At lade en med en baby komme foran i køen | Lær nederlandsk på dansk

Dutch lesson set in a contemporary Amsterdam everyday setting: In a public line, one person offers to let someone managing a baby and stroller go ahead..

DA → NL / Niveau: B1

Om denne lektion

Med At lade en med en baby komme foran i køen kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

A

Pardon, het moet lastig zijn om met een baby en een kinderwagen in deze rij te staan.

par-dån, et mut lastikh zæjn om met en bebi en en kinder-vaagen in deize ræj te staan. Undskyld, det må være svært at klare denne kø med en baby og en barnevogn.
B

Het is lastig geweest.

et is lastikh kəveist. Det har været besværligt.
B

Ik probeer de kinderwagen stil te houden en de baby rustig te houden terwijl we wachten.

ik pro-beer de kinder-vaagen stil te hau-den en de bebi rø-stikh te hau-den ter-væil ve vachten. Jeg prøver at holde barnevognen i ro og babyen rolig, mens vi venter.
A

Wil je voor me in de rij gaan staan?

vil je vår me in de ræj khaan staan? Vil du gerne gå foran mig?
B

Dat is heel attent van je. Weet je het zeker?

dat is heel a-tent van je. veet je et zeiker? Det er meget hensynsfuldt af dig. Er du sikker?
A

Ik weet het zeker.

ik veet et zeiker. Jeg er sikker.
A

Ik heb geen haast.

ik hep kheen haast. Jeg har ikke travlt.
A

Het ziet er lastig uit om dit te regelen.

et ziit er lastikh øjt om dit te reekhelen. Det ser svært ud at håndtere.
B

Dat zou echt een groot verschil maken.

dat zau echt en khroot fər-skhil maaken. Det ville gøre en stor forskel.
A

Dan hoef ik maar even langer te wachten.

dan hoef ik maar eeven langer te vachten. Det vil kun give mig lidt ekstra ventetid.
B

Als we voor jou in de rij mogen gaan, zou dat ons helpen voordat de baby onrustiger wordt.

als ve for jau in de ræj moo-khen khaan, zau dat ons helpen voordat de bebi on-rø-sti-kher vort. Det ville hjælpe os at komme foran dig, før babyen bliver mere urolig.
A

Ik zou hopen dat iemand mij ook zo zou helpen.

ik zau hoopen dat i-mant mæj ook zoo zau helpen. Jeg ville håbe, at nogen ville tilbyde mig den samme hjælp.
B

Dat waardeer ik. Hierdoor is het wachten veel minder stressvol.

dat vaardeer ik. hierdoor is et vachten veel minder stres-vol. Det sætter jeg pris på. Det gør ventetiden meget mindre stressende.

