At lade en med en baby komme foran i køen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Pardon, het moet lastig zijn om met een baby en een kinderwagen in deze rij te staan.

   Undskyld, det må være svært at klare denne kø med en baby og en barnevogn.

   Pardon

   Undskyld

   het moet

   det må

   lastig

   svært; besværligt

   zijn

   være

   om … te staan

   at stå

   met

   med

   een baby

   en baby

   en

   og

   een kinderwagen

   en barnevogn

   in

   i

   deze

   denne

   rij

   kø

   Uddybende forklaring

   Pardon er en høflig måde at sige “undskyld” eller få kontakt på. Det kan stå alene. het moet betyder her “det må”; moet er nutidsformen af moeten. Sammen med zijn udtrykker det en vurdering eller slutning: taleren vurderer, at situationen må være vanskelig. Det er ikke her en kommando. Et nyttigt mønster er het moet + adjektiv + zijn — “det må være + adjektiv”. lastig betyder her “svær” eller “besværlig” og beskriver situationen. I konteksten står samme adjektiv i lastig geweest, hvor geweest er perfektum participium af zijn; lastig er ikke selve participiet. zijn er infinitiven af zijn, “at være”. Efter moet står verbet i infinitiv: moet ... zijn svarer til “må ... være”. om ... te staan danner her en infinitivisk ledsætning, som angiver, hvad der er svært: “at stå ...”. te staan består af te plus infinitiven staan, “stå”. Her er om te altså ikke bedst forstået som et formålsudtryk; hele konstruktionen hører sammen med vurderingen lastig zijn. met betyder “med” og angiver det, man har med sig eller er sammen med i situationen. een baby betyder “en baby”. een er den ubestemte artikel og angiver ikke i sig selv et bestemt antal som en særskilt oplysning; baby er substantivet. en betyder “og” og forbinder een baby med det næste substantivled. een kinderwagen betyder “en barnevogn”. kinderwagen er ét nederlandsk sammensat substantiv. in betyder “i” og angiver her placering i køen. deze betyder “denne”. Det er et demonstrativ, der står sammen med rij. Formen deze bruges med entalsord, der har de-artikel, og med flertalsord; rij er et entalsord med de-artikel. rij betyder “kø”, altså en række mennesker eller ting, der venter. in deze rij betyder “i denne kø”. Samlet bliver strukturen het moet lastig zijn — “det må være svært” — efterfulgt af om met een baby en een kinderwagen in deze rij te staan — “at stå i denne kø med en baby og en barnevogn”. Hele ytringen betyder: “Undskyld, det må være svært at klare denne kø med en baby og en barnevogn.”

2. Het is lastig geweest.

   Det har været besværligt.

   Het

   det

   is

   er

   lastig

   besværligt

   geweest

   været

   Uddybende forklaring

   Het er et hollandsk pronomen, der her fungerer som upersonligt subjekt og svarer til dansk det. Det peger i denne ytring på den situation, der beskrives som besværlig. I denne brug ændres formen ikke efter et substantivs grammatiske køn. is er nutidsformen i 3. person ental af zijn (at være). Her fungerer det som hjælpeverbum i en sammensat fortidsform. Lastig er et beskrivende adjektiv og betyder her besværlig eller svær. Efter zijn står det prædikativt og får ikke en særlig endelse: De oefening is lastig. — Øvelsen er svær. Geweest er perfektum participium af zijn (at være) og betyder været. Sammen med is danner det perfektum: is geweest — har været. Det er geweest, der er participiet, mens is er hjælpeverbet. Samlet kommer ordene i rækkefølgen Het is lastig geweest: det upersonlige subjekt, verbet zijn, beskrivelsen lastig og participiet geweest. Hele ytringen betyder Det har været besværligt. Perfektumformen fremstiller det som noget, der har været besværligt i en tidligere eller afsluttet periode med relevans for nuet.

