At håndtere ventetid i køen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Het lijkt nog steeds lang te duren voordat ik aan de beurt ben.

   Det ser stadig ud til, at der går lang tid, før det bliver min tur.

   Het lijkt

   det ser ud til

   nog steeds

   stadig

   lang

   lang; længe i tidsudtryk

   te duren

   at vare

   voordat

   før

   aan de beurt

   på tur

   ben

   er

   Uddybende forklaring

   Het lijkt: Her betyder het ikke en bestemt person eller ting; her fungerer det som et formelt subjekt i udtrykket het lijkt ... = “det ser ud til ...”. lijken er grundformen, og lijkt er nutidsformen til et entalssubjekt. En nyttig fortsættelse er Het lijkt moeilijk = “Det ser svært ud”. I denne sætning står lijkt sammen med te duren: het lijkt te + infinitiv. nog steeds: Betyder “stadig” og viser, at noget fortsætter. Det kan bruges om noget, der stadig er tilfældet: Ik wacht nog steeds = “Jeg venter stadig”. lang: Her beskriver lang, hvor længe noget varer: “længe/lang tid”. Det er ikke et fysisk mål i denne brug. Grundformen er lang; en almindelig modsætning i tidsudtryk er kort, som i een lange tijd over for een korte tijd. te duren: duren betyder “at vare”, og te duren er infinitiven med te. Sammen med lijken danner det mønstret lijken te + infinitiv: Het lijkt lang te duren = “Det ser ud til at vare længe”. Formen duren ændres ikke efter personen i dette infinitivled. voordat: Dette er en underordnende bindeform, der betyder “før” og indleder den begivenhed, som bruges som tidsmæssigt referencepunkt. Her betyder voordat ik aan de beurt ben “før jeg er på tur”; det er altså tidspunktet for at få sin tur, der kommer efter den lange ventetid. I en ledsætning står det finitte verbum normalt sidst: voordat ik vertrek = “før jeg tager af sted”. aan de beurt: Dette er et fast udtryk for at være “på tur” eller være den næste, der får mulighed for at gøre noget. beurt er et navneord, og de hører til udtrykket. Eksempel: Nu ben jij aan de beurt = “Nu er det din tur”. ben: Her betyder ben “er” og er første person ental i nutid af zijn (“at være”). Formen ben er den bøjede form, der bruges med ik: ik ben; andre nutidsformer er jij bent og hij/zij is. Både pronomenet ik og verbets form ben bidrager derfor til at vise første person ental. Samlet bygges sætningen sådan op: Het lijkt ... te duren betyder “det ser ud til at vare ...”; nog steeds lang angiver, at det stadig ser ud til at tage lang tid. Derefter angiver voordat tidspunktet for, hvornår taleren får sin tur: ik aan de beurt ben = “jeg er på tur”. Hele betydningen er derfor: “Det ser stadig ud til, at der går lang tid, før det bliver min tur.”

2. Ik moet binnenkort ergens anders zijn.

   Jeg skal snart være et andet sted.

   Ik moet

   jeg skal

   binnenkort

   snart

   ergens anders

   et andet sted

   zijn

   være

   Uddybende forklaring

   Ik moet betyder her, at taleren skal være et andet sted; den faste oversættelse viser en nødvendighed eller plan, ikke tilladelse. moeten er grundformen, og moet er nutidsformen i ik moet. Sammenlign Ik moet gaan — “Jeg skal gå”. Her står modalverbet sammen med infinitiven gaan. binnenkort betyder “snart” eller “inden længe”. Det er et tidsadverbium, som ikke bøjes efter person eller tal, og det angiver nær fremtid uden et præcist tidspunkt. ergens anders betyder “et andet sted”. ergens henviser til et ubestemt sted, mens anders i denne faste kombination betyder “et andet” eller “et andet sted end det relevante sted”. Et genbrugeligt eksempel er Ik werk ergens anders — “Jeg arbejder et andet sted.” zijn betyder “være”. Det er infinitiven og står efter moet, fordi nederlandsk bruger infinitiven sammen med dette modalverb. Et eksempel er Ik moet thuis zijn — “Jeg skal være hjemme”. Samlet består ytringen af subjektet Ik, modalverbet moet, tidsadverbiet binnenkort, stedudtrykket ergens anders og infinitiven zijn. Den betyder derfor: “Jeg skal snart være et andet sted.”

