At reagere assertivt, når nogen springer over i køen | Lær nederlandsk på dansk

Dutch lesson set in a contemporary Amsterdam everyday setting: In a public line, one person politely explains where the line starts so another person can move to the back..

DA → NL / Niveau: B1

Om denne lektion

Med At reagere assertivt, når nogen springer over i køen kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

A

Pardon, ik denk dat de rij achter die vrouw begint.

par-dån, ik dengk dat de ræj ach-ter di vrau be-ghint. Undskyld, jeg tror, køen begynder bag den kvinde.
B

Ik wist niet dat iedereen in de rij stond te wachten.

ik vist nit dat i-de-ren in de ræj stont te vach-te. Jeg var ikke klar over, at alle ventede i kø.
A

Het is een beetje onduidelijk, omdat mensen uit elkaar staan.

het is en beet-sje on-døj-lek, om-dat men-se øjt e-kaar stån. Det er lidt uklart, fordi folk står med afstand.
B

Zal ik dan achteraan gaan staan?

zal ik dan ach-ter-an ghån stån? Skal jeg så gå bagerst i køen?
A

Doe dat alsjeblieft. Iedereen staat al op zijn beurt te wachten.

du dat als-je-blift. i-de-ren ståt al op zæjn beurt te vach-te. Det må du gerne. Alle har ventet på deres tur.
B

Ik ga achteraan staan. Ik had gewoon niet gezien waar de rij begon.

ik ghå ach-ter-an stån. ik hat ghe-voon nit ghe-zin, vår de ræj be-ghon. Jeg går om bag i køen. Jeg så bare ikke, hvor køen begyndte.
A

Het einde van de rij is net voorbij die mensen.

het æjn-de van de ræj is net vår-bæj di men-se. Køen slutter lige efter de mennesker derovre.
B

Ik zie het nu. Ik wacht daar.

ik zi het nu. ik vacht dar. Jeg kan se det nu. Jeg venter der.
A

Zo blijft de volgorde duidelijk.

så blæjft de vol-ghor-de døj-lek. Det burde gøre rækkefølgen tydelig.
B

Ik begreep de situatie verkeerd, maar ik kan het rechtzetten.

ik be-ghreep de si-tu-å-tsi ver-kert, mar ik kan het re(ch)t-zette. Jeg misforstod situationen, men jeg kan rette op på det.

