At vente eller aflevere en henvendelse | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med At vente eller aflevere en henvendelse kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Pardon, deze rij gaat langzaam.

par-DON, DEE-zuh ræj chaat LANG-saam. Undskyld, denne kø bevæger sig langsomt.

Probeer je te beslissen of het de moeite waard is om te blijven?

pro-BEER juh tuh buh-SLIS-un off ut duh MØJ-tuh vaart iss om tuh BLÆJ-vun? Prøver du at beslutte, om det er værd at blive?

Ja, dat probeer ik. Weet je of de servicebalie achterloopt?

yaa, dat pro-BEER ik. Veet juh off duh SER-vis-baa-lee ACH-ter-lohpt? Ja, det gør jeg. Ved du, om serviceskranken er forsinket?

Meerdere verzoeken hebben extra aandacht nodig, dus de rij gaat langzaam.

MEER-duh-ruh fur-ZOO-kun HEB-bun EK-struh AAN-dacht NOH-dikh, doos duh ræj chaat LANG-saam. Flere henvendelser kræver ekstra opmærksomhed, så køen bevæger sig langsomt.

Ik kan hier niet veel langer blijven.

Ik kan hiir niet veel LANG-er BLÆJ-vun. Jeg kan ikke blive her ret meget længere.

Je kunt blijven wachten of je verzoek bij de balie achterlaten.

Juh kønt BLÆJ-vun VACH-tun off juh fur-ZOOK bæj duh BAA-lee ACH-ter-LAA-tun. Du kan fortsætte med at vente eller aflevere din henvendelse ved skranken.

Het zou helpen om het verzoek achter te laten als iemand het later kan nakijken.

Ut zau HELP-un om ut fur-ZOOK ACH-ter tuh LAA-tun als EE-mant ut LAA-ter kan NAA-kæj-kun. Det ville hjælpe at aflevere henvendelsen, hvis nogen kan gennemgå den senere.

Het personeel aan de balie kan contact met je opnemen wanneer het een update heeft.

Ut per-soh-NEEL aan duh BAA-lee kan kon-TAKT met juh OH-pnay-mun va-NEER ut un UP-dayt hayft. Medarbejderne ved skranken kan kontakte dig, når de har en opdatering.

Dan heb ik een duidelijke keuze.

Dan hep ik un DØJ-duh-luh-kuh KØ-zuh. Så har jeg et klart valg.

Dan is het misschien beter om het achter te laten als je volgende verplichting niet kan wachten.

Dan iss ut mis-SJIIN BAY-ter om ut ACH-ter tuh LAA-tun als juh VOL-ghun-duh fur-PLICH-ting niet kan VACH-tun. Så er det måske bedre at aflevere den, hvis din næste forpligtelse ikke kan vente.

Ord for ord

Pardon “Pardon” bruges her som en høflig måde at sige undskyld på, før man henvender sig til en fremmed. Det passer især, når man vil få nogens opmærksomhed i en offentlig situation. Et almindeligt mønster er “Pardon, ...” efterfulgt af spørgsmålet eller beskeden.

deze “deze” betyder “denne” og peger her på den kø, som taleren står i. Det står direkte foran “rij” i “deze rij”. Det kan genbruges foran noget bestemt, man peger på eller henviser til.

rij “rij” betyder her en kø af mennesker, der venter på betjening. I “deze rij gaat langzaam” er det køen, der bevæger sig langsomt. Ordet kan også bruges om en række, men betydningen afhænger af sammenhængen.

gaat “gaat” beskriver her, hvordan køen bevæger sig: “deze rij gaat langzaam”. Sammen med “langzaam” betyder det, at køen går langsomt eller skrider langsomt frem. Et genbrugeligt mønster er “iets gaat snel” eller “iets gaat langzaam” om, hvordan noget forløber.

langzaam “langzaam” betyder her langsomt og beskriver tempoet i “deze rij gaat langzaam”. Det bruges til at fortælle, at noget bevæger sig eller foregår med lav hastighed. Det kan genbruges efter et udsagnsord, når man beskriver tempo.

