Sidste tjek af rejsetaskerne | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Onze reistassen moeten nog een laatste keer gecontroleerd worden voordat we vertrekken.

   Vores rejsetasker skal tjekkes en sidste gang, før vi tager af sted.

   Onze

   vores

   reistassen

   rejsetasker

   moeten

   skal

   nog

   endnu

   laatste

   sidste

   keer

   gang

   gecontroleerd worden

   blive tjekket

   voordat

   før

   we

   vi

   vertrekken

   tage af sted

   Uddybende forklaring

   Onze betyder “vores” her og står foran reistassen. På nederlandsk bruges onze foran flertalsord og foran entalsord af fælleskøn; foran et intetkønsord i ental bruges normalt ons. Det udtrykker ejerskab, ikke et selvstændigt taludtryk. reistassen er flertal af reistas “rejsetaske”. I den faste sætning er rejsetaskerne det grammatiske subjekt i den passive konstruktion, men de udfører ikke kontrollen. moeten er både infinitiven af moeten og nutidsformen for første og anden person flertal samt tredje person flertal. Her står den som modalverbum i nutid og udtrykker nødvendighed: noget “skal” kontrolleres. Mønsteret iets moet gecontroleerd worden betyder, at noget skal blive kontrolleret. nog betyder her “endnu” og viser, at kontrollen stadig mangler eller skal finde sted igen. Sammen med een laatste keer giver det betydningen “endnu en sidste gang”. laatste betyder “sidste” og hører sammen med keer: een laatste keer betyder “en sidste gang”. En nyttig sammenligning er laat “sen”, later “senere” og laatst/laatste “sidst/sidste”; laatste står her foran substantivet keer. keer er et substantiv, der her betyder “gang”. Mønsteret een ... keer bruges om, hvor mange gange noget sker; her angiver laatste, hvilken gang der menes. gecontroleerd worden er en passiv konstruktion. gecontroleerd er perfektum participium af controleren “kontrollere”, og worden danner passiv i nutid. Den aktive formulering We moeten de reistassen nog een laatste keer controleren betyder “Vi skal kontrollere rejsetaskerne en sidste gang”, men den tilføjer we som den handlende part; det siger den faste sætning ikke. Derfor er den kun et særskilt eksempel på den aktive struktur, ikke en fuldstændig omskrivning med samme oplysninger. voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. I voordat we vertrekken står det finitte verbum vertrekken sidst, som det almindeligvis gør i en nederlandsk underordnet sætning. we er første person flertal: “vi”. Det er subjektet i ledsætningen og omfatter taleren, men den faste sætning angiver ikke, hvor stor gruppen er. vertrekken er infinitivformen og også nutidsformen for første person flertal og tredje person flertal af vertrekken. Her betyder det “tage af sted”. Eksempel: We vertrekken morgen. — “Vi tager af sted i morgen.” Hele strukturen er Onze reistassen + moeten + nog een laatste keer + gecontroleerd worden + voordat we vertrekken: “Vores rejsetasker skal endnu en sidste gang blive kontrolleret, før vi tager af sted.” Mere naturligt på dansk: “Vores rejsetasker skal tjekkes en sidste gang, før vi tager af sted.”

2. Begin met de spullen die je tijdens de reis nodig hebt.

   Start med de ting, du skal bruge under rejsen.

