At reagere assertivt, når nogen springer over i køen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Pardon, ik denk dat de rij achter die vrouw begint.

   Undskyld, jeg tror, køen begynder bag den kvinde.

   Pardon

   Undskyld

   ik denk

   jeg tror

   de rij

   køen

   achter

   bag

   die

   den

   vrouw

   kvinde

   begint

   begynder

   Uddybende forklaring

   Pardon er en høflig indledning, der kan bruges til at undskylde kort eller få en andens opmærksomhed. I denne sætning svarer det til “undskyld” og står uden for selve udsagnet. ik denk betyder her “jeg tror”. denk er nutidsformen af denken med ik; med en entalsform i tredje person bruges denkt, som i hij denkt. Udtrykket gør udsagnet mindre sikkert end en direkte konstatering. Når det efterfølges af dat, indleder det en ledsætning: Ik denk dat ... = “Jeg tror, at ...”. de rij betyder her “køen”. rij er et navneord med flertalsformen rijen; de er den bestemte artikel, der bruges med dette navneord. Eksempel: De rij is lang. — “Køen er lang.” achter er præpositionen “bag” og angiver placering. Den kan bruges i mønsteret achter + navneordsgruppe, som i achter de deur — “bag døren”. die står her foran vrouw som et demonstrativt bestemmelsesord: die vrouw betyder “den kvinde” eller “den dér kvinde”. Formen die bruges med ental af de-ord og også med flertal; den viser altså ikke i sig selv et bestemt antal. Her identificerer den faste oversættelse den omtalte kvinde. vrouw betyder “kvinde”. Flertalsformen er vrouwen, så man kan sammenligne een vrouw — “en kvinde” — med twee vrouwen — “to kvinder”. I kilden er formen ental i gruppen die vrouw. begint er nutidsformen af verbet beginnen i tredje person ental: de rij begint — “køen begynder”. Med ik hedder formen begin: Ik begin nu. — “Jeg begynder nu.” Verbet eindigen betyder “slutte”, så begint og eindigt udtrykker modsatte forløb. I ledsætningen står de rij først, derefter placeringen achter die vrouw, og til sidst det bøjede verbum begint: dat de rij achter die vrouw begint. I nederlandsk står det finitte verbum typisk sidst i en sådan dat-ledsætning. Hele ytringen samles derfor som: Pardon, ik denk dat de rij achter die vrouw begint. — “Undskyld, jeg tror, køen begynder bag den kvinde.”

2. Ik wist niet dat iedereen in de rij stond te wachten.

   Jeg var ikke klar over, at alle ventede i kø.

   wist

   vidste

   iedereen

   alle

   rij

   kø

   stond

   stod

   wachten

   vente

   Uddybende forklaring

   wist er datidsformen af weten (at vide). I denne sætning er wist præteritum i 1. person ental sammen med ik: ik weet = jeg ved, ik wist = jeg vidste. Det er altså ikke nutidsformen weet. iedereen betyder alle personer eller enhver i den relevante gruppe. Formen behandles grammatisk som ental, selv om betydningen omfatter flere personer; derfor står der iedereen ... stond, ikke en flertalsform. Eksempel: Iedereen is klaar. = Alle er klar. rij er substantivet for en kø. I in de rij betyder det at være i køen; de hører til dette bestemte substantiv. Eksempel: Ik sta in de rij. = Jeg står i kø. stond er præteritum af staan (at stå) i ental. Her indgår det i konstruktionen stond te wachten: staan te + infinitiv kan beskrive en aktivitet, der var i gang. wachten er infinitiven (at vente), og efter te ændres den ikke. Sammen giver stond te wachten her betydningen »ventede« i situationen, bogstaveligt med en forestilling om at stå og vente. Eksempel: Zij stond buiten te wachten. = Hun stod udenfor og ventede. Ik wist niet dat ... er en nyttig struktur for »Jeg vidste ikke, at ...«. niet benægter verbet wist, mens dat indleder indholdet af det, man ikke vidste. I ledsætningen står iedereen in de rij stond te wachten: alle var i køen og ventede. Hele ytringen betyder derfor: »Jeg var ikke klar over, at alle ventede i kø.«

3. Het is een beetje onduidelijk, omdat mensen uit elkaar staan.

   Det er lidt uklart, fordi folk står med afstand.