Probeer “Probeer” betyder her “prøver” i spørgsmålet “Probeer je te beslissen ...?”. Formen bruges til at spørge, om personen er i gang med at forsøge at træffe en beslutning. Et almindeligt mønster er “Probeer je te ...?” efterfulgt af det, man forsøger at gøre.

je “je” henviser her til den person, som taleren spørger: “Probeer je ...?” Det svarer i denne sætning til “du”. Det står som den person, der udfører handlingen i mønsteret “je probeert te ...”.

te “te” markerer her infinitivkonstruktionen i “te beslissen” og “te blijven”. Det forbinder handlingen med “proberen” eller udtrykket “het de moeite waard is”. Et genbrugeligt mønster er “proberen te + handling”.

beslissen “beslissen” betyder her at træffe en beslutning om, hvorvidt man skal blive. Det står efter “te” i “te beslissen”. Et almindeligt mønster er “beslissen of ...” når man skal vælge mellem muligheder.

of “of” indleder her det spørgsmål, som beslutningen handler om: “of het de moeite waard is om te blijven”. Det svarer til “om” eller “hvorvidt” på dansk. Det kan genbruges før en indirekte ja-nej-beslutning eller et indirekte spørgsmål.

het “het” betyder her “det” i udtrykket “het de moeite waard is”. Det er en del af den faste konstruktion, der vurderer, om noget kan betale sig. Det kan også stå foran et navneord eller henvise til noget allerede nævnt, men her skal det forstås sammen med “de moeite waard”.

de moeite waard “de moeite waard” betyder her “værd at gøre” eller “værd at blive for” i “het de moeite waard is om te blijven”. “de” og “moeite” indgår i udtrykket, mens “waard” fuldender vurderingen af, om noget er værd at bruge tid på. Et genbrugeligt mønster er “iets is de moeite waard” eller “het is de moeite waard om ...”.

is “is” forbinder her vurderingen med “het de moeite waard” i “of het de moeite waard is om te blijven”. Det giver betydningen, at det er værd at blive. Et genbrugeligt mønster er “iets is ...” ved en vurdering eller beskrivelse.

om “om” indleder her formålet eller den handling, der vurderes, i “om te blijven”. Det svarer i denne konstruktion til dansk “at” eller “for at”. Et genbrugeligt mønster er “het is ... om te + handling”.

blijven “blijven” betyder her at blive på stedet i stedet for at gå fra køen. Det står i “om te blijven” og beskriver den handling, man overvejer. Det kan genbruges, når man taler om at fortsætte med at være et sted eller i en situation.

Ja “Ja” er et bekræftende svar på spørgsmålet om, hvorvidt personen prøver at beslutte sig. Det bruges her som en kort selvstændig bekræftelse før “dat probeer ik”. Det kan bruges på samme måde, når man svarer bekræftende på et spørgsmål.

dat “dat” henviser her til det, der lige blev spurgt om: “Ja, dat probeer ik.” Det betyder her “det”, altså at personen prøver at beslutte sig. Det kan genbruges til at henvise til en netop nævnt handling eller situation.

ik “ik” betyder “jeg” og viser her, hvem der prøver at beslutte sig i “dat probeer ik”. Det står efter udsagnsordet, fordi sætningen begynder med “dat”. Et genbrugeligt mønster er “ik + udsagnsord”, når man fortæller om sig selv.

Weet “Weet” bruges her i spørgsmålet “Weet je of ...?” for at spørge, om personen har kendskab til situationen. Sammen med “je” betyder det “ved du”. Et almindeligt mønster er “Weet je of ...?” efterfulgt af det, man vil vide.

de “de” er det bestemte kendeord i “de servicebalie” og “de balie”. Det viser, at taleren henviser til en bestemt skranke. Det kan genbruges foran andre navneord, når man taler om noget bestemt.

servicebalie “servicebalie” betyder her serviceskranken, hvor henvendelser bliver behandlet. I “de servicebalie achterloopt” er det skranken eller dens betjening, der er forsinket. Ordet kan bruges om en skranke, der yder service eller tager imod forespørgsler.

achterloopt “achterloopt” betyder her, at serviceskranken er bagud i arbejdet eller forsinket. Det forklarer, hvorfor køen bevæger sig langsomt. Formen bruges om en proces eller organisation, der ikke følger det forventede tempo.