   Begin met

   begynd med

   spullen

   ting; sager

   tijdens

   under; i løbet af

   reis

   rejse

   nodig hebt

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Begin met står først som en opfordring: beginnen met betyder at starte med noget. Begin er imperativformen af beginnen, brugt til at henvende sig direkte til én eller flere personer. Eksempel: Begin met de eerste oefening. — Begynd med den første øvelse. spullen betyder her ting eller sager, altså de ting, der skal bruges på rejsen. Det er flertal af spul; i den faste tekst står det med flertalsartiklen de: de spullen. Eksempel: Ik pak mijn spullen. — Jeg pakker mine ting. tijdens angiver, at noget foregår i løbet af en bestemt periode. Her indleder det tidsleddet tijdens de reis: under rejsen. Det er ikke selve rejsen, men tidspunktet eller perioden, der beskrives. Eksempel: Tijdens de les maak ik aantekeningen. — Under timen tager jeg noter. reis er substantivet rejse; de reis er ental med bestemt artikel. I teksten er det de reis, fordi der henvises til den konkrete rejse, som tingene skal bruges på. Flertalsformen er reizen. Eksempel: De reis duurt twee dagen. — Rejsen varer to dage. nodig hebt hører sammen med udtrykket nodig hebben, som betyder at have brug for. nodig betyder nødvendig eller påkrævet i denne konstruktion, mens hebt er andenpersons entalsform af hebben: jij hebt. I ledsætningen die je tijdens de reis nodig hebt er je den, der har brug for tingene, og die henviser til de spullen. Den finitte verbform står til sidst i ledsætningen, hvilket er almindeligt i nederlandsk. Eksempel: Je hebt een jas nodig. — Du har brug for en jakke. Samlet er strukturen Begin met [de spullen [die je tijdens de reis nodig hebt]]: Begynd med de ting, som du har brug for under rejsen. Begin met giver opfordringen, de spullen angiver det, man skal begynde med, og relativsætningen præciserer, hvilke ting der menes.

3. Ik heb mijn sleutels, mijn medicijnen en een warme extra laag.

   Jeg har mine nøgler, min medicin og et varmt lag tøj.

   Ik heb

   jeg har

   mijn

   min/mine

   sleutels

   nøgler

   medicijnen

   medicin

   warme

   varm

   extra

   ekstra

   laag

   lag tøj

   Uddybende forklaring

   Ik heb betyder her “jeg har”. heb er nutidsformen af verbet hebben i første person ental: ik heb. Eksempel: Ik heb water. — “Jeg har vand.” Den samme verbform bruges ikke kun om besiddelse, men også i andre faste konstruktioner; her udtrykker den, at taleren har de nævnte ting. mijn er et possessivt bestemmelsesord med betydningen “min/mine”. Formen ændres ikke efter ental eller flertal: mijn sleutel — “min nøgle”, og mijn sleutels — “mine nøgler”. Det er sleutels, der viser flertal, ikke mijn. sleutels er flertal af sleutel, “nøgle”. Endelsen -s markerer her flertal: één sleutel, men twee sleutels. I den faste sætning er nøglerne en af de ting, taleren har. medicijnen er flertal af medicijn, “medicin” eller “medikamenter”. Eksempel: De medicijnen liggen hier. — “Medicinen ligger her.” Den danske oversættelse bruger det samlede ord “medicin”, men den nederlandske form er grammatisk flertal. warme betyder “varm” her og beskriver laag. Grundformen er warm; warme er formen foran dette navneord. I nederlandsk får et tillægsord normalt -e foran et de-ord som laag: een warme laag. Det er altså ikke laag, der er grundform for tillægsordet; warm er grundformen. Eksempel: een warme jas — “en varm jakke”. extra betyder “ekstra” eller “yderligere”. Her beskriver det også laag: det er et yderligere lag ud over det, man allerede har på. Extra har samme form i denne brug foran ental og flertal: een extra laag — “et ekstra lag”, extra lagen — “ekstra lag”. laag er et navneord med betydningen “lag”. I denne sammenhæng er det et lag tøj, hvilket også fremgår af den faste oversættelse. een laag betyder “et lag”; twee lagen betyder “to lag”. Een er her en ubestemt artikel og skal ikke i sig selv læses som en fremhævet numerisk optælling. Hele strukturen er Ik heb + opremsede ting: mijn sleutels, mijn medicijnen og een warme extra laag. En binder det sidste led til de to første. Samlet betyder ytringen: “Jeg har mine nøgler, min medicin og et varmt lag tøj.”

4. Kun je makkelijk bij de snacks en het water?

   Er snacks og vand nemme at få fat i?