Ord for ord

Pardon “Pardon” betyder “undskyld” og bruges her til høfligt at få den anden persons opmærksomhed. Det kan genbruges som en kort høflig indledning, når man vil spørge eller sige noget til en fremmed.
het “het” betyder her “det” i den upersonlige formulering “het moet lastig zijn” og “Het is lastig geweest”. Det bruges blandt andet som subjekt i vurderinger af en situation.
moet “moet” udtrykker her en stærk antagelse: det må være besværligt at stå i kø med en baby og en barnevogn. Formen bruges i mønsteret “moet + infinitiv”, som i “moet lastig zijn”, når noget virker nødvendigt eller sandsynligt.
lastig “lastig” betyder her “svært” eller “besværligt” og beskriver køsituationen. Det bruges naturligt efter “zijn”, som i “het moet lastig zijn”, og kan beskrive noget, der er vanskeligt at håndtere.
zijn “zijn” betyder “være” i “het moet lastig zijn”. Det står her som infinitiv efter “moet” og bruges også i den længere konstruktion “om ... te staan” i samme sætning.
om “om” indleder her infinitivskonstruktionen “om met een baby en een kinderwagen in deze rij te staan”, altså det, som vurderes som besværligt. Mønsteret “om ... te + infinitiv” bruges til at udtrykke en handling eller et formål.
met “met” betyder “med” og viser her, at personen står i kø sammen med en baby og en barnevogn. Det bruges foran den person eller ting, der ledsager en handling, som i “met een baby”.
een “een” betyder “en” eller “et” og introducerer her en baby og en barnevogn uden at identificere dem nærmere. Det står foran et navneord i mønstrene “een baby” og “een kinderwagen”.
baby “baby” betyder “baby” og betegner her det barn, som gør køsituationen sværere at håndtere. Det bruges som navneord efter “een” i “een baby”.
en “en” betyder “og” og forbinder her “een baby” med “een kinderwagen”. Det bruges til at føje et yderligere led til en opremsning.
kinderwagen “kinderwagen” betyder “barnevogn” og er den vogn, som personen har med i køen. Det bruges her efter “een” i “een kinderwagen” og kan indgå som genstand for handlinger som at holde den stille.
in “in” betyder her “i” og angiver placeringen i køen i “in deze rij”. Det bruges med et sted eller en situation, hvor nogen befinder sig, som i “in de rij staan”.
de “de” betyder “den” eller “det” i den bestemte forbindelse “de rij”. Det står foran navneordet for en bestemt kø, som samtalen allerede handler om.
deze “deze” betyder “denne” og peger her på den konkrete kø, som personerne står i. Det bruges foran navneordet i “deze rij” for at udpege noget bestemt i situationen.
rij “rij” betyder “kø” eller “række” og betegner her rækken af mennesker, der venter. Et nyttigt mønster fra dialogen er “in de rij staan”, altså at stå i kø.
te “te” markerer infinitiven i “te staan” og “te regelen”. Det står her i konstruktionen “om ... te + infinitiv”, som samler en handling i en ledsætning.
staan “staan” betyder “stå” eller “være stående” og beskriver her at være placeret i køen. I “in deze rij te staan” bruges det om at stå i kø, og i “gaan staan” om at tage en plads eller position.
is “is” betyder “er” i “Het is lastig geweest”. Sammen med “geweest” danner det betydningen “har været”, og mønsteret kan bruges til at beskrive en tidligere situation.
geweest “geweest” betyder “været” i “Het is lastig geweest”. Det står sammen med “is” og viser, at noget har været besværligt i en periode frem til nu.
Ik “Ik” betyder “jeg” og er subjektet i flere af talerens sætninger. Det står først i “Ik probeer ...” og “Ik heb geen haast”, så det er nyttigt i mønstre, hvor man fortæller om egne handlinger eller sin egen situation.
probeer “probeer” betyder “prøver” og viser her, at personen forsøger at holde barnevognen stille og babyen rolig. Det bruges i mønsteret “Ik probeer ... te houden” for at beskrive et forsøg på at få noget til at være på en bestemt måde.
stil “stil” betyder her “stille” eller “uden at bevæge sig” og beskriver barnevognen. I “de kinderwagen stil te houden” bruges det sammen med “houden” om at holde noget stille.
houden “houden” betyder her “holde” og indgår i “stil te houden” og “rustig te houden”. Mønsteret “iets stil houden” eller “iemand rustig houden” bruges, når man forsøger at bevare en bestemt tilstand.
rustig “rustig” betyder “rolig” og beskriver her babyens tilstand. I “de baby rustig te houden” bruges det sammen med “houden” om at holde nogen rolig, for eksempel mens man venter.
terwijl “terwijl” betyder “mens” og forbinder her handlingen med at holde babyen rolig med “we wachten”. Det bruges foran en ledsætning, der beskriver noget, som sker samtidig.
we “we” betyder “vi” og er subjektet i “terwijl we wachten”. Det bruges om taleren og mindst én anden person, som udfører den samme handling.
wachten “wachten” betyder “vente” og beskriver her det at vente i kø. Det bruges i “terwijl we wachten” og kan genbruges i mønsteret “wachten op ...”, når man angiver, hvem eller hvad man venter på.
Wil “Wil” betyder her “vil du gerne” og indleder et høfligt tilbud eller spørgsmål i “Wil je voor me in de rij gaan staan?”. Formen står først på grund af spørgsmålsordstillingen og bruges sammen med “je” og en infinitiv.
je “je” betyder “du” og er den person, som tilbuddet henvender sig til i “Wil je ...?”. Det står efter “Wil” i spørgsmålet og bruges som subjekt for den foreslåede handling.
voor “voor” betyder her “foran” og angiver en placering længere fremme i køen i “voor me in de rij”. Mønsteret “voor iemand in de rij gaan staan” bruges, når nogen går foran en anden i køen.
me “me” betyder “mig” og står efter “voor” i “voor me”. Det angiver den person, som den anden kan gå foran, og bruges her i et almindeligt præpositionsudtryk.
gaan “gaan” betyder “gå” og står efter “Wil je” i tilbuddet. Sammen med “staan” i “in de rij gaan staan” beskriver det at gå hen og stille sig i køen.
Dat “Dat” betyder her “det” og henviser til tilbuddet om at lade den anden gå foran. Det bruges som subjekt i “Dat is heel attent” og kan også pege tilbage på en handling eller situation.
heel “heel” betyder “meget” og forstærker vurderingen i “heel attent”. Det står foran et tillægsord og bruges til at udtrykke en høj grad.
attent “attent” betyder “hensynsfuld” eller “betænksom” og beskriver tilbuddet i “Dat is heel attent van je”. Konstruktionen “attent van je” bruges til at sige, at en handling er hensynsfuld af en bestemt person.
van “van” betyder her “af” i “attent van je” og forbinder vurderingen med den person, der udførte handlingen. Mønsteret “... van je” kan bruges til at udtrykke, at noget er en bestemt persons hensynsfulde handling.
Weet “Weet” betyder “ved” og bruges i spørgsmålet “Weet je het zeker?” for at spørge, om personen er sikker. Det står først i spørgsmålet og bruges sammen med “het zeker” i betydningen at vide noget med sikkerhed.
zeker “zeker” betyder “sikker” eller “sikkert” og indgår i “Weet je het zeker?”. Mønsteret bruges, når man vil kontrollere, om en person virkelig er sikker på en beslutning eller oplysning.