Meerdere “Meerdere” betyder her flere og beskriver “verzoeken” i “Meerdere verzoeken”. Det viser, at der er mere end én henvendelse, som kræver behandling. Det kan genbruges foran et navneord, når man vil fremhæve flere tilfælde eller genstande.

verzoeken “verzoeken” betyder her henvendelser eller anmodninger, som skal behandles ved skranken. I “Meerdere verzoeken hebben extra aandacht nodig” er det disse henvendelser, der kræver ekstra opmærksomhed. Ordet kan bruges om formelle forespørgsler, man afleverer til en tjeneste eller organisation.

hebben “hebben” betyder her “har” i “Meerdere verzoeken hebben extra aandacht nodig”. Konstruktionen siger, at henvendelserne har brug for ekstra opmærksomhed. Et genbrugeligt mønster er “iets heeft ... nodig” eller “flere ting hebben ... nodig”.

extra “extra” betyder her yderligere og beskriver den opmærksomhed, som henvendelserne kræver. Det står foran “aandacht” i “extra aandacht”. Det kan genbruges foran noget, der kommer oven i det normale eller forventede.

aandacht “aandacht” betyder her opmærksomhed eller særlig behandling af henvendelserne. I “extra aandacht nodig” er det noget, som henvendelserne har brug for. Et almindeligt mønster er “aandacht nodig hebben” om noget, der kræver fokus.

nodig “nodig” betyder her nødvendig eller noget, der er brug for, i “extra aandacht nodig”. Sammen med “hebben” udtrykker det behovet for ekstra opmærksomhed. Et genbrugeligt mønster er “iets nodig hebben”.

dus “dus” betyder her “så” eller “derfor” og forbinder den ekstra behandling med den langsomme kø. I “dus de rij gaat langzaam” viser det resultatet af den foregående forklaring. Det kan genbruges til at indlede en konklusion eller følge.

kan “kan” betyder her, at personen ikke er i stand til eller ikke har mulighed for at blive meget længere: “Ik kan hier niet veel langer blijven.” Det bruges også senere om, hvad skranken kan gøre. Et genbrugeligt mønster er “kan + handling” for mulighed eller evne.

hier “hier” betyder “her” og henviser til stedet ved køen eller serviceskranken. I “Ik kan hier niet veel langer blijven” forklarer det, hvor personen ikke kan blive længere. Det kan genbruges til at pege på det sted, hvor samtalen foregår.

niet “niet” gør udsagnet negativt i “Ik kan hier niet veel langer blijven”. Det betyder, at personen ikke kan blive længere. Det placeres her før den del, der bliver nægtet, og kan genbruges til at benægte en handling eller mulighed.

veel “veel” betyder her “meget” i tidsudtrykket “niet veel langer”. Det begrænser, hvor meget længere personen kan blive. Det kan genbruges foran tids- eller mængdeudtryk for at angive en stor eller lille grad.

langer “langer” betyder her længere tid i “niet veel langer blijven”. Det sammenligner den resterende tid med den tid, personen allerede har ventet eller været der. Et genbrugeligt mønster er “niet langer” om ikke at fortsætte i samme tidsrum.

kunt “kunt” betyder her “kan” i rådet “Je kunt blijven wachten”. Det bruges sammen med “je” og fortæller, hvilken mulighed personen har. Et almindeligt mønster er “Je kunt ... of ...” når man præsenterer to valgmuligheder.

wachten “wachten” betyder her at vente videre i køen i “blijven wachten”. Sammen med “blijven” beskriver det, at personen fortsætter med at vente. Det kan genbruges om at vente på en person, en besked eller betjening.

bij “bij” betyder her “ved” og angiver stedet “bij de balie”. Det viser, hvor henvendelsen skal efterlades. Et genbrugeligt mønster er “bij + sted eller person” for at angive, hvor noget er eller sker.

balie “balie” betyder her skranke eller disk, hvor man kan aflevere sin henvendelse. I “bij de balie achterlaten” er det stedet, hvor henvendelsen efterlades. Ordet kan bruges om en betjeningsskranke i en offentlig eller kommerciel tjeneste.

achterlaten “achterlaten” betyder her at efterlade sit verzoek ved skranken i “je verzoek bij de balie achterlaten”. Handlingen består i at aflevere noget, så det bliver liggende, mens man selv går videre. Et genbrugeligt mønster er “iets achterlaten” med det, man efterlader, som objekt.