   Kun je

   kan du

   makkelijk

   nemt

   bij

   ved eller med adgang til

   de snacks

   snacksene

   het water

   vandet

   Uddybende forklaring

   Kun je bruger verbet kunnen i nutid med je: je kunt eller je kan. I spørgsmålet står formen kun før je, fordi nederlandsk bruger omvendt ordstilling i dette spørgsmål. Mønstret Kun je ...? betyder “kan du ...?” og spørger her, om personen kan nå eller få adgang til noget. Eksempel: Kun je wachten? = “Kan du vente?” makkelijk betyder her “nemt” og fungerer som et adverbium, der beskriver, hvor let det er at få adgang til noget. Det knytter sig her til det at kunne nå eller få fat i noget, ikke til et bestemt navneord. Eksempel: Hij loopt makkelijk = “Han går nemt.” bij er en præposition. I mønstret bij iets kunnen handler den her om at kunne nå eller få adgang til noget: Kun je bij de tas? = “Kan du få fat i tasken?” Betydningen bliver tydelig sammen med det, der følger efter bij. de snacks er et bestemt flertal. snack er ental, og snacks er flertal; flertalsformen bruger her endelsen -s, mens de bruges med flertal. snackje er en diminutivform med -je, og snackjes er flertal af den form. En diminutiv kan ofte betegne noget mindre eller mere uformelt, men betyder ikke nødvendigvis kun “små snacks”. het water betyder “vandet”. water er et masseord og står her med den bestemte artikel het; artiklen udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. Sammenlign water = “vand” og het water = “vandet”. Hele spørgsmålet samler mønstret Kun je + makkelijk + bij + genstandene: “Er snacks og vand nemme at få fat i?” Det spørger, om personen let kan nå eller få adgang til snacksene og vandet.

5. Ze zitten in het zijvak.

   De ligger i sidelommen.

   Ze zitten

   de ligger

   in

   i

   zijvak

   sidelomme

   Uddybende forklaring

   Ze zitten er den nuværende form af zitten med et flertalssubjekt. Her beskriver zitten ikke nødvendigvis siddende personer, men at genstande befinder sig et bestemt sted. Formen er zitten i flertal, mens ental har zit: Het boek zit in de tas. – Bogen er i tasken. Ze er et flertalspronomen; i denne sætning gengives det som "de". Den præcise henvisning er ikke navngivet i selve sætningen. in angiver placering inden i eller inde i noget. Det kan bruges i mange genanvendelige mønstre, for eksempel in de tas – i tasken. Her forbindes det med stedleddet het zijvak. zijvak er et substantiv, der betyder "sidelomme". Det er et sammensat ord af zij (side) og vak (rum eller lomme). I sætningen står det som het zijvak, altså den bestemte form med artiklen het; het er ikke en del af selve ordet zijvak. Samlet betyder Ze zitten in het zijvak: "De ligger i sidelommen." Mønstret ... zitten in ... kan genbruges til at angive, hvor flere genstande befinder sig.

6. En de opladers en kleine spullen voor extra comfort?

   Hvad med opladere og små ting, der gør det behageligt?

   opladers

   opladere

   kleine

   små

   spullen

   ting

   extra

   ekstra

   comfort

   komfort

   Uddybende forklaring

   En de indleder her et kort spørgsmål om et yderligere punkt: "Hvad med ...?". En betyder "og", mens de er den bestemte artikel, der bruges foran flertalsord. Konstruktionen kan genbruges, fx: En de handdoeken? — "Hvad med håndklæderne?" opladers betyder her "opladere". Det er flertal af oplader; den almindelige flertalsdannelse er oplader → opladers. Formen henviser altså til flere opladere, ikke til én oplader. kleine betyder "små" og er bøjningsformen af adjektivet klein foran flertalsordet spullen. Sammenlign een klein ding — "en lille ting" — med kleine dingen — "små ting". Det er kleine, ikke spullen, der er adjektivet. spullen betyder "ting" eller "sager" og er flertal af spul. Ordet er en almindelig, lidt uformel betegnelse for forskellige genstande eller ejendele. Eksempel: Ik pak mijn spullen. — "Jeg pakker mine ting." voor betyder her "til" eller "med henblik på" og forbinder tingene med det formål eller den virkning, de er knyttet til. Mønstret iets voor ... kan fx betyde "noget til ...". extra betyder "ekstra". Formen ændres ikke her foran comfort; den angiver, at der er tale om yderligere komfort. comfort er et navneord, der betyder "komfort" eller "bekvemmelighed". Samlet består spørgsmålet af En de — "Hvad med ...?" — efterfulgt af opladers en kleine spullen — "opladere og små ting" — og voor extra comfort — "til ekstra komfort". Hele ytringen betyder derfor: "Hvad med opladere og små ting, der gør det behageligt?"

