At vente eller aflevere en henvendelse | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Pardon, deze rij gaat langzaam.

   Undskyld, denne kø bevæger sig langsomt.

   Pardon

   Undskyld

   deze

   denne

   rij

   kø

   gaat

   bevæger sig

   langzaam

   langsomt

   Uddybende forklaring

   Pardon er en kort, høflig undskyldning eller opmærksomhedsmarkør. Her svarer det til “undskyld” og står som et selvstændigt indledende udtryk. deze betyder her “denne”. På nederlandsk bruges formen med entalsord af typen de-ord og med flertal; den skelner ikke mellem grammatisk køn i disse anvendelser. I deze rij bestemmer den substantivet rij. rij betyder her “kø”. Det er et de-ord: de rij, og derfor bruges deze rij for “denne kø”. gaat er nutidsformen af gaan for tredje person ental: gaan → gaat. Med en kø betyder gaan her ikke almindeligt “gå”, men at køen bevæger sig eller skrider frem. Eksempel: De bus gaat vooruit. — “Bussen bevæger sig fremad.” langzaam betyder her “langsomt” og fungerer som et adverbium, der beskriver måden, køen bevæger sig på. Adjektivet langzaam kan også stå ved et substantiv, fx een langzame bus — “en langsom bus”; i denne attributive form får adjektivet endelsen -e. Samlet består udsagnet af den høflige indledning Pardon og sætningen deze rij gaat langzaam: subjektet er deze rij, verbet gaat, og langzaam beskriver bevægelsen. Hele betydningen er: “Undskyld, denne kø bevæger sig langsomt.”

2. Probeer je te beslissen of het de moeite waard is om te blijven?

   Prøver du at beslutte, om det er værd at blive?

   Probeer

   prøver

   beslissen

   beslutte

   de moeite waard

   værd at gøre

   blijven

   blive

   Uddybende forklaring

   Probeer betyder her “prøver”. Det er nutidsformen af proberen med ik, og den samme form bruges med jij/je, når verbet står først i et spørgsmål: ik probeer, men je probeert og Probeer je ...?. Her er det derfor et spørgsmål og ikke en imperativ. Eksempel: Probeer je te helpen? – “Prøver du at hjælpe?” beslissen betyder “at beslutte”. Det er infinitivformen, og i te beslissen står den efter te. Konstruktionen proberen te + infinitiv kan bruges til at sige, at man prøver at gøre noget. Eksempel: Ik probeer te kiezen. – “Jeg prøver at vælge.” de moeite waard er et fast nederlandsk udtryk, der her betyder “værd at gøre”. I of het de moeite waard is om ... beskriver det, om noget er værd at gøre. Eksempel: Het is de moeite waard om te wachten. – “Det er værd at vente.” blijven betyder her “at blive”. I om te blijven er det infinitiv efter om te. Eksempel: Ik besluit om te blijven. – “Jeg beslutter mig for at blive.” Samlet er opbygningen Probeer je te beslissen of ...? – “Prøver du at beslutte, om ...?” Den underordnede del of het de moeite waard is om te blijven betyder “om det er værd at blive”. Hele ytringen betyder derfor: “Prøver du at beslutte, om det er værd at blive?”

3. Ja, dat probeer ik. Weet je of de servicebalie achterloopt?

   Ja, det gør jeg. Ved du, om serviceskranken er forsinket?