heb “heb” betyder “har” og indgår her i udtrykket “Ik heb geen haast”. Hele udtrykket betyder, at taleren ikke har travlt, og “heb” bruges i samme mønster med et navneord, der beskriver en tilstand.
geen “geen” betyder “ingen” eller “ikke nogen” og nægter her navneordet “haast” i “geen haast”. Det står foran et navneord, når man vil sige, at der ikke er noget af det pågældende.
haast “haast” betyder “travlhed” eller “hast” og indgår i det faste udtryk “geen haast hebben”. I dialogen bruges “Ik heb geen haast” til at forklare, hvorfor lidt ekstra ventetid ikke er et problem.
ziet “ziet” betyder her “ser ud” i konstruktionen “Het ziet er lastig uit”. Det er en bøjet form af “zien” og bruges sammen med “er” og “uit”, når man beskriver, hvordan noget virker eller ser ud.
er “er” er her en del af udtrykket “ziet er lastig uit” og får sammen med “ziet” og “uit” betydningen “ser besværligt ud”. Det oversættes ikke alene i denne konstruktion, men indgår i mønsteret “het ziet er ... uit”.
uit “uit” er den afsluttende del af udtrykket “ziet er lastig uit”, som betyder “ser besværligt ud”. Det bruges sammen med “ziet” og “er”, ikke som en selvstændig betydning af “ud” i denne sætning.
dit “dit” betyder “dette” eller “det her” og henviser til situationen, som er svær at håndtere i “om dit te regelen”. Det bruges foran eller som henvisning til noget konkret, der allerede er tydeligt i situationen.
regelen “regelen” betyder her “håndtere” eller “få styr på” situationen. Det står efter “te” i “om dit te regelen”, og mønsteret “iets regelen” bruges om at ordne eller organisere noget.
zou “zou” betyder “ville” og udtrykker her en mulig eller tænkt virkning i “Dat zou echt een groot verschil maken”. Det bruges sammen med en infinitiv, som i “zou ... maken”, for at beskrive et hypotetisk resultat.
echt “echt” betyder her “virkelig” og understreger, at forskellen ville være betydelig i “echt een groot verschil”. Det kan bruges som forstærker foran en vurdering eller beskrivelse.
groot “groot” betyder “stor” og beskriver her størrelsen eller betydningen af forskellen i “een groot verschil”. Det bruges foran et navneord og indgår i det genbrugelige udtryk “een groot verschil maken”.
verschil “verschil” betyder “forskel” og indgår i “een groot verschil maken”. Hele udtrykket bruges her om, at hjælpen vil have en mærkbar positiv virkning.
maken “maken” betyder “gøre” eller “skabe” og står efter “zou” i “zou ... een groot verschil maken”. I udtrykket “een groot verschil maken” beskriver det, at noget medfører en tydelig virkning.
Dan “Dan” betyder her “så” eller “i så fald” og viser konsekvensen af tilbuddet om at gå foran. Det står først i “Dan hoef ik ...” og bruges ofte til at indlede en følge eller konklusion.
hoef “hoef” udtrykker her, hvor meget taleren behøver at vente, i “hoef ik maar even langer te wachten”. Sammen med “maar even” betyder konstruktionen, at taleren kun behøver at vente lidt længere.
maar “maar” betyder her “kun” og begrænser den ekstra ventetid i “maar even langer”. Det bruges til at gøre omfanget mindre, ikke til at udtrykke en modsætning i denne sætning.
even “even” betyder her “et øjeblik” eller “kortvarigt” og gør ventetiden mindre i “maar even langer te wachten”. Det bruges ofte sammen med en handling for at vise, at den kun varer kort tid.
langer “langer” betyder “længere” og sammenligner her den nødvendige ventetid med den normale ventetid. Det bruges i “langer te wachten” til at beskrive en forlænget varighed.
Als “Als” betyder her “hvis” og indleder betingelsen i “Als we voor jou in de rij mogen gaan”. Det bruges foran en ledsætning, der beskriver den betingelse, som resultatet “zou dat ons helpen” afhænger af.
jou “jou” betyder “dig” og står efter “voor” i “voor jou”. Det angiver den person, som de andre ønsker at komme foran, og bruges her som person efter en præposition.
mogen “mogen” betyder “må” eller “have lov til” og viser her, at de spørger om tilladelse til at gå foran. Det bruges sammen med infinitiven “gaan” i mønsteret “mogen gaan”.
ons “ons” betyder “os” og er den gruppe, som hjælpen vil gavne i “zou dat ons helpen”. Det står som den personlige modtager af handlingen i mønsteret “iemand helpen”.
helpen “helpen” betyder “hjælpe” og står efter “zou” i “zou dat ons helpen”. Mønsteret “iemand helpen” bruges til at angive, hvem der får hjælp.
voordat “voordat” betyder “før” og indleder her tidspunktet, hvor babyen bliver mere urolig. Det bruges foran en ledsætning, som i “voordat de baby onrustiger wordt”.
onrustiger “onrustiger” betyder “mere urolig” og beskriver en ændring i babyens tilstand. Det bruges sammen med “wordt” i “de baby onrustiger wordt” for at sige, at babyen bliver mere rastløs.
wordt “wordt” betyder “bliver” eller “får” og viser her, at babyens uro øges i “onrustiger wordt”. Det står sidst i ledsætningen efter “voordat”, sådan som verbet gør i denne konstruktion.
hopen “hopen” betyder “håbe” og står efter “zou” i “Ik zou hopen”. Det bruges her sammen med “dat” for at udtrykke et ønske eller håb om, at nogen ville hjælpe taleren på samme måde.
iemand “iemand” betyder “nogen” og er den ubestemte person, som måske ville tilbyde hjælp i “dat iemand mij ook zo zou helpen”. Det bruges, når personen ikke er kendt eller ikke er vigtig at identificere.
mij “mij” betyder “mig” og er den person, der ville modtage hjælpen i “iemand mij ook zo zou helpen”. Det bruges som personligt objekt i mønsteret “iemand helpen”.
ook “ook” betyder “også” og viser her, at taleren håber at få den samme slags hjælp som andre kan få. Det står i “mij ook zo” og bruges til at føje et tilsvarende tilfælde til.
zo “zo” betyder her “på den måde” og henviser til den hjælp, som personen netop tilbyder. Det bruges i “ook zo zou helpen”, når man vil henvise til en allerede nævnt måde at gøre noget på.
waardeer “waardeer” betyder “sætter pris på” eller “værdsætter” og bruges i “Dat waardeer ik” som tak for tilbuddet. I denne sætning står verbet før subjektet, fordi formuleringen er bygget som en kort hovedsætning med “Dat” først.
Hierdoor “Hierdoor” betyder “på grund af dette” eller “derfor” og forbinder tilbuddet med den mindre stressende ventetid. Det bruges ofte i begyndelsen af en sætning efter en årsag for at introducere resultatet.
veel “veel” betyder her “meget” og forstærker sammenligningen i “veel minder stressvol”. Mønsteret “veel + sammenlignende form” bruges til at vise en stor grad af forskel.
minder “minder” betyder “mindre” eller “i mindre grad” og beskriver her, at ventetiden føles mindre stressende. Det står foran “stressvol” i “veel minder stressvol” for at sammenligne graden.
stressvol “stressvol” betyder “stressende” og beskriver her ventetiden i “het wachten”. Det bruges som tillægsord efter “is”, og “veel minder stressvol” betyder, at situationen er langt mindre stressende.