3. Laat me uitleggen hoe de rij opschuift voordat je besluit of je blijft.

   Lad mig forklare, hvordan køen bevæger sig, før du beslutter dig for, om du vil blive.

   Laat me

   lad mig

   uitleggen

   forklare

   hoe

   hvordan

   de rij

   køen

   opschuift

   rykker frem

   voordat

   før

   besluit

   beslutter

   blijft

   bliver

   Uddybende forklaring

   Laat me er en konstruktion med imperativen af laten og objektpronomenet me: "lad mig …". Mønstret Laat me + infinitiv bruges, når taleren tilbyder eller foreslår at gøre noget. Eksempel: Laat me helpen. – "Lad mig hjælpe." uitleggen betyder her "forklare". Det er infinitiven af det separable verbum uitleggen. I en hovedsætning deles verbet normalt: Ik leg het uit. – "Jeg forklarer det." Efter Laat me står infinitiven samlet: Laat me het uitleggen. – "Lad mig forklare det." hoe betyder "hvordan" og indleder her en indirekte spørgende ledsætning om en måde eller et forløb. Eksempel: Ik weet hoe het werkt. – "Jeg ved, hvordan det fungerer." de rij betyder her "køen". rij kan også betyde "række" afhængigt af sammenhængen, og de er den bestemte artikel foran dette substantiv. Een rij betyder "en kø" eller "en række"; artiklen een angiver ikke i sig selv et præcist antal. opschuift betyder her, at køen rykker frem. Grundformen er opschuiven; opschuift er nutidsformen med subjektet de rij i ental. I en hovedsætning deles det separable verbum: De rij schuift op. – "Køen rykker frem." I ledsætningen efter hoe står verbet samlet til sidst: hoe de rij opschuift. voordat betyder "før" og indleder en tidsledsætning. I denne ytring kommer forklaringen tidsmæssigt før den anden persons beslutning. Eksempel: Bel me voordat je vertrekt. – "Ring til mig, før du tager af sted." besluit betyder her "beslutter". Grundformen er besluiten, og besluit er nutidsformen med subjektet je (anden person ental): je besluit. I denne sætning er verbet ikke refleksivt på nederlandsk; det danske "beslutter dig" er en naturlig dansk gengivelse af betydningen. Eksempel: Je besluit morgen. – "Du beslutter dig i morgen." blijft betyder her "bliver" i betydningen "forbliver". Grundformen er blijven, og blijft er nutidsformen med subjektet je: Je blijft hier. – "Du bliver her." Det adskiller sig fra wordt, som bruges om at blive eller komme til at blive noget, altså en overgang eller ændring af tilstand. Til sidst står of je blijft: "om du bliver". of indleder her et indirekte ja-nej-spørgsmål, og je blijft er dets indhold. Hele strukturen er Laat me + infinitiv + hoe-ledsætning + voordat + ledsætning; den betyder: "Lad mig forklare, hvordan køen rykker frem, før du beslutter dig for, om du vil blive." Ytringen tilbyder altså en forklaring, som tidsmæssigt går forud for den anden persons beslutning.

4. Schuift de rij in een gelijkmatig tempo op?

   Bevæger køen sig i et jævnt tempo?