7. Ik heb ze bij elkaar gepakt, zodat ze makkelijk te vinden zijn.

   Jeg pakkede dem sammen, så de er nemme at finde.

   Ik heb

   jeg har

   ze

   dem

   bij elkaar

   sammen

   gepakt

   pakket; samlet

   zodat

   så

   ze

   de

   makkelijk

   nemt

   te vinden

   at finde

   zijn

   er

   Uddybende forklaring

   Ik heb består af pronomenet ik (“jeg”) og hjælpeverbet heb (“har”), som er nutidsformen af hebben for første person ental. Sammen med det følgende participium danner det perfektum: taleren fremstiller handlingen som allerede udført. ze efter verbet er her et ubetonet objektspronomen med betydningen “dem”. Formen ze kan også bruges som subjektpronomen i flertal; det er derfor dens rolle i sætningen og ikke formen alene, der viser forskellen. Den faste oversættelse identificerer her de omtalte ting som objektet for handlingen. bij elkaar er en fast, genanvendelig måde at sige “sammen” eller “samlet” på. Eksempel: De boeken liggen bij elkaar. — “Bøgerne ligger samlet.” gepakt er perfektum participium af pakken (“at pakke”): pakken → pakte → gepakt. I denne sætning betyder det, at tingene blev pakket eller samlet. Formen kan i andre sammenhænge også handle om at tage eller gribe noget, men her støtter oversættelsen betydningen “pakkede”. heb ... gepakt er altså den nederlandske perfektumkonstruktion for “har pakket” eller, som i den faste danske oversættelse, “pakkede”. zodat indleder en underordnet sætning med resultatet eller formålet “så” eller “således at”. Eksempel: Ik schrijf het op, zodat ik het niet vergeet. — “Jeg skriver det ned, så jeg ikke glemmer det.” Det andet ze er subjektet i den underordnede sætning og betyder her “de”. Det har samme skriftlige form som objektet ze, men dets funktion er anderledes: her er det dem, der beskrives som nemme at finde. makkelijk betyder her “nemt” eller “let”. Det indgår som adjektiv i prædikativet makkelijk te vinden, der beskriver, hvor let det er at finde dem. Som adjektiv kan makkelijk også beskrive et navneord, for eksempel een makkelijke taak — “en nem opgave”. te vinden er infinitiven af vinden (“at finde”) med te. I mønstret makkelijk te vinden betyder det “nem at finde”; det er ikke det samme som en selvstændig opfordring til at finde noget. Eksempel: Deze informatie is makkelijk te vinden. — “Denne information er nem at finde.” zijn er her nutidsformen “er” af zijn for subjektet i flertal. I den underordnede sætning kommer det til sidst: ze ... zijn. Sammen med makkelijk te vinden danner det betydningen “de er nemme at finde”. Hele sætningen samler delene sådan: Ik heb ze bij elkaar gepakt betyder, at taleren har pakket eller samlet dem sammen. zodat ze makkelijk te vinden zijn angiver resultatet: de er derefter nemme at finde. Derfor bliver den samlede betydning “Jeg pakkede dem sammen, så de er nemme at finde.”

8. Dat zou de reis rustiger moeten maken als de plannen veranderen.

   Det burde gøre rejsen roligere, hvis planerne ændrer sig.

