At få nogen til at holde ens plads i køen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mag ik om een kleine gunst vragen terwijl we in de rij staan?

   Må jeg bede om en lille tjeneste, mens vi står i kø?

   Mag ik

   Må jeg

   vragen

   bede om

   kleine

   lille

   gunst

   tjeneste

   terwijl

   mens

   we

   vi

   rij

   kø

   staan

   stå

   Uddybende forklaring

   Mag ik betyder her “Må jeg ...?”. mag er 1. person ental i nutid af mogen, som bruges til at spørge om tilladelse. Mønstret Mag ik + infinitiv? kan genbruges: Mag ik binnenkomen? — “Må jeg komme ind?” I een kleine gunst betyder kleine “lille”. Grundformen er klein; foran dette substantiv får adjektivet formen kleine. gunst betyder “tjeneste” i betydningen en hjælp eller en venlig handling. Det er et de-ord: de gunst, og derfor hedder det een kleine gunst. Et genbrugeligt mønster er een kleine + substantiv, for eksempel een kleine fout — “en lille fejl”. vragen betyder “bede om” her. Grundformen er vragen, og konstruktionen vragen om + noget bruges, når man beder om noget: Ik vraag om hulp. — “Jeg beder om hjælp.” I sætningen står vragen efter Mag ik, fordi det er infinitiven efter modalverbet mogen. terwijl betyder “mens” og indleder en ledsætning, der angiver, hvad der sker samtidig. I den følgende ledsætning står verbet til sidst: terwijl we in de rij staan. we betyder “vi”. Det er den ubetonede subjektsform; den betonede form er wij, som især kan bruges ved kontrast. Her er we subjektet for staan. rij betyder “kø” eller “række”. I den faste vending in de rij staan betyder det “stå i kø”. Substantivet bruges her med bestemt artikel i udtrykket: de rij. staan betyder “stå”. Grundformen og infinitiven er staan; med we er nutidsformen også staan: we staan. I in de rij staan beskriver det, at man befinder sig stående i en kø. Samlet bygges sætningen sådan op: Mag ik spørger om tilladelse, om een kleine gunst vragen betyder “bede om en lille tjeneste”, og terwijl we in de rij staan tilføjer, at dette sker, mens taleren og en eller flere andre står i kø. Hele betydningen er: “Må jeg bede om en lille tjeneste, mens vi står i kø?”

2. Zeg maar wat je nodig hebt, dan kan ik misschien helpen.

   Sig, hvad du har brug for, så kan jeg måske hjælpe.

   Zeg maar

   sig bare

   wat

   hvad

   nodig hebt

   har brug for

   dan

   så

   kan ik

   kan jeg

   misschien

   måske

   helpen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Zeg maar betyder her “sig bare”. Zeg er imperativformen af zeggen (“at sige”); imperativ bruges til en direkte opfordring. Maar betyder normalt “men”, men i denne faste, venlige opfordring fungerer det som en afdæmpning svarende til “bare”. Eksempel: Zeg maar wat je wilt. — “Sig bare, hvad du vil.” Wat betyder her “hvad” og indleder det, der bliver sagt eller oplyst. Det er ikke et spørgsmål, der står alene, men et indlejret spørgsmål i wat je nodig hebt: “hvad du har brug for”. Eksempel: Ik weet wat je bedoelt. — “Jeg ved, hvad du mener.” Nodig hebt hører sammen med konstruktionen nodig hebben, “at have brug for”. Nodig betyder “nødvendig/påkrævet” i denne konstruktion, mens hebt er nutidsformen af hebben for je (“du”): je hebt. I ledsætningen står det finitte verbum hebt efter nodig, hvilket er almindeligt i nederlandsk. Eksempel: Ik heb tijd nodig. — “Jeg har brug for tid.” Dan betyder her “så” og forbinder opfordringen med det, der kan ske bagefter eller som følge deraf. Eksempel: Zeg het, dan luister ik. — “Sig det, så lytter jeg.” Kan ik består af kan, nutidsformen af modalverbet kunnen for ik, og pronomenet ik (“jeg”). I hovedsætningen står kan før subjektet ik, fordi sætningen følger efter dan med den almindelige verb-anden-plads-struktur. Kunnen angiver her mulighed eller evne; den præcise betydning kommer fra sammenhængen. Eksempel: Dan kan ik komen. — “Så kan jeg komme.” Misschien betyder “måske” og gør udsagnet mindre sikkert: hjælpen tilbydes som en mulighed, ikke som et løfte. Eksempel: Misschien kan ik morgen komen. — “Måske kan jeg komme i morgen.” Helpen betyder “at hjælpe”. Det er infinitiven af helpen og står efter modalverbet kan; i nederlandsk står infinitiven normalt uden te efter et modalverbum. Eksempel: Ik kan je helpen. — “Jeg kan hjælpe dig.” Samlet består ytringen af opfordringen Zeg maar og det indlejrede indhold wat je nodig hebt: “Sig bare, hvad du har brug for”. Derefter angiver dan kan ik misschien helpen, at taleren måske kan hjælpe som følge af den oplysning. Hele betydningen er derfor: “Sig, hvad du har brug for, så kan jeg måske hjælpe.”