   Schuift … op

   rykker frem

   de rij

   køen

   gelijkmatig

   jævnt

   tempo

   tempo

   Uddybende forklaring

   Schuift ... op er den adskilte form af det nederlandske udsagnsord opschuiven, her i betydningen “rykke/bevæge sig frem”. Formen schuift er nutid, 3. person ental; op står senere i sætningen, fordi dette verbum kan deles i hovedsætningen. I et udsagn kan man fx sige: De rij schuift op. — “Køen rykker frem.” I spørgsmålet står verbet først: Schuift de rij op? — “Rykker køen frem?” de rij betyder her “køen”, altså en række mennesker eller sager, der venter. rij er et fælleskønsord og har den bestemte artikel de; den ubestemte form er een rij — “en kø/række”. gelijkmatig beskriver en bevægelse eller udvikling, der foregår jævnt og uden store variationer. Her beskriver det tempo: een gelijkmatig tempo — “et jævnt tempo”. Det er et adjektiv, der står foran substantivet. Et eksempel er: De machine werkt gelijkmatig. — “Maskinen arbejder jævnt.” tempo betyder “tempo” eller “hastighed, hvormed noget foregår”. Det er et substantiv; i denne sætning er det ubestemt efter een: een tempo — “et tempo”. tempo betegner ikke i sig selv, om tempoet er højt eller lavt; det er gelijkmatig, der her siger, at det er jævnt. Eksempel: Het tempo verandert vaak. — “Tempoet ændrer sig ofte.” Som helhed består spørgsmålet af verbet Schuift, subjektet de rij, den præpositionsforbundne mådesangivelse in een gelijkmatig tempo og den adskilte partikel op. in een gelijkmatig tempo betyder “i et jævnt tempo”, så hele utterancen betyder: “Bevæger køen sig i et jævnt tempo?”

5. Het tempo is vandaag wisselend. Sommige verzoeken duren langer dan verwacht.

   Tempoet er ujævnt i dag. Nogle henvendelser tager længere tid end forventet.

   tempo

   tempo

   vandaag

   i dag

   wisselend

   skiftende

   Sommige

   nogle

   verzoeken

   henvendelser

   duren

   tage tid

   langer

   længere

   verwacht

   forventet

   Uddybende forklaring

   tempo betyder her tempo eller hastighed i en proces. Det er et intetkønsord: het tempo er den bestemte form med artiklen het. Eksempel: Het tempo stijgt. – “Tempoet stiger.” vandaag betyder “i dag” og angiver tidspunktet for udsagnet. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form. wisselend beskriver her et tempo, der skifter eller ikke er ensartet. Formen hænger sammen med verbet wisselen (“skifte”), men i sætningen fungerer den som beskrivende ord efter is. Eksempel: Het weer is wisselend. – “Vejret er skiftende.” Sommige betyder “nogle” og står her foran et navneord i flertal. Formen bruges altså ikke om én enkelt ting; den præcise mængde er ikke angivet. Eksempel: Sommige dagen zijn druk. – “Nogle dage er travle.” verzoeken betyder “henvendelser” eller “anmodninger” i denne sammenhæng. Det er flertal af verzoek. Ordet kan derfor bruges om flere formelle eller konkrete anmodninger, ikke kun om almindelige spørgsmål. duren betyder “tage tid” eller “vare”. Her står det i nutid og passer til subjektet Sommige verzoeken, som er flertal. Eksempel: De werkzaamheden duren lang. – “Arbejdet tager lang tid.” langer er komparativ af lang: lang – “lang” eller “længe”, langer – “længere”. Her sammenlignes den tid, henvendelserne tager, med den forventede tid. I mønstret langer dan ... betyder dan “end”. verwacht er perfektum participium af verwachten (“forvente”). I dan verwacht indgår det i den forkortede sammenligning “end forventet”, hvor resten af sammenligningen er underforstået. Det beskriver altså den forventede varighed, ikke hvem der har forventet den. Samlet består første sætning af Het tempo (“tempoet”), is (“er”), vandaag (“i dag”) og wisselend (“skiftende”): “Tempoet er skiftende i dag.” Anden sætning siger, at nogle henvendelser duren langer dan verwacht, altså “tager længere tid end forventet”. Hele udtalelsen er derfor: “Tempoet er ujævnt i dag. Nogle henvendelser tager længere tid end forventet.”

6. Als ik even wegga, kan ik dan op dezelfde plek terugkomen?

   Hvis jeg går væk et øjeblik, kan jeg så komme tilbage til den samme plads?