   Dat zou

   det burde

   de reis

   rejsen

   rustiger

   roligere

   moeten

   skulle; være nødt til

   maken

   gøre; lave

   als

   hvis; når

   plannen

   planer

   veranderen

   ændre sig

   Uddybende forklaring

   Dat zou åbner en hypotetisk eller forventet vurdering. Dat er et hollandsk demonstrativt pronomen i neutrum ental; her gengiver det det forhold eller den foreslåede løsning, som den danske oversættelse gengiver med “det”. zou er en bøjet form af zullen og bruges her sammen med en infinitiv til en forsigtig forventning eller vurdering, svarende til “burde” i oversættelsen. Det er ikke i sig selv et almindeligt nutidsudsagn. de reis betyder her den bestemte rejse. reis er et substantiv; flertal er reizen. Artiklen de viser ikke antal alene, men markerer den bestemte nominalgruppe i denne formulering. rustiger er komparativ af tillægsordet rustig “rolig”. Kæden er rustig → rustiger → het rustigst (“rolig” → “roligere” → “roligst”). Det er selve tillægsordet rustiger, ikke reis, der bærer sammenligningen. I rustiger maken beskriver det den tilstand, som rejsen får: at gøre rejsen roligere. moeten er infinitiven af moeten. Sammen med zou danner den zou moeten, som her udtrykker, at noget forventes at have en bestemt virkning: “burde”. moeten kan også bruges uden zou, for eksempel Je moet gaan — “Du skal gå”; det er en stærkere direkte nødvendighed end den forsigtige vurdering i den faste sætning. maken er infinitiven af maken “gøre” eller “lave”. Efter et modalverbum som moeten står den som infinitiv: zou ... moeten maken. Her betyder den at frembringe en ændring i rejsens tilstand, ikke blot at fremstille en genstand. Et genbrugeligt mønster er iets rustiger maken — “gøre noget roligere”. als indleder her betingelsen “hvis”. Det kan også betyde “når” i andre sammenhænge, men den faste oversættelse understøtter betingelseslæsningen i denne sætning. plannen er flertal af plan “plan”. I den fulde nominalgruppe de plannen er planerne den gruppe, der ændrer sig. Ental er het plan; flertalsformen plannen får endelsen -en. veranderen er infinitiven af veranderen og betyder “ændre” eller “forandre”. Her står den i nutid i en underordnet betingelsessætning med flertalssubjektet de plannen: de plannen veranderen. Formen er derfor ikke en særlig refleksiv form; der står ikke et separat refleksivt pronomen. Et enkelt eksempel er De plannen veranderen — “Planerne ændrer sig”. Samlet består udsagnet af vurderingen Dat zou ... moeten maken og resultatet de reis rustiger: “Det burde gøre rejsen roligere”. Betingelsen als de plannen veranderen tilføjer, at denne forventede virkning gælder, hvis planerne ændrer sig. Hele udsagnet betyder derfor: “Det burde gøre rejsen roligere, hvis planerne ændrer sig.”

9. Ik heb ook extra ruimte vrijgelaten voor alles wat we onderweg meenemen.

   Jeg lod også ekstra plads være til det, vi tager med os undervejs.

   Ik heb

   jeg har

   ook

   også

   extra

   ekstra

   ruimte

   plads

   vrijgelaten

   ladt fri

   alles

   alt

   wat we

   som vi

   onderweg

   undervejs

   meenemen

   tage med

   Uddybende forklaring

   Ik heb viser første person ental af hebben: “jeg har”. Her fungerer heb som hjælpeverbum i perfektum sammen med vrijgelaten, så handlingen fremstilles som allerede udført. Sammenlign: Ik heb tijd. – “Jeg har tid.” og Ik heb ruimte vrijgelaten. – “Jeg har ladet plads være fri.” ook betyder “også” og føjer dette udsagn til noget andet, uden selv at angive hvad der ellers er tilfældet. extra betyder “ekstra” og står foran substantivet ruimte. Formen er her uændret; den beskriver en større mængde plads end den grundmængde, man ellers taler om. Eksempel: We nemen extra water mee. – “Vi tager ekstra vand med.” ruimte betyder her “plads” i betydningen tilgængelig eller reserveret plads. Det er et substantiv, ikke en betegnelse for et bestemt fysisk rum. I den nyttige kombination ruimte vrijlaten betyder det at lade plads stå fri eller være til rådighed. vrijgelaten er perfektum participium af vrijlaten, “at lade fri” eller i denne sammenhæng “at lade være fri”. Det er dette verbum, der har formen vrijgelaten; ruimte er ikke grundformen for noget adjektiv. Med hebben danner det perfektum: Ik laat ruimte vrij. – “Jeg lader plads være fri.” / Ik heb ruimte vrijgelaten. – “Jeg har ladet plads være fri.” alles er et ubestemt pronomen og betyder “alt” eller “alt det”. I alles wat ... indleder det den samlede reference til alt det, som den følgende relativsætning beskriver. Eksempel: Ik noteer alles. – “Jeg noterer alt.” wat we betyder her “som vi”. wat fungerer som relativt pronomen efter alles, mens we er subjektet, “vi”. Det er altså ikke et direkte spørgsmål med betydningen “hvad”. Eksempel: Alles wat we leren, helpt. – “Alt det, vi lærer, hjælper.” onderweg betyder “undervejs” eller “på vejen”. Det er et adverbium, som angiver, at handlingen foregår under rejsen eller bevægelsen fra et sted til et andet. Eksempel: We eten onderweg. – “Vi spiser undervejs.” meenemen betyder “tage med”. Det er et separabelt verbum. I en hovedsætning skilles det typisk ad: We nemen de tas mee. – “Vi tager tasken med.” I relativsætningen wat we onderweg meenemen står delene samlet til sidst, sådan som det er normalt for denne verbtype i en underordnet sætning. Formen svarer her til første person flertal med subjektet we; den er visuelt identisk med infinitiven. Samlet er strukturen Ik heb ook extra ruimte vrijgelaten = “Jeg har også ladet ekstra plads være fri”, efterfulgt af voor alles wat we onderweg meenemen = “til alt det, vi tager med undervejs”. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg lod også ekstra plads være til det, vi tager med os undervejs.”