3. Ik probeer de kinderwagen stil te houden en de baby rustig te houden terwijl we wachten.

   Jeg prøver at holde barnevognen i ro og babyen rolig, mens vi venter.

   probeer

   prøver

   kinderwagen

   barnevogn

   stil

   i ro

   te houden

   at holde

   baby

   baby

   rustig

   rolig

   terwijl

   mens

   wachten

   venter

   Uddybende forklaring

   probeer er 1. person ental i nutid af proberen (»at prøve«). Sammen med ik betyder det her »jeg prøver«. Mønstret er ik probeer te + infinitiv: Ik probeer te slapen. = »Jeg prøver at sove.« kinderwagen er et sammensat navneord: kinderwagen betyder »barnevogn«. Det er et de-ord; i den faste sætning står det som de kinderwagen. Sammensatte ord kan ofte genkendes som én samlet skrivemåde på nederlandsk. stil er adjektivet »stille« eller »i ro«. Her beskriver det den tilstand, som barnevognen skal holdes i. Adjektivet er ikke en form af houden; houden er verbet, mens stil er beskrivelsen af resultatet. Et tilsvarende eksempel er Houd de deur stil. = »Hold døren stille.« te houden består af te plus infinitiven houden, »at holde«. houden er den uregelmæssige infinitiv; i nutid hedder den for eksempel ik houd og wij houden. I denne sætning er te houden knyttet til probeer: »prøver at holde«. Den samme infinitiv gentages senere efter rustig: også dér betyder te houden »at holde«. baby betyder »baby«. I den faste tekst står det som de baby, altså »babyen« i den bestemte nominalgruppe. Ordet ændrer ikke form for bestemthed; bestemthed markeres her af de. rustig betyder »rolig«. Her beskriver det den tilstand, som babyen skal holdes i: »rolig«. Det er et adjektiv, ikke en del af verbet houden. rustig kan også bruges om en person eller situation, for eksempel Blijf rustig. = »Forbliv rolig.« terwijl er en underordnende konjunktion, der betyder »mens«. Den indleder tidsledsætningen terwijl we wachten. På nederlandsk står det finitte verbum i sådan en ledsætning typisk sidst i ledsætningen. wachten betyder »vente«. Her står det sammen med we i nutid: we wachten = »vi venter«. Formen wachten er både infinitiv og nutidsform for 1. person flertal; infinitiven ses for eksempel i te wachten = »at vente«. Eksempel: We wachten op de bus. = »Vi venter på bussen.« Hele strukturen er Ik probeer [de kinderwagen stil te houden] en [de baby rustig te houden] terwijl [we wachten]. ik probeer angiver forsøget, og de to parallelle led angiver henholdsvis at holde barnevognen i ro og babyen rolig. en forbinder de to handlinger, mens terwijl we wachten angiver, at de foregår, mens vi venter. Den samlede betydning er: »Jeg prøver at holde barnevognen i ro og babyen rolig, mens vi venter.«

4. Wil je voor me in de rij gaan staan?

   Vil du gerne gå foran mig?

   Wil je

   vil du

   voor me

   foran mig

   in de rij

   i køen

   gaan staan

   stille sig

   Uddybende forklaring

   Wil je er en høflig ja/nej-konstruktion: wil er nutidsformen af willen for je, og je er subjektet. Her spørger konstruktionen, om du vil udføre handlingen; den betyder ikke i sig selv, at handlingen faktisk sker. Sammenlign Ik wil wachten — »Jeg vil vente« — med Wil je wachten? — »Vil du vente?« voor me betyder her »foran mig« i køen. voor er præpositionen »foran«, og me er den ubetonede objektsform af pronomenet »jeg«; den betonede form er mij. Valget mellem me og mij hænger især sammen med tryk: mij kan bruges, når »mig« fremhæves eller kontrasteres. in de rij betyder »i køen«. rij er et navneord for en række eller kø, og de er den bestemte artikel, som hører til dette navneord. Præpositionen in angiver placering i køen. Et genanvendeligt eksempel er We staan in de rij — »Vi står i køen«. gaan staan er en verbal kombination: gaan betyder »gå« eller, sammen med et andet verbum, at begynde at udføre den følgende handling, mens staan betyder »stå«. Her beskriver den, at personen skal stille sig op; den er ikke blot en opfordring til at gå et sted hen. Begge verber står i infinitiv efter spørgsmålets finitte wil: Wil je gaan staan? — »Vil du stille dig op?« Samlet bliver konstruktionen Wil je + voor me + in de rij + gaan staan: »Vil du stille dig foran mig i køen?« Den faste oversættelse udtrykker dette som »Vil du gerne gå foran mig?«; sammenhængen gør altså køplaceringen og den høflige anmodning centrale. Spørgsmålet henvender sig til én person og beder vedkommende om at stille sig foran taleren.