   Als ik

   hvis jeg

   even

   et øjeblik

   wegga

   går væk

   kan ik

   kan jeg

   dan

   så

   dezelfde

   samme

   plek

   plads

   terugkomen

   komme tilbage

   Uddybende forklaring

   Als ik indleder en betingelsesledsætning: “hvis jeg”. Als bruges her om en betingelse, ikke om sammenligning. I en komplet sætning står det finitte verbum sidst i denne ledsætning. even betyder her “et øjeblik” eller “kortvarigt”. Det gør tidsrummet kort uden nødvendigvis at angive en præcis varighed. Eksempel: Ik wacht even. – “Jeg venter lige et øjeblik.” wegga er formen af weggaan i denne ledsætning. Grundformen er weggaan (“gå væk”); i hovedsætningen deles det sammensatte verbum normalt: Ik ga weg. I ledsætningen står den finitte form sidst, og delene står derfor samlet: als ik wegga. Det er verbet, ikke ik, der bærer bøjningen for første person ental. kan ik består af modalverbet kunnen i formen kan og subjektet ik. Kan udtrykker her mulighed eller tilladelse: “kan jeg …?”. Efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv. Når ledsætningen står først, kommer hovedsætningens finitte verbum før subjektet: Als ik wegga, kan ik ... Denne omvendte rækkefølge er ikke en ændring af betydningen af ik. dan betyder her “så” og knytter betingelsen til dens mulige følge. Mønstret er Als ..., dan ... eller, som i sætningen, Als ..., kan ik dan ...? Eksempel: Als het regent, blijf ik binnen. – “Hvis det regner, bliver jeg indenfor.” dezelfde betyder “den samme”. Det står foran plek og angiver, at der er tale om den samme plads som tidligere eller allerede identificeret i situationen. dezelfde bruges foran de-ord; foran et het-ord hedder det normalt hetzelfde. Det er ikke selve plek, der bøjes i denne kontrast. plek er substantivet “plads” eller “sted”. I denne sætning er den konkrete betydning en plads, man kan vende tilbage til. Flertal er plekken: dezelfde plekken – “de samme pladser”. terugkomen betyder “komme tilbage”. Grundformen er terugkomen, og i en hovedsætning kan det sammensatte verbum deles: Ik kom terug. Efter modalverbet bliver infinitiven stående samlet: kan ik ... terugkomen. Det er ikke det samme mønster som blot komen; forstavelsen terug- tilfører betydningen “tilbage”. Samlet betyder Als ik even wegga “hvis jeg går væk et øjeblik”. Derefter spørger kan ik dan ... terugkomen? om muligheden eller tilladelsen til at komme tilbage, og op dezelfde plek angiver, at tilbagekomsten skal være til den samme plads. Hele ytringen betyder derfor: “Hvis jeg går væk et øjeblik, kan jeg så komme tilbage til den samme plads?”

7. Je kunt je plek alleen behouden als je dicht bij de rij blijft.

   Du kan kun beholde din plads, hvis du bliver tæt på køen.

   Je kunt

   du kan

   plek

   plads

   alleen

   kun

   behouden

   beholde

   als

   hvis

   dicht bij

   tæt på

   rij

   kø

   blijft

   bliver

   Uddybende forklaring

   Je kunt betyder her “du kan”. kunnen er grundformen; kunt er nutidsformen med je som subjekt. En nyttig kontrast er ik kan, men je kunt i denne betydning. Eksempel: Je kunt wachten. — “Du kan vente.” plek betyder her “plads”, altså den position man kan beholde. Det er et navneord: de plek. I den faste ytring står det sammen med det possessive je i je plek, “din plads”. alleen betyder “kun” og begrænser betingelsen: det er kun under den nævnte omstændighed, at pladsen kan beholdes. Det skal ikke forveksles med alleen i betydningen “alene”; den betydning afhænger af sammenhængen. behouden er infinitiven “beholde” eller “bevare”. Efter kunt står den i infinitiv: Je kunt ... behouden — “Du kan ... beholde”. Det er behouden, ikke kunt, der udtrykker selve handlingen. als indleder her en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. Mønstret er als + betingelse, som i Als je tijd hebt, kom je. — “Hvis du har tid, kommer du.” dicht bij er den faste præpositionelle forbindelse “tæt på” eller “i nærheden af”. Den beskriver nærhed til noget og skal ikke forveksles med dicht, der også kan bruges om noget, der er lukket, afhængigt af konstruktionen. rij betyder her “kø”, altså en række mennesker eller ting, som man står i. Det er et navneord: de rij. I bij de rij står det med den bestemte artikel de, fordi der henvises til den relevante kø i situationen. blijft betyder her “bliver” i betydningen at forblive et sted. Grundformen er blijven; blijft er nutidsformen med je eller hij/zij/het. Eksempel: Je blijft dicht bij de ingang. — “Du bliver tæt på indgangen.” Samlet er strukturen Je kunt je plek alleen behouden als je dicht bij de rij blijft: Je kunt ... behouden angiver mulighed, je plek er det, der beholdes, alleen als gør det betinget, og je dicht bij de rij blijft angiver betingelsen. Hele ytringen betyder derfor: “Du kan kun beholde din plads, hvis du bliver tæt på køen.”