10. Dan zouden we vanaf het station moeten kunnen vertrekken zonder opnieuw in te pakken.

    Så burde vi kunne tage af sted fra stationen uden at pakke om.

    Dan

    så

    zouden we

    burde vi

    vanaf

    fra

    station

    station

    moeten kunnen

    skulle kunne

    vertrekken

    tage af sted

    zonder

    uden

    opnieuw

    igen

    in te pakken

    pakke

    Uddybende forklaring

    Dan betyder her “så” og knytter udsagnet til det foregående. Som genbrugeligt mønster står det ofte først: Dan ... = “Så ...”. zouden we består af zouden, en bøjet form af zullen, og we (“vi”). Her indgår det i en høflig eller forbeholden modal formulering, som i den faste oversættelse bliver “burde vi”. Det er ikke zouden alene, der betyder “kunne”; den relevante mulighed kommer fra samspillet med moeten kunnen. vanaf betyder “fra” med fokus på et startpunkt. Det kan bruges om et sted eller et tidspunkt: vanaf morgen = “fra i morgen”. Her indleder det stedsleddet vanaf het station. station betyder “station”. I het station er station grundformen, mens het markerer den bestemte nominalgruppe; substantivet får ikke en særskilt bestemt endelse. Eksempel: Het station is dichtbij. = “Stationen er tæt på.” moeten kunnen kombinerer to modalverber. moeten kan betyde “skulle” eller “være nødt til”, og kunnen betyder “kunne” eller “være i stand til”. Her står de i rækkefølgen moeten kunnen før vertrekken. Sammen med zouden giver zouden moeten kunnen vertrekken betydningen “burde kunne tage af sted”. vertrekken betyder “tage af sted” eller “forlade et sted”. Formen er infinitiv; efter modalverber står verbet i denne form. Eksempel: We vertrekken om acht uur. = “Vi tager af sted klokken otte.” zonder betyder “uden” og indleder det, der ikke ledsager eller finder sted sammen med hovedhandlingen. Et almindeligt mønster er zonder te + infinitiv. Her fortsætter konstruktionen med opnieuw in te pakken. opnieuw betyder “igen” eller “på ny”. Her viser det, at pakningen sker endnu en gang; det ændrer ikke handlingens person eller tid. in te pakken er infinitivkonstruktionen af det separable verbum inpakken, som kan betyde “pakke” eller “pakke ind”. I denne form står te mellem forstavelsen in og verbets form pakken: in te pakken. Sammen med opnieuw betyder opnieuw in te pakken her “pakke igen” eller “pakke om”. Eksempel: We proberen alles opnieuw in te pakken. = “Vi prøver at pakke alting om igen.” Samlet bygges sætningen op som Dan (“så”) + zouden we (“burde vi”) + vanaf het station (“fra stationen”) + moeten kunnen vertrekken (“burde kunne tage af sted”) + zonder opnieuw in te pakken (“uden at pakke om igen”). Hele betydningen er: “Så burde vi kunne tage af sted fra stationen uden at pakke om.”