3. Kun je mijn plek vasthouden terwijl ik wat water haal?

   Kan du holde min plads, mens jeg henter noget vand?

   Kun je

   kan du

   mijn

   min

   plek

   plads

   vasthouden

   holde fast på; holde

   terwijl

   mens

   ik

   jeg

   wat

   noget

   water

   vand

   haal

   henter

   Uddybende forklaring

   Kun je er en kort spørgeform, der betyder “kan du?”. kun er nutidsformen af det modale verbum kunnen for subjektet je i denne konstruktion; infinitiven kommer bagefter: Kun je helpen? betyder “Kan du hjælpe?”. Spørgsmålet handler her om, hvorvidt den anden person kan udføre handlingen. mijn betyder “min” og er et ejestedord. Det står foran plek og viser, hvem pladsen er knyttet til. Formen mijn ændres ikke efter ental/flertal på samme måde som et dansk possessivt pronomen i denne brug: mijn plek er “min plads”, mens mijn plaatsen er “mine pladser” i betydningen “mine steder/pladser”. plek er et substantiv, der her betyder “plads”, nærmere bestemt en plads i køen ud fra den afgrænsede kontekst. Det kan også betyde et sted generelt, men i denne sætning er det ikke en fysisk genstand, der skal fastholdes. vasthouden er infinitiven “holde fast på” eller “holde”. Den består af vast (“fast”) og houden (“holde”), men bruges her som det samlede verbum vasthouden. Efter et modalverbum som kunnen står infinitiven: Ik kan de plek vasthouden. betyder “Jeg kan holde pladsen.” I den faste sætning betyder kombinationen mijn plek vasthouden “holde min plads”, altså bevare pladsen til taleren, mens taleren er væk. terwijl indleder en ledsætning og betyder “mens”. Det forbinder hovedhandlingen med en anden handling, der foregår samtidig. I en ledsætning efter terwijl står det finitte verbum normalt til sidst: terwijl ik lees betyder “mens jeg læser”. ik er første person ental, “jeg”. Her er det subjekt i ledsætningen og viser, at det er taleren, der udfører handlingen i ik ... haal. wat betyder her “noget” foran det ikke-tællelige substantiv water. Det angiver en ubestemt mængde uden at fastslå et bestemt antal: Ik drink wat water. betyder “Jeg drikker noget vand.” water er et ikke-tælleligt substantiv, der betyder “vand”. Sammen med wat bliver wat water “noget vand”, ikke et bestemt glas eller et bestemt antal portioner. haal er første person ental i nutid af halen, “hente”. Formen passer til subjektet ik: ik haal. I ledsætningen står den til sidst: terwijl ik wat water haal betyder “mens jeg henter noget vand”. Samlet består sætningen af spørgsmålet Kun je mijn plek vasthouden? og ledsætningen terwijl ik wat water haal. Modalverbet spørger, om modtageren kan udføre handlingen; mijn plek vasthouden angiver handlingen, og terwijl knytter den til talerens samtidige handling. Hele betydningen er derfor: “Kan du holde min plads, mens jeg henter noget vand?”