8. Dan moet ik beslissen of dit kan wachten.

   Så skal jeg beslutte mig for, om det her kan vente.

   Dan

   så; derefter

   moet ik

   skal jeg

   beslissen

   beslutte

   of

   om

   dit

   det her

   kan

   kan

   wachten

   vente

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “derefter” og forbinder denne handling med det, der kom før: “Så …”. Det kan stå først i en hovedsætning og angiver rækkefølge eller en følge. moet ik betyder “skal jeg”. moeten er grundformen, og moet er nutidsformen med ik; den bruges her som modalverbum for nødvendighed eller beslutningspligt. Fordi Dan står først, kommer det finitte verbum før subjektet: Dan moet ik …. Det er ikke et spørgsmål; ordstillingen skyldes den fremhævede indledning. Sammenlign mønstret Dan moet ik werken = “Så skal jeg arbejde.” beslissen betyder “beslutte”. Det er infinitiven efter modalverbet moet; efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv. Grundformen er også beslissen, mens en nutidsform med et entalssubjekt som ik er beslis i en anden konstruktion, for eksempel Ik beslis vandaag = “Jeg beslutter i dag.” of indleder her en indirekte ja/nej-sætning og betyder “om”. Mønstret beslissen of … svarer til “beslutte, om …”: Ik weet niet of hij komt = “Jeg ved ikke, om han kommer.” Det er altså ikke det samme som et valg mellem to navngivne muligheder; den efterfølgende del udtrykker det spørgsmål, beslutningen gælder. dit betyder her “det her” og peger på noget, der behandles som intetkøn på nederlandsk. Formen står i ental og ændres ikke efter, om det omtalte faktisk er en person, en ting eller en situation; den nederlandske grammatiske klassifikation er det relevante forhold. Den modsvarende form for flertal er deze, som i deze plannen = “disse planer”. Den præcise reference for dit er ikke yderligere specificeret i den faste sætning. kan betyder “kan” i betydningen mulighed eller evne. Grundformen er kunnen; kan er nutidsformen med ik, jij eller hij/zij/het i relevante konstruktioner. Her står kan sammen med infinitiven wachten, så kan wachten betyder “kan vente” og ikke blot “kan”. wachten betyder “vente”. Det er infinitiven efter kan. I en enkel nutidssætning får verbet en bøjet form, for eksempel Het wacht = “Det venter”; efter kan bevares infinitiven wachten. Hele strukturen er Dan moet ik beslissen of dit kan wachten: Dan giver følgen “så”, moet ik beslissen siger “skal jeg beslutte”, og of dit kan wachten angiver, hvad beslutningen drejer sig om: “om det her kan vente”. Den faste oversættelse bliver derfor: “Så skal jeg beslutte mig for, om det her kan vente.”

9. Als deze service vandaag belangrijk is, is dichtbij blijven de veiligste keuze.

   Hvis denne service er vigtig i dag, er det sikreste valg at blive tæt på.

