid, man ellers kunne komme til at bruge på at vente. Det er sammensat af betydningen “wachten” og “tijd” og bruges i “extra wachttijd”.
te
“te” er infinitivpartiklen i “te voorkomen”. Den står foran verbet for at danne infinitivkonstruktionen efter “om”.
voorkomen
“voorkomen” betyder her “undgå” eller “forhindre” og beskriver målet om ikke at få ekstra ventetid. Sammen med “om” og “te” danner det “om extra wachttijd te voorkomen”.