At få nogen til at holde ens plads i køen | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med At få nogen til at holde ens plads i køen kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Mag ik om een kleine gunst vragen terwijl we in de rij staan?

Mak ik om uh klæjnuh ghønst vrahghuh tær-væjl vuh in duh ræj staan? Må jeg bede om en lille tjeneste, mens vi står i kø?

Zeg maar wat je nodig hebt, dan kan ik misschien helpen.

Zækh mahr vat yuh noh-dikh hèpt, dan kan ik mis-khiin hèl-pən. Sig, hvad du har brug for, så kan jeg måske hjælpe.

Kun je mijn plek vasthouden terwijl ik wat water haal?

Køn yuh mæjn plæk vasthau-dən tær-væjl ik vah-tər haal? Kan du holde min plads, mens jeg henter noget vand?

Dat kan ik doen als je dicht bij de rij blijft.

Dat kan ik dun als yuh dikht bæj duh ræj blæjf. Det kan jeg godt, hvis du bliver tæt på køen.

Ik kan blijven waar je me kunt zien en de rij in de gaten houden.

Ik kan blæj-vən vahr yuh muh kønt zi:n en duh ræj in duh ghah-tən hau-dən. Jeg kan blive et sted, hvor du kan se mig, og holde øje med køen.

Dat helpt, want mensen kunnen zich zorgen maken als iemand verdwijnt.

Dat helpt, vant mèn-sən kønən sikh zor-ghən mah-kən als i-mant vər-dvæjnt. Det hjælper, fordi folk måske bliver bekymrede, hvis nogen forsvinder.

Ik wil niet dat iemand denkt dat ik voordring.

Ik vil ni:t dat i-mant dèŋkt dat ik vohr-dring. Jeg vil ikke have, at nogen skal føle, at jeg springer over.

Als iemand het vraagt, kan ik uitleggen dat je in de buurt bent gebleven.

Als i-mant het vrahkt, kan ik øj-tlæghən dat yuh in duh byrt bent ghuh-blæj-vən. Hvis nogen spørger, kan jeg forklare, at du blev i nærheden.

Ik waardeer je hulp. Ik schiet op.

Ik vahr-dehr yuh hylp. Ik skhi:t op. Jeg sætter pris på hjælpen. Jeg skynder mig.

Kom gewoon terug voordat de rij veel opschuift.

Kom ghuh-vohn tə-røkh vohr-daht duh ræj vehl op-skhøjft. Kom bare tilbage, før køen rykker sig ret meget.

Ord for ord

Mag “Mag” betyder her “må jeg” og bruges til at spørge høfligt om tilladelse i “Mag ik om een kleine gunst vragen”. Det kan genbruges i mønsteret “Mag ik ...?” når du vil bede om lov.

ik “ik” betyder “jeg” og er den, der spørger om en tjeneste i “Mag ik ...?”. Brug “ik” som subjekt, når du taler om dig selv, for eksempel i en ny sætning som “Ik kan helpen”.

om “om” indgår i udtrykket “om een kleine gunst vragen” og markerer det, man beder om. Brug mønsteret “om ... vragen”, når du beder om noget konkret.

een “een” betyder “en” i “een kleine gunst” og introducerer en enkelt, ikke nærmere bestemt tjeneste. Det står her foran navneordet “gunst” og dets beskrivende ord “kleine”.

kleine “kleine” betyder “lille” og beskriver tjenesten i “een kleine gunst”. Brug det foran et navneord, når du vil beskrive noget som lille, begrænset eller beskedent.

gunst “gunst” betyder her en tjeneste eller en favor i “een kleine gunst”. Det bruges i en høflig anmodning, for eksempel når du beder en anden om en lille hjælp.

vragen “vragen” betyder “at spørge” eller “at bede om” i “om een kleine gunst vragen”. I denne konstruktion står det efter “om” og tager det, man beder om, som indhold.

terwijl “terwijl” betyder “mens” og forbinder den samtidige situation “terwijl we in de rij staan” med anmodningen. Brug “terwijl” til at beskrive noget, der sker samtidig med noget andet.

we “we” betyder “vi” og henviser her til de to personer, der står i kø sammen. Brug “we” som subjekt, når du taler om dig selv sammen med andre.

in “in” betyder “i” i “in de rij staan” og viser, at personerne befinder sig i køen. Det bruges her sammen med “de rij” og “staan” i udtrykket for at stå i kø.

de “de” er den bestemte artikel i “de rij” og svarer her til “den”. Den står foran “rij”, fordi der tales om den konkrete kø, som personerne allerede står i.

rij “rij” betyder “kø” i “in de rij staan”. Brug det sammen med “in de rij staan”, når du fortæller, at du står i en kø.

staan “staan” betyder “stå” i “in de rij staan” og beskriver, at personerne venter stående i køen. Brug udtrykket “in de rij staan” om at vente i en kø.