   Als

   hvis

   deze

   denne

   service

   service

   vandaag

   i dag

   belangrijk

   vigtig

   dichtbij

   tæt på

   blijven

   blive

   veiligste

   sikreste

   keuze

   valg

   Uddybende forklaring

   Als indleder en betingelsessætning og betyder her “hvis”. Mønstret Als ... , ... kan genbruges til en betingelse: Als het regent, blijf ik thuis. — “Hvis det regner, bliver jeg hjemme.” I den indledende ledsætning står verbet is efter subjektet deze service; i hovedsætningen kommer verbet først efter kommaet, fordi den indledende ledsætning optager første plads. deze betyder “denne” og står her foran det entalssubstantiv, som den bestemmer, nemlig service. På nederlandsk bruges deze med entalssubstantiver af de-typen og også med flertal; dit bruges med entalssubstantiver af het-typen. Eksempel: deze keuze — “dette valg”, men dit plan — “denne plan”. service er substantivet “service” eller “tjeneste”. I den faste sætning er det et de-ord: deze service. Eksempel: De service is belangrijk. — “Servicen er vigtig.” vandaag betyder “i dag” og angiver tidspunktet for udsagnet. Det ændrer ikke form efter person eller antal. Eksempel: Vandaag werk ik. — “I dag arbejder jeg.” belangrijk betyder “vigtig” og beskriver her service: deze service is belangrijk — “denne service er vigtig”. Adjektivet står efter verbet is som prædikativ og får derfor ikke den attributive endelse, som man ser i nogle andre placeringer. Eksempel: De keuze is belangrijk. — “Valget er vigtigt.” dichtbij betyder “tæt på” eller “i nærheden”. Her beskriver det, at man forbliver tæt på, uden at sætningen specificerer et bestemt sted eller en bestemt person. Det er et adverbium og bøjes ikke. Eksempel: De winkel is dichtbij. — “Butikken er tæt på.” blijven er infinitiven “blive” eller “forblive”. I dichtbij blijven betyder den “at blive tæt på”. Infinitiven bruges her som subjekt for is: det at blive tæt på udgør valget. Eksempel: Ik wil dichtbij blijven. — “Jeg vil blive tæt på.” veiligste er superlativformen af adjektivet veilig — “sikker”. Rækken er veilig — “sikker”, veiliger — “sikrere”, veiligste — “sikreste”. Endelsen -ste markerer superlativformen, og de i de veiligste keuze hører til den bestemte nominalgruppe. Det er veiligste, ikke keuze, der er den sammenlignende form. Eksempel: Dit is de veiligste optie. — “Dette er den sikreste mulighed.” keuze betyder “valg”. Det er et de-ord, derfor de veiligste keuze. Eksempel: Dat is een goede keuze. — “Det er et godt valg.” Samlet betyder Als deze service vandaag belangrijk is “Hvis denne service er vigtig i dag”. Derefter er dichtbij blijven subjektet: “at blive tæt på”. is de veiligste keuze siger, at dette er det sikreste valg. Hele udsagnet bliver derfor: “Hvis denne service er vigtig i dag, er det sikreste valg at blive tæt på.”

10. Ik kan de andere persoon een bericht sturen en de vertraging uitleggen.

    Jeg kan skrive til den anden person og forklare forsinkelsen.

    Ik kan

    jeg kan

    andere

    anden

    persoon

    person

    bericht

    besked

    sturen

    sende

    vertraging

    forsinkelse

    uitleggen

    forklare

    Uddybende forklaring

    Ik kan betyder her “jeg kan”. ik betyder “jeg”, og kan er nutidsformen af kunnen i første person ental. kunnen kan blandt andet udtrykke mulighed eller evne. Efter kan står det følgende verbum i infinitiv uden te, som i kan ... sturen og ... uitleggen. andere betyder her “anden” i de andere persoon. Det er en bøjet form af adjektivet ander, ikke en komparativ form af anders. Formen andere bruges her foran substantivet persoon; den bestemte artikel de er en del af udtrykket “den anden person”. persoon betyder “person”. Flertalsformen er personen. Her står substantivet i ental i nominalgruppen de andere persoon. bericht betyder “besked”. Flertalsformen er berichten. I een bericht står substantivet med den ubestemte artikel een; artiklen gør ikke i sig selv et numerisk antal til et særskilt læringspunkt. Sammenhængen angiver her, at taleren kan sende en besked. sturen betyder “sende”. Det er infinitiven af sturen, og efter kan bruges den uden te. Sammen med een bericht danner det den nyttige forbindelse een bericht sturen — “sende en besked”. Eksempel: Ik kan een e-mail sturen. — “Jeg kan sende en e-mail.” vertraging betyder “forsinkelse”. Flertalsformen er vertragingen. I de vertraging bruges den bestemte form om den forsinkelse, som er relevant i situationen; den faste oversættelse gengiver den som “forsinkelsen”. uitleggen betyder “forklare”. Det er infinitiven af uitleggen; efter kan står den uden te. I de vertraging uitleggen er de vertraging det, der forklares. Eksempel: Zij kan het probleem uitleggen. — “Hun kan forklare problemet.” Hele strukturen er Ik kan + de andere persoon + een bericht sturen + en + de vertraging uitleggen. Først udtrykker taleren muligheden eller evnen til at sende den anden person en besked. en forbinder denne handling med den parallelle handling at forklare forsinkelsen. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg kan skrive til den anden person og forklare forsinkelsen.”