5. Dat is heel attent van je. Weet je het zeker?

   Det er meget hensynsfuldt af dig. Er du sikker?

   Dat is

   Det er

   attent

   hensynsfuld

   van je

   af dig

   Weet

   ved

   zeker

   sikker

   Uddybende forklaring

   Dat is betyder her “det er”. dat fungerer som et pronomen for en allerede kendt situation eller handling; den præcise referent fremgår ikke af denne sætning alene. is er nutidsformen af zijn (“at være”) i 3. person ental. Eksempel: Dat is goed. — “Det er godt.” attent betyder her “hensynsfuld” eller “betænksom”. Det er et beskrivende adjektiv. heel står foran adjektivet og forstærker det: heel attent betyder “meget hensynsfuld”. Her står attent prædikativt efter is, og derfor får adjektivet ikke en særskilt køns- eller talendelse. Eksempel: Dat is attent. — “Det er hensynsfuldt.” van je betyder her “af dig” og angiver, hvem handlingen tilskrives. je er den ubetonede form af “du”; efter van har det her rollen som den person, noget siges at være gjort af. Eksempel: Dat is aardig van je. — “Det er sødt af dig.” Weet er nutidsformen af weten (“at vide”) med jij/je: je weet — “du ved”. I et ja-nej-spørgsmål står verbet foran subjektet: Weet je ...? betyder “Ved du ...?”. Eksempel: Weet je dat? — “Ved du det?” zeker betyder her “sikker”. Sammen med weten udtrykker det, at man er helt sikker på noget. I spørgsmålet Weet je het zeker? står zeker efter het og spørger derfor, om personen virkelig er sikker. Eksempel: Ik weet het zeker. — “Jeg er sikker.” Samlet består første del af Dat is + heel attent + van je: “Det er meget hensynsfuldt af dig.” Anden del bruger spørgsmålsmønstret Weet je ...? med het zeker: “Er du sikker?” Sætningen er en venlig, almindelig måde at reagere på en hensynsfuld handling og samtidig kontrollere, om tilbuddet eller udsagnet er ment alvorligt.

6. Ik weet het zeker.

   Jeg er sikker.

   Ik

   jeg

   weet

   ved

   het

   det

   zeker

   sikker

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er første persons entalspronominet, altså den person, der taler. Det står her som subjekt: Ik weet ... = “jeg ved ...”. weet er nutidsformen af weten (“at vide”) for ik; kæden er weten → ik weet. Den bruges om viden eller sikker overbevisning. Eksempel: Ik weet het. — “Jeg ved det.” het betyder her “det” og fungerer som objekt for weet. Det henviser til det, som taleren siger, at vedkommende ved med sikkerhed; den konkrete sag er ikke navngivet i selve sætningen. zeker betyder her “sikker” og præciserer, at taleren er helt overbevist. Sammen med weten indgår det i det genanvendelige mønster iets zeker weten — “at vide noget med sikkerhed”. I den observerede rækkefølge står objektet som het før zeker: het zeker weten. Hele sætningen samles sådan: Ik er subjektet, weet betyder “ved”, het er objektet “det”, og zeker angiver, at denne viden er sikker. Ik weet het zeker. betyder derfor “Jeg er sikker.” Sætningen er en almindelig, direkte måde at bekræfte sin sikkerhed på.

7. Ik heb geen haast.

   Jeg har ikke travlt.