   Het is

   det er

   een beetje

   lidt

   onduidelijk

   uklart

   omdat

   fordi

   mensen

   folk

   uit elkaar staan

   stå med afstand

   Uddybende forklaring

   Het is betyder her “det er”. Het er et upersonligt subjekt i denne vurdering, så konstruktionen kan genbruges med et adjektiv: Het is duidelijk = “Det er tydeligt”. is er nutidsformen af zijn i tredje person ental. een beetje betyder “lidt” og gør vurderingen mindre stærk. Det er en fast, anvendelig mængdeangivelse foran et adjektiv eller en anden beskrivelse, som i een beetje moe = “lidt træt”. Her angiver det ikke en bestemt optælling af noget. onduidelijk betyder “uklart” eller “u-tydeligt” i denne sætning. Det er et prædikativt adjektiv efter is. Den beslægtede form duidelijk betyder “tydelig”; forstavelsen on- danner her den modsatte betydning. I prædikativ brug står adjektivet som onduidelijk: De uitleg is onduidelijk = “Forklaringen er uklar.” omdat betyder “fordi” og indleder en årsagsbisætning. I nederlandsk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en bisætning: omdat het regent = “fordi det regner”. mensen betyder “folk” her. Det er flertal af mens (“menneske”); den uregelmæssige flertalsform er altså mensen, ikke en form med blot en almindelig flertalsendelse. Eksempel: Veel mensen wachten = “Mange mennesker venter.” uit elkaar staan betyder her, at folk står adskilt fra hinanden eller med afstand. staan er verbet staan (“stå”), og i den aktuelle bisætning er det nutidsformen til det plurale subjekt mensen. uit elkaar angiver forholdet mellem personerne: de står ikke samlet, men fra hinanden. Eksempel: De stoelen staan uit elkaar = “Stolene står med afstand fra hinanden.” Hele sætningen bygges sådan: Het is een beetje onduidelijk = “Det er lidt uklart”, og omdat mensen uit elkaar staan forklarer årsagen: “fordi folk står med afstand.” Samlet bliver betydningen derfor: “Det er lidt uklart, fordi folk står med afstand.”

4. Zal ik dan achteraan gaan staan?

   Skal jeg så gå bagerst i køen?

   Zal ik

   skal jeg …?

   dan

   så

   achteraan

   bagerst

   gaan staan

   gå og stille sig

   Uddybende forklaring

   Zal ik består af hjælpeverbet zal og pronomenet ik. I et spørgsmål bruges det her til at spørge, om taleren skal udføre handlingen; i denne sammenhæng svarer det naturligt til "skal jeg ...?". Zullen er grundformen, og zal er nutidsformen for ik og hij/zij/het. Sammenlign: Zal ik beginnen? – "Skal jeg begynde?". dan betyder her "så" og knytter spørgsmålet til den aktuelle situation: "Skal jeg så ...?". Det kan også have andre tidslige eller betingende funktioner, men her markerer det en konklusion eller næste handling ud fra situationen. achteraan er et stedsadverbium, der betyder "bagerst" eller "omme bagved". I den faste oversættelse forstås det som placeringen bagerst i køen. Det er et adverbium, så det beskriver, hvor man placerer sig, uden at et selvstændigt navneord behøver stå efter det. Eksempel: De bus stopt achteraan. – "Bussen stopper bagerst." gaan staan er en kombination af gaan ("gå") og staan ("stå"). Efter gaan står det næste verbum i infinitiv: gaan staan betyder her at gå hen og stille sig eller indtage en stående plads. Konstruktionen kan genbruges om en ny placering, for eksempel: Ik ga daar staan. – "Jeg stiller mig der." Den skal ikke forstås som to helt uafhængige handlinger; sammen udtrykker den bevægelsen hen til en position og resultatet, at man står der. Samlet er mønstret Zal ik dan + plaatsbepaling + gaan staan?. Delelementerne giver: "Skal jeg så stille mig bagerst?". Med den faste oversættelse og situationen bliver den tilsigtede betydning: "Skal jeg så gå bagerst i køen?". Spørgsmålet handler om, hvor taleren skal placere sig, og ikke om en allerede gennemført handling.

5. Doe dat alsjeblieft. Iedereen staat al op zijn beurt te wachten.

   Det må du gerne. Alle har ventet på deres tur.