4. Dat kan ik doen als je dicht bij de rij blijft.

   Det kan jeg godt, hvis du bliver tæt på køen.

   Dat

   det

   kan ik

   kan jeg

   doen

   gøre

   dicht bij

   tæt på

   de rij

   køen

   blijft

   bliver

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som det, der henvises til: i denne sammenhæng den handling, som den anden person har bedt om. Som hollandsk demonstrativt pronomen kan dat bruges om noget, der grammatisk behandles som intetkøn; her står det alene og erstatter handlingen. kan ik betyder “kan jeg”. kan er nutidsformen af kunnen for både ik og flere andre subjekter; ik er subjektet “jeg”. Fordi Dat står først, kommer verbet før subjektet: Dat kan ik .... Det er almindelig hollandsk hovedsætningsordstilling, ikke nødvendigvis et spørgsmål. Sammenlign: Ik kan dat doen. = “Jeg kan gøre det.” doen er infinitiven “gøre”. Efter modalverbet kan står det følgende verb normalt i infinitiv: kan ... doen = “kan gøre”. Det er doen, ikke kan, der bærer selve handlingens betydning. dicht bij betyder “tæt på” og beskriver fysisk nærhed. Det er en fast præpositionsforbindelse: dicht bij de deur = “tæt på døren”. de rij betyder “køen”. rij er grundformen for “kø”; de er den bestemte artikel, så udtrykket henviser til en bestemt kø i situationen. Hollandsk har også in de rij for “i køen”, mens bij de rij betyder “ved eller tæt på køen”. blijft betyder her “bliver” eller “forbliver”. Grundformen er blijven; blijft er nutidsformen med je i ledsætningen: je blijft = “du bliver”. Efter als kommer en ledsætning, og her står verbet til sidst: als je ... blijft = “hvis du ... bliver”. Hele mønstret er: Dat kan ik doen als ... = “Det kan jeg gøre, hvis ...”. Den betingelse, der følger, er je dicht bij de rij blijft: den anden person skal forblive tæt på køen. Hele ytringen betyder derfor: “Det kan jeg godt, hvis du bliver tæt på køen.”

5. Ik kan blijven waar je me kunt zien en de rij in de gaten houden.

   Jeg kan blive et sted, hvor du kan se mig, og holde øje med køen.

   Ik kan

   jeg kan

   blijven

   blive; forblive

   waar

   hvor

   kunt

   kan

   zien

   se

   de rij

   køen

   in de gaten houden

   holde øje med

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og består af subjektet ik og nutidsformen kan af kunnen. Efter et modalverbum står det næste verbum normalt i infinitiv: Ik kan blijven = “Jeg kan blive”. Kunnen bøjes efter personen: ik kan, men wij kunnen; je kunt er den form, der bruges med je i denne sætning. blijven betyder her at blive på et sted eller fortsætte med at være der. Det er infinitiv, fordi det står efter kan. Eksempel: Ik wil blijven. — “Jeg vil blive.” waar betyder “hvor” og indleder her en ledsætning om stedet: waar je me kunt zien = “hvor du kan se mig”. Det henviser til et sted, men waar er ikke selv navnet på stedet. kunt er nutidsformen af kunnen med je: je kunt = “du kan”. I je kunt zien viser den, at zien står efter et modalverbum og derfor er infinitiv. Je kan zien forekommer også i nederlandsk, men je kunt er den form, der står i den faste sætning. zien betyder “se” og er infinitiv efter kunt: je kunt zien = “du kan se”. Eksempel: Je kunt de uitgang zien. — “Du kan se udgangen.” Her er je den, der ser, mens me i den faste sætning er den person, der bliver set. de rij betyder “køen”. rij er et tælleligt substantiv, og de er dets bestemte artikel i denne form. Eksempel: De rij is lang. — “Køen er lang.” in de gaten houden er et fast udtryk, der betyder “holde øje med” eller “holde opsyn med”. I udtrykket betyder gaten ikke bogstaveligt “hullerne”; hele konstruktionen skal læres samlet. Eksempel: Ik houd de tas in de gaten. — “Jeg holder øje med tasken.” Formen houd er nutidsformen af houden med ik; i den faste sætning står infinitiven houden efter kan. Samlet har sætningen strukturen Ik kan [blijven waar je me kunt zien] en [de rij in de gaten houden]. Modalverbet kan gælder både det at blive på et synligt sted og det at holde øje med køen. Derfor betyder hele ytringen: “Jeg kan blive et sted, hvor du kan se mig, og holde øje med køen.”