   Ik

   jeg

   heb

   har

   geen haast

   ingen hast / ingen travlhed

   Uddybende forklaring

   Ik betyder "jeg" og er den nederlandske personlige form for første person ental. Den angiver her den talende som subjekt. Som genbrugeligt mønster står ik ofte sammen med en verbumsform i første person ental, for eksempel: Ik weet het. = "Jeg ved det." heb betyder her "har" og er nutidsformen af hebben ("at have") med ik: ik heb. Formen heb bruges altså ikke som navnet på grundformen; grundformen er hebben. Eksempel: Ik heb tijd. = "Jeg har tid." geen haast betyder "ingen travlhed" eller mere naturligt på dansk "ikke travlt". geen er den negative form foran et navneordsled og svarer her til, at der ikke er nogen hast. haast er navneordet "travlhed/hast". Sammen danner geen haast hebben et almindeligt nederlandsk mønster, der betyder "ikke at have travlt". Det er ikke nødvendigt at gengive ordleddet geen som et dansk talord; i denne faste betydning udtrykker hele ledet fravær af hast. Eksempel: Wij hebben geen haast. = "Vi har ikke travlt." Hele sætningen bygges således op: Ik er subjektet, heb er verbet "har", og geen haast er det navneordsled, der angiver, hvad den talende ikke har. Derfor betyder Ik heb geen haast. "Jeg har ikke travlt."

8. Het ziet er lastig uit om dit te regelen.

   Det ser svært ud at håndtere.

   Het ziet er … uit

   det ser ... ud

   lastig

   svært; vanskeligt

   om … te regelen

   at håndtere

   dit

   dette

   Uddybende forklaring

   Het ziet er ... uit er en fast nederlandsk konstruktion, der svarer til “det ser ... ud” eller “det virker ...”. ziet er nutidsformen af zien (“se”) i 3. person ental. er og uit hører sammen med denne konstruktion, selv om den beskrivende del står imellem dem. Eksempel: Het ziet er eenvoudig uit. — “Det ser enkelt ud.” lastig betyder her “svært” eller “vanskeligt”. Det er et beskrivende adjektiv, som udfylder pladsen i Het ziet er ... uit. Her beskriver det den situation, som den efterfølgende infinitivskonstruktion handler om. Eksempel: Dat ziet er lastig uit. — “Det ser svært ud.” om ... te regelen er en nederlandsk infinitivskonstruktion. regelen er grundformen og kan blandt andet betyde “ordne”, “arrangere” eller “håndtere”; i denne sætning passer “håndtere” til den faste oversættelse. te står foran infinitiven, mens om indleder hele infinitivskonstruktionen. Ordet dit står inde i konstruktionen: om dit te regelen — “at håndtere dette”. Eksempel: Het is moeilijk om dat te regelen. — “Det er svært at ordne det.” dit betyder “dette” og er den nederlandske demonstrative form for ental af intetkøn. Formen angiver grammatisk form og nærhed, men den leverede sætning identificerer ikke præcist, hvad “dette” henviser til. I eksemplet er det derfor bedst at lære dit som en genbrugelig form for “dette” uden at tilføje en bestemt genstand. Samlet er Het ziet er lastig uit om dit te regelen. bygget op som Het ziet er + beskrivelse + uit + om dit te regelen: “Det ser svært ud at håndtere dette.” På naturligt dansk bliver meningen: “Det ser svært ud at håndtere.”

9. Dat zou echt een groot verschil maken.

   Det ville gøre en stor forskel.