   Doe

   gør

   dat

   det

   alsjeblieft

   venligst

   Iedereen

   alle

   staat

   står

   op zijn beurt

   på sin tur

   te wachten

   at vente

   Uddybende forklaring

   Doe er imperativ af doen (“at gøre”). Formen bruges til en direkte opfordring eller anmodning, og subjektet du står normalt ikke skrevet i imperativen: Doe dat. = “Gør det.” I den faste sætning bliver opfordringen høfligere gennem alsjeblieft. dat er et demonstrativt pronomen, her med betydningen “det”. Det henviser til noget, der er identificerbart i situationen, uden at den konkrete genstand eller handling nævnes i selve sætningen. Doe dat. kan derfor genbruges, når den anden ved, hvad dat henviser til. alsjeblieft betyder her “venligst” og markerer en høflig anmodning. Det kan også bruges som “værsgo” i andre sammenhænge, men den betydning er ikke relevant i denne sætning. Iedereen betyder “alle” i betydningen “enhver person” eller “alle personer samlet”. Selvom betydningen omfatter flere personer, behandles ordet grammatisk som ental i denne sætning; derfor står verbet som staat, ikke en flertalsform. Eksempel: Iedereen is klaar. = “Alle er klar.” staat er entalsformen i nutid af staan (“at stå”). Her fungerer staan sammen med te wachten i konstruktionen staan te + infinitiv: personen står og er i gang med den aktivitet, som infinitiven beskriver. Det er altså staat, der bøjes efter Iedereen; wachten bøjes ikke efter personen. op zijn beurt betyder “på sin tur” eller mere naturligt “og venter på at få sin tur”. zijn er et possessivt ord, der her passer til det grammatiske entalsord Iedereen; det betyder ikke nødvendigvis, at der kun er én person i situationen. Konstruktionen kan bruges om personer, der venter efter hinanden. Eksempel: Iedereen wacht op zijn beurt. = “Alle venter på deres tur.” te wachten er te plus infinitiven wachten (“at vente”). I staan te wachten beskriver det en igangværende aktivitet: “stå og vente”. Eksempel: Zij staat buiten te wachten. = “Hun står udenfor og venter.” Samlet består første del af imperativen Doe + dat (“gør det”) og den høflige anmodningsmarkør alsjeblieft: “Gør det venligst.” Det passer med den faste danske oversættelses tilladende formulering “Det må du gerne”, selv om den nederlandske ordlyd er en direkte anmodning. Anden del har Iedereen som grammatisk entalssubjekt, staat ... te wachten som konstruktionen “står og venter”, og op zijn beurt som “på sin tur”. Den samlede betydning er, at alle allerede står og venter på deres tur; den faste danske oversættelse gengiver dette med “Alle har ventet på deres tur”.

6. Ik ga achteraan staan. Ik had gewoon niet gezien waar de rij begon.

   Jeg går om bag i køen. Jeg så bare ikke, hvor køen begyndte.

   Ik

   jeg

   ga

   går

   achteraan

   bagest

   staan

   stå

   had

   havde

   gewoon

   bare

   niet

   ikke

   gezien

   set

   waar

   hvor

   de rij

   køen

   begon

   begyndte

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er første person ental. Det er subjektet i begge sætninger her. Til sammenligning betyder jij/je “du”, men det er en anden person. ga er en form af gaan (“gå”) i nutid, første person ental. Sammen med staan danner ga ... staan en konstruktion, der her betyder “går hen og stiller mig” eller mere naturligt på dansk “går om bag i køen”. Eksempel: Ik ga zitten. — “Jeg sætter mig.” achteraan betyder “bagest” eller “omme bagved”. Det angiver placering; her bliver placeringen forstået gennem kombinationen med gaan ... staan. Eksempel: Zij staat achteraan. — “Hun står bagest.” staan betyder “stå”. Efter ga står verbet i infinitiv: gaan staan betyder bogstaveligt “gå for at stå” og bruges om at bevæge sig hen til en position, hvor man står. I den faste sætning er infinitiven placeret sidst i den første del. had er datidsformen af hebben (“have”) for første og tredje person ental. Sammen med gezien danner den pluskvamperfektum, altså en form for noget, der var sket før et andet tidspunkt i fortiden. Eksempel: Ik had het bericht gelezen. — “Jeg havde læst beskeden.” gewoon betyder her “bare” og gør udsagnet mindre stærkt eller forklarer situationen enkelt. I andre sammenhænge kan gewoon også betyde “almindelig” eller “normalt”, men den betydning passer ikke som hovedbetydning her. niet er nægtelsen “ikke”. Her nægter niet gezien handlingen: personen havde ikke set, hvor køen begyndte. Placeringen af niet skal forstås sammen med resten af verballeddet, ikke som om niet alene betyder “så ikke”. gezien er perfektum participium af zien (“se”). Formen had gezien betyder “havde set”. Verbet zien er uregelmæssigt: zien — zag — gezien (“se” — “så” — “set”). waar betyder “hvor” og indleder her en indirekte spørgsmålssætning. I en sådan ledsætning står det bøjede verbum senere: waar de rij begon — “hvor køen begyndte”. Det er ikke et direkte spørgsmål som Waar begon de rij?, hvor ordstillingen er anderledes. de rij betyder “køen”. rij er et navneord for en række eller kø, og de er den bestemte artikel i denne form. Artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal personer. Eksempel: De rij is lang. — “Køen er lang.” begon er datidsformen af beginnen (“begynde”) for første og tredje person ental. Formen betyder her “begyndte”. Den uregelmæssige kæde er beginnen — begon — begonnen. I waar de rij begon passer begon til den entallige de rij og står sidst i ledsætningen. Hele første sætning bygges op som Ik ga ... staan: personen bevæger sig hen til en position og stiller sig der. achteraan angiver, at positionen er bagest, så betydningen bliver “Jeg går om bag i køen”. I anden sætning angiver had gezien, at det at se ligger før det relevante fortidstidspunkt. gewoon betyder her “bare”, niet nægter handlingen, og waar de rij begon præciserer, hvad personen ikke havde set. Derfor betyder hele udsagnet: “Jeg så bare ikke, hvor køen begyndte.”