6. Dat helpt, want mensen kunnen zich zorgen maken als iemand verdwijnt.

   Det hjælper, fordi folk måske bliver bekymrede, hvis nogen forsvinder.

   Dat

   det

   helpt

   hjælper

   want

   fordi

   mensen

   folk; mennesker

   kunnen

   kan; måske kan

   zich zorgen maken

   blive bekymret

   als

   hvis

   iemand

   nogen

   verdwijnt

   forsvinder

   Uddybende forklaring

   Dat er et hollandsk demonstrativt pronomen i neutrum ental. Her henviser det til den allerede nævnte situation eller handling, uden at teksten præciserer en bestemt ting. I Dat helpt står det som subjekt. helpt er nutidsformen af helpen med tredje person ental: helpen → helpt. Eksempel: Dat helpt echt. — “Det hjælper virkelig.” want forbinder her en påstand med dens begrundelse og svarer til “fordi” eller “for”. Efter want følger en almindelig hovedsætningsordstilling: subjektet mensen står før verbet kunnen. mensen er flertal af mens (“menneske”). Formen mensen bruges altså om mennesker generelt eller flere mennesker; entalsformen er mens. kunnen er nutidsformen af modalverbet kunnen med mensen som flertalssubjekt. Det kan udtrykke mulighed eller evne. I denne faste oversættelse fremhæves muligheden med “måske”: folk kan altså blive bekymrede, hvis betingelsen indtræffer. Efter et modalverbum står det næste verbum i infinitiv. zich zorgen maken er et fast udtryk, bogstaveligt bygget op omkring “bekymringer gøre”, men det betyder “blive/være bekymret”. zich er det refleksive pronomen, og maken er infinitiven af zich zorgen maken. Eksempel: Ik maak me zorgen. — “Jeg er bekymret.” Her ændres det refleksive pronomen til me, fordi subjektet er ik. als indleder her en betingelses- eller tidssætning og svarer til “hvis”. Eksempel: Bel me als je thuiskomt. — “Ring til mig, når du kommer hjem.” iemand betyder “nogen” eller “en eller anden person”. Det identificerer ikke personen nærmere. Grammatikken behandler normalt iemand som ental, hvilket forklarer entalsformen verdwijnt. verdwijnt er tredje person ental i nutid af verdwijnen (“forsvinde”): verdwijnen → verdwijnt. Eksempel: De kat verdwijnt snel. — “Katten forsvinder hurtigt.” Samlet består sætningen af hovedsætningen Dat helpt og begrundelsen efter want: mensen kunnen zich zorgen maken. Betingelsessætningen als iemand verdwijnt angiver, hvornår folk muligvis bliver bekymrede. Hele betydningen er derfor: “Det hjælper, fordi folk måske bliver bekymrede, hvis nogen forsvinder.”

7. Ik wil niet dat iemand denkt dat ik voordring.

   Jeg vil ikke have, at nogen skal føle, at jeg springer over.