   Dat zou

   det ville

   echt

   virkelig

   groot

   stor

   verschil

   forskel

   maken

   gøre

   Uddybende forklaring

   Dat zou betyder her “det ville”. Dat er et demonstrativt pronomen, der fungerer som subjekt; den konkrete ting eller handling, som “det” henviser til, er ikke identificeret entydigt i det givne materiale. zou er den entalsform, der bruges i den betingede eller hypotetiske konstruktion zou + infinitiv. Sammenlign zal (“vil” om en forventet fremtid) og zou (“ville” om en tænkt eller betinget situation). Eksempel: Dat zou helpen. — “Det ville hjælpe.” echt er et adverbium, der forstærker udsagnet: “virkelig” eller “faktisk”. Det ændrer ikke person, tal eller tid på de andre ord. Eksempel: Dat helpt echt. — “Det hjælper virkelig.” groot betyder her “stor” og beskriver verschil. Adjektivets grundform er groot, komparativformen er groter, og superlativformen er grootst. I een groot verschil står adjektivet foran et intetkønsord i ental efter den ubestemte artikel een, så det har ingen -e-endelse. Eksempel: een groot probleem — “et stort problem.” verschil betyder “forskel”. Det er et intetkønsord: het verschil; flertal er verschillen. Den almindelige konstruktion een verschil maken betyder ikke blot fysisk at “lave” en forskel, men at have eller skabe en mærkbar virkning. Eksempel: Dat maakt een verschil. — “Det gør en forskel.” maken er infinitiven med betydningen “gøre” eller “skabe”. Her står den efter zou, fordi den betingede hjælpeform følges af infinitiv: zou maken. Formen ændrer sig ikke efter subjektets person i denne konstruktion; zou bærer den bøjede del. Eksempel: Wij zouden een verschil maken. — “Vi ville gøre en forskel.” Samlet består udsagnet af subjektet Dat, den hypotetiske form zou, forstærkeren echt og konstruktionen een groot verschil maken. Derfor betyder hele sætningen: “Det ville virkelig gøre en stor forskel.” Den præsenterer virkningen som tænkt eller betinget, ikke som en konstatering af, at virkningen allerede er sket.

10. Dan hoef ik maar even langer te wachten.

    Det vil kun give mig lidt ekstra ventetid.

    Dan

    så / i så fald

    hoef ik

    behøver jeg

    maar even

    kun lige

    langer

    længere

    wachten

    vente

    Uddybende forklaring

    Dan betyder her “så” eller “i så fald” og knytter denne sætning til en betingelse eller situation, der allerede er nævnt. Eksempel: Dan gaan we naar huis. — “Så tager vi hjem.” hoef ik består af verbet hoeven og pronomenet ik. Hoef er nutidsformen til ik; i et hovedspørgsmål eller efter et indledende led står verbet før subjektet, men her er det en hovedsætning med inversion efter Dan: Dan hoef ik .... Hoeven bruges ofte sammen med te og en infinitiv: Ik hoef niet te wachten. — “Jeg behøver ikke at vente.” I den faste sætning står maar i stedet for niet, så betydningen er, at det kun er nødvendigt at vente lidt længere. maar even betyder her “kun lige” eller “kun kort”. Maar begrænser omfanget, mens even gør handlingen kort eller beskeden i fremstillingen. Sammen danner de ikke et udsagn om et bestemt antal minutter. Eksempel: Wacht even. — “Vent lige.” langer er komparativformen af adjektivet lang: lang — “lang”, langer — “længere”. Her beskriver langer selve ventetiden: ventetiden bliver længere end den ellers ville være. Det er ikke substantivet wachten, der bøjes eller danner grundformen for langer. wachten er infinitiven “at vente”. Efter hoeven bruges konstruktionen hoeven te + infinitiv, så hoef ik ... te wachten betyder “behøver jeg at vente ...”. I den faste sætning står te lige før wachten, selv om te ikke er med i den valgte korte ordgruppe wachten. Samlet bliver mønstret Dan hoef ik maar even langer te wachten: “Så behøver jeg kun at vente lidt længere.” Den faste danske oversættelse udtrykker samme situation som, at det kun giver mig lidt ekstra ventetid. Sætningen er neutral og kan genbruges ved at udskifte tids- eller handlingsleddet, for eksempel Dan hoef ik maar even te blijven. — “Så behøver jeg kun at blive lidt endnu.”

11. Als we voor jou in de rij mogen gaan, zou dat ons helpen voordat de baby onrustiger wordt.

    Det ville hjælpe os at komme foran dig, før babyen bliver mere urolig.