Zeg “Zeg” betyder her “sig” eller “fortæl” og indleder invitationen “Zeg maar wat je nodig hebt”. Det bruges til at opfordre en anden til at fortælle, hvad personen har brug for.

maar “maar” betyder her omtrent “bare” i “Zeg maar wat je nodig hebt” og gør opfordringen mere afslappet og imødekommende. Det står efter opfordringen og kan bruges i lignende uformelle invitationer.

wat “wat” betyder “hvad” i “wat je nodig hebt” og introducerer det, som den anden har brug for. Brug “wat” i en underordnet sætning, når du spørger eller taler om, hvad noget er.

je “je” betyder “du” i “wat je nodig hebt” og henviser til den person, der bliver spurgt. Brug “je” som subjekt eller som uformelt pronomen for “du”.

nodig “nodig” bidrager i “wat je nodig hebt” med betydningen “har brug for”. Det bruges sammen med “hebben”, som i mønsteret “wat je nodig hebt”, når du taler om noget, en person behøver.

hebt “hebt” betyder “har” i “wat je nodig hebt” og bruges sammen med “nodig” til at udtrykke, hvad man har brug for. Formen står her efter subjektet “je” i den underordnede sætning.

dan “dan” betyder “så” i “dan kan ik misschien helpen” og viser, hvad der kan ske som følge af det, den anden fortæller. Brug “dan” til at forbinde en betingelse eller oplysning med en mulig reaktion.

kan “kan” betyder “kan” i “kan ik misschien helpen” og udtrykker mulighed eller evne til at hjælpe. Det står foran “ik” i denne del af sætningen, fordi den kommer efter “dan”.

misschien “misschien” betyder “måske” og gør tilbuddet “kan ik misschien helpen” forsigtigt og ikke helt sikkert. Brug det, når du vil tilbyde hjælp uden at love, at du definitivt kan løse problemet.

helpen “helpen” betyder “hjælpe” i “kan ik misschien helpen”. Det står efter “kan”, og efter et sådant modalverbum bruges denne grundform til at beskrive handlingen.

Kun “Kun” betyder her “kan du” i den høflige anmodning “Kun je mijn plek vasthouden”. Brug mønsteret “Kun je ...?” når du vil bede nogen om at gøre noget.

mijn “mijn” betyder “min” i “mijn plek” og viser, at pladsen tilhører den, der taler. Det står foran navneordet “plek”, når du beskriver noget som dit.

plek “plek” betyder “plads” i “mijn plek” og henviser her til personens plads i køen. Brug “plek” om en bestemt position eller plads, for eksempel en plads, som en anden skal holde.

vasthouden “vasthouden” betyder her at holde fast på eller bevare en plads i “mijn plek vasthouden”. Det står efter “Kun” og bruges i mønsteret “iets vasthouden”, når noget skal fastholdes.

water “water” betyder “vand” i “wat water haal”. Det er det, personen vil hente, og ordet kan bruges efter mængdeord som “wat”, når du mener noget vand uden at angive en bestemt mængde.

haal “haal” betyder her “henter” i “wat water haal” og beskriver, at personen går efter vand. Formen bruges med “ik” i den underordnede sætning og kan genbruges om at hente noget bestemt.

Dat “Dat” betyder “det” i “Dat kan ik doen” og henviser til den foreslåede handling, nemlig at holde pladsen. Brug “Dat kan ik doen”, når du accepterer eller bekræfter, at du kan udføre noget, der netop er nævnt.

doen “doen” betyder “gøre” i “Dat kan ik doen” og henviser til den handling, som “dat” repræsenterer. Det står efter “kan” i grundformen og bruges til at sige, at man kan udføre noget.

als “als” betyder “hvis” i “als je dicht bij de rij blijft” og indleder betingelsen for hjælpen. Brug “als” til at angive, hvad der skal være tilfældet, for at noget andet kan ske.

dicht “dicht” betyder “tæt” i “dicht bij de rij” og beskriver den korte afstand til køen. Det bruges her sammen med “bij” i mønsteret “dicht bij ...” om at være tæt på noget.