   Ik wil

   jeg vil

   niet

   ikke

   iemand

   nogen

   denkt

   tænker

   voordring

   springer over

   Uddybende forklaring

   Ik wil betyder her “jeg vil” i betydningen “jeg ønsker”. wil er nutidsformen af willen for ik; den samme form bruges også med hij, zij og het, mens flertalsformen er willen. Mønstret ik wil ... kan genbruges, for eksempel: Ik wil water. — “Jeg vil have vand.” niet nægter det, der følger i udsagnet: taleren ønsker ikke den situation, som resten af sætningen beskriver. I kombinationen Ik wil niet dat ... står nægtelsen før dat-ledsætningen: “Jeg vil ikke have, at ...”. iemand betyder “nogen” eller “en eller anden person”. Det er et ubestemt stedord, så personen er ikke nærmere identificeret her. Som subjekt behandles iemand grammatisk som ental i den efterfølgende verbumsform. denkt betyder her “tænker”. Det er nutidsformen af denken i tredje person ental; iemand er subjektet, derfor denkt. I en ledsætning står verbet denkt efter subjektet iemand: dat iemand denkt — “at nogen tænker”. voordring betyder her “springer over” eller “trænger sig foran”. Formen kommer af verbet voordringen; voordring er nutid, første person ental, svarende til “jeg trænger mig foran”. Eksempel: Ik dring niet voor. — “Jeg springer ikke over.” Det faste verbumsudtryk kan også skrives med partikeladskillelse som voordringen i infinitiv og dring ... voor i en bøjet hovedsætning. dat forbinder her udsagnets to dele og indleder indholdet af det, som taleren ikke ønsker. I den indledte ledsætning står denkt efter iemand, og den sidste del dat ik voordring er igen en ledsætning, som angiver, hvad personen tænker. Hele strukturen er: Ik wil niet dat iemand denkt dat ik voordring. Først siger taleren “jeg vil ikke”, derefter følger den uønskede tanke: “at nogen tænker”, og tankens indhold er “at jeg springer over”. Samlet betyder det: “Jeg vil ikke have, at nogen skal føle, at jeg springer over.”

8. Als iemand het vraagt, kan ik uitleggen dat je in de buurt bent gebleven.

   Hvis nogen spørger, kan jeg forklare, at du blev i nærheden.

   Als

   hvis

   iemand

   nogen

   vraagt

   spørger

   kan ik

   jeg kan

   uitleggen

   forklare

   je

   du

   in de buurt

   i nærheden

   buurt

   nærhed eller område

   gebleven

   forblevet

   Uddybende forklaring

   Als indleder her en betingelsesledsætning og betyder »hvis«. Det kan også svare til »når«, når situationen fremstilles som noget forventeligt. Eksempel: Als je tijd hebt, praten we. — »Hvis du har tid, taler vi.« iemand er et ubestemt pronomen for en person: »nogen« eller »en eller anden«. Det står her som den, der spørger. Det er ikke det samme som iets, der bruges om en ting. vraagt er nutidsformen af vragen (»at spørge«) i tredje person ental: iemand vraagt. Eksempel: Zij vraagt het. — »Hun spørger om det.« I kan ik er kan nutidsformen af modalverbet kunnen (»at kunne«) med ik. Rækkefølgen kan ik skyldes, at Als iemand het vraagt står først; efter en indledende ledsætning kommer det finitte verbum før subjektet i hovedsætningen. Eksempel: Als je belt, kan ik helpen. — »Hvis du ringer, kan jeg hjælpe.« uitleggen er infinitiven af uitleggen (»at forklare«). Verbet er et deleligt verbum: i en hovedsætning kan man sige Ik leg het uit, mens infinitiven bliver samlet efter kan: kan ... uitleggen. je er her subjektpronomenet »du« og henviser i den faste oversættelse til den person, som tiltales. I andre sammenhænge kan je have andre grammatiske roller, men her er det den, der har opholdt sig i nærheden. in de buurt er en fast stedangivelse, »i nærheden« eller »i området«. buurt er substantivet for et nærliggende område eller en lokalitet; det kan også indgå i andre udtryk om et områdes nærhed. Eksempel: De winkel is in de buurt. — »Butikken er i nærheden.« gebleven er perfektum participium af blijven (»at blive« eller »at forblive«). I denne sætning bruges det sammen med bent: je bent gebleven, altså »du er blevet/forblevet«. Ved denne betydning bruger nederlandsk zijn som hjælpeverbum, og den relevante form for je er bent. En nyttig formrække er blijven — bleef — gebleven (infinitiv — datid — participium). I hele sætningen betyder Als iemand het vraagt »Hvis nogen spørger«. het er objektpronomenet i »spørge om det«, uden at den konkrete ting eller sag identificeres her. kan ik uitleggen betyder »kan jeg forklare«, og dat je in de buurt bent gebleven er indholdet af forklaringen: »at du blev i nærheden«. Samlet: »Hvis nogen spørger, kan jeg forklare, at du blev i nærheden.«