   Ja

   ja

   dat

   det

   probeer

   prøver

   ik

   jeg

   Weet je

   ved du?

   of

   om

   servicebalie

   serviceskranke

   achterloopt

   er forsinket

   Uddybende forklaring

   Ja er et enkelt bekræftende svar: “ja”. dat er et stedord, der her henviser til handlingen eller målet, som den foregående replik spørger til: at prøve at afgøre, om det er værd at blive. Det er ikke et selvstændigt navneord i denne sætning. Mønstret det + verballed kan bruges til at bekræfte en tidligere nævnt handling, for eksempel: Dat doe ik. — “Det gør jeg.” probeer kommer af proberen og er nutidsformen for ik i denne sætning. Sammen med ik betyder ik probeer “jeg prøver”. Infinitiven er proberen; andre nutidsformer er for eksempel jij probeert og wij proberen. Eksempel: Ik probeer te helpen. — “Jeg prøver at hjælpe.” Efter proberen står ofte te plus infinitiv, når man nævner det, man prøver at gøre. ik betyder “jeg” og er første persons entalsstedord for taleren. Det er subjektet for probeer, så ik probeer betyder “jeg prøver”. Weet je er spørgsmålsmønstret “ved du?”. weet er nutidsformen af weten (“at vide”) med je, og i et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Weet je ...? En almindelig hel sætning har derimod rækkefølgen Je weet ... — “Du ved ...”. of indleder her en indirekte ja/nej-sætning og betyder “om”. Efter Weet je of ...? spørges der altså, om en oplysning er sand, ikke om et valg mellem to muligheder. I ledsætningen står verbet til sidst: of de servicebalie achterloopt. servicebalie er et sammensat navneord: en skranke eller disk, hvor man får service. I den faste oversættelse er den bestemt som “serviceskranken”, hvilket svarer til de servicebalie; servicebalie alene er selve navneordet uden den bestemte artikel. Eksempel: De servicebalie is open. — “Serviceskranken er åben.” achterloopt kommer af det adskillelige verbum achterlopen, bogstaveligt “at gå bagefter”, og betyder her “er forsinket” eller “er bagud”. I en hovedsætning deles verbet: De servicebalie loopt achter. — “Serviceskranken er forsinket.” I ledsætningen med of står delene samlet til sidst: of de servicebalie achterloopt. Formen achterloopt er nutid, tredje person ental, fordi subjektet er de servicebalie. Samlet betyder Ja, dat probeer ik. “Ja, det prøver jeg.” Her bekræfter taleren, at vedkommende prøver at afgøre det, der blev nævnt før. Weet je of de servicebalie achterloopt? betyder “Ved du, om serviceskranken er forsinket?” Hele ytringen bliver derfor: “Ja, det prøver jeg. Ved du, om serviceskranken er forsinket?”

4. Meerdere verzoeken hebben extra aandacht nodig, dus de rij gaat langzaam.

   Flere henvendelser kræver ekstra opmærksomhed, så køen bevæger sig langsomt.