zou “zou” gør udsagnet “Het zou helpen” forsigtigt og hypotetisk: det ville kunne hjælpe, hvis nogen senere gennemgår henvendelsen. Det præsenterer hjælpen som en mulig følge, ikke som en sikker kendsgerning. Det kan genbruges til høflige eller forsigtige vurderinger.

helpen “helpen” betyder her at være en hjælp i “Het zou helpen om het verzoek achter te laten”. Det beskriver den mulige fordel ved at aflevere henvendelsen i stedet for at vente. Et genbrugeligt mønster er “Het zou helpen om ...” når man foreslår en mulig løsning.

achter “achter” indgår her sammen med “laten” i den samlede handling “achter te laten”. I denne sætning skal det ikke forstås som et selvstændigt ord for “bag”, men som en del af “achterlaten”, altså at efterlade noget. Det kan genbruges i infinitivkonstruktionen “om iets achter te laten”.

laten “laten” indgår her sammen med “achter” i “achter te laten” og bidrager til betydningen at lade noget blive tilbage. Den samlede handling er at efterlade henvendelsen, ikke blot at lade generelt. Et genbrugeligt mønster er “iets ... laten” med den konkrete handling foran “laten”.

als “als” indleder her betingelsen “als iemand het later kan nakijken”. Det betyder “hvis” og viser, under hvilken betingelse det ville hjælpe at efterlade henvendelsen. Det kan genbruges til at knytte en mulighed eller følge til en betingelse.

iemand “iemand” betyder her “nogen”, altså en person, der senere kan gennemgå henvendelsen. Det står som den person, der udfører “nakijken”. Det kan genbruges, når man taler om en uspecificeret person.

later “later” betyder her senere end det aktuelle tidspunkt i “het later kan nakijken”. Det angiver, hvornår henvendelsen kan blive gennemgået. Det kan genbruges til at tale om en handling, der sker efter nu eller efter en anden begivenhed.

nakijken “nakijken” betyder her at gennemgå eller kontrollere henvendelsen senere. I “het later kan nakijken” står handlingen sidst i bisætningen efter “kan”. Det kan genbruges om at kontrollere et dokument, en besked eller en anden konkret sag.

personeel “personeel” betyder her personalet, der arbejder ved skranken. I “Het personeel aan de balie” er det personalet, som kan kontakte personen. Ordet kan bruges, når man henviser samlet til medarbejderne på en arbejdsplads eller tjeneste.

aan “aan” betyder her “ved” i “aan de balie” og placerer personalet ved skranken. Det beskriver tilknytningen til det sted, hvor personalet arbejder. Et genbrugeligt mønster er “aan de ...” om en person eller gruppe, der befinder sig ved eller arbejder ved et bestemt sted.

contact “contact” betyder her kontakt i den faste forbindelse “contact met je opnemen”. Det handler om, at personalet henvender sig til personen med en opdatering. Et genbrugeligt mønster er “contact met iemand opnemen”.

met “met” betyder her “med” i “contact met je opnemen” og angiver, hvem kontakten sker med. Her er personen, der venter, kontaktens modtager. Det kan genbruges i konstruktionen “contact met + person”.

opnemen “opnemen” indgår her sammen med “contact” i “contact met je opnemen”, som betyder at tage kontakt. I denne sammenhæng betyder det ikke blot at tage noget op. Det kan genbruges i den samme kontaktkonstruktion med personen efter “met”.

wanneer “wanneer” betyder her “når” og indleder tidspunktet for, hvornår personalet kontakter personen. Det står i “wanneer het een update heeft”. Det kan genbruges til at forbinde en handling med det tidspunkt, hvor en anden betingelse eller begivenhed indtræffer.

een “een” betyder her “en” i “een update” og introducerer en ikke nærmere specificeret opdatering. Det står foran “update”. Det kan genbruges foran et navneord, når man nævner én ting uden at gøre den bestemt.

update “update” betyder her en opdatering om henvendelsen eller dens behandling. I “een update heeft” er det den information, personalet kan få, før de kontakter personen. Ordet kan bruges om ny status eller nye oplysninger i en sag.

heeft “heeft” betyder her “har” i “wanneer het een update heeft”. Det beskriver, at personalet har en ny opdatering, når de kontakter personen. Et genbrugeligt mønster er “iemand heeft een update” om at have nye oplysninger.