11. Dat zou die persoon moeten helpen begrijpen waarom je te laat bent.

    Det burde hjælpe den anden person med at forstå, hvorfor du kommer for sent.

    Dat

    det

    zou … moeten

    burde

    die

    den

    persoon

    person

    helpen

    hjælpe

    begrijpen

    forstå

    waarom

    hvorfor

    je

    du

    te laat

    for sent

    bent

    er

    Uddybende forklaring

    Dat står som subjekt og betyder her “det”; det henviser til det, der er nævnt i situationen, uden at den grammatiske form i sig selv identificerer en bestemt person. Et nyttigt mønster er dat ... for et neutralt “det”, når det omtalte ikke behandles som en person. zou moeten er en samlet modal konstruktion: zou er en form af zullen, og moeten står i infinitiv. Sammen udtrykker de her en forventning eller anbefaling svarende til “burde”. moeten kan også bruges alene om nødvendighed, mens zou ændrer den direkte nødvendighed til en mere indirekte eller forventende formulering. Eksempel: Dat zou moeten werken. – “Det burde virke.” die står foran persoon og er et henvisende bestemmelsesord. I denne sætning indgår det med betydningen “den” i den faste oversættelses læsning. Formen die bruges blandt andet foran et fælles køn-substantiv i ental som persoon; den skal ikke forveksles med dat, som bruges i andre grammatiske miljøer. Her bidrager die persoon samlet til betydningen “den anden person”, hvor “anden” er en del af den angivne danske betydning, ikke en selvstændig betydning af die. persoon betyder “person”. Flertallet er personen; entalsformen i den faste sætning er persoon. Eksempel: De persoon wacht. – “Personen venter.” helpen betyder “hjælpe” og står efter den modale konstruktion i infinitiv. Et nyttigt mønster er iemand helpen + infinitiv: Ik help haar leren. – “Jeg hjælper hende med at lære.” På nederlandsk kan helpen altså knytte direkte an til den handling, som hjælpen gør mulig. begrijpen betyder “forstå”. Det er også infinitiv og angiver, hvad personen skal hjælpes med. Sammen med helpen danner det helpen begrijpen, “hjælpe med at forstå”. Eksempel: Hij probeert de vraag te begrijpen. – “Han prøver at forstå spørgsmålet.” waarom indleder et indirekte spørgsmål om årsag og betyder “hvorfor”. Mønsteret begrijpen waarom ... betyder “forstå, hvorfor ...”. Det er ikke et direkte spørgsmål her, men noget der kan forstås. je er subjektet i den underordnede del og betyder “du”. Det er den almindelige nederlandske andenpersonsform og kan i andre sammenhænge også bruges mere uformelt end u. Her er det je, der er den, som kommer for sent. te laat betyder “for sent” eller “for sen” i denne sammenhæng. te gør graden overdreven i forhold til det passende tidspunkt, og laat betyder “sen”. Eksempel: Ik ben te laat. – “Jeg er for sent på den.” bent er andenpersons entalsform i nutid af verbet zijn (“at være”): ik ben, je bent, hij is. Det er bent, ikke je, der bærer bøjningen for person og tal. je bent te laat betyder derfor “du kommer/er for sent”. Hele konstruktionen bygges sådan: Dat er det, der forventes at have en virkning; zou moeten helpen betyder “burde hjælpe”; die persoon er den person, der modtager hjælpen; og begrijpen waarom je te laat bent angiver, hvad personen skal hjælpes med at forstå. Samlet betyder sætningen: “Det burde hjælpe den anden person med at forstå, hvorfor du kommer for sent.”