7. Het einde van de rij is net voorbij die mensen.

   Køen slutter lige efter de mennesker derovre.

   einde

   slutning

   rij

   kø

   is

   er

   net voorbij

   lige efter

   die

   de dér

   mensen

   mennesker

   Uddybende forklaring

   einde betyder her “slutning” eller “ende”. Det er et intetkønsord: het einde. Et nyttigt mønster er het einde van ... = “slutningen på ...”. Her er det køens slutning, der beskrives. rij betyder her “kø”, altså en række mennesker, der venter. Det er ental; flertallet er rijen. de rij er den bestemte form, og van de rij betyder “køens” eller mere ordret “af køen”. is er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. Her forbinder den subjektet het einde van de rij med dets placering: slutningen er lige efter en bestemt gruppe. net voorbij betyder her “lige efter” eller “lige forbi”. net gør forskellen eller afstanden lille, mens voorbij angiver, at noget ligger efter eller på den anden side af et punkt eller en gruppe. Et genanvendeligt mønster er net voorbij + sted eller persongruppe. die betyder her “de dér”. Det er et demonstrativ foran flertalsordet mensen og peger i den faste oversættelse på en bestemt gruppe dér. deze bruges ofte om noget, der fremstilles som tættere på eller mere umiddelbart nærværende, mens die kan pege på noget mindre nært eller allerede identificeret. Foran et entalsord af intetkøn bruges dat i stedet for die. mensen betyder “mennesker”. Det er flertalsformen af mens (“menneske”) og er en uregelmæssig flertalsform. Her står ordet efter die, så die mensen betyder “de mennesker dér”. Samlet er strukturen Het einde van de rij (“slutningen på køen”) + is (“er”) + net voorbij die mensen (“lige efter de mennesker dér”). Hele ytringen betyder derfor: “Køen slutter lige efter de mennesker derovre.”

8. Ik zie het nu. Ik wacht daar.

   Jeg kan se det nu. Jeg venter der.

   Ik

   jeg

   zie

   ser

   het

   det

   nu

   nu

   wacht

   venter

   daar

   der

   Uddybende forklaring

   Ik er det nederlandske personlige pronomen for første person ental: “jeg”. Det står her som subjekt i begge sætninger. Sammenlign ik med wij (“vi”): wij bruges, når taleren inkluderer flere personer. Eksempel: Ik wacht. — “Jeg venter.” zie er nutidsformen af verbet zien (“at se”) med ik. Verbet har altså kæden zien → ik zie; formen er ikke ik zien. Eksempel: Ik zie de bus. — “Jeg ser bussen.” Her er zie selve synshandlingen; den faste oversættelse gengiver den samlede betydning som “kan se”. het betyder her “det” og fungerer som direkte objekt for zie. Det er den bestemte neutrale entalsform, men teksten identificerer ikke nærmere, hvad “det” henviser til. Som artikel står het også foran visse neutrale entalsnavneord, men i denne sætning er det et pronomen. Eksempel: Ik zie het. — “Jeg ser det.” nu betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det ændrer ikke verbets nutidsform, men præciserer tidspunktet. Eksempel: Ik begrijp het nu. — “Jeg forstår det nu.” wacht er nutidsformen af wachten (“at vente”) med ik: wachten → ik wacht. Den beskriver, at taleren venter; den siger ikke i sig selv, hvor længe eller på hvad. Eksempel: Ik wacht op de bus. — “Jeg venter på bussen.” I mønstret wachten op + noget/nogen angiver op det, man venter på. daar er et stedadverbium, der betyder “der”. Det angiver et sted uden selv at navngive eller identificere stedet. Eksempel: Ik wacht daar. — “Jeg venter der.” Samlet består utterancen af to korte nutidssætninger: Ik zie het nu betyder, at taleren ser “det” på dette tidspunkt, og Ik wacht daar betyder, at taleren venter på det angivne sted. Med den faste oversættelses naturlige formulering bliver helheden: “Jeg kan se det nu. Jeg venter der.”