   Meerdere

   flere

   verzoeken

   henvendelser

   hebben … nodig

   har brug for

   extra

   ekstra

   aandacht

   opmærksomhed

   dus

   så

   rij

   kø

   gaat

   bevæger sig

   langzaam

   langsomt

   Uddybende forklaring

   Meerdere betyder “flere” og står foran verzoeken. Det er en ubestemt mængdeangivelse; formen er ikke i sig selv et bestemt antal. Sammenlign meerdere verzoeken (“flere henvendelser”) med één verzoek (“én henvendelse”). verzoeken betyder her “henvendelser” eller “anmodninger”. Entalsformen er verzoek; verzoeken er flertal. Ordet kan også betyde “at anmode” i en anden grammatisk brug, men her er det et substantiv. hebben ... nodig er en almindelig nederlandsk konstruktion for “have brug for”. hebben er nutidsformen af hebben (“at have”) for flertal; subjektet er Meerdere verzoeken. nodig betyder her “brug for” i denne konstruktion. Mønstret kan genbruges som Ik heb hulp nodig — “Jeg har brug for hjælp” — eller Zij hebben tijd nodig — “De har brug for tid”. extra betyder “ekstra” og lægger til, at der er behov for mere opmærksomhed end normalt eller end det allerede forventede. Formen ændres ikke efter dette substantiv: extra aandacht. aandacht betyder “opmærksomhed”. Det er et substantiv, som normalt bruges uden flertalsendelse, når man taler om opmærksomhed som en mængde eller indsats. Her er det det, som henvendelserne har brug for. dus betyder “så” eller “derfor” og forbinder den første del med dens følge eller konklusion. Det svarer her til, at behovet for ekstra opmærksomhed forklarer den langsomme bevægelse. rij betyder “kø”. Det er ental, og derfor står det senere sammen med gaat, ikke en flertalsform. Det betegner her køen, uden at teksten fastslår, hvor mange personer eller sager den består af. gaat er nutidsformen af gaan (“at gå”) i tredje person ental. Med de rij betyder det ikke nødvendigvis, at køen bogstaveligt går; i denne sammenhæng beskriver gaat køens fremdrift. Sammenlign De rij gaat snel — “Køen bevæger sig hurtigt” — med De rij gaat langzaam — “Køen bevæger sig langsomt”. langzaam betyder “langsomt” her og fungerer som en beskrivelse af, hvordan gaat foregår. Adjektivformen og adverbieformen er ens i denne brug; den beskriver ikke substantivet rij direkte. Samlet er strukturen Meerdere verzoeken hebben extra aandacht nodig (“Flere henvendelser kræver ekstra opmærksomhed”) efterfulgt af dus de rij gaat langzaam (“så køen bevæger sig langsomt”). Hele ytringen betyder derfor: “Flere henvendelser kræver ekstra opmærksomhed, så køen bevæger sig langsomt.”

5. Ik kan hier niet veel langer blijven.

   Jeg kan ikke blive her ret meget længere.

   Ik kan

   jeg kan

   hier

   her

   niet

   ikke

   veel

   meget

   langer

   længere

   blijven

   blive

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her, at taleren har mulighed for eller er i stand til at gøre noget. kan er nutidsformen af kunnen for ik; med ik bruges altså ik kan, mens kunnen er grundformen. Et modalverbum står sammen med et infinitiv: Ik kan komen. = »Jeg kan komme.« hier betyder »her« og angiver stedet, hvor handlingen foregår. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form efter det, der findes på stedet. niet nægter det, der følger i udsagnet. Her nægtes muligheden for at blive længere, så kan ... niet blijven svarer til »kan ikke blive«. Placeringen af niet er en del af den nederlandske nægtelsesstruktur; det er ikke selve verbet blijven, der betyder »ikke«. veel betyder her »meget« og forstærker tidsudtrykket veel langer: »meget længere«. Det kan også bruges foran et ikke-tælleligt substantiv, for eksempel veel tijd = »meget tid«. I denne sætning angiver det ikke et bestemt antal. langer er komparativformen af lang: lang = »lang«, langer = »længere«, het langst = »længst«. Her handler sammenligningen om varighed: taleren kan ikke blive i endnu længere tid end den tid, der allerede er eller ellers kunne være tale om. I kombination med niet og blijven bliver betydningen »ikke blive ret meget længere«. blijven betyder »blive« eller »forblive« og er infinitiven, som følger efter modalverbet kan. Den beskriver, at taleren fortsat befinder sig på samme sted, snarere end at tage af sted. Ik wil blijven. = »Jeg vil blive.« Samlet bygges udsagnet op sådan: Ik kan = »jeg kan«, hier = »her«, niet = »ikke«, og veel langer blijven = »blive ret meget længere«. Hele betydningen er derfor: »Jeg kan ikke blive her ret meget længere.«

6. Je kunt blijven wachten of je verzoek bij de balie achterlaten.

   Du kan fortsætte med at vente eller aflevere din henvendelse ved skranken.