Ord for ord

Pardon ‘Pardon’ er en høflig undskyldning eller henvendelse, når man vil tale til en fremmed. Her bruges det til at få personens opmærksomhed, før A forklarer noget om køen.
ik ‘ik’ betyder ‘jeg’ og viser, hvem der tænker eller handler. Det står som subjekt i ‘ik denk’ og bruges på samme plads som et dansk ‘jeg’.
denk ‘denk’ betyder her ‘tror’ eller ‘mener’, som i ‘ik denk dat de rij ... begint’. Udtrykket bruges til at fremsætte en vurdering på en lidt forsigtig måde.
dat ‘dat’ betyder ‘at’ og indleder ledsætningen ‘dat de rij achter die vrouw begint’ efter ‘ik denk’. Det forbinder A’s tanke med det indhold, A tror er rigtigt.
de ‘de’ er den bestemte artikel i ‘de rij’ og betyder ‘den’. Her står den foran navneordet for den konkrete kø, som personerne taler om.
rij ‘rij’ betyder en kø af mennesker. I ‘de rij’ er det den kø, som begynder bag kvinden og senere har en tydelig rækkefølge.
achter ‘achter’ betyder ‘bag’ eller ‘bagved’ og angiver placeringen i ‘achter die vrouw’. Det bruges her foran en person for at forklare, hvor køen begynder.
die ‘die’ betyder ‘den dér’ og peger på en bestemt kvinde i ‘die vrouw’. Formen bruges, når man identificerer en person, som samtalepartneren kan se.
vrouw ‘vrouw’ betyder ‘kvinde’. Her er det personen, som køen begynder bagved.
begint ‘begint’ betyder ‘begynder’ og beskriver startpunktet for køen i ‘de rij ... begint’. Det kan bruges til at angive, hvor en kø, vej eller anden række starter.
wist ‘wist’ betyder her ‘vidste’ i betydningen ‘var klar over’. I ‘Ik wist niet dat iedereen in de rij stond te wachten’ forklarer B, at han ikke kendte situationen.
niet ‘niet’ laver benægtelsen i ‘Ik wist niet dat ...’ og betyder ‘ikke’. Det står efter ‘wist’ for at vise, at B ikke havde denne viden.
iedereen ‘iedereen’ betyder ‘alle’ eller ‘enhver’ og henviser her til alle personerne i køen. I ‘iedereen in de rij’ er det den personkreds, som står og venter.
in ‘in’ betyder ‘i’ og bruges i ‘in de rij’ om at være med i køen. Udtrykket beskriver en persons placering i en kø, ikke bare en fysisk beholder.
stond ‘stond’ betyder ‘stod’ i ‘stond te wachten’. Sammen med ‘te wachten’ beskriver det, at personerne stod op, mens de ventede.
te ‘te’ står foran infinitiven ‘wachten’ i konstruktionen ‘stond te wachten’. Det forbinder det at stå med den handling, personen er i gang med: at vente.
wachten ‘wachten’ betyder ‘vente’. I lektionen bruges det både i ‘te wachten’ og i ‘op zijn beurt te wachten’, hvor man venter på, at ens tur kommer.
Het ‘Het’ betyder ‘det’ i begyndelsen af ‘Het is een beetje onduidelijk’ og fungerer som udgangspunkt for en vurdering af situationen. Den samme stavemåde i lille begyndelsesbogstav, ‘het einde’, er den bestemte artikel foran ‘einde’.
is ‘is’ betyder ‘er’ og forbinder ‘Het’ med vurderingen ‘een beetje onduidelijk’. Konstruktionen bruges til at beskrive, hvordan en situation eller ting fremstår.
een ‘een’ er den ubestemte artikel i ‘een beetje’ og svarer her til ‘en’ eller ‘et’. Sammen med ‘beetje’ angiver det en lille grad af uklarhed.
beetje ‘beetje’ betyder ‘smule’ eller ‘lidt’. I ‘een beetje onduidelijk’ gør det vurderingen mindre stærk: situationen er lidt uklar.
onduidelijk ‘onduidelijk’ betyder ‘uklar’ eller ‘utydelig’. Her beskriver det, at køens struktur er svær at se, fordi folk står med afstand.
omdat ‘omdat’ betyder ‘fordi’ og indleder forklaringen ‘omdat mensen uit elkaar staan’. Det bruges til at angive årsagen til, at noget er uklart.
mensen ‘mensen’ betyder ‘mennesker’ eller ‘folk’. I ‘omdat mensen uit elkaar staan’ er det folkene, der står med afstand fra hinanden.
uit ‘uit’ bidrager sammen med ‘elkaar’ i udtrykket ‘uit elkaar staan’, som betyder at stå adskilt. Her skal det ikke forstås alene som ‘ud’, men som en del af udtrykket om afstand.
elkaar ‘elkaar’ betyder ‘hinanden’ og indgår i ‘uit elkaar staan’. Hele udtrykket beskriver, at mennesker står adskilt fra hinanden.
staan ‘staan’ betyder ‘stå’. I ‘mensen uit elkaar staan’ beskriver det menneskers fysiske placering, og i ‘achteraan gaan staan’ beskriver det, at man stiller sig et bestemt sted.
Zal ‘Zal’ bruges i spørgsmålet ‘Zal ik dan achteraan gaan staan?’ til at spørge, om taleren skal udføre handlingen. Det passer her til et spørgsmål om, hvad man bør gøre efter forklaringen.
dan ‘dan’ betyder her ‘så’ eller ‘derefter’. I spørgsmålet kobler det B’s næste handling til den information, A lige har givet.
achteraan ‘achteraan’ betyder ‘bagerst’ eller ‘i bagenden’. I ‘achteraan gaan staan’ angiver det den position, hvor B skal stille sig i køen.
gaan ‘gaan’ betyder her at bevæge sig til en position. Sammen med ‘staan’ i ‘achteraan gaan staan’ betyder det at gå hen og stille sig bagerst.
Doe ‘Doe’ er en direkte opfordring til at udføre noget, her i ‘Doe dat alsjeblieft’. ‘Dat’ henviser til den tidligere nævnte handling at stille sig bagerst.
alsjeblieft ‘alsjeblieft’ betyder ‘vær venlig’ eller ‘please’ og gør opfordringen høfligere. I ‘Doe dat alsjeblieft’ bruges det til at bede nogen om at gøre noget uden at lyde hård.