9. Zo blijft de volgorde duidelijk.

   Det burde gøre rækkefølgen tydelig.

   Zo

   således; på den måde

   blijft

   forbliver

   volgorde

   rækkefølge

   duidelijk

   tydelig

   Uddybende forklaring

   Zo betyder her “sådan” eller “på den måde”. Det peger på den måde, noget sker på, og kan bruges til at forbinde en handling med dens resultat. Eksempel: Zo werkt het. — “Sådan fungerer det.” blijft kommer fra blijven (“forblive; blive ved med at være”). Formen blijft er nutid i 3. person ental, som passer til de volgorde. Den samme form bruges også med det uformelle jij: jij blijft. Her betyder den, at en egenskab fortsætter med at gælde. Eksempel: De deur blijft open. — “Døren forbliver åben.” volgorde betyder “rækkefølge” og er et navneord. de volgorde er bestemt ental; flertallet er volgordes. Eksempel: Ik ken de volgorde. — “Jeg kender rækkefølgen.” duidelijk betyder “tydelig” eller “klar”. Det er et tillægsord, der her står efter blijven og beskriver subjektet de volgorde. Efter denne type verbum står tillægsordet normalt i grundform: De uitleg blijft duidelijk. — “Forklaringen forbliver tydelig.” Det ændrer ikke form efter ental eller flertal i denne brug. Sammen danner Zo blijft de volgorde duidelijk betydningen “Sådan forbliver rækkefølgen tydelig”: zo angiver måden, blijft udtrykker fortsat tilstand, de volgorde er det, tilstanden gælder for, og duidelijk er den fortsatte egenskab. Den faste danske oversættelse formulerer samme forventede resultat som “Det burde gøre rækkefølgen tydelig”.

10. Ik begreep de situatie verkeerd, maar ik kan het rechtzetten.

    Jeg misforstod situationen, men jeg kan rette op på det.

    begreep

    forstod

    de situatie

    situationen

    verkeerd

    forkert

    ik kan

    jeg kan

    het

    det

    rechtzetten

    rette op på

    Uddybende forklaring

    begreep er dat dat taleren forstod noget tidligere eller på det relevante tidspunkt. Formen er præteritum af begrijpen (forstå): ik begreep og hij/zij begreep har samme verbumsform, mens flertalsformer har begrepen. Eksempel: Ik begreep de vraag. – Jeg forstod spørgsmålet. de situatie er det, som blev forstået forkert. situatie er grundformen; flertalsformen er situaties. Artiklen de hører til dette substantiv, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over den entalsform, der ses her. Eksempel: De situatie is duidelijk. – Situationen er tydelig. verkeerd beskriver her måden, forståelsen skete på: forkert eller fejlagtigt. Det står derfor som et adverbial til begreep, ikke som en egenskab ved de situatie. Den beslægtede modsætning er goed i betydningen korrekt/godt: Ik begreep het goed. – Jeg forstod det rigtigt. ik kan er mønsteret ik kan + infinitiv og udtrykker, at taleren har mulighed eller evne til noget. kan er første person ental af modalverbet kunnen; efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv. Eksempel: Ik kan helpen. – Jeg kan hjælpe. het er et objektpronomen med neutrumform. Her betyder det det, altså den sag eller fejl, der skal rettes, uden at den præcise reference behøver at blive specificeret yderligere. Pronomenets grammatiske form identificerer ikke alene, hvad sagen konkret er. rechtzetten betyder at rette noget eller bringe noget på plads igen. Det er infinitiven af det separable verbum rechtzetten; i en hovedsætning uden modalverbum kan det splittes, som i Ik zet het recht. – Jeg retter det. Efter kan bliver infinitiven samlet og står til sidst: ik kan het rechtzetten. Hele sætningen består af to dele forbundet med maar (men). Først siger Ik begreep de situatie verkeerd, at taleren tidligere forstod situationen forkert. Derefter siger ik kan het rechtzetten, at taleren kan korrigere det. Samlet betyder den derfor: Jeg misforstod situationen, men jeg kan rette op på det.