   Je kunt

   du kan

   blijven

   fortsætte med at være

   wachten

   vente

   of

   eller

   verzoek

   henvendelse

   balie

   skranke

   achterlaten

   aflevere

   Uddybende forklaring

   Je kunt betyder her “du kan”. kunt er nutidsformen af kunnen i 2. person ental sammen med je: je kunt. Konstruktionen je kunt + infinitiv udtrykker mulighed eller evne, og den efterfølgende handling står i infinitiv. blijven betyder her at fortsætte med en handling. Efter blijven kommer ofte et infinitiv: blijven wachten = “fortsætte med at vente”. I den foregående sætning står blijven også efter kan, men her udtrykker kombinationen kan ... blijven muligheden for fortsat at være et sted. wachten er infinitiven “at vente”. Eksempel: Ik blijf wachten. — “Jeg bliver ved med at vente.” of forbinder to alternativer og betyder “eller”. Her indleder det den anden mulighed efter den første mulighed blijven wachten. verzoek er et substantiv, der her betyder en henvendelse eller anmodning. Det er et intetkønsord: het verzoek. Flertal er verzoeken. Eksempel: Het verzoek is duidelijk. — “Henvendelsen er tydelig.” balie betyder “skranke” eller “ekspeditionsdisk”. Det er et fælleskønsord: de balie. I bij de balie betyder bij her “ved”, altså ved skranken. achterlaten betyder at efterlade eller aflevere noget et sted, så det bliver der. Det er et separabelt verbum: i infinitiv skrives det samlet som achterlaten, mens en finit form kan dele sig, for eksempel Ik laat het verzoek achter. — “Jeg efterlader henvendelsen.” I den faste sætning er achterlaten den anden infinitiv efter kunt. Samlet er strukturen Je kunt [blijven wachten] of [je verzoek bij de balie achterlaten]: “Du kan fortsætte med at vente eller aflevere din henvendelse ved skranken.” De to muligheder er parallelle: først at blive ved med at vente, derefter at efterlade eller aflevere henvendelsen ved skranken.

7. Het zou helpen om het verzoek achter te laten als iemand het later kan nakijken.

   Det ville hjælpe at aflevere henvendelsen, hvis nogen kan gennemgå den senere.

   helpen

   hjælpe

   verzoek

   henvendelse; anmodning

   achter te laten

   aflevere; efterlade

   iemand

   nogen; en eller anden

   later

   senere

   nakijken

   gennemgå; kontrollere

   Uddybende forklaring

   helpen betyder her “at hjælpe”. Formen er infinitiv, fordi den står efter zou: Het zou helpen betyder “det ville hjælpe”. Konstruktionen het zou helpen om ... te ... bruges til at sige, at en handling ville være nyttig. Eksempel: Het zou helpen om rustig te blijven. — “Det ville hjælpe at forblive rolig.” verzoek betyder her “henvendelse” eller “anmodning”. Det er et navneord; i den faste sætning står det som het verzoek, altså med bestemt kendeord. Flertalsformen er verzoeken. Eksempel: Ik dien een verzoek in. — “Jeg indgiver en anmodning.” achter te laten er infinitiven af det adskillelige verbum achterlaten. I en om ... te-konstruktion indsættes te mellem forleddet achter og verbet laten: om het verzoek achter te laten. Her betyder det, i situationen, at aflevere eller efterlade henvendelsen. Som frit infinitiv står verbet samlet: achterlaten. iemand er et ubestemt pronomen med betydningen “nogen” eller “en eller anden person”. Det identificerer ikke en bestemt person. Eksempel: Iemand kan je helpen. — “Nogen kan hjælpe dig.” later er et tidsadverbium og betyder “senere”. Det placerer gennemgangen på et senere tidspunkt end afleveringen. Ordet hænger sammen med laat “sen”, men later fungerer her som tidsangivelse: Ik bel je later. — “Jeg ringer til dig senere.” nakijken betyder her “at gennemgå” eller “at kontrollere”. Det er et adskilleligt verbum, men står samlet som infinitiv efter kan: kan nakijken. I ledsætningen står det finitte modalverbum kan før infinitiven, mens den samlede infinitiv står sidst. Eksempel: Zij kan het document nakijken. — “Hun kan gennemgå dokumentet.” Hele konstruktionen Het zou helpen om het verzoek achter te laten siger, at det ville være nyttigt at aflevere henvendelsen. als iemand het later kan nakijken tilføjer betingelsen “hvis nogen kan gennemgå den senere”. het i denne ledsætning er objektet og henviser her til henvendelsen, som den faste oversættelse gør klart. Samlet betyder sætningen: “Det ville hjælpe at aflevere henvendelsen, hvis nogen kan gennemgå den senere.”