    Als

    hvis

    we

    vi

    voor jou

    foran dig

    in de rij

    i køen

    mogen

    må / får lov til

    gaan

    gå

    zou

    ville

    dat

    det

    ons

    os

    helpen

    hjælpe

    voordat

    før

    baby

    baby

    onrustiger

    mere urolig

    wordt

    bliver

    Uddybende forklaring

    Als indleder en betingelsesledsætning og betyder her “hvis”. I en sådan ledsætning står verballeddet typisk senere i sætningen: Als we morgen mogen vertrekken betyder “Hvis vi må tage af sted i morgen”. Det er ikke selve Als, der udtrykker tilladelse; det gør mogen. we er den ubetonede subjektform “vi”; den betonede form er wij. Her er we subjekt for både mogen og gaan. Eksempel: We wachten buiten. — “Vi venter udenfor.” voor jou betyder her “foran dig”. jou er den betonede form af “dig” efter præpositionen voor; den tilsvarende ubetonede form er ofte je. I denne betydning angiver voor placering i forhold til en person, ikke en fordel for personen. in de rij er en fast, almindelig måde at sige “i køen” på. rij er et navneord, og de er dets bestemte artikel. Eksempel: We staan in de rij. — “Vi står i kø.” mogen udtrykker tilladelse eller mulighed givet af en regel eller situation: “må / få lov til”. Her er det nutidsformen for we; formen er også infinitiven mogen. Eksempel: Je mag naar binnen. — “Du må gå ind.” Efter et modalverbum står det næste verbum i infinitiv. gaan er infinitiven “gå / tage af sted”. I denne sætning betyder den sammen med mogen at gå frem i køen: mogen gaan — “må gå”. Eksempel: Wij gaan naar huis. — “Vi går hjem.” zou er en form af zullen og gør her udsagnet hypotetisk eller betinget: “ville”. Formen zou bruges med et entals-subjekt; ved flertal bruges zouden. Den står i hovedsætningen dat zou ons helpen, som er resultatet af betingelsen. Eksempel: Dat zou goed zijn. — “Det ville være godt.” dat er her et pronomen med betydningen “det”. Det fungerer som subjekt for zou og peger på den situation, der beskrives i den foregående betingelsesledsætning, snarere end på et navneord. ons er objektformen “os” af pronomenet for første person flertal. Den står efter helpen: nogen eller noget hjælper ons. Subjektformen er we eller den betonede wij. Eksempel: Zij helpt ons. — “Hun hjælper os.” helpen er infinitiven “hjælpe”. Efter zou bruges infinitiv uden te: zou helpen betyder “ville hjælpe”. I nutid kan man for eksempel sige Dat helpt ons. — “Det hjælper os.” voordat betyder “før” og indleder en ledsætning om tidspunkt. Det efterfølgende verbum står derfor sidst i den ledsætning: voordat de les begint — “før timen begynder”. baby er navneordet “baby”. I kildesætningen står det som de baby, altså “babyen”; de er artiklen, mens baby er selve navneordet. Eksempel: De baby slaapt. — “Babyen sover.” onrustiger er komparativ af onrustig (“urolig”) og betyder “mere urolig”. Endelsen -er markerer sammenligning: onrustig → onrustiger. Eksempel: De baby wordt onrustiger. — “Babyen bliver mere urolig.” wordt er nutidsformen af worden (“blive”) med entals-subjektet de baby: de baby wordt. Den beskriver en overgang til en ny tilstand, her at babyen bliver mere urolig. Sammen med komparativen får man onrustiger wordt — “bliver mere urolig”. Hele strukturen er Als ... , zou ...: “Hvis ..., ville ...”. Als we voor jou in de rij mogen gaan betyder “Hvis vi må gå foran dig i køen”. Hovedsætningen zou dat ons helpen betyder “ville det hjælpe os”, og voordat de baby onrustiger wordt tilføjer tidspunktet “før babyen bliver mere urolig”. Samlet betyder sætningen derfor: “Det ville hjælpe os at komme foran dig, før babyen bliver mere urolig.”

12. Ik zou hopen dat iemand mij ook zo zou helpen.

    Jeg ville håbe, at nogen ville tilbyde mig den samme hjælp.