Dan “Dan” betyder her “så” og viser den konklusion, som følger af de præsenterede muligheder: “Dan heb ik een duidelijke keuze.” Det kan også markere, hvad der sker derefter. Et genbrugeligt mønster er “Dan ...” efter en beslutning eller betingelse.

heb “heb” betyder her “har” i “Dan heb ik een duidelijke keuze”. Sammen med “ik” siger taleren, at han eller hun nu har et klart valg. Et genbrugeligt mønster er “ik heb ...” for at fortælle, hvad man har eller står med.

duidelijke “duidelijke” betyder her klar eller tydelig og beskriver “keuze”. I “een duidelijke keuze” er valget let at se, fordi mulighederne er blevet forklaret. Det kan genbruges foran noget, der er let at forstå eller skelne.

keuze “keuze” betyder her et valg mellem at vente og at efterlade henvendelsen. I “een duidelijke keuze” henviser det til den beslutning, personen nu kan træffe. Ordet kan genbruges om en beslutning mellem flere muligheder.

misschien “misschien” betyder her “måske” og gør vurderingen “beter” mindre kategorisk. Taleren siger derfor forsigtigt, at det kan være bedre at efterlade henvendelsen. Det kan genbruges til at udtrykke en mulighed eller et forsigtigt forslag.

beter “beter” betyder her bedre og sammenligner mulighederne i situationen. I “misschien beter” vurderes det, at det muligvis er bedre at efterlade henvendelsen, fordi personen skal videre. Det kan genbruges ved sammenligninger eller anbefalinger.

volgende “volgende” betyder her næste og beskriver den forpligtelse, personen har bagefter. I “je volgende verplichting” er det den kommende aftale eller opgave. Det kan genbruges foran noget, der kommer efter det aktuelle tidspunkt.

verplichting “verplichting” betyder her en forpligtelse, som personen skal overholde eller tage til. I “je volgende verplichting kan niet wachten” forklarer den, hvorfor personen måske ikke kan blive i køen. Ordet kan bruges om en kommende aftale, opgave eller anden pligt.

Grammatikpunkter

proberen + te + infinitief

Probeer langer te wachten.

pro-BEER LANG-er tuh VACH-tun.

Prøv at vente længere.

Efter proberen står te foran det næste verbum i infinitiv.

contact met iemand opnemen

Het personeel neemt contact met je op.

ut per-soh-NEEL naymt kon-TAKT met juh op.

Personalet kontakter dig.

Det faste udtryk betyder at kontakte nogen; opnemen deles i hoofdsætningen.

Nederlandsk Ordforråd

achterlopen Verbum

ACH-ter-loh-pun være bagud; være forsinket achterloopt

de servicebalie achterloopt

beslissen Verbum

buh-SLIS-un beslutte

te beslissen

blijven Verbum

BLÆJ-vun blive; blive ved

om te blijven

de moeite waard Frase

duh MØJ-tuh vaart værd at; umagen værd

of het de moeite waard is

gaan Verbum

chaan gå; bevæge sig gaat

deze rij gaat langzaam

langzaam Adverbium

LANG-saam langsomt

gaat langzaam

meerdere Determinativ

MEER-duh-ruh flere

Meerdere verzoeken

Pardon Interjektion

par-DON Undskyld

Pardon, deze rij gaat langzaam.

proberen Verbum

pro-BEER-un prøve Probeer

Probeer je te beslissen

rij Substantiv

ræj kø

deze rij

servicebalie Substantiv

SER-vis-baa-lee servicekranke

de servicebalie

verzoek Substantiv

fur-ZOOK anmodning; henvendelse verzoeken

Meerdere verzoeken

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Undskyld, denne kø bevæger sig langsomt.

Vis Svar

Pardon, deze rij gaat langzaam.

Så har jeg et klart valg.

Vis Svar

Dan heb ik een duidelijke keuze.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

beslutte

Vis Svar

beslissen

servicekranke

Vis Svar

servicebalie

gå; bevæge sig

Vis Svar

gaat

Undskyld

Vis Svar

Pardon