8. Het personeel aan de balie kan contact met je opnemen wanneer het een update heeft.

   Medarbejderne ved skranken kan kontakte dig, når de har en opdatering.

   Het personeel

   personalet

   aan de balie

   ved skranken

   kan

   kan

   contact met je opnemen

   kontakte dig

   wanneer

   når

   een update

   en opdatering

   heeft

   har

   Uddybende forklaring

   Het personeel betyder her “personalet”. personeel er et kollektivt substantiv: selv om det betegner flere medarbejdere, behandles det grammatisk som ental. Derfor står het og senere kan og heeft i ental. Eksempel: Het personeel werkt vandaag. — “Personalet arbejder i dag.” aan de balie betyder “ved skranken” eller “ved ekspeditionsdisken”. aan bruges her om placering ved et bestemt sted, og de balie er substantivet “skranken”. Eksempel: Zij wacht aan de balie. — “Hun venter ved skranken.” kan er nutidsformen af kunnen for et subjekt i ental, her het personeel. Den udtrykker mulighed eller evne og står sammen med infinitiven opnemen: kan ... opnemen. Eksempel: Het team kan morgen helpen. — “Holdet kan hjælpe i morgen.” contact met je opnemen er en fast, genbrugelig konstruktion, der betyder “kontakte dig” eller mere bogstaveligt “tage kontakt med dig”. je er her objektet, altså den person kontakten rettes til. I en hovedsætning kan det adskillelige verbum stå delt: Ik neem contact met haar op. — “Jeg kontakter hende.” Efter kan står infinitiven samlet som opnemen. wanneer indleder her en tidsledsætning: “når”. I en sådan ledsætning står det finitte verbum typisk til sidst. Mønstret kan genbruges som wanneer + subjekt + ... + verbum: Ik bel je wanneer ik tijd heb. — “Jeg ringer til dig, når jeg har tid.” een update betyder “en opdatering”. een er den ubestemte artikel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal, men introducerer en ikke nærmere bestemt opdatering. update er et lånt substantiv, og flertalsformen er updates. Eksempel: Ik heb een update voor je. — “Jeg har en opdatering til dig.” heeft er nutidsformen af hebben i 3. person ental. Her er subjektet het, som i sætningen henviser til het personeel, så betydningen er “har”. Sammenlign zij hebben — “de har” — med het heeft — “det har”. Hele sætningen bygges sådan: Het personeel aan de balie er subjektet med en placeringsangivelse, kan contact met je opnemen siger, at personalet kan kontakte dig, og wanneer het een update heeft angiver tidspunktet: “når det har en opdatering”. Den samlede betydning er: “Medarbejderne ved skranken kan kontakte dig, når de har en opdatering.”

9. Dan heb ik een duidelijke keuze.

   Så har jeg et klart valg.

   Dan

   så

   heb

   har

   duidelijke

   klart

   keuze

   valg

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og knytter udsagnet til det, der allerede er nævnt: “så har jeg …”. Det kan også betyde “derefter” i andre sammenhænge, men her er følgebetydningen den relevante. heb er nutidsformen i første person ental af hebben (“at have”). Formen er heb, mens ik er subjektet; fordi Dan står først, kommer verbet før subjektet: Dan heb ik. Eksempel: Ik heb tijd. — “Jeg har tid.” duidelijke betyder “klar” her, altså let at se eller træffe som et bestemt valg. Grundformen er duidelijk; duidelijke er den attributive form foran keuze. I een duidelijke keuze får adjektivet -e, fordi keuze er et de-ord. Eksempel: een duidelijke reden — “en klar grund.” keuze betyder “valg”. Det er et substantiv med bestemt form de keuze; det hænger sammen med verbet kiezen (“at vælge”), mens keuze betegner selve valget. Eksempel: Dat is een moeilijke keuze. — “Det er et svært valg.” Samlet består sætningen af Dan (“så”) + heb ik (“har jeg”) + een duidelijke keuze (“et klart valg”). Hele betydningen er derfor: “Så har jeg et klart valg.”