bij “bij” betyder “ved” eller “nær” i “dicht bij de rij”. Sammen med “dicht” angiver det, hvor personen skal blive, og mønsteret kan bruges om at være tæt på et sted eller en person.

blijft “blijft” betyder “bliver” eller “forbliver” i “als je dicht bij de rij blijft”. Det beskriver, at personen fortsætter med at være tæt på køen, og formen bruges her med “je”.

blijven “blijven” betyder “blive” eller “forblive” i “Ik kan blijven waar je me kunt zien”. Det står efter “kan” i grundformen og bruges om at fortsætte med at være et bestemt sted.

waar “waar” betyder “hvor” i “waar je me kunt zien” og indleder stedet, hvor personen kan blive. Brug “waar” til at forbinde en handling med det sted, hvor den foregår.

me “me” betyder “mig” i “je me kunt zien” og er den person, som den anden kan se. Det står efter “zien” som den person, der bliver set, og er den ubetonede form for “mig”.

kunt “kunt” betyder “kan” i “je me kunt zien” og udtrykker, at den anden har mulighed for at se personen. Formen står sammen med “je” og efterfølges af “zien”, som beskriver handlingen.

zien “zien” betyder “se” i “je me kunt zien”. Det står efter “kunt” i grundformen og bruges til at beskrive, hvad den anden har mulighed for at gøre.

en “en” betyder “og” og forbinder “Ik kan blijven waar je me kunt zien” med “de rij in de gaten houden”. Det bruges her til at knytte to handlinger sammen, som personen kan udføre.

in de gaten houden “in de gaten houden” betyder “holde øje med” i “de rij in de gaten houden”. “in” og “de gaten” danner den faste del af udtrykket, mens “houden” betyder at holde; brug hele udtrykket med det, man holder øje med, for eksempel “iets in de gaten houden”.

helpt “helpt” betyder “hjælper” i “Dat helpt” og siger, at den nævnte synlige placering gør situationen lettere eller mere betryggende. Formen bruges her med “dat” og kan genbruges om noget, der gør en forskel.

want “want” betyder “for” eller “fordi” i “want mensen kunnen zich zorgen maken”. Det giver forklaringen på, hvorfor det hjælper, og bruges til at føje en grund til en hovedsætning.

mensen “mensen” betyder “mennesker” eller “folk” i “mensen kunnen zich zorgen maken”. Det er de personer, som kan blive bekymrede, og ordet bruges almindeligt som subjekt, når man taler om mennesker generelt.

kunnen “kunnen” betyder “kan” eller “er i stand til” i “mensen kunnen zich zorgen maken”. Det står foran “zich zorgen maken” og viser, at bekymring er en mulig reaktion.

zich zorgen maken “zich zorgen maken” betyder “bekymre sig” i “kunnen zich zorgen maken”. “zich” viser, hvem bekymringen gælder, mens “zorgen maken” udgør den faste betydningsenhed; brug hele mønsteret om at være bekymret for en situation.

iemand “iemand” betyder “nogen” eller “en person” i “als iemand verdwijnt”. Det henviser til en ubestemt person og bruges her som subjekt for det, der eventuelt sker.

verdwijnt “verdwijnt” betyder “forsvinder” i “als iemand verdwijnt”. Det beskriver, at en person ikke længere kan ses eller er til stede, og formen bruges her med “iemand”.

wil “wil” betyder “vil” i “Ik wil niet dat iemand denkt”. Det udtrykker talerens ønske eller hensigt, og det står foran “niet” for at sige, hvad taleren ikke ønsker.

niet “niet” betyder “ikke” i “Ik wil niet dat iemand denkt”. Det benægter talerens ønske og bruges her foran den underordnede sætning, der beskriver det uønskede.

denkt “denkt” betyder “tænker” eller “tror” i “dat iemand denkt dat ik voordring”. Det beskriver, hvilken opfattelse taleren ikke ønsker, at nogen skal have, og formen bruges her med “iemand”.

voordring “voordring” betyder her “trænger sig foran i køen” i “dat ik voordring”. Det beskriver den handling, som taleren vil undgå at blive opfattet som at gøre, især når man midlertidigt forlader sin plads.

het “het” betyder her “det” i “Als iemand het vraagt” og henviser til den sag eller situation, som nogen eventuelt spørger til. Her fungerer det som et pronomen i udtrykket, ikke som en artikel foran et navneord.