staat ‘staat’ betyder ‘står’ i ‘Iedereen staat al op zijn beurt te wachten’. Det viser, at alle allerede befinder sig stående, mens de venter på deres tur.
al ‘al’ betyder ‘allerede’. I ‘staat al ... te wachten’ viser det, at ventningen var begyndt før det aktuelle tidspunkt.
op ‘op’ indgår i udtrykket ‘op zijn beurt te wachten’, som betyder at vente på sin tur. Her er ‘op’ en del af forbindelsen mellem ‘wachten’ og det, man venter på.
zijn ‘zijn’ betyder her ‘sin’ eller ‘ens’ i ‘zijn beurt’. Det viser, at turen hører til den person, der venter.
beurt ‘beurt’ betyder ‘tur’. I ‘op zijn beurt wachten’ er det den rækkefølge, hvor hver person venter, indtil det bliver personens tur.
had ‘had’ hjælper i ‘had gewoon niet gezien’ med at beskrive noget, B ikke havde bemærket. Her handler det om, at B ikke havde set, hvor køen begyndte, før situationen blev forklaret.
gewoon ‘gewoon’ betyder her ‘bare’ eller ‘ganske enkelt’. I ‘Ik had gewoon niet gezien ...’ gør det B’s forklaring mere ligefrem og viser, at der ikke var en mere kompliceret grund.
gezien ‘gezien’ betyder ‘set’ eller ‘bemærket’ og står sammen med ‘had’ i ‘had gewoon niet gezien’. Her siger B, at han ikke havde bemærket køens startpunkt.
waar ‘waar’ betyder ‘hvor’ og indleder ledsætningen ‘waar de rij begon’. Det bruges til at spørge eller fortælle om placeringen af et sted eller et startpunkt.
begon ‘begon’ betyder ‘begyndte’. I ‘waar de rij begon’ henviser det til det sted, hvor køen startede.
einde ‘einde’ betyder ‘ende’. I ‘Het einde van de rij’ er det den bagerste del af køen, som A hjælper B med at finde.
van ‘van’ betyder her ‘af’ og forbinder ‘einde’ med ‘de rij’ i ‘het einde van de rij’. Det viser, hvilken kø enden hører til.
net ‘net’ betyder her ‘lige’ og angiver, at slutningen af køen ligger tæt forbi de nævnte mennesker. Det står i den rumlige formulering ‘net voorbij die mensen’.
voorbij ‘voorbij’ betyder ‘forbi’ eller ‘på den anden side af’. I ‘voorbij die mensen’ angiver det, at køens ende ligger efter de personer, A peger på.
zie ‘zie’ betyder ‘ser’ og bruges i ‘Ik zie het nu’ om at opdage eller genkende noget. Her fortæller B, at han nu kan se, hvor køen er.
nu ‘nu’ betyder ‘nu’ og placerer B’s erkendelse i det aktuelle øjeblik. I ‘Ik zie het nu’ viser det, at han først lige har fået øje på det.
wacht ‘wacht’ betyder ‘venter’. I ‘Ik wacht daar’ fortæller B, hvad han vil gøre, og hvor han vil blive stående.
daar ‘daar’ betyder ‘der’ eller ‘dér’. Det henviser til det sted, A netop har vist eller beskrevet som køens ende.
Zo ‘Zo’ betyder her ‘således’ eller ‘på den måde’. Det henviser til den aftalte placering og viser, at den får en bestemt konsekvens for køen.
blijft ‘blijft’ betyder ‘forbliver’ eller ‘bliver ved med at være’. I ‘Zo blijft de volgorde duidelijk’ beskriver det, at rækkefølgen fortsat er tydelig.
volgorde ‘volgorde’ betyder ‘rækkefølge’ eller ‘orden’. Her handler det om den rækkefølge, som personerne står i køen.
duidelijk ‘duidelijk’ betyder ‘klar’ eller ‘tydelig’. I ‘de volgorde duidelijk’ beskriver det, at det er let at se, hvem der står hvor i køen.
begreep ‘begreep’ betyder ‘forstod’. I ‘Ik begreep de situatie verkeerd’ siger B, at han forstod eller fortolkede situationen på en forkert måde.
situatie ‘situatie’ betyder ‘situation’. Her henviser det til omstændighederne omkring køen og de mennesker, der venter.
verkeerd ‘verkeerd’ betyder ‘forkert’ eller ‘på en forkert måde’. I ‘begreep de situatie verkeerd’ beskriver det måden, B forstod situationen på, ikke selve situationen.
maar ‘maar’ betyder ‘men’ og forbinder to modsatrettede oplysninger. Her står B’s fejlagtige forståelse over for hans mulighed for at rette det.
kan ‘kan’ betyder ‘kan’ eller ‘er i stand til’. I ‘ik kan het rechtzetten’ viser det, at B har mulighed for at korrigere situationen.
rechtzetten ‘rechtzetten’ betyder at rette noget op eller korrigere det. I ‘ik kan het rechtzetten’ siger B, at han kan få det, der gik galt, på plads igen.

Grammatikpunkter

omdat + bijzin: het werkwoord staat achteraan

omdat iedereen achteraan staat

om-dat i-de-ren ach-ter-an ståt

fordi alle står bagerst

Efter omdat står verbet sidst i ledsætningen. Det adskiller sig fra dansk ordstilling.

Nederlandsk Ordforråd

achter Præposition
ach-ter bag
begint Verbum
be-ghint begynder
denk Verbum
dengk tror
iedereen Pronomen
i-de-ren alle
omdat Konjunktion
om-dat fordi
onduidelijk Adjektiv
on-døj-lek uklar
Pardon Interjektion
par-dån Undskyld
rij Substantiv
ræj
staan Verbum
stån stå
vrouw Substantiv
vrau kvinde
wachten Verbum
vach-te vente
wist Verbum
vist vidste

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Skal jeg så gå bagerst i køen?

Vis SvarZal ik dan achteraan gaan staan?

Det burde gøre rækkefølgen tydelig.

Vis SvarZo blijft de volgorde duidelijk.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

alle

Vis Svariedereen

tror

Vis Svardenk

vidste

Vis Svarwist

begynder

Vis Svarbegint