10. Dan is het misschien beter om het achter te laten als je volgende verplichting niet kan wachten.

    Så er det måske bedre at aflevere den, hvis din næste forpligtelse ikke kan vente.

    Dan

    så

    is

    er

    misschien

    måske

    beter

    bedre

    het

    den

    achter te laten

    aflevere den

    als

    hvis

    je

    din

    volgende

    næste

    verplichting

    forpligtelse

    niet

    ikke

    kan

    kan

    wachten

    vente

    Uddybende forklaring

    Dan betyder her “så” eller “i så fald” og knytter denne konklusion til den foregående situation. Det er ikke nødvendigvis en tidsangivelse som “derefter”; betydningen afgøres af sammenhængen. is er nutidsformen af zijn (“at være”). Sammen med beter danner den vurderingen “er bedre”. misschien betyder “måske” og gør vurderingen mindre sikker: taleren siger, at noget muligvis er bedre. beter er komparativ af goed: goed – beter – best (“god” – “bedre” – “bedst”). Her sammenlignes den foreslåede mulighed med en anden mulighed, som ikke nævnes direkte. het er her et bestemt pronomen i neutrum ental. I den faste oversættelse svarer det til “den”, altså den ting, der skal afleveres. Pronomenets form identificerer ikke i sig selv, hvilken konkret ting det er. achter te laten hører sammen som infinitivskonstruktionen af det separable verbum achterlaten. te står mellem verbets to dele: achterlaten bliver achter te laten. Verbet kan bogstaveligt handle om at lade noget ligge eller blive tilbage, men den faste oversættelse viser, at meningen her er “aflevere den”. Det er den observerede formulering, ikke en rettelse af teksten. als indleder her en betingelse og betyder “hvis”. Mønstret als + betingelse kan genbruges, for eksempel: Als je tijd hebt, kom dan. — “Hvis du har tid, så kom.” je står her foran et substantiv og fungerer som possessivt bestemmelsesord: “din”. Den korte form svarer til jouw; den ændres ikke efter køn eller tal på det følgende substantiv i denne konstruktion. Den samme form kan dog have andre funktioner i andre sætninger, blandt andet som “du” eller “dig”. volgende betyder “næste” og beskriver verplichting. Det er et beskrivende ord, som angiver det næste punkt i en rækkefølge, ikke nødvendigvis noget større eller vigtigere. verplichting er et substantiv og betyder “forpligtelse”. I je volgende verplichting er det adressatens forpligtelse, der kommer næst. Substantivet står efter det possessive bestemmelsesord og det beskrivende ord. niet nægter verballeddet og betyder “ikke”. Her nægtes ikke selve eksistensen af forpligtelsen; det siges, at den ikke kan vente. kan er en nutidsform af modalverbet kunnen (“at kunne”). Med et entalssubjekt som je volgende verplichting er formen kan. Modalverbet står sammen med infinitiven wachten: kan wachten betyder “kan vente”. wachten er infinitiven “at vente”. Efter kunnen står den uden te, som i Ik kan wachten. — “Jeg kan vente.” Samlet er opbygningen Dan is het misschien beter om ... als ...: “Så er det måske bedre at ..., hvis ...”. om ... angiver den handling, der vurderes som bedre, mens als ... angiver betingelsen. Hele ytringen betyder derfor: “Så er det måske bedre at aflevere den, hvis din næste forpligtelse ikke kan vente.”