    Ik zou

    jeg ville

    hopen

    håbe

    iemand

    nogen

    mij

    mig

    ook

    også

    zo

    sådan; på den måde

    helpen

    hjælpe

    Uddybende forklaring

    Ik zou betyder her “jeg ville”. zou er datidsformen af zullen, men bruges her som et hjælpeverbum til en hypotetisk eller forsigtigt formuleret situation; ik er subjektet “jeg”. Et genbrugeligt mønster er ik zou + infinitiv, for eksempel: Ik zou graag komen. — “Jeg ville gerne komme.” hopen betyder “at håbe”. Efter zou står verbet i infinitiv: zou hopen, ikke en bøjet nutidsform. hopen dat ... indleder det, man håber på. Eksempel: Ik hoop dat je komt. — “Jeg håber, at du kommer.” iemand betyder “nogen” og er et ubestemt pronomen for en person uden nærmere angivelse. Det siger ikke, hvem personen er. Eksempel: Iemand helpt ons. — “Nogen hjælper os.” mij betyder “mig” og er her det direkte objekt for helpen: den person, som hjælpen er rettet mod. I uformelt nederlandsk bruges også ofte den korte form me; mij kan være mere tydeligt fremhævet. Eksempel: Kun je mij helpen? — “Kan du hjælpe mig?” ook betyder “også”. Det føjer denne ønskede hjælp til en anden hjælp eller situation, der allerede er relevant i sammenhængen. Eksempel: Ik wil ook mee. — “Jeg vil også med.” zo betyder her “på den måde” eller “på samme måde”. Sammen med den foregående kontekst peger det på en hjælp af samme slags, ikke på en bestemt fysisk måde. Eksempel: Doe het zo. — “Gør det sådan.” helpen betyder “at hjælpe”. Det står efter det andet zou i ledsætningen og er stadig infinitiv. Mønstret iemand helpt mij betyder “nogen hjælper mig”, mens iemand zou mij helpen betyder “nogen ville hjælpe mig”. Hele sætningen bygges sådan: Ik zou hopen = “jeg ville håbe”, og dat iemand mij ook zo zou helpen = “at nogen også ville hjælpe mig på samme måde”. Den faste betydning er derfor: “Jeg ville håbe, at nogen ville tilbyde mig den samme hjælp.”

13. Dat waardeer ik. Hierdoor is het wachten veel minder stressvol.

    Det sætter jeg pris på. Det gør ventetiden meget mindre stressende.

    Dat

    det

    waardeer

    sætter pris på, værdsætter

    Hierdoor

    derved, som følge af dette

    wachten

    at vente

    minder

    mindre

    stressvol

    stressende

    Uddybende forklaring

    Dat betyder her “det” og fungerer som et demonstrativt pronomen. Den præcise ting, der henvises til, er ikke navngivet i selve sætningen, men pronomenet peger på noget, der allerede er kendt i situationen. I Dat waardeer ik står Dat foran som det, taleren værdsætter. Den mere neutrale rækkefølge er Ik waardeer dat; når objektet flyttes frem, står det finitte verbum waardeer før subjektet ik. waardeer er nutidsformen i første person ental af verbet waarderen, “at værdsætte” eller “at sætte pris på”. Formen viser her, at taleren selv værdsætter noget. Eksempel: Ik waardeer je hulp. — “Jeg sætter pris på din hjælp.” Hierdoor betyder “derved” eller “som følge af dette”. Det knytter den følgende virkning til noget tidligere nævnt; hele ordet fungerer her som en samlet årsags- og forbindelsesangivelse. Det skal ikke forstås som en tilfældig angivelse af sted. wachten betyder “at vente”. I het wachten bruges infinitiven som et navneordslignende udtryk: “det at vente” eller, i denne sammenhæng, “ventetiden”. Artiklen het hører til dette udtryk. Eksempel: Het wachten duurt lang. — “Ventetiden varer længe.” minder betyder “mindre” eller “i mindre grad” og er en sammenlignende form, der angiver en lavere grad. Den sammenligner her graden af stress: minder stressvol betyder “mindre stressende”. veel foran den er en gradforstærker og betyder “meget”, så veel minder betyder “meget mindre”. stressvol er et tillægsord med betydningen “stressende”. Her står det efter verbet is som prædikativt tillægsord og får derfor ikke en attributiv -e-endelse. Man kan for eksempel sige een stressvolle situatie — “en stressende situation”. I minder stressvol er det minder, der markerer den lavere grad; stressvol er ikke selv bøjet som komparativ. Samlet består den første sætning af det fremhævede objekt Dat, verbet waardeer og subjektet ik: “Det sætter jeg pris på.” I den anden sætning angiver Hierdoor, at det foregående medfører den følgende virkning, mens is forbinder het wachten med beskrivelsen veel minder stressvol: “Det gør ventetiden meget mindre stressende.”