9. Ik waardeer je hulp. Ik schiet op.

   Jeg sætter pris på hjælpen. Jeg skynder mig.

   waardeer

   sætter pris på

   je

   din

   hulp

   hjælp

   schiet op

   skynder mig

   Uddybende forklaring

   waardeer er nutidsformen af verbet waarderen i 1. person ental sammen med ik: “jeg sætter pris på”. Verbet bruges her om at værdsætte noget eller nogen. Eksempel: Ik waardeer je eerlijkheid. — “Jeg sætter pris på din ærlighed.” je står foran substantivet hulp og fungerer derfor her som et ubøjet ejestedord: “din”. Den samme form kan i andre sammenhænge være objektsformen “dig”, men det er ikke dens funktion i je hulp. hulp betyder “hjælp” og er et substantiv. Sammen betyder je hulp “din hjælp”. schiet op er den delte form af det adskillelige verbum opschieten, som her betyder “at skynde sig”. I Ik schiet op står den finitte del schiet efter subjektet, mens op står senere i sætningen. Det er altså ikke den bogstavelige betydning “skyde op”, men betydningen “skynde sig”. Sammenlign Schiet op! — “Skynd dig!”, hvor samme form fungerer som en opfordring; i den faste sætning er ik derimod subjektet, og udsagnet er “jeg skynder mig”. Hele ytringen består af Ik waardeer je hulp — “Jeg sætter pris på din hjælp” — og Ik schiet op — “Jeg skynder mig”. Den første del udtrykker værdsættelse af hjælpen, og den anden siger, at taleren selv skynder sig.

10. Kom gewoon terug voordat de rij veel opschuift.

    Kom bare tilbage, før køen rykker sig ret meget.

    Kom

    kom

    gewoon

    bare

    terug

    tilbage

    voordat

    før

    rij

    kø

    veel

    meget

    opschuift

    rykker sig

    Uddybende forklaring

    Kom er imperativ af komen (“at komme”). Formen bruges til en direkte opfordring; den angiver ikke i sig selv, hvor mange personer der tiltales. Eksempel: Kom hier! — “Kom her!” gewoon betyder her “bare” og gør opfordringen mere afslappet. I denne sætning betyder det ikke “almindelig”. terug betyder “tilbage”. Sammen med kom danner det det nyttige mønster kom ... terug: “kom tilbage”. I nederlandsk kan terug stå adskilt fra verbet i en hovedsætning, som her. voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. I sådan en nederlandsk ledsætning står det bøjede verbum typisk sidst: voordat ... opschuift. rij betyder her “kø”, altså en række mennesker eller køretøjer, der venter. de rij er bestemt form: “køen”. Eksempel: De rij is lang. — “Køen er lang.” veel betyder her “meget” og angiver graden af bevægelsen. Det står foran verbet i ledsætningen: veel opschuift — “rykker sig meget”. opschuift er nutidsformen af opschuiven, “at flytte sig fremad” eller “at rykke sig”. Formen er tredje person ental, fordi subjektet er de rij: de rij schuift op i en hovedsætning, men de rij opschuift i ledsætningen. Verbet beskriver her køens egen fremadgående bevægelse; nederlandsk bruger ikke nødvendigvis et særskilt refleksivt pronomen i denne konstruktion. Eksempel: De rij schuift langzaam op. — “Køen rykker langsomt frem.” Samlet er Kom gewoon terug en afslappet opfordring om at komme tilbage. voordat de rij veel opschuift angiver tidsgrænsen: “før køen rykker sig ret meget”. Hele sætningen betyder derfor: “Kom bare tilbage, før køen rykker sig ret meget.”