vraagt “vraagt” betyder “spørger” i “Als iemand het vraagt”. Det beskriver, at nogen beder om en forklaring om den nævnte situation, og formen bruges her med “iemand”.

uitleggen “uitleggen” betyder “forklare” i “kan ik uitleggen dat je in de buurt bent gebleven”. Det står efter “kan” i grundformen og bruges med “dat” til at angive, hvad forklaringen går ud på.

buurt “buurt” betyder “nærhed” i “in de buurt” og indgår i udtrykket for at være i nærheden. Brug mønsteret “in de buurt zijn” eller “in de buurt blijven”, når du taler om at være tæt på et sted.

bent “bent” er formen af “zijn”, der sammen med “gebleven” danner “bent gebleven” i “je in de buurt bent gebleven”. Hele verbalkombinationen betyder her, at du blev eller forblev i nærheden.

gebleven “gebleven” betyder “blevet” eller “forblevet” i “bent gebleven”. Det er formen af “blijven”, der sammen med “bent” udtrykker, at personen faktisk forblev i nærheden.

waardeer “waardeer” betyder “sætter pris på” i “Ik waardeer je hulp”. Det bruges til at udtrykke taknemmelighed for en bestemt hjælp, her “je hulp”.

hulp “hulp” betyder “hjælp” i “je hulp” og henviser til den støtte, som den anden person har tilbudt. Brug det med en ejestedordslignende bestemmelse, når du taler om en bestemt persons hjælp.

schiet op “schiet op” betyder her “jeg skynder mig” i “Ik schiet op”. Det er et fast udtryk for at sætte tempoet op og bruges her som en forsikring om, at taleren hurtigt kommer tilbage.

Kom “Kom” betyder “kom” i “Kom gewoon terug” og er en direkte opfordring til at komme tilbage. Brug det sammen med en retningsangivelse som “terug”, når du beder nogen vende tilbage.

gewoon “gewoon” betyder her omtrent “bare” i “Kom gewoon terug” og gør opfordringen afslappet og mindre formel. Det kan bruges til at præsentere en handling som enkel eller ukompliceret.

terug “terug” betyder “tilbage” i “Kom gewoon terug” og angiver, at personen skal vende tilbage til køen. Brug det sammen med et verbum som “komen”, når nogen skal vende tilbage til et tidligere sted.

voordat “voordat” betyder “før” eller “inden” i “voordat de rij veel opschuift”. Det indleder den tidsmæssige grænse for, hvornår personen skal være tilbage.

veel “veel” betyder “meget” i “de rij veel opschuift” og beskriver, hvor meget køen må rykke sig. Det står her foran verbet som en mængdeangivelse for bevægelsen.

opschuift “opschuift” betyder her “rykker sig frem” i “de rij veel opschuift”. Det beskriver køens bevægelse, og formen bruges med “de rij” i sætningen efter “voordat”.

Grammatikpunkter

Voordat + bijzin: het werkwoord staat achteraan

Voordat je opschuift, blijf je dicht bij de rij.

Vohr-daht yuh op-skhøjft, blæjf yuh dikht bæj duh ræj.

Før du rykker dig, bliver du tæt på køen.

Efter voordat står det bøjede verbum sidst i ledsætningen. I hovedsætningen kommer verbet før je.

Scheidbare werkwoorden: op + werkwoord

Schiet op en schuif op.

Skhi:t op en skhøjf op.

Skynd dig, og ryk dig.

I en hovedsætning kan op adskilles fra werkwoordet: opschieten → schiet op og opschuiven → schuif op.

Nederlandsk Ordforråd

dicht bij Præposition

dikht bæj tæt på

dicht bij de rij blijven

gunst Substantiv

ghønst tjeneste

om een kleine gunst vragen

halen Verbum

haaluh hente haal

misschien Adverbium

mis-khiin måske

nodig Adjektiv

noh-dikh nødvendig; brug for

wat je nodig hebt

plek Substantiv

plæk plads

rij Substantiv

ræj kø

in de rij staan

staan Verbum

staan stå

in de rij staan

terwijl Konjunktion

tær-væjl mens

vasthouden Verbum

vasthau-dən holde fast; holde

water Substantiv

vah-tər vand

zeggen Verbum

zæghuh sige Zeg

Zeg maar wat je nodig hebt

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

plads

Vis Svar

plek

holde fast; holde

Vis Svar

vasthouden

tjeneste

Vis Svar

gunst

mens

Vis Svar

terwijl