Grammatikpunkter

terwijl + bijzin: werkwoord achteraan

Terwijl iemand wacht, staat de kinderwagen voor de rij.

ter-væil i-mant vakht, staat de kinder-vaagen vår de ræj.

Mens nogen venter, står barnevognen foran køen.

Efter terwijl står verbet til sidst i ledsætningen: iemand wacht.

langer + infinitief + maakt + object + onrustiger

Langer wachten maakt iemand onrustiger.

langer vachten maakt i-mant on-rø-sti-kher.

At vente længere gør nogen mere urolig.

Langer og onrustiger er komparativformer, der viser en større grad.

Nederlandsk Ordforråd

baby Substantiv
bebi baby
geweest Verbum
kəveist været
kinderwagen Substantiv
kinder-vaagen barnevogn
lastig Adjektiv
lastikh besværlig; vanskelig
Pardon Interjektion
par-dån Undskyld
probeer Verbum
pro-beer prøver
rij Substantiv
ræj
rustig Adjektiv
rø-stikh rolig
staan Verbum
staan stå
stil Adjektiv
stil stille; i ro
terwijl Konjunktion
ter-væil mens
wachten Verbum
vachten vente

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Det har været besværligt.

Vis SvarHet is lastig geweest.

Jeg er sikker.

Vis SvarIk weet het zeker.

Jeg har ikke travlt.

Vis SvarIk heb geen haast.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

prøver

Vis Svarprobeer

været

Vis Svargeweest

Undskyld

Vis SvarPardon

stille; i ro

Vis Svarstil